Dom
D O M
afsagt den 29. januar 2025 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Erik P. Bentzen, Rasmus Krogh Pedersen og Christian Hesthaven (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 2512 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
født Dato (1963)
(advokat Snorre Andreas Kehler, Helsingør)
og
Tiltalte 2
født Dato (1990)
(advokat Berit Ernst, Aarhus)
Retten i Sønderborg har den 12. december 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. A5-2915/2023).
Påstande
Tiltalte 1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Tiltalte 2 har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har for så vidt angår Tiltalte 1 påstået skærpelse, herunder således at forholdene henføres under straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. For så vidt angår Tiltalte 2 har anklagemyndigheden påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i byretten.
- 2 -
Forklaringer
De tiltalte og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 7, tidligere Person 1 og Vidne 8.
Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at det i gengivelsen af hans forklaring i byret-ten ikke er korrekt, at Virksomhed A/S skulle købe de sække, der var fyldt med pharma. Virksomhed A/S er et transportfirma, som skulle stå for det praktiske. Desuden var de 202.500 euro, som han gennem en tysk bank modtog fra Person 4, ikke kun betaling for transport, men for hele den opgave med transport, køb af ketamin og konsulentarbejde, som han udførte for Person 4. Beløbet svarer til, hvad fremgik af det regnskab, han lavede. Hans forklaring om regninger, som han fik at vide, at han ikke skulle bekymre sig om, angik desuden kun én regning for en forsendelse af sodium. I forhold til gengivelsen af hans forklaring under grundlovsforhøret er det forkert, at det ikke var hensigten, at der skulle betales til hans sel-skabs konto. Hvis han har forklaret sådan, er det en misforståelse. Hensigten var netop, at det skulle køre gennem hans firma.
Han erindrer ikke længere forløbet i detaljer. Person 4 er hjernen bag det hele. Der blev via Person 4's firma overført penge til ham, som han skulle købe ketamin for. Ketaminen skulle sendes videre til Afrika. Det var først, da han fik en faktura fra Person 3, at det gik op for ham, at det handlede om ketamin, og han bed ikke mærke i, om det var ulovligt.
Foreholdt en WhatsApp-besked fra ham til Tiltalte 2 den 18. januar 2022 (bilag V-1-18-1 på ankeekstraktens side 795), hvor han spørger til ”bounded warehouse ” og muligheden for ”repack ”, sammenholdt med at han i byret ten har forklaret, at da han og Tiltalte 2 i juni 2022 mødtes med Person 4 i Dubai, undrede det ham, at pharmaen skulle pakkes over i sække, har han forklaret, at det, han og Tiltalte 2 skrev om i januar, var noget andet end ketamin. Det var bare en almindelig shipping- og tradingopgave. Når han den 21. januar 2022 skrev til Tiltalte 2, at de ikke skulle skrive for meget, skyldes det, at han godt vidste, at det var ulovligt, men ikke at det drejede sig om narko. Han har tidligere bru gt ordet ”fikumdik” om hans billede af det, der foregik. De spørgsmål, som han stillede Tiltalte 2 fx om ”friendly ware-house ” og muligheden for ”repack ”, var formuleret af Person 4. Person 4 bad ham forelægge spørgsmålene for Tiltalte 2, og han sendte dem videre. Han kan i dag se, at Person 4 her var ved
- 3 -
at gøde jorden for de ting, som han ville have til at ske. Hvad der nærmere skulle ompak-kes blev ikke diskuteret så tidligt i forløbet.
Under deres fælles tur til Dubai i juni 2022 deltog Tiltalte 2 i alle møder med Person 4 om det videre forløb og var også med, da de fik forevist, hvordan sækkene skulle lukkes. Tiltalte 2 vidste, at det drejede sig om pharma, men han erindrer ikke, at de talte om, at det var keta-min. De talte om, at det skulle foregå forsigtigt, fordi det ikke var lovligt, men ikke hvorfor det ikke var lovligt. Foreholdt screenshots, som han har sendt til Tiltalte 2, mens de var i Du-bai (bilag V.1.16 på ankeekstraktens side 767), hvor der omtales en forsendelse på 500 kg, erindrer han ikke at have sendt disse screenshots. Person 4 insisterede på, at Tiltalte 2 skulle have penge for at have brugt en weekend i Dubai, og sagde også, at det skulle foregå dis-kret. Han spurgte ikke Person 4 om årsagen hertil. Det var det, han refererede til, da han i en WhatsApp-besked til Person 4 skrev nog et om ”ikke noget spor” . Person 4 e r en tusindkunstner, og det er typisk ham at sige, at det skulle være diskret. Tiltalte har skrevet overførslen af beløbet til Tiltalte 2 ind i sit regnskab.
Foreholdt en WhatsApp-besked af 15. juni 2022 fra ham til Person 4 (bilag V-1-8-1, tekst-boks 4, på ankeekstraktens side 625), hvor han skriver, at de havde fået Tiltalte 2 over i deres hjørne, og at Tiltalte 2 er til at stole på, har han forklaret, at det er almindeligt i Mellemøsten, at man i forretningsforhold lægger vægt på tillid. Desuden er introduktion via netværk vig-tigt i Mellemøsten. Derfor understregede han, at man kunne stole på Tiltalte 2. Han har kendt Tiltalte 2 længe og ser ham som dygtig og ansvarsfuld. Derfor introducerede han Tiltalte 2 for Person 4. Han blev først senere bekendt med, at der foregik noget mellem Tiltalte 2 og Person 4, som han ikke var involveret i.
At der skulle ske ompakning, og at Person 9 ville komme og hjælpe med det, var en oplys-ning, han pludselig fik ”ind fra siden” . Han kan ikke huske, om han på det tidspunkt fortal-te Tiltalte 2, at der skulle ske ompakning.
Det er korrekt, at han i byretten har forklaret, at han i forbindelse med fakturaerne af 1. og 7. juni 2022 blev klar over, at det drejede sig om ketamin. Det er muligt, at han tidligere var blevet bekendt med, at der var tale om ketamin. Foreholdt en faktura angående keta-min, han modtog fra Person 3 den 1. marts 2022 (bilag U-1-2 på ankeekstraktens side 471 f.), har han forklaret, at på det tidspunkt var det bare noget, der blev sendt frem, uden at der var realitet bag. Det er almindeligt i Mellemøsten at sende en for-faktura, som der her er
- 4 -
tale om. Da han i marts 2022 så ordet ketamin, er det ”gået ind og ud” . Han tænkte på intet tidspunkt over, at produktet kunne være ulovligt, før han blev anholdt.
Foreholdt at han i byretten har forklaret, at han snakkede med Person 3 om, at firmaet Udenlandsk virksomhed 3 ikke var registreret lovligt, og at det kom bag på ham, har han forklaret, at han først efter, at han blev anholdt, ræsonnerede, at selskabet ikke var lovligt registeret. Foreholdt den korrespondance, han havde med Person 3 i marts 2022 (bilag V-1-1-1 på anke-ekstraktens side 515 ff.), hvor de skrev om flere mulige mailadresser på Udenlandsk virksomhed 3, som kunne anvendes fx på forespørgsel fra banken, husker han ikke de nærmere om-stændigheder. Det var nok den afrikanske måde at gøre tingene på. Han ville bare sikre sig, at tingene var i orden. Han har aldrig haft kontakt til Udenlandsk virksomhed 3. At Person 3 først sendte én mailadresse og siden en anden mailadresse efter at ha vde spurgt ”deres ven” , og at han spurgte Person 3, om han ville ”make up a mail ”, er nok også et udslag af en afrikansk tilgang. Han troede, at Udenlandsk virksomhed 3 var aftager af produktet i Afrika, men havde ikke kontakt med virksomheden.
Han havde intet kendskab til containeren med soda ash, før han fik en regning herpå fra Tiltalte 2 og Vidne 3 et stykke tid efter turen til Dubai. I Dubai blev der talt om, at der skulle noget ind på lageret, og at der skulle ske ompakning, men den specifikke container i København kendte han ikke til, før han modtog regningen.
Person 4's kontor i Dubai er meget stort med nok 40 medarbejdere, som lavede logistik for Udenlandsk virksomhed 2. Han gik ud fra, at Udenlandsk virksomhed 5 var et underselskab i den konstruktion. Foreholdt et screenshot af en mail af 17. maj 2022 fra Udenlandsk virksomhed 5, som han den 2. juni 2022 sendte til Tiltalte 2 (bilag V-1-16 på ankeekstraktrens side 757), har han forklaret, at han sikkert har fået mailen fra Person 5. Han havde ikke hæftet sig ved, at afsenderen af mailen var Udenlandsk virksomhed 5, som han aldrig har handlet med. Tiltalte 2 havde vist bedt om, at det blev undersøgt, hvad der skulle ind på og ud fra lageret, og hvem der var involveret. Han sendte derfor bare blindt beskeden fra Person 5 videre til Tiltalte 2.
