Dom
RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 10. januar 2025
Sag BS-27558/2023-VIB
Sagsøger
(advokat Peter Gerken)
mod
Skatteministeriet
(advokat Tony Sabbah)
Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 20. marts 2023.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger i medfør af skatteforvalt-ningslovens § 35 a, stk. 2, er berettiget til at påklage Skattestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019 overfor Udenlandsk virksomhed S.A.
Sagsøger har nedlagt følgende påstande:
Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Sagsøger er klageberettiget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.
Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Landsskatteretten.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
2
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at selskabet Udenlandsk virksomhed S.A. blev registreret i sel-skabsregisteret i Panama den 9. maj 2005.
Den 16. januar 2007 erklærede Sagsøger sig som ”beneficial owner” af Udenlandsk virksomhed S.A.
Den 23. januar 2007 udstedte bestyrelsen i selskabet en generalfuldmagt, som gav Sagsøger mulighed for at handle på selskabets vegne. Det frem-går af fuldmagten, at den udløb den 23. januar 2010, og der er ikke under sagen fremlagt oplysninger om en eventuel forlængelse heraf.
Den 29. oktober 2019 fremsendte Skattestyrelsen en afgørelse vedrørende sel-skabets skatteforhold. Det blev heri statueret, at Udenlandsk virksomhed S.A. blev anset for skattepligtigt til Danmark, og at selskabets skattepligtige indkomst for 2008-2009 og 2016-2018 som følge heraf blev ændret. Afgørelsen blev sendt til ”Udenlandsk virksomhed S.A. C/O Sagsøger, Adresse, 8600 Silke-borg” , hvilket på daværende tidspunkt var Sagsøgers private adresse.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at denne kunne påklages til Skattean-kestyrelsen indenfor tre måneder efter modtagelsen af afgørelsen.
Den 26. november 2019 blev status for Udenlandsk virksomhed S.A. ændret til ”sus-pendido” i det panamanske selskabsregister.
Advokat Peter Gerken indsendte den 23. december 2019 en klage til Skatteanke-styrelsen. Det fremgår af overskriften, at emnet var ”Klage over ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2018 for Udenlandsk virksomhed S.A. (Skattestyrelsens sagsid.: 290287055, j.nr.: 13090327)” , og klagen er efter sin ord-lyd indgivet ”På vegne af Sagsøger som partsinteressent for Udenlandsk virksomhed S.A.”
Den 20. december 2022 afviste Landsskatteretten klagen med følgende begrun-delse:
”…
Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, at:
”En klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og indi-viduel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. (…).”
3
Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse af 29. oktober 2019 fun-det, at selskabet er skattepligtigt til Danmark med virkning fra den 23. ja-nuar 2007 i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om ledelsens sæde, og har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009.
Den påklagede afgørelse vedrører selskabets forhold. Klageren i sagen an-ses på egne vegne at være hovedaktionæren, Sagsøger.
Landsskatteretten finder herefter, at Sagsøger alene har en indi-rekte afledet interesse i afgørelsen. Der kan hertil f.eks. henvises til Østre Landsrets dom af 6. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.166.ØLR, og byretsdom af 6. marts 2013, offentliggjort som SKM2013.404.BR.
Retten bemærker, at Højesteret ikke i dommen af 23. april 2007, offentlig-gjort som SKM2007.308 HR, slog fast, at Gibraltar-selskabet ikke var et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret fandt derimod, at udbyttebetalingen fra det danske selskab til Gibraltar-selskabet efter de konkrete omstændig-heder reelt var sket til hovedaktionæren. Det kan derfor ikke udledes af dommen, som hævet af repræsentanten, at en eventuel sammenblanding af en hovedaktionærs og et selskabs økonomi er en omstændighed, der ta-ler for, at der foreligger en transparant enhed.
På baggrund af oplysningerne fra selskabsregistret i Panama og sagens oplysninger i øvrigt, lægges det således til grund, at selskabet fortsat ud-gjorde en selvstændig juridisk enhed på henholdsvis afgørelsestidspunk-tet og inden for klagefristen på 3 måneder. Der er derved henset til, at der ikke foreligger oplysninger om eller dokumentation for, at selskabet skulle være ophørt på de anførte tidspunkter.
Landsskatteretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at Sagsøger har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.
Da han ikke kan anses som klageberettiget i henhold til skatteforvaltnings-lovens § 35 a, stk. 2, afvises klagen.
