Sag om erstatningskrav i forbindelse med CEO-fraud, hvor fire store overførsler fra Sagsøger A/S´s driftskonto, blev overført til uvedkommende konti i udlandet

SKIFTERETTEN I SØNDERBORG

DOM

afsagt den 24. januar 2025

Sag BS-17927/2023-SON

Sagsøger A/S

(advokat Paw Allan Møller Christensen)

mod

Boet efter Afdøde

(advokat Thomas Hede Sørensen)

Som biintervenient til støtte for sagsøgte:

Arch Insurance (EU),

Allied World Assurance Co. (Europe),   

Lloyd’s Insurance Company S.A.   

og   

Travelers Insurance

(alle advokat Lotte Noer Calundan)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 3. april 2023.   

Sagen drejer sig om erstatningskrav mod dødsboet efter Afdøde, der i sin ansættelse som økonomichef hos Sagsøger A/S blev udsat for CEO-fraud og som følge heraf foranstaltede fire store overførsler fra arbejdsgiverens driftskonto til uvedkommende konti i udlandet.

2

Sagsøger A/S har nedlagt følgende endelige påstande:   

Sagsøgte, dødsboet efter Afdøde, tilpligtes til Sagsøger A/S, at betale modværdien på betalingsdagen af USD 2.561.405,90, af SGD 126.445,95 og EUR 228.135,57 med tillæg af procesrente af USD 1.896.627,56, EUR 225.258,33 og SGD 22.966,60 fra sagens anlæg til betaling sker, med tillæg af procesrente af USD 636.927,42, EUR 2.877,24 og SGD 103.479,35 fra den 24. juni 2024 til betaling sker, og med tillæg af procesrente af USD 27.850,92 fra den 29. oktober 2024 til betaling sker.   

Herudovertilpligtes sagsøgte, dødsboet efter Afdøde, til Sagsøger A/S

Sagsøger A/S, at betale DKK 2.208.782,72 med tillæg af procesrente af DKK 2.132.306,59 fra sagens anlæg til betaling sker og af DKK 76.476,13 fra den 24. juni 2024 til betaling sker.

Påstanden er opgjort sådan:

Overførsler

ModtagerDato Overfør beløb Rente pr.

Udenlandsk virksomhed 1 08-12-2022 € 195.000,00 3. april 2023

Udenlandsk virksomhed 2  09-12-2022 1.978.000,00 USD 3. april 2023

TOTALT TAB 5.963.000,00 USD € 195.000,00

Tilbageførte beløb 4.216.828,18 USD

NETTO TAB 1.746.171,82 USD 

€ 195.000,00

Advokatudgifter

Land  Fakturadato Fakturabeløb Indtalt pr.

Hong Kong

Udenlandsk advokatfirma 1  06-01-2023 52.887,42 USD 3. april 2023

…

…

Udenlandsk advokatfirma 1  27-09-2024 27.850,92 USD 29. oktober 2024

508.475,41 USD

Singapore

Udenlandsk advokatfirma 2  14-02-2023 6.654,75 SGD 24. juni 2024

3

…

…

Udenlandsk advokatfirma 3  18-03-2024 25.885,20 SGD 24. juni 2024

126.445,95 SGD

USA

Udenlandsk advokatfirma 4  15-02-2023 11.764,00 USD 3. april 2023

…

…

Udenlandsk advokatfirma 5  22-04-2024 323,12 USD 24. juni 2024

306.758,67 USD

Italien

Udenlandsk advokatfirma 6  10-02-2023 € 2.877,24 3. april 2023

Danmark

Advokatfirma 1  31-12-2022 124.687,50 kr. 3. april 2023

Advokatfirma 1  31-12-2022 26.250,00 kr. 3. april 2023

Advokatfirma 2  13-03-2023 € 3.000,00 3. april 2023

Advokatfirma 1  31-03-2023 51.476,13 kr. 24. juni 2024

Tyskland

TOTAL 815.234,08 USD 

126.445,95 SGD

€ 6.433,45

202.413,63 kr.

Øgede Forsikringsomkostninger

Type  Omkostninger Indtalt pr.

Riskpoint/HDI  Præmie € 13.000,00 3. april 2023

RiskpointPræmie € 1.202,12 3. april 2023

TOTAL € 14.202,12 

Interne omkostninger

Omkostninger Indtalt pr.

Interne omkostninger1.082.091,00 kr. 3. april 2023

4

Finansielle omkostninger

Type  Omkostninger Indtalt pr.

Kompasbank  Bevillingsgebyr 110.000,00 kr. 3. april 2023

Kompasbank  Renter 789.278,09 kr. 3. april 2023

Virksomhed A/SLåneomk. € 12.500,00 3. april 2023  

RevisionsfirmaRådgivning 25.000,00 kr. 24. juni 2024

TOTAL 924.278,09 kr.

€ 12.500,00

Overførsler 5.963.000,00 USD

Overførsler € 195.000,00

Tilbageførte beløb - 4.216.828,18 USD

Nettotab 1.746.171,82 USD

€ 195.000,00

Advokatudgifter 815.234,08 USD 126.445,95 SGD € 6.433,45 202.413,63 kr.

Øgede forsikringsomk.€ 14.202,12

Interne omkostninger 1.082.091,00 kr.

Finansielle omk. 924.278,09 kr. € 12.500,00

Samlet tab 2.561.405,90 USD

126.445,95 SGD

€ 228.135,57 2.208.782,72 kr.

Boet efter Afdøde har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod

betaling af et mindre beløb end det påstævnte.   

Arch Insurance (EU), Allied World Assurance Co. (Europe), Lloyd’s Insurance Company S.A. og Travelers Insurance er indtrådt som biintervenienter til støtte for boet efter Afdøde.

Oplysningerne i sagen

5

Afdøde var ansat i Sagsøger A/S ved følgende ansættelses-kontrakt:

”…

ANSÆTTELSESKONTRAKT

Mellem Sagsøger A/S Afdeling,

Adresse 1, By 1, CVR nr.

CVR nr., og undertegnede funktionær.

Navn: Afdøde

Adresse: Adresse 2, 6100 Haderslev

Fødselsdag: Dato1981

er der d.d. oprettet følgende kontrakt

§ 1

Funktionæren ansættes pr. 01.11.2022 som Økonomichef. Stillingen refere-rer til den administrerende direktør, og funktionæren er fysisk placeret på Sagsøger A/S' adresse.

Ansættelsesforholdet er omfattet af funktionærloven.

Funktionæren er forpligtet til at udføre det arbejde, som virksomheden på-lægger den ansatte, og som naturligt falder ind under stillingen. Om stillin-gens indhold, ansvar og funktion henvises til stillings- og ansvarsbeskrivel-sen, der udleveres til funktionæren ved opstart. Derudover kan virksomhe-

dengenerere andre interne dokumenter, som beskriver ansvarsområder,

beføjelser og hierarki.

…

§ 2

Lønnen er kr. 70.000,- pr. måned (for 37 timer/ugen eksklusiv frokostpause) plus en firma pension, der består af 8% og 4% (8% betales af virksomheden og 4% af funktionæren).

Fra 01.11.2023 er firmapensionen 14% alene betalt af virksomheden.

Funktionæren kan have ret til en bonus på 12,5% af grundlønnen i overens-stemmelse med selskabets bonuspolitik.

…”

Af jobbeskrivelsen fremgår:

”…

6

Efternavn: Afdøde Startdato: 01.11.2022 

Fornavn: Afdøde Afdeling: Finans

Jobtitel: Finanschef Leder: Vidne 1

Hovedopgaver:

1. At forberede og analysere regnskaber månedligt, kvartalsvis og årligt. 2. Gennemgå de finansielle konti/ regnskaber for at sikre nøjagtighed. 3. Forberede, styre og opdatere det årlige budget for fabrikken. 4. Sammenligne de planlagte og faktiske resultater månedligt (f.eks. fra resultatop-gørelsen og balancen).

5. Udvikle og give handlinger og anbefalinger til resultatforbedring. 6. Udvikle specifikke finansstandarder og processer.

7. Administrere kasseaktiviteterne.

8. Sikre overholdelse af lovgivning inden for de respektive områder. 9. Understøtter eksterne revisioner og juridiske revisioner fra regeringens side, og leverer oplysninger og efterspurgte dokumenter.

10. Redegøre for implementering af omkostnings- og rentabilitetsanalyse samt for den løbende udvikling af passende instrumenter.

11. Redegøre for og overvåge opgørelsen af virksomhedens driftsoverskud, om-

kostningsstedsregnskabog omkostningsenhedsregnskab i serie-og stykproduk-

tion, allokering af materialebehov og særlige indkøbsfakturaer samt analyse og godkendelse af produktkalkulation.

12. Udføre forretningssager for investeringsforslag til kapitalprojekter i samråd med den anmodende afdeling og overvåg budgettet for alle investeringsprojekter. 13. Redegør for frigivelsen af produktberegningerne.

14. Ansvarlig for de nødvendige skatte- og statistiske rapporter. 15. Udarbejde alle former for ad hoc-analyser og -rapporter - statistiske data og rapporter fra ERP-systemet.

16. Håndhæve og følge sikkerhedsprocedurer i organisationen, være opmærksom på usikre adfærd eller forhold, og tag de nødvendige korrigerende handlinger. Sørge også for, at arbejdstidsregler / sikkerhedsregler overholdes. 17. Fremme et respektfuldt arbejdsmiljø og rekruttere, udvikle og fastholde men-neskelige ressourcer for at opretholde en kvalificeret, motiveret og produktiv ar-bejdsstyrke. Gå foran med eksempel og efterlev Sagsøger A/S' mission, værdier og ledelsesprincipper. Give regelmæssig feedback og aftale opgaver og mål med de respektive medarbejdere.

Disciplinære og funktionelle rapporteringslinjer er defineret i selskabets organisationsdiagram. Den aktuelle version kan findes i HR-afdelingen.

…”

I forbindelse med den kontakt, som Afdøde havde med svindlerne, blev han tilsendt en fuldmagt til at disponere. Fuldmagten fremstod som udstedt af Vidne 2 og så således ud:

7

Vidne 2 var en af stifterne bag koncernen Koncern, der inde-holdt en række selskaber, som angivet i følgende diagram:

8

Svindelsagen blev opdaget den 12. december 2022. Den 14. december 2022 afgik Afdøde ved døden, hvorfor erstatningskravet er rettet mod hans dødsbo.

Dødsboets bobeholdning er efter det oplyste opgjort til ca. 1 mio. kr.

Forklaringer

Vidne 3 har forklaret, at hun er uddannet merkonom i økonomi- og ressour-

cestyring, en uddannelse på HD1 niveau. Hun har beskæftiget sig med regnskab og økonomi med skiftende titler de seneste 25 år. Hun blev ansat i Sagsøger A/S i februar 2022 som accounting specialist, der er en form for over-bogholder. Hun var involveret, når der skulle foretages betalinger fra selskabets konti. Betalinger fandt aldrig sted uden bilag, og der var en bestemt godkendel-sesrække på op til tre personer, alt efter beløbets størrelse. Processen for betalin-ger var sædvanlig ud fra selskabets størrelse. Der blev foretaget betalinger af for-skellig slags, men størstedelen vedrørte betaling for råvarer og forbrug, betalin-ger til underleverandører, vikarer og yderligere betalinger, som alle var almin-delige for en produktionsvirksomhed. Der var bilag eller fakturaer på alle beta-linger. Der blev aldrig foretaget betalinger uden underliggende bilag. Betalings-modtageren var for det meste oprettet i deres betalingssystem i forvejen. En ty-pisk betaling skete efter modtagelse af en faktura, som så skulle godkendes i hen-hold til proceduren. Ved de betalinger, der blev udført i forbindelse med svind-len, var modtageren ikke oprettet i deres system i forvejen. Hun kendte ikke til de pågældende betalingsmodtagere.   

9

Afdøde blev ansat i Sagsøger A/S som finance manager. Stil-lingen havde været ledig i noget tid, inden de i oktober 2022 fandt Afdøde. Han kom forbi, for at de kunne hilse på hinanden, inden han skulle begynde i stillin-gen. Afdøde blev ansat som hendes chef, som hun skulle referere til.   

Den første overførsel til Italien blev foretaget en dag, hvor hun arbejdede hjem-mefra. Afdøde ringede og sagde, at der var behov for at få overført et beløb til

Italien,og det skulle ske fra selskabets konto i Commerzbank, som Afdøde

endnuikke havde fået adgang til. Selskabet havde en konto i Commerzbank i

Tyskland,fordi der var mange udenlandske kunder, som betalte i euro, og de

ville ikke betale gebyr for at overføre til en dansk bank. Kontoen i Commerzbank blev ført i euro, og det var derfor den konto, de brugte til udenlandske kunder.   

Vidnet undrede sig ikke over betalingen til Italien. Selskabet havde netop vundet en kontrakt med Lamborghini, og de ville gerne i gang med arbejdet hurtigt. Hun antog derfor, at beløbet skulle overføres til en underleverandør i Italien. Der var ikke noget bilag på overførslen, men hun ville efterfølgende lægge bilaget ind. Afdøde nævnte ikke Koncern i forbindelse med overførslen.   

Den anden overførsel skete samme dag. Hun skulle godkende overførslen, og denne gang var beløbet ikke i euro, men i US dollars, hvilket undrede hende, idet de normalt ikke foretog overførsler i US dollars og aldrig til Hong Kong. Hun blev mistænksom og søgte derfor på internettet efter det selskab i Italien, som de netop havde overført penge til. Hun kunne ikke finde selskabet, uanset hvordan hun søgte. Hun fortalte Afdøde herom og gav udtryk for sin bekymring, men han sagde, at alt var, som det skulle være. Hun forsøgte at forklare ham, at det var et ”red flag” , at der nu skulle overføres i US dollars og til en bank i Hong Kong, men hun kunne ikke trænge igennem til ham. Afdøde sagde, at det var hans ansvar. Til sidst trak han ”chef-kortet” og sagde, at hun bare skulle gøre, som hun blev bedt om. Afdøde nævnte Koncern enten ved den første overførsel i US dollars eller ved den næste.   

Den tredje overførsel var om fredagen, den 9. december 2022. Hun havde fri den dag, men hun ringede alligevel til Afdøde kl. 7.15 for at sige, at han manglede at godkende de betalinger, som hun havde lagt ind om torsdagen. Det drejede sig om sædvanlige betalinger, som hun havde oprettet, og som Afdøde skulle god-

kende.Afdøde sagde da til hende, at der skulle ske yderligere en overførsel i

løbet af dagen. Hun svarede, at hun havde fri, og at hun derfor ikke kunne hjælpe ham med det. Hun skulle køre sin søn til By 2. Der var glat og masser af sne på vejene, hvilket stressede hende. De kørte afsted kl. 8.00 og kort efter kunne hun høre, at hendes telefon, der lå i tasken på bagsædet, blev ved med at ringe. Hun fik sin søn til at tage telefonen og sætte den på bilens højtaler. Det var Afdøde, som bad hende hjælpe med at godkende en overførsel, der skulle gennemføres inden kl. 10. Hun svarede Afdøde, at hun ikke kunne gøre noget lige nu, men at

10

hunville kigge på det, når hun kom til By 2. Afdøde blev ved med at presse

hende,og han bad hende holde ind et sted for at godkende overførslen. Hun

holdt ind på en tankstation og godkendte overførslen. Hun spurgte ikke mere til det, fordi hun var meget presset, og Afdøde havde uden omsvøb fortalt hende, at hun bare skulle godkende.   

Om mandagen den 12. december 2022 mødte hun på arbejde kl. 7.00 for at gen-nemføre betalinger. Der var en del betalinger, der skulle ekspederes. Hvis ikke betalingerne blev håndteret, fik de ingen råvarer. Det var derfor vigtigt, at det blev gjort nu. Hun tjekkede alle fakturaer og lagde dem til betaling. Afdøde og hendes kollega Vidne 4 mødte ind lidt senere. Op ad formiddagen kom Afdøde

meden overførsel mere. Hun havde om morgenen fortalt ham, hvor mange

penge der stod på kontoen i Commerzbank, og hun havde understreget, at pen-gene skulle bruges til betaling af råvarer. Da Afdøde kom med endnu en over-førsel, sagde hun til ham, at der så ikke var penge nok til betalingerne. Afdøde

forklaredehende, at det var Koncern, som skulle låne pengene. Hun sagde til

Afdøde, at han måtte kontakte Koncern og forklare, at pengene skulle hurtigt

retur,da de ellers ikke kunne få råvarer. Hun godkendte derefter overførslen.

Hun argumenterede også denne gang for, at det var en dårlig ide, men Afdøde afviste hende, som han også havde gjort torsdag og fredag.   

Hunvar til stede, da svindlen blev opdaget. Selskabets direktør, Vidne 1,

mødte ind på kontoret mellem kl. 9 og 10 om mandagen. Han gik som sædvanligt rundt og sagde godmorgen, hvorefter han gik op på sit kontor. Ca. en time senere kom han ned igen ligbleg og med et forvildet udtryk i ansigtet. Han gik hen til Afdøde, som sad ved sit skrivebord bagerst i lokalet. Vidnet sad sammen med Vidne 4 ved sit eget skrivebord. De kunne ikke helt høre, hvad Vidne 1 og Afdøde talte om men fornemmede, at stemningen ikke var god. Hun havde en dårlig fornemmelse og tænkte, at det måske drejede sig om de overførsler, der var ble-vet foretaget. Kort efter gik Vidne 1 for at komme retur med resten af ledergruppen. De stod alle foran Afdødes bord, og vidnet kunne nu høre, at de spurgte ham, hvor alle selskabets penge var blevet af. De diskuterede, fordi Afdøde ikke ville vise dem det papir, som var årsag til, at han havde foretaget overførslerne. Afdøde blev ved med at sige, at han ikke kunne vise dem noget, fordi det var fortro-ligt.   

Da Afdøde bad hende overføre i US dollars om fredagen, sagde hun til ham, at hun skulle have et bilag eller andet papir på overførslen, men det ville han ikke give hende. Han sagde, at det var fortroligt. Hun bad ham drøfte det med Vidne 1, men han sagde, at han havde underskrevet en non-disclosure agreement – en NDA - med Koncern, og derfor måtte han ikke sige noget til Vidne 1 eller nogen andre. Det var den NDA, som ledergruppen ville se om mandagen, da svindlen blev opdaget. Afdøde holdt fast i, at han ikke ville udlevere den. Til sidst sagde

11

Vidne 1, at han var direktøren, og at det var ham, som Afdøde skulle svare til. De fik papiret at se, og det var tydeligt for dem, at det var svindel.   

