Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for bl.a. medvirken til forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. subsidiært § 81 b, og overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 (daværende stk. 4), jf. § 81 a, stk. 1, jf. subsidiært § 81 b. Påstand om udvisning, opholdsforbud, erstatning og konfiskation

Retten på FrederiksbergStraffesag1. instans24. januar 2025
Sagsnr.: 141/25Retssagsnr.: SS-6982/2024-FRB

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten på Frederiksberg
Rettens sagsnummer
SS-6982/2024-FRB
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
141/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantRolf Gre-gersen; PartsrepræsentantJens Otto Johansen; PartAnklagemyndigheden

Dom

Retten på Frederiksberg

D O M

afsagt den 24. januar 2025

Rettens nr. 6982/2024

Politiets nr. 0100-73112-00001-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR. nr. (Født 2008) og

Tiltalte 2

CPR. nr. (Født 2005)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. december 2024.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for

1.

Begge

medvirken til forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. subsidiært § 81 b, og overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 (daværende stk. 4), jf. § 81 a, stk. 1, jf. subsidiært § 81 b, ved i hvert fald i perioden fra den 29. december 2023 og til den 30. december 2023 i forening og efter forudgående aftale, forståelse og accept, herunder med flere andre p.t. uidentificerede medger-ningsmænd, at have medvirket til forsøg på manddrab på Forurettede 1, idet de tiltalte - som medlemmer af og tilknyttet grup-peringen Loyal To Familia (LTF), med baggrund i eller som egnet til at frem-kalde en konflikt mellem grupper af personer fra dels grupperingen Loyal To Familia (LTF) og dels rockergrupperingen Hells Angels (HA), hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben, på offentligt tilgængeligt sted og under særdeles skærpende omstændigheder og i den hensigt at dræbe at have været i besiddelse af, transporteret og overdraget en håndgranat påført nr. 8605 – idet Tiltalte 1 omkring døgnskiftet fra den 29. december 2023 og til den 30. december 2023 i området Parkvej i Næstved fik overdraget håndgra-naten af Person 1, hvis sag behandles særskilt, hvilken hånd-granat Tiltalte 1 derefter transporterede til et grønt område ved Østre Ringvej og Vordingborgvej i Næstved, hvor Tiltalte 1 gravede hånd-granaten ned, hvorefter Tiltalte 1 og Tiltalte 2 den 30.

Std 75274

side 2

december 2023 mellem ca. kl. 17.30 og ca. kl. 18.45, i området omkring Ka-nalvej i Næstved på ny var i besiddelse af håndgranaten, hvilken håndgranat de tiltalte sammen med flere andre p.t. uidentificerede medgerningsmænd mellem ca. kl. 18.45 og ca. kl. 20.00 i en mørkegrå Peugeot med Reg. nr. transporterede til området omkring Halgreensgade på Amager i København S, hvor håndgranaten af de tiltalte med henblik på brug til et drab, blev overdraget til p.t. uidentificerede medgerningsmænd, hvorefter håndgranaten samme aften ca. kl. 23.35, af en p.t. uidentificeret medger-ningsmand, med henblik på at dræbe Forurettede 1, blev sprængt i ButikAdresse 1 i Brønshøj, hvilket drab imidlertid mislykkedes, idet forurettede ikke afgik ved døden, men fik skader på sit venstre underben, ligesom han blev ramt af adskillige spræng-ningsfragmenter, herunder i halsen, hvilket medførte, at han havde været i livsfare.

2.

Begge

overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 81 b, ved den

30. december 2023 ca. kl. 23.35 i ButikAdresse 1 i Brønshøj i forening og efter forudgående aftale, forståelse og accept, herun-der med flere andre p.t. uidentificerede medgerningsmænd, i forbindelse med det i forhold 1 nævnte, og med forsæt til skade på andres person og formue, at have medvirket til at der i kiosken blev forvoldt sprængning med den i for-hold 1 nævnte håndgranat, alt hvorved de indså, at andres liv derved blev ud-sat for overhængende fare.

3.

Begge

forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, ved den 2. februar 2024 mellem ca. kl. 15.00 og ca. kl. 18.30, i forening og efter forud-gående planlægning, aftale eller fælles forståelse og accept, i den hensigt at dræbe Forurettede 2, at have bevæbnet sig med hver sin kniv, hvo-refter de tiltalte sammen i en personbil af mærket Peugeot med Reg. nr. kørte til området omkring Café i Adresse 2 i Næstved for at udfinde forurettede, som de ca. kl. 18.30 udfandt ved Café, hvorefter de tiltalte i den hensigt at dræbe forurettede, omringede ham, således, at Tiltalte 2 med sin medbragte fol-dekniv tildelte Forurettede 2 i hvert fald seks knivstik, herunder i venstre skulder, højre overarm, venstre lår og ryggen, alt imens Tiltalte 1 forblev på stedet og ligeledes trak sin medbragte kniv, hvilket drab imidlertid mislykke-des, idet Forurettede 2 ikke afgik ved døden, men hans lever og lunge blev beskadi-

side 3

get.

Subsidiært

legemsangreb af særligt rå, brutalt eller farlig karakter efter straffelo-vens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, for så vidt angår Tiltalte 2, ved den 2. februar 2024 mellem ca. kl. 15.00 og ca. kl. 18.30, i forening og efter forudgående planlægning, aftale eller fælles forstå-else og accept, at have begået legemsangreb af særligt rå, brutalt eller farlig karakter, idet de tiltalte bevæbnede sig med hver sin kniv, hvorefter de tiltalte sammen i en personbil af mærket Peugeot med Reg. nr. kørte til området omkring Café i Adresse 2 i Næstved for at udfinde forurettede, som de ca. kl. 18.30 udfandt ved Café, hvorefter de tiltalte omringede ham, således, at Tiltalte 2 med sin medbragte foldekniv tildelte Forurettede 2 i hvert seks knivstik, herunder i vens-tre skulder, højre overarm, venstre lår og ryggen, alt imens Tiltalte 1 forblev på stedet og ligeledes trak sin medbragte kniv, hvilket medførte, at Forurettede 2 fik skader på sin lever og lunge.

