Dom
Retten i Helsingør
DOM
Afsagt den 25. oktober 2007 i sag nr. BS 14-89-790/2006:
Sagsøger
Adresse 1
By
mod
Sagsøgte
Adresse 2
By
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag har Sagsøger, der den 17. maj 2003 indgik ægteskab med Sagsøgte, påstået dom til skilsmisse i medfør af § 31, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og op-løsning.
Parterne blev separeret ved bevilling af 2. september 2005 på følgende vil-kår:
Ingen af parterne bidrager til den andens underhold. Vilkåret er aftalt også for tiden efter en skilsmisse.
Hustruen overtager andelsretten til boligen, Adresse 1, By.
Fællesboet blev delt i forbindelse med separationen i henhold til bodelings-overenskomst af 29. august 2005.
Sagsøgte, der oprindeligt påstod frifindelse over for påstanden om skilsmis-se, har efter sin endelige påstand nedlagt efter domsforhandlingen taget be-kræftende til genmæle over for påstanden om skilsmisse.
Sagsøgte har påstået sig tillagt et beløb efter rettens skøn i medfør af ægte-skabslovens § 56.
Herover for har sagsøger nedlagt påstand om frifindelse.
Retten har beskikket advokat for sagsøgte.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har gjort gældende, at der henset til ægteskabets varighed, om-stændighederne hvorved sagsøgers særejeformue er etableret, samt til sag-søgtes økonomiske formåen efter separationen ikke er ikke er grundlag for et § 56 krav, da sagsøgte ikke er urimeligt stillet. Den værdistigning, der er
STD068538-S01-ST03-K192.01-T3-L01-M00-\D36
Side 2/3
sket efter separationen er uden betydning for vurderingen.
Sagsøgte har gjort gældende, at han ved ved separationen og skilsmissen stilles urimeligt ringe, navnlig fordi ægtefællernes bolig er steget voldsomt i værdi, en værdistigning, der stort set alene er kommet sagsøger til gode. He-rudover har sagsøger modtaget en stor erhvervsevnetabsforsikring samt en arv fra hendes far.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten finder, at betingelserne for skilsmisse er til stede. Med hensyn til vil-kårene henvises til separationen.
Ad eventuel godtgørelse efter ægteskabslovens § 56 :
Det bemærkes, at den bodeling parterne aftalte i 2005 ikke er en egentlig bodeling, da parterne ifølge ægtepagt havde særeje. Parterne har i realiteten i stedet opløst et sameje om navnlig andelsboligen.
Det er ubestridt, at sagsøgers særeje er væsentligt større end sagsøgtes. Dette skyldes primært fire forhold:
For det første havde parterne under ægteskabet, da boligen fra en lejebolig blev omdannet til andelsbolig overført midler fra sagsøgte til sagsøger, angi-veligt for at undgå, at sagsøgtes kreditorer kunne gøre udlæg i boligen.
For det andet, fordi sagsøger på grund af det færdselsuheld, hvor begge par-ter kom til skade, fik alvorligere skader om som følge heraf blev tilkendt en væsentlig større erstatning end sagsøgte.
For det tredje, fordi sagsøger som særeje arvede sin far.
For det fjerde fordi boligen efter parternes "bodeling" blev omdannet fra an-delsbolig til ejerlejlighed, hvilket straks medførte en ikke ubetydelig værdi-stigning.
Efter en samlet vurdering, herunder henset til det korte ægteskab og til, at parterne, da de indgik "bodelingen" vidste, at der muligvis kunne blive tale om at andelsboligen ville blive en ejerlejlighed, og til at værdistigningen er sket efter separationen og parternes aftale, findes der ikke grundlag for at til-kende sagsøgte en godtgørelse efter ægteskabslovens § 56, hvorfor sagsøger frifindes for påstanden herom.
Efter omstændighederne findes ingen af parterne at skulle betale omkostnin-ger til modparten eller til Statskassen.
Thi kendes for ret:
STD068538-S01-ST03-K192.01-T3-L01-M00-\D36
Side 3/3
Ægteskabet mellem Sagsøger og Sagsøgte opløses.
Ingen af parterne pålægges bidragspligt over for den anden part.
Sagsøger frifindes for påstanden om betaling af en godtgørelse i henhold til ægteskabslovens § 56.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til stats-kassen.
Dommer
STD068538-S01-ST03-K192.01-T3-L01-M00-\D36