For ham var der hele tiden kun tale om et konsulentjob, og han deltog som en vennetjene-ste for Person 4. Han vidste godt, at tingene ikke var lovlige, men gik med til det, da han har kendt Person 4 i mange år og altid har anset ham som en fin, dygtig og stor forretningsmand. Han havde set Person 4's lager og vidste, hvor stort hans firma var, og han ville gerne netvær-ke med Person 4 for at få gang i handel med snus. Han indså først bagefter, at Person 4 derved
- 5 -
”lagde et kødben” ud for ham. Han har brugt meget tid på at finde et logistikfirma til Person 4. Person 4's store drøm var at flytte til Tyskland og i Tyskland og Danmark lave et brohoved til sin øvrige forretning. Han ville ikke have fået flere penge, hvis ketaminen var kommet afsted til Afrika. Han har lavet et åbent regnskab over de konsulentopgaver, han lavede for Person 4. Det var aldrig meningen, at han skulle stå for logistik. Målet for ham var ikke at tjene penge på opgaven, men at styrke sin forbindelse til Person 4. Han solgte meget cola på det tidspunkt og havde en interesse i at kunne bruge Person 4's lager hertil. Foreholdt et screenshot af en besked fra Person 4 (bilag V-1-16 på ankeekstraktens side 773), hvor Person 4 skrev, at de alle ville tabe penge, hvis Tiltalte 2 bakkede ud, har han forklaret, at han aldrig er blevet lovet flere penge end den difference på ca. 17.000 eller 19.000 euro, der var i hans regnskab. Hertil kom en separat indtægt på 60.000 kr. for at hjælpe Person 4 med at købe et firma. Han ved ikke, hvor meget Person 4 kunne spare på afgift i Afrika, hvor handel er præ-get af korruption og andre usikkerheder. Det var ikke noget, han var involveret i.
Han havde på et tidspunkt en dialog med Tiltalte 2 om, at det var et problem at få sukker ind på Virksomhed A/S' lager på grund af kameraovervågning. Det var et problem, fordi der skulle byttes rundt på varer, hvilket man ikke må. Han kan i dag ikke huske, at han i grundlovs-forhøret har sagt noget om at p akke ”uden om Virksomhed A/S” . Det refererer nok til, om om-pakning kunne ske på en anden lokation.
Foreholdt nogle fakturaer på Virksomhed ApS 1's brevpapir (bilag N -1-2, nr. 18, og bilag V-1-3-2, nr. 146-147 på ankeekstraktens side 447 og 586 f.) har han forklaret, at det er faktu-raer, han har fået af Person 5 eller en af de andre. Hans logo ser anderledes ud end logoet på disse fakturaer, og det stemmer heller ikke, at fakturaer i marts, juni og juli har nr. 1 og 2.
Foreholdt en udskrevet lydfil sendt fra ham til Person 3 den 21. juli 2022 kl. 7.38 (bilag V-1-5 på ankeekstraktens side 598), hvor han sagde, at han havde en dårlig mavefornemmelse, og at det så ud til, at dokumenterne ikke var i orden, har han forklaret, at han ikke husker de nær mere omstændigheder. Da forsendelsen ”sad fast” , tænkte han, at der var noget galt. Han kan ikke huske, at han på dette tidspunkt talte med Vidne 3 hos Virksomhed A/S. Han husker først en samtale med Vidne 3, da hun ringede og sagde, at der var stærke stoffer i sen-dingen, og at myndighederne var blevet involveret.
- 6 -
Han var ikke involveret i ompakning på Virksomhed A/S. Det må Tiltalte 2 have stået for sammen med Person 9 og andre. Han har ikke nøgle til Virksomhed A/S og har aldrig været hos virksomhe-den.
Når han i en lydfil sendt til Person 4 den 6. december 2021 kl. 16.39 (bilag V-1-6-1 på anke-ekstraktens side 605 f.) taler om et salær på 400 euro, har det intet med ketamin at gøre. Det angår Person 4's firma, som solgte cola mv., og som han ledte efter lagerfaciliteter til. Han havde bl.a. en tæt dialog herom med ejeren af et lager i By 3 i 2021.
Det har hele tiden været planen, at Person 4 skulle overtage Virksomhed ApS 2. Han havde ikke selv nogen interesse i det firma.
Han har ikke før set den faktura af 14. juli 2022 på 49.988 euro for cola på Virksomhed ApS 1's brevpapir, som han først i dag har fået oplyst, at Person 4 havde med, da han blev fremstillet i grundlovsforhør. Han har ikke udstedt denne faktura, og den er falsk.
Foreholdt tillægsekstrakt 4, side 2 ff., har han forklaret, at det er kontokort fra Virksomhed ApS 1 for perioden januar-september 2021. Posteringerne angår salg i den omhandlede periode. I 2021 var omsætningen i selskabet måske i nærheden af 3 mio. kr.
Foreholdt tillægsekstrakt 4, side 30 ff., har han forklaret, at bilaget er første udkast til en kontrakt, som hans selskab siden indgik med Revera Nederland. Revera er et toldlager, hvor han havde opmagasineret cola, øl og vin, som han kunne trække ud derfra, når det blev solgt. Han solgte meget vin til England fra lageret hos Revera. Foreholdt tillægseks-trakt 4, side 36, har han forklaret, at det er en købsordre med varer, der lå hos Revera. Her er der tale om, at han købte noget af et tyrkisk tradingfirma. Det var helt almindeligt, at de virksomheder, som havde varer liggende på Reveras lager, handlede med hinanden.
Foreholdt tillægsekstrakt 4, side 35, har han forklaret, at bilaget er en ordrebekræftelse mellem Virksomhed 1 ejet af Vidne 6 og Udenlandsk virksomhed 6 fra By 2 i Holland. Han købte meget cola hos Virksomhed 1, og Udenlandsk virksomhed 6 var hans kunde. Han lavede en afta-le med Virksomhed 1 om, at virksomheden kunne handle direkte med Udenlandsk virksomhed 6, og at han fik kommission af salgene. Når han på et tidspunkt på Google har søgt på By 2, er det, fordi Udenlandsk virksomhed 6 kommer derfra.
- 7 -
Foreholdt tillægsekstrakt 4, side 37, har han forklaret, at det produkt, der hedder noget med ”N!xs” , er de nikopats, som han gerne ville sælge. Micro Zero AB, som er sælgeren på denne faktura, er et selskab i Sverige, som han havde et samarbejde med. Selskabet Virles, som er køberen, havde han holdt møde med i Amsterdam. Han stod således for at få etable-ret kontakt mellem de to selskaber og fik så kommission af salget.
Hans tidligere samlever er administrerende direktør og advokat. Under coronaperioden startede hun virksomheden Virksomhed 2, som er en onlinebutik. Tiltalte brugte sit netværk til at hjælpe hende, og derved fik hun bl.a. kontakt til Udenlandsk virksomhed 7, som er Person 4's selskab. Samleveren fik bl.a. agentur på en gin fra Island, som hun solgte til Udenlandsk virksomhed 7.
Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at den varmekanon, som Virksomhed A/S på et tidspunkt havde haft, rettelig var fra CO-RO og ikke fra COOP som anført i byrettens dom.
Han var logistikchef i Virksomhed A/S og havde 20-25 medarbejdere under sig. Vidne 3 var hans sideordnede, men hun sad i en anden afdeling og havde ikke nogen under sig. Virksomhed A/S neutraliserede ofte varer som sodavand og chokolade, så køberne ikke så let kunne finde ud af, hvor varerne blev produceret. Idéen med neutralisering af varer er, at slutkun-den ikke skal kunne gå uden om Virksomhed A/S' kunde og bestille nye varer direkt e hos produ-centen. Man må ved neutralisering gerne tage folie af produkterne, men ikke åbne ind til indholdet. Han ved ikke, hvad der gælder, hvis varer er leveret i sække, som er gået i styk-ker, men han vil tro, at man i så fald godt må reparere sækkene. Som han har forstået reg-lerne, må man ikke neutralisere pharma-produkter på en sådan måde, at man ikke kan se oprindelseslandet. Det har han vist fået at vide af Vidne 3. De måtte ikke hælde ketaminen over på andre tønder, men han tænkte ikke nærmere over, at der var overvejelser om at købe blå tønder magen til dem, ketaminen var leveret i, og ompakke det i disse tønder. Det ville ikke være lovligt at ompakke soda med ketamin, men man må gerne sende det videre sammen. For ham er ompakning, at der af en leverance på fx 30 paller udskilles 24 paller særskilt i en container. Det kan være, at man i den forbindelse samler to varetyper i contai-neren. I det konkrete tilfælde med ketamin forestillede han sig, at ompakning skulle ske ved, at sækkene skulle tømmes ud af containeren og over på paller, så ketaminen siden kunne sendes videre i mindre mængder. De måtte gerne sende sukker og ketamin ud sam-
- 8 -
men. Når han under afhøringen i byretten har sagt, at de ikke måtte ompakke med sukker, har han ment ombytning. Han mener dog ikke, at det var forkert at bruge ordet ompakning.
Foreholdt en WhatsApp-korrespondance mellem ham og Tiltalte 1 i januar og marts 2022 (bilag V-1-18-1 på ankeekstraktens side 796 ff.) har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor det var vigtigt for Tiltalte 1, om tiltalte selv kunne pakke en container. Han spurgte ikke ind til årsa-gen hertil. Han ved heller ikke, hvilken betydning Tiltalte 1's udtryk ”” venlig” bounded ware-house ” havde. Han spurgte ikke ind til det og tænkte ikke nærmere over det.