4.

Tiltalte 1

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, ved den 2. februar 2024 ca. kl. 18.30 ud for Café i Adresse 2 i Næstved på et of-fentligt tilgængeligt sted, uden anerkendelsesværdigt formål og under skær-pende omstændigheder i forbindelse med det i forhold 3 passerede, at have været i besiddelse af en kniv af ukendt mærke.

5.

Tiltalte 2

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1 og 2, jf. § 1, ved den 2. februar 2024 ca. kl. 18.30 ud for Café i Adresse 2 i Næstved, på et offentligt tilgængeligt sted, uden anerkendelsesværdigt formål og under skærpende omstændigheder og som tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, i forbindelse med det i forhold 3 passerede, at ha-ve været i besiddelse af en foldekniv af mærket M-TAC.

6.

Tiltalte 2

side 4

overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, ved den 3. februar 2024 ca. kl. 01.15 på Adresse 3 i Næstved, uden til-ladelse, at have været i besiddelse af 21. stk. 9 mm løsskuds patroner.

7.

Tiltalte 2

overtrædelse af fyrværkeribekendtgørelsens § 73, stk. 1, nr. 4, jf. § 13, stk. 1, ved den 3. februar 2024 ca. kl. 01.15 på Adresse 3 i Næstved, uden kommunalbestyrelsens tilladelse, at have opbevaret 4 stk. py-roteknik af mærket Cobra.

8.

Tiltalte 2

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bil-ag 1, liste B, nr. 59, ved den 2. februar 2024 ca. kl. 01.15 på Adresse 3 i Næstved, at have været i besiddelse af 73 gram hash med henblik på videreoverdragelse.

9.

Tiltalte 2

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bil-ag 1, liste B, nr. 70, ved den 2. februar 2024 ca. kl. 01.15 på Adresse 3, i Næstved at have været i besiddelse af 0,7 gram kokain til eget brug.

10.

Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, ved den 4. februar 2024 ca. kl. 10.30 på Adresse 4, i Næstved på sine telefoner iPhone 13 (koster 1026) og iPhone 11 (koster 1025) at have besiddet seksuelt materiale af per-soner under 18 år, herunder 22 billeder i kategori 2, 1 billede i kategori 3, 34 videoer i kategori 2 og 1 video i kategori 3 med en samlet varighed på 1 time og 4 minutter.

side 5

11.

Tiltalte 2

vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved den 23. september 2024 ca. kl. 10.15 på gårdtur i Vestre Fængsel, Vi-gerslev Allé 1D i København, at have sparket Forurettede 3 én gang på kroppen, samt at have slået Forurettede 3 ikke under fem gange i hovedet og på kroppen med knyttet hånd, hvilket medførte, at Forurettede 3 fik en flænge i under-læben.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, udvises af Danmark med et indrejseforbud gældende for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Anklagemyndigheden har herudover nedlagt påstand om opholdsforbud i syv nærmere angivne områder, jf. straffelovens § 79 a, stk. 1.

Hos Tiltalte 1 har anklagemyndigheden efter straffelovens § 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af følgende genstande :

iPhone 11 Max Pro

iPhone 13

og efter straffelovens § 77 a om konfiskation af følgende genstande:

En orange foldekniv

En vest med ballistiske plader

Bærbar PC, Apple Macbook A2338

Hos Tiltalte 2 har anklagemyndigheden efter straffelovens § 75 stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af følgende genstande:

iPhone 14

21 stk. 9 mm løsskud patroner

4 stk. pyroteknik

73 gram hash

0,7 gram kokain

og efter straffelovens § 77 a om konfiskation af følgende genstande:

side 6

Nokia mobiltelefon

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i sagens forhold 1 og 2, idet han i for-hold 1 dog kan erkende at have transporteret og besiddet en håndgranat, men ikke i forening eller under omstændigheder som omhandlet i straffelovens §§ 81 a og b. Tiltalte 1 har endvidere bestridt, at der er tale om den samme håndgranat, som senere blev bragt til sprængning i Bydel.

I forhold 3 har Tiltalte 1 erkendt medvirken til kvalificeret vold som an-ført i den subsidiære tiltale, dog således at han ikke selv trak nogen kniv.

I forhold 4 og 10 har Tiltalte 1 erkendt sig skyldig.

Tiltalte 1 har påstået frifindelse for påstanden om udvisning og op-holdsforbud.

Tiltalte 1 har påstået frifindelse for påstanden om konfiskation af en Macbook, men har ikke i øvrigt haft bemærkninger til påstandene om konfis-kation.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i sagens forhold 1 og 2, idet han i forhold 1 bestrider, at han under kørslen fra Næstved til Køben-havn skulle have være bekendt med, at der befandt sig en håndgranat i bilen.

I forhold 3 har Tiltalte 2 erkendt at have udøvet kvalifice-ret vold som anført i den subsidiære tiltale.

I forhold 5-9 har Tiltalte 2 erkendt sig skyldig.

I forhold 11 har Tiltalte 2 erkendt at have tildelt Forurettede 3 et spark på kroppen og tre knytnæveslag i hovedet.

Tiltalte 2 har påstået frifindelse for påstanden om op-holdsforbud.

Tiltalte 2 har ikke haft bemærkninger til påstandene om konfiskation.

Forurettede 1 har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale 80.000 kr. i godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, subsidiært et mindre beløb efter erstat-ningsansvarslovens § 26, stk. 4.

Forurettede 1 har taget forbehold om senere at kræve yderlige-re erstatning og godtgørelse.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har bestridt såvel erstatnings-

side 7

pligten som kravets størrelse og nedlagt påstand om frifindelse.

Forurettede 2 har nedlagt påstand om erstatning og godtgørelse med i alt 138.800 kr., hvoraf 6.000 kr. vedrører ødelagt tøj, 1.920 kr. vedrører svie og smerte under Forurettede 2's indlæggelse på sygehus, 80.880 kr. vedrører svie og smerte i øvrigt, og 50.000 kr. vedrører krænkelse, jf. erstatningsansvars-lovens § 26, stk. 4.

