Sag om, hvorvidt sagsøgte ApS har krænket sagsøger A/S’ varemærkerettigheder, og i givet fald om sagsøgte ApS skal betale vederlag og erstatning herfor. Sagen indeholder også spørgsmålet om gyldigheden af fire ordmærker tilhørende sagsøger A/S, og hvorvidt markedsføringsloven er overtrådt

1

SØ-OG HANDELSRETTEN

DOM

afsagt den 24. oktober 2023

1. WePack ApS skal anerkende at være uberettiget til og forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” for beskyttelsescovers og beskyt-telsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets i EU.

2

2. WePack ApS tilpligtes at standse enhver fysisk og elektronisk markeds-føring, produktion og salg af beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm un-der betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” i EU.  

3. WePack ApS tilpligtes at betale Panzerglass A/S 70.000 DKK, tillagt pro-cesrenter beregnet fra sagens anlæg og til betaling sker.

WePack har nedlagt følgende påstande:

Overfor Panzerglass’ påstand 1 nedlægges følgende påstande:

Principalt: Afvisning

Subsidiært: Frifindelse

Overfor Panzerglass’ påstand 2-3 nedlægges følgende påstand:

Frifindelse.

Desuden nedlægges følgende selvstændige påstande:

1. Panzerglass tilpligtes at anerkende, at WePacks brug, som fremlagt i sa-gens bilag 11, udgør lovlig, beskrivende brug i overensstemmelse med varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2.

2. Panzerglass’ varemærke VR 2015 00955 PANZER (w) ophæves i sin hel-hed Panzerglass’ varemærke VR 2020 02329 PANSERGLAS (w) ophæves i sin helhed Panzerglass’ varemærke EUTM 012111084 PANZER (w) ophæves i sin helhed Panzerglass’ varemærke EUTM 011799566 PANZER GLASS (w) ophæ-ves i sin helhed

Den del af sagen, som vedrører Panzerglass’ figurmærke EUTM 015815087 PANZER GLASS, har tidligere været udsat på en sag om dette varemærkes fortabelse eller ugyldighed, som verserede ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). Sagen hos EUIPO er nu afsluttet, og den-ne dom udgør derfor en samlet afgørelse af sagen.

Oplysningerne i sagen

Sagens parter

Panzerglass

3

Panzerglass er en virksomhed, der er specialiseret inden for udvikling og salg af produkter til beskyttelse af skærme på smartphones og tablets, og som sælger sine produkter i en række lande, herunder i Danmark. Panzerglass drev tidlige-re virksomhed under navnet Retail Distribution.

Panzerglass markedsfører skærmbeskyttelsesprodukter under varemærkerne ”PanzerGlass” og ”PANZER” . Panzerglass’ skærmbeskyttelsesprodukter sæl-ges i papemballager med sort og orange farve, eksempelvis således:

WePack

WePack driver virksomhed under navnet LuxCase med salg af blandt andet skærmbeskyttelsesprodukter fra følgende hjemmesider:

- www.lux-case.dk med salg til danske kunder

- www.lux-case.no med salg til norske kunder

- www.lux-case.se med salg til svenske kunder

- www.lux-case.fi med salg til finske kunder

Det fremgår af CVR-registeret, at WePacks direktør er Person 1, og at selskabets legale ejer er WePack AB, som ejer 100 % af anparterne.

Af en udskrift fra www.luxcase.dk af 7. oktober 2020 fremgår:

”…

Fortrydelsesret

4

Du har 30 dages fortrydelsesret på varer købt hos Lux-Case International. Denne tidsfrist gælder fra varen er leveret. Du skal for egen regning sende varen tilbage til følgende adresse:

WePack ApS

Ørestads Boulevard 73

2300 København S

Danmark

…”

Panzerglass’ omtvistede varemærker

Panzerglass har påberåbt sig følgende registrerede varemærker:

EUTM 012 111084 – PANZER (ordmærke)

EU-ordmærket PANZER blev registreret 28. december 2010 med prioritet fra 2.

maj 2010 o mfattende varer i klasse 9 i Niceklassifikation en.   

Det er opl yst, at varemærket på ansøgningstidspunktet ikke var ejet af Panzerg-lass.   

5

Der er fremlagt en afgørelse fra EUIPOs Board of Appeal af 3. marts 2016 i en sag mellem Panzerglass og Aurora Group Danmark A/S. På daværende tids-punkt var det Aurora Group, som ejede PANZER-ordmærket.   

Panzerglass påstod under sagen, at EU-ordmærket PANZER var ugyldigt, hvil-ket appelkammeret tog til følge i sin afgørelse:

”…

Reasons

…

Article 7(1)(c) CTMR

…

20 The German word ‘Panzer’ means inter alia ‘sheet or case made of

hardened steel or the like (in particular as protection for battle ships, fighting vehicles, fortifications etc.)’ (see German Duden online dictionary http://www.duden.de/rechtschreibung/Panzer). The invalidity applicant had pointed out this meaning in the proceedings before the Cancellation Division submitting the corresponding extract from www.duden.de as ‘Appendix 1’ on 7 March 2014.

…

23 In light of the above, the expression ‘PANZER’ in the context of portable

electronic devices as well as parts, fittings and accessories for these goods is likely to be understood by the average German consumer as a reference to the nature of these goods which may exhibit protective features to prevent the device from physical damage. This extends to all the goods covered by the contested mark, i.e. the portable electronic devices (‘computers, mobile phones, smart phones and other portable and handheld electronic devices for recording, organizing, transmitting, manipulating and reviewing text, data, image and audio files’), as well as the parts, fittings and accessories for these goods (‘phone charms;

scratch protectors; protective casing and covers for mobile phonessmart

phones, computers and other portable and handheld electronic devices for recording, organizing, transmitting, manipulating and reviewing text, data, image and audio files; holders, cases and covers for mobile phones, smart phones, computers and other portable and handheld electronic devices for recording, organizing, transmitting, manipulating and reviewing text, data, image and audio files; parts, fittings and accessories for mobiles phones, smart phones, computers and other portable and handheld electronic devices for recording, organizing, transmitting, manipulating and reviewing text, data, image and audio files’).

24 In addition, even insofar as the contested ‘phone charms’ in Class 9

themselves do not exhibit features that protect phones from physical damage, they are accessories for phones and, as such, can be specifically made for use together with phones that have such protective features.

6

25 The Cancellation Division considered, however, that the relationship

between the word ‘PANZER’ and the goods in question was not sufficiently direct and specific enough because, essentially, the German word ‘PANZER’ was very commonly used in a military context. While such use may be true, it certainly does not mean that the word ‘PANZER’ is used exclusively in such a way. In biology, for example, the term ‘PANZER’ can denote the hard shell that protects certain animals such as the turtle

(http://www.duden.de/rechtschreibung/Panzer#Bedeutung).

Furthermore, the dictionary entry from www.duden.de cited above confirms that ‘PANZER’ also means ‘sheet or case made of hardened steel or the like’ without an exclusive limitation to a military context.

26 It is, therefore, not material that the mark ‘PANZER’ might be

understood in other ways or used frequently in a different context. On the contrary, according to Article 7(1)(c) CTMR, a sign must be refused registration if at least one of its possible meanings designates a characteristic of the goods concerned (23/10/2003, C-191/01 P, Doublemint, EU:C:2003:579, § 32).

Article 7(1)(b) CTMR

…

29 The mark applied for is ‘PANZER’. There is nothing about the mark

allowing the view to be reached that it is unusual or might have its own meaning which, in the perception of the relevant public, distinguishes the goods offered by the CTM proprietor from those of a different undertaking. A significant part of the relevant German public will understand that the word ‘PANZER’ refers to portable electronic devices as well as parts, fittings and accessories for these goods which exhibit protective features to prevent these goods from physical damage.

Article 7(3) CTMR and 52(2) CTMR

…

34 Consequently, the CTM proprietor’s claim that the contested mark

‘PANZER’ had acquired distinctiveness through use must be rejected because there is no evidence that concerns the relevant German-speaking public within the European Union. In light of this, the question of whether or not the belated evidence submitted by the CTM proprietor before the Board of Appeal should be taken into account is immaterial.

35 The Board, for the reasons given above, considers that the contested

CTM was registered contrary to Article 7(1)(b) and (c) CTMR in conjunction with Article 7(2) CTMR and, therefore, must be declared invalid.

36 Given that the contested CTM is declared invalid in its entirety, it is

unnecessary to consider the invalidity applicant’s argument concerning

7

the validity of the partial transfer and the creation of the contested CTM in Class 9.

37 For these reasons, the appeal is upheld.

…”

Appelkammerets ugyldighedsafgørelse blev herefter indbragt for Den Europæ-iske Unions Domstol (EUD). Under sagsbehandlingen tilbagekaldt Panzerglass sin ugyldighedsanmodning, hvorefter sagen blev hævet, og varemærket beva-rede sin status som registreret.

Varemærket blev efterfølgende overdraget til Panzerglass. Der er ikke fremlagt dokumentation, som nærmere belyser grundlaget for overdragelsen.

EUTM 011799566 – PANZER GLASS (ordmærke)

Den 8. maj 2013 indgav Panzerglass en ansøgning til Kontoret for Harmonise-ring i det Indre Marked (Varemærker og Design) (herefter KHIM) med anmod-ning om registrering af ordmærket PANZER GLASS i EU. Varemærket blev registreret den 13. december 2013 med 10 års gyldighed fra ansøgningsdatoen.

Om ordmærkets gyldighed er fremlagt en afgørelse fra EUIPOs Board of Appe-al af 30. september 2020 i en sag mellem Panzerglass og TechAmmo ApS. Af afgørelsen fremgår:

”…

Summary of the facts

…

7 In response to the cancellation request based on descriptiveness under Article 7(1)(c) EUTMR, the EUTM proprietor claimed distinctiveness acquired through use pursuant to Article 59(2) EUTMR and submitted ample evidence.

…

Reasons

15 The appeal is well founded.

Article 7(1)(c) EUTMR in conjunction with Article 59(1)(a) EUTMR

16 Pursuant to Article 7(1)(c) EUTMR in conjunction with Article 59(1)(a)

EUTMR, an EU trade mark shall be declared invalid if it was registered for goods or services for which the mark exclusively consists of signs or indications which may serve, in trade, to designate the kind, quality, quantity, intended purpose, value, geographical origin or the time of production of the goods or the rendering of the services, or to designate any other characteristics of the goods or services.

8

17  For the purposes of Article 7(1)(c) EUTMR it is necessary to consider, on

the basis of a given meaning of the sign in question, whether the relevant public will immediately and without reflection perceive a direct and specific link between the meaning of the sign and the categories of goods or services in respect of which registration is sought (27/02/2002, T-106/00, Streamserve, EU:T:2002:43, § 44).

18 In cancellation proceedings, the examination is limited to the legal

grounds, facts and arguments raised by the parties, subject to what forms part of the common or general knowledge, Article 95(1), 3rd sentence, EUTMR. The burden of proof lies with the cancellation applicant who challenges the invalidity of the mark and it is for him to invoke the specific facts which call the validity of that mark into question (13/09/2013, T-320/10, Castel, EU:T:2013:424, § 28).

19 The relevant date for assessing absolute grounds for invalidity is the

filing date of the contested mark (23/04/2010, C-332/09 P, Flugbörse, EU:C:2010:225, §§ 41- 45; 24/09/2009, C-78/09 P, Bâteaux Mouches, EU:C:2009:584, § 18).

20 The Board notes from the outset that the cancellation applicant has not

submitted any evidence in support of the alleged descriptive meaning of the contested mark, let alone of any descriptive use in relation to the relevant goods. Apart from relying on the existence of a German word ‘Panzer’, claimed to originate from the French word ‘pancier’, and an English word ‘glass’, it has not specified any language in which the combination of the two words would be perceived as meaningful. In particular, there is no evidence of the alleged use of the German word ‘Panzer’ as synonymous of ‘hard to penetrate’ or ‘protected’ in any Member State or that the word ‘Panzerglas’ has become generic for protective cases in Danish as purportedly held by the Danish Patent and Trade Mark Office.

21 The assessment of the contested mark is therefore to be based on its

lexical meaning alone, as established in generally accessible dictionaries.

German meaning

22 In German, the word ‘Panzerglas’ describes a bullet proof security glass

made of several layers (‘aus mehreren Schichten bestehendes Sicherheitsglas’ - https://www.duden.de/rechtschreibung/Panzerglas). There is no indication that such meaning could be descriptive of ‘protective cases and shields for laptops, mobile telephones, smartphones, internetphones and tablets’ in Class 9. The protective cases and shields for electronic devices serve the purpose of protecting electronic devices designed to accompany their users wherever they go and to be used in all sort of places and conditions from stains, scratches or other damage. These devices are not known to be attacked by

9

shelling. They are also not known to serve as protection against bullets. Regardless of whether or not the Germanspeaking consumer perceives the contested mark as a misspelling of the word ‘Panzerglas’, he has no reason to understand the word as describing specific characteristics of such cases and shields. The mere fact that a word has a lexical meaning does not in itself suffice to consider it as descriptive within the meaning of Article 7(1)(c) EUTMR (10/10/2018, T-93/16, Vanguard, EU:T:2018:671, § 37).

23 For the sake of completeness, the Board adds that the examples of an

alleged descriptive use relied upon by the Office in the objection of 28/05/2013 raised against the registrability of the sign only confirm these findings, since they refer to use of the word ‘Panzerglas’ in relation to its manufacture and as protection against burglary and shelling.

24 The assessment of the individual components ‘PANZER’ and ‘GLASS’

does not give a different result.

25 ‘PANZER’ in German has four meanings, namely ‘armour’

(‘[Ritter]rüstung, feste [metallene] Umhüllung für den Körper als Schutz bei feindlichen Auseinandersetzungen oder im Turnier’), ‘shell’ in the meaning of carapace of a tortoise or turtle (‘harte, äußere Schutzhülle bei bestimmten Tieren, besonders den Weichtieren’), a shield of steel or iron, in particular to protect battle ships and the like (‘Platte, Gehäuse aus gehärtetem Stahl, Eisen u. Ä. (besonders zum Schutz von Kriegsschiffen, Kampffahrzeugen, Befestigungen usw.)’) and ‘tank’ in the meaning of a heavy armoured fighting vehicle (‘gepanzertes, meist mit einem Geschütz und Maschinengewehren ausgerüstetes, auf Ketten rollendes Kampffahrzeug’ -

https://www.duden.de/rechtschreibung/Panzer). Apart from general allusions to the protection of humans, animals or fighting vehicles, none of these meanings bears any direct and specific relation to the goods at hand. In particular, there is no indication that ‘Panzer’ is synonymous of ‘protected’ in German.

26 The word ‘GLAS’, as its English equivalent, denotes in German a hard,

brittle substance, typically transparent or translucent. However, when used in a combined form in trade marks, it may also refer to plastics that have glass-like properties such as ‘Plexiglas’ (‘glasartiger, nicht splitternder Kunststoff’) or are made of glass fibers such as ‘Fiberglas’ (‘Material, das aus Kunststoff und Glasfasern hergestellt wird’), as pointed out by the EUTM proprietor for the corresponding English usage.

27 The combination of both words therefore may at best allude to

protection and glass-like properties but does not, as a whole, convey a clear meaning that German-speaking consumers would readily understand as describing any characteristics of the contested goods.

10

English meaning

28 With regard to the English-speaking public, the Board observes that

‘PANZER GLASS’ as such is not an existing English word. In English, the only lexical meaning of ‘PANZER’ is that of ‘a German armoured unit’ as in ‘panzer divisions’

(https://www.lexico.com/definition/panzerwhich), which combined with ‘GLASS’ does not make any sense irrespective of whether ‘GLASS’ is understood as ‘a hard, brittle substance’ or as referring to plastics of glass-like properties (s. para. 26).

29 The two printouts from the website of the EUTM proprietor submitted

by the cancellation applicant in the course of the cancellation and appeal proceedings cannot call these findings into question because they only show trade mark use of the word ‘PANZER GLASS’.

30 To sum up, ‘PANZER GLASS’ is meaningless for the English-speaking

consumer. With regard to the decision of the Danish Patent and Trade Mark Office, it suffices to note that, apart from the fact that it has not been submitted, the cancellation applicant has not brought forward any argument let alone evidence with regard to the meaning of the sign in Danish.

Article 7(1)(g) EUTMR

…

38 To conclude, the mark was not registered in breach of Article 7(1)(c) and

(g) EUTMR. The contested decision must be annulled and the cancellation request is to be rejected. The mark remains on the Register.

…”

VR 2015 00955 – PANZER (ordmærke)

Den 20. februar 1985 indgav Virksomhed ApS ansøgning om registrering af ordmærket ”PANZER” for alle varer omfattet af Niceklassifikationens klasse 9 til Patent- og Varemærkestyrelsen. Ordmærket blev registreret den 10. januar 1986 under varemærkenummer VR 1986 00159.

Varemærket blev herefter opdelt, således at varemærket VR 2015 00955 blev udskilt fra VR 1986 00159 for så vidt angår vareklasse 9 i Niceklassifikationen.

Ved en foreløbig afgørelse af 21. maj 2013 meddelte Patent- og Varemærkesty-relsen et foreløbigt afslag på registrering af varemærket PANZER grundet manglende særpræg. Af afgørelsen fremgår:

”…

Svar på din ansøgning om varemærket PANZER

11

Vi har undersøgt din ansøgning og må desværre meddele dig, at vi ikke umiddelbart kan registrere mærket, da vi mener det mangler særpræg for de ansøgte varer.

…

Begrundelsen for at varemærket mangler særpræg

Et mærke mangler særpræg, hvis det kan beskrive de ansøgte varer og tje-nesteydelser, eksempelvis deres art eller andre egenskaber ved dem.

Dit mærke PANZER, betyder oversat fra tysk ”panser” hvilket defineres som ” svært gennembrydeligt, beskyttende materiale… ”. Det er styrelsens faste udgangspunkt, at den danske omsætningskreds forstår tyske ord. Dette gør sig i særdeleshed gældende i tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om et kort og ret almindeligt ord, der endvidere i høj grad ligner det dan-ske.

For ”beskyttelsesfilm af plastik eller glas særligt tilpasset til computere, tablets, smartphones, mobiltelefoner og mp3afspillere ” i klasse 9, er det således vores vurdering, at dit mærke mangler særpræg, da det kan angive varernes art, nemlig at disse består i et svært gennembrydeligt, beskyttende materiale, altså et panser.

…”

Der er ikke fremlagt yderligere vedrørende ovennævnte sag.

WePack har fremsat et anbringende om, at VR 2015 00955 er ugyldigt, blandt andet fordi en varemærkeregistrering ikke kan udvides til at omfatte varer, som ikke fandtes på ansøgningstidspunktet, og at accept af en sådan praksis i givet fald strider mod varemærkelovens formål og principper.

Til støtte herfor har WePack fremlagt et nyhedsbrev fra Patent- og Varemærke-styrelsen af 20. november 2013 og et brev fra Patent- og Varemærkestyrelsen til Ankenævnet for patenter og varemærker af 2. juni 2017 vedrørende varemærket PANZER, hvori styrelsen argumenterer for, at registrerede varemærker godt kan omfatte varer, som registreringen tilføjes til varens Nice-klassifikation.

EUTM 015524317 (figurmærke)

Panzerglass indgav den 9. juni 2016 ansøgning til EUIPO om registrering af føl-gende figurmærke:

12

Figurmærket blev registreret den 21. februar 2018 og angår vareklasse 9 og 21 i Niceklassifikationen.

EUTM 015815087 (figurmærke)

Den 9. september 2016 indgav Panzerglass ansøgning til KHIM om registrering af følgende figurmærke:

Figurmærket blev registreret den 2. februar 2018. Om figurmærkets dæknings-område fremgår af registreringsbeviset blandt andet:

”…

DA – 9

Beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartp-hones, internettelefoner og tablets ingen af foranstående varer er fremstillet af glas.

DA – 21   

Glas til computer, mobiltelefoner, smartphones og andre bærbare og hånd-holdte elektroniske anordninger til optagelse, organisering, transmission, redigering og gennemgang af tekst-, data-, billede- og lydfiler; Kemisk styrket eller kemisk styrkbart glas til frontpaneler på displays til compute-re, mobiltelefoner, smartphones og andre bærbare og håndholdte elektroni-ske anordninger

…

Kemisk styrket eller kemisk styrkbart glas til frontpaneler på displays til elektronisk udstyr inklusive computere, mobiltelefoner, smartphones og andre bærbare og håndholdte elektroniske anordninger til optagelse,

…

Glas til elektroniske anordninger inklusive computere, mobiltelefoner, smartphones og andre bærbare og håndholdte elektroniske anordninger til

13

optagelse, organisering, transmission, redigering og gennemgang af tekst-, data-, billede- og lydfiler

…”

Ved afgørelse af 22. februar 2022 opretholdt EUIPO figurmærkets gyldighed.

VR 2020 02329 – PANSERGLAS (ordmærke)

Panzerglass indgav den 14. december 2016 en anmodning til Patent- og Vare-mærkestyrelsen om registrering af ordmærket ”PANSERGLAS” vedrørende varer i klasse 9 i Niceklassifikationen.

Den 28. februar 2017 meddelte Patent- og Varemærkestyrelsen et foreløbigt af-slag på anmodningen og anførte blandt andet, at varemærket er vildledende:

”…

Svar på din ansøgning om varemærket PANSERGLAS

…

Vi kan desværre ikke umiddelbart registrere dit varemærke. Begrundelsen er, at mærket er vildledende.

…

Begrundelsen for at varemærket er vildledende

Dit mærke består af ordet PANSERGLAS. Ordet PANSERGLAS er en al-mindelig betegnelse for skærmfiltre, covers og lignende, se dokumentation herfor i bilag A. Ved PANSERGLAS forstås således en ekstra skærm / filter / cover i form af glas som kan fastmonteres på telefoner og tablets, hvori glasset har til formal at beskytte enheden mod ridser på den originale, bag-vedliggende, skærm.

Det fremgår af din varefortegnelse, at "ingen af foranstående varer er fremstil-let af glas eller panserglas". Dit mærke er derfor vildledende for ”skærmfiltre, beskyttelsescovers, beskyttelsesfilm, skærmbeskyttere og dele og tilbehør til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets” , da mærket vil give forbrugeren en forkert opfattelse af varernes art og beskaf-fenhed, nemlig at de netop er lavet af / består af glas.

…”

Styrelsens brev var som bilag A vedlagt følgende:

14

Panzerglass anmodede herefter styrelsen om at genoverveje sagen, hvorefter styrelsen den 2. december 2017 fremsendte endnu et foreløbigt afslag:

”…

Du bad os i dit brev fra den 28. juni 2017 overveje sagen igen. Du har øverst på side 2 i dit brev henvist til, at panserglas er en særlig glastype på flere cm., som anvendes til skudsikre vinduer. Da panserglas således er ualmin-deligt tykt og tungt, vil forbrugere ikke blive vildledt til at tro, at de ansøg-te varer er fremstillet af panserglas.

Vi er enige i, at forbrugere ikke vil antage, at varerne er lavet af den type af

panserglas, som du omtaler, og som på ordnet.dk er forklaret som"skudsik- 

kert glas opbygget af flere lag glas’’.

15

Derudover henviser du til, at panserglas ikke er beskrivende for de ansøgte varer, da de ikke kan være lavet af panserglas i den ovenfor nævnte betyd-ning.

Det følger af EU-Domstolens afgørelse i C-191/01 P vedrørende mærket DOUBLEMINT, at hvis et mærke har flere betydninger, mangler det sær-præg, hvis det i blot en af dets betydninger kan beskrive noget ved de an-søgte varer.

…

Vi fastholder fortsat, at PANSERGLAS er gået hen og blevet en almindelig generisk betegnelse for skærmbeskyttelse til telefoner og andre elektroniske medier med en skærm, vi henviser til de tidligere fremsendte eksempler i bilag a samt de yderligere fremlagte eksempler i bilag b.

Derudover har vi i bilag c vedlagt bevis for, at PANSERGLAS ikke kun bli-ver lavet af glas, men at PANSERGLAS også bruges beskrivende om varen ’’beskyttelsesfilm” , selvom det ikke er lavet af glas. Da det tillige fremgår af bilag c, at ’’beskyttelsesfilm” desuden kan være lavet af glas, er PAN-SERGLAS således beskrivende for ’’beskyttelsesfilm” , uanset om beskyttel-sesfilmen er lavet af glas eller ej.

…”

Den 28. marts 2018 afsagde Sø- og Handelsretten dom i en sag mellem Panzerg-lass og Virksomhed IVS, hvori Panzerglass havde nedlagt påstand om, at Virksomhed IVS skulle forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af ”PanserGlas” , ”panserglas” , ”PanzerGlas” , ”Panzerglas” og ”Panzerglasset” for beskyttelses-covers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettele-foner og tablets.   

Følgende fremgår blandt andet af rettens begrundelse og resultat:

”…

Der er ikke rejst spørgsmål om ugyldighed/fortabelse af det EU-varemærke, ”PANZER GLASS” , som Panzer Glass A/S fik registreret den 13. december 2013 i blandt andet vareklasse 9.

Med henvisning til sit registrerede EU-varemærke har Panzer Glass A/S an-lagt nærværende sag med henblik på, jf. Panzer Glass A/S’ påstande 1 og 2, at forbyde Virksomhed IVS at gøre brug af fem nærmere angivne betegnelser for beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til mobiltelefoner mv.

Af disse fem betegnelser har Virksomhed IVS, jf. Virksomhed IVS' endelige påstan-de, ikke indsigelser imod Panzer Glass A/S’ påstande for så vidt angår tre af betegnelserne, ”PanzerGlas” , ”Panzerglas” og ”Panzerglasset” . Retten tager på dette grundlag Panzer Glass A/S’ påstande til følge med hensyn til Virksomhed IVS' brug af disse betegnelser.