…”
Der er mellem parterne enighed om, at der i henhold til artikel 85 i den pana-manske selskabslov skal gå mindst tre år, fra et selskab får status som ”suspen-dido” , og til det kan ophøre endeligt.
4
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at han er bankuddannet og har en HD i regn-skab. Han bor nu i Portugal.
I 2005, hvor Udenlandsk virksomhed S.A. blev stiftet, drev han, sammen med en dansk partner og en bulgarsk partner, forretning med vindmølleudvikling i Østeuropa. Selskabet havde en bankkonto i Landsbanki Luxembourg. Banken vejledte dem om, at deres daværende konstruktion var uhensigtsmæssig og rå-dede dem til i stedet at oprette et selskab i Panama. De havde udsigt til et rela-tivt stort provenu, og hans bulgarske partner var særligt interesseret i løsningen på grund af nogle komplicerede skattemæssige regler i Bulgarien.
Landsbanki Luxembourg havde en plug-and-play-løsning. Banken forestod stif-telsen af selskabet. Han skrev under på nogle dokumenter og betalte et beløb for oprettelse af selskabet. Det fremstod for ham som en fabrik, hvor banken solgte en enkel løsning med en holdingkonstruktion i Panama. Han er først ef-terfølgende blevet bekendt med, at Advokatfirma bistod Landsbanki Luxembourg med konstruktionen. Han satte løbende dansk beskat-tede midler ind på selskabets konto i Panama. Der blev lavet en fuldmagt til ham, som på grund af panamansk lovgivning skulle være tidsbegrænset.
Da fuldmagten udløb i 2010, forsøgte han forgæves at kontakte Landsbanki Luxembourg, den registrerede ledelse i Udenlandsk virksomhed S.A. og Advokatfirma med henblik på at få forlænget fuldmagten. Den blev dog aldrig forlænget. Han kan ikke mindes at have mødt personerne, der var registreret som ledelse i Udenlandsk virksomhed S.A. Han har en klar fornemmelse af, at der ikke har været nogen håndtering af selskabet, efter Landsbanki Luxembourg ophørte i 2010. Hans penge forsvandt. Han har ikke haft kontakt til det panamanske selskabsregister.
Skattemyndighederne har rejst en sag mod ham om ledelsesansvar og gjort et erstatningskrav på ca. 500-600.000 kr. gældende mod ham som følge af, at Udenlandsk virksomhed S.A. ikke har betalt skat i henhold til Skattestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019. Da han i 2019 modtog Skattestyrelsens afgørelse vedrørende Udenlandsk virksomhed S.A., forsøgte han ikke på ny at kontakte Landsbanki Luxembourg, den registrerede ledelse i Udenlandsk virksomhed S.A. eller Advokatfirma. Det virkede formålsløst efter 8 år uden kontakt.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument som anbringender anført:
”…
Anbringender
5
Ved nærværende sag indbringes Landsskatterettens afgørelse af 20. de-cember 2022, hvor Landsskatteretten har afvist at behandle Skattestyrel-sens afgørelse af 29. oktober 2019 med den begrundelse, at Sagsøger ikke anes for klageberettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det herefter gældende, at Sagsøger har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over – og derfor er klageberettiget, jf. skatteforvalt-ningslovens § 35 a, stk. 2.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Sagsøgers interesse i Udenlandsk virksomhed S.A.s (herefter ”Selskabets”) afgørelse må anses for til-strækkelig væsentlig til, at han har partsstatus, idet udfaldet af sagen ved-rørende Selskabets skattemæssige forhold, har en direkte, retlig konse-kvens for Sagsøger. Da Skattestyrelsen i sin afgørelse af 29. ok-tober 2019 lægger til grund, at der er sket en effektiv udskillelse af midler fra Sagsøgers økonomi til Selskabet, medfører dette, at Selska-bets indtægter og tab medregnes til Sagsøgers skattepligtige indkomst, mens ind- og udbetalinger fra Selskabets bankkonto er uden skattemæssig betydning.
Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke anfægtede Sagsøgers klageberettigelse under sagens behandling, jf. bilag B, side 5-19, hvor Skat-testyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019 fremgår.
I forbindelse med sagsforberedelsen har det således været klart for Skat-testyrelsen, at klagen i relation til Udenlandsk virksomhed S.A. skete på vegne af Sagsøger ud fra partslignende betragtninger.