Forurettede 2 har taget forbehold om senere at kræve yderligere erstatning og godtgørelse.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har ikke bestridt erstatnings-pligten, men har bestridt kravets størrelse og nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 samt af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Forurettede 2, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10 og Vidne 11.

Tiltalte 1 har forklaret, at han bor hos sin mor på Adresse 4 i Næstved. Han kom til Danmark som 3-årig og har boet i Næstved siden. Han og Tiltalte 2 lærte hinanden at kende gennem fælles venner i Næst-ved og har været venner i nogle år.

Vedrørende forhold 1 har Tiltalte 1 forklaret, at han kort før den 30. de-cember 2023 blev bedt om at køre en håndgranat til København. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvem der bad ham om det. Den pågældende sagde blot, at håndgranaten skulle "fra A til B" og leveres til en unavngiven person. Det lød spændende, hvorfor han sagde ja. Han gik ud fra, at håndgranaten var ægte, og fik adrenalin i kroppen ved tanken om, at den kunne springe. Han fik ikke penge for at køre håndgranaten til København.

Håndgranaten gravede han ned, fordi det var en god måde at gemme den på, og fordi han ikke gad have den med hjem. Senere fik han tilsendt et billede af en adresse på Amager, hvor håndgranaten skulle afleveres. Han spurgte Tiltalte 2, om Tiltalte 2 kunne køre ham til København, hvilket Tiltalte 2 indvilligede i. Da de ankom til Adresse 5, som ligger ved et grønt område, gik han ale-ne over til den maskerede mand, som skulle modtage håndgranaten. Manden var også alene. De talte ikke sammen, men sagde blot hej til hinanden, hvo-refter han afleverede håndgranaten og forlod området. Herefter kørte Tiltalte 2 og han retur til Næstved.

Det er rigtigt, at han ved anholdelsen den 4. februar 2024 var ejer af to IPho-nes (koster 1025 og 1026). Han var den eneste bruger af telefonerne.

side 8

Tlf nr. 1, TikTok-profilen "Profilnavn 1", Sig-nal-profilen "Profilnavn 2 / Tlf nr. 1", og Snapchat-profilen "Profilnavn 3" tilhører ham.

Det er ham, man kan se på billedet lagret den 30. december 2023 kl. 1.29.19. Han har vistnok selv taget billedet. Han husker ikke hvor, men det var nok i en kælder i Næstved. Håndgranaten fik han ikke overleveret i en kælder eller i det hele taget indenfor, men han ønsker ikke herudover at udtale sig om overdragelsesstedet. Det var vistnok natten til den 30. december 2023, han fik den overdraget.

På billedet lagret samme dato kl. 01.38.22 er han den, der er iført sorte buk-ser og sorte sko. Han går stærkt ud fra, at billedet er taget i den samme kæl-der. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvem den anden person på billedet er, eller hvilken kælder der er tale om. Det er nogle ligegyldige Snapchat-bille-der. Det er ligeledes ham, man kan se på billederne lagret den 30. december 2023 kl. 01.46.56 og 01.47.09. Det kan godt passe, at den genstand, han holder i sin hånd indsvøbt i et klæde, er håndgranaten.

Det kan også godt passe, at han var ved Adresse 6 i Næstved kl. 01.41.06 og 02.04.08 samme nat, hvis hans GPS siger det. Person 1 hedder ”Profilnavn 4” på Snapchat. Det er Person 1, man ser på billedet lagret den 22. december 2023 kl. 22.29.05. Person 1 og han begyndte for nogle år siden at træne sammen. Han har ikke være hjemme hos Person 1, men det kan godt pas-se, at Person 1 bor på Adresse 6. Han kender også andre, som bor på Vej. Han skulle mødes med én i kælderen, men ønsker ikke at udtale sig om hvem.

På videoen lagret den 30. december 2023 kl. 01.47.30 siger han, at han har en bombe i hånden. På videoen lagret samme dato kl. 01.47.39 siger han, at han har en bombe i hånden, der skal graves ned, og at bomben kan springe. Han var bekendt med risikoen for, at håndgranaten kunne springe. Han har ikke erfaring med håndtering af håndgranater.

Det var en person, som han skrev eller ringede sammen med, som gav ham instrukser. Hvorvidt denne person er den samme, som han fik håndgranaten af, vil han ikke udtale sig om. Personen oplyste, at han på et senere tidspunkt ville få besked om, hvor og hvornår håndgranaten skulle leveres.

Fra kælderen tog han alene til et grønt område i nærheden af Vej for at grave håndgranaten ned. Han skrev til personen, der gav ham instrukser, om det var et fint nok sted, men fik at vide, at det var det ikke. Han flyttede der-for håndgranaten til et område i nærheden af Adresse 4, nærmere bestemt det grønne område ved krydset Vordingborgvej/Østre Ringvej. Jorden på stedet løsnede han med en kniv, hvorefter han gravede håndgranaten ned. Han var ikke så glad og tænkte, at han hellere ville være hjemme og begyndte desu-den at fortryde lidt. Det var en ukomfortabel situation at stå i. Han tænkte

side 9

over, hvad der kunne ske, hvis håndgranaten sprang, eller hvis han blev visi-teret. Herefter tog han hjem.

Videoen lagret den 30. december 2023 kl. 01.55.08 er optaget på det første sted, han gravede håndgranaten ned. Billederne lagret kl. 01.55.19 og 01.56.26 er fra det samme sted.

Han ved ikke, hvorfor han ringede til Tlf nr. 2 den 30. december 2023 kl. 01.55.39, eller hvem nummeret tilhører. Det kan godt væ-re, at det var dette telefonnummer, han fik instruktioner fra. Signal er en app, man kan kommunikere i. Det er en krypteret tjeneste, som minder om What-sApp. Han husker ikke, om det var via Snapchat eller Signal, han havde kon-takt med den person, der instruerede ham.

På videoen lagret den 30. december 2023 kl. 01.57.27 siger han, at det første sted ikke er godt nok, og at han derfor skal finde et nyt sted. Det kan sagtens være, at det var personen med Tlf nr. 2, der oplyste ham om, at stedet ikke var godt nok.

