Dom
RETTEN I FREDERIKSSUND
DOM
Afsagt den 24. november 2006 i sag nr. BS 17-3-78/2006:
Sagsøger
Adresse 1
København
mod
Sagsøgte
Adresse 2
By
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte er forpligtet til at betale en af Sagsøger udstedt faktura af 14. december 2001 på 93.750 kr. for advokatbistand.
Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte skal betale ham 93.750,00 kr. med til-læg af renter i henhold til rentelovens bestemmelser fra den 22. december 2001 til betaling sker.
Sagsøgtes påstand er frifindelse, og i anden række frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.
Oplysningerne i sagen
Sagsøgeren bistod tidligere sagsøgte blandt andet i forbindelse med retssager anlagt mod Person 1 og Person 2.
Ved brev af 14. december 2001 skrev sagsøgeren således til sagsøgte:
"Vedr.: retssag mod Person 1
Jeg sender min faktura i denne sag.
Da domsforhandlingen fandt sted i juni, og vi nu har talt om betalingen i et halvt år, har jeg sat en kort betalingsfrist."
Af den pågældende faktura på 93.750,00 kr. inkl. moms fremgår blandt an-det, at den vedrører salær for udarbejdelse af processkrifter og domsfor-handling den 11. og 15. juni 2001 i en sag mod Person 1, og har føl-gende:
Side 2/4
"Betalingsbetingelser: 8 dage netto kontant. Såfremt betalingsfristen overskrides, bereg-nes renter i.h.t. rentelovens bestemmelser."
Sagsøgeren repræsenterede fortsat sagsøgte i en sag mod Person 2, hvor der var udtaget stævning i september 2000, blandt andet med krav om betaling af erstatning på 100.001 kr. for krænkelse af sagsøgtes ret ved-rørende blandt andet salg af apparater baseret på ion-teknik efter samarbej-dets ophør, salg af flasker med behandlet vand under varemærket "Cell For-ce", misrekommandering af sagsøgte og uberettiget benyttelse af "case-stori-es".
Forinden domsforhandlingen i sagen mod Person 2, skrev sagsøg-te i et brev af 16. januar 2003 blandt andet følgende til sagsøgeren:
".....
Jeg forstod dig således, at denne sag drejer sig om at få Person 2 kendt skyldig, og at det be-løb, du har krævet kan hæves ganske betydeligt, idet vi begge er enige om at hun mindst skal betale en erstatning på kr. 500.000 og at det også er et sådan beløb du vil procedere for.
Som du ved, er min økonomiske situation mildest talt meget vanskelig, og jeg synes at den aftale vi indgik om deling af Person 2 erstatningen er udmærket. Du får rigelig dækning af nærværende sag, og samtidig mere end hvad du måtte have til gode hos mig fra tidligere tid. Hvis vi ikke får helt så stor en erstatning får du stadig op til kr. 250.000 og jeg får re-sten. Skulle beløbet blive mindre en kr. 250.000 får du det hele og skulle det utænkelige ske at vi taber sagen, har vi en aftale om at du så afskriver alt tilgodehavende hos mig."
I sagen mod Person 2 blev der alene nedlagt en betalingspåstand på 100.001 kr., og Sø-& Handelsretten afsagde dom i sagen den 9. maj 2003, hvor det alene blev lagt til grund, at Person 2 havde misre-kommanderet sagsøgeren og uberettiget benyttet "case-storis".
Person 2 blev derfor dømt til at betale sagsøgeren en erstatning på 5.000 kr., men i øvrigt frifundet, og Sø-& Handelsretten bestemte samtidig, at sagsøgeren, "Henset til sagen som helhed, herunder det under domsfor-handlingen indgåede forlig.....", skulle betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Person 2.
Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han kendte sagsøgte i mange år og lavede en del arbejde for ham, men fakturaen af 14. december 2001, var den første regning, som han udskrev. Han havde ventet med at udskrive regnin-ger, fordi han afventede, at sagsøgte begyndte at tjene penge. Han syntes imidlertid det var rimeligt med betaling, når han havde ført sagen mod sag-søgtes tidligere kompagnon Person 1. Han har aldrig modtaget sagsøg-tes brev af 16. januar 2003, og han har aldrig indgået nogen aftale med sag-søgte om deling af udbytte fra sagen mod Person 2. Der var aldrig
Side 3/4
tale om, at man ville kunne afkræve Person 2 noget større beløb, og sagen mod hende var ikke så stor at den kunne bære noget. Han gjorde først noget ved sin regning, da den var ved at nærme sig forældelse. Han har ikke haft nogen stor kontakt med sagsøgte efter sagen mod Person 2, og har ikke givet sagsøgte nogen anledning til at tro, at han frafaldt sin regning. Det er rigtigt, at han en gang tidligere sendte en regning til sagsøgte og Person 1, vist vedrørende nogen kontraktforhold i USA.
Sagsøgte har blandt andet forklaret, at resultatet i sagen mod Person 2, var meget imod, hvad de havde forventet, og ved sagsanlægget var de inde på betydeligt større beløb. I januar 2003 var der nogen møder på sag-søgerens kontor, hvor han konstaterede, at sagsøgeren manglede nogen papi-rer, som de aftalte, han skulle sende. De lavede samtidig den aftale, som han har skitseret i sit brev af 16. januar 2003. Domsforhandlingen forløb ikke, som han havde forventet, sagsøgeren brugte ikke det relevante materiale, og der har ikke siden været nogen kontakt mellem ham og sagsøgeren. Han har ikke før end i december 2005 set regningen fra 14. december 2001 vedrøren-de Person 1. Han vil ikke bestride at den er sendt til ham, men han har ikke set den før. Han har således været i god tro med hensyn til, at mellem-værendet mellem ham og sagsøgeren var afgjort i henhold til aftalen som er i brevet af 16. januar 2003, som han sendte til sagsøgeren. Han havde før den 14. december 2001 fået en regning fra sagsøgeren, men ikke efterfølgen-de.
Denne sag er anlagt den 1. februar 2006 og domsforhandlet den 13. oktober 2006.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgte skylder beløbet på 93.750 kr. for advokatbistand i henhold til fakturaen af 14. de-cember 2001, at der ikke er indgået nogen aftale om dette krav i forbindelse med sagen mod Person 2, og at kravet ikke er bortfaldet ved pas-sivitet.
Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at kravet er omfattet af aftalen indgået mellem parterne i januar 2003, og således bortfal-det, og at kravet endvidere er bortfaldet ved sagsøgerens passivitet gennem 4 år.
Rettens begrundelse og afgørelse
Mod sagsøgtes benægtelse finder retten, at det ikke kan lægges til grund, at sagsøgte har modtaget sagsøgerens brev af 14. december 2001 og dermed den faktura, som denne sag drejer sig om.
Mod sagsøgerens benægtelse finder retten endvidere, at det ikke kan lægges
Side 4/4
til grund, at sagsøgeren har modtaget sagsøgtes brev af 16. januar 2003, og det findes ikke bevist, at der mellem parterne er indgået en aftale med det indhold, som fremgår af brevet.
Der har efter det foreliggende ikke været nogen relevant kontakt mellem sagsøgeren og sagsøgte siden Sø-& Handelsrettens dom af 9. maj 2003, og sagsøgeren har ikke før i december 2005 rykket sagsøgte for betaling af fak-turaen fra 14. december 2001.
Da sagsøgeren efter ophøret af den forretningsmæssige forbindelse mellem parterne i maj 2003, har ventet yderligere mere end 2½ år med et indkræve sit tilgodehavende fra december 2001, finder retten, at sagsøgeren har udvist en sådan retsfortabende passivitet, at sagsøgerens krav mod sagsøgte er bortfaldet.
Sagsøgte vil derfor være at frifinde.
Sagsøgte har ikke antaget advokatbistand, og retten finder derfor ikke grund-lag for at tillægge sagsøgte sagsomkostninger.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte frifindes.
Sagens omkostninger ophæves.
Dommer