Hans første rejste til Dubai i juni 2022, som var sammen med Tiltalte 1, havde til formål at be-søge en ny kunde. Dialogen kunne i princippet godt være foregået på mail, men han tog med, fordi han kunne få en gratis rejse til Dubai. I Dubai holdt han og Tiltalte 1 møde med Person 4. De talte om, at Person 4 havde mange kunder og masser af containere, som han gerne ville have ind i Danmark. De talte ikke nærmere om kommende containeres indhold ud over containeren med soda. De talte dog vist senere om en container med ris. Han var ikke til stede ved det møde, hvor Person 4 først forklarede Tiltalte 1, hvad de tomme sække og symaskinen skulle bruges til. Han var til stede, da Person 4 udleverede sækkene og symaskinen til Tiltalte 1, og det blev i den forbindelse vist nævnt, at det skulle bruges, hvis der skete skade på de origi-nale sække. Han forestiller sig, at hans medarbejdere skulle stå for det. Det svarede til at reparere en kasse, hvilket var normalt for dem på lageret. De talte ikke om, hvad de skulle gøre, hvis der var skader på andre kommende forsendelser. Han orienterede sin chef, Vidne 4, om den første rejse til Dubai, inden han tog afsted. Det skete i forbindelse med et møde med en anden kunde – vist i By 1.
Foreholdt en gruppechat mellem ham, Person 4, Person 3 og Tiltalte 1 i WhatsApp den 5. juli 2022 (bilag V-1-15-1 på ankeekstraktens side 753) om ompakning med sukker på Virksomhed A/S' lager har han forklaret, at han ikke deltog aktivt i samtalen. Han ved ikke, hvorfor han ikke skrev til de andre i samtalen, at det, de overvejede, kunne være ulovligt. Han orienterede heller ikke Vidne 3 om deres overvejelser.
Da tønderne med ketamin den 4. juli 2022 var blevet leveret hos Virksomhed A/S, tog han bille-derne af dem og sendte dem til Person 3. På kontoret søgte de på Google på ordet ”ketamin” . Det var Vidne 3, som lavede søgningen. På det tidspunkt vidste han således godt, at sendingen indeholdt ketamin. Det var også på det tidspunkt, at Vidne 3 tog kontakt til Lægemiddelstyrel-sen. Vidne 3 sagde til ham, at Tiltalte 1 ikke havde den fornødne tilladelse til at opbevare stoffet. Da
- 9 -
Vidne 3 havde haft kontakten med Lægemiddelstyrelsen, var det hende, der på dette tidspunkt kontaktede Tiltalte 1. Det var Tiltalte 1, de kontaktede, fordi han stod som importør af stoffet. Han kontaktede ikke politiet. Han kontaktede heller ikke Person 4, Person 3 eller andre. Den 6. juli og igen den 9. juli 2022 søgte han selv på ketamin på Google. Det gjorde han alene af almen interesse. Han overvejede ikke på det tidspunkt at stoppe samarbejdet med Person 4 og Tiltalte 1, da han af Vidne 3 fik at vide, at det bare handlede om nogle manglende tilladelser, og han tænkte, at det nok skulle falde på plads.
Det, han mente, da han i byretten forklarede, at det ikke var kameraerne, der var udfordrin-gen, var, at selve ompakningen var ulovlig. Det er ikke hele lageret, som er kameraovervå-get, så kameraerne ville ikke have udgjort en udfordring, hvis man ville ompakke. Kame-raerne kunne slukkes på en boks, som alle på kontoret havde adgang til.
Hans anden rejse til Dubai den 16.-17. juli 2022 kom i stand, fordi Person 4 ville tale om, at han personligt skulle sælge sodavand til Person 4. Han var kun i Dubai i ca. et døgn. Han havde hørt, at det var normalt, at man dernede gerne ville mødes og tale om tingene, selv-om det egentligt var noget, man godt kunne klare telefonisk. På denne tur talte han ikke med Person 4 om det, han havde fundet ud af om ketamin. De talte heller ikke om Vidne 3's be-kymringer og kontakt til Lægemiddelstyrelsen. Han ved ikke, om han på turen tænkte over den viden, han havde fået om, at det med ketamin kunne være ulovligt, men han fandt ikke anledning til at spørge Person 4 ind til det.
Der skulle komme nogle til Virksomhed A/S og se både begge forsendelser og selve lageret. Det var meget normalt, at kunder kom og så, om deres varer så rigtige og ordentlige ud. De konkrete varer lå på transitlager, og han ved ikke, hvad formålet med at komme og se dem var. Han har ikke arbejdet meget med transitvarer og tænkte ikke nærmere over det. Tran-sitlageret er ikke adskilt fra det øvrige lager. Man kunne kun få adgang til lageret sammen med ham eller en af hans medarbejdere.
Da politiet kom, fortalte han dem ikke om sin kontakt til Tiltalte 1, Person 4 eller Person 3, fordi han var i chok. I tiden derefter kontaktede han heller ikke politiet herom. Han tænkte, at det ikke var relevant. Han vidste godt, at der var sket noget ulovligt, men ikke at det var så voldsomt. Han troede, at det handlede om manglende tilladelser, og at politiet fik de for-nødne informationer fra Tiltalte 1. Da forsendelsen blev beslaglagt, troede han, at det skyldtes manglende tilladelser. Politiet fortalte ham ikke om deres konkrete mistanke. Han fortalte
- 10 -
ikke efterfølgende Tiltalte 1, at politiet havde været der, for det måtte Tiltalte 1 selv ligge og rode med. Han så heller ikke nogen grund til at orientere Person 4. Sagen var overgået til politiet, og han skulle ikke gøre deres arbejde. Han overvejede sit samarbejdet med de involverede, men valgte at give politiet arbejdsro. Han overvejede ikke at droppe samarbejdet med Person 4 om salg af sodavand, da han stadig troede, at sagen ikke var så voldsom.
Foreholdt en WhatsApp-korrespondance mellem ham og Tiltalte 1 den 4. juli 2022 (bilag V-1-16 på ankeekstraktens side 771) om ompakning med sukker har han forklaret, at han ikke ved, hvad hans opgave konkret var. Han kunne ikke få sukker ind på lageret, men kan ikke hu-ske hvorfor.
Han skrev den 25. august 2022 til Vidne 6 om salg af sodavand til Dubai. Han vidste på det tidspunkt ikke, at Tiltalte 1 var blevet anholdt samme dag. Kontakten med Person 4 og Person 3 foregik på WhatsApp, da det i udlandet er meget normalt. Han skrev til Vidne 6 fra sin arbejdsmail, fordi Vidne 6 er dansker.
Han havde været ansat hos Virksomhed A/S i 7-8 måneder, da forløbet med Person 4 startede, og havde i hele perioden samme job. Han har haft samme type job i andre virksomheder i mange år. Hans arbejde gik ud på at skaffe kunder, at optimere arbejdsgange og processer og at få opgaver løst, herunder få dem fordelt til de rigtige. Der skulle spares folk og spares tid. Han havde den direkte kontakt til kunderne og tæt kontakt til lagercheferne, som skulle sørge for, at opgaverne blev udført. Det var lagercheferne, som vidste, om der var frie hænder til opgaverne. Han fastsatte priser på tømning af containere og havde dialogen med kunderne herom. Prisen afhang navnlig af vægten på forsendelsen. Han var ikke involveret i det praktiske, når først containerne blev leveret. Vidne 3 tog over, når det handlede om hen-des opgaver, men typisk i dialog med ham eller en af hans folk, så opgaverne kunne plan-lægges. Vidne 3 stod bl.a. for at håndtere, at der var de fornødne tilladelser.
Han lærte Tiltalte 1 at kende gennem Virksomhed 3 eller Virksomhed 4, som han har haft som kunde i mange år, og som er fulgt med, når han har skiftet job. Det var normalt for ham at opbygge nye forretningsforbindelser via netværk. Tiltalte 1 blev en god kontakt. Han kender kun Person 4 gennem Tiltalte 1. Han fik at vide, at Person 4 havde et logistik-, transport- og lagerfirma i Dubai. Han så Person 4's firma, da han og Tiltalte 1 var i Dubai, og det virkede meget professionelt. Det var en del af hans arbejdsbeskrivelse at mødes med kunder. Det er altid at foretrække at
- 11 -
mødes personligt. Han var dog ikke taget til Dubai, hvis ikke rejsen var blevet betalt. Det var Tiltalte 1, der betalte for turen, og han betragtede Tiltalte 1 som Person 4's konsulent i Europa.
En vares såkaldte PO-nummer vil typisk stå fire steder på plastikken omkring en palle med sodavand. Det står på et klistermærke, som let kan rives af. Der vil også stå et nummer på dåsen, som man kan spore producenten ud fra, hvis produktet fx har en mangel. Er der en mangel, er det et anliggende mellem aftageren og tiltaltes kunde; ikke producenten. Det var Virksomhed A/S' opgave at fjerne klistermærker med PO-numre og andre ting, der refererede til den konkrete ordre mellem producenten og Virksomhed A/S' kunde. De ændrede aldrig på ko-derne, da det ikke er tilladt.