Videoen lagret den 30. december 2023 kl. 02.07.42 er optaget i det område, hvor han anden gang gravede håndgranaten ned. På videoen ser man op mod bebyggelsen Sct. Jørgens park. Han tænkte ikke på, om der var nogen, der aflyttede hans telefon, eller på, at han var bange for at blive straffet. GPS-lo-kationerne fra den 30. december 2023 kl. 02.10.41 til kl. 02.26.06 er fra samme område.

Efter nedgravningen tog han hjem. Op ad dagen fik han tilsendt et billede af den adresse på Amager, hvor håndgranaten skulle leveres. På det tidspunkt var han sammen med Tiltalte 2, Han spurgte derfor Tiltalte 2, om han ville køre ham til Amager. Forinden havde han og Tiltalte 2 været ude at spise sammen.

Efter på egen hånd at have hentet håndgranaten, mødtes han på ny med Tiltalte 2. Han sagde til Tiltalte 2, at det ikke vedkom Tiltalte 2, hvad han skulle i Køben-havn. Under køreturen lå håndgranaten i inderlommen på hans jakke, som han holdt mellem sine ben. Der var foruden ham og Tiltalte 2 to andre med i bil-en, der tilhørte Tiltalte 2, men han ønsker ikke at udtale sig om deres identitet. Tiltalte 2 vidste ikke, at han havde håndgranaten med, og han viste den ikke på noget tidspunkt til ham.

Opkaldene den 30. december 2023 mellem kl. 17.41.57 og kl. 18.27.18 til og fra Tlf nr. 2 vedrørte ikke håndgranaten.

Det kan godt passe, at han var på Kanalvej ved havnen i Næstved, da han op-tog den video, som er lagret samme dato kl. 18.30.09. På stillbilledet fra vi-deoen ses håndgranaten. Da han optog videoen, var han sammen med en an-den person, men stod for sig selv. Han er ikke sikker på, om han var sammen med Tiltalte 2 på dette tidspunkt, for de kørte ikke af sted fra havnen, men fra

side 10

McDonalds, og vistnok først omkring kl. 19.

Billedet, som er et stillbillede fra video lagret den 30. december 2023 kl. 18.36.40, er optaget af ham. Han stod for sig selv og er ikke enig i, at det er en anden persons hvide sko, man kan se på billedet. På billedet lagret kl. 18.36.37 er håndgranaten taget ud af sin beholder. Han husker ikke, hvor det blev taget.

Det kan godt passe, at han kl. 18.45.15 søgte på Adresse 5 på Amager. Billedet lagret den 30. december 2023 kl. 18.48.38 er taget inde i bilen undervejs til København. Billedet lagret samme dato kl. 18.52.52 af rutevejledningen med oplysning om forventet ankomst til adressen på Ama-ger kl. 19.48 er et billede, han har sendt videre, måske via Snapchat. På vide-oen lagret samme dato kl. 18.55.51 kan man se, at det er Tiltalte 2, der fører bil-en. På billedet lagret kl.19.49.31 er de vistnok fremme på Amager.

Nogen tid efter hjemkomsten til Næstved så han på TikTok, at en håndgranat var sprunget i Bydel. Han gik ud fra, at det var den samme håndgranat som den, han havde afleveret. Det havde ikke indgået ikke i hans tanker, at den kunne blive brugt mod andre. Nytår var lige rundt om hjørnet, og han troede, at den måske skulle bruges som et aggressivt kanonslag.

Billedet lagret den 30. december 2023 kl. 21.02.18 er taget i Næstved efter hjemkomsten fra Amager. Han ved ikke, om de hvide sko, man ser på bille-det, tilhører Tiltalte 2.

Han ønsker ikke at svare på, om den bil, man ser på stillbilledet fra video lag-ret den 30. december 2023 kl. 21.47.00, er den samme bil, som blev brugt under kørslen til København. Han vil heller ikke udtale sig om, hvorfor der står "bgp" i den besked, der er tilgået ham i TikTok den 11. januar 2024 kl. 21.13.27.

I den besked, som han sendte til "Profilnavn 5" den 3. februar 2024 kl. 20.53.35, skulle der rettelig stå ”Mig når jeg kommer ud efter 5 år” . Det er en referen-ce til videoen. Beskeden er misforstået og ude af kontekst. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvem Profilnavn 5 er.

Han er ikke tilknyttet LTF og omgås ikke medlemmer af LTF. Han følger lidt med i, hvad der foregår i den kriminelle verden, herunder i LTF, men kun af nysgerrighed, og fordi han synes, det er lidt sejt. På Instagram følger han profilen "Profilnavn 6", hvor man kan se billeder og læse nyheder om bandever-denen. Han har engang for sjov taget nogle billeder, hvor han laver et hånd-tegn, som forestiller bogstavet F. Han ved ikke af, at transporten af håndgra-naten, skulle have noget at gøre med LTF.

Inden Tiltalte 2 og han kørte til København, stod han for sig selv ved havnen på Kanalvej og tog billeder af granaten. Bilen, hvori Tiltalte 2 befandt sig, og som

side 11

de var ankommet i sammen, holdt længere nede ad Kanalvej. Der var også nogle andre personer ved bilen.

Da han fandt ud af, at en håndgranat var sprunget ved kiosken i Bydel, og at en person var blevet såret ved eksplosionen, blev han rystet. Han var ikke sikker på, hvad der var sket, eller om der var tale om den samme håndgranat. Derfor søgte han oplysninger om det på nettet.

Han søgte på ”grenad sprunget i Bydel” på google den 31. december 2023 kl. 03.28.38. Det var vist dagen efter, at han fik tilsendt en TikTok-video, hvorpå man så en person ligge foran kiosken og bløde. Google-søgningen på ”Adresse 5” foretog han den 30. december 2023 kl. 19.24.10.

Da han den 11. januar 2024 kl. 21.14.22 til TikTok-brugeren ”Profilnavn 5” skrev: ”Den håndgranat jeg kørte med blev sprunget i luften” (E2, s. 173) troede han, at det var den håndgranat, han havde afleveret, som var blevet bragt til sprængning, men han vidste det ikke med sikkerhed. Han ville være sej eller spille lidt smart, selv om det ikke var sejt, det der var sket.