Hun og Vidne 4 forsøgte herefter at stoppe overførslerne. De kontaktede blandt andet Danske Bank, men pengene var allerede væk. Selskabet havde kun 100.000 euro tilbage på kontoen. 10 dage senere skulle der betales løn til alle medarbej-dere, og alle råvarer skulle betales, ligesom en af deres samarbejdspartnere var kommet til at lave en dobbeltoverførsel, som også skulle betales retur. De havde

netopskiftet IT system, årsafslutningen var lige om hjørnet, og der var to helt

nyansatte i afdelingen. Det var et stort kaos. Hun ved ikke, hvordan de kom igen-nem den periode i selskabet. De arbejdede 10 timer om dagen i mange dage, og den 30. december 2022 lykkedes det dem at få lånet fra Kompas Bank til at gå igennem.   

Virksomhed A/S var den tidligere ejer af Sagsøger A/S. Koncern købte fabrikken af dem i 2021 og ændrede selskabets navn til Sagsøger A/S. Da hun blev ansat i februar 2022, var Virksomhed A/S en stor samarbejdspartner.   

For at en betaling fra selskabet kunne nå frem til banken, skulle den først være godkendt internt i selskabets økonomisystem. Normal procedure var, at vidnet -i den stilling, hun havde, kunne foretage og selv godkende indkøb under en vis beløbsmæssig grænse. Nåede hun over et vist beløb, skulle hendes chef og even-tuelt også dennes chef godkende betalingen. Ved kontooverførsler i banken, som ikke blev foretaget i deres interne økonomisystem, skulle der bare være to god-kendere. Der var ikke nogen nærmere procedure eller beløbsgrænser for sådanne bankoverførsler. Dog skulle der altid være et bilag på en udbetaling. Der var in-gen bilag på de overførsler, som Afdøde bad hende godkende. Hvilket var årsa-gen til, at hun til at begynde med sagde til ham, at hun ikke kunne godkende det.

Hunovervejede ikke at kontakte andre omkring betalingerne, idet Afdøde

havde fortalte om den NDA, som han havde underskrevet med den virkning, at Vidne 1 ikke måtte få noget at vide.   

Der var lidt uro i virksomheden, inden Afdøde tiltrådte. Det var vist i september 2022, da Person 1 kom til. Han var udsendt af det tyske ejerselskab Koncern. Person 1 var i virksomheden nogle dage ad gangen. Person 1 kom ikke godt ud af det med Vidne 1. Person 1 fyrede Vidne 1 og deres HR-chef, Vidne 5, i oktober 2022. Hele managementteamet satte herefter deres egne stillinger på spil og truede med en kollektiv opsigelse, hvis ikke Vidne 1 og Vidne 5 kom tilbage. Der var mange, der syntes, at Person 1 var ubehagelig. Stemningen var normalt god og rummelig i virksomheden, som var multikulturel, men da Person 1 kom til, ændrede han det hele, og mange gik syge hjem. Hun ved ikke, hvorfor Koncern placerede Person 1 i virksomheden. Der gik vist kun en uges tid, inden Vidne 1 og Vidne 5 kom tilbage.   

12

Hun havde under sin ansættelse ikke adgang til at oprette adgange eller begræns-

ningeri District, som var deres online banksystem. Det skulle Vidne 5 eller Vidne 1

gøre. Det var en lang procedure. Hun ved ikke, om det har været diskuteret, om der skulle være andre retningslinjer eller begrænsninger i District. Der har ikke tidligere været problemer med proceduren, der var meget klar.   

Om torsdagen den 9. december 2022 sagde hun til Afdøde, at der ikke var dæk-ning på kontoen til alle de betalinger, der skulle foretages i Danske Bank. Det var

derfornødvendigt at overføre penge fra kontoen i Commerzbank. Den havde

Afdøde dog ikke fået adgang til endnu, fordi det var en længere proces. Derfor var det nødvendigt at få Vidne 5 til at gøre det. Hun vidste dog, at det krævede et underliggende bilag, hvorfor hun sagde til Afdøde, at han selv måtte forklare Vidne 5, hvorfor der skulle overføres uden bilag. Hun ved ikke, om Afdøde talte med Vidne 5 om det.

Hun satte ikke ord på sin bekymring i mail af 9. december 2022 kl. 9.55 fra hende til Afdøde. Det havde hun gjort i telefonsamtalen med Afdøde, som gik

forudfor mailen. Den forudgående mail til hende fra Afdøde samme dag var

selve instruksen om overførslen, som hun bad om at få på skrift. Afdøde havde megen faglig erfaring og var hendes chef, og hun ville ikke betvivle hans vurde-

ring. Hunved ikke, om Afdøde havde bemyndigelse til at ændre på procedu-

rerne i forbindelse med betalinger.

Vidne 1 var allerede tilbage som direktør, da Afdøde begyndte i virksomhe-den. Afdøde vidste dog besked om Vidne 1's opsigelse, da de ringede til Afdøde for at fortælle om det. De ringede igen til Afdøde, da Vidne 1 var blevet genansat. Uroen omkring Vidne 1's afskedigelse og genansættelse varede en uge.   

Hun er ikke længere ansat i Sagsøger A/S.

Vidne 4 har forklaret, at hun har en master i international business

fra 2009. Hun har arbejdet med økonomi i mange år. Hun har været administra-

tionschefog financial business rådgiver, og har været en del af flere ledelses-

teams. I 2022 havde hun et ønske om at reducere sine arbejdstimer, og derfor fik hun ansættelse som controller i Sagsøger A/S pr. 1. december 2022. Hun er ikke længere ansat der.   

Hun blev ansat i Sagsøger A/S som production controller. Det betød, at hun løbende skulle holde øje med, hvordan de kunne optimere produktionen. Hun mødte Afdøde første gang, da hun var til sin anden jobsamtale. Afdøde var virksomhedens økonomichef og skulle være hendes direkte chef.   

Den 8. december 2022 var hun på kontoret. Afdøde havde haft en lidt hård start i virksomheden, men han ville gerne gøre det det godt. Det er hendes vurdering,

13

at han nok havde en snert af aspergers-syndrom. Han var ikke en naturlig leder-type. Stemningen var lidt speciel denne torsdag på kontoret. Afdødes skrivebord stod i hjørnet af kontoret, og han krøb næsten sammen i hjørnet med telefonen, meget hemmelighedsfuldt. Virksomhedens HR-chef, Vidne 5, kom for at hente Afdøde, fordi de skulle til ledelsesmøde. Men Afdøde viftede hende væk. Han bad

hendeom at deltage i ledelsesmødet i stedet for ham. Afdøde talte vist også i

telefon med Vidne 3 flere gange den dag. Han fortalte ikke, hvad han havde gang i.   

De skulle afrapportere tal til hovedkontoret i Tyskland om mandagen, og der var meget arbejde, der skulle gøres forud herfor. Samtidig havde de fået nyt IT sy-stem, så de havde meget travlt. De havde delt opgaverne mellem sig, men om fredagen sagde Afdøde pludselig, at han ikke kunne nå at lave sin del, da han havde fået anden vigtig opgave.

Vidnet havde ikke bankadgang, hvorfor hun ikke var en del af de overførsler, der blev foretaget. Om mandagen overhørte vidnet, at Afdøde pressede Danske Bank, fordi der var en vigtig overførsel, som hastede. Afdøde var meget opsat på at få pengene sendt afsted.   

Samme dag var vidnet inde på Vidne 1's kontor, og Vidne 1 spurgte hende, hvad der stod på bankkontoen. Hun vidste det ikke, for hun havde ikke adgang. Vidne 1 kiggede selv, og han så da, at der ikke var nogen penge. Vidne 1 gik straks ned til Afdøde og spurgte, hvor alle pengene var henne. Afdøde ville ikke svare. Vidne 1

ringedeherefter til det tyske kontor, men de kunne ikke svare på det. Herefter

gik hele ledergruppen ned til Afdøde, men han ville stadig ikke sige noget. Han ville heller ikke vise de papirer, som indeholdt oplysninger om overførslerne. De diskuterede, og på et tidspunkt var der en fra ledergruppen, der fysisk tog papi-

rerneud af hånden på Afdøde. Da gik det op for Afdøde, at der var tale om

svindel, og han frøs fuldstændig. Han kunne næsten ikke tale og blev usammen-hængende.   

Vidne 3 gik straks i gang med at forsøge at stoppe overførslerne, og ledergruppen gik også i gang med damage control. Afdøde sad tilbage i sin stol. Efter nogle timer kom han med i arbejdet, og han prøvede også at få yderligere information fra svindlerne, da de ringede til ham igen. Samtalen blev sat på medhør, og hele le-dergruppen lyttede med.   

På mange måder var det ”the perfect storm” , for lige i de dage var der langt flere penge end normalt på virksomhedens konto. De havde regninger, som ikke var blevet betalt på grund af skift af IT-leverandør, og derudover havde en kunde

foretageten dobbeltbetaling af et stort beløb, som også stadig stod på deres

konto. Sagsøger A/S var tæt på at lukke i ugerne efter svindlen. De havde leverandører, der skulle betales, og de havde svært ved at skaffe kapital. Den 30. december 2022 lykkedes det at få et lån fra en ny bank.

14

Ejerne i Koncern var ikke nogen, de var i kontakt med løbende. En gang imellem dukkede et bestyrelsesmedlem op i virksomheden, men det var ikke noget fast. I netbanken arbejdede de med ”fire øjne-princippet” . Afdøde var selv invol-veret i at sætte reglerne omkring beløbsgrænser, som hun husker det, men det var i forbindelse med betaling af fakturaer, og ikke ved overførsler i banken. In-strukserne omkring betalinger og overførsler hos Sagsøger A/S sva-rede nogenlunde til de instrukser, hun havde arbejdet med andre steder. Sagsøger A/S' retningslinjer var måske lidt mere udførlige.

Hun blev chokeret, da hun fandt ud af, hvad der var sket. Hun var meget over-rasket over, at en person i Afdødes stilling ville falde for sådan noget. Be-talingerne var sat op som et klassisk svindelnummer. Afdøde havde aldrig mødt ejerne fra Tyskland. Vidnet udarbejdede efterfølgende et overblik over, hvor me-get tid, der blev brugt på at rydde op efter svindlen.

Hun husker, at der blev talt om en NDA-aftale, og at Afdøde af den grund ikke måtte fortælle, hvad han havde gang i. Foreholdt den falske fuldmagt til Afdøde har vidnet forklaret, at det måske var den aftale, Afdøde refererede til. Det kan også være, at han mundtligt havde fået at vide, at han havde tavshedspligt. Det var noget med, at Afdøde i hvert fald ikke måtte sige noget til deres direktør Vidne 1, fordi han muligvis skulle fyres.

Selskabet var lige overgået til nyt økonomisystem, da Afdøde blev ansat. Det fungerede ikke helt, og hun husker, at Afdøde udtalte, at han håbede, at nogen ville fikse det. Hun undrede sig over udtalelsen, da det jo var Afdødes opgave som chef. Det var hendes indtryk, at Afdødes stilling i Sagsøger A/S var på et sværere niveau, end han havde været vant til tidligere. Afdøde havde totalt styr på tal og regnskab, men denne stilling var mere end det, da der også var et ledelsesansvar. Det faldt ham ikke naturligt, og han havde ikke imponeret i virksomheden den første måned. Det er hendes teori, at Afdøde lod sig narre af svindlerne, fordi han troede, at det var hans chance for at ”shine” .   

Vidne 5 har forklaret, at hun har gået 5 år på universitetet i Rusland.

Hun har læst HA i konsulentvirksomhed. Hendes uddannelse ligger på et niveau mellem en bachelor-og en masteruddannelse. I Rusland arbejdede hun i 15 år som HR-manager for Volkswagen. Hun ønskede at få international erfaring, og i 2019 søgte hun job ved Virksomhed A/S, som var en international virksomhed med ho-vedkontor i Tyskland og en afdeling i By 1. Efter 2½ år blev afdelingen i By 1 solgt til Koncern, som omdøbte selskabet til Sagsøger A/S. Vid-net var HR chef i Sagsøger A/S. Hun var med i ledelsesgruppen. En gang om ugen mødtes de i ledergruppen for at drøfte ledelsesmæssige opgaver og aktuelle emner.   

15

Hun var med til at ansætte Afdøde som økonomichef, og det var hendes opfattelse, at han var kompetent til rollen. Foreholdt jobbeskrivelsen for hans stil-ling har vidnet forklaret, at denne blev givet til Afdøde på hans første ar-bejdsdag. Det var meningen, at han skulle læse den og returnere den i underskre-vet stand, men det gjorde han aldrig. Afdøde var med i af ledelsesgruppen. Hans ansættelsesvilkår var anderledes end de øvrige andre ansattes. Alle i leder-gruppen havde ret til bonus, og de havde en forlænget opsigelsesperiode. Afdøde var i kontakt med Koncern på den måde, at han deltog i de månedlige møder, hvor de skulle præsentere virksomhedens tal. Deres direktør, Vidne 1, deltog altid i mødet sammen med Afdøde. Koncern havde ikke megen interesse i driften, men mere i hvordan virksomheden klarede sig økonomisk.   

Person 1 blev af ejerne i Koncern sendt til virksomheden i By 1. Det var meningen, at han skulle være second managing director, altså en slags admi-nistrerede direktør sammen med Vidne 1. Det er korrekt, at hun og Vidne 1 blev afskediget fra virksomheden af Person 1, og en uge senere blev de genansat.   

Hun var involveret i selskabets betalinger og overførsler i den periode, hvor de manglede en økonomichef. I begyndelsen af december havde hun derfor stadig adgang til kontoen i Commerzbank. Hun havde tidligere haft adgang til kontoen i Danske Bank også, men det var ændret. Hun kendte ikke til de opkald, som Afdøde modtog. Hun blev en del af sagen, da der skulle overføres penge fra Commerzbank til kontoen i Danske Bank. Afdøde havde endnu ikke fået ad-gang til kontoen i Commerzbank, hvorfor hun skulle godkende overførslen. Hun blev fortalt, at hun ville få en skriftlig anmodning om at overføre beløbet fra Vidne 3. Normalt ville der være vedhæftet et bilag med sådan en overførsel, men det var der ikke her. Hun spurgte Vidne 3, hvorfor der ikke var et bilag, og Vidne 3 svarede, at det var en intern overførsel på anmodning fra Afdøde. Hun spurgte ikke mere ind til det første gang, men da der skulle overføres penge til Danske Bank anden gang, spurgte hun Afdøde, hvad det vedrørte. Han svarede, at det var en over-førsel efter ønske fra Koncern. Ved første overførsel var hun ikke bekymret, men

andengang bekymrede det hende en smule, da det var et stort beløb. Hun

spurgte ikke Afdøde om flere detaljer, men hun gik til Vidne 1 og spurgte, om han vidste noget om det to overførsler. Det var om fredagen, den 9. december 2022. Vidne 1 sagde, at han ikke kendte noget til det, men at han ville undersøge

det. Hunved ikke, hvad Vidne 1 konkret gjorde, og hun ved heller ikke, om han

talte med Afdøde om det.   

Hungodkendte overførslerne, fordi det var interne overførsler. Hun ville ikke

have godkendt uden bilag, hvis det havde været en udbetaling til en anden konto end virksomhedens egen. Hun fik ikke at vide, at pengene straks blev overført

videretil udlandet. Det var normalt, at der blev lavet overførsler fra konto til

konto internt i selskabet. Men der blev ikke foretaget bankoverførsler ud af huset.

16

Hun opfattede ikke, at Afdøde opførte sig underligt i dagene omkring overførs-lerne.   

Hun fik information om svindlen om mandagen ved 11-12-tiden. Hun havde fået endnu en anmodning om intern overførsel mandag morgen, og den godkendte hun. Så talte hun med Vidne 1 om, at hun nu havde godkendt endnu en overførsel. To timer efter kom Vidne 1 og sagde, han at havde talt med Koncern, og de vidste ikke noget om disse overførsler. Da gik det op for dem, at de var blevet svindlet. De drøftede det straks i ledergruppen og forsøgte i fællesskab at finde ud af, hvad de skulle gøre. Afdøde var også en del af disse drøftelser.   

Hun husker ikke, om hun så en NDA-aftale. Hun husker heller ikke, om Afdøde havde papirer, han ikke ville vise resten af ledergruppen.

Foreholdt firmaets underskrifts- og godkendelsesbeføjelser af 1. november 2022

har vidnetforklaret, at hun har lavet udkast til dokumentet. Instruksen omfat-

tede ikke kontooverførsler i banken. Retningslinjerne var, at for alle køb skulle der være en købsrekvisition. Den skulle godkendes, og når der så kom en faktura, skulle den henvise til rekvisitionen, så de kunne tjekke i bogholderiet, at det mat-chede. De havde ikke en politik for betalinger i netbank.   

Ledergruppen bad Afdøde forklare sig, og han fik til opgave at finde alle mails, han havde modtaget fra svindlerne. De identificerede alle betalingerne og anmo-dede banken om at stoppe dem. De fandt ud af, at Afdøde afventede endnu et opkald fra svindlerne, og da opkaldet kom, var de alle med på medhør. De an-meldte sagen til politiet om mandagen.   

De diskuterede ikke, om det skulle have ansættelsesretlige konsekvenser for Afdøde. Det handlede kun om at minimere skaden. Det blev ikke sagt, at det kunne ende med en konkurs, men det havde de nok alle i hovedet. De var meget opta-gede af, hvordan de kunne betale de ansattes løn. Afdøde var til stede hele dagen den 13. december, men dagen efter mødte han ikke op på arbejde.   

Vidne 2 har forklaret, at han er bankuddannet og har efterfølgende læst erhvervsøkonomi og samfundsøkonomi. Han er medstifter af Koncern, som blev stiftet i 2017. Koncern er et brand navn, som anvendes udadtil. Det er en sammenslutning bestående af forskellige juridiske enheder, blandt an-det Virksomhed G.m.b.H 1 og Holdingselskab. Koncern er en private equity investe-ringsfond med både fremmedkapital og egenkapital. Fonden støtter og investe-rer i mellemstore virksomheder.   

Forholdet mellem Koncern og Sagsøger A/S er, at Koncern erhver-vede Sagsøger A/S i Frankrig og Sagsøger A/S i Danmark. Sagsøger A/S er 100 % ejet af selskabet Virksomhed G.m.b.H 2. Selskabet skiftede navn til

17

Sagsøger A/S, da Koncern overtog det fra Virksomhed A/S. Navneændringen skete som led i handelen. Når Koncern køber virksomheder som Sagsøger A/S, er fremgangsmåden altid, at virksomheden fortsat ledes af et lokalt mana-gement team. Så er der på stedet en industrileder, som er CEO, og han arbejder sammen med en lokal operating partner. De gør det på den måde, for at der kan træffes hurtige beslutninger lokalt i virksomheden. Så er det ikke nødvendigt at ringe til Koncern i München hver gang. Opgavefordelingen i virksomhederne er, at CEO’en har den daglige forretningsdrift som distribution, indkøb og pro-duktion, og operating partneren skal se på, om der er ansat de rigtige personer i management teamet, og om budgettet overholdes. Operating partner er også bin-deleddet mellem den lokale ledelse og Koncern.   