16

Som det er tilfældet med de nævnte tre betegnelser må også betegnelserne ”PanserGlas” og ”panserglas” efter almindelige varemærkeretlige princip-per anses for forvekslelige med Panzer Glass A/S’ registrerede varemærke. Herefter og da de foreliggende Googlesøgeresultater og øvrige bevismæs-sige forhold, som Virksomhed IVS har henvist til vedrørende brug af ”panserg-las” for beskyttelsesglas til mobiltelefoner, tablets mv., og som tidsmæssigt relaterer sig til efter registreringen og ibrugtagningen af Panzer Glass A/S’ varemærke i 2013, ikke i sig selv giver Virksomhed IVS et retmæssigt grundlag for at gøre erhvervsmæssig brug af disse mærkebetegnelser, vil en sådan brug være i strid med Panzer Glass A/S’ varemærkeret og rettigheder i henhold til markedsføringsloven. Panzer Glass A/S’ påstande tages derfor til følge også med hensyn til betegnelserne ”PanserGlas” og ”panserglas” .

…”

Det er oplyst, at da Patent- og Varemærkestyrelsen blev bekendt med dommen, traf styrelsen afgørelse om at registrere ordmærket PANSERGLAS.   

Da styrelsen efterfølgende blev bekendt med, at dommen var blevet anket, genoptog styrelsen sagen og satte den i bero på landsrettens afgørelse.   

Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 14. september 2020, at Virksomhed IVS tog bekræftende til genmæle under ankesagen.

Ved brev af 12. oktober 2020 meddelte Patent- og Varemærkestyrelsen, at va-remærket PANSERGLAS nu var registreret på baggrund af landsrettens dom.

Om gyldigheden af PANSERGLAS-ordmærket fremgår desuden af Sø- og Handelsrettens dom af 30. august 2021 blandt andet:

”…

Rettens begrundelse og resultat

…

Retten finder af de grunde, der er anført af EUIPO samt efter bevisførelsen for Sø- og Handelsretten ikke grundlag for at tilsidesætte det danske vare-mærke ”PANSERGLAS” som ugyldigt. Retten bemærker herved, at det på grund af de væsentlige fonetiske, konceptuelle og visuelle ligheder mellem ”PANZER GLASS” og ” PANSERGLAS” ville gøre beskyttelsen af EU-varemærket illusorisk, hvis man ophævede det danske varemærke. Retten finder det herved ikke godtgjort, at det danske mærke skulle mangle op-rindeligt særpræg, ligesom retten heller ikke finder det godtgjort, at de om-tvistede varemærker skulle have mistet deres varemærkestatus ved dege-nerering.

…”

WePacks markedsføring

17

Panzerglass har fremlagt en række udskrifter af www.luxcase.dk af 14. april 2020, hvor skærmbeskyttelsesprodukter markedsføres under forskellige beteg-nelser:

Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst:

”…

Højkvalitets panserglas fra ENKAY til OnePlus 5T giver den bedste beskyt-telse af sin skærm. Her med hvid kant.

…”

Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst:   

”…

18

Cover til Motorola Moto G5 i et unikt støvfri design, der er fremstillet af pastik og silikone.

…”

Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst:

”…

Pansercover til Huawei Mate 10 Lite. Kombineret plastik og silikone. Ultra stødsikrede hjørner. Støttefod. Sort og rosa guld.

…”

Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst:

”…

iPhone X cover. Panser beskyttelsesetui, silikone og plastik, stødsikker.

19

…”

Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst:

”…

Lodbrog pansret hybridcover til OnePlus 3 med indbygget kickstand. Be-skytter din smartphone mod både ridser og skrammer og mod stød og slag. Fås i mange forskellige farver!

…”

Heroverfor har WePack fremlagt en række yderligere udaterede udskrifter fra www.luxcase.dk, herunder eksempelvis:

20

Annoncen for MOCOLO Sony Experia XA2 Ultra glas indeholder blandt andet følgende tekst:

”…

Beskrivelse

…

Bemærk at dette panserglas IKKE er af mærket PANZER, der er et registre-ret varemærke ejet af Panzer Glass A/S

…”

21

Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst:

”…

Skærmfilm i hærdet glas også kaldet glas, beskytter din Huawei Y5 eller Huawei Y6 mod hverdagens krammer og ridser.

…

Bemærk at dette panserglas IKKE er af mærket PANZER, der er et registre-ret varemærke ejet af Panzer Glass A/S

…”

Parternes korrespondance

Den 5. december 2019 sendte PanzerGlass’ advokat et brev til WePack, hvoraf fremgår:

”…

Jeg retter henvendelse til jer på ny på vegne af mine klienter Retail Distri-bution A/S, Virksomhed ApS og Panzerglass A/S. Mine klienter står bag den succesfulde og velkendte skærmbeskyttelse til mobiltelefoner og tablets kaldet PANZER GLASS, hvilket de har specialiseret sig i at udvikle og sælge.

Mine klienter er blandt andet indehaver af følgende varemærkerettigheder gældende i Danmark:

- EUTM 012111084, PANZER <w>

- EUTM 015524317, PANZER Ultimate Device Protection <fig>

- VR 2015 00955, PANZER <w>

- EUTM 011799566, PANZER GLASS <w>

- EUTM 015815087, PANZER GLASS <fig>

…

Mine klienter er netop blevet opmærksomme på, at I på jeres hjemmeside https://luxcase.dk/oneplus-5t-enkay-full-sides-tempered-glass-screen-

22

protector-white.html markedsfører beskyttelsesglas til mobiltelefoner og tablets under betegnelserne ”Panserglas” og ”Pansercover” .

Ovennævnte brug af betegnelserne ”Panserglas” og ”Pansercover” er for-vekslelig med mine klienters varemærke PANZER GLASS, ligesom brugen medfører en risiko for udvanding af mine klienters varemærke.

Der er derfor tale om en varemærkekrænkelse i henhold til varemærke-lovens § 4.

Mine klienter er derfor berettiget til at forbyde jeres ulovlige handlinger i medfør af varemærkelovens § 4, og mine klienter er desuden berettiget til at kræve erstatning efter varemærkelovens § 43.

…

Da det, jeres brug taget i betragtning, burde være muligt at finde en pas-sende løsning, uden at indlede en overflødig identisk retssag imod jer, har mine klienter derfor instrueret mig i at give aktører som jer selv én chance for at skrinlægge konflikten frivilligt – skulle I, og andre aktører for den sags skyld, mod forventning, stadig nægte at samarbejde, har jeg fået in-struks på at indlede retssager imod jer.

…”

Af en e-mail af 2. marts 2020 fra Vidne 1 til PanzerGlass’ advokat frem-går blandt andet:

”…

Så havnede den alligevel på mit bord. De fleste af denne type sager stopper som regel før. Det skyldes typisk at advokaten som udgangspunkt vil be-skytte sin klients interesser og forhindre unødig skade. Et hensyn som du åbenbart har valgt ikke at tage.

…

Da vi ikke er interesserede i at blive forvekslet med din klients produkt, el-ler forvirre forbrugerne, har vi nu tilføjet følgende til tusindvis af relevante produktbeskrivelser: “Bemærk at dette panserglas IKKE er af mærket PANZER, der er et registreret varemærke ejet af Panzer Glass A/S”    

Jeg er overbevist om at din klient vil blive henrykt over denne, for alle par-ter, fremragende løsning.   

Hvad angår betegnelsen “panser cover” ophører denne praksis såfremt vi får en dom imod os. Det vil i så fald betyde at du, i første omgang, skal få retten til overhovedet at ville tage stilling til spørgsmålet, hvilket du jo ikke har haft success med på det seneste. Dernæst skal du overbevise retten om en ekstrem udvidende fortolkning af din klients beskyttelse.   

Skulle din klient, mod forventning, være interesseret i yderligere udvan-ding af sit varemærke, vil jeg foreslå at de tager imod din fine juridiske an-befaling og får spørgsmålet prøvet ved en domstol.

23

…”

Ordbøger

Der er fremlagt en række ordbogsudskrifter til belysning af betydningen af de omtvistede ord.

Af en udskrift fra www.ordnet.dk af 15. juni 2020 fremgår blandt andet:

Af en udskrift af www.lex.dk af 4. maj 2021 fremgår blandt andet:

24

Ordbogsdefinitionen af panserglas hos www.denstoredanske.lex.dk blev opret-tet i 2009 og blev ændret 11. juli 2017 og 1. november 2017:

25

Om baggrunden for, at www.denstoredanske.lex.dk indeholder flere versioner vedrørende panserglas er fremlagt en e-mail af 18. september 2017 fra Panzerg-lass’ advokat til Gyldendal A/S, hvoraf fremgår blandt andet:

26

”…

Jeg retter henvendelse til jer på vegne af min klient Retail Distribution A/S og Virksomhed ApS.   

Retail Distribution A/S står bag det succesfulde og velkendte beskyttelses-cover til mobiltelefoner og tablets kaldet PANZER GLASS.   

Min klient er som led i en verserende retssag, vedrørende brug af PAN-SERGLAS, blevet præsenteret med et udskrift af et opslag i jeres onlinever-sion af Den Store Danske. (Se vedlagte). Dette opslag udgør en helt konkret og truende risiko for udvanding af min klients varemærke, hvorfor jeg må insistere på, at I omgående fjerner den senest tilføjede passage. Jeg vil be-mærke, at det fremgår af varemærkelovens § 11, at udgiveren af ordbøger er forpligtet til at sørge for, at der ikke gengives ord uden angivelse af, at der er tale om en henvisning til et varemærke.

Jeg kan desuden se, at dette opslag er blevet ændret efter denne konkrete retssag startede. Da der er stærke indikationer på, at det er min klients modpart som har anmodet jer om at acceptere den konkret foreslåede æn-dring, skal jeg hermed også bede jer oplyse ændringsforløbet, herunder hvem der har anmodet om ændringen.

…”

Gyldendal A/S svarede den 1. november 2017:

”…

Jeg har slettet den passage i artiklen om panserglas, som du henviser til. Den er blevet tilføjet på baggrund af en henvendelse fra en læser (Person 2), der pegede på brugen af ordet i forbindelse med tablets mv. Der vil sandsynligvis gå nogle dage, før du kan se den opdaterede version af ar-tiklen pga. sidens cache. Men den udgøres altså nu af blot første afsnit, så-ledes som den gjorde tidligere.

…”

Person 2 ejede 20 % af selskabet TechAmmo ApS, som på daværende tidspunkt var involveret i en retssag mod Panzerglass, som blev afgjort ved Sø-og Handelsrettens dom af 30. august 2021.   

Desuden er fremlagt udskrifter fra www.denstoredanske.lex.dk af 4. maj 2021 vedrørende ordene akrylglas, plexiglas og vinduesglas.

Om brugen af de omtvistede betegnelser før 8. maj 2013 (oprindeligt særpræg)

Af en artikel fra Herning Folkeblad af 6. april 2010 fremgår:

”…

Imponerende trykskærm-ide

…

27

Tre HHX-studerende er godt pa vej til at gore et skoleprojekt til levevej.

Det går stærkt fortiden for Person 3, Person 4 og Person 5 fra Herning, som tilsammen udgør Touch Development.

De tre unge mænd har kvalificeret sig bade lokalt og regionalt og er nu pa vej mod DM-finalen i iværksætterkonkurrencen Young Enterprise.

…

Hårdføre skærm-krav

Den trykfølsomme skærm i Touch Developments forretningside påkræves en vis hårdførhed. Det har de tre unge iværksættere løst ved at skele til in-dustrien.

- På fabrikker er der i forvejen flere steder installeret touch-følsomme skærme. Vi har afsøgt markedet og fået en pris på en løsning i eksempelvis 50 tommer, som er belagt med panserglas. Vores krav til producenten har været, at skærmen skal kunne holde til, at man kaster en stol mod den, uden at den får en ridse, forklarer Person 4.

Han og forretningspartnerne forsikrer, at markedet er tomt for lignende løsninger.

- Det unikke i vores produkt er kombinationen af software og hardware til den her målgruppe, forklarer Person 5

…”

Touch Development er også omtalt i en Børsen-artikel af 19. april 2010, hvoraf fremgår:

”…

Iværksætteri: Svinedrengene fra Fyn vandt iværksætterpris

…

Iværksætterpris fra Young Enterprise til en flok fynske iværksættere i fir-maet Oupiq Toys.

…

Mange kulørte bud

Blandt de mere kulørte bud var Latenight game, der leverede en pakke, som indeholdte alt man skal bruge til at spille alverdens drukspil. Anden-pladsen i konkurrencen gik til Touch Development fra Herning. De produ-cerede trykfølsomme skærme i panserglas, som skulle hjælpe udviklings-hæmmede i hverdagen, og var ifølge overdommeren meget tæt pa det vin-dene hold.

…”

28

Iværksætterkonkurrencen Young Enterprise og virksomheden Touch Devel-opment er også omtalt i en artikel fra Ikast Avis Weekend af 7. maj 2010, hvoraf fremgår:

”…

Skoleelever klar til at starte virksomhed

…

Lidt bedre placering fik Person 3, Person 4 og Person 5 fra Skole, der opnåede en 2. plads ved DM konkurrencen den 16. april.

De havde også kvalificeret sig til DM med firmaet Touch Development, der allerede har faet CVR-nummer og kontorlokaler.

IT-udstyr Tanken er at udvikle software til udviklingshæmmede, der kan have svært ved at kommunikere og bruge almindelig computer-tastatur.

-Vi har fundet en samarbejdspartner og udviklet et software, som vi allere-de har prøvet pa forskellige bocentre med god respons. Vi arbejder med store - gerne 40 tommer - monteret med panserglas, så de mange brugere med motorisk udfordringer kan ramme skærmen uden at ødelægge det.

…”

Derudover er fremlagt en række øvrige artikler om Touch Development og iværksætterkonkurrencen Young Enterprise.   

Der er endvidere fremlagt et udskrift fra CVR-registeret, som viser, at Touch Development var organiseret som et interessentskab, som ophørte den 30. juni 2011.   

Af en artikel fra Politiken af 3. november 2012 fremgår blandt andet:

”…

Computercykel sættes ind mod trængsel

…

Den har en hærværkssikret computer – en tablet-pc – monteret foran. Her kan man betale for at leje den nye pendlercykel via mobilen. Og man kan lytte til musik, læse om det område, man cykler igennem, bestille togbillet, tjekke kulturtilbud, og hvad der nu ellers hældes i softwaren på det køretøj, der vil dukke op i Københavns og på Frederiksbergs gader næste år.

…

Gobike-cyklens computer er forseglet bag panserglas og metal, så den kan holde til lidt af hvert, og selve køretøjet en letvægts aluminiumscykel.

…”

29

Der er fremlagt en række udskrifter fra www.web.archive.org (WayBackMa-chine), herunder en udskrift fra www.gobike.dk/solution af 13. april 2013, som ikke indeholder ordet panserglas.   

Der er desuden fremlagt en udskrift af 30. juni 2023 fra www.blue-line.dk, som leverer tabletcomputere til de omtalte GoBike bycykler. Af udskriften fremgår ikke ordet panserglas.

Der er også fremlagt en række udskrifter fra WayBackMachine, hvor Panzerg-lass har trukket udskrifter fra elektronikforhandleres hjemmesider som disse var indrettet i fjerde kvartal 2011. Der er fremlagt udskrifter fra   

- www.komplet.dk

- www.gatewayshop.dk

- www.ishield.dk

Ordet panserglas fremgår ikke af udskrifterne.

Der er desuden fremlagt en Facebook-søgning vedrørende offentlige profilop-slag i 2012 og 2013 indeholdende ordet panserglas. Søgningen udviser ikke re-sultater i kontekst af mobiltelefoner og elektronik.

Af en række artikler fra blandt andre www.mobilsiden.dk fremgår, hvordan touchskærme fungerer. Eksempelvis fremgår følgende grafik af en artikel fra den Mobilsiden af 25. september 2012:

Panzerglass har også fremlagt en række udskrifter fra elektronikforhandleres hjemmesider, sådan som disse var indrettet i første halvår 2013. Fælles for ud-

30

skrifterne er, at forhandlerne ikke anvender ordet panserglas om skærmbeskyt-telsesprodukter. Forhandlerne er:

- www.mobilcovers.dk

- www.proshop.dk

- www.expert.dk

- www.biltema.dk

- www.elgiganten.dk

- www.iPhoneLuppen.dk

- www.cdon.dk

- www.fona.dk

- www.incover.dk

- www.avXperten.dk

- www.mytrendyphone.dk

Af en artikel fra www.iphoneluppen.dk, som efter det oplyste er udgivet i janu-ar 2013, fremgår:

”…

IPhone 5 cover - Top 10 over de bedste

…

Pro tip: Hvis du vil have maksimalbeskyttelses, så kombinere dit cover med panzerglass.

…”

Ordet ”panzerglass” i ovennævnte artikel var forsynet med et hyperlink til en underside på www.iphoneluppen.dk indeholdende en artikel med overskriften ”Panzerglass til iPhone 5, iPhone 5S og iPhone 5C” . I kommentarsporet til den-ne fremgår følgende kommentar fra Person 6:

”…

NICE TO KNOW

Kan kun bakke op om det er en god ide at investere i e sikkerhedsglas til sin Smartphone.

…

3: Jeg har solgt disse glas i snart 2 år under navnet Bulletproof Screen Protector. Vi anbefaler altid vores kunder at der setter en ”bumper” på for at give den optimale beskyttelse da kanterne er det svageste punkt.

…”

Der er fremlagt en række onlineartikler omhandlende skærmbeskyttelse, som alle er udgivet tidligere end 8. maj 2013. Disse bruger ikke ordet panserglas.   

31

Der er også fremlagt søgninger på InfoMedia, hvor søgningen er begrænset til artikler udgivet mellem 1. januar 2009 og 8. maj 2013. Der er fremlagt søgninger vedrørende   

- ” panserglas”

- ” panserglas mobil”

- ” panserglas telefon”

- ” panserglas skærm”

- ” panserglas iphone”

- ” panserglas samsung”   

Disse søgninger giver ikke resultater omhandlende skærme, udover artiklerne om Young Enterprise og GoBike, som er omtalt ovenfor.

Det er oplyst, at GuardEx var tilstede på markedet i 2013 med følgende pro-dukt, som blev fremvist i fysisk form under hovedforhandlingen:

Der er endvidere fremlagt en række grafer fra Google Trends.

Om brugen af de omtvistede betegnelser efter 8. maj 2013

Tv2 og Go’ morgen Danmark

32

Under hovedforhandlingen blev der afspillet et videoklip fra Go’ morgen Dan-mark af 16. april 2014, hvor programværten tester Panzerglass’ skærmbeskyt-telsesprodukter ved at slå på en mobiltelefon med en hammer.

Til at belyse Go’ morgen Danmarks rækkevidde er fremlagt en artikel fra Tv2 af 29. december 2010, hvoraf fremgår blandt andet, at Go’ morgen Danmark i gen-nemsnit har 700.000 seere om dagen, som bruger knap en time på at se pro-grammet. Af en anden artikel fra Tv2 af 13. april 2015 fremgår blandt andet, at Go’ morgen Danmark har cirka 600.000 daglige seere.

Af en anden Tv2-artikel af 16. april 2014 fremgår:

”…

TV: Person 7 tester gadgets med en hammer

…

Du har sikkert oplevet, at skærmen er blevet smadret på din eller dine ven-ners smartphone på et eller andet tidspunkt. Det at smadre en skærm kan være en generende affære, men ny skærm sikrer sig, at det netop ikke sker.

Danske PanzerGlass koster fra 250 kroner og kan klistres på skærmen.

Glasset sørger for, at din mobil så bliver hele 9 gange stærkere. Vi har tidli-gere testet PanzerGlass i vores webtv-studie.

…”

I forlængelse af indslaget fra Go’ morgen Danmark er fremlagt et Facebook-opslag fra Person 8 af 16. april 2014, hvoraf fremgår:

”…

Der refereres ofte til forhandlerlister pa tv. Jeg har forgæves forsøgt at finde listen omtalt til morgen om 'panserglas' til mobiltelefoner.

…”

Øvrige artikler

Der er fremlagt en række øvrige artikler med omtale af Panzerglass’ produkter, herunder en artikel af 7. april 2015 fra www.stiften.dk, hvoraf fremgår:

”…

En slagsikker millionforretning

…

PanzerGlass fra Hinnerup sælger hærdet beskyttelsesglas, der på små to år blevet det mest solgte mobiltilbehør i Danmark. Det sælges også i milli-onvis i udlandet, og man er kun lige begyndt.

…

Læs også: Fra panserglas på Ebay til sund virksomhed og nyåbnet butik.

…

Næsten skudsikker

33

For panserglasset, man sælger, er stærkt. Ni gange stærkere end alminde-ligt glas og med en tykkelse på 0,4 mm kan det holde til at komme i kambo-lage med et spidst, kilotungt lod tabt fra 60 [centimeters] højde – som det eneste beskyttelsesglas på markedet. Valgte man fra PanzerGlass at lave det 1,9 mm tykt, ville det være skudsikkert.

…

»Det er gået sindssygt stærkt, men da vi startede, havde man ikke set glas på telefoner, og vi er stadig en af de eneste i Danmark, der sælger det. Tim-ingen har været god, og salget har været eksponentielt stigende, så vi har virkelig ramt noget,« lyder det fra Vidne 2, der netop er kommet hjem fra verdens største mobilmesse, MWC, hvor man var i live-tv i Irland med panserglasset og den sorte hammer.

…”

YouTube

Panzerglass har fremlagt en række udaterede udklip fra sin YouTube-kanal ved navn ”PanzerGlass” :   

Trustpilot

Af en uds krift af Panzerglass’ side på www.trustpilot.dk af 24. marts 2020

fremgår en række anmeldelser, herunder blandt andre:

”…

Person 9

Jeg fo rstår simpelthen ikke hvordan det kan være så ringe!

Uden tvivl det ringeste og dyreste panserglas der kan købes for penge.

…”

34

”…

Person 10

Huawei P30 Pro / 360-Beskyttelsescover

Det er jeg seriøst skuffet over.

…”

Internetsøgninger

WePack har fremlagt en række udaterede internetsøgninger vedrørende Pan-zerglass’ konkurrenter, som anvender betegnelserne panser og panserglas om sine skærmbeskyttelsesprodukter. Det er oplyst, at udskrifterne blev indhentet i forbindelse med indlevering af WePacks svarskrift i juni 2021. Eksempelvis er fremlagt følgende udskrift fra www.my-phoneshop.dk:

Følgende fremgår af produktbeskrivelsen:

”…

Panserglas: En betegnelse eller et varemærke?

(Opdatering)

Vi har valgt at ændre teksten i denne produktbeskrivelse, da vi er blevet kontaktet af PanzerGlass’ advokater, der mener at de har rettighederne til at bruge betegnelsen panserglas.

Det er vi absolut ikke enige i, og vi kan se at Patent- og Varemærkestyrel-sen er af samme opfattelse. Der er ingen tvivl om at panserglas er generelle betegnelse for glasbeskyttere til smartphones og tablets i Danmark ,og har været det siden det første beskyttelsesglas (der var en ordentlig klods) kom på markedet.

Men da vi bare gerne vil passe os selv og vores forretning, ønsker vi ikke at bruge tid og penge på den retssag vi bliver truet med, har vi valgt bare at rette teksterne fra panserglas til beskyttelsesglas. Men kun for at få fred, ik-ke fordi vi er enige i påstanden :-)

…”

35

Et eksempel på konkurrenters brug af ordet panser er fremlagt fra www.power.dk, hvoraf fremgår:

”…

Giv din mobiltelefon det rette panser – køb dit nye mobilcover hos PO-WER

Mangler du et nyt og kvalitetssikkert mobilcover, og ønsker du hverken at gå på kompromis med det smarte design, brugervenligheden og det opti-male beskyttelsesniveau? I så fald er du landet det helt rette sted. Så hvorfor vente? Skynd dig at bestille dit mobilcover lige her pa siden, så du kan give din smartphone den rette panserbeklædning.

…”

Panzerglass’ håndhævelse

Panzerglass har fremlagt en række eksempler på håndhævelse af sine vare-mærkerettigheder i perioden 2016 – 2020. Det er oplyst, at der er fremlagt do-kumentation for håndhævelse overfor cirka 145 forskellige personer og virk-somheder.   

Den 28. juni 2023 fremlagde WePack syv eksempler på konkurrerende virk-somheder, som anvendte de omtvistede udtryk i sin markedsføring af skærm-beskyttelsesprodukter, herunder eksempelvis følgende annonce fra www.ThyRep.dk:

Der er ligeledes fremlagt kopier af Panzerglass’ håndhævelsesbreve til disse syv aktører, herunder eksempelvis brev til ThyRep ApS af 26. april 2022.

Onlineforhandlere

36

Panzerglass har udarbejdet og fremlagt en oversigt over 33 danske onlinefor-handlere, som ikke anvender de i denne sag omtvistede betegnelser. Eksempel-vis er fremlagt udskrift af 30. marts 2023 fra www.av-cables.dk, hvoraf fremgår:

Fysiske butikker

Panzerglass har endvidere fremlagt fotos fra 59 forskellige fysiske butikker i forskellige dele af landet, som ikke anvender de omtvistede betegnelser ved markedsføring af skærmbeskyttelsesprodukter. Eksempelvis følgende foto af 25. juli 2022 fra Power i Horsens:

37

Emballage

Panzerglass har også fremlagt fotografier af 34 emballager til skærmbeskyttel-sesprodukter, som ikke anvender de i denne sag omtvistede betegnelser, ek-sempelvis følgende produkt fra Zagg:

38

Amazon

Af en e-mail af 17. februar 2021 fra Amazon til Panzerglass’ advokat fremgår blandt andet:

”…

Confirming that your initial email was passed along to our Legal department and they have been able to come to a decision regarding notices submitted for “Panzer Glass” and “Panzerglas” in EU, which is that we will be accepting claims for these types of products (protective screens) moving forward.

We’ve also had internal teams take action to reverse any past decisions made on notices, as well as allowing these submissions for review moving forward.

…”

Fakturaer og forhandlerliste

Der er fremlagt salgsfakturaer med varemærket ”PanzerGlass” for B2B handel udstedt til danske og tyske aktører i perioden fra december 2014 og frem til au-gust 2017.

