Kendelse
Københavns Byret
Adv. 0100-70811-00511-24
Udskrift af retsbogen for afdelingen for grundlovsforhør m.m.
Den 24. december 2024 kl. 09.25 blev Københavns Byret sat i byrettens retssal 22 af Dommer. Protokolfører var Medarbejder ved retten.
Retsmødet var offentligt.
Der foretoges sag
SS 94-22970/2024
Anklagemyndigheden
mod
anholdte
Udlænding
CPR nr. (Født 1989)
Anklager mødte for anklagemyndigheden og fremlagde rap-port og bilag.
Som farsi tolk fungerede Tolk.
Kl. 09.26 fremstilledes sigtede, der bekræftede at være anholdt gårs dato kl. 09.32 og at være født Dato 1989.
Retten beskikkede advokat Daniel Rosenkilde Larsen, der var mødt, som forsvarer for anholdte.
Retsplejelovens § 754, stk. 1, jf. § 752, stk. 1, samt § 764, stk. 3, blev iagt-taget.
Anholdte blev gjort bekendt med, at hun sigtes for
Dokumentfalsk efter straffelovens § 171 jf. §172,
ved den 23. december 2024 ca. kl. 08.25 i udrejsekontrollen Finger C i Kø-benhavns Lufthavn, over for civil paskontrollør Person at have gjort brug af en forfalsket tysk opholdstilladelse til at skuffe i et retsforhold i for-bindelse grænsekontrol.
Anholdte nægtede sig skyldig og forklarede, at hun oprindeligt kommer fra Iran. Hun rejste derfra for ca. en måned siden. Hun rejste fra Iran til Tyrkiet. Hun var i Tyrkiet i ca. 20 dage. Hun fik taget sit pas i Tyrkiet. Efterfølgende afleverede de hendes pas retur, hvor de havde sat et visum i til Tyskland i. Hun var i Istanbul i Tyrkiet, men forsøgte at finde en anden by, hvor hun kunne rejse fra, hvor der ikke var så meget kontrol, da hun skulle indrejse i Schengen. Hun fik oplyst, at det ikke var godt at flyve fra Istanbul. Hun skulle været fløjet fra Dalaman, men fik oplyst, at det var bedre at flyve fra Kayseri. Hun tog til Kayseri og opholdt sig i 10 dage. Hun fik oplyst, at hun
Side 2/4
skulle med et bestemt flyselskab til Basel I Schewiz. Da hun kom til Basel skulle hun flyve videre til Stockholm. Hun har været nogle dage i Stock-holm. Hun skulle afvente i Stockholm, indtil der var juletravlhed. Det var meningen, at hun skulle flyve fra København til Edinbrugh. Hun kom til Danmark i går morges. Edinburgh skulle være slutdestinationen. Det var planen, at hun skulle søge asyl i Edinburgh. Hun fik oplyst, at det var et lov-ligt visum, så hun kunne rejse rundt i Schengen-området. Hun vidste, at man skulle have taget sine fingeraftryk, når man skulle søge visum. Det undrede hende, at hun ikke havde fået taget fingreaftrykkene, inden hun fik udstedt visum. Hun har rejst meget. Hun fik dog oplyst, at hun ikke skulle have ta-get fingeraftryk, da hun havde betalt et stort beløb for visummet. Hun fik og-så at vide, at hun havde en måned til at rejse rundt i. Hun har ikke været i Tyskland inden for denne måned. Hun var blevet oplyst, hvor hun skulle rej-se hen. Hun tjekkede ikke passet og så ikke, hvilke dokumenter der var ind-sat. Hun havde været bange og nervøs.
Anholdte har været internation dommer og rejst rundt, hvor hun har dømt kampe. Hun er blevet truet på livet i Iran, fordi hun har talt imod hijab. Hun har sin familie i Iran. Hun har ikke noget familie i Europa. Hendes familie havde fundet én, der kunne hjælpe hende ud af landet mod betaling. Planen var, at hun skulle til UK.
Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte, at hun kun havde en time fra hun landede i Københavns Lufthavn. Hun skulle derefter flyve videre til Edinburgh. Hun havde ikke været ude af lufthavnen i København. Hun hav-de ikke været i kontakt med de danske myndigheder, inden hun blev an-holdt. Der var hendes familie, der besluttede, at hun skulle rejse ud. De fandt en mand, som hjalp hende mod betaling med et stort beløb, som hjalp hende ud.
Anklageren dokumenterede fra bilag 2, 4, 5-4 og 5-7.
Anklageren begærede anholdte fængslet i 22 dage i medfør af retspleje-lovens § 762, stk. 1, nr. 1.
Forsvareren protesterede herimod.
Der afsagdes sålydende
K E N D E L S E :
Efter de foreliggende oplysninger, herunder undersøgelsen af visumet og rej-sestemplerne i anholdtes pas, hendes forklaring om, at hun fik frataget sit pas i Tyrkiet, at hun fik det tilbage med visummet isat, at hun undrede sig over, at hun ikke skulle afgive fingeraftryk og at hun havde rejst meget, er der begrundet mistanke om, at anholdte Udlænding har gjort sig skyl-dig i den rejste sigtelse.
Side 3/4
Henset til, at anholdte har opholdt sig i Tyrkiet i ca. 20 dage, i Schweiz i ca. 10 dage og i Sverige i nogle dage, finder retten, at det af forsvareren anførte om flygtningkonventionens artikel 31 ikke kan føre til andet resultat.
Under hensyn til anholdtes manglende tilknytning til landet findes der be-stemte grunde til at antage, at anholdte på fri fod vil unddrage sig forfølgnin-gen i sagen.
Herefter er betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, opfyldt.
T h i b e s t e m m e s :
Anholdte Udlænding fængsles.
Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, fastsættes til 22 dage, således at den udløber den 15. januar 2025.
Anklageren anmodede om, at næste retsmøde afholdes via videolink i med-før af retsplejelovens § 748 b, stk. 1.
Forsvareren havde lejlighed til at udtale sig.
Retten bestemte, at arrestanten ved næste fristforlængelse medvirker via vi-deolink.
Forsvareren kan møde i retten.
Ved evt. skriftlig fristforlængelse bedes forsvareren i sit brev oplyse, om der protesteres mod evt. begæring fra anklagemyndigheden om videofremstil-ling ved en eventuel næste frist.
Forsvareren kærede kendelsen til landsretten med påstand om løsladelse og oplyste, at der vil blive indleveret kæreskrift.
Dommeren oplyste, at Østre Landsret mere generelt har tilkendegivet, at evt. skriftlige indlæg i anledning af fængslingskæremål skal indsendes til lands-retten og være landsretten i hænde senest den følgende dag kl. 12.00, efter hvilket tidspunkt sagen må forventes afgjort på det da foreliggende grund-lag.
Retten hævet.
Dommer
Side 4/4