Når han taler om at opsplitte en vare, sigter det til, at man fx i stedet for at sende fem sam-lede paller sodavand samme sted hen, sender man dem fem forskellige steder hen. Man kan også sende dem videre sammen med andre varer, så man sparer fragt. Man piller i den for-bindelse ikke ved selve varen. Opsplitning skete ikke så tit hos Virksomhed A/S, men ofte i hans tidligere jobs. Det kunne være med forskellige former for fødevarer som fx chokolade.
Han har som selvstændig prøvet at stå for at få sine lagerfaciliteter godkendt. Det kræver nogle generelle tilladelser at modtage fødevarer, men ikke en tilladelse for hver sending. De ting havde de dog styr på hos Virksomhed A/S, da han blev ansat. Han ved ikke, hvem der hos Virksomhed A/S har ansvaret for at indhente specialtilladelser, hvis der er brug for det.
Da den konkrete sending med ketamin var ankommet til lageret, og han blev bedt om at tage billeder af den, blev han klar over, at det var ketamin. Der opstod en snak om ketami-nen blandt nogle kolleger. De troede først, at det var et produkt, man kunne bruge i forbin-delse med træning, men de blev siden klar over, at det bl.a. bruges til hestebedøvelse. Han mindes ikke, at de hos Virksomhed A/S overvejede at bakke ud af aftalen med Tiltalte 1, da Vidne 3 kon-taktede ham og bad ham få styr på tilladelserne.
Politiet havde nogle dage i forvejen adviseret dem om, at det ville komme ud til Virksomhed A/S. Da politiet kom, bad de om at tale med ham som logistikchef, og han og Vidne 3 gik med dem ned for at se sendingen med ketamin. Der var ikke panikstemning på kontoret i den anled-ning. Politiet havde hans kontaktoplysninger, men bad ham ikke om en afhøring.
- 12 -
Vidne 8 var en af hans medarbejdere i Virksomhed A/S. De kendte ikke hinanden før da. Hun var også professionel håndboldspiller og arbejdede derfor kun 20 timer om ugen. De var gode kolleger og havde en venskabelig tone. Han har ikke talt direkte med Vidne 8 om forsendelsen med ketamin, men de sad i et åbent kontormiljø, og hun har nok været i samme rum, når han har talt med en anden kollega om det, herunder da de drøftede, om det var et middel til brug ved træning.
Han håbede, at dialogen med Person 4 kunne føre til, at han kunne sende et læs sodavand om ugen til Dubai. Lige siden han blev speditør, har han sendt sodavand ud af Danmark. Han vidste derfor, at der var gode penge i det – især fordi der på det tidspunkt var opstået en mangel på sodavand. Virksomhed A/S skulle involveres i den praktiske håndtering, så de ville også tjene penge på hans samarbejde med Person 4. Person 4 fremstod professionel og havde Mitsubishi og et stort dækfirma som kunde. Det så han på Person 4's lager. Person 4 fortalte, at han også havde haft Danfoss som kunde. På den første tur til Dubai var planen, at der også skulle være lidt tid til ferie. Som han husker det, tog han og Tiltalte 1 en taxa til hotellet, da de ankom. Siden tog de ud til Person 4's firma. Der holdt de først et fælles møde med Person 4, og bagefter holdt Tiltalte 1 og Person 4 et møde alene, mens han selv sad i et andet lokale og tjekkede mails. Det gav god mening for ham, da Tiltalte 1 og Person 4 var tætte forretningsforbindelser.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at en kunde med varer på lager hos Virksomhed A/S efter forudgående aftale kan komme og se sit gods. Det sker typisk, når en vare ligger på lageret i længere tid. Det kan fx være relevant, hvis varen er varmefølsom og skal tilses, inden den sælges videre. Når en vare kun ligger kortvarigt på lageret, er der ingen grund til at se til den, medmindre der fx skal tages en vareprøve, men det sker ikke på transitlageret. På lageret er der almindelig adgang for speditører og toldfolk. Man må på det midlertidige toldoplag ikke pakke varer om, men man må gerne tage fx en tønde ud fra en større forsen-delse af tønder, lave en forsendelsesordre på den ene tønde og sende den videre særskilt. I givet fald skal man i systemet nedskrive mængden i toldoplaget. Gods i transit ligger på samme lager som almindeligt gods, men i et afgrænset område markeret som midlertidigt toldoplag. Gods i transit står typisk på lageret i højst nogle dage, inden det bliver sendt videre. Normalt er der ingen, der kommer og ser til gods i transit. Skal gods mærkes om, står Virksomhed A/S for det efter anmodning fra kunden.
Også tønderne med ketamin blev placeret et sted på lageret med adgang for lagerfolk og speditører, men som udefrakommende som udgangspunkt ikke har adgang til. Da de fandt
- 13 -
ud af, hvad ketamin er, besluttede de, at det ikke skulle stå med andre tønder fx med kemi-kalier, så der kunne ske forveksling. Ketaminen blev derfor sat op på en reol i 3-4 meters højde. Det skete efter hendes kontakt med Lægemiddelstyrelsen.
Det kræver ikke kode eller adgangskort at få adgang til lageret. Man går ind via hovedind-gangen, hvor der i åbningstiden sidder en medarbejder og holder øje med, hvem der får adgang. Lageret er normalt låst op fra kl. 7.30 til kl. 16.30 på hverdage, men medarbejdere kan døgnet rundt gå ind med en chip. Der er kameraovervågning på lageret, men der er på grund af vinklerne problemer med dækningen ved de indre hylder. Kameraerne er primært rettet mod sluserne, hvor der losses, og der filmes også rundt om bygningen. Almindelige medarbejdere kan ikke tænde og slukke kameraerne. Der er monitorer i et særskilt lokale, hvor man kan overvåge, spole tilbage mv., hvis der er noget, man skal se nærmere på. Der er ofte lagerfolk på arbejde i weekenden. Det er tilfældet, hvis der er travlt, og de ikke er blevet færdige inden weekenden, hvilket i perioder er meget almindeligt.
Når folk udefra aftaler en tid til at besigtige deres varer på lageret, sker det oftest mundt-ligt. Det kan også ske skriftligt, fx hvis en kunde kommer langvejs fra og vil være sikker på aftalen. På det almindelige lager kan kunder, som besigtiger deres varer, som udgangs-punkt færdes alene, men der er altid lagerfolk til stede, så kunderne er ikke uden opsyn.
Som udgangspunkt transporterer og opbevarer Virksomhed A/S ikke fødevarer og slet ikke køle- og frostvarer. Indimellem har de dog håndteret langtidsholdbare fødevarer, marmelade mv. Det, de håndterer mest, er almindelige industrivarer som træ, kemikalier, stålvarer, kon-struktionsdele, møbler mv. Hun er ikke bekendt med, at de har håndteret sukker. Kemikali-er står et bestemt sted i hal 1 bl.a. for at sikre fornøden ventilation. Temperaturen i lager-bygningen er ca. den samme som udenfor.
Er noget i en forsendelse gået i stykker ved ankomst, besigtiger de først varen og vurderer, om de kan skadebegrænse. Det kan fx ske, at der er gået hul på en sæk, hvor de vurderer, om man kan begrænse lækket med gaffatape. Er der tale om lækage på kemikalietønder, handler det først om at identificere kemikalietypen og så tage de fornødne forholdsregler i forhold til sikkerhed. Hun har aldrig været ude for, at de har skullet sy sække, som der er gået hul på, og aldrig prøvet at få en symaskine eller sække udleveret. Hun har været ude for at få udleveret original emballage fra en kunde. Det har typisk været papkasser, og når de har håndteret farligt gods. Hun har både været ude for, at de har modtaget originalem-
- 14 -
ballage på forhånd og efter varens modtagelse. Hun har ikke været ude for, at de har ud-skiftet emballage, uden at noget er gået i stykker, men på det almindelige lager må man gerne gøre det. Når varer ligger på toldoplag, kræver det kontakt til toldmyndighederne med en beskrivelse af hændelsen og en godkendelse fra dem.
Neutralisering af en vare sker, hvis Virksomhed A/S har en kunde, som har købt en vare og solgt den videre og i den forbindelse gerne vil undgå, at slutkunden kan finde ud af, hvor Virksomhed A/S' kunde har købt varen. Så tager de hos Virksomhed A/S d e klistermærker, som identificerer den oprindelige sælger, af varen, inden den sendes videre til slutkunden. Det kunne fx væ-re, at en kunde i Norge har købt en vare i Tyskland og solgt den videre til en anden virk-somhed som slutkunde i Norge. Så angiver man den første norske køber som importør og dennes slutkunde som køber og sætter et neutralt klistermærke med slutkundens adresse på varen. Man må ikke fjerne labels med beskrivelse af kemikalier. De oplysninger skal fx bruges, hvis der sker en skade under transporten.