Panzerglass har også fremlagt en fortrolig forhandlerliste, hvoraf fremgår blandt andet i hvilke lande Panzerglass er til stede, og hvilke forhandlere som forhandler Panzerglass’ produkter.   

Christiano Ronaldo

Det er oplyst, at Panzerglass omkring 2016/2017 indgik et reklamesamarbejde med Christiano Ronaldo. Som dokumentation er fremlagt blandt andet følgen-de Instagram-opslag af 20. november 2017:

39

Panzerglass har også fremlagt en rapport fra mediebureauet Advice indehol-dende 52 artikler fra danske medier med omtale af samarbejdet med Christiano Ronaldo. Det fremgår blandt andet, at ” Reach”  for kampagnen er 6.194.974.   

Caroline Wozniacki

Som dokumentation for et reklamesamarbejde med Caroline Wozniacki er fremlagt et Instagram-opslag af 1. februar 2018, hvoraf fremgår:

Messedeltagelse

Derudover er fremlagt billeder af Panzerglass’ deltagelse på en række elektro-nikmesser, herunder CES-messen i Las Vegas i 2016 og 2017, IFA-messen i Ber-lin i 2014, 2015, 2016 og 2017 samt GSMA MWC-kongressen i Barcelona i 2017. Illustrativt herfor ses følgende:

40

Forbrugerundersøgelse

I tillæg til den forbrugerundersøgelse, som i sagen er udarbejdet af Analyse Danmark ApS, og som omtales nedenfor straks nedenfor, har Panzerglass frem-lagt sin egen forbrugerundersøgelse.

Syn og skøn

Der er afgivet skønserklæringer af Skønsmand 1 (Dansk Sprognævn) og af Skønsmand 2 (Analyse Danmark ApS).

Skønserklæringen fra Skønsmand 2 er vedlagt denne dom som Bilag 1.

Skønsmand 1 har den 31. oktober 2022 afgivet følgende skønserklæring:

”…

Sprognævnets ordkartotek rummer som udgangspunkt ord der er indlånt i dansk efter 1955. Da såvel panser som pansret (der findes under opslagsor-det pansre) er meget gamle i dansk, findes de ikke i kartoteket. De findes til gengæld i Ordbog over det danske Sprog, der dækker det danske ordforråd fra perioden fra 1700-tallet til ca. 1950 (se opslagene htt-ps://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Panser,2&query=panser og htt-

ps://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Pansre). I det følgende vil ordenepanser,

pansret, panserglas og pansercover blive gennemgået efter tur.

Panser

Det fremgår af Ordbog over det danske Sprog atpanser har flere betydnin-

ger. Den første er ’ beklædning til beskyttelse af (over)-kroppen i kamp, bestaaende af et svært stof med derpaa anbragt jærn ell. af metal alene (sml. Jærnpanser samt Aarb.1867.76ff.94); b r y n j e ; ofte om en rustnings b r y s t - og r y g p l a d e (Moth.P26. PEMüll. 3 226. Sal. 2 XVIII.826) ell. om h e l e r u s t n i n g e n , h a r n i s k e t (1.1)’. Betydning 2 er ’ om beklædning, beskyttende lag, der kan minde om en krigers rustning (sml. Dykkerpanser ) ’ .

Ordbogen angiver også at der findes flere afledte eller billedlige betydnin-

Pansre

Verbet pansre betyder ifølge Ordbog over det danske Sprog ’iføre, forsyne

med panser. Den Danske Ordbog anfører atpansre betyder ’forsyne med (et

41

lag) panser’. Pansret betyder dermed ’som er iført el. forsynet med panser’. Også her er der tale om et relativt udbredt ord, og der er ingen grund til at tro at ordet betyder noget andet end det ordbøgerne anfører.

Panserglas

I Sprognævnets ordkartotek findes ordetpanserglas, der er excerperet fra

Berlingske Tidende 12.12.1975. Citatet lyder: Panserglas for cellevinduer i Vridsløseløse. Panserglas skal hindre de hårdest belastede kriminelle i at flygte fra Vridsløselille. Som citatet viser, bruges panserglas her om en særlig form for glas, jf. den betydning der også findes i Den Danske Ordbog, nemlig ’skud-sikkert glas opbygget af flere lag glas ’ (htt-

ps://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=panserglas&tab=for). I de senere år har panserglas fået en ny betydning, nemlig ’glas som sikrer skærmen på en mobiltelefon, en computer e.l. mod skader’. Det er vanskeligt at svare på hvornår denne brug er kommet ind i dansk, men det ældste belæg vi har

fundet, er dette fra Herning Folkeblad 6.4.2010:På fabrikker er der i forvejen 

flere steder installeret touch-følsomme skærme. Vi har afsøgt markedet og fået en pris på en løsning i eksempelvis 50 tommer, som er belagt med panserglas. Vores krav til producenten har været, at skærmen skal kunne holde til, at man kaster en stol mod den, uden at den får en ridse. Vi kan dog ikke afvise at der findes be-

læg der er ældre. Det er vores indtryk atpanserglas i dag både bruges om

skudsikkert glas og om glas der beskytter en skærm mod fx slag og ridser. Begge betydninger er i dag alment udbredte.

Pansercover

Pansercover findes hverken i Sprognævnets ordkartotek eller i nogen af de gængse dansk-danske ordbøger som vi har undersøgt. I Infomedia, pres-

sens samlede dataarkiv, findes et enkelt belæg påpansercover fra Gorissen-

federspiel.com 21.1.2021. Dette belæg relaterer sig eksplicit til sagen mellem Panzerglass og WePack: Sø- og Handelsretten afsagde den 6. november 2020 kendelse i sagen BS-27851/2020-SHR mellem PANZERGLASS A/S (''PanzerG-lass'') og WePack ApS m.fl. (''WePack m.fl.''). Sagen drejede sig om nedlæggelse af et midlertidigt forbud mod WePack m.fl.s erhvervsmæssige brug af betegnelserne ''panserglas'', ''pansercover'', ''panser cover'', ''panser'' og ''pansret'' for covers og beskyttelsesfilm til skærme på b.la. smartphones og tablets.

Pansercover er formentlig en nyere dannelse hvor efterleddet –cover har be-

tydningen ’omslag, hylster’. Ordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag angi-ver at cover i denne betydning er registreret første gang i 1962 (htt-

ps://dsn.dk/ordbog/noid/cover/). Betydningen afpansercover må være den

samme som panserglas, men vi er ikke bekendt med atpansercover er særlig

udbredt i almensproget.

Vores konklusion bliver på baggrund af ovenstående atpanser og pans- 

re / pansret er udbredte i sproget, og at deres brug ikke er begrænset til mo-

biltelefoner, laptops, tablets og skærmbeskyttelse.Panserglas bruges ofte

om skærmbeskyttelse, men anvendes omtrent lige så hyppigt om skudsik-kert glas. Pansercover er ikke udbredt i almensproget.

42

…”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3, Skønsmand 2 og Skønsmand 1.

Vidne 2 har oplyst, at han kan vedstå sin forklaring fra forbudssagen.

Dog er passagen ” De har brugt et tocifret millionbeløb på markedsføring, og beløbet er større end 10 mio. kr.”  ikke helt præcis, da Panzerglass’ samlede historiske mar-kedsføringsomkostninger i 2020 var væsentlig større end 10 mio. kr. Han esti-merer, at Panzerglass har brugt cirka 100 mio. kr. på markedsføring de seneste 10 år, og at virksomheden vil bruge yderligere 10 mio. kr. i august 2023 og 10 mio. kr. i september 2023 alene på markedsføring.

Han har supplerende forklaret blandt andet, at virksomheden har udviklet sig væsentligt siden november 2020 og nu har cirka 150 medarbejdere og er aktiv i mere end 70 lande.   

Han lærte på MBA-studiet, at der ikke findes et ”alle-segment.” Alligevel mener han, at Panzerglass’ kundesegment må være tæt på et alle-segment, fordi langt de fleste mennesker i dag ejer en smartphone. Det var disse overvejelser, som lå til grund for Panzerglass’ beslutning om at indgå markedsføringsaftaler med Christiano Ronaldo, Caroline Wozniacki og Astralis.   

Markedsføringsaftalen med Astralis, som dengang var verdens bedste CS:GO-hold, skulle ramme det unge kundesegment. Aftalen med Christiano Ronaldo, som løb i cirka tre år, skulle ramme det lidt ældre, mandlige kundesegment, og aftalen med Caroline Wozniacki skulle ramme det lidt ældre, kvindelige kun-desegment.

Det var tilfældigt og heldigt, at aftalen med Caroline Wozniacki blev indgået umiddelbart før hun vandt en stor turnering, hvilket gav god omtale.

Panzerglass har i en årrække deltaget i en række store, toneangivende elektro-nikmesser, herunder blandt andet IFA-messen i Berlin, MWC-kongressen i Bar-celona og CES-messen i Las Vegas.

Panzerglass sælger mange millioner produkter om året, og han estimerer, at Panzerglass’ markedsandel i Danmark er cirka 40 – 50 %. Der foreligger dog ikke undersøgelser vedrørende dette.

43

Konkurrenterne Belkin og Zagg er begge cirka dobbelt så store som Panzerg-lass, hvilket primært skyldes deres størrelse på det amerikanske marked. Otter-Box er også større end Panzerglass.

Primo 2013 var der ikke andre virksomheder, som brugte betegnelserne panser eller panserglas til at beskrive eller markedsføre skærmbeskyttelsesprodukter. Dengang vidste han godt, at det er vigtigt at registrere sit varemærke. Han havde hørt en skræmmehistorie om en anden virksomhed, som havde glemt at registrere sit varemærke i Kina, hvorefter mærket blev taget en anden virksom-hed. Derfor var noget af det første han gjorde at registrere Panzerglass-varemærkerne. Dernæst undersøgte han ledige internetdomæner, og her var Panzerglass også ledigt.   

Han undersøgte tingene grundigt i forbindelse med opstart af virksomheden primo 2013. Hvis der dengang var andre, som brugte kendetegnet Panzerglass eller panserglas, havde han givet sin virksomhed et andet navn. I 2013 kaldte konkurrenterne sine skærmbeskyttelsesprodukter for iCover, GuardEx og Ar-mored Glass.

Efter etablering af virksomheden i 2013 gik der noget tid, før produktet slog igennem. Panzerglass’ produkter medvirkede i et indslag i Go’ morgen Dan-mark i 2014, hvor værten omtalte produktet positivt. Dette øgede efterspørgs-len, men det store gennembrud kom i forbindelse med samarbejdet med Chri-stiano Ronaldo i 2016 og 2017. Samtidig begyndte flere konkurrenter og at bru-ge Panzerglass’ varemærker.

I dag er der færre konkurrenter end tidligere, som anvender ordet panserglas i markedsføringen, hvilket må skyldes Panzerglass’ håndhævelsesindsats. Når de skriver til virksomheder, som krænker Panzerglass’ rettigheder, retter de typisk ind hurtigt.

De forhandlere, som fremgår af den fremlagte forhandlerliste, udgør cirka 90 % af markedet for salg af skærmbeskyttelsesprodukter i Danmark. Den store mar-kedsandel skyldes navnlig, at aktører som Humac forhandler Panzerglass’ pro-dukter.

Han synes ikke, at panserglas er et almindeligt ord, og markedet ser ud til at være enig. Hvis panserglas var et almindeligt, beskrivende ord, ville alle kon-kurrenter og forhandlere bruge ordet, hvilket de ikke gør.

Panzerglass er et kendt brand i Danmark, hvilket er imponerende for et lavin-volveringsprodukt. I kendskabsundersøgelsen fra Analyse Danmark har 11 % svaret uhjulpet, at de kender Panzerglass, hvilket er højt.

44

Panzerglass har bevidst forsøgt at etablere sig som et high-end brand.

Han ved ikke, om Panzerglass har rettet henvendelse til nyhedsmedier med henblik på berigtigelse af betegnelser. Om Panzerglass’ håndhævelsesindsats henviser han til Vidne 3.

Panzerglass har ikke markedsført produkter ved brug af ordene ”panser” , ”panserglas” eller ”pansret” . De har bevidst valgt at markedsføre sig med en-gelske ord, fordi det var start var meningen, at Panzerglass skulle være en glo-bal virksomhed. Derimod har de foretaget omfattende markedsføring ved brug af ”Panzer” og ”PanzerGlass.”    

Emballagen hos Panzerglass’ produkter har stort set været uændret i otte år.   

Han ved ikke, om grunden til, at Virksomhed IVS tog bekræftende til genmæle i landsretssagen, var, at der blev indgået et forlig.

Han er ikke bekendt med konkrete kundesager, hvor kunden ikke har kunnet kende forskel på Panzerglass’ og WePacks produkter, men han ved, at dette er et generelt problem.

Vidne 1 har oplyst, at han kan vedstå sin forklaring fra forbudssagen

med undtagelse af den passage, hvor det fremgår, at WePack har benyttet ordet PanzerGlass stavet med z i sin markedsføring. Dette er forkert og må bero en stavefejl i rettens protokollering af forklaringen.

Han har supplerende forklaret blandt andet, at han er bror til Person 1 og er tilknyttet WePack på ekstern basis. Da Person 1 blev syg, overtog han håndteringen af sagen. Oprindeligt var både WePack ApS og WePack AB parter i sagen, men nu er kun ApS’et part. WePack ApS er et datterselskab til WePack AB, som er helejet af Holdingselskab, som er Person 1's hol-dingselskab.   

WePack ApS blev oprettet i 2016 og har i dag en meget begrænset økonomi og aktivitet. Selskabet bruges primært som en returadresse for WePacks danske kunder på LuxCase-webshoppen. I regnskabsåret 2022 havde selskabet en brut-tofortjeneste på knap 50.000 kr. og et resultatmæssigt underskud på cirka 200.000 kr. Cirka det samme var tilfældet i regnskabsåret 2021.   

WePack har aldrig anvendt ordet Panzer i sin markedsføring. De øvrige beteg-nelser, som Panzerglass påstår er krænkende, er udelukkende brugt beskriven-de. WePack fik ved forbudskendelsen forbud mod at bruge disse ord, hvilket WePack har respekteret. Tidligere brugte de ordene i produkttitler og produkt-

45

beskrivelser. WePacks produkter er generiske produkter uden branding. Derfor er produkttitlerne kun beskrivende.

Da WePack modtog stævningen, trak de en statistik på, hvor mange af deres produkter, som indeholdt de omtvistede ord. I Danmark var det cirka 0,5 % af WePacks cirka 130.000 varenumrene.

WePack har alene brugt ordet panserglas om produkter lavet af glas. Om pro-dukter lavet af andre materialer har de brugt ord som panser, pansret eller lig-nende. Panserglas lyder som noget, der er lavet af glas. Han husker ikke, hvor stor en del af de 0,5 %, som indeholdt henholdsvis panser, pansret osv. Efter Panzerglass’ første henvendelse fik alle relevante produkter tilføjet en passage om, at produkterne ikke hidrørte fra Panzerglass.

WePack har aldrig anvendt Panzerglass’ registrerede figurmærker.   

Interessen for beskyttelse af smartphones er steget gennem årene, særligt efter lanceringen af iPhone 4, som vistnok udkom i 2010.   

WePack bruger eksterne samarbejdspartnere til at lave produktbeskrivelserne. Vedrørende oversættelse har de brugt forskellige løsninger, herunder freelance-re, oversættelser fra leverandøren og maskinoversættelser.   

WePack har aldrig instrueret nogen om at bruge Panzerglass’ varemærker eller at bruge bestemte betegnelser i øvrigt. WePack har heller aldrig brugt stavemå-den Panzer eller PanzerGlass til at skaffe sig trafik via Google AdWords.   

Det er hans opfattelse, at der er færre og færre, som bruger betegnelsen pan-serglas om skærmbeskyttelsesprodukter.

Baggrunden for hans e-mail af 2. marts 2020 til Advokat var, at han gerne ville have en ende på sagen. Hver gang WePack forsøgte at imø-dekomme Panzerglass, stillede Panzerglass blot flere krav. Hans angivelse af ”tusindvis af relevante produkter” var en overdrivelse og ment sarkastisk og skrevet i affekt.   

Han er meget overrasket over Vidne 2's estimat af, at Panzerglass har en markedsandel i Danmark på mellem 40 og 50 %. Han havde selv estimeret mel-lem 20 og 25 %.   

Han ved ikke, hvorfor produktbeskrivelsen for ”Huawei Y6 glas” indeholder ordet skærmfilm.

46

De fleste skærmbeskyttelsesprodukter er hærdede, men kan også være lavet af plast. Han kender ikke fremstillingsmetoden. Hvis producenten oplyser, at produktet er lavet af glas, skriver WePack glas i beskrivelsen.

Han har ikke indgående kendskab til Panzerglass’ produkter.

Foreholdt listen over Panzerglass’ forhandlere kan han ikke svare på, hvor stor en markedsandel disse forhandlere har. Vedrørende online-markedet for skærmbeskyttelse må det være cirka 20 %. LuxCase mangler på listen.   

Han estimerer, at LuxCase har mellem 2 og 5 % markedsandel i Danmark.   

Der står ikke panserglas på de af LuxCases emballager, som er fremlagt i sagen. Panserglas er ikke et engelsk ord eller udtryk.   

Så længe han husker har panserglas været et beskrivende ord for forstærket glas. Dette gælder i hvert fald siden 2013. Panserglas er formentlig ikke altid blevet brugt om mobiltelefoner, men ordet er i mange år blevet brugt på linje med beskyttelsesglas.

Den pakke, som sagsøgers advokat har fremvist under hovedforhandlingen, er ikke afsendt af WePack ApS. Der står WePack ApS på pakken for at gøre det lettere for forbrugerne at returnere pakken til WePacks danske adresse. Det fremgår af WePacks standardbetingelser, som findes på hjemmesiden, at aftale-parten er WePack AB.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at hun er ansat som

jurist hos Panzerglass, hvor hun har været i cirka to år. Før hendes ansættelse var det Patrade, som forestod håndhævelsen af Panzerglass’ varemærkerettig-heder.

Størstedelen af arbejdet består af at beskytte Panzerglass’ varemærkerettighe-der, herunder at overvåge internettet og fysiske butikker for varemærkekræn-kelser. Disse søgninger er faste månedlige opgaver, og de øvrige medarbejdere er instrueret i at holde øje med potentielle varemærkekrænkelser i deres dag-ligdag. Virksomheden anvender mange ressourcer på at uddanne medarbejdere og kunder i korrekt brug af varemærkerne, og virksomheden har en vejledning herom, som udleveres til ansatte og kunder.

Virksomheden har et system for, hvordan varemærkekrænkelser håndteres. Hun sikrer dokumentation for krænkelsen og retter dernæst skriftlig henven-delse til den krænkende virksomhed. Oftest retter virksomheden hurtigt ind, og hun sikrer dokumentation for, at forholdet er bragt i orden.   

47

I den første henvendelse til en virksomhed kræver Panzerglass aldrig erstatning for varemærkekrænkelse. De kræver alene, at virksomheden ophører med at krænke Panzerglass’ varemærkerettigheder.   

Hun har bistået under udarbejdelsen af Panzerglass’ bilag i nærværende rets-sag. Hende og andre ansatte har gennemgået internettet og en række fysiske butikker for varemærkekrænkelser. Undersøgelsen, som er fremlagt i sagen, fandt alene én varemærkekrænkelse.   

De syv krænkelsestilfælde, som WePack har dokumenteret i sagen, har Pan-zerglass rettet fornyet henvendelse til. Nogle af dem havde Panzerglass allerede dialog med, før WePack fremlagde bilaget. Alle syv har nu rettet ind.

Hendes oplevelse med at rette henvendelse til virksomheder er generelt positiv. Enkelte ringer tilbage med uddybende spørgsmål for at få vejledning. Nogle virksomheder frygter, at de efterfølgende vil rangere lavere i søgninger på Google.

I hendes tid hos Panzerglass har der været én virksomhed, som ikke ville rette ind. Denne sag blev overdraget til Panzerglass’ advokat, hvorefter virksomhe-den, MyTrendyPhone, tog bekræftende til genmæle under en landsretssag.

PanzerGlass påtaler ikke redaktionel brug af ordet panserglas. Hvis den redak-tionelle brug har et stærkt kommercielt islæt, tager Panzerglass en venlig dialog med mediet. Hun husker ikke, om Panzerglass har rettet henvendelse til Mere-Mobil.dk.

Hvis PanzerGlass udtaler sig offentligt, vurderes udtalelsen altid først af juri-disk afdeling.

Hun er ikke bekendt med konkrete sager, hvor kunder har forvekslet PanzerG-lass’ og WePacks produkter. Dette kan skyldes, at disse sager håndteres af Pan-zerglass’ kundeservice, som rapporterer til ledelsen og ikke til juridisk afdeling.

Hun ved ikke, om der blev indgået et forlig i landsretssagen mellem Virksomhed IVS og Panzerglass.

Skønsmand 2 har forklaret blandt andet, at han ejer Ana-

lyse Danmark ApS, hvor han har været administrerende direktør siden 2008. Analyse Danmark er et analyseinstitut, som blandt andet laver kvantitative og kvalitative undersøgelser. Han er økonom af uddannelse

Han har ikke været meget inde over spørgsmålene i denne sag, som var god-kendt af retten og dermed stort set fastlåst på forhånd.

48

Undersøgelsen i denne sag er lavet kvantitativt i et onlinepanel, hvor der er ud-trukket 1001 repræsentativt udvalgte personer til at besvare spørgsmål.   

Grunden til, at nogle svarark udviser mindre end 1001 besvarelser, er, at nogle spørgsmål kun stilles, hvis respondenten har givet et bestemt svar tidligere i spørgeskemaet. Grunden til, at nogle spørgeskemaer udviser mere end 100 % besvarelse er, at nogle respondenter har anført mere end ét svar. Analyse Dan-mark grupperer hvert svar ét sted.

Han husker ikke, hvem der skrev teksten om undersøgelsens formål, men han synes, at formålet stemmer godt overens med de stillede spørgsmål.   

Spørgsmål QA spørger, om respondenten har en mobiltelefon. Analyse Dan-mark er blevet bedt om at stille dette spørgsmål.   

Q1 spørger, ”hvad forbinder du med ”panser” ”. På dette spørgsmål er der in-gen respondenter, som har svaret Panzerglass-virksomheden. Det samme gæl-der om spørgsmål Q2. Det er først i spørgsmål Q3, hvor respondenten præsen-teres for stavemåden med z, at der ses svar vedrørende brands. Herved gøres respondenten opmærksom på, at der er forskel på panser og PANZER.

Spørgsmål Q5 spørger, ”hvad forbinder du med panserglas?” . Her svarer 42 % ”skærmbeskyttelse” . Q6 spørger ”hvad forbinder du med PANZER GLASS” . Her svarer 8 % ”virksomheden/brandet Panzerglass” og 35 % svarer ”tele-fon/skærmbeskyttelse” . Hans vurdering er, at 7 % af respondenterne i Q5 har flyttet sig fra skærmbeskyttelse til brandet i spørgsmål Q6.

Respondenterne har i spørgsmål Q6 svaret uhjulpet i fritekst, hvorefter svarene er grupperet af Analyse Danmark. Grupperingerne er lavet af hans kollega på baggrund af dennes bedste skøn. I spørgsmål Q6 er 35 % af svarene grupperet som ”Telefon/skærmbeskyttelse” . Det er svært at sige, om disse respondenter opfatter ”PANZER GLASS” beskrivende eller som en artsbetegnelse. Det kan ikke på baggrund af spørgsmål Q6 hævdes, at PANZER GLASS er blevet en artsbetegnelse for skærmbeskyttelse.

Forbrugere er typisk ikke gode til at stave, når de besvarer spørgeskemaer. Man kan derfor godt forestille sig, at forbrugerne i besvarelsen forveksler ”Panzer” og ”panser” .   

Når man laver lukkede svar, som eksempelvis spørgsmål Q11, vil responden-terne blive styret i en bestemt retning. Man kunne have indlagt ordbogsdefini-tionen af panserglas som en svarmulighed for derved at teste respondenternes umiddelbare indtryk, men der er også risici forbundet med dette. Det er også

49

muligt, at svarmuligheden ”andet” i Q11 opfanger de respondenter, som forstår panserglas i overensstemmelse med ordbogsdefinitionen. Formuleringen af Q11 er ordmæssigt lang, men de fleste vil forstå meningen. Dog kan man ikke være sikker på, at respondenterne forstår, hvad et varemærke er.

Han mener, at han tidligt i forløbet gav udtryk for, at spørgsmålene kunne være ledende. Dette skyldes, at der mange gange spørges til ”panser” og ”panzer” . Spørgsmål Q1 spørger til ”panser” , men Q3 spørger til ”PANZER” , hvorved respondenterne forstår, at forståelsen af ”panser” som vedrørende politiet ikke var ”rigtig.” Respondenten bliver også her gjort opmærksom på, at der er for-skel på PANZER og panser, ligesom det kan gøre en forskel, at PANZER skri-ves med versaler.

Ved spørgsmål Q4, som spørger til ”pansercover” , ledes respondenterne yder-ligere i retningen af mobiltelefoner og produkter til skærmbeskyttelse.   

Dette kan visualiseres som en tragt, der leder respondenterne mod mobiltelefo-ner.   

I spørgsmål Q15 svarer 10 % af respondenterne ”Panzer” og yderligere 10 % svarer med forskellige stavemåder for ”PanzerGlass” . Disse yderligere 10 % kan godt grupperes, fordi svarene skyldes, at forbrugerne ikke har kunnet stave korrekt i besvarelsen, men har ment PanzerGlass. At 43 % svarer ”ingen” er højt, men dette kan skyldes, at respondenterne er blevet trætte af undersøgelsen ved spørgsmål 15. Der er ikke stor forskel på svarmulighederne ”ingen” og ”ved ikke” . Størstedelen af de respondenter, som kender skærmbeskyttelses-brands, svarer ”PanzerGlass” , hvilket er højt. Svarenes udfald kan skyldes, at der er tale om et lavinvolveringsprodukt.   