Person 1 fungerede i en periode som operating partner for Sagsøger A/S

Sagsøger A/SSagsøger A/S. Han var ansat i Sagsøger A/S. Person 1 blev ansat,

fordi de konstaterede, at virksomheden ikke udviklede sig, som de havde håbet. De ledte efter årsagen til det. Person 1 mente, at det var Vidne 1, der var ansvar-lig for, at tingene ikke kørte i Sagsøger A/S. De troede på Person 1's udsagn, og de valgte derfor at opsige Vidne 1. Kort efter var der dog tegn på, at Vidne 1 havde gjort det bedre end Person 1 selv, og derfor genansatte de Vidne 1 og afskedigede Person 1.   

Han ved ikke præcist, hvilken melding der kom fra Sagsøger A/S i december 2022, da svindlen blev opdaget. Der var et led mellem ham og Sagsøger A/S, og derfor havde han ikke direkte kontakt. Mellemleddet var Person 2, som var management director hos Koncern, og det var derfra han hørte, at der havde været en hændelse.   

Det er forskelligt, hvor meget vidnet er i kontakt med de porteføljeselskaber, som

Koncernhar. Det afhænger helt af selskabets karakter. Hos Sagsøger A/S

Sagsøger A/SSagsøger A/S var Person 2 kontaktperson, og vidnet havde ikke selv kontakt til

Sagsøger A/S. Han har aldrig talt med Afdøde, og han har aldrig mødtes med ham personligt. Han mener heller ikke, at de har deltaget i teams-møder sammen.   

Koncern beder ikke porteføljeselskaberne om at stille likviditet till rådighed. Det foregår altid som investeringer og private equity, når der skal findes likviditet. Der var dog et tilfælde, hvor Sagsøger A/S i Frankrig lånte penge til Sagsøger A/S. Det kan godt have været i forbindelse med svindelsagen, hvor Sagsøger A/S

Sagsøger A/S i Danmark manglede likviditet.

Men det ville aldrig ske, at et porteføljesel-

skab skulle stille midler til rådighed for Koncerns opkøb af et nyt selskab. Det må heller ikke finde sted.   

18

Afdøde kunne have fundet vidnets mailadresse på Koncerns hjemmeside. Han kunne også regne mailadressen ud, da han kendte Person 2's mailadresse, som var opbygget på samme måde.

Han hørte om svindelsagen via Person 2 eller Vidne 6. Det var i star-ten af december 2022. Vidne 6 anmeldte med det samme sagen til politiet i München. Så ringede de til diverse banker for at forsøge at standse betalingerne. De ringede også til Koncerns egen bank for at høre, hvad man skulle gøre i sådan en sag. Koncern hjalp med at få så mange penge som muligt hjem til Sagsøger A/S

Sagsøger A/SSagsøger A/S, særligt Vidne 6, som tog sig af det juridiske, og Person 2

Person 2 fra handelssiden gjorde en stor indsats. Koncern har efterfølgende adva-ret deres andre selskaber om situationen, og de har vejledt om, at man ikke skal reagere på mails alene, men altid ringe til den person, som opdraget kommer fra.   

Han ved ikke præcist, hvilken rolle Afdøde havde i Sagsøger A/S. Han mener, at Afdøde var en del af ledelsen, men kan ikke sige det mere nøjagtigt, da vidnet ikke havde jævnlig kontakt til Sagsøger A/S.   

Han husker ikke, om det var før eller efter en weekend, at han blev bekendt med svindelsagen. Han husker bare, at det blev politianmeldt straks derefter.   

Koncern har ikke fastlagt generelle regler for deres porteføljeselskaber om pen-gebetalinger. Han ved ikke, om de har regler for forsikringer, herunder ledelses-ansvarsforsikring. Han ved, at der ikke har været krav om, at de skulle have en cyber crime forsikring. De har drøftet det i Koncern for nyligt, men det er ikke relevant for dem. Vidne 6 har oplyst ham om, at konklusionen på drøf-telserne var, at det ikke var muligt for dem at tegne en sådan forsikring.   

Vidne 6 har forklaret, at han er uddannet jurist og har arbejdet som advokat i 10 år på forskellige advokatkontorer i München. Han er nu ansat hos Koncern, hvor han har været i 3½ år.   

Han er ansat i det selskab, der hedder Virksomhed G.m.b.H 1, som er konsulentvirk-somheden for hele Koncern. Han sidder til daglig på kontoret i Mün-chen. Han er juridisk ansvarlig for de eksisterende porteføljeselskaber og yder bistand ved M&A transaktioner. Han var involveret ved Koncerns opkøb af Sagsøger A/S i 2021. Før svindelsagen i december 2022 havde han også løbende opgaver med Sagsøger A/S, blandt andet var der i januar 2022 en tvist mel-lem Sagsøger A/S og deres største leverandør, Hydro, hvor han ydede bistand til Sagsøger A/S.

Den 12. december 2022 blev han bekendt med svindelsagen efter en telefonop-ringning til kontoret i München fra Vidne 1. Vidnet deltog ikke selv i samtalen

19

med Vidne 1, men Vidne 2 kom ind på hans kontor bagefter og fortalte om overførslerne. Til at begynde med tog han det ikke så alvorligt, men hurtigt samme dag viste det sig, at der var tale om bedrageri. Der var overført store beløb til Italien og Hong Kong, og der var ingen forretningsmæssig grund til disse over-førsler. De tog straks kontakt til den danske advokat. Deres første prioritet var at se, om de kunne få de beløb, der var overført til udlandet, indefrosset.   

Sagsøger A/S er 100 % ejet af Koncerns fonde, og derfor var det både Koncerns opgave og i deres interesse at støtte Sagsøger A/S under sagen. Vidnet styrede processen sammen med nogle lokale advokatkonto-rer i forhold til at undersøge, om det var muligt at få pengene retur.   

Sagsøger A/S var katastrofalt stillet efter overførslerne. Der var tale om et mindre selskab, som mistede 6 millioner euro i kontanter. Vidnet var in-volveret i at søge refinansiering til Sagsøger A/S. Det var en medar-bejder hos Koncern, som forhandlede med Kompasbank, og vidnet styrede den juridiske del af processen. De fik hjælp fra danske advokater, særligt Advokatfirma 1. Sagsøger A/S havde formentlig ikke kunnet overleve, hvis lånet fra Kompasbank ikke var gået i gennem. Der havde dog måske været andre muligheder for finansiering i Danmark, som vidnet ikke kender til.   

De talte også med de væsentligste leverandører og forsøgte at få aftaler om hen-stand eller afdragsordninger. Men det var vist kun med Virksomhed A/S, at det lyk-kedes at få en aftale i hus. De betalte 12.500 euro til Virksomhed A/S for at få udsæt-telse med betalingerne.   

Advokatfirma 1 hjalp med forskellige ting i forbindelse med sagen. Han kendte firmaet fra opkøbet af Sagsøger A/S i 2021, og derfor var det dem, de gik til som de første. Advokatfirma 1 anbefalede dem at samarbejde med et ad-vokatkontor i Hong Kong, og det var vist nok også Advokatfirma 1, der anbefalede dem et advokatkontor i Italien. Advokatfirma 2 fik til opgave at under-søge, om der kunne være noget ansvar for Danske Bank i forbindelse med over-førslerne. Fakturaerne fra det tyske advokatselskab vedrører udgifter til notar i forbindelse med en apostille, som skulle oversættes til brug i Hong Kong. Faktu-raen fra Revisionsfirma vedrører undersøgelser af de skattemæssige forhold, herunder om tabet kunne fratrækkes skatteretligt.   

Opgørelsen over antallet af medarbejdertimer blev udarbejdet af Sagsøger A/S kort tid efter, at bedrageriet blev opdaget. De arbejdede alle mange timer i dagene lige efter, og det var svært at opgøre det præcist, men det var et forsøg på at få opgjort det ressourceforbrug, som sagen kostede dem.   

Sagsøger A/S har en løbende konsulentaftale hos Virksomhed G.m.b.H 1, hvor Koncern bistår med forskellig businessrelevant arbejde, men i månedsvis

20

var det kun svindelsagen, de arbejdede med under denne konsulentaftale. Der var også øgende omkostninger til deres forsikringsselskab Risk Point. Den oprin-delige aftale med Risk Point udløb i 2022, og den ville de gerne forny, men det ville Risk Point ikke være med til pga. svindelsagen. De fik derfor en ny police hos HDI, men den var væsentlig dyrere end den gamle.

Fakturaerne fra advokater i tabsopgørelsen til sagen handler udelukkende om assistance til at få pengene tilbage. Den første betaling gik til Italien og de næste tre til Hong Kong. I begyndelsen af januar 2023 fik de en liste over alle de konti, som pengene var videreoverført til. Det var sket i dagene den 12. og 13. december 2022. Der var tale om 30 forskellige konti, blandt andet i Hong Kong, Singapore, USA og Indien.   

Processen blev tilrettelagt sådan, at de drøftede de enkelte overførsler med Advokat 1 i Hong Kong. Han var meget erfaren inden for området, og de drøftede med ham, i hvilke lande det ville give mening at forfølge pengene, og hvor de af omkostningsmæssige årsager måtte anse dem for tabt. De blev rå-det til at forfølge pengene i Hong Kong, Singapore og USA, men i Kina og Indien var det stort set umuligt, og de forbundne omkostninger var meget høje. Det fo-

regiksådan, at de først skulle have pengene indefrosset på den pågældende

konto, og herefter skulle der føres en civil sag til afklaring af, hvem beløbet til-kom. De lokale myndigheder ydede ikke assistance til disse sager, og det var me-get forskelligt, hvor hjælpsomme de var. I mange tilfælde endte det med en uden-retlig aftale, ved at der blev taget kontakt til kontoindehaveren, som endte med at betale beløbet tilbage helt eller delvist. De foretog altid en økonomisk afvejning af, om det kunne betale sig at bruge penge på at inddrive kravene. Gode advo-kater i USA og Hong Kong er dyre, og de brugte et stort beløb på at inddrive,

mendet var pengene værd. De havde under ingen omstændigheder fået så

mange penge retur, hvis ikke de havde brugt penge på advokatomkostninger.   

Forlig på delvis betaling blev indgået, når det gav mening for at spare yderligere advokatomkostninger. Så hvis en kontoindehaver tilbød f.eks. 80 % af beløbet, tog de imod det for at spare omkostningerne ved en retssag.   

I Indien var der kun en overførsel, som han husker det, og derfor skulle de antage en advokat for kun den ene sag. Det, vurderede de, ikke var rentabelt. I Hong Kong var der tale om ca. 20 overførsler, og de kunne behandles under én sag. De anlagde sag mod alle beløbsmodtagere i Hong Kong.   

Den interne opgørelse mellem Sagsøger A/S og Koncern reguleres via en løbende faktura, hvor de afregner efterhånden som der udføres arbejde. Det er her, konsulentbistanden bliver afregnet. Denne faktura afregnes måneds-vist, og det hele opgøres en gang årligt. Der er derfor ikke sendt specifikke fak-

21

turaer på de ydelser, som Koncern leverede til Sagsøger A/S i for-bindelse med svindelsagen.

Vidnet er bekendt med de fleste bilag og dokumenter i sagen. Han husker svagt, at der var et dokument med Vidne 2's underskrift, men om det var en NDA, ved han ikke.   

Koncernhavde ikke mulighed for at modtage penge fra deres investorer i til-

fælde som dette. Det kan de i andre tilfælde, for eksempel ved opkøb af virksom-

heder.Fonden i sig selv har ingen penge. De støttede derfor ikke Sagsøger A/S

Sagsøger A/S med likviditet, men på alle andre måder.

De har i Koncern drøftet, om der skulle tegnes en forsikring mod cyber crime. De har også talt med flere forsikringsmæglere om det, men konklusionen var, at det ikke var realistisk for en virksomhed af Koncerns størrelse, fordi det kræver, at virksomheden opfylder bestemte IT-krav og sikkerhedsløsninger, som ville være uforholdsmæssigt dyre at implementere. De forskellige forsikringsmæglere sagde også, at det ikke var sædvanligt for en virksomhed af Koncerns størrelse at tegne den slags forsikring. De undersøgte det grundigt, da de var meget inter-esserede i sådan en forsikring, men det gav ikke mening for dem.   

I sommers kom de sidste betalinger ind fra udlandet, og sagen er derefter ende-ligt afsluttet hos Koncern.   

Vidne 1 har forklaret, at han har arbejdet som direktør i forskellige selskaber i

18 år. Han blev ansat i Sagsøger A/S i april 2022. Først var han kon-sulent, så han kunne lære af den daværende ledelse, og i juni 2022 blev han di-rektør. Han er ikke ansat i Sagsøger A/S længere.   

Afdøde var CFO i Sagsøger A/S. Afdøde skulle stå for alle

finanserog var en del af topledelsen. Han var ansvarlig for økonomien i Dan-

mark.Afdøde var under vidnets ledelse, og Afdøde havde også selv et team

under sig, som han var ansvarlig for. Afdødes stilling indebar ikke kontakt med Koncerns kontor i Tyskland. Det var vidnet selv, der havde den kontakt. Det er

korrekt,at Afdøde skulle indberette månedsafregningerne, men den direkte

kontakt til Koncern var vidnets.   

Sagsøger A/S stod selv stod for den daglige ledelse og drift. Det

blandedeKoncern sig ikke i. Koncern har aldrig bedt om lån fra Sagsøger A/S

Sagsøger A/S.   

Kontoen i Commerzbank blev brugt til de udenlandske kunder. Det var hoved-kontoen. Herudover havde de en konto i Danmark, som blev brugt til betaling af

lønningerog danske leverandører. De havde fire øjne-princippet på alle deres

22

betalinger. Det vil sige, at der altid skulle være to om betalingerne. Der var en, der oprettede betalingen, og en anden som skulle godkende. Det kunne kun gø-res via pc, og ikke fra en mobiltelefon. Det var kun Afdøde, Vidne 3, Vidne 5 og ham selv, der kunne oprette og godkende betalinger, og der skulle altid være to til det. Det var ikke normalt, at Afdøde oprettede betalinger. Han var den, der god-kendte. Det var Vidne 5, der oprettede betalinger til lønninger, og Vidne 3, der oprettede betalinger til leverandører. Der var en ugentlig likviditetsplan i selskabet, og en gang om måneden blev tallene præsenteret for hovedkontoret i Tyskland.

Det er muligt, at han om fredagen, den 9. december 2022, blev gjort opmærksom på, at der var foretaget en overførsel fra Commerzbank til Danske Bank. Men det var ikke usædvanligt, da de havde en stor leverandør, Hydro, der altid blev betalt fra den danske konto. Så det ville han ikke have undret sig over. Han husker ikke, om han talte med Vidne 5 om den konkrete overførsel, eller om han sagde til hende, at han ville kontakte Koncern.

Om mandagen tjekkede han kontoindeståendet og kunne se, at den var tæt på nul i Commerzbank. Han gik straks hen til Afdøde og spurgte, hvorfor der ikke var penge på kontoen. Afdøde forklarede, at han havde fået en speciel ordre om at overføre penge, og at ordren kom fra Vidne 2 og en engelsk advokat. Vidnet flippede helt ud, for kommunikationen med Koncern gik altid via ham, og kontoen havde aldrig før været så langt nede. Vidnet prøvede at få fat på Vidne 2, men det lykkedes ikke. Han sendte ham besked om straks at ringe, og han

sendteogså en kopi af den skrivelse, som Afdøde oplyste, kom fra Vidne 2

Vidne 2. Kort efter ringede Vidne 2 tilbage og sagde, at det ikke var ham, der havde givet betalingsorden, og at skrivelsen var falsk. Det var tydeligt, at det ikke var en original skrivelse fra Koncern, da brevhovedet og underskriften var klippet ind, og sproget var engelsk, ikke tysk.   

Omgående samlede han ledergruppen. De forsøgte at standse overførslerne, og de arbejdede indtil kl. 4 om morgenen. De kontaktede Danske Bank og politiet, men politiet gjorde ingenting. De forstod ikke, hvorfor banken ikke havde ringet for at høre, om betalingerne var korrekte. Efter svindelnummeret ændrede han proceduren, så det kun var ham, der kunne godkende betalinger som fast proce-dure.   

Det er hans vurdering, at Sagsøger A/S var insolvent efter overførs-lerne. I Tyskland ville selskabet være gået konkurs, men han fik forklaret af en dansk advokat, at så længe de ledte efter investorer, var man ikke forpligtet til at indgive konkursbegæring. De forsøgte forgæves at optage lån hos både Danske Bank og Sydbank. Koncern kunne heller ikke hjælpe med likviditet. De blev fo-reslået Kompasbank, som har specialiseret sig i at yde lån til virksomheder, og her fik de et lån. Sagsøger A/S havde ikke kunnet fortsætte, hvis lånet i Kompasbank ikke var blevet optaget. Hen over jul og nytår 2022-23 talte

23

han også med flere leverandører om at få en afdragsordning. Det lykkedes at få henstand hos Virksomhed A/S og Hydro. Han husker ikke præcist, hvilke vilkår der blev aftalt for henstanden. Men det var den henstand, sammen med lånet, der gjorde, at Sagsøger A/S ikke gik konkurs.

Alt arbejde, der blev udført i forbindelse med sagen, blev noteret ned, så de havde et overblik. Denne interne opgørelse over forbrugt tid er fremlagt til sagen som ”Dage brugt på Svindel” . De ville gerne samle alle de udgifter, der havde med svindelsagen at gøre, så de i årsrapporten kunne tydeliggøre, hvordan virk-somhedens resultat havde set ud uden denne sag.   

Hanmener, at Sagsøger A/S' ledelsesforsikring blev opsagt som

følge af sagen. Efterfølgende var der kun ét forsikringsselskab, der ville have dem som kunder, og det var med en noget højere præmie. Koncern var meget hjælp-somme, og særligt Vidne 6 assisterede med mange ting. Koncern be-talte også i første omgang advokatregningerne, da Sagsøger A/S in-gen likvide midler havde. De var ikke i tvivl om, at de skulle forsøge at få de overførte beløb tilbage, og det var en succes. Flere af forbryderne var villige til at sende pengene retur, mod at politiet ikke blev indblandet. De ønskede alle pen-gene retur og ville til at begynde med ikke nøjes med forlig om mindre. Men det var problematisk at inddrive i nogle af landene, og derfor endte de med en del forlig, hvor de ikke fik 100% dækning. Aldersmæssigt var forbryderne mellem 18 og 65 år. Der blev foretaget en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor de holdt omkostningerne op mod udbyttet.   