Skærmbilledet med et kort, hvorpå Adresse 5 er fremhævet, fik han tilsendt, så han vidste, hvor han skulle aflevere granaten. Sædvanlig-vis kommer han kun på Amager, når han skal til lufthavnen. Han husker ikke at have været på Adresse 7 på Amager den 1. februar 2024 eller den 7. december 2023, selvom udlæsningen af telefonens GPS viser, at telefonen har befundet sig der.

Nogle gange har han for sjov lavet håndtegn, som skal forestille et ”F” . Teg-net kan være et ”LTF-tegn” , men anvendes også i computerspillet GTA.

Det er ham, man ser lave F-tegnet på billedet dateret den 25. januar 2024. Han står sammen med en, han ikke vil udtale sig om. Billedet er måske sendt privat rundt, men er ikke lagt op på hans profil på sociale medier. Det kan godt blive misforstået, når man laver F-tegnet. På det midterste billede under billedet fra den 25. januar 2025, laver han også et F-tegn. Det er slet ikke se-riøst, men taget af ham sammen med hans daværende kæreste. Videoen som er lagret den 22. januar 2024 kl. 20.34.01, er også optaget af ham. Det er et F-tegn, som bliver lavet i videoen.

Han betaler ikke kontingent eller yder anden økonomisk bistand til LTF. Hans mail er E-mailadresse. Han husker ikke, at han den 2. feb-ruar 2024 kl. 15.37.39 skulle have skrevet, at han lige havde betalt kontin-gent for ”the familia thing” . Det var formentlig en undskyldning for ikke at låne penge til nogen.

Han er med i en gruppechat på Signal med brugernavnet ”Profilnavn 2” . Han ønsker ikke at oplyse, hvem de andre i gruppen er, og har ikke set de beske-der, der er modtaget i gruppen den 20. januar 2024 kl. 21.20.37 og den 31.

side 12

januar 2024 kl. 19.56.07. Han husker ikke, at han skulle komme over til en opgang, som der står i beskeden fra den 31. januar 2024 kl. 22.06.08. Han husker heller ikke, om han har været i opgangen.

Det er ham, der den 24. december 2023 kl. 16.07.38 har skrevet ”Snak med din adem find ud af hvem de der Nnv ludre er” . Han skrev det, fordi nogle personer havde udgivet sig for at være fra NNV-banden, selv om de ikke var det. NNV er en gadebande.” Adem” betyder mand på persisk og tyrkisk. Det er også ham, der samme dag kl. 16.07.45 skrev, ”Vi Ska ha fat på dem” , og kl. 16.07.52 skrev ”Og ordne dem” .

Han kender ikke til beskederne omkring betaling af kontingent, som er sendt den 28. december 2023 mellem kl. 19.15.20 og kl. 19.24.31.

Billedet af håndgranaten, som er lagret på hans telefon den 1. februar 2024 kl. 05.36.43, er taget af ham, men det er ikke ham, som har påført billedet de sorte og hvide cirkler og teksten ”F.F.F.F.” . Han husker ikke, hvem der sendte ham billedet med teksten. Han fik det efter sprængningen af kiosken. Han ved ikke, hvad F.F.F.F betyder. Der menes vel, at de er klar til krig. Han går ud fra, at det har noget med bander at gøre. De hvide og sorte cirkler be-tyder noget med LTF. Det har han set noget om sammen med sin advokat.

Billedet af en besked, som er lagret den 1. februar 2024 er et screenshot fra Instagram profilen ”Profilnavn 6” . Det er ikke ham, som har skrevet beskeden eller lagt teksten indover. Han ved ikke, hvem "Profilnavn 7" er.

Billedet, der er lagret den 1. februar 2024 kl. 05.38.38, er også et billede fra ”Profilnavn 6” . Han har ikke brugt det eller videredelt det. Det er heller ikke ham, som har tilføjet teksten. Der er mange, som følger ”Profilnavn 6” , som er et forum for sladder om bandemiljøet, men ikke repræsenterer en bestemt bande.

Han ved ikke, hvem personerne på billedet, der er lagret den 1. februar 2024 kl. 05.36.21, er, eller om de har noget med LTF at gøre.

De to billeder, som er sendt til Snapchat-gruppen ”Chatgruppe” den 2. februar 2024 kl. 01.43.18 og kl. 01.50.35, har han set før. Han vidste ikke, at LTF havde veste, og det blev han overrasket over. Han var med i snapchat-grup-pen, men ved ikke, om han har modtaget billederne. Han vil ikke udtale sig om, hvem som har sendt billederne.

Da han var i besiddelse af håndgranaten, kunne han godt regne ud, at den var farlig. Han tænkte ikke så meget over, hvad der skulle ske med håndgrana-ten. Det var først, da han hørte om sprængningen i kiosken, at han blev uro-lig for, om det var den samme granat. Han tænkte ikke dengang over, at an-dre mennesker kunne komme til skade.

side 13

Det var frivilligt, at han transporterede håndgranaten. Hvis han ikke havde villet gøre det, kunne han have sagt fra. Det var først, dan han anden gang gravede håndgranaten ned, at han begyndte at få betænkeligheder, men på det tidspunkt var det for sent at sige fra. Han var fyldt 15 år to uger forinden, og syntes det lød spændende med transporten af en håndgranat, og at det kunne være fedt at fyre den af op til nytår. Han overvejede kortvarigt, om håndgranaten indgik i en våbenhandel. Der var ingen, som sagde til ham, at granaten skulle bruges til at slå nogen ihjel eller til at sprænge noget. Han kender hverken Forurettede 1, Vidne 5 eller Vidne 10, ligesom han ikke kendte til kiosken eller rigtig havde været i Bydel.

Han sagde ikke noget til Tiltalte 2 om håndgranaten inden køreturen til Køben-havn. Hverken Tiltalte 2 eller de to andre personer i bilen vidste således, at han havde en håndgranat med. Han har ikke andre venner end Tiltalte 2, som har en bil og havde derfor brug for Tiltalte 2's hjælp for hurtigt at komme til Køben-havn.