I spørgsmål Q16 er der 32 %, som svarer, at de kender PanzerGlass. Dette er højt, hvilket dog kan have en sammenhæng med, at der tidligere er nævnt no-get om PanzerGlass.   

Jo længere respondenterne kommer frem i undersøgelsen, jo mere tilbøjelig vil de være til at svare ”PANZER” og ”PanzerGlass” , da respondenterne er blevet eksponeret for disse svarmuligheder flere gange tidligere.

Hvis man ønskede at spørge til kendskabsgrad uden at forhåndspræge respon-denterne, burde undersøgelsen starte med spørgsmål Q15 og Q16. Alternativt skulle der laves to separate undersøgelser.   

Skønsmand 1 har forklaret blandt andet, at

hun er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet, har

50

en Ph.d.-grad i sprogforskning og i dag arbejder som souschef i Dansk Sprog-nævn. Det er hende, som har udarbejdet sprognævnets udtalelse i sagen.

For at løse opgaver som denne søger hun i ordbøger, ordkartoteker og Info Me-dia. Hun søger også på internettet generelt og drøfter opgaven med kolleger. Hun udtaler sig i sagen på baggrund af sine undersøgelser og sin erfaring som sprogforsker.

En udfordring er, at der ikke kan søges på talesproget. InfoMedia er velegnet til at undersøge skriftsproget, men talesprog er vanskeligere.   

Den første betydning af ordet panser, som vi har i det danske sprog, vedrører rustninger, brynjer, harnisker og lignende udstyr til beskyttelse af kroppen i kamp. Denne betydning er dog blevet mindre fremtrædende i nyere tid.

Den tidligste brug af ordet panserglas, som hun har kunnet finde, er en artikel fra 2010 om iværksætterkonkurrencen Young Enterprise og virksomheden Touch Development. Her bruges ordet panserglas i sammenhæng med en tou-chskærm.   

Artiklen ” Computercykel sættes ind mod trængsel”  af 3. november 2012 fra Politi-ken beskriver en skærm, som er forseglet bag panserglas. Herved bruges pan-serglas i sin nye betydning som skærmbeskyttelse. Tidligere betød panserglas skudsikkert glas, men nu er betydningen udvidet til også at betyde et materiale, som beskytter en computer mod slag. Betydningsudvidelse er et almindeligt sprogligt fænomen.   

To artikler er ikke nok til at hævde, at et ord er almindeligt udbredt i det danske sprog. Der kan ikke sættes et præcist tal på, hvor mange artikler der skal til, før ordet er alment udbredt. Hun tror, at brugen af ordet panserglas startede i 2010. Der kan ikke sættes et præcist tidspunkt på, hvornår panserglas får en betyd-ning vedrørende mobiltelefoner.   

Der findes dog mange flere eksempler end artiklerne fra 2010 og 2012. Disse fremkommer ved at søge i InfoMedia. Hun husker ikke dateringen på disse, men de er lette at finde.   

Foreholdt et videoklip fra Go’ morgen Danmark af 16. april 2014 mener hun, at værterne kalder det fremviste produkt for et cover og et panserglas.

Der kan ikke siges noget generelt om, hvor mange eksempler der skal til, før et ord er alment udbredt eller har fået en bestemt betydning. Dette er en samlet vurdering af ordbogsopslag, InfoMedia-artikler og sprogforskernes faglige erfa-ring og erfaringer som samfundsborgere.

51

Landsdækkende kilder har større vægt end lokale kilder. Klippet fra Go’ mor-gen Danmark er en stærk støtte for, at brugen af panserglas som beskrivende for skærmbeskyttelsesprodukter er blevet almindeligt udbredt i det danske sprog.

At panserglas er et sammensat ord er ikke udslagsgivende.   

Panser betyder i dag et beskyttende lag. Ordet har også betydning i dyrever-den.

Parternes synspunkter

For Panzerglass er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på-

standsdokumentet af 28. juli 2023, hvoraf fremgår:

”…

Anbringender

Krænkelsen af Panzerglass’ rettigheder

WePack sælger og markedsfører beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til blandt andet Oneplus, Apple og Huawei produkter under brug af navnene ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” , ”pansret” , som do-kumenteret i bilag 11.

WePack gør hermed erhvervsmæssig brug af betegnelser, der er forveksle-lige med Panzerglass’ varemærker PANZER og PANZER GLASS, i forbin-delse med markedsføring og salg af de samme produkter som Panzerglass, nemlig beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm.

Denne erhvervsmæssige anvendelse af de påtalte betegnelser for de anførte produkter, uden forudgående tilladelse fra Panzerglass, udgør en krænkel-se af Panzerglass’ rettigheder efter både varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, jf. § 4, stk. 3, nr. 2 og efter varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b og litra c, jf. artikel 9, stk. 3, litra b.

Gennem WePacks erhvervsmæssige anvendelse af de påtalte betegnelser, som eksemplificeret ved bilag 11, snylter WePack på Panzerglass’ betydeli-ge renommé og kendskabsgrad i markedet, hvilket er en position, som Panzerglass har opnået gennem længerevarende, omfattende og omkost-ningsfulde markedsføringsmæssige investeringer. WePacks markedsføring sker derfor også i strid med markedsføringslovens § 3, jf. §§ 20 og 22.

Nærmere om krænkelserne efter varemærkeretten

Det følger af varemærkeretten, at indehaveren af en varemærkeret kan for-byde tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers samtykke, at

52

gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tje-nesteydelser, når tegnet er identisk med eller ligner varemærket og anven-des i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med eller ligner de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, og der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der antages at være en forbindelse mellem tegnet og varemærket, jf. varemær-kelovens § 4, stk. 2, nr. 2 og varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b.

Dertil følger det af varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3 og varemærkeforord-ningens artikel 9, stk. 2, litra c, at indehaveren tilsvarende kan forbyde bru-gen af et mærke, uanset om mærket anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, der er identiske med, ligner eller ikke ligner dem, for hvilke varemærket er beskyttet, når varemærket er velkendt og brugen af tegnet uden rimelig grund medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærkets sær-præg eller renommé eller sådan brug skader dette særpræg eller renommé.

Det gøres som følge heraf gældende, at Panzerglass med henvisning til de påberåbte og fremlagte rettigheder, jf. nærmere nedenfor, kan forbyde We-Pack at gøre erhvervsmæssig brug af de påtalte betegnelser, ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret, idet der for det første er tale om identiske varer og stærkt forvekslelige mærker (identisk for så vidt angår sammenligning med den danske registrering af PANSERGLAS, jf. bilag 55), og det for det andet følger af de almindelige varemærkeretlige principper, at der vil bestå en risiko for forveksling mellem mærkerne.

Ved vurderingen af om mærker er forvekslelige skal der tages hensyn til mærkernes helhedsindtryk, herunder de visuelle, fonetiske og konceptuelle ligheder. Denne vurdering er den samme, uanset om et varemærke er regi-streret i Danmark eller EU, og om der alene er tale om en brugsbaseret ret-tighed.

Det følger ligeledes af princippet omkring mærkernes helhedsindtryk, at der ved sammenligningen af mærkerne skal tages højde for princippet om det udviskede erindringsbillede, hvormed blandt andet forstås, at der må ses bort fra detaljer, som forbrugerne ikke erindrer fra den ene købssitua-tion til den anden – Dertil gøres det gældende, at samme princip tilsvaren-de må omfatte at der skal ses bort fra detaljer, forbrugerne ikke nævner verbalt ved deres daglige omtale af mærkerne og deres oprindelse – her-under om mærkerne, der i øvrigt udtales ens, staves med ”Z” eller ”S” som i PANZER / PANSER.

Idet de påtalte betegnelser herefter efter almindelige varemærkeprincipper vil give det samme helhedsindtryk som Panzerglass’ registrerede vare-mærker PANZER og PANZER GLASS, og desuden har en høj grad af visu-el lighed samt både fonetisk og konceptuelt er identiske, må det konstate-res, at der består en betydelig risiko for, at forbrugeren vil forveksle de nævnte betegnelser med henholdsvis PANZER og PANZER GLASS.

53

Hertil kommer, at dét er fuldstændig givet, at WePacks brug af de påtalte betegnelser, uden rimelig grund, medfører en utilbørlig udnyttelse af ret-tighedernes særpræg og renommé, ligesom brugen under alle omstændig-heder risikerer at skade rettighedernes særpræg og renommé, hvorved Panzerglass’ varemærker risikerer at miste sin tiltrækningskraft.

I denne sammenhæng gøres dét gældende, at Panzerglass’ synspunkter omkring den krænkende karakter af flere af de i sagen påtalte betegnelser allerede er blevet bekræftet af henholdsvis Sø- og Handelsretten og Vestre Landsret i tidligere retspraksis.

Sø- og Handelsretten lagde allerede i V-13-17 (fremlagt som bilag 15) til grund, at ”PanserGlas” og ”panserglas” efter almindelige varemærkeretlige principper skulle anses for forvekslelige med Panzerglass’ varemærker, hvorfor en erhvervsmæssig brug af disse betegnelser, ville være i strid med Panzerglass’ varemærkeret og rettigheder i henhold til markedsføringslo-ven. Dette blev stadfæstet med Vestre Landsrets dom af 14. september 2020, der er fremlagt som bilag 67.

I sagerne BS-9582/2017-SHR og BS-26278/2020-SHR (der er fremlagt med bilag 52) fandt Sø- og Handelsretten også, at ”panserglas” efter almindelige varemærkeretlige principper måtte anses for forvekslelige med Panzerg-lass’ varemærker. Dertil lagde Sø- og Handelsretten til grund, at EU-varemærket ”PANZER GLASS” nyder beskyttelse som et velkendt EU-varemærke.

I sagen fandt Sø- og Handelsretten videreikke grundlag for at tilsidesætte

det danske varemærke ”PANSERGLAS” , jf. bilag 55, som ugyldigt. Retten bemærkede i den forbindelse, at det på grund af de væsentlige fonetiske, konceptuelle og visuelle ligheder mellem ”PANZER GLASS” og ”PAN-SERGLAS” ville gøre beskyttelsen af (det grundigt efterprøvede) EU-varemærke illusorisk, hvis man ophævede det danske varemærke. Retten fandt det dermed ikke godtgjort, at det danske mærke skulle mangle oprin-deligt særpræg, ligesom retten heller ikke fandt det godtgjort, at de omtvi-stede varemærker skulle have mistet deres varemærkestatus ved degenere-ring.

Når det herefter tidligere er blevet afgjort, at blandt andet brugen af ”Pan-serGlas” for skærmbeskyttelse efter almindelige varemærkeretlige principper er forveksleligt med PANZER GLASS, er det fuldstændig givet, at også ”pan-serglas” , ”pansercover” og ”panser cover” , er forvekslelig hermed, når der er tale om identiske produkter, og hvor forbrugerkredsen tilmed er den samme.

Ud fra samme almindelige varemærkeretlige principper vil ”panser” og ”pansret” tilsvarende være forvekslelige med varemærket PANZER.

54

Hertil kommer, at WePacks brug af betegnelserne ”panserglas” , ”pan-sercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” klart er egnet til at snylte på Panzerglass’ enorme markedsføringsindsats i markedet, samt den goodwill, der er knyttet til de enkelte varemærker i hele EU.

At WePacks adfærd og handlinger netop har til hensigt at snylte, fremgår tydeligt ved det faktum, at WePack tilsyneladende ikke anvender de påtalte betegnelser på sine reelle fysiske produkter, men at betegnelserne alene anvendes online, som eksemplificeret ved bilag 11.

Det gøres gældende, at en sådan elektronisk brug udelukkende anvendes for at generere søgetrafik – En søgetrafik, der alene er opstået i kølvandet på den efterspørgsel på Panzerglass’ produkter, som netop er opstået som følge af Panzerglass’ enorme markedsføringsindsats.

Med baggrund i ovenstående gøres det derfor gældende, at WePacks brug af de i sagen påtalte betegnelser for beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets udgør en overtrædelse af varemærkeretten.

Nærmere om krænkelserne efter markedsføringsretten

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at WePacks er-hvervsmæssige anvendelse af betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” også udgør en markedsføringsretlig udnyttelse af Panzerglass’ renommé og ry i Danmark, idet forbrugerne vil støtte sig til Panzerglass’ goodwill i købssituationen og derved have en hø-jere tillid til de produkter, som erhverves ved WePack, under brug af for-vekslelige betegnelser.

WePack har derfor også handlet i strid med god markedsføringsskik efter markedsføringslovens §§ 3, 5, 20 og 22 ved dels at vildlede forbrugerne til at forbinde Panzerglass’ produkter med WePacks konkurrerende produk-ter, og ved dels at have snyltet på Panzerglass’ markedsføringsmæssige indsats.

Ved at gøre brug af betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” må det antages, at en rimeligt opmærksom gennemsnitlig forbruger vanskeligt vil kunne skelne lydligt mellem WePa-cks konkurrerende produkter og produkter solgt af Panzerglass under-mærket ”PANZER GLASS” . Betegnelserne vil i daglig tale nemt kunne for-veksles når/hvis produkternes egenskaber og købsoplevelsen omtales til venner og bekendte, hvilket ikke blot skaber tvivl om den kommercielle oprindelse af det anmeldte/købte produkt, men også risikerer at skade Panzerglass’ oparbejdede goodwill.

Nærmere om de påberåbte rettigheders oprindelige særpræg

55

WePack har gjort gældende, at Panzerglass’ rettigheder, PANZER GLASS og PANZER skulle mangle særpræg. For så vidt angår rettighederne til PANZER GLASS er det spørgsmål dog allerede blevet afgjort af EUIPO’s Board of Appeal under en tidligere gyldighedssag. Afgørelsen er fremlagt som bilag 43.

Af afgørelsen fremgår det, at EUIPO’s Board of Appeal har fastslået, at PANZER GLASS har særpræg, og at PANZER GLASS ikke er beskrivende. Dernæst fremgår det også, at PANZER GLASS ikke er en almindelig beteg-nelse for varerne, jf. blandt andet afgørelsens præmis 20:

“In particular, there is no evidence of the alleged use of the German word ‘Panzer’ as synonymous of ‘hard to penetrate’ or ‘protected’ in any Member State or that the word ‘Panzerglas’ has become generic for protective cases in Danish as purportedly held by the Danish Patent and Trade Mark Office.”

EUIPO’s Board of Appeal har tilmed konstateret, at Panzerglass har doku-menteret indarbejdet særpræg i afgørelsens præmis 7:

”In response to the cancellation request based on descriptiveness under Article 7(1)(C) EUTMR, the EUTM proprietor claimed distinctiveness acquired through use pursuant to Article 59(2) EUTMR and submitted ample evidence.”

På baggrund af sin udførlige argumentation, der giver Panzerglass fuld-stændig medhold i, at PANZER GLASS ikke er beskrivende og ikke er vild-ledende, men derimod også har opnået indarbejdet særpræg, når EUIPO’s Board of Appeal frem til følgende konklusion:

“To conclude, the mark was not registered in breach of Article 7(1) (c) and (g) EUTMR. […] The mark remains on the Register.”

EUIPO’s Board of Appeal har en retskildemæssig særstatus, idet varemær-keforordningens artikel 128, stk. 7, tilsiger, at det netop er EU-myndighederne og EU-domstolen der skal behandle spørgsmålene om gyldighed af hensyn til den EU-uniforme fortolkning.

EUIPO’s Board of Appeal har således allerede konstateret, at ”PANZER GLASS” lever op til betingelserne for en varemærkeretlig beskyttelse, her-under at mærket har særpræg og ikke er beskrivende. Det er i forlængelse heraf Panzerglass’ helt klare vurdering og opfattelse, at en tilsvarende kon-klusion vil gøre sig gældende for varemærket PANZER, derved at dét altså også vil opfylde betingelserne for en varemærkebeskyttelse, idet PANZER som bestanddel også blev behandlet af EUIPO i den nævnte afgørelse.

Foruden EU-myndighedens gyldighedsprøvelse, som omtalt oven for, har også Sø- og Handelsretten i sagerne BS-9582/2017-SHR og BS-26278/2020-

56

SHR (der er fremlagt med bilag 52) lagt til grund, at EU-varemærket ”PANZER GLASS” nyder beskyttelse som et velkendt EU-varemærke.

Som yderligere dokumentation for de påberåbte mærkers oprindelige sær-præg fremlægges som bilag 60, 72, 73, 74, 75 og 76 dokumentation for hvor-ledes denne type af skærmbeskyttelsesprodukter blev omtalt i markedet på det tidspunkt, hvor Panzerglass tog sit varemærke i brug samt ansøgte om en varemærkeretlig beskyttelse.

Bilagene indeholder blandt andet udklip fra forskellige artikler og online publiceringer, hvoraf det enslydende kommer til udtryk, at der tilbage i år 2013, hvor Panzerglass påbegyndte brugen af sit varemærke, og i perioden op til, ikke fandtes nogen virksomheder, herunder konkurrenter, som gjor-de brug af ”PANZER GLASS” , ”PANSERGLAS” , ”PANZER” eller lignen-de for den type af produkter, som Panzerglass introducerede til markedet og nu er velkendte for. De oven for omtalte bilag uddybes nærmere neden for. Det ses af bilag 60, at der i år 2013 fandtes mange aktører, som solgte skærmbeskyttelsesprodukter, f.eks. FONA, Komplett, Elgiganten, ProShop og MyTrendyPhone, men at ingen af disse brugte ”PANSERGLAS” eller lignende. De brugte alle ord som ”skærmbeskyttelse” , ”cover” , ”beskyttel-sesfilm” , m.v.

Da der herefter ikke kan findes nogen dokumentation for brug af betegnel-serne ”PANZER GLASS” , ”PANSERGLAS” , ”PANZER” eller lignende forud for Panzerglass ibrugtagning og registrering i år 2013, må det utvivl-somt kunne lægges til grund, at Panzerglass’ varemærker absolut er sær-prægede og ikke beskrivende – nøjagtig som EUIPO vurderede allerede på ansøgningstidspunktet af PANZER GLASS og som EUIPO’s Board of Ap-peal efterfølgende har bekræftet ved gyldighedsprøvelsen i år 2020.

Panzerglass vedkender, at det kan være vanskeligt at vurdere den histori-ske betydning af ord, og det er netop på ansøgningstidspunktet, at vurde-ringen af det oprindelige særpræg skal ske. Derfor skal myndighedens skøn på ansøgningstidspunktet også som udgangspunkt accepteres. Kun hvis der er helt tydelige beviser for manglende særpræg, kan myndighe-dens skøn tilsidesættes. Bevisbyrden herfor ligger hos WePack, og denne er ikke løftet.

Senere indtrufne omstændigheder er kun relevante i forhold til mulig va-remærkeretlig degeneration, som imidlertid ikke kan komme på tale, da Panzerglass på ingen måde har forholdt sig passivt, jf. nærmere neden for.

Det er derfor også helt naturligt at støtte sig til den vurdering, som EUIPO foretog af PANZER GLASS på ansøgningstidspunktet i år 2013, hvor EU-IPO netop behandlede sagen i dén tid og ud fra betydningen af ord på dét tidspunkt. Det er i denne sammenhæng igen væsentligt at notere sig, at EU-IPO netop nåede frem til, at varemærket havde særpræg – en konklusion der jo, som belyst oven for, senere er blevet bekræftet af EUIPO’s Board of

57

Appeal. Sidenhen har Patent- og Varemærkestyrelsen i øvrigt lavet den samme vurdering for så vidt angår mærket ”PANSERGLAS” , jf. registre-ringsbeviset heraf som fremlagt med bilag 55.

WePack har som allerede nævnt ikke fremlagt nogen beviser, der giver an-ledning til at denne vurdering skal ændres. Og det er som bekendt WePa-ck, der har bevisbyrden herfor, hvilken derfor ikke se løftet.

Som yderligere støtte for Panzerglass’ synspunkter fremlægges bilag 47, der viser en række ordbogsopslag, der nærmere definerer en række af de i sagen omhandlede ord. Heraf kan det blandt andet udledes, at ordbogsop-slag forud for 2013 specifikt beskriver ordet ”PANSERGLAS” som skud-sikkert glas opbygget af flere lag planglas (vinduesglas), og at ”PANSERG-LAS” derudover indeholder eksempelvis akrylglas. Denne definition har ingen relevans for skærmbeskyttelsesprodukter.

Som yderligere støtte for Panzerglass’ synspunkter fremlægges desuden bi-lag 48, der indeholder en række forskellige udskrifter fra Google Trends, som viser interessen omkring nogle nærmere bestemte søgeord. Af bilag 48 fremgår det først og fremmest, at ”panserglas iphone” , først blev interes-sant som søgeord i juni 2014, fuldstændigt sammenfaldende med, at Pan-zerglass’ produkter blev fremvist på landsdækkende tv i TV2’s program Go’ Morgen Danmark med omkring 700.000 seere hver dag, som gengivet i bilag 56. I selve programmet kalder tv-værten produktet for et ”cover” , helt i tråd med konkurrenterne som omtalt i bilag 60.

Produkteksperten udtaler herefter, at ”det her cover, jeg har taget på […] det er PanzerGlass – det er dansk.” Det er således fuldstændig åbenlyst, at skærmbeskyttelsesprodukter på dette tidspunkt blev omtalt som artsbeteg-nelsen ”cover” eller netop ordet skærmbeskyttelse. Hvis det havde forholdt sig anderledes, havde tv-værterne anvendt andre ord til at beskrive de på-gældende varer. I stedet henvises der specifikt til, at det viste cover kom-mer fra danske Panzerglass.

Derfor er der også i bilag 48 medtaget en sammenligning af søgninger på ”iphone cover” og ”iphone panserglas” . Det ses af bilaget, at ”iphone cover” er et langt mere populært søgeord end ”iphone panserglas” – både før og efter år 2013. Af bilaget ses det desuden, at selv den engelske sam-mensætning af ordene ”screen protector iphone” blev anvendt før år 2013 og i øvrigt var langt mere populær i Danmark end ordene ”panserglas ip-hone” helt frem til det tidspunkt, hvor Panzerglass’ produkter blev vist på nationalt tv. Tilmed ses det, at konkurrenten ”InvisibleShield” , der lavede skærmbeskyttelsesprodukter og covers længe inden Panzerglass, også har været anvendt som søgeord både før og efter år 2013. Af bilaget ses det endvidere, at ordene ”iphone skærmbeskyttelse” blev anvendt hyppigt før 2013.

58

Samlet kan det af bilag 48 ses, at ingen forbrugere forud for Panzerglass’ varemærkeansøgning af PANZER GLASS i maj 2013 søgte efter ”panserg-las” for at finde skærmbeskyttelsesprodukter. Derimod søgte forbrugerne efter de almindelige ord som ”cover” , ”screen protector” , ”skærmbeskyttel-se” eller ”beskyttelsesfilm” . Én tendens der i øvrigt også ses bekræftes ved de fremlagte bilag 60, 72, 73, 74, 75 og 76.

Det er i forlængelse heraf værd at bemærke, at det netop er disse alminde-lige og for Panzerglass’ produkter, beskrivende ord, der er anvendt i vare-fortegnelsen, som altså konkret omfatter ”beskyttelsescovers og beskyttel-sesfilm” . Der har således intet friholdelsesbehov været, og der har ingen re-lation været mellem ”PANZER GLASS” , ”PANZER” eller ”PANSERG-LAS” og skærmbeskyttelsesprodukter.

Forud for det tidspunkt, hvor Panzerglass’ lancerede sine produkter, fand-tes der en anden dansk producent af skærmbeskyttelsesprodukter, som brugte brandet ”BULLETPROOF” . Som dokumentation herfor fremlægges bilag 61, bilag 62 og bilag 63. Af disse bilag ses det blandt andet, at en arti-kel fra januar 2013 omhandlende lanceringen af Panzerglass’ varemærke, ”PANZER GLASS” , hvor Panzerglass’ produkter blev omtalt som skærm-beskyttelse/cover, hvortil indehaveren af ”BULLETPROOF” angav, at de havde solgt lignende produkter i næsten 2 år, men uden på nogen måde at anvende ”PANZER GLASS” , ”PANSERGLAS” eller lignende. Det ses også af dennes hjemmeside, at sådanne betegnelser ikke blev brugt, da man i stedet anvendte betegnelsen ”sikkerhedsglas” .

Heller ikke nyhedsmedier anvendte før 2013 ”PANSERGLAS” . Som bilag 73, 74, 75 og 76, fremlægges en række søgninger i Danmarks største medie-database, InfoMedia, efter artikler bragt i regionale såvel som nationale nyhedsmedier og magasiner. Det ses heraf, at alle artikler, som indeholder ordet ”PANSERGLAS” vedrører forhold som indbrud, tyveri, røveri, tyve-risikring og anden sikring. Det skyldes, at ”panserglas” jo, som tidligere an-ført, betyder ”skudsikkert glas” og derfor netop bruges til den slags sikrin-ger af f.eks. guldsmede, mv. Derfor er det forholdsvist naturligt, at ordet fremtræder i forbindelse med den slags artikler. Der ses ingen artikler, hvor ordet bruges i relation til skærmbeskyttelse, hvad end det er til mobiltele-foner, tablets eller computere. Til nærmere illustration herfra fremgår i samme bilag søgninger efter artikler, som både indeholder ”panserglas” og forskellige ord relateret til mobiltelefoner og computere, og det ses i den forbindelse, at der alene fremdrages døgnrapporter fra politiet om forskel-lige indbrud, tyverier, mv. I forlængelse heraf er det væsentligt at bemær-ke, at der til trods for at ”panserglas” ikke fremtræder i nogle artikler som anvendt i forbindelse med skærmbeskyttelse, fremgår et stort omfang af ar-tikler med ordene ”cover” eller ”skærmbeskyttelse” . Det ses også i bilag 76, hvor der er lavet søgninger på disse andre ord, og her fremdrages et endnu større antal artikler end for ”panserglas” . Hvis ”panserglas” havde været et ord, som havde nogen betydning i forhold til skærmbeskyttelse inden Pan-zerglass’ varemærkeansøgning, havde det naturligvis været anvendt i disse

59

artikler, hvilket ikke er tilfældet. Dette forhold bekræfter således også, at ”PANZER GLASS” havde særpræg på ansøgningstidspunktet, præcist som afgjort af EUIPO dengang og sidenhen bekræftet af EUIPO’s Board of Ap-peal, som allerede redegjort for. I bilag 73 ses en række artikler omhand-lende skærmbeskyttelse. Fælles for alle artiklerne er, at de ikke anvender ”panserglas” som betegnelse, men derimod ord som cover, skærmbeskyt-telse, mv.

