Dom
Retten i Hillerød
.
D O M
afsagt den 13. november 2008 i sag
SS 8-2821/2008
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1985),
Adresse
By
Sagens baggrund og parternes påstande.
Under denne sag, som er behandlet i medfør af retsplejelovens § 831, har Forsvarets Au-ditørkorps rejst tiltale mod Tiltalte for
1.
overtrædelse af militær straffelov § 27, stk. 2, ved den 24. februar 2008 kl. ca. 20.15 (lokal tid) på den mekaniserede infanterikompagnis opmarchplads i Camp, Hel-mandprovinsen i Afghanistan, på særlig grov måde at have overtrådt sine pligter ved i strid med den i lejren stående ordre om kun at lade våben op på ordre og ved udpassage af lejren, at have foretaget opladning med skarp ammunition og taget ladegreb på let maskingevær M/62, individ Nr., som var monteret i affutage på pansret mandskabsvogn, Reg. nr., og
2.
overtrædelse af straffelovens § 241, ved umiddelbart herefter uagtsomt at have affyret fem skud, som ramte konstabel Forurettede i hovedet med døden til følge.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf.
Tiltalte har nedlagt påstand om rettens mildeste dom.
Forklaringer.
Der er afgivet forklaring af tiltalte, som til retsbogen har forklaret følgende:
Side 2/4
"Sigtede erkendte sig skyldig i begge forhold.
Sigtede forklarede, at han frivilligt meldte sig som værnepligtig og i februar 2006 be-gyndte med 4 måneders træning i Vordingborg. Derefter tegnede han kontrakt med Liv-garden og deltog i træning juli 2006 til februar 2007 med henblik på udsendelse til Ko-sovo. Han havde fået uddannelse i at skyde med pistol og riffel samt granatkaster, inden han blev udsendt til Kosovo med Hold Nr.. Han blev udsendt til Kosovo i februar 2007 og var der indtil august 2007. Under udsendelsen blev han uddannet i let maskingevær. I Kosovo var han næstkommanderende i gruppen. Det var en god udsendelse. Han fik af sin chef at vide, at han nok var den bedste soldat, der var i kompagniet. Det var sigtede, der tog styringen i gruppen og fungerede som gruppefører, fordi gruppefører var en del syg. I Kosovo gjaldt det også, at våben skulle være afladt i lejren. Der er et "laderør" ved lejren, hvor man ladede, når man gik ud, og afladede våbnet, når man gik ind i lejren. Maskingeværet blev ikke brugt i Kosovo, hvor træningen foregik på en skydebane, og hvor ladning og afladning også foregik. Da han kom hjem, meldte han sig til en udsen-delse til Afghanistan. Han var også her næstkommanderende i gruppen. Han havde no-gen skydetræning, inden den udsendelse, men for det meste med løst ammunition. Han kom til Afghanistan sammen med resten af enheden. Der var nogle indskydninger på en skydebane, fordi de skulle finde ud af, om våbnene virkede og hvordan de skød. Dette foregik lige udenfor lejren. Der gjaldt de samme regler som i Kosovo, altså at man ikke ladede våben inde i lejren.
Han havde tidligere bedt sin kører og vognkommandør om at bore huller til at montere affutage på mandskabsvognen. Maskingeværet skulle sidde ovenpå affutagen.
Anklageren dokumenterede herunder bilag 4, 3, billeder af mandskabsvognen med affu-tage.
Det havde taget nogle dage at få monteret affutagen. Affutagen i sig selv er ufarlig. Den var vist blevet monteret om aftenen samme dag, som episoden fandt sted. I løbet af da-gen havde sigtede trænet med gruppen, bl.a. formation og bevægemåder i terræn og un-der angreb. De havde også deltaget i en parade for en falden engelsk soldat. Ceremonien var om eftermiddagen. Efterfølgende skulle de have trænet igen, men da mortergruppen havde fået ammunition, begyndte de at hjælpe dem med klargøring og med at laste am-munition i bilerne. Sigtede, der havde fået affutagen på bilen, begyndte at montere våb-net, hvilket han ikke havde prøvet før. Han tog våbnet frem og fik vist hjælp hertil at en konstabel. Efter montering på affutagen, tog han et eller to ladegreb uden uden bånd for at se, hvordan det virkede. Hvis der ikke er noget bånd i, kan man ikke skyde. Båndet er en kæde med ammunition monteret på. Han tog ladegreb og trykkede af, og prøvede at bevæge våbenet rundt for at se, om der var bevægelsesfrihed. Ved siden af våbnet er der en ammunitionskasse, med et bånd, hvorpå der sidder 250 stk. ammunition, som kan fø-res over i våbnet. Hvis man skal benytte våbnet, fører man båndet op på oversiden af vå-benet og lukker låget. Det gjorde sigtede for at se, om han kunne bevægede våbnet ube-sværet og hurtigt, og om båndet sad fast. Sigtede så Forurettede på bilen ved siden af sig. Forurettede sagde et eller andet til sigtede. Idet drejede sigtede mod Forurettede med våbenet, fortsat for at kontrollere bevægelsesfriheden, fik han trykket af og ramte Forurettede. Der af-gik et skud der ramte Forurettede. Han husker ikke, at han har taget et ladegreb, efter at han monterede og kontrollerede båndet. Sigtede må have taget ladegreb igen. Han kan ikke