Det var ham, som tastede adressen på sin telefon, og dirigerede kørslen. På Amager var Tiltalte 2 nødt til at holde lidt fra adressen, som han herefter gik ale-ne over til, mens de andre blev i bilen. Man kunne ikke se overleveringen fra bilen. Da han kom tilbage til bilen, sagde han til de andre, at de nu kunne kø-re tilbage til Næstved.

Om forhold 3 har Tiltalte 1 forklaret, at det er ham, man ser på videoo-vervågningen med det sorte tøj på.

Inden han og Tiltalte 2 var i Næstved Storcenter, havde han været i skole til om-kring kl. 14.30-15.00. Tiltalte 2 hentede ham, hvorefter de kørte sammen til centret og derefter til byen.

Beskederne fra Tiltalte 2 den 2. februar 2024 kl. 15.02.19 og kl. 15.02.22 om, at de skulle ud at patruljere, opfattede han således, at de skulle holde øje med Forurettede 2. Da han fik besked på at tage sort tøj på, tænkte han, at de nok skulle banke Forurettede 2. Han tog med for at være der for Tiltalte 2, og fordi han vidste, at Tiltalte 2 havde været påvirket af knivstikkeriet i 2021. At Tiltalte 2 havde en kniv, var han ikke bekendt med.

Da han første gang så Forurettede 2, stod han ved et solcenter, og tiltalte var ikke klar over, hvem han var. Efterfølgende gik han og Tiltalte 2 ned til Café, hvor de traf Forurettede 2. Da Tiltalte 2 angreb ham, begyndte Forurettede 2 at råbe og skrige, mens Tiltalte 2 ikke sagde noget. Det er således ikke rigtigt, at Tiltalte 2 sagde: ”han er min” således som han har skrevet til Profilnavn 5.

Den kniv, han selv havde med, beholdt han i lommen. Han trak den ikke på noget tidspunkt. Tiltalte 2 og han havde ikke talt om, at de skulle stikke Forurettede 2 ned, og han havde heller ikke regnet med, at det kunne udvikle sig derhen.

side 14

Kniven havde han med for det tilfælde, at nogen skulle begynde at bruge kniv mod ham, men da han blev klar over, at Forurettede 2 ikke havde nogen kniv, fandt han ingen anledning til at trække sin kniv.

Kniven var en orange kniv af typen M-Tac - Foldekniv Type 4. Han havde fået kniven foræret og var ikke med Tiltalte 2 i butikken i By den 22. januar 2024. Det kan dog godt være, at den kniv, han medbragte, er den kniv, der i kvitteringen fra butikken i By er benævnt Elite Force – EF141 foldekniv, Orange. Det er rigtigt, at politiet fandt kniven på hans værelse i forbindelse med en ransagning.

Efter episoden løb Tiltalte 2 og han hver sin vej, og han så ikke Tiltalte 2 mere den dag. Samme aften eller dagen efter fandt han ud af, at Tiltalte 2 var blevet an-holdt.

Han talte om episoden med sin daværende kæreste og skrev desuden med Profilnavn 5 den 3. februar 2024. Når han til Profilnavn 5 skrev ”ses om minimum 5 år” , var det fordi, de havde talt om, at han skulle melde sig selv. Det blev dog ik-ke til noget, da han blev anholdt dagen efter. I medierne havde han hørt, at der var tale om et drabsforsøg, derfor søgte han på det ord.

Det var løgn og et forsøg på at spille smart, når han til Profilnavn 5 skrev: ”Prøved bare at stikke ham” . Det var heller ikke rigtigt, når han til "Profilnavn 8" skrev, at han trak sin kniv. Han vil ikke udtale sig om, hvem Profilnavn 8 er. Det er rigtigt, at han sendte tre videoer til Profilnavn 8 på Snapchat i forbindelse med, at de skrev sammen. Det er imidlertid ikke seriøse videoer. Den kniv, han står med på stillbilledet fra videoen, er den kniv, han havde med til episoden.

Det kan godt passe, at han har skrevet med ”Profilnavn 9” den 4. februar 2024, men han kan ikke rigtig huske deres samtale. Han vil ikke udtale sig om, hvem ”Profilnavn 9” er.

Den 3. februar 2024 skrev han med sin daværende kæreste. Han nævner "Kaldenavn 1" i samtalen, men ønsker ikke udtale sig om, hvem Kaldenavn 1 er. Han ved ikke, hvad han mente med, at ”man skal virke normal” .

Han kan ikke huske, om han har læst de beskeder, som han modtog den 3. februar 2024 fra en person med Tlf nr. 2. Han vil ikke ud-tale sig om, hvem telefonnummeret tilhører, eller hvorvidt han besøgte andre end sin kæreste denne dag.

Det er ham, man ser på videoerne, han sendte til sin kæreste den 3. februar 2024. Han husker ikke noget nærmere om videoerne, eller hvor han var på vej hen, da han optog dem. Han har ikke været i Tiltalte 2's lejlighed efter episo-den ved Café og er heller ikke blevet bedt om at tage til Tiltalte 2's lejlig-hed, men det kan godt være, at han forgæves har forsøgt at komme ind i lej-ligheden.

side 15

Om forhold 4 har Tiltalte 1 forklaret, at den kniv med orange skaft, som blev fundet under ransagningen hos ham, er den kniv, han var i besiddelse af i forbindelse med forhold 3 og 4. Den skudsikre vest, som blev fundet under ransagningen, er hans.

Tiltalte 2 har forklaret, at han bor i Næstved og er opvokset der. Han kender Tiltalte 1 gennem fælles venner fra Næstved. De er gode venner, men fortæller ikke hinanden alt.

Om forhold 1 har Tiltalte 2 forklaret, at hans bil er en Peugeot med Reg. nr.. Den 30. december 2023 var han sammen med Tiltalte 1, som spurgte, om de ikke kunne køre til København, da han havde noget, han skulle ordne der. Han tænkte, at det ikke ragede ham, hvad Tiltalte 1 skulle, men at det måske var noget med nogle familieproblemer eller noget med hash. Han var ikke meget for at køre til København, men ville gerne hjælpe sin ven.