Med baggrund i ovenstående kan det konstateres, at hverken ”PANZER GLASS” , ”PANZER” eller ”PANSERGLAS” har været almindelige beteg-nelser for skærmbeskyttelsesprodukter, og at mærkerne derfor har iboende særpræg.

I det senere processkrift F afviser WePack fortsat, at Panzerglass’ varemær-ker havde oprindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet.

WePack har i den sammenhæng fremlagt bilag P, der efter WePacks opfat-telse dokumenterer brug af både ”Panser” og ”Panserglas” i perioden fra 2012 – 2023 for skærmbeskyttelsesprodukter.

Panzerglass’ bestrider korrektheden af WePacks opfattelse i denne sam-menhæng, og fastholder at Panzerglass’ varemærker havde oprindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet. Der henvises i det hele til argumenta-tionen herom oven for.

Nærmere om artiklerne som fremlagt med bilag P

I relation til det af WePack fremlagte bilag P, skal det bemærkes, at langt størstedelen af de artikler, der er indeholdt i bilaget er dateret efter det tidspunkt, hvor Panzerglass ansøgte om registrering af sine varemærker. Dette er, på nær de tre første artikler i bilaget, tilfældet for alle bilagets ar-tikler, hvorfor det gøres gældende, at bilaget ikke kan anvendes som do-kumentation for, at ”panserglas” var en almindelig betegnelse på ansøg-ningstidspunktet.

Hvad angår bilagets første to artikler, nemlig artiklerne på side 1-4, er det værd at bemærke, at dé artikler omtaler dét gymnasie-projekt, der indgik i en iværksætterkonkurrence, hvor en række gymnasieelever drømte om at lave touch skærme med skudsikkert glas for at undgå at motorisk handi-cappede personer skulle vælte ind i skærmene og derved komme til skade.

Det er Panzerglass’ helt klare opfattelse, at det er fuldkommen åbenlyst, at brugen af ordet panserglas i denne sammenhæng skete i overensstemmelse med den daværende ordbogsdefinitionen, nemlig for skudsikkert glas, og videre at der altså ikke var tale om en brug af ordet for skærmbeskyttelse til mobiltelefoner.

60

I tillæg hertil er det endvidere værd at bemærke, at de fremlagte bilag 70 og 71, jf. nærmere neden for, dokumenterer, at projektet aldrig blev en realitet, hvilket formentligt har en helt naturligsammenhæng med, at panserglas – i ordbogsbetydningen – slet ikke kan anvendes på touch skærme, fordi touch funktionen ikke vil kunne fungere igennem et så tykt glas, jf. bilag 60, side 10.

Også den tredje artikel i bilag P på side 5, anvender tilsvarende ordet pan-serglas i overensstemmelse med den daværende ordbogsdefinition, nemlig som betegnelsen for skudsikkert glas:

“PENDL. Gobike-cyklens computer er forseglet bag panserglas og

metal, så den kan holde til lidt af hvert, og selve køretøjet en letvægts aluminimumscykel” . (min fremhævning)

At der konkret er netop tale om brug af ordet i ordbogsbetydningen un-derbygges endvidere ved, at det i artiklen yderligere fremhæves:

”Den [cyklen] har en hærværkssikret computer – en tablet pc – mon-teret foran.” (min fremhævning)

Henvisningen til dels forseglingen bag panserglas og metal og dels hær-værkssikringen underbygger, at brugen af ordet panserglas i denne artikel netop anvendes i relation til ordbogsbetydningen – altså skudsikkert glas. Det gøres derfor gældende, at der i sagens natur ikke kan være tale om en brug af ordet i relation til et skærmbeskyttelsesprodukt til mobiltelefoner, idet et sådan produkt per definition ikke kan siges at udgøre hverken en forsegling eller at være hærværkssikret.

Det skal i forlængelse heraf endvidere bemærkes, at det konkrete projekt med brug af panserglas oven på en tablet, som omtalt i artiklen i bilag P, aldrig blev en realitet, jf. bilag 78, hvilket formentligt har en sammenhæng med, at panserglas – i ordbogsdefinitionen – ikke vil kunne placeres oven på en tablet, der skal have en touch funktion, fordi glasset simpelthen vil være alt for tykt.

Som dokumenteret ved bilag 79, er udtrykket panserglas da ej heller blevet anvendt i andre sammenhænge, hvor cyklen fra Gobike omtales. Bilag 79 indeholder blandt andet dokumentation fra Gobikes egen hjemmeside og dokumentation fra leverandørens hjemmeside.

Den konkrete brug af ordet panserglas i artiklen på side 5 i bilag P er såle-des alene udtryk for en ren journalistisk fri fortolkning og udtryksform af dét produkt som Gobike var på vej til at lancere.

Udtryksformen kan dog ikke på nogen rimelig måde siges at have taget udgangspunkt i andet end den daværende og helt almindelige ordbogsde-

61

finition af ordet panserglas, hvortil det i øvrigt skal bemærkes, at ordet ale-ne anvendes én enkelt gang i artiklen.

De oven for omtalte artikler ændrer således ikke på, at Panzerglass’ vare-mærker havde oprindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet, idet artik-lerne netop ikke kan tages som udtryk for, at Panzerglass’ varemærker skulle mangle oprindeligt særpræg.

Det er da også påfaldende, at WePack på trods af flere års sagsførelse alene har været i stand til at finde de ovennævnte tre artikler, som dokumenta-tion for mærkernes manglende særpræg. Det derfor både må og skal tages til udtryk for, at mærkerne netop har oprindeligt særpræg.

Vurderingen af et mærkes oprindelige særpræg er da også klart nemmest at foretage på ansøgningstidspunktet og ikke 10 år senere. Det vil derfor i sagens natur kræve endog meget tydelige beviser, hvis en 10 år gammel vurdering skal tilsidesættes. Sådanne beviser findes ikke. Det ses tydeligt ved det fremlagte bilag P og de af Panzerglass fremlagte bilag.

Det må derfor samlet lægges til grund, at Panzerglass’ varemærker havde oprindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet, idet mærkerne netop ikke var almindelige betegnelser for skærmbeskyttelsesprodukter.

Denne opfattelse omkring det oprindelige særpræg, er da også allerede be-kræftet med afgørelsen fra Board of Appeal, der er fremlagt med bilag 43, efter flere års grundig sagsbehandling, som også afventede en afgørelse fra Grand Board of Appeal.

Nærmere om de øvrige artikler i bilag P

For så vidt angår de øvrige artikler, der er indeholdt i bilag P, skal det igen bemærkes, at de er fra efter det tidspunkt, hvor Panzerglass ansøgte om be-skyttelse af sine varemærker. Dé artikler kan derfor i sagens natur ikke bruges som argument for, at ordet panserglas på ansøgningstidspunktet var en almindelig anvendt betegnelse for skærmbeskyttelsesprodukter.

Derimod kan artiklerne i stedet bruges i relation til betragtninger om, at der skulle være sket udvanding af Panzerglass’ varemærkerettigheder. I denne sammenhæng må det dog holdes for øje, at artiklerne ikke viser noget om den egentlige brug af udtrykket panserglas i handlen, men alene viser hvorledes udtrykket anvendes redaktionelt.

Det følger direkte af varemærkeretten, at en rettighedshaver af et vare-mærke udelukkende har ret til at gribe ind over for kommerciel og uberet-tiget brug af et varemærke. Derimod gælder der ikke en ret til at gribe ind over for redaktionel brug – svarende til den brug der finder sted i artiklerne i bilag P. Først på det tidspunkt, hvor en brug kan betragtes som erhvervs-mæssig og dermed kommerciel både kan og skal Panzerglass, som rettig-

62

hedshaver, gribe ind over for brugen for derved at undgå en udvanding af sine rettigheder.

Det fremlagte håndhævelsesdokument i bilag 53, dokumenterer fyldestgø-rende, at Panzerglass netop iagttager denne forpligtelse til fulde, jf. også nærmere nedenfor.

Det skal i tillæg hertil endvidere bemærkes, at der kan gribes ind over for uberettiget brug i ordbøger, da der for ordbøger og lignende findes en sær-regel i varemærkelovens § 7. Panzerglass har derfor også, jf. nærmere ne-denfor, grebet ind over for uberettiget og decideret forkert brug i ordbøger.

Nærmere om den danske registrering af PANZER

I relation til ovenstående omkring rettighedernes oprindelige særpræg, må det endvidere holdes for øje, at Panzerglass’ danske registrering af PAN-ZER, der er fremlagt med bilag 6, er fra år 1985.

Såfremt WePack derfor agter at gøre gældende, at mærket manglede op-rindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet i år 1985, påhviler det WePack

at fremlægge dokumentation herfor. Sådan dokumentation er imidlertidik- 

ke blevet fremlagt, ej heller ved bilag P. Det må ganske enkelt skyldes, at sådan dokumentation ikke findes.

Den særprægsvurdering, som Patent- og Varemærkestyrelsen derfor fore-tog i forbindelse med vurderingen af ansøgningen i år 1985 må derfor be-tragtes som korrekt og retvisende, idet der ikke findes tydelige beviser, som modbeviser det.

Det både må og skal derfor, uanset indholdet i bilag P, lægges til grund, at alle Panzerglass’ rettigheder havde oprindeligt særpræg på ansøgnings-tidspunktet, nøjagtig som det også er blevet vurderet af de relevante og kompetente varemærkemyndigheder gentagne gange.

Nærmere om Tv2 videoen som fremlagt med bilag 56

WePack har som en del af processkrift F også omtalt indslaget fra Tv2’s program Go Morgen Danmark, hvor der blev gennemført en produkttest af et af Panzerglass’ skærmbeskyttelsesprodukter.

Det skal i denne sammenhæng indledningsvist bemærkes, at WePack i sit processkrift F udelukkende referer en del af indslaget, som ikke er blevet fremlagt i sagen, ligesom at WePack også undlader at bemærke, at tv-værten konkret benævner produktet, der bliver testet, som et ”cover” .

I sit processkrift F fremhæver WePack konkret to udtalelser fra indslaget, hvormed WePack forsøger at gøre gældende, at udtrykket panserglas var almindeligt anvendt for skærmbeskyttelsesprodukter.

63

Det gøres hertil gældende, at der absolut ikke er noget underligt eller mærkværdigt ved udtalelserne i programmet. Det er derimod helt naturligt at eksperten i programmet nævner, at det kun er ”PanzerGlass’et” der går i stykker, da det jo netop er det, der er formålet med at bruge beskyttelses-glasset.

Udtalelsen er således ikke anderledes, end hvis det blev sagt: ”BMW’en” er gået i stykker eller ”Coca Cola’en” smager godt. Det er helt almindeligt at bøje et varemærke i almindelig sprogbrug, når det omtales for det konkrete produkt, for netop at anskueliggøre, hvilket produkt der specifikt tales om. Det ville blive for omstændigt rent sprogligt at skulle udtale, at ”det er kun bilen fra BMW, der går i stykker” , eller ”det er kun coveret fra PanzerG-lass” der går i stykker.

Det må i denne sammenhæng endvidere holdes for øje, at Panzerglass altså ikke har nogen indflydelse på hvad der bliver sagt eller gjort i et tv-indslag, idet sådanne indslag vil have karakter af at være redaktionelt indhold. En-hver brug af bøjninger mv. i kommerciel henseende er blevet forfulgt, og det er da også netop derfor, at nærværende sag er anlagt, idet WePack net-op har bøjet Panzerglass’ varemærker på flere forskellige måder for fortsat at snylte på mærkerne uden dog at gøre direkte brug af dem.

Nærmere om de fysiske produkter, der fandtes da Panzerglass lancerede sine produkter i 2013

I tillæg til argumentationen oven for omkring mærkernes oprindelige sær-præg, har Panzerglass været i stand til at finde et fysisk produkt fra kon-kurrenten Guardex, som blev solgt på det tidspunkt, hvor Panzerglass lan-cerede sit første skærmbeskyttelsesprodukt.

Dokumentation for produktet fremlægges som bilag 80, hvoraf det kommer til udtryk, at konkurrenten netop omtaler produktet som et ”ultimate scre-en protection” produkt.

Idet Guardex var en væsentlig aktør på markedet på dette tidspunkt, er det helt åbenlyst, at de ville have anvendt betegnelsen ”panserglas” såfremt det var en almindelig anvendt betegnelse for denne type af produkter. Men det gjorde de ikke, hvilket i sin enkelthed skyldes, at det ikke var en almindelig betegnelse.

Panzerglass vil under hovedforhandlingen medbringe det fysiske eksem-plar af produktet, ligesom at synspunktet også vil kunne blive uddybet nærmere under Panzerglass’ partsforklaring.

Nærmere omkring udtalelsen fra Dansk Sprognævn

64

WePack har med sit processkrift D afvist at imødekomme Panzerglass’ op-fordring til at anerkende, at varemærket PANZER GLASS havde oprinde-ligt særpræg på dét tidspunkt, hvor mærket blev ansøgt. WePack har i den sammenhæng henvist til udtalelsen fra Dansk Sprognævn, og bemærket, at der med dén udtalelse er fundet beskrivende brug af ordet ”panserglas” tilbage i år 1975 og år 2010, og at det allerede af den grund derfor savner mening at anerkende, at det ansøgte mærke har særpræg.

Panzerglass bestrider korrektheden ved denne opfattelse, ligesom at Pan-zerglass også bestrider at udtalelsen fra Dansk Sprognævn skal tillægges betydning ved vurderingen af sagen.

Det gøres i denne sammenhæng gældende, at størstedelen af udtalelsen fra Dansk Sprognævn omhandler betydninger henholdsvis definitioner, som ikke har noget med skærmbeskyttelsesprodukter at gøre, og derfor allerede af den grund må være uden relevans og betydning for vurderingen af de i sagen påtalte betegnelser.

For så vid angår ordet ”Panser” fremhæves der i udtalelsen fra Dansk Sprognævn to betydninger, hvoraf den første er ”beklædning til beskyttelse af (over)-kroppen i kamp…” , mens den anden er ”beklædning, beskyttende lag, der kan minde om en krigers rustning.

Ingen af dé to betydninger har nogen sammenhæng med skærmbeskyttel-sesprodukter, og vil derfor i sagens natur være uden relevans.

Hvad angår ordet ”Panserglas” fremhæver Dansk Sprognævn i sin udtalel-se også her to betydninger. Således anfører Dansk Sprognævn for det før-ste, at ”Panserglas” betyder ”skudsikkert glas opbygget af flere lag af glas” . Som dokumentation for denne betydning henviser Dansk Sprognævn til en artikel fra Berlingske Tidendende fra den 12. december 1975 samt til den online ordbog ”Den Danske Ordbog.”

Der er også her tale om en betydning, der ikke har noget med skærmbe-skyttelsesprodukter at gøre, og som allerede grundigt er behandlet af EU-IPO’s Board of Appeal. Det bliver derfor også her fuldkommen uden be-tydning for sagen, at ordet ”Panserglas” har været brugt i en artikel i år 1975, idet ordet i den konkrete sammenhæng blev anvendt til beskrivelsen af en helt anden produkttype. Det savner derfor også mening, at WePack med reference hertil gør gældende, at Panzerglass’ varemærker mangler oprindeligt særpræg.

For det andet anfører Dansk Sprognævn, at ordet ”Panserglas” i løbet af de senere år har fået en ny betydning, nemlig ”glas som sikrer skærmen på en mobiltelefon, en computer e.l. mod skader” .

Dansk Sprognævn anfører i relation til denne konstatering videre: ”Det er vanskeligt at svare på hvornår denne brug er kommet ind i dansk, men det

65

ældste belæg vi har fundet, er dette fra Herning Folkeblad 6.4.2010: ”På fa-brikker er der i forvejen flere steder installeret touch-følsomme skærme. Vi har afsøgt markedet og fået en pris på en løsning i eksempelvis 50 tommer, som er belagt med panserglas. Vores krav til producenten har været, at skærmen skal kunne holde til, at man kaster en stol mod den, uden at den får en ridse.”

Referencen til omtalen i Herning Folkeblad skaber efter Panzerglass opfat-telse intet belæg eller grundlag for at nå til dén konklusion, at der sker om-tale af et skærmbeskyttelsesprodukt, som dét produkt, som Panzerglass udbyder under sine varemærker PANZER GLASS og PANZER.

Derimod er det Panzerglass’ opfattelse, at den anvendte betydning af ”Pan-serglas” i Herning Folkeblad har karakter af at være skudsikkert glas op-bygget af flere lag idet det konkret anføres, at ”skærmen skal kunne holde til, at man kaster en stol mod den, uden at den får ridser.”

Dét er derfor også Panzerglass opfattelse, at sammenhængen og slutningen, som foretaget af Dansk Sprognævn, er udokumenteret, idet udtalelsen som bragt i Herning Folkeblad ingen lunde dokumenterer, at ordet ”Panserg-las” tilbage i år 2010 blev brugt for dén type af skærmbeskyttelsesproduk-ter, som Panzerglass står bag.

Som nærmere dokumentation for Panzerglass’ opfattelse i denne sammen-hæng fremlægges bilag 69. Bilag 69 indeholder tre artikler, hvor projektet som refereret i Herning Folkeblad er omtalt nærmere. Af de tre artikler kommer det til udtryk, at der reelt var tale om et gymnasie-projekt, som indgik i en iværksætterkonkurrence, hvor de fik en andenplads. Som bilag 70 fremlægges en CVR-registerudskrift der viser, at gymnasieelevernes in-teressentskab blev stiftet 1. april 2010 og lukket allerede efter cirka et år den 30. juni 2011. I samme bilag ses en udskrift fra deres daværende hjemmesi-dedomæne, hvor det ses, at der ikke var noget indhold. Det ses også i de omtalte artikler, at de blot var ved at gøre klar til at starte virksomhed, og at der ikke rent faktisk var startet nogen form for erhvervsmæssig virk-somhed. Det ses i bilag 71, at der ikke findes noget omtale om projektet i øvrigt, når der foretages en Google-søgning, ligesom deres hjemmeside var uden indhold. Der har således alene været tale om nogle gymnasieelever, der har drømt om at anvende skudsikkert glas for at undgå, at motorisk handicappede personer skulle vælte ind i skærme og komme til skade som følge heraf. I de interviews de har givet, har de anvendt ordet ”panserglas” i den forbindelse i overensstemmelse med ordbogsdefinitionen på davæ-rende tidspunkt – og ikke som en betegnelse for skærmbeskyttelse. Når projektet ikke efterfølgende blev realiseret, handler det formentlig om, at panserglas – i ordbogsbetydningen - slet ikke er egnet til touchskærme, da touch-funktionaliteten ikke kan fungere igennem et så tykt lag glas. Dette fremgår også af artiklen fra 2013 på side 10 i bilag 60.

66

Det gøres derfor samlet gældende, at udtalelsen fra Dansk Sprognævn hverken bør eller skal tillægges betydning i sagen, idet der dels sker omtale af en helt anden produkttype end de skærmbeskyttelsesprodukter som Panzerglass står bag, og der dels laves alt for vidtgående tolkninger og slutninger, som der på ingen måde findes belæg for. Det gøres derfor vide-re gældende, at udtalelsen fra Dansk Sprognævn ikke vil kunne have no-gen betydning eller indflydelse på vurderingen af de i sagen omhandlede mærker, herunder ved vurderingen af om dé havde oprindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet. Under alle omstændigheder kan en gymnasiee-levs udtalelse i forbindelse med en iværksætterkonkurrence ikke udlægges som noget bevis for, hvilken betydning ord havde på et bestemt tidspunkt. Særligt ikke under hensyntagen til, at der ikke findes øvrige beviser, der vi-ser samme betydning. Derimod er der med bilag 60, 72, 73, 74, 75 og 76 do-kumenteret, at skærmbeskyttelse blev beskrevet af helt andre ord – navnlig ordet selv, skærmbeskyttelse, men også cover, beskyttelsesfilm, mv.

Nærmere om ordbogsopslaget fra Den Store Danske Ordbog i bilag W

WePack har med sit processkrift F henvist til ordbogsdefinitionen af pan-serglas i Den Store Danske ordbog, jf. bilag W, og i den sammenhæng gjort gældende, at dét heraf fremgår, at panserglas anvendes til beskyttelse af skærme på blandt andet mobiltelefoner og tablets.

Med baggrund i ordbogsdefinitionen anfører WePack, at panserglas er en almindelig betegnelse for skærmbeskyttelsesprodukter.

Panzerglass bestrider relevansen af WePacks opfattelse i denne sammen-hæng, idet bilag W indeholder et ikke-gældende ordbogsopslag.

Som bilag 81 fremlægges derfor i stedet et aktuelt udskrift fra Den Store Danske, hvoraf den nugældende forståelse af ordet panserglas er inde-holdt.

Det gøres i denne sammenhæng gældende, at ordbogsdefinitionen, som fremlagt med bilag W, konkret blev ændret i forbindelse med en tidligere retssag, som Panzerglass’ førte mod en anden aktør, der uberettiget gjorde brug af Panzerglass’ varemærke. Under hovedforhandlingen bekræftede aktøren da også netop, at aktøren havde været i dialog med Gyldendal, og videre at aktøren konkret havde anmodet Gyldendal om at ændre defini-tionen i ordbogen for ordet panserglas.

Den tidligere afgørelse er allerede fremlagt med sagens bilag 52.

I tillæg hertil fremlægges som bilag 82 dén dialog som Panzerglass havde med Den Store Danske, efter at Panzerglass blev opmærksom på dén æn-dring, som aktøren havde fået implementeret i ordbogen. Af dialogen fremgår det tydeligt, at Den Store Danske anerkender, at tilføjelsen, for så vidt angår forståelsen af ordet panserglas skal fjernes igen og videre, at til-

67

føjelsen alene blev implementeret som følge af den henvendelse, der var blevet modtaget fra aktøren og således ikke var udtryk for nogen sproglig betydningsmæssig vurdering fra Gyldendals side. Forelagt omstændighe-derne ses det således, at Gyldendal anerkendte, at der var tale om et vare-mærke og ikke en generisk betegnelse.

Ordbogsdefinitionen fra bilag W skal derfor ikke tillægges betydning ved vurderingen i nærværende sag, idet definitionen ikke er retvisende for den egentlige forståelse af ordet. Derimod skal det modsatte lægges til grund, nemlig den at Gyldendal anser ”PANZER GLASS” som et varemærke.

Nærmere om gyldighedsafgørelsen af PANZER

WePack har under henvisning til afgørelsen fra Board of Appel, fremlagt med bilag X, endvidere gjort gældende, at PANZER er en generisk beskri-velse for skærmbeskyttelsesprodukter.

Dén opfattelse bestrides af Panzerglass, idet der siden afgørelsen som frem-lagt med bilag X, er truffet en ny afgørelse fra Board of Appeal – Dén nye afgørelse er fremlagt med sagens bilag 43 og omtalt fyldestgørende oven for, hvorfor der i det hele henvises hertil.

Det gøres i denne sammenhæng gældende, at Board of Appel med sin se-neste afgørelse, jf. bilag 43, netop retter op på dén fejl som Board of Appel begik i afgørelsen, som fremlagt med bilag X.

På det tidspunkt, hvor afgørelsen i bilag X blev afsagt, var varemærkeret-tigheden til PANZER indehavet af nogle andre end Panzerglass. Det bety-der derfor, at Panzerglass ikke havde nogen indflydelse på sagsførelsen, herunder at Panzerglass ikke kunne gøre hverken til eller fra i forhold til at få fremlagt de korrekte synspunkter i sagen for dermed at få en korrekt af-gørelse.

Panzerglass ændrede imidlertid herved, da Panzerglass senere fik mulig-hed herfor med afgørelsen i bilag 43, hvor Panzerglass netop kunne be-stemme sagsførelsen og dermed få fremsat de korrekte synspunkter. Dén afgørelse endte da også netop i Panzerglass’ favør.

Afgørelsen fra bilag X er derfor uden relevans og betydning for nærværen-de sag, idet afgørelsens resultat og vurdering konkret er blevet ændret ved en senere og nyere afgørelse, afsagt af selv samme myndighed, nemlig EU-IPO’s Board of Appeal.

Nærmere omkring den af WePack påståede degeneration og passivitet

WePack har som en del af sit processkrift D afvist at imødekomme Pan-zerglass’ opfordring til at anerkende, at Panzerglass ikke har forholdt sig passivt over for tredjeparters brug af forskellige stavemåder af ”PANZER

68

GLASS” i Danmark. WePack har i den forbindelse henvist til de fremlagte bilag I-J samt bilag M.

Panzerglass bestrider ethvert synspunkt om, at Panzerglass skulle have forholdt sig passivt, og at Panzerglass’ rettigheder som følge heraf skulle være degenererede.

Panzerglass har med bilag 53 fremlagt omfattende dokumentation for, at Panzerglass hverken tåler eller accepterer, at andre virksomheder bruger betegnelser der er forvekslelige eller krænkende med PANZER GLASS, PANZER, PANSERGLAS eller lignende.

Det gøres i denne sammenhæng gældende, at netop bilag 53 indeholder be-tydelig dokumentation for, at Panzerglass allerede har ført og fortsat fører en stor mængde af krænkelsessager mod øvrige aktørers lignende brug af de i nærværende sag påtalte betegnelser.

Bilaget underbygger derfor tillige, at Panzerglass på ingen måde kan siges at have fortabt sine rettigheder som følge af passivitet over for de kræn-kende handlinger i henhold til varemærkelovens § 26, stk. 1, nr. 1 og vare-mærkeforordningens artikel 58, stk. 1, litra b.

Det må i den forbindelse understreges, at det er et udtrykkeligt krav i lov-formuleringen, at fortabelsen sker som følge af passivitet.

