Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse, og tiltræder dermed at ankesagen ikke afvises i medfør af retsplejelovens § 368 a

HøjesteretCivilsag3. instans28. januar 2025
Sagsnr.: 124/25Retssagsnr.: BS-34943/2024-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-34943/2024-HJR
Sagstype
Boligretssag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
124/25
Sagsemner
Lejeret
Sagsdeltagere
Rettens personaleMichael Rekling; Rettens personaleKristian Korfits Nielsen; Rettens personaleOliver Talevski; PartsrepræsentantPhillipp Nanning Quedens; PartsrepræsentantIben Lindhardt Fechtenburg

Dom

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt tirsdag den 28. januar 2025

Sag BS-34943/2024-HJR

Udlejer (Boligselskab)

(advokat Iben Lindhardt)

mod

Lejer

(advokat Phillipp Quedens, beskikket)

I tidligere instans er truffet afgørelse af Østre Landsrets 20. afdeling den 4. april 2024 (BS-3978/2024-OLR).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Oliver Talevski og Kristian Korfits Nielsen.

Påstande

Kærende, Udlejer (Boligselskab), har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til landsretten til behandling af boligselskabets principale påstand om sagens afvisning.

Indkærede, Lejer, har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

Ved Boligretten i Odenses dom af 18. januar 2024 (sag BS-26596/2022-ODE) fik Udlejer (Boligselskab) medhold i, at boligselskabet kunne opsige Lejer. Ved dommen tilkendtes Udlejer (Boligselskab) sagsomkostninger med 16.172,22 kr., heraf 15.000 kr. til dækning af advokatud-gifter.   

2

Den 30. januar 2024 anmodede Udlejer (Boligselskab) Procesbevil-lingsnævnet om tilladelse til særskilt kære til landsrettten af det fastsatte sags-omkostningsbeløb til dækning af advokatudgifterne.   

Samme dag oplyste Lejers advokat Procesbevillingsnævnet om, at Lejer havde anket boligrettens afgørelse til landsretten.

Ved mail af 21. januar 2024 oplyste Procesbevillingsnævnet til Udlejer (Boligselskab), at sagsomkostningsbeløbet kunne søges ændret under anke-sagen, og nævnet spurgte, om boligselskabet ønskede at fastholde anmodnin-gen om særskilt kære. Udlejer (Boligselskab) fastholdt ønsket om til-ladelse til særskilt kære. I et brev af 16. februar 2024 oplyste Procesbevillings-nævnet Udlejer (Boligselskab) om, at nævnets tilladelse ikke var på-krævet for, at boligselskabet kunne søge sagsomkostningsbeløbet ændret ved landsretten, og at nævnet derfor på det foreliggende grundlag ikke foretog yderligere i anledning af boligselskabets kæreansøgning. Procesbevillingsnæv-net oplyste endvidere, at såfremt anken måtte blive hævet, og Udlejer (Boligselskab) fortsat måtte ønske, at Procesbevillingsnævnet skulle behandle ansøgningen, skulle boligselskabet rette henvendelse til nævnet igen i umiddel-bar forlængelse af, at anken blev hævet.

Af Lejers ankestævning af 23. januar 2024 fremgår, at hun for landsretten har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod at skulle fraflytte på et senere tidspunkt, der fastsættes af landsretten.

Af Udlejer (Boligselskab)s ankesvarskrift af 21. februar 2024 fremgår, at boligselskabet for landsretten har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært stadfæstelse. Boligselskabet har derudover nedlagt påstand til selv-stændig dom om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse, således at sagsomkostninger til dækning af advokatudgift ændres til 53.750 kr., subsidiært et mindre beløb efter landsrettens skøn dog højere end 15.000 kr.

Den 4. april 2024 traf Østre Landsret beslutning om, at ankesagen ikke afvises. Af retsbogen fremgår:   

Lejer har anket dom afsagt af Retten i Odense den 18. januar 2024 (sag BS-26596/2022-ODE).   

For landsretten har Lejer gentaget sin påstand for by-retten.   

Udlejer (Boligselskab) har påstået afvisning, og har nedlagt selvstændig påstand om forhøjelse af det i byretten tilkendte omkost-ningsbeløb.   

3

Dommeren bemærkede, at der ikke ses at være hjemmel til at afvise an-kesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a, når der er nedlagt en selv-stændig påstand fra indstævntes side. Dommeren besluttede herefter, at ankesagen ikke afvises. Der er herved ikke taget stilling til, om der i øv-rigt ville have været grundlag for at afvise ankesagen i medfør af rets-plejelovens § 368 a.”

Anbringender

Udlejer (Boligselskab) har anført navnlig, at retsplejelovens § 368 a

ikke kan eller skal fortolkes som anført af landsretten i retsbog af 4. april 2024.   

Sagen opfylder materielt betingelserne for at danne afvisningsgrundlag efter retsplejelovens § 368 a. Landsretten er forpligtet til at tage stilling, når påstan-den om afvisning er nedlagt, selv om der desuden er nedlagt selvstændig på-stand vedrørende sagsomkostninger. Dette gælder navnlig, når påstanden er konkret begrundet i Procesbevillingsnævnets afvisning af tilladelse til særskilt kære, når ankesagen verserer, og når landsretten er bekendt hermed.

Det er stødende for retsbevidstheden, hvis en sag, der burde afvises efter rets-plejelovens § 368 a, ikke afvises, alene fordi Procesbevillingsnævnet ikke for ti-den vil meddele tilladelse til særskilt kære af spørgsmålet om sagsomkostnin-ger, dvs. så længe ankesagen verserer.

Sagen bør derfor hjemvises til landsretten til behandling af den principale på-stand om afvisning, jf. retsplejelovens § 368 a.

Lejer har anført navnlig, at der ikke er hjemmel til at afvise an-kesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a, da Udlejer (Boligselskab) har nedlagt en selvstændig påstand.   

Udlejer (Boligselskab) har selv bragt sig i den situation, at retsplejelo-vens § 368 a ikke kan anvendes.

Det er ikke muligt, som Udlejer (Boligselskab) ønsker, at opdele spørgsmålene om dels sagens materielle forhold, dels byrettens sagsomkost-ningsafgørelse. Der er tale om én og samme sag, der skal behandles samlet, og allerede af denne grund er en opdeling som ønsket af Udlejer (Boligselskab) ikke mulig.

Landsrettens afgørelse er korrekt, idet der for landsretten var nedlagt en ny selvstændig påstand om sagsomkostningerne i byretten. Dette gør, at der ikke kunne ske afvisning af sagen, da det i så fald ville skulle være hele ankesagen,

4

der skulle afvises, inklusive Udlejer (Boligselskab)s nye påstand om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse.   

Højesterets begrundelse og resultat

Ved Boligretten i Odenses dom af 18. januar 2024 fik Udlejer (Boligselskab) medhold i, at boligselskabet kunne opsige Lejer. Bolig-selskabet blev ved dommen tilkendt sagsomkostninger med 16.172,22 kr., heraf 15.000 kr. til dækning af advokatudgifter.   

Lejer har anket dommen med påstand om frifindelse, subsidi-ært frifindelse mod at skulle fraflytte på et senere tidspunkt, der fastsættes af landsretten.

Udlejer (Boligselskab) har for landsretten principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært stadfæstelse. Boligselskabet har derudover nedlagt på-stand til selvstændig dom om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse, således at der tilkendes et højere sagsomkostningsbeløb end i byretten til dæk-ning af advokatudgifter.

Landsretten traf den 4. april 2024 afgørelse om, at ankesagen ikke afvises efter retsplejelovens § 368 a. Landsretten henviste til, at der ikke ses at være hjemmel i bestemmelsen til at afvise ankesagen, når Udlejer (Boligselskab) har nedlagt en selvstændig påstand.

Sagen angår, om det var berettiget, at landsretten som følge af den nedlagte selvstændige påstand ikke tog Udlejer (Boligselskab)s afvisningspå-stand til følge.

Af retsplejelovens § 368 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at landsretten kan afvise en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.

