Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom stadfæstes, i sag om tiltale for tyveri og røveri efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, og § 288 stk. 1, nr. 1

Østre LandsretStraffesag2. instans10. december 2008
Sagsnr.: 2396/23Retssagsnr.: SS-2479/2008-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2479/2008-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2396/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleRosenløv; Rettens personaleMichael Dorn; Rettens personaleEsben Skjernov; PartsrepræsentantIda Lange Lawaetz

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Det forbydes offentligt at gengive de tiltaltes navne, stillinger eller bopæle eller på anden måde offentliggøre deres identitet.

Afsagt den 10. december 2008 af Østre Landsrets 14. afdeling

(landsdommerne Rosenløv, Michael Dorn og Esben Skjernov (kst.) med domsmænd).

14. afd. a.s. nr. S-2479-08:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

(CPR nr. (Født 1992) 1)

Tiltalte 2

(CPR nr. (Født 1992) 2)

(advokat Ida Lange Lawaetz, besk. for begge)

Holbæk Rets dom af 26. juni 2008 (S 60-1610/2008) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.

De tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, har påstået stadfæstelse.

For landsretten er vedrørende Tiltalte 1 fremlagt udtalelser af 6. november 2008 fra ungdomskonsulent Person, By 1 Kommune, af 16. november 2008 fra By 1 Skole 2 og af 9. december 2008 fra By 1 Kommune, Socialcenter. Vedrørende Tiltalte 2 er fremlagt udtalelser af 4. december 2008 fra Ressourcecentret By 1 Kommune, af 5. december 2008 fra By 2 Skole 1 og af 9. december 2008 fra By 1 Kommune, Socialcenter.

- 2 -

De tiltalte har i landsretten givet forklaring om deres personlige forhold.

Tiltalte 1 har herom forklaret blandt andet, at hun siden løsladelsen den 26. juni 2008 er stoppet med at ryge hash, og hun har ikke noget ønske om at begynde igen. Hun benytter med fordel den kontaktperson, hun er blevet tildelt af By 1 Kommune. De mø-des og taler sammen en gang ugentligt. Hun synes godt om sin nuværende skole og vil bagefter gerne på HF.

Tiltalte 2 har herom forklaret blandt andet, at hun siden anholdelsen ikke har røget hash og ikke længere har noget misbrug. Hun er glad for de samtaler, hun har med sin kontaktperson fra By 1 Kommune. Hun befinder sig fint på Skole 1 i By 2, hvor hun oplever nye udfordringer, som hun kan klare. Hun er også glad for at være kommet væk fra miljøet i By 1. Hun ønsker på længere sigt at uddanne sig som SOSU-assistent og gå på PAU-skolen. Hendes forhold til hele familien er blevet meget bedre.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Der findes ikke fuldt tilstrækkelig grundlag for at forhøje straffen.

Navnlig når henses til de tiltaltes unge alder på gerningstidspunktet, det fremkomne om de tiltaltes forbedrede personlige forhold og de omstændigheder, hvorunder røveriet blev be-gået, herunder at der ikke blev udøvet vold mod forurettede, tiltræder landsretten, at 6 må-neder af straffen er gjort betinget på de vilkår, der er anført i dommen.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2396/23
Rettens sags nr.: SS-2479/2008-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HolbækHBK
DDB sags nr.: 2395/23
Rettens sags nr.: SS-1610/2008-HBK
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb