Dom
D O M
afsagt den 29. august 2024 af Vestre Landsrets 13.afdeling (dommerne Thomas Tordal-Mortensen, Thomas Jønler og Sidse Højgaard (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S–0358–24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
CPR nr. (Født 1991)
(advokat Helle Kaad Iversen, Aarhus)
Retten i Sønderborg har den 7. november 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K01-7350/2022).
Vestre Landsret har ved kendelse af 24. april 2024 admitteret tiltaltes anke af 24. januar 2024.
Påstande
Tiltalte 1, har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
Det fremgår af straffeattesten for tiltalte, at han blev løsladt den 21. november 2022 efter afsoning af straffen på fængsel i 14 dage efter den indankede dom.
- 2 -
Syd- og Sønderjyllands Politi har den 27. august 2024 foretaget en afhøring af tiltalte vedrørende udlændingelovens § 26.
Udlændingestyrelsen har den 28. august 2024 afgivet en udtalelse om mulig udvisning af tiltalte. Af udtalelsen fremgår bl.a., at tiltale den 28. november 2023 fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 28. november 2025. I udtalelsen hedder det bl.a.:
”Opholdsgrundlag og længde
…
Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til
udvisningsbestemmelserne regnes fra den 28. november 2023, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2, og Tiltalte 1 har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 9 måneder, jf. udlændingelovens § 27.
Udvisningshjemmelen
Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 2.
Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af den 27. august 2024.
Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han:
• er opvokset i Damaskus, hvor han har gået i skole i 12 år,
• har været værnepligtig i 2 år og 3 måneder. Uddannelsen svarer til en
gymnasial uddannelse,
• i Danmark været i praktik flere steder inden for restaurationsbranchen,
camping og transport,
• har fået arbejde i transportbranchen, når han har været til køreprøve,
• har været gift siden marts 2021,
• har sin ægtefælle i Tyrkiet og har søgt familiesammenføring,
• ikke har nogen børn,
• har to søstre i Danmark, som han er i jævnlig kontakt med,
• har jævnlig kontakt med sin far i Syrien.
- 3 -
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 14 dages varighed, sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2.”
Forklaringer
Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af anklager Vidne.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han flygtede fra Syrien i 2013-2014. Han opholdt sig derefter i Tyrkiet, indtil han rejste til Grækenland omkring 2022. Han gemte sig i Tyrkiet som deserteret fra Syrien. Familie og venner hjalp ham under opholdet i Tyrkiet, og han havde også lidt arbejde i landet. Bl.a. hans søster, der nu er i Danmark, var også i Tyrkiet på dette tidspunkt. Han blev i Tyrkiet registreret som flygtning og havde en tilladelse til at blive i landet midlertidigt. Da Tyrkiet senere krævede dokumentation for, at han var flygtning, var han nødt til at forlade landet. En forlængelse af opholdet i Tyrkiet forudsatte således, at han skaffede nogle dokumenter fra Syrien. Efter udløbet af den midlertidige tilladelse måtte han derfor rejse ud af landet. Han rejste derfor til Grækenland i september 2022, og han var i landet omkring to måneder.
I Grækenland ledte han efter en mulighed for at komme til et af de andre europæiske lande. Han havde en ide om, at han ville enten til Holland, Tyskland, Danmark eller Norge. Han købte derfor et ID-kort. Han forsøgte at forlade Grækenland, men blev standset af de græske myndigheder ved checkin i lufthavnen. Han blev smidt ud af lufthavnen, og myndighederne tog ID-kortet fra ham.
Han skaffede herefter det ID-kort, som er nævnt i anklageskriftet. Herefter rejste han til Spanien, hvor han var omkring et døgns tid, hvorefter han fra Barcelona tog en Flixbus.
- 4 -
Han kørte til Paris, hvor han skiftede bus, og derefter kørte han gennem Belgien og Tyskland, inden han ankom til Danmark, hvor han blev anholdt. Han var i forbindelse med anholdelsen meget forvirret i starten, og han ville i første omgang besøge sin søster, der befandt sig i Danmark. Hun havde på det tidspunkt boet i landet i flere år.
Han havde ikke søgt asyl i andre lande, forud for at han kom til Danmark.
Da han blev anholdt, var han ikke i første omgang klar over, om han skulle søge asyl. Han spurgte ikke politiet herom. Politiet spurgte ham kort, om han ville søge asyl eller ej. Han sagde, at han ville besøge sin søster i Danmark, og at han ville tage tilbage til Tyskland og søge asyl. Han havde hørt, at det var nemt at få opholdstilladelse og arbejde i Tyskland. Der var ikke nogen, der fortalte ham i forbindelse med anholdelsen, at han ikke kunne rejse tilbage og søge asyl i Tyskland, da han nu var blevet anholdt i Danmark.
I retten blev han spurgt om, hvorvidt han ville søge asyl. Hverken af politiet i forbindelse med anholdelsen eller i retten blev flygtningekonventionen nævnt for ham.
Efter afsoningen af straffen i byrettens dom blev han sendt til Udrejsecenter Kærshovedgård, hvor han opholdt sig med begrænsede rettigheder. Han søgte asyl i Danmark i december 2022, efter at personer på Udrejsecenter Kærshovedgård havde fortalt ham, at det var nødvendigt, da han ikke kunne søge det senere i Tyskland. Han søgte derefter med det samme asyl. Han ville have søgt asyl med det samme, han kom ind i Danmark, hvis han var blevet vejledt herom.
Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at det er vigtigt for ham at få et arbejde. Han har fået lovning på et arbejde, når han har fået et dansk kørekort. Han venter lige nu på svar fra Borgerservice om at kunne komme i gang med det. Har været i praktik to steder hver med en varighed på to måneder. Det er transportfirmaer i Aarhus. Han bor med nogle andre i Ebeltoft. Han har søgt familiesammenføring med sin hustru. Hustruen er indkaldt til et møde på ambassaden med på henblik optagelse af fingeraftryk. Han er begyndt på sprogskole for et par måneder siden, og han kan en lille smule dansk. Han har ventet omkring et år på Udrejsecenter Kærshovedgård for at få lov til at lære dansk.
- 5 -
Anklager Vidne har forklaret, at hun i dag arbejder som anklager i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), og hun har i årene 2020-2024 været ansat ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Hun gav møde for anklagemyndigheden i forbindelse med grundlovsforhøret den 7. november 2022, hvor tiltalte blev fremstillet. Hun husker ikke, hvad der skete i grundlovsforhøret, herunder om der blev talt om asyl. Hun havde i 2022 en del af denne type sager, og hun mødte i mange grundlovsforhør herom. En anholdt blev normalt under grundlovsforhøret spurgt om, hvorvidt vedkommende ønskede at søge asyl, og hvis det fremgår af retsbogen, at tiltalte oplyste, at han ikke søgte asyl, må det være foregået på den måde. Kom det frem, at vedkommende ville søge asyl, indebar det, at der trådte andre forhold i kraft i forhold til sagens videre behandling. Det, der normalt blev spurgt om i grundlovsforhør var, om vedkommende søgte asyl, og hun mener ikke, at flygtningekonventionen normalt blev omtalt.
Hun lavede en indstilling om anke i januar 2024 til Statsadvokaten i Viborg.
Ankeindstillingen var baseret på det, der fremgik af byrettens rets- og dombog og dokumenterne fra politiet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er for landsretten ubestridt, at tiltalte har handlet som beskrevet i tiltalen, og at tiltalte var klar over, at det ægte ID-kort, som han foreviste i paskontrollen ved indrejsen i Danmark, var udstedt til en anden person. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er skyldig som fastslået af byretten.
Spørgsmålet er herefter, om der foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at tiltalte fritages for straf, herunder de hensyn, der er anført i flygtningekonventionens artikel 31.
Det følger af flygtningekonventionens artikel 31, at flygtninge, der kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed trues på en række nærmere angivne måder, og som uden tilladelse indrejser eller befinder sig inden for de kontraherende staters område, ikke i disse stater skal kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse. Flygtningekonventionens artikel 31 fører således til, at der i
- 6 -
visse sager, hvor flygtninge begår en lovovertrædelse i forbindelse med indrejsen, ikke skal ske strafforfølgning af de pågældende.
Landsretten lægger efter tiltaltes forklaring til grund, at han flygtede fra Syrien til Tyrkiet i 2013-2014. Han opholdt sig derefter i Tyrkiet indtil september 2022, hvor han rejste til Grækenland. Tiltalte forblev i Grækenland i ca. to måneder, hvorefter han rejste med fly til Spanien. Efter et kort ophold i Spanien rejste tiltalte via Frankrig, Belgien og Tyskland med bus til Danmark, hvor han indrejste den 7. november 2022. Der er på den baggrund ikke grundlag for at antage, at tiltalte ved sin indrejse i landet kom direkte fra Syrien i den forstand, som det er anført i artikel 31 i flygtningekonventionen.
Efter tiltaltes forklaring for landsretten lægges det til grund, at han efter anholdelsen blev spurgt af politiet, om han ville søge asyl, og at han svarede, at han ville besøge sin søster i Danmark, og at han ville tage tilbage til Tyskland og søge asyl. Efter indholdet af gengivelsen af tiltaltes forklaring i den indankede dom lægger landsretten endvidere til grund, at tiltalte også oplyste i grundlovsforhøret samme dag, at han ikke ønskede at søge asyl.
Tiltalte blev løsladt den 21. november 2022 efter afsoning af straffen på fængsel i 14 dage ifølge byrettens dom, og han søgte først den 9. december 2022 om asyl i Danmark.
Landsretten finder på denne baggrund efter en samlet vurdering, at hverken flygtningekonventionens artikel 31 eller sagens øvrige omstændigheder kan begrunde, at tiltalte er straffri.
Efter det anførte tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at straffen er fastsat som sket.
Landsretten tiltræder endvidere med samme begrundelse, som byretten har anført, at der er truffet bestemmelse om, at tiltalte skal udvises, jf. udlændingelovens § 24, nr. 2. Da tiltalte har haft lovligt ophold i 9 måneder i Danmark, fastsættes indrejseforbuddets længde til 4 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2, der regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
- 7 -
Med den anførte ændring vedrørende længden af indrejseforbuddet stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at længden af indrejseforbuddet nedsættes til 4 år.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Thomas Tordal-MortensenThomas Jønler Sidse Højgaard