Tiltalte 1 og han aftalte at mødes ved Kanalvej. Tiltalte 1 gik lidt væk fra bilen. Måske for at tale i telefon med sin kæreste. Han vidste ikke, at Tiltalte 1 havde en hånd-granat med i bilen. Ved ankomsten til Amager steg Tiltalte 1 ud af bilen, gik om et hjørne og kom derefter retur igen, hvorefter de sammen kørte tilbage til Næstved. Han så ikke den person, som Tiltalte 1 mødtes med, og spurgte ikke Tiltalte 1, hvad han skulle.

Telefonen, som han havde på sig, da han blev anholdt, er hans. Hans bruger-navn på Snapchat er ”Profilnavn 10” .

Han har ikke taget det billede af en håndgranat, som er lagret på hans telefon den 30. december 2023 kl. 18.30.25. Billedet har han fået tilsendt, men han vil ikke sige af hvem. Han husker ikke, hvornår han modtog billedet. Det var lidt sejt og nytår, og han troede, at det var noget fyrværkeri. Billedet gemte han for at kunne bruge det som nytårskort. Han vil alligevel godt fortælle, at det er Tiltalte 1, der sendte billedet til ham. Så vidt han husker, svarede han ikke på beskeden med billedet. Han ved ikke, om billedet er taget i Næstved, eller hvorfor telefonen viser Kanalvej i Næstved som lokation for tidspunktet for lagringen. Han ville ikke selv sende en besked til en person, som stod lige ved siden af ham.

Det er ikke ham, der står med hvide sko på billedet lagret den 30. december 2023 kl. 18.30.23. Han er heller ikke med på billedet lagret den 30. december 2023 kl. 21.02.18. Han ejer nogle hvide sko, men han ved ikke, om han hav-de dem på den dag. Det er rigtigt, at der under ransagning af hans celle i Vestre Fængsel blev fundet nogle hvide sko, som er hans. Det er dog heller ikke ham, der er iført hvide sko på billederne lagret den 30. december 2023 kl. 21.02.18 og kl. 01.38.28. Derimod er det ham, der ses som fører af bilen på billedet lagret den 30. december 2023 kl. 21.47.00.

side 16

Ikke på noget tidspunkt havde han nogen anelse om, at der var en håndgra-nat i bilen. Da han læste på ”Profilnavn 6” , at en håndgranat var blevet bragt til sprængning i Bydel, tænkte han, at det måske godt kunne være den granat, han havde modtaget et billede af. Han sendte et billede af en artikel fra Face-book om eksplosionen til Tiltalte 1.

Person 1 kender han gennem fitness. De er venner på Face-book og var i december 2023 lige blevet venner på Snapchat. Person 1's bruger-navn på Snapchat er ”Profilnavn 11” .

Han er ikke tilknyttet LTF på nogen måde og betaler ikke kontingent til LTF, men han har altid været interesseret i true crime og synes, det er spændende at følge med i, hvad der foregår i den kriminelle underverden i almindelighed. Han har lavet nogle håndtegn, som kan relatere sig til LTF, og tager en gang imellem billeder af det til sig selv eller til venner.

Det er ham, man kan se på billederne, der er lagret den 28. oktober 2023, 31. oktober 2023, 20. november 2023, 20. januar 2024, 24. januar 2024 og 26. januar 2024. På billederne laver han et F-tegn, hvilket er en henvisning til LTF.

På videoen, der er optaget den 8. november 2023, er han med i starten. Det er ikke ham, der siger ”LTF længe leve, længe leve.” Det har ikke noget med ham at gøre. Han var helt væk på lightergas, så han kan ikke huske så meget. Det er heller ikke ham, der siger "666", som er djævlens tegn. Han ved ikke, hvad der menes med, ”Vi rykker på jeres fjender” .

Det billede, han har modtaget på Snapchat den 7. december 2023 kl. 23.48.14, viser så vidt han ved Person 2, der er leder af LTF. Der er ikke nogen, som har set Person 2, så det var spændende at have et billede af ham.

Den 9. december 2023 kl. 21.38.15 sendte han et billede til Profilnavn 12. BGP betyder ”Blågårds Plads” . Han fandt billedet på ”Profilnavn 6” . Det er ham, der har lavet den røde cirkel rundt om en person, han kender, men han var ikke til stede, da billedet blev taget. Billedet har tilknytning til LFT. De sorte og hvide cirkler har også noget med LTF at gøre.

Den 7. januar 2024 kl. 16.28.02 sendte han et billede til Tiltalte 1 på Snapchat, hvor der står LTF. Han sendte det, fordi det var sjovt lavet. Måske symboli-serer det, at LTF træder på HA.

Der er flest LTF-billeder på ”Profilnavn 6” , fordi LTF er meget aktive på Insta-gram. Han har derfor også selv flest LTF-billeder.

Om forhold 3 har Tiltalte 2 forklaret, at han kender

side 17

Forurettede 2. Forurettede 2 stak ham ned i 2021, og der er derfor et fjendskab mellem dem. Han vil ikke fortælle mere om baggrunden for fjendskabet.

Den 2. februar 2024 var han først i Næstved Storcenter med Tiltalte 1. Fra cen-tret kørte de sammen til Næstved centrum for at mødes med hans kæreste. Ved en kiosk fik han tilfældigt øje Forurettede 2 og sagde til Tiltalte 1, at Forurettede 2 skulle "have en omgang". Tiltalte 1 skulle med, fordi han frygtede, at Forurettede 2 ellers ville være stærkere end ham.

Tidligere på dagen havde han sagt til Tiltalte 1, at de skulle ud at lede efter Forurettede 2. Angrebet på Forurettede 2 var imidlertid spontant og foranlediget af, at han til-fældigt fik øje på Forurettede 2.