Skattestyrelsen har således allerede i forbindelse med behandlingen af den påklagede afgørelse anerkendt Sagsøgers retlige interesse i sa-gen. Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsen overfor Sagsøger har skabt en berettiget forventning om at være klageberettiget.
Det skal dertil bemærkes, at Skattestyrelsen i udtalelse af 27. februar 2022 til denne klagesag har anbefalet, at klagesagen sambehandles med Sagsøgers klagesag, sags.nr. 19-0111162, jf. sagens bilag 1, side 28. Dette understreger den klare sammenhæng mellem Selskabet og Sagsøger, som ifølge Skattestyrelsen var så klar og tæt, at de bør be-handles unders samme sag. Der er derfor en konneksitet mellem skattean-sættelserne i Selskabet og hos Sagsøger, og som følge af den di-rekte sammenhæng mellem disse, har Sagsøger partsstatus og er klageberettiget i sagen.
6
Dette synspunkt understøttes af Vestre Landsrets kendelse af 22. septem-ber 2021 (gengivet i UfR.2021.5215.VLR). Den offentliggjorte sag vedrører, hvorvidt en konkursbegæring mod et selskab skulle fremmes eller ej, og de faktiske forhold svarer til denne sag, da der er tale om et udenlandsk selskab, hvor skatteyderen er hjemmehørende i Danmark. Som sagens bi-lag 2 er vedlagt anonymiseret processkrift fra Kammeradvokaten i sagen. Det fremgår af dette processkrift, afsnit 3, side 2, at indsigelserne ikke er indleveret af det selskab, der er indleveret konkursbegæring imod. Indsi-gelserne er derimod indleveret af den tidligere ejer og leder af selskabet. Gældsstyrelsen vurderede på den baggrund, at klageren havde partsstatus i sagen, og der er ikke holdepunkter for, at nærværende sag skal vurderes anderledes eller have et andet udfald.
Det bemærkes ordensmæssigt, at Sagsøger og Selskabet ikke har modsatrettede interesser.
Sagsøgers klageberettigelse understøttes videre af sagen BS-39386/2019-VIB, hvor Skatteforvaltningen har stævnet Sagsøger og nedlagt påstand om, at Sagsøger i forbindelse med sin delta-gelse i Selskabets ledelse har pådraget sig et erstatningsansvar over for Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har ved sagsanlæg mod Sagsøger i sagen BS-39386/2019-VIB indrømmet Sagsøger en væsent-lig, direkte og individuel retlig interesse i en sag omhandlende Selskabets skattemæssige forhold, hvorfor det samme må gøre sig gældende i nær-værende sag.
At Sagsøger har en sådan individuel og direkte retlig interesse i sagen, at han kan optræde som klager er således bestyrket ved, at Skat-testyrelsen har anlagt ovennævnte ledelsesansvarssag mod Sagsøger vedrørende de skatter, som skattesagen angår.
Den direkte og individuelle interesse i sagen for Sagsøger er endvidere reflekteret i den nedlagte påstand og beskrivelsen af sagens tema, således som dette er beskrevet af Kammeradvokaten på vegne af Skatteforvaltningen v/Skattestyrelsen:
” Påstand:
Principalt: Sagsøger tilpligtes at anerkende at være erstatnings-pligtig over for Skattestyrelsen for Skattestyrelsens tab i Udenlandsk virksomhed S.A. Subsidiært: Sagsøger tilpligtes til Skattestyrelsen at betale kr. 598.822,25.
Sagens tema:
7
Denne sag handler om, hvorvidt Sagsøger som ledelsen i selskabet Udenlandsk virksomhed S.A. har pådraget sig et erstatningsansvar over for Skat-testyrelsen for styrelsens tab som følge af selskabets ubetalte skattetilsvar i indkomstårene 2008-2009 samt 2016-2018. …”
Det kan herefter konstateres, at sagsøgte i øvrigt er af den opfattelse, at der foreligger de facto ledelse fra sagsøgers side, jf. sagens tema i BS-39386/2019-VIB. I det omfang der herefter måtte foreligge de facto ledelse, sidestilles dette med reel ledelse, og allerede af denne grund må sagsøger have adgang til at forsvare sig mod et sådant synspunkt, da han derved får en direkte og retlig interesse.