Person 1 og han selv var ikke de bedste venner. Person 1 var ansvarlig for Sagsøger A/Si både Frankrig og Danmark. I slutningen af oktober måned afskedi-

gede Person 1 vidnet på et forkert grundlag. Der gik ikke mange dage, før Vidne 2 kontaktede vidnet og bad ham komme tilbage, hvilket han indvilligede i. Vidnet blev genansat lige omkring det tidspunkt, hvor Afdøde begyndte i virk-somheden. Det er muligt, at vidnet ikke var der i den første uge af Afdødes ansættelse.

Han stoppede som direktør i Sagsøger A/S i slutningen af april 2023. Han fortsatte i virksomheden indtil 1. juli 2023, men uden ledelsesansvar.   

Jobbeskrivelsen til Afdøde genkender han. Det er en jobbeskrivelse, som alle medarbejdere hos Sagsøger A/S fik. Han vil mene, at beskrivel-

sen svarertil de opgaver, som Afdøde havde. Afdøde deltog i de

månedlige afrapporteringsmøder med bestyrelsen. Det var ikke egentlige besty-relsesmøder, men en afrapportering omkring økonomien. De havde herudover

ugentligeledermøder hos Sagsøger A/S, hvor Afdøde også

deltog. De større strategiske overvejelser lå hos Person 1, og da han stoppede, var det Person 3, der overtog. For så vidt angår forsikringer i selskabet gik han ud

24

fra, at de var tegnet korrekt, og var som de skulle være. Han husker ikke, om han har været med til at drøfte hvilke forsikringer, der skulle tegnes. Hvis de har drøf-tet en cyber crime forsikring, var det først efter svindelsagen.

Efter de var blevet svindlet, havde han nogle diskussioner med Danske Bank. Han ville gerne have alting spærret og oprettet på ny, da han var bange for, at der var kommet malware ind på deres systemer. Han gik lidt hårdt til dem i ban-ken, for han var vred over, at han ikke var blevet kontaktet af banken, når beløbet, der skulle overføres, var så stort. Afdøde var ikke bemyndiget til at ændre på fire øjne-princippet, og det var forudsat, at den, der godkendte betalingen, skulle sætte sig ind i sagen, og hvad betalingen vedrørte. Det var hele formålet med fire øjne-princippet.

Det er korrekt, at Koncern lagde ud for advokatomkostningerne,og der gik

mindst 6 måneder, før der blev betalt tilbage.   

Vidne 7 har forklaret, at han er ansat i Danske Bank som Chief service   

delivery specialist i bankens svindelafdeling, det vil sige den afdeling i banken, som kontrollerer transaktioner med henblik på at afdække svindel. Han bestred samme stilling i december 2022. I afdelingen har de en ”svindelmotor” , som alle bankens betalinger køres igennem, og mistænkelige betalinger bliver derved ud-taget til manuel kontrol. Det er herefter vidnets opgave at undersøge betalingen nærmere og eventuelt kontakte kunden for at finde ud af, om der er tale om svin-del.

Den første overførsel til Italien gik uden om kontrollen. Overførsel nummer to til Hong Kong blev udtaget til kontrol. Det var en express overførsel, og den blev lagt ind lidt efter kl. 16 en torsdag eftermiddag. Vidnet fik overførslen på sit bord den næste morgen. Han syntes, at det virkede mistænkeligt, at der skulle sendes så stort et beløb til Hong Kong. Banken opererer efter et forsigtighedsprincip, og

derforkontaktede han virksomheden for at få betalingen verificeret. Vidnet

kunne se, at det var Afdøde, som havde igangsat betalingen, og Afdøde var anført som finance controller i virksomheden. Det var derfor Afdøde, som vidnet kontaktede. Vidnet startede med at spørge ham, hvad betalin-gen angik, og om Afdøde kunne redegøre for de nærmere omstændighe-der. Afdøde forklarede vidnet, at der var tale om en overførsel i forbindelse med opkøb af en virksomhed på vegne af et holdingselskab. Vidnet mistænkte da, at det var CEO fraud. Afdøde forklarede videre, at han havde fået an-modningen pr. mail fra selskabets tyske CEO, og at han efterfølgende var blevet ringet op af samme CEO. Vidnet blev da endnu mere bekymret og spurgte, om det var sædvanligt. Afdøde sagde, at det ikke var normal procedure, og at han aldrig tidligere havde talt med den tyske CEO.   

25

Han advarede Afdøde og sagde, at han mistænkte, at det var svindel. Han kom med en kraftig opfordring til Afdøde om, at han skulle kontakte den tyske CEO ad en sikker intern kanal, fx et opkald via teams, for at få betalingen bekræftet. Det sagde Afdøde, at han ville gøre.   

Han havde talt med Afdøde kl. 9.55, og 20 minutter senere ringede Afdøde tilbage og sagde, at alt var ok. Det var ikke vidnet, som Afdøde da talte med, men en kollega. Kollegaen noterede, at Afdøde havde oplyst, at han ad sikker kanal havde fået bekræftet, at betalingen var rigtig. Betalingen blev herefter gennemført. De næste to overførsler til Hong Kong kørte også igennem, da de lignede den første, som jo var blevet godkendt af virksomheden.   

Den 13. december 2022 blev han bekendt med, at overførslerne var svindel. Det var dagen efter den sidste betaling på 2,99 mio. US dollars. Han forstod på sine kolleger på kontoret, at der var 4 overførsler i alt. Vidnet blev overrasket og un-drede sig over, hvordan det var muligt, når Afdøde havde fulgt deres an-befaling om at kontakte den tyske CEO ad en sikker kanal. Vidnet ringede til Afdøde for at få en forklaring. Afdøde krøb til korset og sagde, at han forsøgte at ringe til den tyske CEO, men telefonen var optaget. Kort efter var Afdøde igen blevet ringet op af den person, der udgav sig for at være den tyske CEO, og han forklarede, at telefonen var optaget, fordi de havde meget

travltmed virksomhedsopkøbet. Personen forsikrede Afdøde om, at alt

var i orden, og derefter ringede Afdøde til banken og sagde, at pengene kunne overføres.   

Denne form for svindel sker jævnligt, og banken stopper en del af den slags. Det er dog meget sjældent, at overførsler som de pågældende alligevel gennemføres, efter at banken har taget kontakt til kunden for at få kunden til at kontrollere rigtigheden af overførslerne. Når pengene først er overført, sendes de lynhurtigt videre mange gange, indtil de er umulige at spore. Derfor har de en stor interesse i at standse svindlen, inden pengene overføres. Der er begrænsede muligheder, når pengene først er ude af kontoen. Svindel kan sagtens ske, selv om kunderne bruger de værktøjer, der er tilgængelige i netbanken. Det er altid den menneske-lige faktor, der gør udfaldet, når det går galt.

Han vil tro, at bankens rådgiverne fortæller kunderne om de muligheder, der er i District, men han er ikke rådgiver, så han ved det ikke med sikkerhed.   

Når en betaling bliver udtaget til kontrol, vil han eller en af hans kolleger forsøge at kontakte igangsætteren af betalingen. Det var derfor, at det var Afdøde, der blev taget kontakt til. Kunderne kan lave en aftale med banken om, hvem der skal ringes til, hvis der er betalinger, der er udtaget til kontrol.   

26

Et andet faresignal i denne sag var netop også, at Afdøde typisk var god-kender af betalingerne, men ved disse overførsler var han igangsætter.   

Parternes synspunkter

Sagsøger A/S har i sit påstandsdokument anført:

”…

3. ANBRINGENDER

3.1. Ansvarsgrundlag

Overordnet gøres det gældende, at Afdøde som ledende medarbejder og øverste dagligt ansvarlige for Sagsøger A/S' finansielle forhold be-

gik en række klare og ansvarspådragendefejl i forbindelse med de fire over-

førsler, hvorved Afdøde pådrog et erstatningsansvar over for Sagsøger A/S.

3.1.1. Afdødes ansvar som økonomichef

Afdøde var en højtuddannet, erfaren og ledende medarbejder i Sagsøger A/S, som gennem hele sit arbejdsliv havde beskæftiget sig med regnskab og økonomistyring i private virksomheder.

Uddannelsesmæssigt havde Afdøde også gennemført en række uddan-nelser, herunder på universitetet, inden for regnskab og økonomistyring, idet han efter sin studentereksamen i 2002 havde gennemført: 1-årig HHX (2004), HD(R) i økonomi og regnskabsvæsen (2010) og cand.merc.aud. (2013), jf. bilag 4.

Afdøde blev den 1. november 2022 ansat som økonomichef i Sagsøger A/S, jf. bilag 5. I henhold til ansættelseskontrakten skulle Afdøde referere til Sagsøger A/S' direktør, som i hele Afdødes ansættelsesperiode var Vidne 1, jf. bilag 3.

Stillingen som økonomichef var en nøgleposition i Sagsøger A/S, hvor Afdøde blev ansvarlig for den daglige ledelse af Sagsøger A/S' regnskabsmæssige og finansielle forhold og blev daglig leder for me-darbejderne i selskabets økonomiafdeling. Afdøde blev ligeledes en del af Sagsøger A/S' ledergruppe.

Som økonomichef havde Afdøde således en betydelig grad af ansvar, og refererede udelukkende til den administrerende direktør. Afdøde havde ligeledes ledelsesbeføjelsen over medarbejderne i økonomiafdeling. Sagsøger A/S har under sagen fremlagt jobbeskrivelsen for økonomi-che-fen, jf. bilag 33. Det er uvist, hvorvidt Dødsboet efter Afdøde bestrider, at jobbeskrivelsen blev udleveret til Afdøde. Dette vil dog under alle om-stændigheder blive belyst under vidneforklaringerne.

27

3.1.2. Afdødes overtrædelse af en række advarselslamper

Der var i nærværende sag en række forhold, som burde have medført, at Afdøde som erfaren og ledende medarbejder indså, at instruktionerne ikke kom fra Vidne 2.

Indledningsvis burde Afdøde som erfaren økonomichef have sagt sig selv, at kapitalfonde ikke finansierer deres investeringer ved at ringe til tilfæl-dige porteføljeselskaber og bede dem, uden anvendelse af nogen form for kon-trakt eller anden juridisk dokumentation, om at tømme deres konti med dags varsel.

Selvom Afdøde ikke tidligere havde haft kontakt med Vidne 2, fo-retog Afdøde på intet tidspunkt nogen undersøgelse med henblik på at sikre, at det faktisk var Vidne 2, som han talte med i telefonen. Afdøde efterspurgte heller ingen dokumentation vedrørende den påståede virk-somhedsovertagelse.

Afdøde undersøgte heller ikke, om det rent faktisk var Vidne 2's underskrift, som figurerede på den tilsendte ”fuldmagt” /”Full Authority to Act / Afdøde” (bilag 8), idet bemærkes, at Vidne 2's underskrift adskil-ler sig markant fra den, som er påført bilag 8, og umuligt ville kunne forveksles.

Tilsvarende foretog Afdøde heller ingen undersøgelser af, hvorvidt det faktisk var Advokat 2, som han korresponderede med. Et hurtigt kig på Udenlandsk advokatfirma 8's hjemmeside ville have afsløret, at den anvendte e-mailadresse og det angivne kontor ikke stemte overens med oplysningerne på hjemmesiden.

På intet tidspunkt fandt Afdøde anledning til at involvere Sagsøger A/S' direktør, Vidne 1, eller nogen af selskabets bestyrel-sesmedlemmer.

Det burde have stået Afdøde klart, at der ikke var nogen fornuftig forkla-ring på, hvorfor en virksomhedsovertagelse, som skulle finansieres med Sagsøger A/S' midler, skulle holdes hemmelig for Sagsøger A/S' direktør, men ikke tillige for selskabets økonomichef.

Afdøde gennemførte en række betalinger, som – jf. forklaringen fra den person, der udgav sig for at være Vidne 2 – skulle erlægges i forbindelse

med en virksomhedsovertagelse,som Koncern var ved at gennem-

føre. Det burde således have stået Afdøde klart, at pengeoverførslerne ikke blev foretaget i Sagsøger A/S' interesse og således allerede af den grund ikke burde være foretaget.

28

Afdøde tog imod instruktioner fra en person, der tilkendegav at være Vidne 2 og således en person, som Afdøde ikke refererede til i hen-hold til sin ansættelseskontrakt (eller i praksis) og som hverken udgjorde en del af direktionen eller bestyrelsen i Sagsøger A/S eller selskabets mo-derselskab.

Det burde have stået Afdøde klart, at han ikke var hverken forpligtet eller berettiget til at tage imod instruktioner fra Vidne 2 vedrørende noget for-hold, endsige vedrørende disponering over Sagsøger A/S' midler.

Sagsøger A/S betalte løbende et management-fee til Virksomhed G.m.b.H 2 (Sagsøger A/S' moderselskab), som blev indbetalt til en konto i Commerzbank i Tyskland. Det burde således have givet Afdøde anled-ning til yderligere overvejelser og undersøgelser, at Koncern pludselig anmodede om direkte overførsel til banker i Italien og Hong Kong –fremfor til den sædvanlige konto i Commerzbank.

Overførslerne skete til to udenlandske banker, som ikke var oprettet som beta-lingsmodtagere i Sagsøger A/S' system, og som Sagsøger A/S aldrig tidligere havde overført penge til, hvilket burde have givet Afdøde særlig anledning til at forholde sig kritisk over for instruktio-nerne.

Overførslerne var beløbsmæssigt betydelige i forhold til i Sagsøger A/S' likviditet og sædvanlige betalingsmønstre, og det var under forløbet nød-vendigt for Afdøde at overføre midler fra Sagsøger A/S' konto i Commerzbank til kontoen i Danske Bank for at kunne gennemføre de betalinger, han var blevet instrueret om.

Ud af de ca. EUR 6,7 mio., som Sagsøger A/S rådede over i alt, overførte Afdøde ca. EUR 6 mio. Det burde således have stået Afdøde klart, at pengeoverførslerne havde stor likviditetsmæssig påvirkning på Sagsøger A/S og ville medføre, at selskabet ikke kunne betale sine leverandører, hvilket burde have givet ham særlig anledning til at forholde sig kritisk over for instruktionerne.

3.1.3. Afdøde blev advaret om risikoen for svindel

Afdødes adfærd må endvidere ses i lyset af, at Afdøde specifikt var blevet advaret om, at transaktionerne fremstod mystiske, og at der var reel risiko for, at der var tale om svindel. Vidne 3, som Afdøde ”bad” om at godkende overførslerne havde således specifikt advaret Afdøde om risikoen for svindel.

29

Modtagelsen af specifikke advarsler gav imidlertid heller ikke Afdøde anledning til at undersøge, om det faktisk var Vidne 2, hvormed han var i kontakt. Afdøde kunne således have kontaktet Vidne 2 gennem sikre kanaler, hvorved Afdøde ville opnå sikkerhed for, at det faktisk var Vidne 2.

Afdøde kunne ligeledes have drøftet henvendelsen med Sagsøger A/S' administrerende direktør, Vidne 1, som jo netop var den per-son, hvortil Afdøde refererede. Denne mulighed benyttede Afdøde sig heller ikke af.

Det er tilsyneladende Dødsboet efter Afdødes opfattelse, at Vidne 3's advarsel skulle indebære, at Vidne 3 skulle have udvist en ” endnu større grad af uagtsomhed, end den Afdøde måtte have udvist” . Denne uagtsomhed skulle angiveligt bestå i, at Vidne 3 ikke gentog sin advarsel over administrerende direktør Vidne 1.

Synspunktet er fremført til trods for, at Dødsboet efter Afdøde anerken-der, at Vidne 3 som medarbejder i økonomiafdelingen var underlagt Afdødes ledelsesbeføjelse. Dødsboet efter Afdøde forholder sig ikke til, at Afdøde oplyste Vidne 3, at overførslerne var i orden – og at de i øvrigt var hans ansvar.

Det savner herefter mening at hævde, at Vidne 3 som kontorfunktionær skulle have udvist ansvarspådragende adfærd ved ikke at ignorere Sagsøger A/S' økonomichefs oplysning og gå direkte til den administrerende direktør.

Det må endvidere betegnes som virkelighedsfjernt at hævde, at en kontorfunk-tionær skulle være underlagt et større ansvar end økonomichefen, som var øverst ansvarlig for Sagsøger A/S' regnskabsmæssige og finansi-elle forhold. Sagsøger A/S stiller sig da også dybt uforstående overfor forsøget på at bebrejde Vidne 3 for Afdødes ansvarspådra-gende adfærd.

3.1.4. Om Sagsøger A/S

Dødsboet efter Afdøde har endvidere fremført synspunkter om, at Afdødes adfærd ikke var ansvarspådragende, idet der – ifølge Dødsboet efter Afdøde – ikke var tilstrækkelige procedurer.

Det bestrides selvsagt, at Sagsøger A/S på nogen måde skulle tilsi-desat nogen forpligtelser. Det bestrides endvidere, at Sagsøger A/S skulle have udvist nogen form for adfærd, der skulle kunne betegnes som egen-skyld.

30

Sagsøger A/S er en produktionsvirksomhed.Sagsøger A/S'

Sagsøger A/S' overførsler består således af betaling af fakturaer fra leverandører (og udbetaling af løn til medarbejdere). Sagsøger A/S foretager derimod ikke overførsler til konti, som ikke kan føres til fakturaer – et faktum, som Afdøde ikke kan have undgået at være bekendt med.

Sagsøger A/S havde en fast begrænsning om, at en overførsel først kunne foretages, hvis overførslen var godkendt af to personer – det såkaldte ”fire-øjne-princip” . Der er tale om en sædvanlig foranstaltning med henblik på at undgå misbrug og besvigelser.

Princippet vil sædvanligvis indebære, at betalingen oprettes af en underord-nede medarbejder, hvorefter den overordnede medarbejder godkender betalin-gen. Dette var ikke tilfældet i nærværende sag, hvor det var Afdøde, der som økonomichef tog initiativ til overførslerne.

Henset til Afdødes adfærd under forløbet må det endvidere lægges til grund, at Afdøde ville have foretaget overførsler uanset hvilke procedu-rer, retningslinjer, politikker m.v., som forelå på tidspunktet.

Afdøde var overbevist om, at han modtog instruktioner fra Vidne 2, hvilket understøttes ved, at Afdøde ignorerede samtlige advarsels-lamper, herunder specifikke advarsler. Afdøde ville med andre ord utvivlsomt have fulgt svindlernes instruktioner, uanset hvilke procedurer, ret-ningslinjer, politikker m.v., som forelå.

Som økonomichef var Afdøde også øverste daglige ansvarlig for Sagsøger A/S' regnskabsmæssige og finansielle forhold. Det var med andre ord Afdødes ansvar at sikre, at der forelå tilstrækkelige procedurer m.v.

Den falske Vidne 2 havde endvidere overbevist Afdøde om, at Afdøde skulle holde overførsler hemmelig for Sagsøger A/S' administrerende direktør Vidne 1, og selv ved beløbsgrænser ville der kunne være opnået et tilsvarende resultat ved flere mindre overførsler.

Det skal atter bemærkes, at Afdøde var Finance Manager/økonomichef og udelukkende refererede til Vidne 1. Der er således ikke tale om, at over-førsler blev foretaget af en kontorfunktionær. Overførsler blev derimod foreta-get af den øverste chef for økonomiafdelingen, som var den person, der havde til formål at være den kontrollerende.

3.1.5. Ændringer i Sagsøger A/S' personkreds

31

Dødsboet efter Afdøde har i sit svarskrift (side 4) anført, at der i perioden 29. oktober 2021 frem til den 25. januar 2023 er foretaget ” adskillige ændringer”  i Sagsøger A/S' personkreds. Det er uvist, om det fortsat er Døds-boet efter Afdødes opfattelse, at Afdøde skulle have haft en opfat-telse, at ”man på anden vis var i færd med kapitalkrævende aktiviteter.”

Det bemærkes dog, at ændringerne i personkredsen hovedsageligt vedrørte be-styrelsen i Sagsøger A/S. For så vidt angår direktionen tiltrådte Vidne 1 den 1. juli 2022 som administrerende direktør, og Vidne 1 var admi-nistrerende direktør under hele Afdødes ansættelse.

Det forekommer herefter noget uklart, hvordan udskiftninger af enkelte besty-relsesmedlemmer skulle have skabt tvivl hos Afdøde om selskabets or-ganisation, og navnlig hvordan sådanne udskiftninger skulle have givet Afdøde en opfattelse af, at udskiftningerne måtte være ensbetydende med, at kapitalfonden Koncern pludselig ville ringe og bede Afdøde om – i al hemmelighed – at overføre Sagsøger A/S' likvidbehold-ning.

3.1.6. Sagsøger A/S' forsikringsforhold

Baseret på Dødsboet efter Afdødes processkrifter i sagen, forekommer det at være Dødsboet efter Afdødes opfattelse, at Sagsøger A/S skulle have udvist erstatningsrelevant egenskyld ved ikke at tegne en for-sikring mod fraud/svindel.

Det bemærkes, at der ikke gælder en generel forsikringspligt i Danmark, og at der tilsvarende ikke gælder en specifik pligt, som indebærer, at virksomheder skal forsikre sig mod svindel eller anden kriminalitet.

Det bestrides herefter, at det på nogen måde skulle kunne betegnes som udtryk for erstatningsrelevant egenskyld, at en virksomhed ikke tegner en given for-sikring. I den forbindelse bemærkes, at forsikringsbranchen udbyder et stort antal forskellige forsikringer, som vedrører de mange forskellige typer af situa-tioner, som en virksomhed kan blive udsat for.

I denne sag bebrejder Dødsboet efter Afdøde, at Sagsøger A/S ikke havde tegnet en forsikring mod svindel i et forsøg på at vælte ansvaret for overførslerne over på Sagsøger A/S. Dødsboet efter Afdødes synspunkt ville imidlertid de facto indebære, at en virksomhed skulle være forpligtet til at tegne forsikringer for enhver mulig situation, som måtte ramme virksomheden.

32

I modsat fald ville den erstatningsansvarlige skadevolder kunne hævde, at virk-somhedens manglende tegning af en forsikring, som omfattede den specifikke situation, er udtryk for erstatningsrelevant egenskyld.

Dette er selvsagt ikke gældende ret, og Sagsøger A/S har i sagens natur ikke udvist erstatningsrelevant egenskyld ved ikke at tegne forsikring mod svindel.

Dødsboet efter Afdøde har under sagen opfordret Sagsøger A/S til at oplyse, hvorvidt Sagsøger A/S har tegnet en ledelses-ansvarsforsikring. Sagsøger A/S havde på tidspunktet for opfor-dringen allerede fremlagt sin daværende police.

Idet Dødsboet efter Afdøde selv havde anmeldt sagen til forsikring, må det lægges til grund, at Dødsboet efter Afdøde var fuldt ud bekendt med forsikringsforholdene. Nærværende retssag verserer udelukkende fordi, at for-sikringsselskaberne afviste dækning. Forsikringsselskabernes tillid til sin afvis-ning må dog ses i lyset af, at de er indtrådt om biintervienter i sagen.

Det er dog fortsat Sagsøger A/S' opfattelse, at Afdødes ud-viste ansvarspådragende adfærd, og at denne adfærd er dækket under forsik-ringen. Nærværende retssag har således til formål at fastslå erstatningspligten og størrelsen af den erstatning, som efterfølgende vil skulle rettes mod forsik-ringsselskaberne.

I forhold til Dødsboet efter Afdødes opfordring til at oplyse, hvorvidt Sagsøger A/S har overvejet at rette et erstatningskrav mod besty-relsen, bemærkes, at Sagsøger A/S' opfattelse, at der ikke er grundlag for et bestyrelsesansvar i nærværende sag.

Sagsøger A/S har udtaget stævning imod Dødsboet efter Afdøde, idet det er Sagsøger A/S' opfattelse, at Afdøde hand-lede ansvarspådragende i forbindelse med overførslerne.

Det kan dog give anledning til en vis undren, at forsikringsselskaberne bag le-

delsesansvarsforsikringensom biintervienter har tiltrådt Dødsboet efter Afdødes

Afdødes synspunkt om, at Afdøde ikke skulle kunne holdes ansvarlig som følge af utilstrækkelige procedurer.

Forsikringsselskaberne mener tilsyneladende heller ikke, at Afdøde var en del af ledelsen i Sagsøger A/S, hvor Afdøde – ifølge for-sikringsselskaberne – ikke kan holdes ansvarlig for de påståede manglende pro-cedurer.

33

Ifølge forsikringsselskaberne var det således ledelsen i Sagsøger A/S, som forsømte sine forpligtelser – en ledelse, hvoraf Afdøde ikke var en del. Hvis det vitterlig er forsikringsselskabernes opfattelse, kan det undre, hvorfor forsikringsselskaberne ikke har tilkendegivet overfor Sagsøger A/S, at Sagsøger A/S er berettiget til erstatning fra forsik-ringsselskaberne, da forsikringsselskaberne mener, at der er tale om et ledelses-ansvar. Forsikringsselskabernes adfærd under denne sag forekommer herefter ganske uforståelig.

Opsummerende gøres det gældende, at det er åbenlyst, at Afdøde hand-lede culpøst og ansvarspådragende. Der er samtidig intet grundlag for at fast-slå, at Sagsøger A/S på nogen måde skulle have udvist en adfærd, som kan betegnes som udtryk for erstatningsrelevant egenskyld.

3.2. Tab

3.2.1. Vedrørende opgørelsen af tabet

Sagsøger A/S led som følge af Afdødes ansvarspådragende adfærd et erstatningsretligt tab, som kan opdeles i tre overordnede kategorier; (1) beløbet, som blev overført til svindlerne, samt (2) udgifter til tabsbegræns-ning og (3) en række afledte økonomiske tab.

Udgifterne til tabsbegrænsning består af Sagsøger A/S' udgifter til advokat og notarer i udlandet og internt tidsforbrug i forbindelse med bestræ-belserne på at få pengene tilbageført.

Sagsøger A/S er således i overensstemmelse med dansk erstat-ningsret forpligtet til at søge sit tab begrænset. Det vil i nærværende sag inde-bære, at Sagsøger A/S er forpligtet til at bestræbe sig på at få pen-gene tilbageført, idet det vil begrænse Sagsøger A/S' tab – hvilket selvsagt er i dødsboets interesse.

Sagsøger A/S er samtidig berettiget til at kræve erstatning for sine udgifter til tabsbegrænsning. Det bemærkes, at Sagsøger A/S' tabs-begrænsning har medført en betydelig nedbringelse af tabet, da det har været muligt for Sagsøger A/S at få tilbageført et betydeligt beløb, jf. yderligere herom nedenfor.

De afledte økonomiske tab består af øgede forsikringsudgifter, øgede finansielle omkostninger, internt tidsforbrug forbundet med refinansiering og ”opryd-ning” efter svindlen og advokatudgifter afholdt i forbindelse med refinansie-ringen, som var nødvendiggjort af de uretmæssige

pengeoverførsler.

34

Ved sine ansvarspådragende overførsler af Sagsøger A/S' likvide midler bragte Afdøde Sagsøger A/S på randen af konkurs. Sagsøger A/S var derfor nødsaget til at skaffe den fornødne likvi-ditet til, at Sagsøger A/S kunne afværge en konkurs.

Dette medførte selvsagt finansielle omkostninger for Sagsøger A/S i form af gebyrer og renter, jf. bilag 29 og 30. Disse omkostninger er med andre ord ligeledes en direkte følge af de ansvarspådragende overførsler.

De enkelte bestanddele af Sagsøger A/S' tab er behandlet neden-for. Ved tab i anden valuta end danske kroner er anført det samlede beløb i danske kroner ved anvendelse af valutakursen pr. dags dato.

Der er i ekstraktens bind 5 (side 176-178) fremlagt et støttebilag med henblik på at givet et overblik over de enkelte poster. Kolonnen yderst til højre i støttebila-get angiver, hvor den pågældende post i nedenstående behandling af tabet.

Følgende tab er herefter lidt pr. dags dato:

A) Uretmæssigt overførte beløb:

EUR 195.000, jf. bilag 9, svarende til DKK 1.454.524,40 med valutakur-ser på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

USD 5.963.000, jf. bilag 10, 11 og 12, svarende til DKK 41.893.652,80 med valutakurser på datoen for indlevering af nærværende proces-skrift.

Hvoraf det har været muligt at få tilbageført USD 4.216.828,18, sva-rende til DKK 29.625.748,06 med valutakurser på datoen for indleve-ring af nærværende processkrift.

Det tabte beløb udgørherefter (DKK 41.893.652,80 – DKK

29.625.748,06=) DKK 12.267.904,74 ved konvertering til DKK med va-lutakurser på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

Der vil skulle beregnes procesrente af det tabte beløb fra sagens anlæg (3. april 2024) til betaling sker.

B) Advokatudgifter:

Indtalt i forbindelse med stævningen:

35

1. I henhold til bilag 13 og 14 har Sagsøger A/S haft udgifter

på USD 112.877,24 til Udenlandsk advokatfirma 1, svarende til DKK 793.030,34 med va-lutakursen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

2. I henhold til bilag 15 og 16 har Sagsøger A/S haft udgifter

på DKK 150.937,50 til Advokatfirma 1.

3. I henhold til bilag 17 og 18 har Sagsøger A/S haft udgifter

på USD 37,579 til Udenlandsk advokatfirma 4, svarende til DKK 264.015,02 valuta-kursen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

4. I henhold til bilag 19 og 20 har Sagsøger A/S haft udgifter

på EUR 556,21 til Udenlandsk advokatfirma 7, svarende til DKK 4.148,83 valuta-kursen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

5. I henhold til bilag 21 har Sagsøger A/S haft udgifter på

EUR 3.000 til Advokatfirma 2, svarende til DKK 22.377,30 valutakursen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

6. I henhold til bilag 22 har Sagsøger A/S haft udgifter på

SGD 22.966,60 til Udenlandsk advokatfirma 9, svarende til DKK 120.606,80 valutakursen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

Samlet set havde Sagsøger A/S ved sagens anlæg afholdt ad-vokatudgifter lydende på USD 150.456,24, EUR 3.556,21, DKK 150.937,50 og SGD 22.966,60. Idet beløbet blev indtalt i forbindelse med stævningen, vil der skulle betales procesrente af beløbet fra sagens anlæg (3. april 2023) til betaling sker.

Indtalt i forbindelse med Processkrift I af 24. juni 2024:

7. I henhold til bilag 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48 og 49 har Sagsøger A/S

Sagsøger A/S haft udgifter på USD 367.747,25 til Udenlandsk advokatfirma 1, svarende til DKK 2.583.645,08 med valutakursen på datoen for indlevering af nær-værende processkrift.

8. I henhold til bilag 50 har Sagsøger A/S haft udgifter på

DKK 51.476,13 til Advokatfirma 1

9. I henhold til bilag 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61 og 62 har Sagsøger A/S

Sagsøger A/S haft udgifter på USD 153.655,41 til Udenlandsk advokatfirma 5, Udenlandsk advokatfirma 10, svarende til DKK 1.079.521,45 med valutaku-rsen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

36

10. I henhold til bilag 63, 64, 65, 66, 67 og 68 har Sagsøger A/S

Sagsøger A/S haft udgifter på USD 111.741,19 til Udenlandsk advokatfirma 4, svarende til DKK 785.048,90 med valutakursen på datoen for indlevering af nær-værende processkrift.

11. I henhold til bilag 69 og 70 har Sagsøger A/S haft udgifter

på USD 3.783,57 til Udenlandsk advokatfirma 11, svarende til DKK 26.581,85 med valutakursen på datoen for indlevering af nærværende proces-skrift.

12. I henhold til bilag 71 har Sagsøger A/S haft udgifter på

SGD 665,20 til Udenlandsk advokatfirma 9, svarende til DKK 3.493,23 med valutakursen på datoen for indlevering af nærværende proces-skrift.

13. I henhold til bilag 72, 73, 74,75, 76, 77, 78, 79 og 80 har Sagsøger A/S

Sagsøger A/S haft udgifter på SGD 90.079,80 til Udenlandsk advokatfirma 3, sva-rende til DKK 473.045,06 med valutakursen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

14. I henhold til bilag 81 har Sagsøger A/S haft udgifter på

SGD 6.654,75 til Udenlandsk advokatfirma 2, svarende til DKK 34.946,75 med valutakursen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

15. I henhold til bilag 82 har Sagsøger A/S haft udgifter på

EUR 2.877,24 til Udenlandsk advokatfirma 6, svarende til DKK 21.461,62 med va-lutakursen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

Samlet set har Sagsøger A/S pr. 24. juni 2024 afholdt advo-katudgifter lydende på USD 636.927,42, EUR 2.877,24, DKK 51.476,13 og SGD 103.479,35, som indtales i forbindelse med nærværende processkrift. Der vil herefter skulle betales procesrente af disse beløb fra indlevering af Processkrift I (24. juni 2024) til betaling sker.

Indtalt i forbindelse med Processkrift II af 10. september 2024:

16. I henhold til bilag 84 har Sagsøger A/S haft udgifter på

USD 27.850,92 til Udenlandsk advokatfirma 1, svarende til DKK 195.669,42 med valuta-kursen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

C) Øgede forsikringsomkostninger:

37

1. I henhold til bilag 24, 25 og 26 har Sagsøger A/S haft ek-

stra omkostninger i form af forhøjet forsikringspræmiepå EUR

13.000,00, svarende til DKK 96.968,30 med valutakursen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

2. I henhold til bilag 27 har Sagsøger A/S haft ekstra om-

kostninger i form af forsikringspræmie for forlænget forsikringsperi-ode på EUR 1.202,12, svarende til DKK 8.966,73 med valutakursen på datoen for indlevering af nærværende processkrift.

Samlet set har Sagsøger A/S haft øgede forsikringsomkost-ninger på EUR 14.202,12, svarende til DKK 105.935,03, som følge af det passerede. Sagsøger A/S' erstatningsretlige tab i form af øgede forsikringsomkostninger er indtalt ved stævningen af 3. april 2023, hvorfor procesrenter skal beregnes fra denne dato.

Det fastholdes, at Sagsøger A/S' øgede forsikringsomkost-ninger er en direkte følge af den af Afdøde udviste ansvarspådra-gende adfærd, hvorfor de øgede forsikringsomkostninger udgør et erstat-ningsretligt tab. Det fastholdes endvidere, at det er en adækvat følge af den ansvarspådragende adfærd.

D) Interne omkostninger:

1. I henhold til bilag 28 har Sagsøger A/S haft interne om-

kostninger i forbindelse med det passerede på foreløbigt DKK 1.082.091.

Sagsøger A/S' erstatningsretlige tab i form af interne omkost-ninger er indtalt ved stævningen af 3. april 2023, hvorfor procesrenter skal beregnes fra denne dato.

E) Finansielle omkostninger:

1. I henhold til bilag 29 har Sagsøger A/S haft omkostninger

i form af bevillingsgebyr til Kompasbank på DKK 110.000.

2. I henhold til bilag 30 har Sagsøger A/S haft omkostninger

i form af renteudgifter til Kompasbank på DKK 789.278,09.

3. Derudover har Sagsøger A/S haft låneomkostninger på

EUR 12.500,00 til Virksomhed A/S, svarende til DKK 93.238,75. Der vil blive redegjort heraf under hovedforhandlingen, såfremt forholdet bestri-des af dødsboet.

38

4. I henhold til bilag 83 har Sagsøger A/S afholdt omkost-

ninger på DKK 25.000 til Revisionsfirma for undersøgelser af de skattemæssige forhold.

Samlet set har Sagsøger A/S haft finansielle omkostninger på DKK 924.278,09 og EUR 12.500 i anledning af det passerede, hvoraf nr. 1-3 er indtalt ved stævningen af 3. april 2023 og nr. 4 er indtalt ved Proces-skrift I af 24. juni 2024. Procesrente vil skulle beregnes i overensstemmelse hermed.

Som følge af Afdødes ansvarspådragende adfærd blev Sagsøger A/S' konti tømt for likvide midler. Dette efterlod Sagsøger A/S i en likviditetsmæssig krise, idet Sagsøger A/S ikke havde tilstrækkelige midler til at betale sine regninger.

Sagsøger A/S var herefter nødsaget til straks at opnå refinan-siering, hvilket i sagens natur afstedkom yderligere omkostninger. Det skal her understreges, at Afdøde overførte samtlige midler, som stod på Sagsøger A/S' konti.

Dødsboet efter Afdøde anfører i processkrift A vedrørende finansi-eringsomkostninger, at:

” Det bestrides, at der er tale om et adækvat tab, idet sagsøgte ikke kan have haft nogen nærmere indsigt i eller forventning om sagsøgers øvrige øko-nomi, herunder hvordan sagsøger reagere i forbindelse med et lidt tab.”

