Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landretten ændrer byrettens afgørelse i sag om evt. ophævelse af fælles forældremyndighed over to fællesbørn, og forældremyndigheden opretholdes

Østre LandsretCivilsag2. instans17. april 2008
Sagsnr.: 2415/23Retssagsnr.: BS-2456/2007-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-2456/2007-OLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2415/23
Sagsdeltagere
Rettens personaleC. Levy; Rettens personaleNorman E. Cleaver; PartsrepræsentantKlaus Jensen; PartsrepræsentantAnja Cordes; Rettens personaleHenrik Gam

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 17. april 2008 af Østre Landsrets 11. afdeling

(landsdommerne Norman E. Cleaver, C. Levy og Henrik Gam).

11. afd. a.s. nr. B-2456-07:

Far

(advokat Anja Cordes)

mod

Mor

(advokat Klaus Jensen, beskikket)

Hillerød Rets dom af 9. november 2007 (BS 2-830/2007) er anket af Far med påstand om, at den fælles forældremyndighed over parternes to fællesbørn Barn 1, født Dato 1 1997, og Barn 2, født Dato 2 1999, fortsættes, og at børnene skal have bopæl hos appellanten. Der nedlægges endvidere påstand om, at indstævnte har samvær hver anden uge med Barn 2 fra fredag til fredag og hver anden uge med Barn 1 fra torsdag til mandag.

Mor har påstået stadfæstelse med den præcisering, at den i dommen fast-satte samværsret, der angår begge børn, vedrører samvær hver anden uge. Subsidiært har indstævnte påstået, at børnene skal have bopæl hos hende.

Der har været beskikket advokat for indstævnte.

- 2 -

Forklaringer

For landsretten har parterne afgivet supplerende forklaring.

Faderen har supplerende forklaret blandt andet, at hans bopæls- og arbejdsforhold er uændrede. Han arbejder 37 timer om ugen i Arbejdsplads, men har flek-sible arbejdstider og kan også arbejde hjemme. Begge børn bor én uge ad gangen hos hver af dem. Han ønsker ikke, at børnene skal inddrages i parternes konflikt. Barn 1 vil gerne være i sin fritidsklub også i de uger, hvor han er hos indstævnte; dette betyder meget for Barn 1. Det er et stort pres for Barn 1, at indstævnte bebrejder ham, at han ikke kommer hjem til hende i stedet for at gå i fritidsklub. Barn 1 har behov for tryghed og ønsker at bo hos ham. Barn 2 trives bedre end Barn 1 med den eksisterende ordning. De to børn er meget harmoniske sammen og er gode venner. Indstævntes samlever Person har to døtre, som mobber Barn 1, så han bliver ked af det. Barn 1 er en følsom dreng. Appellanten har en tæt relation til Barn 2. Han tror på, at parterne ved fælles forældremyndighed kan samarbejde i relation til børnene, hvilket de også rent praktisk kan i dag. Den nuværende ordning er imidlertid belastende for børnene, særlig for Barn 1 som er i et spændingsfelt. Det er ikke parternes samarbejde, som er årsagen hertil. Barn 2 følger indstævntes behov. Børnene er tæt knyttet til hinanden, men Barn 1 har behov for at være mere hos ham.

Moderen har supplerende forklaret blandt andet, at hun blev uddannet i 1995 og ikke i 1975. Hun mener, at det vil være helt forkert at dele børnene. De er tæt knyttet til hinan-den, selv om de er forskellige. De har det godt sammen og supplerer hinanden. Børnene har også en tæt relation til Persons børn. Barn 1 og Barn 2 er kede af det. De kan ikke forstå, at appellanten ikke vil rette sig efter byrettens dom. Barn 1 er blevet mere indesluttet. Barn 1 er ikke så interesseret i at gå i fritidsklub, men hun modsætter sig ikke, når han går derhen. Hun synes, at han er for ung til at være alene hjemme, når han bor hos Far. Barn 1 vil gerne være hos dem begge, men siger også, at han gerne vil være mere hos appellanten, hvilket hun ikke har noget imod. Hun er fleksibel vedrørende samværet.   

Hun og Person arbejder hjemmefra. Barn 2 er udadvendt og meget selvstændig og glad. Barn 1 er mere afhængig af voksenkontakt. Parternes samarbejde er noget konfliktfyldt, og disse konflikter påvirker også børnene. Hun anlagde sagen, da parterne var uenige om, hvorvidt børnene efter skoletid skulle i fritidsordning eller skulle kunne gå hjem, såfremt

- 3 -

de hellere ville dette. Hun synes, at børnene skal kunne komme til hende direkte efter sko-letid.

Det fremgår af sagen, at dommeren i byretten har haft en samtale med de to børn, jf. foræl-dreansvarslovens § 34 og retsplejelovens § 450 c. I forarbejderne til retsplejelovens § 450 c anføres blandt andet, at det normalt vil være mest hensigtsmæssigt at udarbejde et notat om det væsentligste indhold af samtalen med barnet. Landsdommerne vil ofte kunne støtte sig til notatet om samtalen i byretten og derved skåne barnet for at skulle til samtale i lands-retten.

Byretten har ikke udarbejdet et notat om hovedindholdet af samtalen med børnene. Lands-rettens dommere har derfor haft en samtale med Barn 1 og Barn 2 og gjort parterne bekendt med hovedindholdet af samtalen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter en samlet vurdering af de for landsretten foreliggende oplysninger findes der ikke at foreligge tungtvejende grunde, som gør det påkrævet at ophæve den fælles forældremyn-dighed. Derfor opretholdes den fælles forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2, jf. foræl-dreansvarslovens § 11.

Det må lægges til grund, at Barn 1 og Barn 2 er tæt knyttet til hinanden og derfor bør vokse op sammen.

Efter en samlet vurdering af det, som er oplyst for landsretten, herunder om parterne, om Barn 1 og Barn 2 samt børnenes tilknytning til hver af parterne, er det bedst for Barn 1 og Barn 2, at de har bopæl hos Far.

Efter de foreliggende oplysninger om Barn 1 og Barn 2's forhold og deres tilknytning til hver af parterne tages appellantens påstand om samvær til følge, som nedenfor bestemt.

Derfor ændres byrettens dom i overensstemmelse med det foran anførte.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

- 4 -

Byrettens dom ændres således, at den fælles forældremyndighed over børnene Barn 1, født Dato 1 1997, og Barn 2, født Dato 2 1999, opretholdes.

Barn 1 og Barn 2 skal have bopæl hos faderen, Far.

Mor, har ret til samvær med Barn 1 hver anden uge fra torsdag til mandag og samvær med Barn 2 hver anden uge fra fredag til fredag. Børnene skal have samvær samtidigt.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til stats-kassen.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2415/23
Rettens sags nr.: BS-2456/2007-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HillerødHIL
DDB sags nr.: 2414/23
Rettens sags nr.: BS-830/2007-HIL
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
Landretten ændrer byrettens afgørelse i sag om evt. ophævelse af fælles forældremyndighed over to fællesbørn, og forældremyndigheden opretholdes — domsdata.dk