Som yderligere dokumentation for at Panzerglass ikke har forholdt sig pas-sivt, og at Panzerglass’ varemærker ej heller kan siges at være blevet en al-mindelig betegnelse, har Panzerglass fremlagt bilag 64, 65 og 66.

Med de tre bilag har Panzerglass fremlagt omfattende dokumentation for, at en lang række betydelige konkurrenter i markedet ikke anvender kræn-kende betegnelser hverken online, i de fysiske butikker eller som en del af den anvendte emballage.

Af bilag 64 ses det således, at eksempelvis følgende online forretninger: Power.dk, Incover.dk og deluxecovers.dk, ikke anvender de krænkende be-tegnelser – hvortil dét tillige er værd at bemærke, at blandt andet dé aktø-rer er refereret i det af WePack fremlagte bilag I-J.

I forlængelse heraf er det endvidere værd at bemærke, at bilaget oplister online forretninger som Av-cabels.dk, Elgiganten.dk, Bilka.dk, Fotex.dk, thansen.dk med videre – Aktører der alle kan siges at have en vis størrelse og dermed kendskabsgrad blandt forbrugerne. Ingen af disse anvender ”panserglas” .

Som bilag 65 fremlægges tilsvarende dokumentation fra en lang række for-skellige fysiske forretninger i hele Danmark med det formål at belyse, hvor-ledes Panzerglass’ og konkurrerende produkter markedsføres. Bilaget in-

69

deholder dokumentation fra fysiske forretninger i hele landet, nærmere be-stemt Horsens, Sønderborg, Slagelse, Aarhus, Odense, Middelfart, Kolding, Randers, Aalborg, Herning og København. Blandt de fysiske forretninger, som fremgår i bilaget, findes Power, Bilka, Føtex, Telia, YouSee, 3Butikken, Kickly, Leki, WeCoverYou, Telenor, Telia, Humac, Flying Tiger, Elgigan-ten, der alle er væsentlige fysiske forretninger på mobiltilbehørsmarkedet, og derudover en række mindre reparationsbutikker, mv.

Af bilaget kommer det enslydende til udtryk, at ej heller de fysiske forret-ninger i Danmark gør brug af betegnelser, der er forvekslelige eller kræn-kende med Panzerglass’ rettigheder til PANZER GLASS og PANZER.

Til yderligere støtte for Panzerglass’ synspunkter fremlægges med bilag 66 dokumentation for hvorledes Panzerglass’ konkurrenter markedsfører sine skærmbeskyttelsesprodukter – nærmere bestemt, hvorledes de forskellige konkurrenters emballage for deres skærmbeskyttelse ser ud. Af bilaget ses blandt andet emballage fra Sandstrøm, Belkin, ZAGG og Dacota, som er nogle af de brands, der refereres til i markedsundersøgelsen fra Analyse Danmark, som fremlagt med bilag 68 og omtalt nærmere neden for.

Med baggrund i bilag 64, 65 og 66 gøres det herefter gældende, at Panzerg-lass’ konkurrenter i markedet ikke anvender betegnelser, der er forveksle-lige eller krænker Panzerglass’ rettigheder, hvorved de tre bilag derved til-lige underbygger, at PANZER GLASS, PANZER og PANSERGLAS ikke med rimelighed kan siges at være udtryk for de almindeligt anvendte be-tegnelser inden for handelen.

Det skal her blot tilføjes, at såfremt WePack måtte fastholde, at Panzerglass’ rettigheder er generiske betegnelser, er det WePacks bevisbyrde at godtgø-re, at Panzerglass’ rettigheder er almindelige betegnelser for de pågælden-de varefortegnelser inden for den relevante branche og kundekreds, som følge af Panzerglass’ enten egne generiske brug eller manglende opfølgning på uautoriseret brug heraf. Der må i den forbindelse stilles meget store krav til kvaliteten og mængden af beviser for en potentiel degeneration af varemærkerne, da konsekvenserne af en ophævelse af den opnåede vare-mærkeret er meget indgribende for varemærkeindehaveren. De allerede fremlagte bilag I, J og M underbygger ikke, at der skulle være sket vare-mærkeretlig denegeration, når de netop sammenholdes med bilag 53 og de fremlagte bilag 64, 65 og 66.

Panzerglass bruger ikke PANZER GLASS, PANZER og PANSERGLAS ge-nerisk, men som varemærker, og Panzerglass har i allerhøjeste grad fulgt op på alt uautoriseret brug, som Panzerglass er blevet bekendt med.

Herudover har Panzerglass selv aktivt søgt efter uautoriseret brug og stop-pet dette, hvilket da også kan ses af det omfattende bilag 53, hvoraf det netop ses godtgjort, at Panzerglass har grebet ind over for samtlige virk-somheder, som Panzerglass er blevet bekendt med løbende over en lang år-

70

række. Det kan i den sammenhæng oplyses, at Panzerglass også har fulgt op på den brug som Panzerglass er blevet bekendt med som led i denne sag.

I forlængelse heraf finder Panzerglass det nødvendigt at understrege, at samtlige aktører, der anvender eksempelvis betegnelsen ”Panserglas” for skærmbeskyttelse krænker Panzerglass’ varemærkerettigheder. Dét har størstedelen da også selv anerkendt, efter at Panzerglass har rettet henven-delse til dem, som dokumenteret ved bilag 53.

Selv en stor virksomhed som Amazon, der sælger langt flere skærmbeskyt-telsesprodukter end Panzerglass, anerkender Panzerglass’ varemærkeret-tigheder, som det fremgår af bilag 40.

At PANZER GLASS ikke er en almindelig betegnelse for skærmbeskyttel-sesprodukter, ses da også allerede at være bekræftet af EUIPO’s Board of Appel, jf. afgørelsen som fremlagt med bilag 43. En tilsvarende opfattelse for så vidt angår varemærket PANSERGLAS, ses da også at være bekræftet af den danske Patent- og Varemærkestyrelse, idet Styrelsen konkret lod mærket registrere, jf. registreringsbeviset som fremlagt med bilag 55.

Derudover er det paradoksalt, at WePack under sin partsforklaring i for-bindelse med forbudssagen gav udtryk for, at brugen af ”panser” og ”pan-serglas” ”ingen forretningsmæssig værdi” har, når man samtidig mener, at ordene er artsbetegnelse, jf. bilag 77. Det er selvmodsigende, og det må ta-ges til udtryk for, at ordene ikke er artsbetegnelser, da der selvsagt vil være forretningsmæssig værdi i at benytte artsbetegnelser eksempelvis som tele-fon, computer, mv.

WePack har i forbindelse med sit senere processkrift F fremlagt et nyt bilag Z, der efter WePacks opfattelse indeholder dokumentation for aktuel er-hvervsmæssig brug af betegnelserne ”panserglas” og ”pansercover” fra en række danske aktører.

I tillæg til Panzerglass’ udpluk af sin håndhævelse, der fremlagt med bilag 53, fremlægges bilag 83, der indeholder konkret dokumentation for Pan-zerglass’ tidligere eller aktuelle håndhævelse over for de 7 aktører, der er opregnet i bilag Z. Bilag 83 indeholder desuden dokumentation for, at ak-tørerne har anerkendt Panzerglass’ rettigheder. I den forbindelse må det understreges, at WePack fremlagde sit bilag Z den 28. juni, og at Panzerg-lass ved indleveringen af sit processkrift af den 30. juni, under 48 timer se-nere, havde været i dialog med de fleste aktører, og at de fleste aktører endvidere havde rettet ind på særdeles kort tid. Med baggrund i bilag 83 kommer det derfor tydeligt til udtryk, at handlen (som anført i varemærke-lovens § 26, stk. 1, nr. 1) anerkender Panzerglass’ varemærke.

71

Bilag Z er derfor også blot udtryk for enkeltstående og fejlagtig genoptagel-se af brugen af forkerte betegnelser, som Panzerglass altså straks de blev opmærksomme herpå, iværksatte den nødvendige håndhævelse over for.

Med baggrund i ovenstående gøres det derfor samlet gældende, at Pan-zerglass rettigheder til PANZER GLASS og PANZER består, og at de aldrig har været almindelige betegnelser for skærmbeskyttelsesprodukter, lige-som det med henvisning til sagens bilag ikke med rimelighed kan lægges til grund, at ”PANZER GLASS” skulle være blevet en almindelig betegnel-se for varerne i handelen, og selv i dét tilfælde, har Panzerglass aldrig for-holdt sig passivt. Tværtimod har Panzerglass gjort alt der stod i Panzerg-lass magt for netop at bevare sine varemærkerettigheder.

Nærmere om de påberåbte rettigheders indarbejdelse og velkendthed

Foruden de på beråbte varemærkeregistreringer, der er fremlagt med bilag 2-7 og bilag 55, er det Panzerglass’ opfattelse, at de påberåbte varemærker, som gengivet i de fremlagte bilag, er indarbejdede og velkendte blandt for-brugerne i både Danmark og EU. Dette gør sig efter Panzerglass’ opfattelse gældende for både ordmærkerne PANZER GLASS og PANZER, samt fi-gurmærkerne PANZER GLASS og PANZER med følgende visuelle udtryk:

Denne velkendthed er da også allerede blevet bekræftet ved Sø-og Han-delsrettens dom af 30. august 2021 i sagerne BS-9582/2017-SHR og BS-26278/2020-SHR (fremlagt med bilag 52), hvor Sø- og Handelsretten kon-kret udtalte:

”Retten finder det endvidere efter en samlet vurdering af den forelig-gende bevisførelse om brugen af ovennævnte varemærke og effekten heraf, at EU-varemærket ”PANZER GLASS” nyder beskyttelse som et velkendt varemærke.”

Hertil kommer, at også EU-varemærkemyndigheden tillige har bekræftet samme konklusion i relation til indarbejdelse, ved myndighedens gyldig-hedsprøvelse af ordmærket PANZER GLASS, hvor appelmyndigheden ved EUIPO konkret udtalte, at der under alle omstændigheder var indleveret rigeligt med indarbejdelsesmateriale (i afgørelsen fra EU-myndigheden de-fineret som: ”ample evidence” .) Appelmyndighedens afgørelse er fremlagt som bilag 43 i sagen.

72

Panzerglass kan imidlertid konstatere, at WePack, på trods af at have fået kendskab til ovenstående praksis, der i tidsmæssig henseende ligger for-holdsvist tæt med nærværende sag, ikke har imødekommet Panzerglass’ opfordring til at anerkende, at Panzerglass’ varemærker er velkendte og i øvrigt besidder indarbejdet særpræg.

Panzerglass har derfor set sig nødsaget til at fremlægge yderligere materia-le som dokumentation for denne indarbejdelse og velkendthed.

Som bilag 68 fremlægges derfor en markedsundersøgelse, hvor forbrugerne i aldersgruppen 18 til 60 uden yderligere afgrænsning er blevet spurgt til deres uhjulpne og hjulpne kendskab til brands, der sælger skærmbeskyttel-se til mobiltelefoner. Markedsundersøgelsen er foretaget af Analyse Dan-mark i perioden fra 9. april 2021 til den 13. april 2021.

Det ses af undersøgelsen, at det uhjulpne kendskab til ”PANZER GLASS” er 11%, mens det hjulpne kendskab er 48%.

Det skal i den forbindelse understreges, at denne kendskabsgrad er særde-les høj set i lyset af, at der er tale om et såkaldt lavinvolveringsprodukt. Det ses tydeligt, når de forskellige brands’ kendskabsgrad analyseres. ”PAN-ZER GLASS” er suverænt det brand, som flest forbrugere kan nævne, både uhjulpet og hjulpet. Det næstmest kendte brand er Panzerglass’ andet brand, ”PANZER” , som kendes af 5% uhjulpet og 23% hjulpet.

De tredje mest kendte brand i markedet er ”Apple” og ”Samsung” uhjul-pet. Ingen af disse ellers meget kendte brands laver dog skærmbeskyttelse. De laver blot produkterne, som beskyttes.

Det næste brand, der rent faktisk sælger skærmbeskyttelse, som forbruger-ne kan nævne uhjulpet, er ”ZAGG” . 1% af forbrugerne kan nævne ”ZAGG” uhjulpet og for langt de fleste brands ligger kendskabsgraden på 0-1%. Det er således en særdeles høj uhjulpet kendskabsgrad, som Panzerg-lass’ varemærke besidder – mere end 10 gange så høj som den næstmest kendte konkurrent.

I forhold til det hjulpne kendskab viser det sig, at omkring halvdelen af samtlige adspurgte kender ”PANZER GLASS” . Det er igen højt for et lavinvolveringsprodukt og særligt set i lyset af, at der ikke er foretaget no-gen nærmere afgrænsning af målgruppen, men derimod blot spurgt bredt i hele befolkningen fra 18-60 år.

Igen må der sammenlignes med de næstmest kendte brands i rækken. Igen er det Panzerglass’ eget brand ”PANZER” , der ligger nummer to med en hjulpet kendskabsgrad på 23%.

Den nærmeste konkurrent er ”BELKIN” på 12%, hvormed ”PANZER GLASS” er 4 gange så kendt som den næstmest kendte konkurrent.

73

Den tredje nærmeste konkurrent er ”Sandstrøm” med 8%, hvormed ”PANZER GLASS” er 6 gange så kendt som den tredje nærmeste konkur-rent.

Derefter falder kendskabsgraden yderligere for de forskellige brands, hvil-ket samlet set viser, at ”PANZER GLASS” er væsentligt mere kendt end al-le andre brands i markedet og således klart markedsførende i forhold til kendskab.

Panzerglass’ gør gældende, at det i sagen fremlagte materiale, omfattende blandt andet reklame, presseomtale i alle landets medier, massive salgstal, intensive sponsorater målrettet alle målgrupper og kundelister, dokumen-terer, at Panzerglass har markedsført sine varemærker, PANZER GLASS og PANZER, intensivt, og at mærkerne derfor har opnået særpræg ved indar-bejdelse, og i øvrigt skal betragtes som velkendte varemærker.

Én opfattelse der for så vidt angår varemærket PANZER GLASS allerede er blevet bekræftet af både Sø- og Handelsretten, jf. bilag 52, og af EU-varemærkemyndigheden, jf. bilag 43. I denne forbindelse må det under-streges, at Panzerglass i nærværende sag har fremlagt fuldstændig det samme bevismateriale som for Sø- og Handelsretten i sagen som fremlagt med bilag 52, hvorfor Sø- og Handelsretten i nærværende sag blot kan læne sig op af den vurdering, som Sø- og Handelsretten allerede har foretaget én gang.

WePack argumenterer i sit processkrift F, under henvisning til Lotto-sagen, for, at tærsklen for indarbejdelse er høj, og at Panzerglass derfor ikke med rimelighed kan siges at have løftet bevisbyrden for at Panzerglass’ vare-mærker er indarbejdede.

For så vidt angår netop Lotto-sagen er det korrekt, at tærsklen for indarbej-delse er høj, hvis det ansøgte mærke frem til det tidspunkt, hvor det er ble-vet ansøgt, har udgjort en generel betegnelse for de pågældende varer eller tjenesteydelser, der ansøges om beskyttelse for – altså en artsbetegnelse.

Imidlertid er dét ikke tilfældet i nærværende sag. Tværtimod findes der in-gen beviser for, at hverken PANZER GLASS eller PANZER, på de tids-punkter hvor de blev ansøgt, var almindeligt brugte betegnelser for skærmbeskyttelsesprodukter.

Tærsklen for Panzerglass’ indarbejdelse må derfor i stedet skulle ses i lyset af at betegnelserne netop ikke blev anvendt, hvorfor tærsklen derfor vil være lav.

Med det sagt skal det dog holdes for øje, at Panzerglass har fremlagt bety-delige mængder af materiale, som dokumentation for sin indarbejdelse og velkendthed – og videre at dét materiale netop er blevet vurderet til at ud-gøre tilstrækkelig dokumentation for både indarbejdelse og velkendthed af

74

dels Sø- og Handelsretten og dels EUIPO’s Board of Appeal. Panzerglass har kontinuerligt solgt og markedsført varemærket PANZER GLASS i stort omfang, og indarbejdelsesreglerne har netop til formål at anerkende sådan en indsats.

WePacks henvisning til Lotto-sagen har derfor ingen relevans ved vurde-ringen af mærkernes indarbejdelse og velkendthed i nærværende sag.

Nærmere om forbrugerundersøgelsen, som gennemført af Analyse Dan-mark

Der er i forbindelse med nærværende sag blevet gennemført en forbruger-undersøgelse, hvor forbrugerne i aldersgruppen 18 til 60 uden yderligere afgrænsning er blevet spurgt ind til deres kendskab og associationer til va-remærker og begreber, relateret til panser, panserglas, Panzerglass mv.

Forbrugerundersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark i perioden fra den 27. oktober 2022 til den 6. november 2022.

Det gøres indledningsvist gældende, at forbrugerundersøgelsen er uden re-levans og betydning for nærværende sag, idet der til brug for undersøgel-sen er blevet stillet utilbørligt ledende spørgsmål, hvilket derfor har en helt naturlig afspejling i de svar der er blevet givet fra de deltagende forbruge-re. Svarene er således reelt ubrugelige. Spørgsmålene er ikke stillet i over-ensstemmelse med sædvanlig praksis for markedsundersøgelser, hvilket den tidligere forbrugeranalyse i bilag 68 derimod er. Det er WePacks egen skyld at spørgsmålene er blevet stillet så uhensigtsmæssigt, idet WePack selv har formuleret disse og endda fastholdt formuleringen, selvom Pan-zerglass undervejs i forberedelsen tydeligt gjorde opmærksom på, at de stillede spørgsmål ikke var egnede til at belyse de forhold, som skulle bely-ses, blandt andet fordi rækkefølgen og formuleringerne af spørgsmålene leder forbrugerne i nogle bestemte retninger/tanker, hvormed de allerede er præget til at afgive nærmere svar.

Uanset at forbrugerundersøgelsen ikke er egnet til at belyse de forhold, som skulle belyses, skal Panzerglass fremkomme med følgende bemærk-ninger til undersøgelsen.

Helt overordnet gøres det gældende, at resultatet af analysen bærer stort præg af, at den almindelig forbruger ikke har noget kendskab til hvad der forstås ved et varemærke, og videre at dé allerede af den grund derfor ale-ne har været i stand til at svare, det der nu engang er blevet svaret – nemlig det mest åbenlyse og helt oplagte, som følge af den ledende formulering.

Det første spørgsmål i forbrugerundersøgelsen lyder helt konkret som føl-gende: ”Hvad forbinder du med ”panser” ?”, hvortil 18 % har svaret ”stærkt glas” , 38 % har svaret ”beskyttelse / skærmbeskyttelse” og 40 % har svaret ”politibetjent” . Det kan heraf udledes, at ordet altså ikke har nogen enslydende betydning når forbrugerne spørges uhjulpet. For så vidt angår

75

de 38 % der har svaret ”beskyttelse / skærmbeskyttelse” er det endvidere værd at bemærke, at der ikke i svaret findes nogen nærmere identifikation af, om de forbinder det med skærmbeskyttelse, fordi de forbinder det med Panzerglass’ produkter, eller om årsagen er en anden. Derfor kan svarene ikke bruges til andet end at konstatere, at i hvert fald en række forbrugere (40%) forbinder ”panser” med noget ganske andet – nemlig politiet.

At spørgsmålene ikke giver nogen klare konklusioner gør sig tilsvarende gældende for en lang række af de øvrige spørgsmål i undersøgelsen, her-under spørgsmål to, der lyder som følgende: ”Hvad forbinder du med ”pansret” ?”, og spørgsmål fem der lyder som følgende: ”Hvad forbinder du med ”panserglas” ? hvortil henholdsvis 31 % og 42 % har svaret ”beskyt-telse / skærmbeskyttelse” . Det er her igen sandsynligt, at respondenterne med dé svar netop refererer til Panzerglass’ skærmbeskyttelsesprodukter, fordi både de stillede spørgsmål og de stillede svarmuligheder fordrer for-brugeren hertil. Til illustration kunne man forestille sig, at man havde spurgt på samme måde omkring varemærket ”BMW” , nemlig: ”Hvad for-binder du med BMW” ? Her vil en stor mængde forbrugere formentlig sva-re ”bil” eller ”biler” , og et sådan svar kan derfor ikke bruges til at vise, at BMW skulle være udvandet.

Det kan i denne sammenhæng bemærkes, at store dele af de stillede spørgsmål og dertilhørende svarmuligheder netop synes at have til formål at afdække, hvorvidt forbrugeren måtte forbinde egenskaber med de på-gældende betegnelser, og at der herudfra, som det efterfølgende er blevet gjort af WePack, syntes at kunne udledes, at der er tale om almindeligt an-vendte betegnelser i markedet. Sidstnævnte opfattelse bestrides imidlertid af Panzerglass.

Som spørgsmål seks er forbrugeren videre blevet spurgt ”Hvad forbinder du med ”PANZER GLASS” , hvortil 8 % svarer ”Virksomheden / Brandet Panzerglass” , mens 35 % svarer ”telefon / skærmbeskyttelse” .

Det er efter Panzerglass opfattelse helt naturligt at 35 % vælger svarmulig-heden ”telefon / skærmbeskyttelse” fordi Panzerglass’ produkter netop er skærmbeskyttelsesprodukter, der kan anvendes på eksempelvis en telefon. Dén omstændighed er imidlertid ikke ensbetydende med, at dét heraf kan udledes, at PANZER GLASS er blevet en almindelige betegnelse, jf. BMW-eksemplet ovenfor. Tværtimod kan en sådan modsætningsslutning på in-gen måde udledes af undersøgelsens resultat. Svarene er i lige så høj grad udtryk for, at forbrugerne netop forbinder ”PANZER GLASS” med skærmbeskyttelse såvel som at forbrugerne forbinder ”BMW” med biler.

At forbrugerne ikke har kendskab til hvad der forstås ved et varemærke underbygges i øvrigt ved de svar der er blevet givet på spørgsmål syv og spørgsmål ni, hvor forbrugerne konkret blev spurgt ind til hvilke af føl-gende udsagn de forbinder ordene ”panser” og ”pansret” med: 1) et be-skyttende materiale / beskrivelse for en egenskab, 2) et varemærke, 3) andet

76

og 4) ved ikke. Kun henholdsvis 3 % og 2 % af respondenterne vælger her svarmulighed nr. 2, hvilket utvivlsomt har en sammenhæng med, at den almindelige forbruger – i sagens natur – ikke forstår betydningen heraf.

Med baggrund i ovenstående bestrides det derfor, at forbrugerundersøgel-sen, som det er påstået af WePack, kan bruges som dokumentation for, at de i sagen omhandlede betegnelser er blevet almindeligt anvendte beteg-nelser for skærmbeskyttelsesprodukter – En opfattelse, der i øvrigt blot un-derbygges af dels den forudgående og mere retvisende markedsundersø-gelse, som fremlagt med bilag 68 og omtalt oven for, og dels underbygges af dokumentationsmaterialet som fremlagt med bilag 64, 65 og 66.

Nærmere om den danske registrering af PANSERGLAS

Det gøres gældende, at den danske registrering af PANSERGLAS, jf. bilag 55, er gyldig som følge af Patent- og Varemærkestyrelsen grundige sagsbe-handling. Behandlingsskrivelserne, som fremlagt af WePack med bilag R til bilag T, bliver derfor også uden relevans og betydning for sagen, idet Pa-tent- og Varemærkestyrelsens seneste/nyeste vurdering i stedet bør stå ved magt.

Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at Patent- og Varemærkestyrel-sen som led i behandlingen af ansøgningen konkret angav, at ” panserglas er gået hen og blevet er almindelig betegnelse.”  Patent- og Varemærkestyrelsen anerkender netop med dén formulering, at ”PANSERGLAS” (og dermed også ”PANZER GLASS”) oprindeligt havde særpræg, og at det sidenhen skulle være blevet varemærkeretligt degenereret. Det var altså kun dette synspunkt, som efter Patent- og Varemærkestyrelsens vurdering stod i vej-en for registreringen af ”PANSERGLAS” . Da Patent- og Varemærkestyrel-sen imidlertid blev forelagt Sø- og Handelsrettens vurdering i sag V-13-17 (fremlagt med bilag 15), nemlig at de i den pågældende sag fremlagte in-ternetudskrifter ikke kunne bruges til støtte for synspunktet, nåede Patent-og Varemærkestyrelsen den samme – korrekte – vurdering.

Det kan her endvidere bemærkes, at Sø- og Handelsrettens vurdering var helt i tråd med gældende praksis på området for varemærkeretlig degene-ration, og Patent- og Varemærkestyrelsen havde alene henvist til de samme internetudskrifter, hvormed det var ganske naturligt, at Patent- og Vare-mærkestyrelsen frafaldt synspunktet om, at der var sket varemærkeretlig degeneration og derefter lod varemærket registrere, idet det var Patent- og Varemærkestyrelsens synspunkt, at det oprindeligt havde særpræg, som også EUIPO vurderede for så vidt angår ”PANZER GLASS” og som EU-IPO’s Board of Appeal bekræftede efterfølgende.

Det gøres som følge heraf gældende, at det er fuldstændig åbenlyst, at det er Patent- og Varemærkestyrelsens seneste/sidste ord, der må stå for troen-de – nemlig, at varemærket ”PANSERGLAS” er registreret og dermed be-sidder det fornødne særpræg.

77

I tillæg hertil gøres det endvidere gældende, at WePack, når der sammen-holdes med sagsbehandlingen ved Patent- og Varemærkestyrelsen omkring den danske registrering af ”PANSERGLAS” , ikke har bidraget med nogle nye beviser, herunder andre former for bevis. Det er derfor også fuldstæn-dig åbenlyst, at spørgsmålet om registreringens gyldighed i nærværende sag skal have samme udfald, nemlig at PANSERGLAS er gyldigt registre-ret, og at det også for fremtiden skal forblive sådan.

Erstatning og godtgørelse

Ifølge markedsføringslovens § 24, stk. 2, pådrager handlinger i strid med markedsføringslovens bestemmelser ansvar efter dansk rets almindelige regler. Som følge af WePacks handlinger i strid med markedsføringslovens §§ 3, 5, 20 og 22 har Panzerglass krav på erstatning.

Ifølge markedsføringslovens § 24, stk. 3, skal den, der udnytter en andens ret i strid med markedsføringsloven betale et rimeligt vederlag herfor, jf. i den forbindelse varemærkeforordningens artikel 17, stk. 2.

Ifølge varemærkelovens § 43, stk. 1, skal den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en andens varemærkeret betale 1) et rimeligt vederlag til den foru-rettede for udnyttelsen og 2) en erstatning til den forurettede for den yder-ligere skade, som overtrædelsen har medført. I tillæg hertil følger det vide-re af varemærkelovens § 43, stk. 3, at der derudover kan fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke-økonomisk skade. Af varemærke-forordningens artikel 11, stk. 2 følger det tillige, at den forurettede kan kræve en rimelig erstatning.

Idet WePack har afvist at imødekomme Panzerglass’ processuelle opfor-dringer til blandt andet at dokumentere sine salgstal og rækkevidden af sin vildledende markedsføring gøres det gældende, at Panzerglass’ skønsmæs-sige opgørelse af sit krav på erstatning og godtgørelse skal lægges til grund ved den endelige opgørelse.

Dermed har Panzerglass opgjort sit krav på rimelig godtgørelse mod We-Pack til at udgøre 50.000 kr., mens Panzerglass har opgjort sit krav efter markedsføringslovens § 24, stk. 3 og varemærkeforordningen artikel 17, stk. 2 til 10.000 kr.

Dertil kommer, at Panzerglass har lidt et ikke-økonomisk tab på grund af de markedsforstyrrelser, som WePacks varemærkekrænkelser har medført. Godtgørelsen herfor opgøres skønsmæssigt til 10.000 kr.

Panzerglass’ samlede økonomiske tab kan herefter opgøres til 70.000 kr.

Særligt vedrørende sagsomkostninger

78

Efter retshåndhævelsesdirektivets art. 14 og EU-domstolens afgørelse i sag C-57/15 (United Video), følger det, at parter i immaterielle krænkelsessager har krav på dækning af udgifter til advokatbistand, der dels afspejler de takster, der reelt opkræves for advokatbistand på området for intellektuel ejendomsret, og dels udgør en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, der er blevet afholdt i sagen. De tilkendte omkostninger omfatter tillige rimelige udgifter til at efterforske og påtale krænkelserne, inden sa-gens anlæg.

EU-domstolens afgørelse har efterfølgende dannet grundlag for Østre Landsrets udmåling af sagsomkostninger i patentkrænkelsessagen, U 2019.3930 Ø – I sagen tilkendte Østre Landsret den vindende part i en mid-lertidig forbudssag sagsomkostninger af 500.000 kr. eksklusive moms, samt øvrige omkostninger til patentagenten, svarende til i alt 87 % af de faktisk afholdte omkostninger.

Ved Højesterets dom i Ørsted-sagen af 30. november 2020 i sagerne BS-25678/2019-HJR, BS- 25685/2019-HJR, BS-25690/2019-HJR, BS-25707/2019-HJR og BS-25726/2019-HJR, tilkendte Højesteret de sagsøgte 1.000.000 kr. til dækning af advokatudgifter, under henvisning til:

”sagens karakter, parternes interesse i sagen og advokatarbejdets om-fang. Der er endvidere taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48), som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Proper-ties).” (mine markeringer)

Det gøres med baggrund i ovenstående gældende, at WePack skal pålæg-ges at betale de fulde sagsomkostninger, som erlægges af Panzerglass i for-bindelse med sagen.

Under henvisning til Højesterets præmisser omkring parternes respektive in-teresser i sagen, henledes Sø- og Handelsrettens opmærksomhed på, at Pan-zerglass har væsentlige interesser i sagen, idet brugen af de i sagen påtalte betegnelser fører til forveksling og forvirring i markedet, hvilket Panzerg-lass derfor helt åbenlyst er nødt til at forfølge og imødekomme ved nærvæ-rende sagsanlæg.

Sammenholdes dé interesser med WePacks manglende (legitime) interesse i anvendelse af de i sagen påtalte betegnelser, samt det forhold at WePack gentagne gange er blevet forelagt beviser for Panzerglass’ rettigheder og tidligere domstolsafgørelser, består der et behov for, at Sø- og Handelsret-ten bekræfter retshåndhævelsesdirektivets formål om retfærdig, effektiv og afskrækkende håndhævelse; ved at tilkende Panzerglass de fulde sagsom-kostninger, som erlægges af Panzerglass til nærværende sagsanlæg.

79

Hertil kommer, at WePack af flere gange er blevet tilbudt forligsmæssige løsninger, hvilket er blevet afvist af WePack, ligesom at Panzerglass under sagens forberedelse også har forsøgt at skære sagen mest muligt til. Sidst-nævnte er imidlertid også blevet afvist af WePack, der på trods af tidligere retspraksis omkring samme tema, har fastholdt alle sine stridspunkter, hvilket nødvendiggør en omfattende bevisførelse og en lang hovedfor-handling i sagen. Også af dé grunde både må og skal det pålægges WePack at dække Panzerglass’ fulde sagsomkostninger i nærværende.

…”

For WePack er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på-

80

3. ANBRINGENDER

Over for de af Panzerglass nedlagte påstande, og til støtte for de selvstæn-digt nedlagte påstande, gøres følgende gældende:

3.1. Processuelt

Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning af Panzerglass’ påstand 1, gøres det gældende, at påstanden er formuleret således, at WePack ”skal anerkende at være uberettiget til og forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” for beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltele-foner, smartphones, internettelefoner og tablets i EU” .

Som det fremgår, indeholder Panzerglass’ påstand 1 både en anerkendel-sespåstand og en fuldbyrdelsespåstand, hvorved anerkendelsespåstanden reelt udgør et anbringende til støtte for fuldbyrdelsespåstanden.

På denne baggrund gøres det gældende, at påstand 1 er uklar og dermed uegnet til at indgå i en domskonklusion, og at Panzerglass således ikke har retlig interesse i anerkendelsespåstanden som selvstændig påstand.

Panzerglass’ påstand 1 bør derfor afvises.

3.2. Påstået krænkelse af Panzerglass’ rettigheder

Til støtte for de nedlagte frifindelsespåstande gøres det gældende, at We-Packs brug af betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” ikke udgør en krænkelse af Panzerglass’ rettigheder efter varemærkeloven eller markedsføringsloven.

Principalt gøres det gældende, at WePacks brug ikke udgør varemærke-mæssig brug og således ikke falder inden for Panzerglass’ påtaleret.

Varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2, og EU-varemærkeforordningens artikel 14, stk. 1, litra b, fastslår, at et varemærke ikke giver indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af tegn eller angivelser uden særpræg, som vedrører varernes art, beskaffenhed, mængde mm., så længe tredjemands anvendelse er i overensstemmelse god markedsførings-skik.

Som det fremgår af bilag A, ekstraktens side 2506, (samt Panzerglass’ bilag 11), er WePacks brug af de nævnte betegnelser alene sket beskrivende. Be-tegnelserne er udelukkende anvendt som en del af en produkttekst, hvori betegnelserne oplyser om en bestemt funktion ved produktet. Betegnelser-ne fremstår ikke med versaler, anførselstegn eller lignende og indikerer så-

81

ledes ikke varemærkemæssig brug, ej heller fremstår de som en henvisning til Panzerglass’ virksomhed eller brand.

I forlængelse heraf henvises til bilag O, ekstraktens side 2012, udskrift fra Panzerglass’ Trustpilot, der dokumenterer, at Panzerglass’ egne kunder til-svarende anvender betegnelsen ”panserglas” beskrivende for Panzerglass’ produkter. Se eksempelvis den seneste anmeldelse:

”Uden tvivl det ringeste og dyreste panserglas der kan købes for penge.”

Videre bemærkes, at Panzerglass selv har anvendt betegnelsen ”panserg-las” beskrivende for deres produkter. Der henvises i den forbindelse til Panzerglass’ fremlagte bilag 29 ekstraktens side 528, artikel fra Aarhus Stiftstidende af 7. april 2015, hvoraf fremgår:

”PANZERGLASS Hinnerup-virksomhed, som sælger beskyttelses-glas til smartphones og tablets. Glasset er lavet af panserglas, som er ni gange så stærkt som almindeligt glas.”

At WePacks brug skulle være egnet til at snylte på Panzerglass’ varemærke kan således afvises, idet de anvendte betegnelser netop ikke fremstår som varemærker. Dette understreges af, at betegnelserne ikke anvendtes på sel-ve produkterne, men alene på WePacks hjemmeside. WePack har selvsagt en naturlig interesse i at give alle tekniske informationer og produktoplys-ninger forud for købet, så forbrugeren kan tage stilling til den pågældende vare, hvorimod det ikke er nødvendigt at angive sådanne oplysninger på selve produktet, når forbrugeren har taget beslutningen.

De fremlagte bilag A og bilag 11 viser netop, at brugen af betegnelserne er sket i overensstemmelse med god markedsføringsskik; betegnelserne er ik-ke fremhævet eller på anden vis anvendt for at lokke kunderne til, men fremstår derimod som en loyal oplysning i forbindelse med produkter på samme vis som f.eks. farve eller materialevalg.

Det bestrides således i sin helhed, at WePacks brug af betegnelserne ”pan-serglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” udgør en krænkelse af Panzerglass’ rettigheder efter varemærkeloven og/eller mar-kedsføringsloven.

Subsidiært gøres det til støtte for de nedlagte frifindelsespåstande gælden-de, at de af WePack anvendte betegnelser ikke er forvekslelige med Pan-zerglass’ registrerede varemærker, og at selv hvis der var tale om vare-mærkemæssig brug, ville brugen ikke udgøre en krænkelse af Panzerglass’ rettigheder.

Som anført i skemaet ovenfor, er Panzerglass indehaver af en række regi-strerede varemærker med virkning i Danmark henholdsvis EU. Fælles for

82

mærkerne er, at de indeholder navnet PANZER, PANZER GLASS (skrevet med Z) eller PANSERGLAS. Til sammenligning har WePack brugt beteg-nelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” ”panser” og ”pans-ret” , skrevet med S, hvoraf flere af betegnelserne afviger markant fra inde-holder af Panzerglass’ registrerede rettigheder.

Betegnelserne ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” har således ikke tilstrækkelig lighed med PANZER eller PANZER GLASS, idet mærkerne både afviger såvel visuelt som fonetisk.

Selv hvis et eller flere af Panzerglass’ varemærkeregistreringer for PAN-ZER, PANZER GLASS og PANSERGLAS skal lægges til grund som væ-rende gyldige - hvilket bestrides er tilfældet – så kan beskyttelsesomfanget ikke udstrækkes til at omfatte de helt beskrivende betegnelser ”panserg-las” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” , som har været anvendt beskrivende i det danske sprog i lang tid forud for Panzerglass’ registreringer. Beskyttelsesomfanget for de påberåbte registreringer må så-ledes antages at være meget snævre, hvis ikke afgrænset til helt identisk brug skrevet i versaler og med anvendelse af bogstavet Z.

På denne baggrund gøres det gældende, at de anvendte betegnelser i bilag A (samt Panzerglass’ bilag 11) ikke udgør en krænkelse af Panzerglass’ ret-tigheder, idet der ikke foreligger forvekslingsrisiko mellem mærkerne.

Helt overordnet gøres det således gældende, at de af WePack anvendte be-tegnelser ikke udgør en krænkelse af Panzerglass’ påberåbte rettigheder, idet der er tale om ren og skær beskrivende brug af betegnelserne, jf. vare-mærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2, og EU-varemærkeforordningens artikel 14, stk. 1, litra b, og idet der ikke foreligger forvekslingsrisiko mellem mærker-ne.

For så vidt angår Panzerglass’ henvisning til de tidligere afgørelser V-13-17 (bilag 15) - som stadfæstet af Vestre Landsret (bilag 67) - samt de sambe-handlede afgørelser BS-9582/2017- SHR og BS-26278/2020-SHR (bilag 52) bemærkes, at der i disse sager var tale om brug af ”PanserGlas” , ”panserg-las” , ”panserglasset” og ”billige panserglas” , og således ikke tilfælde af brug af de beskrivende betegnelser ”pansercover” , ”panser cover” , ”pan-ser” og ”pansret” . Det bemærkes således, at det ikke tidligere har været prøvet, om Panzerglass’ påberåbte

varemærkeregistreringer kan udvides til at gælde for brug af de beskriven-de betegnelser ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” .

3.3. Gyldigheden af Panzerglass’ danske varemærker for PANZER (w) og PANSERGLAS (w)

Til støtte for WePacks selvstændigt nedlagte påstande 1-2 gøres det gæl-dende, at Panzerglass’ danske varemærkeregistreringer for PANZER (w) og PANZERGLAS (w) ikke er gyldigt registreret.

83

For så vidt angår varemærkeregistreringen VR 2015 00955 PANZER (w) bemærkes, at registreringen er fremkommet ved en udskilning af en tidli-gere registreret rettighed fra 1985, der var bredt klassificeret som ”omfatter alle varer eller tjenesteydelser i denne klasse” (klasse 9).

Der henvises i den forbindelse til Patent- og Varemærkestyrelsens bruger-brev af 20. november 2013 (bilag F, ekstraktens side 495), hvoraf fremgår, at varemærkeregistreringer fra før 1. januar 1997, hvori der alene er angivet et klassenummer, omfatter alle varer eller tjenesteydelser, der på ansøgnings-tidspunktet var omfattet i de klasser, der er angivet i registreringen.

Uagtet at der hverken fandtes smartphones eller tablets i 1985, har Patent-og Varemærkestyrelsen valgt at acceptere udskilningen og den – i praksis – medfølgende udvidelse af beskyttelsesomfanget, idet registreringen efter udskillelsen i 2015 omfatter varer (”glasbeskyttelsesskærme til smartpho-nes og tablets”), som næppe var en del af Niceklassifikationen, endsige ek-sisterede, tilbage i 1985.

Det gøres gældende, at en sådan praksis ikke er forenelig med varemærke-lovens formål eller principper, idet en varemærkeregistrering aldrig kan udvides efter indlevering, og Patent- og Varemærkestyrelsens – og senere Ankenævnet for Patenter og Varemærkers – afgørelse er således materielt forkert.

Der henvises i den forbindelse til forarbejderne til varemærkelovens § 12, Forslag til lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love om ophævelse af fællesmærkeloven, LFF 2018-20-03 nr. 49, materialesamlin-gens side 40f:

”Under hensyn til denne udvikling i dansk ret vedrørende kravene til varefortegnelser, skal bestemmelsen i stk. 5 ses som udtryk for, at så-danne ældre registreringer, der er registreret for hele klasser i Nice-klassifikationen, dvs. registreringer hvori der alene er henvist til en

eller flere klassenumre, men ikke er angivet specifikke varer eller tje-nesteydelser, skal fortolkes i overensstemmelse med indholdet af den eller de klasser i den pågældende udgave af Niceklassifikationen,

som denne forelå på det tidspunkt, hvor varemærket er ansøgt.”

På denne baggrund gøres det gældende, at Panzerglass’ danske varemær-keregistrering for PANZER (w), VR 2015 00955, ikke er gyldigt registreret for ”glasbeskyttelsesskærme til smartphones og tablets” i klasse 9. Registre-ringen beskytter alene indholdet af klasse 9 i den dagældende udgave af Niceklassifikationen, som forelå i 1985, hvor ansøgningen blev indleveret.

Subsidiært gøres det gældende, at PANZER er beskrivende for ”glasbe-skyttelsesskærme til smartphones og tablets” i klasse 9, herunder deres art og andre egenskaber herved, jf. varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 3.

84

Der henvises i forlængelse heraf til den danske varemærkeansøgning for PANZER (w), VA 2013 00852, som i 2013 blev afvist for ”beskyttelsesfilm af plastik eller glas særligt tilpasset computere, tablets, smartphones, mobilte-lefoner og mp3afspillere” i klasse 9 (bilag E, ekstraktens side 487). Patent-og Varemærkestyrelsen henviste i den forbindelse til, at ordet PANZER kan angive ovennævnte varers art, nemlig at disse består i et svært gen-nembrydeligt, beskyttende materiale, altså et panser.

Ligeledes gøres det gældende, at Panzerglass’ danske varemærkeregistre-ring for PANSERGLAS (w) er beskrivende for ”skærmfiltre, beskyttelses-covers, beskyttelsesfilm, skærmbeskyttere og dele og tilbehør til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets, ingen af foranstå-ende varer er fremstillet af glas” i klasse 9. Der henvises i den forbindelse til Patentog Varemærkestyrelsens brev af 28. februar 2017 (bilag R, ekstrak-tens side 1711) samt brev af 2. august 2017 (bilag S, ekstraktens side 1733), hvoraf fremgår:

”Vi fastholder fortsat, at PANSERGLAS er gået hen og blevet en al-mindelig generisk betegnelse for skærmbeskyttelse til telefoner og andre elektroniske medier med en skærm, vi henviser til de tidligere fremsendte eksempler i bilag a samt de yderligere fremlagte eksemp-ler i bilag b.

(…)

Vi vurderer derfor, at de fremlagte bilag fra mange forskellige danske hjemmesider er tilstrækkeligt til at dokumentere, at PANSERGLAS i den relevante danske omsætningskreds vil blive opfattet som en al-mindelig generisk betegnelse for en skærmbeskytter. Vi fastslår der-for, at dit mærke er egnet til at angive arten af eller en beskaffenhed ved de ansøgte varer ”Skærmfiltre, beskyttelsescovers, beskyttelses-film, skærmbeskyttere og dele og tilbehør til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets” , nemlig at der enten er tale om PANSERGLAS eller at varen omfatter skærmbeskyttelse i form af et PANSERGLAS.”

Ovenstående betragtninger understøttes videre af det gennemførte syn og skøn på sagen, herunder udtalelsen fra Dansk Sprognævn af 31. oktober 2022, hvoraf fremgår, at panser betyder ’svært gennembrydeligt, beskyt-tende materiale, ofte af metal’, og at ”der er tale om et ganske frekvent ord der anvendes bredt i sproget” . Der henvises i øvrigt til det fremlagte ord-bogsudskrift i bilag H, ekstraktens side 2026.

Om ordet panserglas, anfører Dansk Sprognævn, at ordet kan findes anført første gang i Berlingske Tidende i 1975. Sprognævnet anfører samtidig, at ordet ’panserglas’ i de senere år har fået en ny betydning, nemlig ”glas som sikrer skærmen på en mobiltelefon, en computer e.l. mod skader” . Udtalel-

85

sen fra Dansk Sprognævn dokumenterer således tilsvarende, at ”panserg-las” er blevet en almindelig betegnelse for skærmbeskyttelsesprodukter, smh. varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 4. Der henvises i øvrigt til det frem-lagte ordbogsudskrift i bilag W, ekstraktens side 2036.

Ovenstående dokumenterer således, at ordelementerne panser og panserg-las er almindelige generiske betegnelser for beskyttende materiale, herun-der for skærmbeskyttelse, beskyttelsesfilm og skærmfiltre, hvorfor Pan-zerglass’ danske varemærkeregistreringer for PANZER (w) og PANSERG-LAS (w) ikke er gyldigt registreret.

3.4. Gyldigheden af Panzerglass’ EU-varemærker for PANZER (w) og PANZER GLASS (w)

Til støtte for de selvstændigt nedlagte påstande 3-4 gøres det desuden gæl-dende, at Panzerglass’ EU-varemærkeregistreringer for PANZER (w) og PANZER GLASS (w) ej heller er gyldigt registreret, idet disse mærker lige-ledes savner særpræg.

I relation hertil har Panzerglass henvist til en afgørelse fra EUIPO’s Board of Appeal (bilag 43). I forlængelse heraf skal imidlertid bemærkes, at den fremlagte afgørelse udelukkende omhandler varemærket PANZER GLASS (w), og ikke varemærket PANZER (w). Det bestrides således i sin helhed, at det kan lægges til grund, at tilsvarende konklusion vil gøre sig gældende for varemærket PANZER (w).

Det gøres herefter gældende, at PANZER (w) henholdsvis PANZER GLASS (w) er beskrivende for de ansøgte varer og ydelser, herunder deres art og egenskaber.

For ”computere, mobiltelefoner, smartphones og andre bærbare og hånd-holdte digitale elektroniske apparater til optagelse, organisering, transmis-sion, redigering og gennemsyn af tekst, data-, billed- og lydfiler; smykke-vedhæng til telefoner; anordninger til beskyttelse mod ridser; beskyttende etuier og covers til mobiltelefoner, smartphones, computere og andre bær-bare og håndholdte elektroniske apparater til optagelse, organisering, transmission, redigering og gennemsyn af tekst-, data-, billed- og lydfiler; Holdere, etuier og covers til mobiltelefoner, smartphones, computere og andre bærbare og håndholdte elektroniske apparater til optagelse, organi-sering, transmission, redigering og gennemsyn af tekst-, data-, billed- og lydfiler; dele og tilbehør til mobiltelefoner, smartphones, computere og an-dre bærbare og håndholdte elektroniske apparater til optagelse, organise-ring, transmission, redigering og gennemsyn af tekst-, data-, billed- og lyd-filer” i klasse 9, mangler ordmærket PANZER særpræg, da mærket angiver varernes art, nemlig at disse består i et svært gennembrydeligt, beskyttende materiale, altså et panser.

86

Udtrykket PANZER i sammenhæng med blandt andet mobiltelefoner samt tilbehør til disse varer vil af den gennemsnitlige forbruger bliver forstået som en henvisning til arten ved disse varer, idet det opfattes som produk-ter, som udviser en beskyttelsesfunktion overfor fysisk skade i forhold til mobiltelefoner, tablets mv.

Der henvises i den forbindelse til EUIPO’s Board of Appeals afgørelse ved-rørende EUTM 12111084 PANZER (w), fremlagt som bilag X, præmis 29, ekstraktens side 547:

“The mark applied for is ‘PANZER’. There is nothing about the mark allowing the view to be reached that it is unusual or might have its own meaning which, in the perception of the relevant public, distinguishes the goods offered by the CTM proprietor from those of a different undertaking. A significant part of the relevant German public will understand that the word ‘PANZER’ refers to portable electronic devices as well as parts, fittings and accessories for these goods which exhibit protective features to prevent these goods from physical damage.”

For ”beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets ingen af foranstående varer er fremstillet af glas” i klasse 9, mangler ordmærket PANZER GLASS tilsva-rende særpræg, idet mærket blot beskriver, at der er tale om beskyttelses-covers og beskyttelsesfilm i form af panserglas.

Som dokumentation for de påberåbte varemærkerettigheders oprindelige særpræg, har Panzerglass fremlagt materiale, som skulle vise, at der tilbage i 2013, hvor Panzerglass angiveligt påbegyndte brugen af sit varemærke, ikke fandtes nogen virksomheder, som gjorde brug af PANZER GLASS, PANSERGLAS, PANZER eller lignende for den type produkter, som Pan-zerglass på daværende tidspunkt introducerede til markedet. Dette er imidlertid ikke korrekt.

Som bilag P, ekstraktens side 217, er fremlagt mere end 70 forskellige nyhedsartikler, der viser brugen af ”panserglas” henholdsvis ”panser” for skærmbeskyttelse i perioden 2010 – 2023. På side 1 fremgår eksempelvis en nyhedsartikel fra Børsen af 19. april 2010, om iværksættervirksomheden Touch Development, der allerede på daværende tidspunkt havde udviklet en række trykfølsomme skærme i netop panserglas:

”Andenpladsen i konkurrencen gik til Touch Development fra Her-ning. De producerede trykfølsomme skærme i panserglas, som skulle hjælpe udviklingshæmmede i hverdagen.”

Videre henvises til bilag P, side 5, nyhedsartikel fra Politiken af 3. novem-ber 2012, der skriver følgende om en by- og pendlercykel med tilknyttet tablet-pc:

87

”Gobike-cyklens computer er forseglet bag panserglas og metal, så den kan holde til lidt af hvert, og selve køretøjet en letvægts alumini-umscykel.”

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at betegnelserne ”panser” og ”panserglas” allerede på ansøgningstidspunktet for PANZER (w) henholdsvis PANZER GLASS (w) var en almindelig udbredt betegnel-se for skærmbeskyttelsesprodukter, hvorfor de påberåbte ordmærkeregi-

streringer ikke havde det fornødne særpræg påansøgningstidspunktet.

Panzerglass’ EU-varemærkeregistreringer for PANZER (w) og PANZER GLASS (w) ikke gyldigt registreret.

3.5. Forbrugerundersøgelsen af 11. november 2022, ekstraktens side 2642

I forbindelse med sagen har WePack anmodet om, at der udmeldes syn og skøn, herunder med henblik på at opnå afklaring af omsætningskredsens opfattelse af ordene ”panser” , ”panseret” , ”PANZER” , ”pansercover” , ”panserglas” og ”PANZER GLASS” samt med henblik på at undersøge omsætningskredsens kendskab til Panzerglass’ påberåbte varemærker.

Analyseinstituttet Analyse Danmark har gennemført en forbrugerundersø-gelse blandt 1.001 respondenter, som afspejler den danske befolknings-sammensætning fordelt på køn, alder, region og uddannelse i alderen 18-60 år. Resultat af forbrugerundersøgelsen er dateret 11. november 2022.

Som det fremgår af forbrugerundersøgelsen, forbinder 38 % af befolknin-gen ordet ’panser’ med beskyttelse/skærmbeskyttelse. Tilsvarende forbin-der 31 % af befolkningen ordet ’pansret’ med beskyttel-se/skærmbeskyttelse.

Ordet ’pansercover’ forbinder 38 % af befolkningen med beskyttel-se/skærmbeskyttelse og 44 % af befolkningen svarer ’til telefon’.

Tilsvarende forbinder 42 % af befolkningen ordet ’panserglas’ med beskyt-telse/skærmbeskyttelse og 27 % af befolkningen svarer ’til telefon’.

I forbindelse med forbrugerundersøgelsen er befolkningen desuden blevet adspurgt, om de forbinder ordene ’panser’ og ’panserglas’ med a) et be-skyttende materiale, b) et bestemt varemærke fra en bestemt virksomhed eller c) noget andet.

Som det fremgår, svarer 80-83 % af befolkningen, at de forbinder ’panser’ og ’panserglas’ med et beskyttende materiale, mens kun 3-6 % af befolk-ningen anfører, at de forbinder ’panser’ og ’panserglas’ med et varemærke.

På denne baggrund gøres det gældende, at Panzerglass’ varemærkeregi-streringer i sin helhed er ugyldige samt at WePacks brug af betegnelserne

88

”panserglas” , ”pansercover” , ”panser” og ”pansret” ikke udgør varemær-kemæssig brug, men opfattes som ren og skær beskrivende brug for skærmbeskyttelse hos den relevante omsætningskreds, hvilket der ikke kan opnås varemærkeret til, jf. varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2, og EU-varemærkeforordningens artikel 14, stk. 1, litra b.

3.6. Påstået indarbejdelse og velkendthed af varemærker

I forlængelse af ovenstående har Panzerglass’ gjort gældende, at varemær-kerne PANZER (w) og PANZER GLASS (w) skal betragtes som indarbej-dede og velkendte varemærker. Dette må i sin helhed bestrides.

I relation hertil skal indledningsvist henvises til Immaterialret, 6. udgave, side 492, materialesamlingens side 458, hvoraf følgende fremgår om mulig-hederne for at indarbejde almindelige, generiske ord:

”Muligheden for indarbejdelse står i princippet til rådighed for samt-lige tegn, men for ord mv., som har en helt almindelig betydning, vil det ofte være meget svært at godtgøre, at forbrugerne forbinder teg-net med én bestemt virksomhed og ikke opfatter det som et alminde-ligt ord. For helt almindelige ord vil det normalt være umuligt at op-nå varemærkeret til én brug, som omfatter ordenes almindelige me-ning.”

Der henvises i forlængelse heraf til Højesterets dom i U 2010.1979 H (LOT-TO), materialesamlingens side 208ff:

”Et ord, der hidtil har været en generel betegnelse for en vare eller tjenesteydelse af en bestemt art, kan i helt særlige tilfælde ved indar-bejdelse gå over til at være en bestemt virksomheds kendetegn for virksomhedens vare eller tjenesteydelse af den pågældende art, jf. va-remærkelovens § 3, stk. 3, og § 13, stk. 3. Der må imidlertid stilles strenge krav til beviset for, at ordet på denne måde har ændret be-tydning. Det må således i hvert fald kræves godtgjort, at ordet i de re-levante omsætningskredse ikke længere overvejende opfattes som en artsbetegnelse, men som et kendetegn for den pågældende virksom-heds vare eller tjenesteydelse.”

Det gøres gældende, at Panzerglass ikke har dokumenteret, at PANZER henholdsvis PANZER GLASS opfattes som særlige kendetegn for netop Panzerglass’ produkter.

For så vidt angår Panzerglass’ fremlagte bilag 24-25 bemærkes, at der ikke er tale om nyhedsartikler, der relaterer sig til Panzerglass’ produkter og va-remærke, men derimod til Panzerglass som virksomhed. Som det fremgår, viser artiklerne således udelukkende brug af virksomhedsnavnet PanzerG-lass.

89

For så vidt angår Panzerglass’ fremlagte bilag 26-33 bemærkes, at det er udokumenteret, hvor mange forbrugere i Danmark og EU, der rent faktisk har fået kendskab til PANZER henholdsvis PANZER GLASS gennem det fremlagte materiale. Det fremlagte materiale kan således ikke anvendes som dokumentation for indarbejdelse og/eller velkendthed.

Det fremlagte bilag 35 (udpluk af fortrolig forhandlerliste) kan ej heller an-vendes som dokumentation for indarbejdelse og/eller velkendthed, idet der er tale om en uofficiel, fortrolig liste udarbejdet af Panzerglass selv, hvorfor der selvsagt må rejses tvivl om uafhængigheden og bevisværdien heraf.

For så vidt angår Panzerglass’ fremlagte bilag 56 (indslag i TV2’s program Go’ Morgen Danmark) bemærkes, at der er intet, der tyder på, at der er tale om fremvisning af Panzerglass’ produkter, idet der hverken fremgår rek-lamebannere eller lignende markedsføringsmateriale, der dokumenterer, at der henvises til Panzerglass’ virksomhed. Tværtimod fremgår af optagelsen efter ca. 50 sekunder: ”Det smarte ved det her er et panserglas, jeg har smidt ovenpå” samt igen efter ca. 1 minut og 2 sekunder: ”Og du kan se her, det er altså selve panserglasset som jeg smadrede” . Som det fremgår, anvender produkteksperten således betegnelsen ”panserglas” som en pro-duktbeskrivelse for den testede skærmbeskyttelse.

For så vidt angår Panzerglass’ fremlagte bilag 48 (udskrifter fra Google Trends) bemærkes, at det ikke er overraskende, at søgeordet ”panserglas iphone” blev populært fra og med juni 2014, idet der på dette tidspunkt var en lang række iværksættere – udover Panzerglass – der begyndte at sælge panserglas og reparationsydelser til smartphones og tablets.

Der henvises i den forbindelse til bilag P, ekstraktens side 224, side 8, nyhedsartikel fra Ugeavisen Varde af 26. august 2014 om 19-årige Person 11, der på daværende tidspunkt havde været i gang med sin Virksomhed i godt to år:

”Vi investerer alle penge i nye produkter. For eksempel er det helt nye panserglas til din smartphone, så skærmen ikke splintres, hvis

man taber telefonen, forklarer han.”

Videre i NORDJYSKE Stiftstidende samt Fjerritslev Ugeavis, jf. bilag P, ek-straktens side 225- 226, side 9-10, nyhedsartikler af henholdsvis 8. novem-ber 2014 og 11. november 2014:

”Hos QuickFix tilbyder de også at sætte panserglas i telefonerne, hvis man er noget hårdhændet med sin telefon”

På baggrund heraf gøres det således gældende, at søgeordshistorikken i Google Trends for ”panserglas iphone” fra og med juni 2014 næppe skyl-des Panzerglass’ varemærker og fortjeneste, men derimod blot er et resultat af tidens trend i 2014.

90

Som sagens bilag Q, ekstraktens side 2632, er fremlagt en række tilsvarende udskrifter fra Google Trends, som dokumenterer interessen for ”panserg-las” , ”panzer glass” , ”panzer” , ”panser” og ”pansret” i perioden 1. januar 2004 til 22. juni 2023. Som det fremgår, var søgeordet ”panserglas” lige så populært omkring år 2004 – 2005, altså knap 10 år før Panzerglass’ vare-mærkeansøgninger for PANZER henholdsvis PANZER GLASS. Det frem-går af bilaget, at søgeordet ”panzer glass” i realiteten var mere populært omkring år 2004-2005 end efter Panzerglass’ varemærkeansøgninger.

Endeligt er det væsentligt at bemærke, at Panzerglass’ fremlagte materiale i bilag 24-34 i overvejende grad viser brug af Panzerglass’ orangefarvede fi-gurmærker:

Det fremlagte materiale dokumenterer således højst, at Panzerglass’ figur-mærker har været anvendt intensivt og over en længere periode, hvorfor det netop er sammensætningen af ordelementerne PANZER GLASS og an-vendelsen af de stilistiske orangefarvede bogstaver, der har tilført mærkets dets indarbejdede særpræg og/eller velkendthed.

Videre henvises der til den i sagen gennemførte forbrugerundersøgelse af 11. november 2022, hvoraf fremgår, at 35 % af befolkningen opfatter PAN-ZER GLASS som telefon/skærmbeskyttelse, mens kun 8 % opfatter PAN-ZER GLASS som virksomheden/brandet Panzerglass. Af forbrugerunder-søgelsen fremgår videre, at 18 % opfatter PANZER som skærmbeskyttelse eller panserglas (til telefon), mens 1 % opfatter PANZER som Panzerglass (brandet).

På denne baggrund bestrides således i sin helhed, at omsætningskredsen ikke længere opfatter PANZER og PANZER GLASS som en artsbetegnelse, men som et særligt kendetegn for Panzerglass’ virksomhed.

3.7. Erstatning og godtgørelse

91

Til støtte for de nedlagte frifindelsespåstande gøres det gældende, at der ikke foreligger nogen krænkelse af Panzerglass’ rettigheder efter varemær-keloven eller markedsføringsloven, og at Panzerglass således ikke er beret-tiget til vederlag eller erstatning.

Hvis retten skulle finde, at WePack har krænket Panzerglass’ rettigheder efter varemærkeloven eller markedsføringsloven, bemærkes, at WePack alene har haft et meget beskedent salg af de produkter, hvor anvendelsen af de omtvistede betegnelser er sket.

I perioden medio 2014 frem til 1. maj 2020 er der alene solgt for følgende i Danmark:

Samlede antal produkter udbudt til salg = 127.861

Antal produkter udbudt til salg indeholdende ”panser” i ti-tel/produktbeskrivelse = 216

Antal solgte produkter i perioden med ”panser” = 188

Samlede antal produkter udbudt til salg = 127.861

Antal produkter udbudt til salg indeholdende ”pansret” i ti-tel/produktbeskrivelse = 74

Antal solgte produkter i perioden med ”pansret” = 33

Hertil bemærkes, at Panzerglass ikke har fremlagt dokumentation for, at der skulle være sket en markedsforstyrrelse eller at Panzerglass i øvrigt skulle have lidt et tab.

Det bestrides således i sin helhed, at det samlede økonomiske tab kan op-gøres til 70.000 kr.

3.8. Sagsomkostninger

I relation til fordelingen af sagsomkostninger, gøres det gældende, at Pan-zerglass fra stævningens indlevering i april 2020 til nu, har frafaldt tre på-stande, hvilket nødvendigvis må tillægges omkostningsmæssig betydning i overensstemmelse med retsplejelovens § 312.

Desuden skal det bemærkes, at Panzerglass’ påstand 1 oprindeligt lød: ”WePack ApS skal anerkende at være uberettiget til og forbydes at gøre er-hvervsmæssig brug af betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” for beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets i EU og Norge” . Panzerglass har således frafaldt sin påstand 1 for så vidt angår det norske marked.

Såfremt Panzerglass mod forventning skulle få medhold i sine påstand, be-strides det, at Panzerglass skal tilkendes fulde sagsomkostninger.

92

For så vidt angår den af Panzerglass fremhævede landsretsdom, U 2019.3930 Ø (Sandoz), bemærkes, at sagen angik et større sagskompleks vedrørende en patentrettigheds gyldighed. Afgørelsen fastlagde således en ny praksis for tildelt af sagsomkostninger i patentsager, hvor omfangsrige sagkyndige erklæringer og bistand fra patentagenter inddrages.

For så vidt angår højesteretsdommene i sagerne BS-25678/2019-HJR, BS-25685/2019-HJR, BS-25690/2019-HJR, BS-25707/2019-HJR og BS-25726/2019-HJR, bemærkes, at der er tale om en lang række sambehandlede sager mod mere end 20 forskellige selskaber. Sagsomkostningerne i sagen kan således ingenlunde sammenlignes med nærværende sag mellem PANZERGLASS A/S på den ene side og WePack ApS på den anden side.

I sagen BS-51441/2018-VLR (bilag 67) mellem Virksomhed IVS og Panzerg-lass, blev Panzerglass tilkendt i alt 41.000 kr. i sagsomkostninger, hvoraf 40.000 kr. udgjorde rimelige udgifter til advokatbistand og 1.000 kr. udgif-ter til retsafgift. Panzerglass havde i forbindelse med sagen opgjort sine udgifter til advokatbistand til 464.679 kr.

For så vidt angår det i sagen gennemførte syn og skøn ved Analyse Dan-mark og Dansk Sprognævn, bemærkes, at Sø- og Handelsretten allerede har vurderet denne som relevant for nærværende sag, jf. herved retsbog af 11. april 2022:

”Retten finder, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at et syn og skøn vil have betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341, hvorfor WePack ApS anmodning om syn og skøn i form af forbrugerunder-søgelse og udtalelse fra Dansk Sprognævn imødekommes, jf. retsplej-elovens § 196, stk. 3.”

Det bestrides således i sin helhed, at det gennemførte syn og skøn skal læg-ges WePack til last i forbindelse med udmålingen af sagsomkostningerne på sagen.

…”

Rettens begrundelse og resultat

Gyldighed

WePack har nedlagt selvstændig påstand om, at Panzerglass’ varemærker EUTM 012111084 ”PANZER” , EUTM 011799566 ”PANZER GLASS” , VR 2015 00955 ”PANZER” og VR 2020 02329 ”PANSERGLAS” skal ophæves.

EU-varemærkerne EUTM 012111084 PANZER og EUTM 011799566 PANZER GLASS

WePack har gjort gældende, at EU-varemærkerne (ordmærkerne) PANZER og PANZER GLASS er ugyldige på grund af manglende oprindeligt særpræg, idet mærkerne på ansøgningstidspunkterne var beskrivende for de omfattede varer.   

93

Det påhviler WePack at dokumentere, at den relevante omsætningskreds for cirka 13 år henholdsvis 10 år siden på ansøgningstidspunkterne den 2. maj 2010 henholdsvis den 8. maj 2013 ville opfatte Panzer og Panzer Glass stavet på den anførte måde som betegnelser for varernes art eller beskaffenhed uden fornø-dent særpræg, jf. EU-varemærkeforordningens artikel 59, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 1, litra b og c.   

For så vidt angår tiden før den 2. maj 2010 er navnlig fremlagt to artikler om firmaet Touch Development fra Herning med omtale af dette firmas projekt med touch følsomme skærme belagt med panserglas til brug for udviklings-hæmmede, jf. artiklerne i Herning Folkeblad den 6. april 2010 og Børsen den 19. april 2010.   

For så vidt angår tiden før den 8. maj 2013 er tillige fremlagt omtale om oven-nævnt projekt fra Touch Development i Ikast Weekendavis den 7. maj 2010 samt en artikel fra Politiken den 3. november 2012 om Go-bike cyklens compu-ter forseglet bag blandt andet panserglas.   

Dertil kommer erklæringen afgivet til denne sag af Dansk Sprognævn den 31. oktober 2022 samt den uddybende forklaring hertil afgivet af Skønsmand 1 fra Dansk Sprognævn. Heraf fremgår blandt andet, at det ældste belæg, Dansk Sprognævn har fundet for panserglas i betydningen ”glas som sikrer skærmen på en mobiltelefon, en computer e.l. mod skader” , er arti-kel fra Herning Folkeblad af 6. april 2010.   

Retten finder efter en samlet vurdering, at WePack ikke med den fornødne sik-kerhed har dokumenteret, at den relevante omsætningskreds på ansøgnings-tidspunkterne den 2. maj 2010 henholdsvis den 8. maj 2013 ville opfatte Panzer og Panzer Glass stavet på den anførte måde som betegnelser for varernes art eller beskaffenhed uden fornødent særpræg, jf. EU-varemærkeforordningens artikel 59, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 1, litra b og c. Påstanden om ophævelse af disse varemærker tages derfor ikke til følge.   

Det danske varemærke VR 2015 00955 PANZER

WePack har principalt gjort gældende, at dette varemærke er ugyldigt, fordi skærmbeskyttelsesprodukter til touchskærme ikke fandtes på registreringstids-punktet i 1985, og at et varemærke ikke kan omfatte varer, som ikke fandtes på ansøgningstidspunktet, heller ikke på baggrund af en udskillelse som den, der i denne sag fandt sted i 2015.

Varemærkelovens § 28, som udtømmende regulerer under hvilke omstændig-heder et varemærke kan ophæves som ugyldigt, indeholder ikke en ugyldig-hedsgrund, som omfatter den foreliggende situation. Der er således ikke grund-

94

lag for at tage WePacks ophævelsespåstand til følge med denne begrundelse. WePacks henvisning til varemærkelovens formål og principper kan ikke føre til et andet resultat.

WePack har subsidiært gjort gældende, at PANZER er beskrivende for glasbe-skyttelsesskærme til smartphones og tablets i vareklasse 9. Af de grunde, som er anført ovenfor vedrørende de to EU-ordmærker, finder retten det ikke godt-gjort, at ”PANZER” på ansøgningstidspunktet i 1985 var beskrivende for de omfattede vareklasser.   

Påstanden om ophævelse af det danske ordmærke Panzer tages derfor ikke til følge.   

Retten bemærker, at Panzer Glass har dokumenteret en omfattende og vedva-rende håndhævelse af deres rettigheder til blandt andet ordmærkerne ”PAN-ZER” og ”PANZER GLASS” , og at der derfor allerede af den grund ikke er grundlag for at anse det for godtgjort, at deres rettigheder til disse mærker skul-le være fortabt ved degenerering, jf. varemærkeforordningens artikel 58, stk. 1, litra b, og varemærkelovens § 26, stk. 1, nr. 1.   

Det danske varemærke VR 2020 02329 PANSERGLAS

WePack har påstået dette varemærke ophævet grundet manglende oprindeligt særpræg, idet WePack har anført, at ordet panserglas var beskrivende for de omfattede varer på ansøgningstidspunktet den 14. december 2016.

I erklæringen af 31. oktober 2022 fra Dansk Sprognævn fremgår blandt andet følgende om ordet ”panser” :

” Panser

Det fremgår af Ordbog over det danske Sprog atpanser har flere betydnin-

ger. Den første er ’ beklædning til beskyttelse af (over)-kroppen i kamp, bestaaende af et svært stof med derpaa anbragt jærn ell. af metal alene (sml. Jærnpanser samt Aarb.1867.76ff.94); b r y n j e ; ofte om en rustnings b r y s t - og r y g p l a d e (Moth.P26. PEMüll. 3 226. Sal. 2 XVIII.826) ell. om h e l e r u s t n i n g e n , h a r n i s k e t (1.1)’. Betydning 2 er ’ om beklædning, beskyttende lag, der kan minde om en krigers rustning (sml. Dykkerpanser ) ’ .

Ordbogen angiver også at der findes flere afledte eller billedlige betydnin-

95

ganske frekvent ord der anvendes bredt i sproget, og de betydninger som ordbøgerne angiver, afviger ikke fra de betydninger vi kender.”

Endvidere fremgår blandt andet følgende om ordet ”panserglas” :   

”I de senere år har panserglas fået en ny betydning, nemlig ’glas som sikrer skærmen på en mobiltelefon, en computer e.l. mod skader’. Det er vanske-ligt at svare på hvornår denne brug er kommet ind i dansk, men det ældste belæg vi har fundet, er dette fra Herning Folkeblad 6.4.2010

…

Vi kan dog ikke afvise at der findes belæg der er ældre. Det er vores ind-tryk at panserglas i dag både bruges om skudsikkert glas og om glas der be-skytter en skærm mod fx slag og ridser. Begge betydninger er i dag alment udbredte.”

Endelig fremgår følgende af erklæringen fra Dansk Sprognævn:   

” Vores konklusion bliver på baggrund af ovenstående atpanser og pans- 

re / pansret er udbredte i sproget, og at deres brug ikke er begrænset til mo-

biltelefoner, laptops, tablets og skærmbeskyttelse.Panserglas bruges ofte

om skærmbeskyttelse, men anvendes omtrent lige så hyppigt om skudsik-kert glas. Pansercover er ikke udbredt i almensproget.”

Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet, som blandt andet har ansvar for at udgive den danske retstavningsordbog. Sprognævnet er uafhængigt af sagens parter og besidder betydelig fagkund-skab vedrørende det danske sprog. Skønsmand 1, som har udarbejdet erklæringen, har forklaret om sprognævnets overvejelser og meto-der.   

Retten finder, at sprognævnets erklæring udgør et væsentligt bevis vedrørende betydningen af ordet panserglas, som ikke forelå under forbudssagen eller un-der tidligere retssager om Panzerglass’ varemærkerettigheder.   

Dertil kommer, at Patent- og Varemærkestyrelsen to gange har vurderet, at or-det panserglas er beskrivende for skærmbeskyttelsesprodukter. Første gang ved styrelsens foreløbige afslag til Panzerglass af 28. februar 2017 og anden gang ved styrelsens foreløbige afslag af 2. december 2017, idet styrelsen ved begge lejligheder vedlagde eksempler på beskrivende brug.   

Retten er på den anførte baggrund enig i de begrundelser om beskrivende brug, som Patent- og Varemærkestyrelsen anførte til støtte for deres foreløbige afgø-relser, og retten finder det godtgjort, at ordet panserglas i hvert fald på ansøg-ningstidspunkt den 14. december 2016 var beskrivende for de ansøgte varer i klasse 9.   

96

Vidne 2 har forklaret, at Panzerglass ikke har markedsført produkter un-der betegnelsen panserglas, og Panzerglass kan allerede af denne grund ikke have opnået en varemærkeret hertil ved indarbejdelse.

Varemærket VR 2020 02329 PANSERGLAS er derfor ugyldigt grundet mang-lende oprindeligt særpræg, jf. varemærkelovens § 28, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 3.

Krænkelsesvurdering

WePack har principalt påstået Panzerglass’ påstand 1 afvist, da påstanden in-deholder både en anerkendelsespåstand og en fuldbyrdelsespåstand og derfor er uklar og uegnet indgå i en domskonklusion.

Retten finder, at Panzerglass med sine påstande om forbud, påbud og betaling ikke har nogen retlig interesse i den anerkendelsespåstand, som indgår som et led i påstand 1, og som alene har karakter af et anbringende til støtte for de øv-rige påstande. Hvis Panzerglass får medhold i påstand 1, kan leddet med aner-kendelsespåstanden imidlertid fjernes af retten, og dette led i påstanden kan derfor ikke føre til afvisning af påstanden.   

Spørgsmålet er herefter, om Panzerglass med sin varemærkeret til ordmærker-ne Panzer og Panzer Glass samt figurmærkerne EUTM 015524317 og EUTM 015815087 kan forbyde WePack at gøre erhvervsmæssig brug af betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” for beskyt-telsescovers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartphones, inter-nettelefoner og tablets i EU.

Retten bemærker indledningsvis, at der samlet set er væsentlige visuelle, lydli-ge og begrebsmæssige sammenfald mellem ”Panzer” og ”panser” henholdsvis ”Panzer Glass” og ”panserglas” . Af de grunde, der er anført ovenfor om ophæ-velse af det danske varemærke ”Panserglas” finder retten imidlertid, at brugen af det beskrivende ord ”panserglas” for de pågældende varer ikke kan forby-des, jf. varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2, og varemærkeforordningens artikel 14, stk. 1, litra b. På baggrund af navnlig udtalelsen fra Dansk Sprognævn og de foreliggende ordbogsopslag findes det samme at gøre sig gældende for så vidt angår ordet ”panser” . For så vidt angår ordene ”pansercover” , ”panser cover” og ”pansret” gør det sig gældende så meget desto mere på grund af disse ords fjernere sammenfald med de registrerede varemærker.

Det gør ikke nogen forskel for ovennævnte anvendelse af varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2, og varemærkeforordningens artikel 14, stk. 1, litra b, om ord-mærkerne Panzer og Panzer Glass og de anførte figurmærker nyder beskyttelse som velkendte varemærker.   

97

På den anførte baggrund, og idet karakteren af den brug, der er dokumenteret i bilag 11, heller ikke i øvrigt giver grundlag for at dømme for overtrædelse af markedsføringsloven, frifindes WePack for Panzerglass’ påstand 1, 2 og 3. For så vidt angår vurderingen efter markedsføringsloven bemærker retten, at We-Pack ikke har gjort brug af staveformer med z, og at WePacks brug af betegnel-serne panserglas, panser mv. er sket med små bogstaver og uden brug af Pan-zerglass’ karakteristiske orange farve.   

WePacks selvstændige påstand 1

WePack har påstået, at Panzerglass tilpligtes at anerkende, at ”WePacks brug som fremlagt i bilag 11” udgør lovlig, beskrivende brug i overensstemmelse med varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2.

Da det ikke fremgår direkte af påstanden, hvilken brug, der er tale om, afviser retten påstanden, som af de anførte grunde ikke er tilstrækkelig bestemt. Retten bemærker i øvrigt, at det danske varemærke VR 2020 02329 PANSERGLAS som anført ovenfor ophæves som ugyldigt grundet manglende oprindeligt særpræg.

Konklusion

Sagens resultat bliver herefter, at WePack frifindes, at WePacks selvstændige påstand 1 afvises, og at det danske varemærke VR 2020 02329 PANSERGLAS ophæves.

Sagsomkostninger

Panzerglass skal efter sagens resultat betale delvise sagsomkostninger til WePa-ck. Beløbet fastsættes efter sagens værdi, karakter, forløb og omfang til 139.500 kr. Ved udmålingen er taget hensyn til, at WePack er frifundet for alle Panzerg-lass’ påstande, men at WePacks betydelige selvstændige påstande alene tages til følge vedrørende ét af fire ordmærker. Der er endvidere taget hensyn til, at sa-gen hører under retshåndhævelsesdirektivet. Af det tilkendte beløb udgør 39.500 kr. dækning af WePacks udlæg til Analyse Danmark ApS og resten an-går rimelige udgifter til advokat.   

THI KENDES FOR RET:  

WePack ApS frifindes.   

WePack ApS’ selvstændige påstand 1 afvises.

Panzerglass’ varemærke VR 2020 02329 PANSERGLAS (w) ophæves i sin hel-hed.

98

Panzerglass A/S frifindes i øvrigt for WePack ApS’ selvstændige påstand 2.

Panzerglass A/S skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til WePack ApS med 139.500 kr. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.   

99

100

Bilag 1: Forbrugerundersøgelse

1

age

Hvad er din alder?

2

3

TOTAL 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 

Sign.level: 95% powered by NORSTAT 

Q1_CODED#

Hvad forbinder du med ”panser” ?

4

5

Sign.level: 95% powered by N ORSTAT

Q 3_CODED#

6

Hvad forbinder du med ”PANZER” ?

7

8

9

10

11

TOTAL 119%  118% 120% 119% 118% 120% 120% 113% 119% 122%  118%

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22