Ad. Sagsøgtes provokation
Skatteministeriet anfører i deres svarskrift, at det er deres opfattelse, at Sagsøger er berettiget til at klage over Skattestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019 på vegne af selskabet som følge af sin rolle som reelt le-delsesmedlem.
For at besvare sagsøgtes provokation anføres det, at et sådant synspunkt må give sagsøger anledning til at forsvare sig, hvorfor han derved får en direkte og retlig interesse, jf. også den verserende ledelsesansvarssag BS-39386/2019-VIB. Det skal hertil bemærkes, at dette ikke skal tages som ud-tryk for en erkendelse af, at der foreligger de facto ledelse fra sagsøgers side.
…”
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument som anbringender anført:
”…
ANBRINGENDER
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Sagsøger ikke er klageberettiget i forhold til Skattestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019 (E 45-88), idet han ikke har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse
i Skattestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019.
Udenlandsk virksomhed S.A. fik status som “suspendido” den 26. november 2019. Et panamansk selskab, der er ”suspendido” , kan først endeligt blive opløst, når selskabet har haft denne status i en periode på tre år, jf. art. 85 i Corporation Law of Panama Law 32 af 1927 (IBC) (MS 17). Først når Udenlandsk virksomhed S.A. har været ”suspendido” i en periode på tre år, ville selskabet kunne blive opløst, og selskabet kunne derfor tidligst være ble-vet opløst den 26. november 2023.
8
Skattestyrelsen traf afgørelse den 29. oktober 2019. Den 23. december 2019, hvor Sagsøger indgav klagen til Landsskatteretten, var Udenlandsk virksomhed S.A. altså ”suspendido” , men selskabet var ikke, ifølge pana-mansk lovgivning, endeligt opløst. Udenlandsk virksomhed S.A. havde dermed mulighed for at påklage Skattestyrelsens afgørelse, hvilket Udenlandsk virksomhed S.A. dog ikke gjorde.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2 (MS 5), kan klage over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der kla-ges over.
Af de specielle bemærkninger til § 35 a, stk. 2 (MS 11), fremgår, at af-grænsningen af de klageberettigede er identisk med det skatteretlige partsbegreb.
Såfremt det fastslås, at en (fysisk eller juridisk) person er klageberettiget i forhold til en afgørelse, som den pågældende ikke er adressat for, indebæ-rer det således, at den pågældende også er part i Skattestyrelsens sag, der fører til afgørelsen, med de rettigheder der dermed følger med. Den på-gældende vil således skulle partshøres og indrømmes fuld aktindsigt, her-under i alle oplysninger, der måtte indgå i sagen om den egentlige adres-sat for afgørelsen. Endvidere vil det indebære, at den pågældende kan klage over afgørelsen, selv om adressaten for afgørelsen ikke måtte ønske dette, og det vil således fratage adressaten råderetten over dennes egen skattesag.
Disse omstændigheder gør det klart, at den væsentlige, direkte og indivi-duelle interesse i en skattesag, der efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2 (MS 5), giver adgang til at klage over afgørelsen, skal være klar og af kvalificeret karakter, når der er tale om personer, der ikke er adressater for afgørelsen.
I Forvaltningsret (2018), s. 100 (MS 109-110), anfører Niels Fenger specifikt om praksis vedrørende klageberettigelse i skattesager:
”I skattesager synes praksis at lægge vægt på, om afgørelsen for den umiddelbare part (det lignede skattesubjekt) har automatiske afledte skattemæssige konsekvenser for et andet skattesubjekt. I sådanne til-fælde anses sidstnævnte som udgangspunkt for at være part i for-valtningslovens forstand i den sag, parterne begge har interesse i. […]
9
Er der ikke tale om en sådan automatisk skattemæssig konsekvens, men alene om, at afgørelsen vedrørende det ene skattesubjekt vil kunne få bevismæssig eller anden mulig indirekte betydning for den skattemæssige behandling af et andet skattesubjekt, vil dette normalt ikke være tilstrækkeligt til at anse det andet skattesubjekt for part i det første skattesubjekt sag.
[…]
Heller ikke det forhold, at den skattemæssige ligning af et skattesub-jekt får økonomiske følgevirkninger for et andet skattesubjekt, bevir-ker, at sidstnævnte får partsstatus i førstnævntes skattesag, jf. FOB 2003.345 (MS 98) om en arvings manglende partsstatus i en sag om afgiftsberigtigelse af et dødsbo og FOB 2005.621 (MS 89) om en aktio-nærs manglende partsstatus i en sag om skatteansættelse af et aktie-selskab, han havde aktier i.”