Hertil bemærkes, at sagsøgte er Dødsboet efter Afdøde, som afleder sin retsstilling fra Afdøde, der var Sagsøger A/S' økonomichef. Det savner herefter mening at hævde, at Afdøde ikke havde indsigt i Sagsøger A/S' økonomi.

Tilsvarende kan der ikke være tvivl om, at Sagsøger A/S ville rea-gere på tabet af den komplette likvidbeholdning, da alternativet ville være en konkurs.

F) Samlet tab:

Summen af posterne A)-E) er USD 2.561.162,98, SGD 126.445,95, EUR 228.135,57 og DKK 2.208.782,72, som kræves betalt i henhold til påstand 1, idet der er re-degjort for beregning af procesrente under posterne.

39

Summen af posterne B)-E) er USD 814.991,16, SGD 126.445,95, EUR 261.271,14 og DKK 2.208.782,72.

3.2.2. Sagsøger A/S har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt

Sagsøger A/S har i overensstemmelse med sin tabsbegrænsnings-pligt gjort alt, hvad der er muligt, for at forsøge at få midlerne tilbage – og har afholdt betydelige udgifter i den forbindelse, jf. ovenstående.

Efter svindlen blev beløbene ultimativt overført til en række forskellige konti i en række forskellige lande, herunder Hong Kong, Singapore, Indien, USA og Kina.

Sagsøger A/S har haft held til – ved de lokale myndigheders bi-stand – at fastfryse en række konti, hvorefter Sagsøger A/S har ind-ledt sager mod ejerne af de respektive konti med henblik på at få tilbagebetalt beløbene.

Denne indsats har medført, at Sagsøger A/S har fået overført et beløb svarende til USD 4.216.828,18 af det svindlede beløb. Det er med andre ord lykkes Sagsøger A/S at begrænse sit tab ganske betydeligt gen-nem sin indsats i udlandet. Dette har kun været muligt som følge af den bistand, som Sagsøger A/S har modtaget fra advokater og notarer i de på-gældende lande.

Som følge af Sagsøger A/S' afholdelse af advokatudgifter er det lykkes Sagsøger A/S at nedbringe sit erstatningsretlige krav mod Dødsboet efter Afdøde med et beløb, der er mere end fire gange så stort som de afholdte advokatomkostninger.

Det bemærkes, at disse advokatudgifter har været afholdt som led i Sagsøger A/S'

Sagsøger A/S' tabsbegrænsningspligt,hvorfor Sagsøger A/S

selvsagt er berettiget til at kræve udgifterne erstattet af Dødsboet efter Afdøde.

Det bemærkes, at Sagsøger A/S den 21. marts 2023 orienterede Dødsboet efter Afdøde om de foreløbige advokatudgifter i forbindelse med tabsbegrænsning, og at der ville påløbe yderligere udgifter, jf. bilag 31.

Sagsøger A/S foreslog således Dødsboet efter Afdøde, at der blev afholdt et møde, hvor Sagsøger A/S kunne redegøre nærmere for bestræbelserne på at få pengene tilbage. Sagsøger A/S modtog ikke en reaktion på hverken oplysninger om fremtidige udgifter eller mødein-vitationen.

40

Sagsøger A/S gjorde allerede i stævningen opmærksom herpå, og Sagsøger A/S har løbende opfordret Dødsboet efter Afdøde til at oplyse, hvorvidt Dødsboet efter Afdøde anser Sagsøger A/S for at have opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. En opfordring, som fortsat er ubesvaret.

Det er med andre ord ganske enkelt ikke korrekt, når Forsikringsselskaberne anfører, at Sagsøger A/S skulle have efterladt Dødsboet efter Afdøde i et ”informationsmæssigt vakuum” .

3.3. Årsagssammenhæng og adækvans

Havde Afdøde udvist den agtpågivenhed, som kan forventes af en le-dende medarbejder i en større produktionsvirksomhed, var de fire pengeover-førsler aldrig blevet gennemført og Sagsøger A/S ville ikke have lidt nogen del af det opgjorte tab. Der består således årsagssammenhæng mel-lem Afdødes ansvarspådragende adfærd og det lidte tab.

Der er ikke grundlag for at afskære erstatning for nogen del af tabet med hen-visning til manglende adækvans.

3.4. Der er intet grundlag for at lempe dødsboets erstatningsansvar

Der er intet grundlag for at lempe dødsboets erstatningsansvar. Afdøde har handlet groft uforsvarligt i forbindelse med erhvervsudøvelse, han var højtuddannet, højtlønnet og udgjorde en del af ledelsen i Sagsøger A/S. Derudover er Sagsøger A/S' klare opfattelse, at dødsboets er-statningsansvar dækket fuldt ud af en ledelsesansvarsforsikring, jf. bilag 32.

…”

Boet efter Afdøde har i sit påstandsdokument anført:

”…   

2.   ANBRINGENDER 

Det bestrides,

• at Afdøde har optrådt ansvarspådragende, herunder at der er no-

get ansvar såvel i form af ledelsesansvar, ansvar som funktionær, ansvar i relation til EAL, ansvar efter straffelovens regler, eller andet ansvar i øvrigt.

• At sagsøgers påståede øgede omkostninger til finansiering er et relevant

og adækvat tab

41

• At sagsøgers påståede interne omkostninger, er udtryk for hverken re-

elle omkostninger, et reelt dokumenteret tab, eller er et relevant adæ-kvat tab

• At sagsøgers påståede øgede omkostninger til sikring og forsikring er et

relevant og dokumenteret adækvat tab

• At sagsøgers afholdte omkostninger er dokumenterede som rimelige,

adækvate og kausale i forhold til sagsøgte.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende:

• At sagsøger i forbindelse med sin størrelse, og aktivitet kunne og burde

have sikret sig bedre mod svindel, bl.a. ved at følge de simple og rele-vante råd omkring sikring mod svindel, som ligger frit tilgængelig på Danske Banks hjemmeside

• At sagsøger kunne og burde have forsikret sig imod svindel/fraud

• At sagsøger via det system som sagsøger benytter sig af i Danske Bank,

”District” , kunne og burde have sikret sig mod den skete svindel, ved i systemet at opsætte og indlægge begrænsninger for betalinger og over-førsler, som ville have forhindret svindlen

• At sagsøger ved at undlade at træffe disse rimelige og relevante foran-

staltninger, har udvist en sådan grad af egen skyld og accept af risiko, at et evt. krav må bortfalde, eller skal nedsættes skønsmæssigt, såfremt der ikendes et ansvar

• At sagsøger ved den ansættelse som Afdøde har haft, med de be-

føjelser der er givet Afdøde, og de interne procedurer og retnings-linjer sagsøger har haft, også set i forhold til selskabets tegningsregler, har udvist en væsentlig grad af egen skyld og accept af risiko, at et evt. krav skal bortfalde eller nedsættes skønsmæssigt, såfremt der ikendes et ansvar

• At sagsøgers efterrationalisering og indarbejdelse af retningslinjer og in-

terne procedurer m.m. bekræfter, at dette burde have været foretaget forinden den skete svindel

• At Vidne 3 som også er funktionæransat ikke er mødt med noget

krav, hvilket bekræfter at sagsøger tilsyneladende ikke mener at Vidne 3 er erstatningsansvarlig, hvorfor der ej heller bør kunne være noget ansvarsgrundlag hos sagsøgte

• At sagsøger ikke har udfoldet sin tabsbegrænsningspligt, såfremt sagsø-

ger måtte mene at der også er et ansvarsgrundlag hos Vidne 3

…”

Af biintervenienternes skriftlige indlæg af 22. oktober 2024 fremgår:

”…   

1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

42

1. Sagen udspringer af et tilfælde af såkaldt CEO fraud, hvor kriminelle udgav sig for at være den øverste chef i en virksomhed, Sagsøger A/S, og instruerede en medarbejder, nu Afdøde, om at overføre et større beløb til en konto tilhørende de kriminelle.

2. CEO fraud er et problem, som i mange år har været kendt, og som en virk-somhed har mulighed for at beskytte sig mod ved en hensigtsmæssig orga-nisering og med særlige forsikringsprodukter, oftest benævnt Cyber Crime forsikring eller Kriminalitetsforsikring. Det henhører under direktionens og bestyrelsens arbejde at fastlægge virksomhedens politikker for risikostyring og påse, at virksomheden er forsikret i relevant og nødvendigt omfang.

3. Efter sin karakter er CEO fraud en type af kriminalitet, der retter sig mod medarbejdere, som ikke er en del af virksomhedens øverste ledelse. Det skyldes, at CEO fraud netop er karakteriseret ved, at de kriminelle udgiver sig for at være medlem af selskabets øverste ledelse, og under dette dække giver instruktioner til underordnede medarbejdere om at overføre beløb fra virksomheden til de kriminelle.

4. På tidspunktet for besvigelsen havde Afdøde, der blot havde været ansat i 5-6 uger, efter det oplyste mulighed for at for at disponere over hele sagsøgers likvide beholdning. Et princip om, at to skulle godkende i fore-ning, var ikke effektivt implementeret, og kollegaen Vidne 3 lod sig der-for øjensynligt besnakke af Afdøde til også at godkende. Det lykkedes med andre ord kriminelle at bedrage Sagsøger A/S for et beløb på mere end 47 mio. kr. ved blot at snyde en enkelt medarbejder, Afdøde.

5. Sagsøger A/S var efter det oplyste organiseret således, at selv beløbsmæssigt væsentlige dispositioner i netbanken, ikke skulle godkendes af den administrerende direktør eller de tegningsberettigede i Sagsøger A/S. Der var desuden ikke implementeret noget systemer til sik-ring af, at de tegningsberettigede fik besked, hvis en betaling oversteg et vist beløb, eller saldoen på virksomhedens konto kom under en vis grænse. Dette indikerer, at virksomheden ikke var organiseret på en hensigtsmæssig og sædvanlig måde. Det forhold, at der efterfølgende er gennemført bety-delige ændringer i proceduren for godkendelse af betalinger i netbanken, dokumenterer dette.

6. Efter det oplyste havde Sagsøger A/S ingen forsikring, som dækker CEO fraud. Det er måske derfor Sagsøger A/S forsøger at få funktionæren Afdøde til at fremstå som ledelsesmedlem i den forhåbning, at virksomhedens ledelsesansvarsforsikring i så fald kan dække

43

tabet. Der er intet grundlag herfor. Afdøde var funktionæransat øko-nomichef og ikke medlem af direktion, bestyrelse eller tilsynsråd.

7. Ej heller er der grundlag for at lade funktionæren Afdøde erstatte no-get beløb i øvrigt. Afdøde var ikke ansvarlig for virksomhedens pro-cedurer og forsikringsforhold. Det er dårlig organisering og manglende for-sikring, der gør, at kriminelle i dette tilfælde lykkedes med at franarre Sagsøger A/S et meget betydeligt beløb ved at snyde Afdøde. Afdøde var blot et redskab i de kriminelles hænder, da de udnyttede virksomhedens svage og helt utilstrækkelige procedurer.

8. Der er ikke kausalitet eller adækvans mellem en evt. kritik af Afdøde og de tabsposter, som sagsøgeren påberåber sig.

9. Disse synspunkter, som biintervenienterne gør gældende til støtte for, at sagsøgte skal frifindes, uddybes nærmere i det følgende.

2. ANSVARSGRUNDLAG FOR Afdøde

10. Biintervenienterne er enige i de betragtninger om forskellige mulige an-

svarsgrundlag, som fremgår af svarskriftet, afsnit 3.4 til 3.19.

2.1. Afdøde var ikke ledelsesmedlem eller de facto leder jf. SL § 361 og kan derfor ikke pålægges ledelsesansvar

11. Særligt fremhæves, at det i dansk ret gælder, at ledelsesansvaret (som blot

fordrer simpel uagtsomhed) i SL § 361 alene påhviler medlemmer af en virk-somheds tilsynsråd, bestyrelse og direktion jf. SL § 361, jf. § 19, jf. § 5, nr. 4 og 5. Afdøde var ubestrideligt ikke omfatte af denne personkreds.

12. Efter praksis kan andre fysiske personer ifalde ledelsesansvar, uanset deres

stilling, hvis de reelt har fungeret som ledelse (de facto ledelse). Et eksempel fra praksis er afgørelsen om Calypso Verdensrejser (U.2007.497H), hvor den ”reelle” leder, hvis involvering blev beskrevet således at han ” varetog den daglige administration og ledelse af selskabet”  blev dømt solidarisk med den re-gistrerede ledelse. Der er intet, som indikerer, at Afdøde var reel leder i sagsøgeren.

13. Med Selskabsloven fra 2009 blev indført en definition af hvilken person-

kreds, der er omfattet af ”medlemmer af ledelsen” jf. SL jf. § 19, jf. § 5, nr. 4 og 5 (medlemmer af en virksomheds tilsynsråd, bestyrelse og direktion), og dette spørgsmål har ikke siden givet anledning til sager i praksis. Der findes imidlertid en nyere afgørelse vedrørende den dagældende bestemmelse i ASL § 140, hvor en tilsvarende definition ikke fandtes, som er egnet til at

44

belyse de kriterier, som indgik ved den daværende vurdering, og som der-for evt. også kan inddrages ved vurderingen af, om en ansat har været ”de facto” medlem af ledelsen.

14. I Østre Landsrets dom om ledelsesansvar i Roskilde Bank tog landsretten

stilling til, om sagsøgte 3., der var underdirektør med ansvar for kredit og erhverv kunne pålægges erstatningsansvar. Sagsøgte 3 tiltrådte som under-direktør for banken den 1. maj 2004 og blev afskediget den 25. august 2008. Landsretten udtalte bl.a. følgende om hans ansvar:

” Finansiel Stabilitet har principalt gjort gældende, at Sagsøgte 3 er om-fattet af personkredsen i aktieselskabslovens § 140, idet han reelt indtog en direktørstilling i Roskilde Bank og er medansvarlig for direktionens ansvarspådragende handlinger og undladelser. Hvis han ikke er omfattet af denne personkreds, er det gjort gældende, at han er erstatningsansvar-lig efter § 23 i erstatningsansvarsloven, idet han har handlet ansvarspå-dragende som leder for Team Kredit og Team Erhverv samt i forhold til den konkrete kreditsagsbehandling.  

Den dagældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 140 ikke indeholder en fast afgrænsning af, hvilken personkreds der må anses omfattet af di-rektørbegrebet. Om en person er direktør må således afgøres efter en kon-kret vurdering baseret på den funktion og kompetence, der er knyttet til stillingen, herunder om den pågældende er en del af den øverste ledelse.

Det er ikke i sig selv afgørende for vurderingen, om den pågældende er registreret som direktør i Erhvervsstyrelsen. Sagsøgte 3 havde titel af un-derdirektør og fik ansvar for navnlig Team Erhverv og Team Kredit. Hans besiddelse af aktier i Bank 1 blev indberettet i overensstemmelse med reg-len i værdipapirhandelslovens § 28 a. Kort efter sin ansættelse i banken overtog han den hidtidige direktions opgaver med hensyn til bevillings-ansvar. Han deltog som følge heraf i møder i kreditudvalget og i bestyrel-sesmøder, idet han forelagde bevillingssager for bestyrelsen.

Sagsøgte 1 har forklaret, at Sagsøgte 3 blev ansat som led i et kommende generationsskifte og som en potentiel kandidat til direktørposten, når han selv gik af.

Landsretten finder imidlertid ikke, at Sagsøgte 3 kan anses for at have indtaget en direktørstilling omfattet af den dagældende aktieselskabslovs § 140. Efter sin ansættelseskontrakt var han formelt ansat med reference til bankens direktion og ikke bestyrelsen. Opsigelsen af ham var under-skrevet af bankens HR-direktør og en HR-partner, og bestyrelsen blev først efterfølgende underrettet herom.

45

Han var ikke registreret som direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen el-ler anmeldt som direktør i Finanstilsynet. Landsretten finder heller ikke, at han havde et sådant ansvar og selvstændigt råderum, at han i praksis var at anse som direktør omfattet af personkredsen i aktieselskabslovens § 140.

Han var ikke fuldgyldigt medlem af bankens lederråd, men deltog kun i møder i det såkaldt udvidede lederråd i en periode, og han deltog i det væsentlige alene i bestyrelsesmøder under de punkter, han havde fået til-delt ansvar for at forelægge. De afgivne forklaringer understøtter heller ikke, at Sagsøgte 3 var omfattet af aktieselskabslovens § 140. Den omstæn-dighed, at han måtte være blevet aflønnet på direktørniveau, kan ikke føre til andet resultat. Tilsvarende gælder den omstændighed, at han var un-derskriver eller medunderskriver på en række breve til Finanstilsynet ved-rørende solvensbehov, nedskrivninger og udlånsvækst.”

15. Af den som bilag 5 fremlagte ansættelseskontrakt mellem Afdøde og

sagsøgeren fremgår af § 1, at Afdøde var ansat som funktionær med reference til den administrerende direktør. Efter det oplyste var det denne stilling han bestred og udfyldte i en ganske kort periode på 5-6 uger. Det følger heraf, og af de fremlagte oplysninger i øvrigt, at samtlige de af Østre Landsret fremdragne momenter i sagen om Roskilde Bank taler for, at Afdøde ikke er at anse som de facto medlem af ledelsen.

16. Endelig bemærkes, at ledelsesansvar alene pålægges medlemmer af ledel-

sen hvis de under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade. Heri ligger, at der alene kan pålægges ansvar efter SL § 361 for skade tilføjet selskabet som led i ledelseshvervet jf. nær-mere opregningen i SL § 115-117. De handlinger, som kritiseres i denne sag, har intet at gøre med arbejdsopgaverne for hverken bestyrelse eller direk-tion, men er handlinger udført som led i almindelig ekspedition/drift. Dette taler også for, at SL § 361 ikke finder anvendelse.

17. Det må derfor lægges til grund for sagens afgørelse, at Afdøde var

funktionæransat økonomichef og varetog denne rolle i selskabet, da han – og dermed Sagsøger A/S - blev snydt af kriminelle

2.2. Afdøde har ikke pådraget sig erstatningspligt i sin egenskab af funktionæransat

18. For funktionæransatte gælder, at de som det meget klare udgangspunkt

ikke risikerer at blive mødt med (store) erstatningskrav som følge af den måde, hvorpå de passer deres arbejde. Overfor tredjemand hæfter arbejds-giver som det dominerende udgangspunkt for deres culpa jf. DL 3-19-21 og

46

i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager gælder på tilsvarende vis, at det skal foreligge ”grov misligholdelse” af ansættelsesaftalen, jf. funktio-nærlovens § 4 og EAL § 23, førend et erstatningsansvar kan komme på tale.

19. Der er ingen fortilfælde i praksis, hvor en funktionær er blevet pålagt at

hæfte for udgifter blot tilnærmelsesvist modsvarende de nedlagte påstande efter et forløb som det i denne sag omhandlede.

20. Ved vurderingen af, om en funktionær ”groft” har misligholdt sit ansættel-

sesforhold, må det tages i betragtning, om virksomheden var hensigtsmæs-sigt og forsvarligt organiseret og havde de nødvendige effektive procedurer for risikostyring og interne kontroller. Disse forhold havde Afdøde ingen indflydelse på, men de havde afgørende betydning for, hvor store konsekvenser en enkelt fejl kunne føre med sig. Det er i det hele taget svært at forstå, hvordan besvigelse af én enkelt medarbejder, der havde været an-sat i mindre end halvanden måned, muliggjorde overførsel af beløb, som efter det oplyste modsvarer hele sagsøgers likvide beholdning. Noget så-dant må tilskrives en betydelig egen skyld i form af fravær af en forsvarlig organisering af virksomheden, herunder ved etablering af de nødvendige effektive procedurer for risikostyring og interne kontroller. Dette behandles nærmere nedenfor i punkt 3.

21. Der må ved bevisvurderingen vedrørende Afdødes adfærd helt ge-

nerelt udvises forsigtighed. Dette er en nødvendig følge af, at Afdøde grundet de ulykkelige omstændigheder i denne sag ikke selv kan afgive for-klaring, og det er endvidere en naturlig følge af, at EAL § 2, stk. 1, jf. stk. 3, er en undtagelse til hovedreglen.

22. I overensstemmelse med sagsøgers egne angivelser i stævningen, punkt

2.1.2, må Afdøde anses for at have været af den overbevisning, at han var blevet kontaktet af Vidne 2, som er stifter af den kapitalfond, Koncern, som ultimativt ejer sagsøgeren, og af denne og dennes ad-vokat var instrueret om at foretage de fire betalinger. Det er også det klare indtryk, som en gennemgang af den som bilag 6 fremlagte korrespondance efterlader. Det må således lægges til grund, at Afdøde var i god tro om besvigelserne, og det kan udelukkes, at Afdøde handlede forsæt-ligt, illoyalt eller i øvrigt subjektivt dadelværdigt.

23. Sagsøgeren fremstiller i stævningen Afdødes adfærd som uforsigtig

og gør gældende, at han ikke tog relevante forholdsregler. Denne præsen-tation kan ikke tiltrædes. Af den som bilag 6 fremlagte korrespondance fremgår, at Afdøde bl.a. blev besveget under anvendelse af flere tele-fonsamtaler, en skriftlig fuldmagt (bilag 8) og detaljerede oplysninger om sagsøgerens interne forhold, herunder en konto i Commerzbank. Forholdet

47

synes at være det, at Afdøde trods sin betydelige erfaring og relevante

uddannelsesmæssigebaggrund blev offer for en nøje planlagt og snedigt

tilrettelagt besvigelse. Herved bemærkes, at hvis Afdødes adfærd havde været så åbenlyst uforsigtig, som sagsøgeren gør gældende, da er det uforståeligt, at Vidne 3 ikke afslog at medvirke til overførslerne, eller underrettede ledelsen herom.

24. Meningen med, at to medarbejdere skal godkende en betaling, er ikke, at

den ene skal rette sig efter den andens vurdering, men at de hver især skal vurdere, om betingelserne for at gennemføre overførslen er til stede. Af stævningen, punkt 2.4.9 fremgår følgende:

” Vidne 3 advarede Afdøde om, at overførslerne virkede mysti-ske og hun spurgte ham direkte, om han var sikker på, at der ikke var tale om svindel. Afdøde bedyrede blot, at alt var i orden og at transak-tionerne i øvrigt var hans ansvar. Afdøde nævnte intet om at han faktisk skulle have foretaget undersøgelser med henblik på at afdække, om der – som mistænkt af Vidne 3 – var tale om svindel.”

25. Indledningsvist bemærkes, at det ikke kan lægges til grund, at Afdøde

Afdøde ikke havde foretaget undersøgelser med henblik på at afdække, om der var tale om svindel. Der er intet, som taler herfor. Typeforudsætningen må selvfølgelig være, at en ansvarlig økonomichef netop har foretaget under-søgelser med henblik på at afdække, om der var tale om svindel.

26. Hvis citatet skal forstås sådan, at Vidne 3 tilsidesatte sin egen vurdering

efter ordre fra Afdøde, må dette anses som udtryk for en alvorlig pligtforsømmelse fra Vidne 3's side. Dette har i givet fald indebåret en kortslutning af systemet med to godkendelser, som netop forudsætter, at hver af de to personer skal vurdere, om betingelserne for at gennemføre overførslen er til stede. Dette er ikke et forhold, som kan bebrejdes Afdøde.

3. Sagsøger A/S' ORGANISERING

27. En række forhold viser, at Sagsøger A/S ikke havde en forsvar-

lig organisering, herunder nødvendige effektive procedurer for risikosty-ring og interne kontroller, på tidspunktet for skaden i denne sag.

3.1 Indstillingsmuligheder i Danske Banks netbank ”District”

28. Af bilag 37 fremgår, at sagsøgeren anvendte Danske Banks netbankløsning

”District” og at pengeoverførslerne til de kriminelle blev foretaget via konti, som var administreret i District.

48

29. Den finansielle platform District, udbydes af Danske Bank til bankens er-

hvervskunder. District markedsføres af Danske Bank, som en måde hvorpå virksomheden kan være ”på forkant med muligheder og risici og træffe de bedste beslutninger” . Til belysning af bankens præsentation af mulighe-derne i District fremlægges som bilag Biint A og B kopier af bankens hjem-meside. Følgende fremgår bl.a. af bilag Biint A:

49

30. Afdødes adgang til at råde over hele virksomhedens likvide behold-

ning skyldes således ikke, at det ikke havde været muligt at foretage ind-skrænkninger i Afdødes mulighed for at råde, men derimod at de mange redskaber sagsøgeren havde til sin rådighed i District, som fandtes

50

netop for at imødegå en risiko som den i denne sag omhandlede, ikke blev brugt.

31. Sagsøger A/S har i besvarelse af opfordring Q oplyst, at virk-

somheden som konsekvens af de i nærværende sag omhandlede besvigelser foretaget ændringer i selskabets procedurer for risikostyring og interne kon-troller. Selskabet har således indført beløbsbegrænsning i sin netbank hos Danske Bank. Overførsler over EUR 500.000 skal derfor i dag godkendes af den administrerende direktør.

32. Der er ikke oplyst noget, som indikerer, at denne begrænsning ikke kunne

være indført forud for Afdødes tiltræden. I så fald var den admini-strerende direktør blevet involveret meget tidligt i forløbet, og havde her-ved forhindret overførslerne.

33. I besvarelsen af opfordring H har sagsøgeren oplyst følgende: ” Til opfyldelse

af opfordring (H) skal det oplyses, at besvigelserne blev opdaget, da Sagsøger A/S' administrerende direktør, Vidne 1, den 12. december 2022 foretog en kontrol af Sagsøger A/S' netbank. Vidne 1 opdagede herved over-førslerne, hvorefter Vidne 1 spurgte Afdøde ind til, hvorfor overførslerne var foretaget.

På baggrund af Afdødes forklaring kunne Vidne 1 straks konstatere, at der var tale om svindel. At Vidne 1 omgående kunne konstatere, at der var tale om svindel understreger, at Afdøde handlede ansvarspådragende ved at foretage overførslerne.”  Det dokumenterer, at svigen aldring kunne have været gen-nemført, hvis virksomheden havde haft en procedure, som sikrede, at Vidne 1 var blevet involveret.

34. Danske Bank opfordrer generelt deres erhvervskunder til at gøre brug af

sikkerhedsmulighedernei District med henblik på at beskytte virksomhe-

den mod svindel, jf. bilag Biint B. Banken advarede desuden mod risikoen for CEO fraud. Følgende fremgår:

51

35. Sagsøger A/S var således i besiddelse af et netbank program,

som netop rummede mulighed for at sikre virksomheden mod præcis den type kriminalitet, som virksomheden blev genstand for. Denne mulighed var ikke udnyttet forud for besvigelsen af virksomheden. Intet tyder imidlertid på, at Afdøde havde ansvaret for dette forhold. Der er tale om et forhold, som må tilregnes virksomheden som sådan, og

som i erstatningsretlighenseende er udtryk for retsfortabende egen

skyld/risikoaccept.

36. Sagsøgeren anfører i besvarelsen af opfordring B oplyst følgende:

” Til opfyldelse af opfordring (B) fremlægges Vidne 3's ansættelseskon-trakt, jf. bilag 34. Vidne 3 er således ansat hos Sagsøger A/S som bogholder, hvor hun refererer til Sagsøger A/S' økonomichef. Vidne 3 var med andre ord underlagt Afdødes ledelsesbeføjelse.

52

I forlængelse af stævningens pkt. 2.4.8. og 2.4.9. bemærkes, at Afdøde ignorerede Vidne 3's advarsel om, at overførslerne virkede mistænkelige. Afdøde påtog sig således, som Vidne 3's chef, ansvaret for over-førslerne.

Idet Vidne 3 faktisk advarede Afdøde om, at der muligvis var tale om svindel – en advarsel, som blev tilsidesat af Afdøde, er det vurde-ringen hos Sagsøger A/S. at der ikke var grundlag for, at over-førslerne skulle have ansættelsesretlige konsekvenser for Vidne 3.”

37. Indledningsvist bemærkes, at det ikke forekommer korrekt, at ” … Vidne 3

Vidne 3 var underlagt Afdødes ledelsesbeføjelse”  blot fordi hun var en del af hans team/personaleledelse.

38. Det anførte viser imidlertid, at der øjensynligt ikke var nogen realitet i, at to

par øjne skulle godkende en betaling. Vidne 3 burde have været instru-eret i, at hun ikke skulle godkende en betaling, hvis hun var bekymret for, at der kunne foreligge svig. Dette er illustrerende for, at også Vidne 3 har været instrueret og uddannet i utilstrækkeligt omfang. Det er desuden udtryk for, at Vidne 3 har udvist en betydelig grad af culpa, for hvilken sagsøgeren hæfter.

39. Betalingerne havde aldrig fundet sted, hvis Vidne 3 havde udfyldt sin

rolle på en tilbørlig måde, eller hvis virksomheden havde enten undervist medarbejderne ordentligt i CEO fraud eller anvendt mulighederne for at indsætte de beløbsmæssige begrænsninger i netbanken, som blev etableret umiddelbart efter svigen, og således at Vidne 1 var blevet involveret.

3.2. Nærmere om risikoen for om CEO fraud og forsikring heraf

40. Det store fokus på CEO fraud opstod i løbet af år 2016 som følge af en række

sager, hvor svindlere narrede danske virksomheder til at overføre store be-løb, jf. Bilag Biint C. I en pressemeddelelse udsendt så tidligt som den 11. april 2016 advarede Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om risikoen for CEO fraud og understregede vigtighe-den af, at alle medarbejdere, ikke blot regnskabsafdelingen, kendte til CEO fraud, og at virksomheder opdaterede sine procedurer for store overførsler. Følgende fremgik:

” I en ny type svindel - såkaldt CEO Fraud - kontakter svindlere regnskabs-medarbejdere og udgiver sig for virksomhedens topchef. Regnskabsmedarbej-derne bliver lokket til at overføre store millionbeløb til eksempelvis opkøb af virksomheder. To danske virksomheder overførte op mod 140 millioner kro-ner, og derfor giver SØIK nu gode råd om at undgå svindlen.

53

…

»Vi har for nylig haft to store sager, hvor svindlere narrede danske virksom-heder til at overføre henholdsvis 100 og 40 millioner kroner. Og i sidste uge fik vi en ny sag med tråde til en dansk virksomhed. CEO Fraud er et kæmpe problem internationalt, og derfor advarer vi nu dan-ske virksomheder. For svindlerne vil sikkert forsøge sig hos andre danske virksomheder,« siger fungerende politiinspektør Person 4 fra SØIK.

Ved CEO Fraud kontakter svindlerne typisk en regnskabsmedarbejder i en international virksomheds danske afdeling på mail eller telefon. Henvendel-sen ser ud til at komme fra virksomhedens internationale topchef eller sker på vegne af topchefen, og den falske topchef beder regnskabsmedarbejderen om at overføre store millionbeløb til en udenlandsk bankkonto. Pengene skal bruges til at opkøbe en vir somhed, lyder forklaringen.

»De stresser regnskabsmedarbejderen med korte deadlines, og de gør meget ud af at skærme svindlen ved at sige, at det er meget fortroligt, og at ingen må kende til opkøbet. Det skal gå meget stærkt, får de at vide,« siger Person 4 og forklarer, at de to ramte virksomheder er danske satellitter af internationale virksomheder.

Svindlerne følger typisk op med mails. Enten har de hacket sig ind på top-chefens mailkonto, eller også har de med software ændret en mail, så den hos modtageren fremtræder med topchefen som afsender. Kontaktoplysningerne har de typisk fundet ved hjælp af offentligt tilgænge-lige informationer, og nogle svindlere følger via sociale medier med i, hvor-når topchefen er på ferie.

…

Faktaboks: Fire gode råd mod CEO Fraud

Virksomheder kan beskytte sig mod svindlen ved at sikre:

at alle medarbejdere, ikke blot i regnskabsafdelingen, kender til CEO Fraud.

at virksomheden opdaterer sine procedurer for store overførsler. Virksomhe-den kan overveje, om den har de rette beløbsgrænser, om de rette personer har adgang til at overføre penge, og om en person alene må kunne overføre pengene.

at virksomheden gør det muligt at få bekræftet kontakt fra direktøren - f.eks. ved et opfølgende telefonopkald. Svindlerne udnytter ofte perioder, hvor di-rektøren er utilgængelig, f.eks. på ferie.

54

at virksomheden tjekker anmodninger om transaktioner til udlandet for fejl og mangler, såsom stavefejl i virksomhedsnavne og adresser. Svindlerne bru-ger ofte relativt nystartede eller fiktive virksomheder, og en søgning på nettet kan vække mistanke om svindel.”

41. Af faktum fremgår ingen oplysninger, som indikerer, at hverken Afdøde

Afdøde eller Vidne 3 var blevet givet særlige instrukser omkring risikoen for CEO fraud, herunder særlige advarselssignaler mv.

42. CEO fraud er en type af kriminalitet, som det er muligt at forsikre sig imod,

og som sædvanligvis indgår blandt de forsikringsprodukter, som en virk-somhed af Sagsøger A/S størrelse og internationale profil teg-

ner. Blot til illustration vedlægges somBilag Biint D – G eksempler på om-

tale af sådanne produkter. Som det fremgår, er der tale om kriminalitetsfor-sikringer eller cyber forsikringer.

43. Intet er oplyst om, hvilke procedurer bestyrelse og direktion i Sagsøger A/S

Sagsøger A/S havde for løbende tilsyn med, at virksomhedens forsikringer afspejlede dens risiko. Det vil være sædvanligt at gennemgang af virksom-hedens forsikringer og vurdering af, om de er tilstrækkeligt, foretages mindst en gang årligt.

44. Forsikring mod CEO fraud forekommer at have været helt relevant og nød-

vendigt for en international virksomhed som Sagsøger A/S. Virksomhedens valg om ikke at tegne sådan forsikring, kan ikke overvæltes på en enkelt medarbejder, som ingen indflydelse har på disse strategiske valg.

4. DET PÅBERÅBTE TAB

45. Det tab, sagsøgeren påberåber sig er ikke dokumenteret, og er i vidt omfang

ikke en adækvat og kausal følge af den adfærd, som evt. måtte kunne be-brejdes Afdøde. Det bestrides for så vidt angår sin sum, delposter og relevans.

46. Organiseringen af sagsøgers virksomhed muliggjorde, at tilegnelse af hele

sagsøgers likvide beholdning blot krævede besvigelse af én enkelt medar-bejder, som havde været ansat i 5-6 uger. Biintervenienterne tilslutter sig sagsøgtes betragtninger om, at sagsøger ved sit valg af organisering, risk management, valg af forsikringer og håndtering af tilladelser i netbanken, har udvist en meget betydelig accept af risiko/egen skyld.

55

47. Hvis retten finder, at dette ikke skal føre til, at et eventuelt ansvar helt bort-

falder, da må disse betragtninger – som det mindre i det mere – føre til, at tabet reduceres til en beskeden brøkdel, som afspejler en sædvanlig indret-ning af virksomheden med relevante beløbsbegrænsninger og forsikringer. Denne betragtning er relevant i relation til alle dele af det tab, som sagsøge-ren påberåber sig.

48. Sagsøgeren påberåber sig et tab, som i vidt omfang beror på sagsøgeren

egne valg, og hvis relevans og nødvendighed ikke er godtgjort. Følgende fremgik af stævningen:

” 3.1.19. Sagsøger A/S' økonomiske tab består af (1) beløbet på DKK 43.568.082,90, som blev overført til svindlerne, samt (2) udgifter til tabs-begrænsning og (3) en række afledte økonomiske tab.

3.1.20. Udgifterne til tabsbegrænsning består af udgifter til advokater og notarer i udlandet og internt tidsforbrug i forbindelse med bestræbelserne på at få pengene tilbageført.

3.1.21. De afledte økonomiske tab består af øgede forsikringsudgifter, øgede finansielle omkostninger, internt tidsforbrug forbundet med refi-nansiering og ”oprydning” efter svindlen og advokatudgifter afholdt i for-bindelse med refinansieringen, som var nødvendiggjort af de uretmæssige pengeoverførsler.”

49. Der kan ikke siges at være årsagsforbindelse mellem evt. culpa udvist af

Afdøde og det beløb på 43.568.082,90 mio. kr., som blev overført til svindlerne. Dette var derimod et resultat af meget utilstrækkelige procedu-rer, som da også efterfølgende er ændret radikalt.

50. Vedrørende udgifter til hævdet tabsbegrænsning gælder, at sagsøgeren har

håndteret sagen i et informationsmæssigt vakuum, hvor de der agerede på vegne af sagsøgte (boet) ikke er involveret, og dermed ikke har haft nogen mulighed for at orientere sig om, hvorvidt forskellige tiltag var nødvendige og rimelige. Det er udokumenteret, at de afholdte udgifter har været rele-vante og nødvendige.

51. Sagsøgers interne tidsforbrug er under alle omstændigheder en post, som

ikke kan kræves erstattet. Sagsøger har været særdeles risikovillig og må forvente, at skulle bruge penge på at rydde op efter problemer, når sagsøger har undladt at foretage de relevante forebyggende handlinger i form af risi-kostyring, forsikring, m.v.

