Landsrettens dom stadfæstes i sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelser vedrørende gaveafgift og om Skattestyrelsens ændring af passivposten er omfattet af fristreglen i boafgiftslovens § 27, stk. 2

HØJESTERETS DOM

afsagt fredag den 14. februar 2025

Sag BS-29841/2024-HJR

(2. afdeling)   

Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1

og

Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2

(advokat Gert Storkborg Jensen for begge)

mod

Skatteministeriet

(advokat Steffen Sværke)

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 13. afdeling den 13. maj 2024 (BS-17640/2023-VLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen, Rikke Foersom og Søren Højgaard Mørup.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.   

Supplerende sagsfremstilling

Af side 2 i den blanket, som Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 be-nyttede, da de anmeldte gaven, fremgår bl.a.:

2

I et afsnit nederst på blanketten fremgår bl.a.:

”Vi behandler som regel sager om gaveafgift inden for tre måneder. Hvis vi skal bruge yderligere materiale, kontakter vi din repræsentant eller dig. Vi kan ændre værdiansættelsen, inden for seks måneder efter at vi har modtaget anmeldelsen.”

Anbringender

Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 har supplerende anført navn-

lig, at de har fået en berettiget forventning om, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, finder anvendelse med hensyn til alle de oplysninger, som gives i den blanket, de benyttede til at anmelde gaven.   

Blanketten indeholder således både værdiansættelsen af gaven samt beregnin-gen af gaveafgiften. Når gaveafgiften opgøres, trækkes afgiftsfrit bundbeløb samt passivposter fra gavebeløbet. Blanketten i sig selv skaber dermed en for-

3

ventning om, at Skattestyrelsen behandler alle oplysninger i blanketten inden for afgørelsesfristen og ikke efterfølgende frit kan omgøre de underliggende ret-lige og faktiske vurderinger.

Det fremgår desuden af blanketten, at Skattestyrelsen kan ændre værdiansæt-telsen, inden for 6 måneder efter at styrelsen har modtaget anmeldelsen. Borge-ren indretter sig derfor på, at værdiansættelsen samt gaveafgiften er endelig ef-ter 6 måneder.

Skatteministeriet har supplerende anført navnlig, at Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og

Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 ikke har fået en retsbeskyttet forventning.

Gaveanmeldelsen er indgivet, efter at gaven er ydet, og gaveafgiftspligten er indtrådt. Blanketten kan derfor ikke skabe en forventning. Desuden er teksten i gaveanmeldelsesblanketten i overensstemmelse med loven, når der står, at Skattestyrelsen kan ændre ”værdiansættelsen,” inden for 6 måneder efter at sty-relsen har modtaget anmeldelsen. Blanketten kan heller ikke af den grund skabe en berettiget forventning om, at afgiften ikke kan forhøjes af andre grunde end en ændret værdiansættelse. Endvidere er den påberåbte forståelse af blanketten i strid med loven, og blanketten kan også af den grund ikke skabe en retsbeskyttet forventning.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling

Som led i et generationsskifte overdrog Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 i 2019 halvdelen af sin landbrugsejendom til sin søn, Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2. Overdragelsen skete på vilkår af, at Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 overtog en række gældsposter. Herud-over overtog han en latent skattebyrde, der hvilede på landbrugsejendommen, idet overdragelsen skete med skattemæssig succession. Overdragelsen indebar en gave fra Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 til Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2.

Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 anmeldte den 30. april 2020 ga-ven til Skattestyrelsen. I anmeldelsen var foruden værdien af de aktiver og de gældsposter, som var omfattet af overdragelsen, anført en passivpost på 3.919.322 kr. vedrørende den latente skattebyrde. Der er tale om en passivpost, som fastsættes efter kildeskattelovens § 33 D, og som ifølge boafgiftslovens § 28 fratrækkes inden gaveafgiftsberegningen. Det er ubestridt, at det anførte beløb på 3.919.322 kr. er forkert, idet dette beløb ville være den latente skattebyrde ved overdragelse af hele og ikke kun halvdelen af landbrugsejendommen.

Den 13. november 2020 anmodede Skattestyrelsen Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 om at indsende supplerende oplysninger. Den 31. marts 2021 traf styrelsen afgørelse om at opkræve yderligere 84.348 kr. i gaveafgift

4

med renter under henvisning til, at passivposten i form af den latente skatte-byrde var angivet for højt i anmeldelsen.

Sagens hovedspørgsmål er, om Skattestyrelsen var afskåret fra at træffe afgø-relse om forhøjelse af gaveafgiften som følge af den frist, der efter boafgiftslo-vens § 27, stk. 2, udløber 6 måneder efter modtagelsen af en anmeldelse af en af-giftspligtig gave.   

Fristen i boafgiftslovens § 27

Boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det følger af stk. 2, 1. pkt., at Skattestyrelsen kan ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldel-sens modtagelse, hvis styrelsen finder, at en værdiansættelse ikke svarer til han-delsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse. Stk. 2, 2. og 3. pkt., indehol-der regler om suspension af fristen.

Bestemmelsen i § 27, stk. 2, om ændring af værdiansættelsen angår efter sin ordlyd handelsværdien af en gave i henhold til § 27, stk. 1.   

Højesteret bemærker, at der ved fastsættelsen af handelsværdien af en gave kan indgå passivposter som følge af forpligtelser, der overtages eller påtages, f.eks. gæld, aftægtsforpligtelser eller andre byrder, hvis de har betydning for gavens handelsværdi.   

Derimod finder fristen i § 27, stk. 2, ikke anvendelse ved fastsættelse af passiv-poster i henhold til kildeskattelovens § 33 D, som efter boafgiftslovens § 28 kan fratrækkes inden beregningen af gaveafgiften, og som ikke har betydning for gavens handelsværdi.

Højesteret finder, at denne forståelse støttes af lovens systematik og sammen-hængen mellem § 27, § 28 og flere af de øvrige bestemmelser i boafgiftslovens kapitel 6. Forståelsen er også i overensstemmelse med forarbejderne til § 27, herunder forarbejderne til lovændringen i 2012.

Fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, var på den baggrund ikke til hinder for, at Skattestyrelsen traf afgørelse om at opkræve yderligere gaveafgift som følge af, at passivposten vedrørende den latente skattebyrde, jf. kildeskattelovens § 33 D, var angivet for højt i anmeldelsen.

Højesteret finder endvidere, at gaveafgiftsblanketten ikke kan have givet Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 en berettiget forventning om, at fri-sten i boafgiftslovens § 27, stk. 2, finder anvendelse med hensyn til ændring af passivposten.

5

Højesteret stadfæster herefter dommen.

THI KENDES FOR RET:  

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 solidarisk betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 14-02-2025 kl. 12:00

Modtagere: Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1, Advokat (H) Steffen Sværke, Advokat (H) Gert Storkborg Jensen, Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, Indstævnte Skatteministeriet

Ændring af passivpost var ikke omfattet af fristregel i boafgiftloven

Skattestyrelsen kunne ændre passivpost og opkræve yderligere gaveafgift, idet posten ikke var omfattet af frist for ændring af værdiansættelse af gaver

Dom afsagt den 14. februar 2025

Sag BS-29841/2024-HJR

Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2

mod

Skatteministeriet

Som led i et generationsskifte overdrog Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 halvdelen af sin landbrugsejendom til sin søn, Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2. Som en del af overdragelsen overtog Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 bl.a. en latent skattebyrde, der hvilede på landbrugsejendommen, idet overdragelsen skete med skattemæssig succession. Overdragelsen indebar en gave fra Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 til Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, som blev anmeldt til Skattestyrelsen på en gaveafgiftsblanket.

I anmeldelsen var foruden værdien af de aktiver og gældsposter, som var omfattet af overdragelsen, anført en passivpost på ca. 4 mio. kr. vedrørende den latente skattebyrde. Posten fastsættes efter kildeskattelovens § 33 D og fratrækkes efter boafgiftslovens § 28 inden gaveafgiftsberegningen.

Det var ubestridt, at størrelsen af passivposten på ca. 4 mio. kr. var forkert, idet dette beløb ville være den latente skattebyrde ved overdragelse af hele og ikke kun halvdelen af landbrugsejendommen. På et tidspunkt mere end 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse traf Skattestyrelsen derfor afgørelse om at opkræve yderligere gaveafgift.

Det følger af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det følger videre af stk. 2, at Skattestyrelsen kan ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse, hvis styrelsen finder, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse.

Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om Skattestyrelsen var afskåret fra at træffe afgørelse om forhøjelse af gaveafgiften som følge af fristen i denne bestemmelse.  

Højesteret udtalte, at bestemmelsens stk. 2 efter sin ordlyd angår handelsværdien af en gave efter stk. 1. Ved denne fastsættelse kan indgå passivposter, hvis de har betydning for gavens handelsværdi. Den latente skattebyrde, som efter boafgiftslovens § 28 kan fratrækkes inden beregningen af gaveafgiften, har imidlertid ikke betydning for gavens handelsværdi. Højesteret henviste til, at denne forståelse

støttes af lovens systematisk og sammenhæng mellem flere øvrige bestemmelser i boafgiftsloven, samt af forarbejderne til bestemmelsen.

Højesteret fastslog, at fristen på 6 måneder på den baggrund ikke var til hinder for, at Skattestyrelsen traf afgørelse om at opkræve yderligere gaveafgift. Højesteret udtalte endvidere, at gaveafgiftsblanketten ikke kunne have givet Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 en berettet forventning om, at fristen fandt anvendelse.

Landsretten var nået til samme resultat.