Bestemmelsens ordlyd åbner ikke mulighed for, at landsretten kan afvise dele af en ankesag og realitetsbehandle andre dele af ankesagen. Efter ordlyden kan landsretten således alene afvise en ankesag i sin helhed, hvis betingelserne her-for er opfyldt. Der er ikke holdepunkter i lovforarbejderne for en anden forstå-else af bestemmelsen.   

Udlejer (Boligselskab) har som nævnt nedlagt selvstændig påstand om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse, og dette spørgsmål er såle-des en del af ankesagen.

5

Højesteret finder på den anførte baggrund, at det var berettiget, at landsretten ikke tog Udlejer (Boligselskab)s afvisningspåstand til følge.   

Højesteret bemærker, at retsplejelovens § 368 a ikke er til hinder for, at lands-retten af egen drift beslutter at afvise en sag som den foreliggende i sin helhed, dvs. såvel det materielle spørgsmål som sagsomkostningsspørgsmålet, hvis betingelserne herfor i retsplejelovens § 368 a er opfyldt.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse af 4. april 2024.

THI BESTEMMES:

Landsrettens afgørelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger til den anden part eller stats-kassen.

Publiceret til portalen d. 28-01-2025 kl. 13:04

Modtagere: (H) Phillipp Nanning Quedens, Kærende Udlejer (Boligselskab) , (H) Iben Lindhardt Fechtenburg, Indkærede Lejer

Domsresume

Ikke afvisning af anke efter retsplejelovens § 368 a

Ankesag, som omfattede byrettens sagsomkostningsafgørelse, kunne ikke afvises efter retsplejelovens § 368 a

Sag BS-34943/2024-HJR

Kendelse afsagt den 28. januar 2025

Udlejer (Boligselskab)

mod

Lejer

Ved byrettens dom af 18. januar 2024 fik Udlejer (Boligselskab) medhold i, at boligselskabet kunne opsige Lejer. Boligselskabet blev ved dommen tilkendt sagsomkostninger med 16.172,22 kr., heraf 15.000 kr. til dækning af advokatudgifter.

Lejer havde anket dommen med påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod at skulle fraflytte på et senere tidspunkt, der fastsættes af landsretten.

Udlejer (Boligselskab) havde for landsretten principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært stadfæstelse. Boligselskabet havde derudover nedlagt påstand til selvstændig dom om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse, således at der blev tilkendt et højere sagsomkostningsbeløb end i byretten til dækning af advokatudgifter.

Landsretten traf den 4. april 2024 afgørelse om, at ankesagen ikke afvises efter retsplejelovens § 368 a. Landsretten henviste til, at der ikke ses at være hjemmel i bestemmelsen til at afvise ankesagen, når Udlejer (Boligselskab) har nedlagt en selvstændig påstand.

Sagen angik, om det var berettiget, at landsretten som følge af den nedlagte selvstændige påstand ikke tog Udlejer (Boligselskab)s afvisningspåstand til følge.

Højesteret anførte, at ordlyden af retsplejelovens § 368 a ikke åbner mulighed for, at landsretten kan afvise dele af en ankesag og realitetsbehandle andre dele af ankesagen. Efter ordlyden kan landsretten således alene afvise en ankesag i sin helhed, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der er ikke holdepunkter i lovforarbejderne for en anden forståelse af bestemmelsen.

Udlejer (Boligselskab) havde som nævnt nedlagt selvstændig påstand om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse, og dette spørgsmål var således en del af ankesagen.

Højesteret fandt på den anførte baggrund, at det var berettiget, at landsretten ikke tog Udlejer (Boligselskab)s afvisningspåstand til følge.

Højesteret bemærkede, at retsplejelovens § 368 a ikke er til hinder for, at landsretten af egen drift beslutter at afvise en sag som den foreliggende i sin helhed, dvs. såvel det materielle spørgsmål som sagsomkostningsspørgsmålet, hvis betingelserne herfor i retsplejelovens § 368 a er opfyldt.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens afgørelse.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 124/25
Rettens sags nr.: BS-34943/2024-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 123/25
Rettens sags nr.: BS-3978/2024-OLR
Kæret
1. instansRetten i OdenseODE
DDB sags nr.: 122/25
Rettens sags nr.: BS-26596/2022-ODE
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.