Side 3/4
se, hvem der ellers skulle have gjort det. Det er noget, som man har lært at gøre i søvne. Inden monteringen lå våbenet i en sæk i en container med udrustning til bilen. Sigtede havde måske proppet en øreprop i løbet, for at udgå støv. Kassen med ammunition var i forvejen anbragt i vognen, som en del beholdningen. Der var folk rundt omkring, som bevægede sig rundt, også ind og ud af PMV'en. Sigtede havde vekslet nogle ord med Forurettede, som sigtede kendte forvejen, også privat. De var i samme sektion bestående af to kampgrupper og en mortergruppe. Forurettede var i mortergruppen. Sigtede så over på Forurettede, mens han kontrollerede våbnet. Man fik allerede første dag i forsvaret at vide, at man ikke måtte pege på nogen med våben. Sigtede ved ikke, hvordan han kunne gøre det. Han lavede en fejl, og når en sådan ting sker blandt soldater, har alvorlige konsek-venser. Da skuddene var faldet, håbede sigtede, at Forurettede havde nået at dukke sig, men det var urealistisk med 2 meters afstand. Han hørte folk råbe og skrige, og han gik i pa-nik. Der var nogen, der hurtigt fik ham væk. Sigtede tog sin pistol af og lagde den på jorden. Han talte med sin chef. Sigtede så en ambulance komme. Sigtede blev ført væk og fik besked på, at han skulle snakke med nogle læger. Sigtede kunne ikke se, hvad han skulle snakke med lægen om. Det var ikke psykologer men almindelige læger.
Sigtede har efter hjemkomsten arbejdet ved Garnisionsstøtteelementet ved Livgarden. Han har nu sagt sin kontrakt op, og skal starte på en uddannelse som Stilling på mandag.
Adspurgt af forsvareren forklarede sigtede, at han ville prøve bevægeligheden på mas-kingeværet med bånd. Han sigtede ikke på nogen, mens han stod der, hverken på et punkt eller en person. Han havde ikke brug for at sigte på nogen. Han skulle bare se be-vægeligheden. Han var ikke klar over, at der var taget ladegreb. Han ville ikke montere et ladt våben inde i lejren. Der var ikke nogen grund til lade våbnet. Det havde han prø-vet på skydebanen. Det var måske en ren refleks, at der var taget ladegreb. Han var ikke bevidst om, at der var taget ladegreb. Han var ven med Forurettede. Forurettede trænede til ud-sendelse, da sigtede begyndte, og de begyndte at mødtes også til fest og snakkede også sammen i Afghanistan. Han havde ikke planlagt, at han skulle ud af forsvaret nu, men vidste godt, at han ikke kunne fortsætte i forsvaret. Han har ikke haft det godt rent psy-kisk efter ulykken. I lejren var han indespærret på hospitalet i 4-5 dage, før han fik lov til at komme hjem. Morgenen efter ulykken spurgte han, om det var en drøm. Han fik lov til at ringe hjem. Han tog kun til Kosovo for at kunne komme videre til Afghanistan. Han har i dag svært ved at sove, hvis han er alene. Hans kæreste har været en stor hjælp. Han har valgt ikke at give op, men har forsøgt at se fremad. Ulykken har præget ham meget og vil gøre det resten af livet. Han var kommet til Afghanistan den 11. eller 12. februar 2008, og havde altså kun været der ca. 14 dage, da ulykken skete.
..."
Oplysningerne i sagen.
Retten har ved afgørelsen lagt til grund, at der er dansk straffekompetence i sagen, jf. straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1 (tidl. stk. 1, nr. 2).
Det er under sagen ubestridt, at Forurettede afgik ved døden som følge af, at han var blevet ramt af 5 skud fra det maskingevær, som sigtede betjente.
Side 4/4
Personlige oplysninger.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at "... at han i 11 måneder har boet sammen med sin kæreste. De har ikke nogen børn. Han vil gerne være Stilling. Det er en 5-årig uddannelse, og han starter med skolegangen på 3 måneder på mandag og skal derefter finde en læreplads."
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.
Rettens begrundelse og afgørelse.
Forhold 1
Ved tiltaltes uforbeholdne tilståelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 2
Tiltalte har afgivet en uforbeholden tilståelse og forklaret detaljeret om forholdet. På denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 241 og den militære straffelovs § 27, stk. 2, til fængsel i 6 måneder.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte som professionel og veluddannet soldat har haft et naturligt og indgående våbenkendskab, at tiltalte har overtrådt en vel-kendt og velbegrundet sikkerhedsordre, at de af tiltalte ved en fejl afgiven skud har ramt og dræbt en af hans venner, og at tiltalte har gode personlige forhold.
Retten har ikke fundet grundlag for at gøre straffen hverken helt eller delvist betinget.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer