Dom
RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 13. februar 2025
Rettens nr. 1-557/2024
Politiets nr. 2200-72305-00006-24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 2007)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 11. december 2024.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt.,
ved i løbet af natten til torsdag den 15. februar 2024 mellem kl. 00.00 og kl. 08.00 på sit værelse på Adresse i By at have haft samleje med Forurettede, 15 år, der ikke havde samtykket heri, idet han hviskede i hendes øre: "Vil du" og "Kom nu" eller lignende, hvortil hun svarede: "Nej" og "Jeg har ikke lyst" eller lignede, hvorefter han gennemførte vaginalt samleje med hende, mens hun lå på siden, og han lå bag hende.
2.
voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt.
ved fredag den 16. februar 2024 mellem kl. 00.00 og kl. 08.00 på Adresse i By at have haft samleje med Forurettede, 15 år, der ikke havde samtykket heri, idet han hviskede: "Vil du", "Kom nu" eller lignende til hende, hvortil hun svarede: "Nej", "Jeg har ikke lyst" og "Stop"eller lignende, hvorefter han gennemførte samleje med hende.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået frihedsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 100.000
Std 75284
side 2
kr. i tortgodtgørelse.
Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Forurettede.
Der er foretaget afspilning af videoafhøring af Forurettede.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der har været fremlagt udskrifter af Snapchat-korrespondance.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er 17 år gammel og går på Uddannelse.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har forklaret, at han de pågældende to nætter sov sammen med foru-rettede, Vidne 1 og Vidne 2 i en 140 cm bred seng. Tiltalte lå inderst. Ved siden af ham lå forurettede, ved siden af hende Vidne 1 og yderst lå Vidne 2. Den før-ste nat kyssede og berørte tiltalte og forurettede hinanden. Forurettede be-rørte tiltalte udenpå og under hans underbukser, og hun rørte ved hans penis. Tiltalte berørte forurettede uden på hendes vagina og indførte til sidst to fingre i hendes skede. Forurettede lave stønnelyde, og tiltalte fik derved op-fattelse af, at hun nød hans berøring. Tiltalte gav forurettede "finger", indtil han kunne mærke, at hun kom, idet han fornemmede at hendes krop vibrere-de en smule. Der var ingen, der sagde eller spurgte om noget under episoden, og han har ikke hørt forurettede sige nej. Den næste nat sov de igen på sam-me måde i sengen. Der var ingen, der foreslog, at de skulle ligge anderledes. Denne nat havde tiltalte og forurettede samleje. Forurettede gav på ingen måde udtryk for, at hun ikke ønskede dette. Tiltalte spurgte forurettede, om hun, der da lå på ryggen, ville lægge sig med siden til ham, og hun lagde sig herefter om på siden. Mens de havde samleje, fremkom forurettede med stønnelyde. Tiltalte og forurettede var i den efterfølgende periode "bollevenner" og havde i denne periode seksuelt samkvem 3-4 gange om u-gen. Omtrent 14 dage efter episoden, hørte tiltalte første gang noget om, at forurettede skulle have sagt nej. Det var Vidne 2, der nævnte det for ham. Da tiltalte spurgte forurettede ind til dette, sagde hun, at hun ikke havde sagt nej.
Forurettede har under videoafhøringen hos politiet forklaret, at tiltalte havde vaginalt samleje med hende begge nætter, samt at hun begge nætter flere
side 3
gange sagde "nej" eller lignende, og at hun på intet tidspunkt havde samtyk-ket i at have sex med tiltalte. I retten har forurettede forklaret, at hun ikke er sikker på, at de havde samleje den første nat, idet aftenen står uklart for hen-de. Det er muligt, at tiltalte alene havde sine fingre oppe i hende. Hun har al-drig selv ønsket, at tiltalte skulle anmeldes for voldtægt.
Vidne 1 har forklaret, at hun den første nat hørte forurettede sige "nej" og "ikke nu". Hun hørte og opfattede ikke yderligere. Den næste nat hørte hun igen forurettede sige "nej" og "ikke nu Tiltalte". Hun hørte dog ikke alt, idet hun gled ind og ud af søvnen. Hun mærkede på et tids-punkt, at forurettede holdt om hendes arm, og at sengen bevægede sig. Hun greb ikke ind, idet hun håbede, at forurettede "var med på den". Om morge-nen talte hun med forurettede om det passerede. Forurettede havde ikke me-get at sige, men virkede ikke ked af det. Tiltalte og forurettedes forhold ud-viklede sig efterfølgende til at være kærestelignende, og de fortalte, at de havde sex.
Vidne 2 har forklaret, at han den første nat hørte forurettede sige "nej" og "ikke lige nu", og at han lidt senere hørte "våde lyde" fra foru-rettedes underliv. Han troede, at alt var OK, og greb derfor ikke ind. Den næste nat faldt han hurtigt i søvn og oplevede og hørte ikke noget. Morgenen efter fortalte Vidne 1 og tiltalte, at tiltalte og forurettede havde haft samleje, mens vidnet sov. Forurettede havde begge dage virket glad.
Det fremgår af den fremlagte Snapchat-korrespondance, at tiltalte den 15. februar 2024, kl. 15.37 til forurettede skrev "Vsr det okay at sove ude sårn fik du faktisk sovet godt?", hvortil forurettede svarede "Perf", "Men ja", "Det vsr fint nok", "Fik ikk sovet så meget men sov godt når jeg faktisk so", "Sov", samt at tiltalte derefter skrev "det var godt Forurettede", hvortil forurettede svarede "Vil bar ikk ha du tror der ligger noget i det for det gør der ikk for mig".
Det fremgår endvidere af Snapchat-korrespondancen, at Vidne 2 den 16. februar 2024, kl. 15.30 til forurettede skrev "Kunne sådan lidt høre du sagde nej til nogen ting i nat men var ikke sikker var så tæt på at råbe Tiltalte hvis hun siger nej så er det nej men sig til hvis han overskrider din grænse og jeg skal tage fat i ham.", hvortil forurettede svarede "Det helt okay r tryg med Tiltalte så det er fint men tak.".
Det fremgår yderligere af Snapchat-korrespondancen, at forurettede den 16. februar 2024, kl. 15.04 til Vidne 1 skrev: "Det r det der med at Tiltalte gav mig finger også at jeg lod som om jeg cum så han ku stoppe. Nu tror han at det r jeg cummer efter 2 min fordi det var så langtid det tog" og "Men cum ikk".
Endelig fremgår det af Snapchat-korrespondancen, at forurettede den 28. juli 2024 til tiltalte skrev: "mhm vil ikk være fkn tarvelig vil aldrig sige det r vol-
side 4
tagt ord ret men vil sige jeg ikk havde lyst".
Efter en samlet vurdering finder retten det herefter ikke bevist, at tiltalte har haft samleje med forurettede under omstændigheder, hvor det må have stået klart for tiltalte, at der ikke forelå det fornødne samtykke.
Som følge heraf frifindes tiltalte, jf. retsplejelovens § 883, stk. 2, nr. 4.
Statskassen skal betale sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 1010, stk. 1.
Thi kendes for ret:
Tiltalte frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer
Dommer