I en situation, som den foreliggende, nemlig hvor et selskab har mulighed for at påklage en afgørelse, der er truffet over for selskabet, og hvor selska-bet alligevel undlader at påklage afgørelsen, følger det af retspraksis, at ejerne eller ledelsen af selskabet ikke er klageberettigede efter skattefor-valtningslovens § 35 a, stk. 2, jf. SKM2013.404.BR (tre dommere) (MS 75).
Sagsøger anfører i stævningen (s. 2, 4. afsnit), at Skattestyrelsens afgørelse (E 45-88) medfører, at ” Selskabets indtægter og tab medregnes til Sagsøgers skattepligtige indkomst, mens ind- og udbetalinger fra Sel-skabets bankkonto er uden skattemæssig betydning” . Skatteministeriet forstår Sagsøgers synspunkt sådan, at han udlægger Skattestyrelsens afgørelse således, at Udenlandsk virksomhed S.A. er skattemæssigt transparent, hvilket ikke er korrekt.
Konsekvensen af Skattestyrelsens afgørelse, ifølge hvilken Udenlandsk virksomhed S.A. er et selvstændigt skattesubjekt, er tværtimod, at skatten opkræ-ves endeligt hos selskabet. Det fremgår da også klart af Skattestyrelsens afgørelse, at styrelsen forhøjede selskabets skattepligtige indkomst i de en-
kelte indkomstår med de opgjorte tilskud (E 69).
Det er desuden ikke korrekt, at skattemyndighedernes synspunkt om, at Sagsøger udgjorde selskabets reelle ledelse, indebærer, at han på egne vegne kan påklage afgørelsen over for selskabet. Spørgsmålet om
ledelsens sæde har alene betydning for spørgsmålet omselskabets skat-
tepligt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6 (MS 13).
Skattestyrelsens afgørelse har dermed ikke automatiske, økonomiske kon-sekvenser for Sagsøger og har – modsat hvad Sagsøger hævder – ikke direkte betydning for ham.
10
Den interesse, som Sagsøger kan siges at have i afgørelsen som følge af den af Skattestyrelsen anlagte ledelsesansvarssag mod ham, inde-bærer ikke, at han er klageberettiget i forhold til Skattestyrelsens afgørelse
truffet over for Udenlandsk virksomhed S.A. Sagsøgers eventuelle in-teresse vil således alene være en indirekte afledet interesse, hvilket ikke gi-ver ret til at påklage Skattestyrelsens afgørelse, jf. f.eks. SKM2008.166.ØLR (MS 48), SKM2014.856.BR (MS 62) og SKM2021.619.ØLR (MS 38).
I tilknytning hertil bemærkes, at Sagsøger netop har mulighed for at anfægte rigtigheden af Skattestyrelsens afgørelse truffet over for Udenlandsk virksomhed S.A. under ledelsesansvarssagen, jf. herved TfS 2001, 860 V (MS 51), SKM2008.166.ØLR (MS 48) og SKM2013.404.BR (MS 75). Sagsøgers manglende klageberettigelse i selskabets sag fører således ikke til, at hans indsigelse om skattesubjektivitet og skattepligt bliver af-skåret i ledelsesansvarssagen.
Den omstændighed, at Skattestyrelsen ikke forud for klagesagen ved Landsskatteretten anfægtede Sagsøgers klageberettigelse, inde-bærer ikke, at han kan anses for at være klageberettiget, eller at han her-ved har opnået en berettiget forventning om klageberettigelse. Det bemær-kes herved, at Skattestyrelsen ikke på noget tidspunkt har anført, at Sagsøger – på egne vegne – kunne påklage afgørelsen over for Udenlandsk virksomhed S.A. i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2 (MS 5). Det fremgår da også af afgørelsen (E 45-88), at den var stilet til Udenlandsk virksomhed S.A. c/o Sagsøger. Det bemærkes herved, at den omstæn-dighed, at SKAT i SKM2013.404.BR (MS 75) tidligere havde imødekommet en begæring fra aktionærerne om aktindsigt efter forvaltningslovens reg-ler om partsaktindsigt, ikke indebar, at aktionærerne kunne klage over SKATs afgørelse over for selskabet.
Heller ikke det forhold, at Skattestyrelsen anbefalede sambehandling af sagerne ved Landsskatteretten, indebærer, at Sagsøger er klage-berettiget.
Sagsøger har desuden påberåbt sig Vestre Landsrets kendelse i UfR 2021.5215 V (MS 35) (med henvisning til Gældsstyrelsens processkrift i sagen – E 94-100). Sagen angik, om der var grundlag for at fremme en konkursbegæring indgivet af Gældsstyrelsen mod et selskab omfattet af Panama Papers-komplekset. Ejeren af selskabet gav møde under sagens behandling og nedlagde påstand om, at konkursbegæringen nægtedes fremme. Både skifteretten og Vestre Landsret tog selskabsejerens påstand under pådømmelse.
11
Spørgsmålet gav ikke anledning til tvist i sagen for skifteretten, der ikke angik spørgsmålet om, hvorvidt hovedaktionæren kunne anses for klage-berettiget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2 (MS 5), eller det for-valtningsretlige partsbegreb, eftersom der ikke var tale om prøvelse af en forvaltningsafgørelse. Det anførte om ” partsstatus i nærværende sag” sigter blot til, at hovedaktionæren – under de foreliggende omstændigheder – havde retlig interesse i konkurssagen, og at han dermed kunne optræde som procespart og udøve partsbeføjelser under domstolenes behandling af konkursbegæringen.
Den omstændighed, at ejerens påstand blev taget under pådømmelse ikon-
kurssagen, fører således ikke til, at Sagsøger kan anses for at være
klageberettiget i relation til selskabetsskattesag, hvori der er truffet en for-
valtningsretlig afgørelse. Det bemærkes herved, at spørgsmålet om, hvor-vidt en fysisk eller juridisk person er klageberettiget, skal afgøres efter skat-teforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, jf. f.eks. SKM2021.619.ØLR (MS 38).
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Der er mellem parterne enighed om, at Sagsøger ikke var den direkte adressat for Skattestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019, som vedrørte skatte-forholdene for det panamanske selskab Udenlandsk virksomhed S.A.
Retten lægger til grund, at Udenlandsk virksomhed S.A. med virkning fra den 26. november 2019 skiftede status i det panamanske selskabsregister fra at være ak-tivt til at være ”suspendido” , og at dette medførte, at selskabets aktiviteter op-hørte, men at selskabet i henhold til panamansk selskabslov i mindst tre år fort-sat var en juridisk enhed. Det lægges derfor til grund, at Udenlandsk virksomhed S.A. som selvstændigt skattesubjekt havde retlig handleevne på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019 og i hele perioden, indtil klagefri-sten udløb den 29. januar 2020, og derfor kunne have påklaget afgørelsen.
Retten finder det ikke godtgjort, at afgørelsen af 29. oktober 2019 vedrørende Udenlandsk virksomhed S.A.s skatteforhold har automatisk eller direkte skattemæs-sig betydning for Sagsøger, og Sagsøgers interesse i sagen som følge af, at der er anlagt en sag mod ham om ledelsesansvar, må anses for værende en afledet økonomisk interesse. Retten lægger herved vægt på, at et eventuelt krav i ledelsesansvarssagen er et erstatningsretligt krav, og ikke et skattemæssigt funderet krav, ligesom Sagsøger under ledelses-ansvarssagen ikke er afskåret fra at anfægte rigtigheden af Skattestyrelsens af-gørelse vedrørende skatteansættelsen i Udenlandsk virksomhed S.A.
12
På denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at Sagsøger har en sådan væsentlig, direkte og individuel interesse i Skattestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019, at han er klageberettiget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at Skattestyrelsen i forbindelse med be-handlingen af klagesagen ikke anfægtede Sagsøgers klageberetti-gelse, og at Skattestyrelsen anbefalede, at selskabets klagesag blev sambehand-let med Sagsøgers klagesag.
Idet der heller ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Landsskatteretten, frifindes Skatteministeriet for de nedlagte påstande.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 60.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
Sagsøger skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 60.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 10-01-2025 kl. 11:00
Modtagere: Sagsøger, Advokat (H) Peter Gerken, Advokat (H) Tony Sabbah, Sagsøgte Skatteministeriet Departementet