Foreholdt sin forklaring i byretten om, at da Udenlandsk virksomhed 5 blev ved med at sætte Virksomhed A/S på som modtager på en bill of lading, måtte hun oplyse dem om, at Virksomhed A/S ikke var modtager, da de ikke havde noget med containeren at gøre ud over at betale for havnehånd-tering i København, har hun forklaret, at en bill of lading er et ihændehaverdokument. Det er som udgangspunkt køberen, der skal stå som modtager på en bill of lading, og Virksomhed A/S var ikke køber, så det var forkert at sætte virksomheden på som modtager. Doku-mentet blev aldrig ændret, så Virksomhed A/S ikke længere stod som køber, selvom hun bad om det gentagne gange. Det er ikke normalt at sætte gang i en forsendelse, når der ikke er styr på den slags.
Foreholdt sin forklaring i byretten om, at hun pludselig fik en melding om, at containeren allerede var ankommet til København, og at det hastede med at få den til Virksomhed A/S' lager, har hun forklaret, at det var Udenlandsk virksomhed 5, som gav besked om, at det pludseligt hastede. Hun er ikke bekendt med nogen begrundelse herfor, ud over at containerlejen steg for hver dag, der gik. Hun kan ikke huske med sikkerhed, om hun talte med Tiltalte 2 om denne be-sked, men det er sandsynligt, at hun har sagt til ham, at hun var irriteret over, at de ikke havde styr på det, og at det nu pludseligt hastede. Containeren blev ikke sendt retur til Du-bai, men endte med at sidde fast i København. Udenlandsk virksomhed 5 havde ellers bedt om at få den sendt retur og havde begrundet dette med faldende rater. Hun har ikke et nærmere kend-skab til soda ash, men har ikke indtrykket af, at det er et prisfølsomt produkt.
- 15 -
Tiltalte 2 fortalte hende ikke, at han fortsat var i kontakt med de andre involverede, efter at de fandt ud af, at forsendelsen indeholdt ketamin. Tiltalte 2 fortalte hende ikke om, at hans kontakter gerne ville have sukker leveret til Virksomhed A/S' lager. Tiltalte 2 fortalte hende heller ikke om den symaskine og de sække, han havde fået med hjem fra Dubai. Tiltalte 2 fortalte hende ikke om, at han havde talt med de involverede om, at de ville komme og se lageret og varerne. Hun havde kun skriftlig kontakt med Udenlandsk virksomhed 5 om, at de gerne ville komme og se varerne. Tiltalte 2 fortalte hende ikke, at det var hensigten, at soda ash og ketamin skul-le sendes videre sammen. Tiltalte 2 fortalte hende heller ikke umiddelbart noget om, at der skulle komme nogle og hjælpe med at pakke varerne om. Tiltalte 2 fortalte ikke politiet om hans kontakt til involverede, mens hun var til stede.
Foreholdt sin forklaring i byretten om, at godset havde været et stykke tid på lageret, før det gik op for hende, at der var nogle ting, som ikke hang sammen, fordi hun havde haft svært ved at få de oplysninger, som hun skulle bruge, fra Tiltalte 1, har hun forklaret, at hun skal være fuldstændig sikker på, hvem der skal have godset, hvornår det skal afgå mv. Hertil kommer alle oplysningerne om det toldtekniske. Kan hun ikke få den fornødne informati-on, så hun kan se ”den røde tråd” gennem forsendelsen, kommer de n ingen steder. Det ple-jer ikke at være svært at få disse oplysninger fra kunderne.
Da ketaminen ankom, var hun ikke klar over, hvad det var. Der stod noget med hydrochlo-rid, og hun tænkte derfor, at det var klor. Hun slog op og blev bekræftet i, at det nok var kemikalier. Hun ringede først til politiet og fik besked om, at de ikke kunne hjælpe, men de foreslog, at hun kontaktede Lægemiddelstyrelsen. Det er en naturlig del af hendes arbejde at søge information hos de relevante myndigheder. Hun orienterede Tiltalte 1 om, at Læ-gemiddelstyrelsen havde meddelt, at de ikke måtte have ketamin stående på lageret. Hun var forundret over, at Tiltalte 1 ikke var klar over dette. Hun forventede som speditør, at han som ordregiver havde styr på, hvad der gælder for det gods, der forsendes. Hendes dialog med Lægemiddelstyrelsen startede den 7. juli 2022 og stod på indtil senere på måneden. Det var i starten af denne dialog, at hun orienterede Tiltalte 1 om, at de ikke måtte have ketaminen stå-ende. Hun mener, at hun også sagde til ham, at det krævede en særlig tilladelse. Da Tiltalte 1 fik dette at vide, fortsatte han blot en almindelig samtale om, at varen skulle afsted. Tiltalte 1 spurg-te ikke nærmere ind til det med den manglende tilladelse, eller hvordan han skulle forholde sig. Hun har ikke sagt til Tiltalte 1, at ketaminen skulle fjernes straks.
- 16 -
Hun husker ikke, hvad T’et står for i ”T1 -dokument” . I daglig tale er det bare en toldfor-sendelse. Udstederen af et T1-dokument er kautionist for told og moms. Man kan således lave en T1-forsendelse uden at betale told og moms. I givet fald skal varen på midlertidigt toldoplag, mens det besluttes, hvor varen skal sendes hen. Det er typisk først på det tids-punkt, man finder ud af, hvad der skal ske toldmæssigt. Ligger en vare på lager på denne måde, er det ikke toldmæssigt indført i Danmark. Hun er ikke bekendt med begrebet tran-sithandel. Det er meget almindeligt at sælge varer, som ligger på et midlertidigt toldoplag. Man kan have en vare liggende på et midlertidigt toldoplag i 90 kalenderdage.
Hun har mange års erfaring med toldhåndtering. Hun startede hos Virksomhed A/S som assistent og har uddannet sig inden for toldområdet gennem årene. Hun har været der i knap 23 år og har beskæftiget sig med told i ca. 20 år. Hun har hovedansvaret for toldhåndteringen og har nogle kolleger, som kan assistere med lettere toldforsendelser. Tiltalte 2 blev ansat i ja-nuar 2022 og gav indtryk af at være dygtig til sit job. Han var afholdt og spredte altid godt humør. Han var en god kollega, og de havde et godt forhold. De kender kun hinanden ar-bejdsmæssigt. Det lå i hendes opgaver, at hun ofte måtte presse på for at få opgaverne gjort færdige til tiden, og det tog Tiltalte 2 altid med et smil på læben. De sad i samme lokale med få meters afstand og havde således også uformel kontakt på kontoret. Der sad også andre kolleger i samme lokale.
Virksomhed A/S har mange faste kunder, men får også ind imellem nye kunder. En ny lagerkun-de får de ofte ved, at der har været en kontakt i forbindelse med en sending, hvor kunden er blevet opmærksom på, hvad man kan bruge Virksomhed A/S' lager til. Så fortsætter dialogen med kunden gennem en sælger fra Virksomhed A/S, hvilket kan ske på mail eller på møder hos Virksomhed A/S eller kunden. Virksomhed A/S har kunder, som de aldrig har holdt møde med. De fle-ste af Virksomhed A/S' kunder er danske lagerkunder, herunder kunder med adresse lidt længere væk – fx på Sjælland. De har også enkelte lagerkunder fra udlandet. Det vil nok afhænge af både varetype og andre faktorer, om Virksomhed A/S er interesseret i en ny udenlandsk kunde. Der er ikke noget til hinder for, at de får flere udenlandske kunder, men de juridiske for-skelle gør det vanskeligt, fx hvis der opstår problemer med betaling. Inden for EU er det dog relativt enkelt. De har mange tyske kunder, men også bl.a. franske og hollandske kun-der til helt almindelige transportopgaver, herunder hvor der skal ske omlæsning til en an-den trailer. Det er normalt, at Virksomhed A/S besøger kunder i nærområdet for at bevare en åre-lang kontakt. Det var ikke normalt at tage til Dubai og besøge Udenlandsk virksomhed 5 om noget så simpelt som en containerforsendelse, navnlig når Udenlandsk virksomhed 5 ikke havde været kunde hos
- 17 -
dem før. Bygger man en relation op, og kundeforholdet udvikler sig, kan det give mening med et møde på Teams, hvor man kan drøfte forventninger til kommende forsendelsers mængde og antal, betalingsbetingelser, prisniveau mv.
Det er meget sjældent, at Virksomhed A/S handler med kunder i Dubai. Hun har ikke været ude for, at de har holdt fysiske møder med de andre langdistancekunder, som de har haft, mens hun har været ansat – og det er måske fire eller fem over de seneste 15 år. Hun blev be-kendt med Tiltalte 2's første rejse til Dubai, fordi Tiltalte 2 sagde det i det åbne kontorlandskab en fredag. Hun hæftede sig ikke nærmere ved det og havde travlt med at blive færdig til weekenden. Der blev bare sagt god tur eller lignende. Der var en god håndfuld kolleger til stede, da Tiltalte 2 fortalte det, og han virkede glad og frisk som altid. At Tiltalte 2 fik en sy-maskine med retur, er så usædvanligt, at hun normalt ville have hørt om det.
Hun skal ikke ind over det, hvis de skal tage imod en kunde på lageret. Hun er kun invol-veret i skader på emballage, hvis det angår en toldforsendelse. Det er normalt hende, der tager kontakt til relevante myndigheder. Hun har et årelangt samarbejde med toldmyndig-hederne og har forskellige kontaktpersoner alt efter, hvad det drejer sig om. Det er en del af hendes job at søge relevant information. Hun skal ikke aftale det med andre hos Virksomhed A/S, før hun rækker ud til myndighederne. Hun havde allerede tidligt i forløbet talt med Tiltalte 2 om sin bekymring om, at Virksomhed ApS 1 kun havde en ansvarlig indskudskapital på 40.000 kr., mens aftalen angik en forsendelse på 1,4 mio. kr. Hun inddrog derfor også Tiltalte 2 efter kontakten med myndighederne om ketamin, som endte med, at hun tog kontakt til Lægemiddelstyrelsen. Hun fortalte Tiltalte 2 det samme om beskeden fra Lægemiddelstyrel-sen, som hun orienterede Tiltalte 1 om. Hun husker ikke i dag, hvordan Tiltalte 2 reagerede på det.
Da de fik besked om en mulig beslaglæggelse, orienterede hun ledelsen. Hun sagde til poli-tiet, at de ved ankomst skulle spørge efter hende som toldansvarlig. Tiltalte 2 blev inddraget, fordi det angik en forsendelse med forbindelse til nogen, som han havde introduceret Virksomhed A/S for. Toldmyndighederne var på hendes anmodning også med, da politiet kom. Politi-et fik af hende en kort orientering om forløbet, og de gik så sammen ned og så forsendel-sen. Tiltalte 2 og lagerchefen deltog også.
Vidne 7, tidligere Person 1 har i forhold til gengivelsen af sin forklaring i sit grundlovsforhør præciseret, at han aldrig har drøftet farmaceutiske produkter med Tiltalte 1. De talte kun om transport af en container fra Indien til Danmark. Han fik at vide, at containeren indeholdt
- 18 -
kemiske produkter, og han gav en pris på 15.000 dollars, men Tiltalte 1 sagde, at det var for dyrt, og så kom der ikke mere ud af det. N år han er citeret for, at ”han og Tiltalte 1 fortalte, at de hav-de oprettet et selskab hertil” , refererer det ikke til, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 havde oprettet et sel-skab. Det var ham selv og Tiltalte 1, der havde gjort dette. Det havde de gjort, fordi han ikke selv kunne arbejde i Danmark. Tiltalte 1 købte derfor et selskab på vegne af ham til handel med alko-hol. Tiltalte 2 skulle samarbejde med dem herom. De vareprøver, han gav Tiltalte 1 og Tiltalte 2, da de var sammen i Dubai, var ikke kun parfumerede stearinlys, men også bl.a. parfume og rengøringsprodukter. Han gav dem også gaver til deres koner. Det var desuden ikke poser, han gav Tiltalte 1 og Tiltalte 2, men en pakke til hver, som indeholdt mange vareprøver. Han er korrekt citeret for, at ”på fakturaerne stod der kun cola” . Han ville have cola, men fik i stedet øl, fordi colaprodukterne var ved at udløbe. Det var desuden ikke hans to sønner, som tog til Danmark, men to af hans medarbejdere. Han har kun én søn. Endeligt var det ikke både Tiltalte 2 og Tiltalte 1, som spurgte til varer fra Indien. Det har han kun talt med Tiltalte 1 om under et besøg i Danmark i 2018, hvor han endnu ikke kendte Tiltalte 2.
Vidne 8 har forklaret, at hun var ansat hos Virksomhed A/S fra 2016 og indtil 30. november 2024, hvor hun startede i et nyt job. Hos Virksomhed A/S sad hun i logistikafdelingen med den primære opgave at håndtere de lagerkunder, hun var tildelt. Der var 4-5 medar-bejdere ansat til den slags opgaver. Hun kendte ikke Tiltalte 2 i forvejen, da han kom til som logistikchef, men de ”klikkede” rigtig godt. Hun refererede til Tiltalte 2, de talte sammen dagligt, og hun sparrede med ham, når der var behov for det.
Hun og Tiltalte 2 talte på et tidspunkt om, at Tiltalte 2 skulle til Dubai for at besøge en mulig ny kunde og se, om det var noget for Virksomhed A/S. Det lød for hende oplagt med en ny kunde på et nyt marked. Efter Tiltalte 2's første rejse til Dubai var hun også bekendt med, at han skulle derned igen. Virksomhed A/S har fokus på opgaver med containertømninger, som de har stor succes med. En tømning sker konkret på baggrund af et manifest fra kunden om, hvor-dan varerne skal deles op og sendes videre. De er et slags lagerhotel, som også kan køre varen ud til slutkunden i Danmark eller i fx Sverige eller Tyskland. Virksomhed A/S er i forvejen på det kinesiske marked, og det kunne være attraktivt at komme ind på det arabiske marked også. Tiltalte 2 fortalte tidligt, at den mulige kunde i Dubai ville mødes med ham for at drøfte et samarbejde. Det handlede mest om forsendelser i såkaldte kartoner, som er lette at palle-tere, og som fylder 0,4 ladmeter, hvilket er meget attraktivt. Tiltalte 2 fortalte, at han skulle mødes med den potentielle kunde, møde deres samarbejdspartnere og have flere oplysnin-ger om, hvad forsendelserne ville indeholde. Tiltalte 2 var meget begejstret og så det som en
- 19 -
god mulighed for Virksomhed A/S. Efter Tiltalte 2's første tur til Dubai fortalte han meget om turen. Han fortalt e, at han ”gik fra møde til møde” . Han sendte også snapchats, mens han var der-nede. De har begge en forkærlighed for Tesla, og der var mange Teslaer i Dubai, som han sendte billeder af. Da Tiltalte 2 kom hjem fra første tur til Dubai, sagde han, at han gerne ville have hende med næste gang. Det var rent arbejdsmæssigt. Han ville gerne have hen-des øjne på også, og hun syntes, det gav god mening. Hun fik at vide, at dialogen med den mulige kunde i Dubai handlede om let håndterbare varer, og at der kunne blive tale om mange containere. Det var omfanget af containere, som var attraktivt. På det tidspunkt spil-lede hun også professionelt håndbold, og hun var afsted med sit hold, da Tiltalte 2 skulle til Dubai anden gang, og derfor planlagde de aldrig konkret, at hun skulle med på den tur.
Hun hørte først om forsendelsen med ketamin, efter at Tiltalte 2 var blevet hentet af politiet på arbejdspladsen. På grund af sit job som håndboldspiller arbejdede hun i den uge kun mandag, onsdag og fredag hos Virksomhed A/S, og hun blev om torsdagen kontaktet af direktø-ren med beskeden om, at Tiltalte 2 var blevet hentet. Hendes første spørgsmål til direktøren var, om det handlede om, at hun havde talt med Tiltalte 2 om, at han skulle købe en Tesla til hende i Dubai. Hun har på kontoret ikke hørt snak om ketamin og har indtrykket af, at di-rektøren gav folk ”mundkurv” på. De kolleger, der sad med samme type opgaver som hen-de, kunne godt finde på at tale om ordrer, som skilte sig ud. Det kunne både være på grund af forsendelsens indhold, eller hvis kunden var en kendt person. Hun kan ikke huske, hvor-når hun første gang hørte noget om hestebedøvelse.
Kameraovervågningen hos Virksomhed A/S dækker parkeringspladsen, lagerhaller og alle porte. Den dækker ikke alle reolgange i lagerhallerne, men dækker alle de indgange, som kan bruges, når man skal aflæsse. De interne indgange til lageret er også kameraovervågede. Kameraerne kan betjenes i det, der bliver kaldt ”pingvinrummet” , som er et kølerum til computere, servere mv. Alle medarbejdere har adgang til dette rum, når koderne bliver slået fra om morgenen, og indtil de bliver aktiveret igen omkring kl. 16.30. Det kan være relevant at betjene kameraerne, hvis en kunde mangler noget i en forsendelse. Så kan man på en optagelse afklare eller dokumentere, hvad der er sket. Man skal ikke have tilladelse fra nogen for at gøre det. Hun kan ikke selv betjene kameraerne, herunder spole i optagel-serne, men har bedt en kollega om hjælp hertil, når det har været relevant. Hun ved ikke, om man kan slukke kameraerne i ”pingvinrummet” , og om det bliver registreret, hvem der betjener kameraerne. Man skal ikke bruge chip for at komme ind i ”pingvinrummet” i ar-
- 20 -
bejdstiden. Har man mistet sit kort, er det forekommet, at man har anvendt en kollegas kode.
Det kommer bag på hende, at direktøren for Virksomhed A/S, Vidne 4, har forklaret, at han ikke var bekendt med Tiltalte 2's første tur til Dubai, idet Vidne 4 fortalte hende om turen, før Tiltalte 2 tog afsted. Da varen fra kunden i Dubai kom til Virksomhed A/S, sagde Tiltalte 2 ikke noget til hende herom. Måske var hun ikke på arbejde. Tiltalte 2 var hendes chef, og hun havde ikke ret til at blive orienteret. Tiltalte 2 talte ikke med hende om, hvad ketamin er.
Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at han ikke er enig i Person 4's gengivelse af forløbet, når det handler om handel med pharma og kemikalier. Han oplever nærmest Person 4 som ”dr. Jekyll og mr. Hyde” . Han har kendt Person 4 i mange år som en knivskarp forret-ningsmand. Person 4's hjerne er som en supercomputer, og Person 4 begår sig ubesværet på mange sprog, som han let kan skifte mellem. Det er ikke rigtigt, når Person 4 under grund-lovsforhøret har forklaret, at tiltalte på et tidspunkt under pandemien henvendte sig telefo-nisk og spurgte, om Person 4 kunne tage sig af nogle farmaceutiske produkter. Han har kun haft med farmaceutiske produkter at gøre i forbindelse med denne sag. Person 4's forklaring om, at Tiltalte 2 havde alkohol med ned til ham, og at Tiltalte 2 skulle aflevere vareprøver til Person 4, er ikke noget, han har haft noget som helst med at gøre. Der var ikke vareprøver med, da han var i Dubai. At noget øl og cola skulle pakkes sammen med øllet bagerst, har han ikke talt med Person 4 om. Han var ikke orienteret om, at Person 4's medarbejdere skulle besigtige drikkevarer hos Tiltalte 2.
Han opfatter ikke – som Tiltalte 2 har forklaret – at han og Person 4 under hans og Tiltalte 2's fæl-les tur til Dubai holdt et møde alene, mens Tiltalte 2 sad et andet sted og tjekkede mails. På et tidspunkt gik Tiltalte 2 dog et andet sted hen, mens han og Person 4 sad alene og smalltalkede. Han havde intet at gøre med logistik og tilladelser og har ikke kendskab til det. Tiltalte 2 er logistikchef, og Person 4 har et stort firma med meget erfaring, så det var dem, der tog sig af det. Han skulle ikke hjælpe med den fysiske ompakning. Han ser sig selv som en konsulent eller matchmaker i forløbet.
Foreholdt en WhatsApp-besked fra ham til Tiltalte 2 den 5. november 2021 (tillægsekstrakt 3, side 86) har han forklaret, at han ikke husker beskeden. Han havde i en længere periode haft til opgave at lede efter faciliteter ti l Person 4. Med ”Kaldenavn” henviser han nok til en person
- 21 -
ved navn Person 9, som Person 4 har introduceret ham for. Person 9 har købt meget vin hos ham og var en god kunde. Han husker ikke, hvorfor der står noget med pharma i denne besked
Foreholdt to WhatsApp-beskeder fra Person 3 til ham den 7. januar 2022 (tillægsekstrakt 3, side 247), hvor Person 3 skriver om ”pharma” , har han forklaret, at kan ikke han huske de nærmere omstændigheder. Foreholdt en WhatsApp-besked fra ham til Person 3 den 21. januar 2022 (tillægsekstrakt 3, side 257), hvor han bl.a. skriver, at ”Tiltalte 2 is friendly ”, har han forklaret, at han tror, han her refererer til, at Tiltalte 2 er serviceminded. Han tror ikke, at det dækker over noget ulovligt. Foreholdt en WhatsApp-besked fra Person 3 til ham den 28. fe-bruar 2022 (tillægsekstrakt 3, side 276), hvor Person 3 nævner 900 kg, har han forklaret, at det nok er rigtigt, at det er ketamin, som Person 3 skriver om. Han har ikke hæftet sig nærmere ved det. I mellemøstlige forhold kan der således gå lang tid, før overvejelser bliver til reali-tet. Foreholdt en WhatsApp-besked fra ham til Person 3 den 1. juli 2022 (tillægsekstrakt 3, side 379), hvor han skriver, at han har været i kontakt med Tiltalte 2, og at Tiltalte 2 venter, har han forklaret, at han i dag ikke ved, hvad Tiltalte 2 ventede på, men at det formentligt hand-ler om forsendelse med ketamin. Foreholdt en WhatsApp-besked fra ham til Person 3 den 18. juli 2022 (tillægsekstrakt 3, side 416), hvor han skriver, at de mangler oplysninger på dem, der skal stå for forsendelsen ud af Danmark, har han forklaret, at det hele tiden har været meningen, at ketaminen skulle ud af Danmark igen.
Foreholdt en WhatsApp-besked fra ham til Person 4 den 4. juli 2022 (tillægsekstrakt 3, side 935), hvor han skriver, at han vil arrangere et møde, hvor ”no one listen ”, har han forklaret, at det var, fordi der var gået kludder i det. ”He ” refererer til Tiltalte 2. Foreholdt en WhatsApp-besked fra ham til Person 4 den 24. august 2022 (tillægsekstrakt 3, side 997), hvor han skriver, at Person 4 skal sikre, at deres kunde har de fornødne tilladelser, har han forkla-ret, at han aldrig har mødt Person 2, men Person 2 kontaktede ham pludselig en dag, hvilket overraskede ham. Han kan ikke huske, om han talte med Tiltalte 2 om politiets interesse, men han orienterede Person 4 om det. Foreholdt nogle WhatsApp-beskeder fra ham til Person 4 den 22. august 2022 (tillægsekstrakt 3, side 991 ff.), hvor han bl.a. skriver, at han har fået et alarmerende opkald fra Person 2, har han forklaret, at han ikke var bekendt med de mang-lende tilladelser, og at det kunne være ulovligt, når ketaminen lå på et ”bounded ware-house ”, før han fik opkaldet fra Person 2. Han skrev ”I mean we are doing all legal business ”til Person 4, fordi det hele tiden har været hans indtryk, at det, de foretog sig, var lovligt.
- 22 -
Foreholdt en WhatsApp-korrespondance mellem ham og Person 2 den 23. august 2022 (til-lægsekstrakt 3, side 1151 ff.) om ketamin, hvor Person 2 bl.a. skriver, at han bør søge afkla-ring hos en ekspert i Danmark, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har fået disse beskeder, men han har højst sandsynligt sendt dem videre til Tiltalte 2 og Person 4.
Han har tidligere handlet med snus. Han har ikke solgt cigaretter, men er ofte blevet spurgt, om han var interesseret i det. Han var udpeget som international salgskonsulent for en svensk snusfabrik. Han skulle ikke søge om tilladelser for at sælge snus i Danmark. Produ-centen i Sverige stod for at få produktet godkendt via Sundhedsstyrelsen. Da godkendelsen var på plads, fik han at vide, at han kunne gå i gang med at sælge snusen, og han fik også en ordre fra et stort firma i Odense. Han ved således godt, at visse produkter skal godken-des, før de må sælges i Danmark.
Han tænkte ikke over, at der kunne være problemer med lovligheden af ketamin i Dan-mark. Det, som han tænkte var lidt ”loddent ” med ketaminen, var, at det skulle ompakkes og derefter formentligt smugles til Afrika. Han var sideløbende i gang med at opkøbe Virksomhed ApS 2 til Person 4, og var købet af ketamin sket nogle måneder senere, var det nok sket via det selskab, men da det selskab endnu ikke var klar, accepterede han som en vennetjeneste for Person 4, at købet af ketamin skete gennem hans eget selskab. Der var erfarne shippingfolk involveret, og han stolede på, at det var lovligt. Han fik et opkald fra Vidne 3 om forsendelsen med ketamin. Han kan ikke huske detaljerne, men han er sikker på, at han har sendt den information, Vidne 3 gav ham, videre til Person 4 og de andre. Han hu-sker ikke, om han, da ketaminen blev købt gennem hans selskab, overvejede at kontakte myndighederne om, hvorvidt det krævede tilladelse, men han gjorde det ikke. I forhold til Tiltalte 2's rolle ved han nu, at der er foregået noget bag hans ryg. Han synes til gengæld ikke, at Tiltalte 2 på noget tidspunkt i forløbet er blevet holdt udenfor.
Foreholdt en WhatsApp-besked fra Person 3 til ham den 4. juli 2022 (tillægsekstrakt 3, side 388), hvor Person 3 skriver om sukker og giver nærmere instrukser om ompakning, har han forklaret, at det er svært at huske efter 3 år, men at han er ret sikker på, at han har sendt denne besked videre. Han kan ikke huske, i hvilket forum han sendte beskeden videre. Han kommunikerede både på WhatsApp, Messenger, sms og telefon. Foreholdt en WhatsApp-besked fra Person 3 til ham den 5. juli 2022 (tillægsekstrakt 3, side 391), hvor Person 3 spørger, om han har fået instrukserne, som Tiltalte 2 skal følge, og at det skal ske under hans ”super-vision ”, har han forklaret, at det nok bare betyder, at Tiltalte 2 skulle gøre det, de bad om, og
- 23 -
at han skulle give Tiltalte 2 besked om, hvad der skulle gøres. Han ved ikke, hvad der kon-kret refereres til.
Om sine personlige forhold har tiltalte supplerende forklaret, at han nu har været vare-tægtsfængslet i ca. 2½ år. Han har fået det bedre, sover bedre og får ikke længere medicin, men er stadig hårdt plaget af tinnitus. Han er i cellen 23 timer i døgnet, hvilket er hårdt. Han ser sin mor ca. én gang om måneden og har set sine børn to gange om året. Han har mistet kontakt til alle venner og bekendte. Han er i arresten kommet ind i et fast regime med træning, mindfulness, yoga og læsning, som hjælper ham igennem dagen. Der er ikke mange med hans baggrund i fængslet, og han er meget alene, men han finder ind imellem nogle at spille bordtennis med. Generelt har de andre indsatte behandlet ham OK. Han er dog flere gange blevet udsat for trusler, men ikke vold.