56

52. Der er ingen kausal og adækvat forbindelse til et hævdede tab i form af

øgede forsikringsudgifter, øgede finansielle omkostninger, internt tidsfor-brug forbundet med refinansiering og ”oprydning” efter svindlen og advo-katudgifter afholdt i forbindelse med refinansieringen.

53. Forøgede udgifter til forsikring er et udslag af, at forsikringsgiver – forståe-

ligt nok – har vurderet, at sagsøgers virksomhed er risikofyldt at forsikre. Der er formentlig tale om en skuffet forventning, men ikke om et forhold, som sagsøger kan kræve erstatning for.

54. Pengemangelsdoktrinen indebærer, at en skadelidt ikke kan kræve erstat-

ning for finansieringsomkostninger eller andre følger af pengemangel. Det er sagsøgeren selv, der løbende har taget stilling til, hvordan virksomheden skal kapitaliseres, hvor mange penge der skal bruges på investeringer og andre tiltag, og dermed, hvor mange penge der er til rådighed til at finansi-ere den løbende drift. Afdøde havde ingen indflydelse på – og for-venteligt ingen indseende med – disse valg og deres konsekvenser. Sagsø-ger må være henvist til på sædvanlig måde selv at betale udgifter forbundet med finansiering og refinansiering af sin virksomhed.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Skifterettens begrundelse og resultat

Hovedspørgsmålet i sagen er, om Afdøde pådrog sig et erstatningsansvar, i forbindelse med at han under sin ansættelse hos Sagsøger A/S var udsat for svindel, idet nogen udgav sig for at være henholdsvis administrerende

direktøri Koncern, Vidne 2, og dennes advokat, Advokat 2

Advokat 2, og derved formåede Afdøde til i perioden fra den 8. til 12. december 2022 at foranstalte fire overførsler fra selskabets konto i Danske Bank til udlandet, en overførsel på 195.000 EUR til Udenlandsk virksomhed 1, en overførsel på 1.978.000 USD til

Udenlandsk virksomhed 3Udenlandsk virksomhed 3, en overførsel på 995.000 USD til

Udenlandsk virksomhed 3 og en overførsel på 2.990.000 USD til Udenlandsk virksomhed 3.

Grundlaget for erstatningsansvaret

Stillingtagen til, hvorvidt Afdøde har pådraget sig et erstatningsansvar, forudsætter indledningsvist en fastlæggelse af, om Afdøde må anses for omfattet af selskabslovens § 361 med almindeligt culpaansvar, eller om han alene må anses for omfattet af bestemmelserne i funktionærlovens § 4 og erstatnings-ansvarslovens § 23, stk. 3, jf. stk. 1.

57

Afdøde var ikke registreret som omfattet af personkredsen i selskabslo-vens § 5, nr. 4 og 5. Spørgsmålet er herefter, om han i kraft af sit reelle stillings-indhold kan anses for at have været de facto medlem af ledelsen.   

Afdøde var ifølge sin ansættelseskontrakt med Sagsøger A/S ansat som økonomichef og betegnes i ansættelseskontrakten som funktionær.

Efter de af vidnerne Vidne 5 og Vidne 1 afgivne forklaringer lægger skifteretten til grund, at Afdøde alene deltog i ledelses- og bestyrelsesmø-

dermed henblik på afrapportering vedrørende sine ansvarsområder, der var

koncentreret om økonomistyring, regnskab, revision og arbejdsforholdene i øko-nomiafdelingen.

Skifteretten finder under disse omstændigheder ikke grundlag for at fastslå, at Afdøde var en del af den daglige administration og ledelse af selskabets drift generelt.   

Spørgsmålet om, hvorvidt Afdøde har handlet ansvarspådragende,skal

hereftervurderes på grundlag af princippet i funktionærlovens § 4 og erstat-

ningsansvarslovens § 23, stk. 3, jf. stk. 1, hvorefter et ansvar forudsætter, at Afdøde groft har misligholdt sin ansættelsesaftale.   

Vurderingen heraf må foretages på grundlag af de oplysninger, som Afdøde var i besiddelse af på tidspunktet for overførslerne, sammenholdt med hans uddannelsesmæssige baggrund, erhvervserfaring, indholdet af hans stilling hos Sagsøger A/S, og den nærmere karakter af handlingen og omstæn-dighederne omkring den samt den dermed forbundne risiko.   

AfdødeAfdøde var uddannet cand. merc. aud. og havde flere års erfaring som

finanscontroller. Efter indholdet i stillingsbeskrivelsen lægger skifteretten til

grund,at Afdøde besad en særlig betroet stilling i relation til selskabets

økonomiafdeling, herunder i forhold til at sikre selskabets likvide beholdning og efterlevelse af sikkerhedsprocedurer.

Afdøde findes herefter både at have haft forudsætningerne for og forplig-telsen til at udvise en særlig omhu i forbindelse med usædvanlige udbetalinger fra selskabets konti.

Efter bevisførelsen lægger skifteretten til grund, at de fire overførsler skete på Afdødes initiativ, efter at han havde været i telefonisk kontakt med svind-

lerne,som ringede op fra et telefonnummer sammenfaldende med Virksomhed G.m.b.H 1's

Virksomhed G.m.b.H 1's hovednummer. Af telefonloggen fremgår, at nogle af samtalerne mel-lem svindlerne og Afdøde har været af længere varighed. Indholdet af samtalerne er ikke kendt.   

58

Afdøde var endvidere i kontakt med svindlerne pr. e-mail, hvor svindlerne udgav sig for at være Advokat 2. Det fremgår af autosignaturen i mai-lene, at Advokat 2 var ansat hos Udenlandsk advokatfirma 8 i London,

hvilketer i modstrid med oplysningerne på Udenlandsk advokatfirma 8's officielle

hjemmeside, hvor det fremgår, at Advokat 2 er tilknyttet virksomhe-dens afdeling i Frankfurt.

Afdøde modtog yderligere en fuldmagt fra svindlerne, hvor den admini-strerende direktør i Virksomhed G.m.b.H 1, Vidne 2, fremstod som underskriver. Afdøde blev heri givet fuldmagt til at handle på Koncerns vegne. Fuldmagten fremstår ikke umiddelbart som et falsum. Underskriften på fuld-magten afviger fra Vidne 2's originale underskrift, men skifteretten finder ikke grundlag for at fastslå, at Afdøde har været i besiddelse af Vidne 2's originale underskrift.   

Det fremgår af oplysningerne om Koncern, at Sagsøger A/S var ejet af Virksomhed G.m.b.H 2, der igen var ejet af Holdingselskab. Vidne 2 var medstifter af koncer-nen men ikke i direktion eller bestyrelse i nogen af disse selskaber. Virksomhed G.m.b.H 1, som angiveligt havde udstedt fuldmagten til Afdøde, var et andet selskab i koncernen, som ikke havde del i ejerskab eller ledelse af Sagsøger A/S, men alene havde til opgave at udføre konsulentbistand for de andre selskaber i koncernen, herunder Sagsøger A/S.

Det kan herefter fastslås, at den angivne afsender af fuldmagten ikke havde no-gen bemyndigelse til at træffe bestemmelser for Sagsøger A/S eller disponere over selskabets midler, hvilket burde have stået klart for Afdøde med hans uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring.

Efter Vidne 3's forklaring lægger skifteretten endvidere til grund, at de fire overførsler ifølge Afdøde udgjorde lån til Koncern, samt at Sagsøger A/S sædvanligvis alene foretog udbetalinger til leverandører og lønudbetalinger, at betalinger til selskabets udenlandske leverandører skete fra selskabets bankkonto i Commerz Bank, mens betalinger fra selskabets konto i Danske Bank alene skete til danske leverandører og lønudbetalinger, ligesom der altid skulle foreligge underliggende bilag for alle overførsler.   

De fire overførsler foretaget af Afdøde har således været ganske usædvan-lige, og når hertil kommer, at den daværende direktør i Sagsøger A/S, Vidne 1, ifølge Afdøde ikke måtte gøres bekendt med overførslerne, må de karakteriseres som abnorme og desuden forbundet med en risiko, som Afdøde ikke havde kompetence til at pådrage virksomheden.   

59

Det må endvidere efter Vidne 3's forklaring lægges til grund, at hun advarede Afdøde allerede i forbindelse med den første overførsel om den usædvan-lige karakter, herunder idet der ikke forelå et underliggende bilag for overførs-len. Ved en simpel søgning på internettet konstaterede Vidne 3, at det itali-enske selskab, der stod som modtager af den første overførsel, ikke var at finde, hvilket hun fortalte Afdøde.   

Efter den af Vidne 3 afgivne forklaring lægger skifteretten tillige til grund, at

hunfastholdt sin advarsel overfor Afdøde i forbindelse med den anden

overførsel den 9. december 2022.   

Endelig må det efter den af Vidne 7 afgivne forklaring lægges til grund, at han som ansat i Danske Bank, forinden den anden overførsel på 1.978.000 USD blev frigivet, kontaktede Afdøde og gjorde ham udtrykkeligt bekendt med, at forholdene omkring overførslerne gav mistanke om svindel, hvorfor han op-fordrede Afdøde til at kontakte Vidne 2 via en sikker kanal for at få anmodningerne bekræftet. Kort efter kontaktede Afdøde Danske Bank og bekræftede, at han havde fulgt Vidne 7's anbefaling, hvilket Afdøde imidlertid efterfølgende erkendte ikke at have gjort.

I hvert fald efter opringningen fra Danske Bank finder skifteretten, at det må have stået Afdøde klart, at der var en betydelig risiko for, at der var tale om

svindel.Afdøde findes herefter som følge af de forudgående advarsler,

herunder særligt advarslen fra Danske Bank, ved ikke at have sikret, at den an-den overførsel blev standset, og ved at foretage yderligere overførsler, at have

udvisten særdeles grov uagtsomhed og derved at have handlet ansvarspådra-

gende.

Egen skyld

Det forhold, at Vidne 5 efter sin forklaring informerede Sagsøger A/S' administrerende direktør, Vidne 1, om den 2. overførsel, kan ikke føre til en anden vurdering, idet skifteretten efter Vidne 1's forklaring lægger til grund, at han alene blev informeret om, at der var tale om en intern overførsel mellem selskabets egne konti, og at beløbet derudover efter Vidne 1's forklaring ikke var usædvanligt i forhold til de betalinger, der sædvan-ligvis skete fra selskabets konto i Danske Bank.   

Henset til Afdødes ansvarsområde og abnorme adfærd i forbindelse med overførslerne, finder skifteretten ikke grundlag for at fastslå, at Sagsøger A/S forinden overførslerne havde haft anledning til at ændre selskabets for-retningsgange, ligesom det forhold, at Sagsøger A/S ikke havde teg-net forsikring mod CEO-fraud, ikke giver grundlag for at statuere egen skyld i forhold Afdødes handling.

60

Nedsættelse

Afdøde har udført de ansvarspådragende handlinger som led i sit erhverv som økonomiansvarlig i Sagsøger A/S. Sammenholdt med graden af den udviste uagtsomhed, og at sagsøgte er et dødsbo, finder skifteretten her-efter ikke grundlag for at lempe erstatningsansvaret i medfør af erstatnings-ansvarslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 1, uanset at det påførte tab efter de foreliggende oplysninger væsentligt vil overstige dødsboets beholdning.

Erstatningskravet  

Tabsopgørelsen må efter det ovenfor anførte om de ansvarspådragende handlin-ger ske således, at Sagsøger A/S stilles, som om Afdøde ikke havde foranstaltet overførsel 2-4.

De uretmæssige overførte beløb

Det er ubestridt, at Afdøde foranledigede overførsler i det af Sagsøger A/S opgjorte omfang, og at der er sket tilbagebetalinger i det af Sagsøger A/S opgjorte omfang.

Efter den af Vidne 6 afgivne forklaring findes Sagsøger A/S at have iværksat fuldt tilstrækkelige og sagligt begrundede tiltag for at få de overførte beløb tilbage, herunder ved i hvert tilfælde at foretage en vurdering af, hvorvidt det ville være økonomisk rentabelt at forsøge at inddrive de enkelte be-løb, som var blevet viderefordelt på et betydeligt antal konti. Skifteretten finder således ikke grundlag for at fastslå, at Sagsøger A/S kunne have fået yderligere beløb tilbage, uden at omkostningerne herved ville have oversteget de eventuelt indkomne beløb.   

Skifteretten finder herefter, at det tilbageværende udestående beløb som følge af overførsel 2-4 er et direkte og påregneligt tab som følge af Afdødes ansvar-spådragende handlinger.   

Det er efter bevisførelsen ikke muligt at fastslå, hvorvidt det er lykkedes Sagsøger A/S at få tilbagebetalt en del af den første overførsel på 195.000 EUR, som Afdøde ikke anses erstatningsansvarlig for. Skifteretten finder herefter, at der må fratrækkes 195.000 EUR fra det af Sagsøger A/S opgjorte erstatningskrav i forhold til de uretmæssigt overførte beløb.

Advokatudgifter

Efter beløbenes størrelse, og efter det anførte om, at beløbene var videreført til mange konti i flere forskellige lande, sammenholdt med det positive resultat af bestræbelserne på at få de overførte beløb tilbage, finder skifteretten, at omkost-

ningernetil advokatudgifter må anses for rimelige, ligesom udgiften må anses

for påregnelig for Afdøde.

61

Som et led i Sagsøger A/S' tabsbegrænsningspligt findes det desu-den rimeligt og relevant, at Sagsøger A/S antog advokatbistand med henblik på undersøgelse af, hvorvidt der kunne rejses erstatningskrav mod Dan-ske Bank som følge af overførslerne.

Skifteretten finder herefter, at alle omkostninger til advokatudgifter er en direkte og påregnelig følge af Afdødes ansvarspådragende handlinger, dog henset til det ovenfor anførte om omfanget af Afdødes ansvarspådragende hand-ling med undtagelse af advokatomkostningerne afholdt i Italien, svarende til den første overførsel, opgjort til 2.877,24 EUR.   

Øgede forsikringsomkostninger

Således som sagen er forelagt for skifteretten, findes der ikke grundlag for at fast-slå, at øgede omkostninger til direktions- og bestyrelsesforsikring til forsikrings-selskaberne RiskPoint og HDI på henholdsvis 13.000 EUR og 1.202,12 EUR er ud-tryk for et erstatningsrelevant tab. Disse beløb fratrækkes derfor erstatningsop-gørelsen.

Interne omkostninger

Sagsøger A/S' krav på dækning af interne omkostninger vedrører dels personalets ekstra tidsforbrug og dels udgift til ”Koncern” for bistand med sagen. Opgørelsen af internt tidsforbrug er alene skønsmæssigt fastsat og uden nogen form for dokumentation. Det synes endvidere ikke understøttet af sagens øvrige oplysninger om arbejdet i anledning af sagen, idet tilbagesøgningen væ-

sentligst er sket ved eksterne advokater.Sagsøger A/S findes end-

videre ikke at have godtgjort, at arbejdet udført af ”Koncern” ikke er omfattet af den faste konsulentaftale, som Vidne 6 har forklaret om.   

Skifteretten finder herefter ikke grundlag for at tage kravet om dækning af in-terne omkostninger opgjort til 1.082.091 kr. til følge.

Finansielle omkostninger

Sagsøger A/S var efter overførslerne stort set uden likvid behold-ning, og selskabet stod overfor at skulle betale råvareleverandører og foretage lønudbetalinger, hvilke udgifter selskabet nu ikke var i stand til at afholde.   

Skifteretten finder under disse omstændigheder, at de af Sagsøger A/S afholdte finansielle omkostninger til optagelse af lån i Kompasbank opgjort til henholdsvis 110.000 kr. i bevillingsgebyr og 789.278,09 kr. i renteudgifter er en

direkteog påregnelig følge af Afdødes udtømning af de likvide midler,

hvorfor udgiften er at anse som et erstatningsberettigende tab.

Det er for skifteretten ikke nærmere dokumenteret, at Sagsøger A/S rent faktisk i perioden frem til den 30. juni 2023 har ydet den i tillæg af 27. februar

62

2023 angivne rabat på 12.500 EUR til Virksomhed G.m.b.H 3, hvorfor dette erstatningskrav ikke kan tages til følge.   

Omkostningen til Revisionsfirma på 25.000 kr. med

henblikpå undersøgelse af de skattemæssige konsekvenser af sagen, findes at

have været både rimelig og påregnelig som led i Sagsøger A/S' tabs-begrænsningspligt, og udgiften kan derfor anerkendes som et erstatningsberetti-gende tab.

Konklusion

Sagsøger A/S' krav mod dødsboet efter Afdøde kan herefter tages til følge for så vidt angår USD 2.561.405,90 og SGD 126.445,95.   

For så vidt angår kravet i euro kan det tages til følge for så vidt angår EUR

EUR 13.000 og EUR 1.202,12 til ekstra forsikringsudgift samt EUR 12.500 til Virksomhed G.m.b.H 3.

Desuden kan kravet tages til følge for så vidt angår DKK 1.126.691,72, svarende til de krævede DKK 2.208.782,72 med fradrag af DKK 1.082.091 i interne omkost-ninger.

De således godkendte krav tillægges renter i overensstemmelse med påstanden, som nedenfor bestemt.   

Dødsboet efter Afdødeskal efter sagens udfald betale sagsomkostninger

til Sagsøger A/S, som er momsregistreret.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 200.000 kr., af retsafgift med 161.500 kr. og af øvrige udgif-ter med 162.859,21 kr., i alt 524.359,21 kr.   

Der ses ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, som giver grundlag for at fastsætte sagsomkostninger i forhold til biintervenienterne.

THI KENDES FOR RET:   

Sagsøgte, dødsboet efter Afdøde, skal til Sagsøger A/S, betale modværdien på betalingsdagen af USD 2.561.405,90, af SGD 126.445,95 og af EUR 3.556,21 med tillæg af procesrente af USD 1.896.627,56, af EUR 3.556,21 og af SGD 22.966,60 fra sagens anlæg til betaling sker, med tillæg af procesrente af USD 636.927,42 og af SGD 103.479,35 fra den 24. juni 2024 til

63

betaling sker, og med tillæg af procesrente af USD 27.850,92 fra den 29. oktober 2024 til betaling sker.   

Herudover skal dødsboet efter Afdøde til Sagsøger A/S betale DKK 1.126.691,72 med tillæg af procesrente af DKK 1.050.215,59 fra sagens anlæg til betaling sker og af DKK 76.476,13 fra den 24. juni 2024 til betaling sker.

Dødsboet efter Afdøde skal til Sagsøger A/S betale sagsom-kostninger med 524.359,21 kr.   

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 24-01-2025 kl. 12:00

Modtagere: (H) Thomas Hede Sørensen, Advokat Paw Allan Møller Christensen, Sagsøger A/S, (H) Lotte Calundann Noer