Tiltalte 2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det var en ekskæreste, han havde det hus med, som han nævnte i byretten. Han ejer i dag et hus og to lejligheder, som er udlejede. Han har fortsat kolonihavehuset og veteranbilen, men har solgt sin Tesla. Han bor i By 1 og arbejder i Aarhus. Han var varetægtsfængs-let, indtil byretten afsagde dom. Han blev ansat som logistikchef i et tøjfirma en måned efter, at han blev løsladt. Den nye arbejdsgiver er orienteret om denne sag og om, at han har været varetægtsfængslet. Han er glad for det nye job, og hans økonomi hænger sam-men. Han har for ca. et halvt år siden fået en ny kæreste. Hun bor i Sønderborg med to børn fra et tidligere forhold, og han tilbringer meget tid hos hende. Hans familie har bakket ham op under hele sagen og bakker ham fortsat op.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
De tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, har også for landsretten forklaret, at de deltog i at importere 500 kg ketamin til Virksomhed A/S' midlertidige told oplag og be-stræbelser på at importere yderligere 200 kg ketamin til toldoplaget, at ketaminen derfra skulle sendes til udlandet, og at ketaminen således alene skulle i transit i Danmark. De har desuden gentaget, at de handlede på Vidne 7's, tidligere Person 1 foranledning og efter hans in-struktioner, og at de ikke vidste, at ketamin i Danmark betragtes som et euforiserende stof.
- 24 -
De tiltaltes forklaringer om hændelsesforløbet er på flere punkter divergerende. De har bl.a. afgivet divergerende forklaringer om indholdet af deres møde med Vidne 7, tidligere Person 1 i Dubai i juni 2022, herunder om baggrunden for at de fik udleveret en symaskine og tomme sække mærket soda ash, og om formålet med Tiltalte 2's efterføl-gende møde med Vidne 7, tidligere Person 1 i Dubai i juli 2022.
Vidne 7, tidligere Person 1, hvis sag behandles særskilt, har ikke ønsket at udtale sig under den-ne sag, men han har under et grundlovsforhør den 8. marts 2024 afgivet en forklaring, der på flere punkter afviger fra de tiltaltes forklaringer. Han har bl.a. forklaret, at han ikke var involveret i at importere ketaminen, og hans forklaring om mødet i Dubai i juni 2022 afvi-ger ligeledes fra de tiltaltes forklaringer herom.
Efter bevisførelsen, herunder den omfattende korrespondance mellem de tiltalte, Vidne 7, tidligere Person 1 og dennes medarbejdere, navnlig Person 3, finder landsretten det bevist, at de tiltalte var involveret i en konstruktion, som gik ud på at importere ketamin fra Indien via Tyskland til Virksomhed A/S' midlertidige toldoplag under påskud af, at ketami-nen derfra skulle sendes videre til et selskab i Etiopien. På Virksomhed A/S' midlertidige toldoplag skulle der imidlertid foregå en ombytning, således at ketaminen blev pakket over i sække mærket soda ash, mens de beholdere, som ketaminen var ankommet i – eller iden-tiske beholdere – skulle fyldes med et andet produkt, fx sukker, og dernæst forsegles. På denne måde kunne ketaminen videredistribueres sammen med en forsendelse af sodium carbonate, der også skulle ankomme til toldoplaget i sække mærket soda ash, mens keta-minbeholderne, der nu indeholdt et andet produkt, kunne sendes til Etiopien. Landsretten finder det i den sammenhæng også bevist, at oplysningerne om selskabet i Etiopien, som ketaminen ifølge fakturaerne skulle sendes videre til, var fabrikerede, og at selskabet såle-des ikke eksisterede.
På denne baggrund er det bevist, at ketaminen ikke – som anført af de tiltalte – blot var i transit i Danmark, og der opstår allerede derfor ikke spørgsmål om den eventuelle lovlig-hed heraf. Efter karakteren af konstruktionen og omfanget af de tiltaltes involvering heri er det endvidere bevist, at de tiltalte havde kendskab til det egentlige formål med konstruktio-nen.
Udover de omstændigheder, som er anført i byrettens dom, lægger landsretten herved vægt på bl.a., at de tiltalte i januar 2022 korresponderede om, at Tiltalte 1 havde fået en ordre
- 25 -
fra Vidne 7, tidligere Person 1, som omfattede et midlertidigt toldoplag og ompakning, og at de ikke skulle skrive for meget om det. I den efterfølgende korrespondance med Vidne 7, tidligere Person 1 omtalte Tiltalte 1 desuden Tiltalte 2 som ”venlig ”, ligesom han skrev, at de havde fået Tiltalte 2 over i deres hjørne, og at han var til at stole på. Han omtalte derimod Vidne 3 som ”ikke venlig ”.
Landsretten lægger endvidere vægt på, at Tiltalte 1 i marts 2022 udvekslede udkast til fakturaer med Person 3 om køb og salg af ketamin gennem Tiltalte 1's selskab. Ifølge fakturaerne skulle ketaminen købes af et selskab i Tyskland og sælges videre til et selskab i Etiopien. Tiltalte 1 efterspurgte i den sammenhæng en mailadresse på selskabet i Etiopien for det tilfælde, at banken efterspurgte dette, hvorefter Person 3 først foreslog en tilsyneladende tilfældig mailadresse, som han dog ikke var sikker på, at nogen ville svare fra, hvorefter han foreslog en ny mailadresse, der efter hans udsagn var ”under kontrol ”. Landsretten lægger derudover vægt på, at Tiltalte 1 i den efterfølgende korre-spondance med Person 3 og Vidne 7, tidligere Person 1 flere gange understregede vig-tigheden af, at selskabet i Etiopien var ”r igtigt” og ”lovligt” , og landsretten forstår det på den måde, at selskabet dermed skulle fremstå rigtigt og lovligt.
Desuden lægger landsretten vægt på korrespondancen mellem de tiltalte, Vidne 7, tidligere Person 1 og Person 3 den 4. og 5. juli 2022, hvori der omtales indkøb af sukker og blå tromler svarende til dem, ketaminen var ankommet i, og ompakning af ketaminen med sukker, hvilket imidlertid ikke var muligt på grund af videoovervågning på Virksomhed A/S' toldoplag. I tilknytning hertil lægger landsretten vægt på, at der i den efterfølgende periode løbende var dialog mellem de tiltalte og Vidne 7, tidligere Person 1 om den container med soda ash, der skulle ankomme til toldoplaget, og om de personer, der skulle ankomme fra Dubai for at bistå med ompakningen.
Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i forhold 1 og 2, dog således at gerningsperioden i relation til begge forhold skal regnes fra januar 2022. Det tiltrædes i den forbindelse også, at forholdene efter mængden og karakteren af det narkotiske stof er henført under straffelovens § 191 stk. 1, 2. pkt.
På samme grundlag og i øvrigt af de grunde, der er anført af byrettens mindretal, finder landsretten det bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 1 og 2, dog således
- 26 -
at gerningsperioden for begge forhold skal regnes fra januar 2022. Landsretten finder i den forbindelse, at forholdene efter mængden og karakteren af det narkotiske stof skal henføres under straffelovens § 191 stk. 1, 2. pkt.
Strafudmålingen
Det tiltrædes, at der ved strafudmålingen for så vidt angår Tiltalte 1 må lægges vægt på de forhold, der er anført af byretten, og at der er grundlag for at udnytte strafferammen i straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., fuldt ud. Landsretten tiltræder i den forbindelse også, at der ikke foreligger sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at der er grundlag for i medfør af straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., at fastsætte en straf, der overstiger strafmaksi-mum i straffelovens § 191. Landsretten tiltræder således, at straffen for Tiltalte 1 er fast-sat til fængsel i 16 år.
Landsretten finder, at straffen for Tiltalte 2 må fastsættes på baggrund af de samme forhold, som er anført vedrørende Tiltalte 1, og straffen for Tiltalte 2 udmåles derfor også til fængsel i 16 år.
Byrettens bestemmelse om konfiskation stadfæstes i forhold til begge de tiltalte.
Med den anførte ændring af gerningsperioden stadfæster landsretten herefter byrettens dom for så vidt angår Tiltalte 1, mens landsretten ændrer byrettens dom for så vidt angår Tiltalte 2, således at han findes skyldig i forhold 1 og 2 med en tilsvarende ændring af gerningsperioden, og således at han straffes med fængsel i 16 år.
Tiltalte 1 har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom vedrørende Tiltalte 1 stadfæstes.
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 16 år.
Byrettens bestemmelse om konfiskation stadfæstes i forhold til begge de tiltalte.
- 27 -
Tiltalte 1 skal betale de sagsomkostninger for landsretten, som vedrører ham. Tiltalte 2 skal betale de sagsomkostninger for begge retter, som vedrører ham.
Erik P. Bentzen Rasmus Krogh Pedersen Christian Hesthaven
(kst.)