De standsede ikke straks, han fik øje på Forurettede 2, men kørte en runde, hvoref-ter han parkerede bilen, og de gik ud for at lede efter Forurettede 2. Han gik lidt i forvejen og havde en lille foldekniv med i lommen, fordi han tidligere er ble-vet stukket ned. Forurettede 2 skulle stikkes ned, men det havde han ikke sagt til Tiltalte 1, for så ville Tiltalte 1 ikke være taget med. Til Tiltalte 1 havde han kun sagt, at Forurettede 2 skulle "have en omgang". Da han fik øje på Forurettede 2 ved Café, løb han hen og stak ham i armen med kniven, idet han med henvisning til overfaldet i 2021 sagde "kan du huske mig?". Forurettede 2, der var iført en stor dunjakke, vendte sig om for at løbe væk, hvorefter han stak ham igen, i alt 5-6 gange. Forurettede 2 prøvede ikke at stikke ham, og Tiltalte 1 stak ikke Forurettede 2.

Kniven, han medbragte, havde han købt i en butik i By. Det var en M-Tac, Foldekniv, Type 4, som angivet på kvitteringen fra butikken. De var fle-re sammen, da de købte de knive, som fremgår af kvitteringen, men han vil ikke udtale sig om, hvem der var med.

Hans telefonnummer er Tlf nr. 3. Den pågældende dag skrev han i en Snapchat-gruppe med Tiltalte 1 og en person mere, som han ikke ønsker at sige, hvem er. Den besked, han skrev den 2. februar 2024 kl. 15.02.19 og kl. 15.02.22 om, at de skulle ud at patruljere betyder, at han gerne ville finde Forurettede 2 og give ham en "omgang". Da han skrev beskeden, anså han det for u-sandsynligt, at Forurettede 2 var i Næstved samme dag.

Når han skrev til de andre, at de skulle have sort tøj på, var det for at undgå, at de blev genkendt. Selv var han maskeret med en halsedisse for ansigtet. Han husker ikke, om beskederne om påklædning er sendt før eller efter, han og Tiltalte 1 var i Næstved Storcenter. Når han kl. 16.17.44 skrev til Tiltalte 1, at han hentede ham kl. 16.45, må det være på det tidspunkt, han hentede ham.

Da han kl. 16.43.32 skrev, at Tiltalte 1 skulle gøre sig klar, var det, fordi de skul-le ud at spise. Det var måske 2-3 timer inden, de så Forurettede 2.

Det er ham, der er maskeret på billedet fra overvågningen den 2. februar 2024 fra kl. 18.24.21. Han ved ikke, om det er Tiltalte 1, man kan se på overvåg-

side 18

ningen fra kl. 18.24.30.

På videoovervågningen ses han i hvide bukser. Personen med de sorte bukser ønsker han ikke at udtale sig om. Tiltalte 1 og han forlod ikke stedet sammen. Han gik om bag en kirke og hen til bilen, hvor han smed kniven fra sig i et grønt område tæt ved parkeringspladsen.

Derefter tog han hjem. Han kan ikke huske, hvad han ellers lavede den dag, men det kan godt passe, at han tog til København og retur til Næstved, inden han samme aften blev anholdt. Han skrev på Snapchat med en person, som hedder ”Profilnavn 13” . Profilnavn 13 havde set, at der skete noget i Næstved og ville høre, hvad det var, hvortil han svarede, at det var ham, der havde gjort det.

Det er ham, som har sagt til politiet, hvor han gemte kniven efter overfaldet, og han har også ønsket at afgive forklaring til politiet om overfaldet.

Da Forurettede 2 stak ham ned i 2021, blev han stukket i begge lår og arme. Overfaldet i 2024 var en "bytter", og det var ikke meningen, at Forurettede 2 skulle dø.

Om forhold 6, 7, 8 og 9 har Tiltalte 2 forklaret, at han be-sad den hash, der blev fundet under ransagningen af hans lejlighed, med hen-blik på videreoverdragelse, mens kokainen var til eget forbrug.

Nokiatelefonen, som blev fundet under ransagningen, er hans. Det samme gælder de penge, som blev fundet under ransagningen og på ham.

Om forhold 11 har Tiltalte 2 forklaret, at han den 23. sep-tember 2024 under en gårdtur i Vestre Fængsel slog Forurettede 3 tre gan-ge. Han husker ikke, om det var med knyttet eller flad hånd. Man taler ikke om, hvad der sker i fængslet, og han ønsker derfor ikke at udtale sig om bag-grunden for episoden.

Efter at have set video af episoden kan han erkende også at have sparket Forurettede 3.

Forurettede 1 har vedrørende forhold 1 forklaret, at han i perioden november-december 2023 arbejdede i Butik, hvor han havde vagter fra kl. 16-22 i hverdagene og fra kl. 16-02 fredag og lørdag. Den 30. december 2023, som var en lørdag, var han på arbejde.

På stillbilledet fra overvågningen er det ham i hvid dunjakke i venstre hjørne af billedet. Indgangen til kiosken ses i det højre hjørne. Spillehallen er inde bag den hvide dør.

Han behandlede kunderne godt og mener ikke, at der bestod noget fjendskab

side 19

mellem ham og kunderne. De fleste kom i kiosken for at hente pakker, og han husker ikke noget særligt fra aftenen, men det kan godt passe, at der ca. kl. 23.15, sådan som han har forklaret til politiet, kom en somalisk mand ind for at spørge efter Vidne 10. Da han blev afhørt af politiet, var han dog noget konfus, og i dag er han ikke helt sikker på, om alt, hvad han sagde dengang, er rigtigt.

Vidne 10 var ejer kiosken og stod for vareindkøb m.v. Vidne 5, der er Vidne 10's lillebror, deltog også i driften af kiosken, og han betragtede både Vidne 10 og Vidne 5 som sine chefer. Han har efter episoden hørt, at Vidne 10 er præsident eller vicepræsident for Hells Angels, og vist også nævnt dette for politiet, selv om han ikke ved, om det er rigtigt. Han kan ikke tro, at Vidne 5 har noget med Hells Angels at gøre, da Vidne 5 altid har orden i tingene og formentlig aldrig har fået så meget som en fartbøde. Desuden er Vidne 5 sort, og så vidt han ved, tillader Hells Angels ikke sorte medlem-mer.

Jobbet i kiosken fik han via Vidne 5, som bor i lejligheden over den lejlig-hed, hvor vidnet selv bor. Han havde nummeret til både Vidne 10 og Vidne 5, men Vidne 10 tog ikke telefonen den 30. december 2023. Personen, som havde spurgt efter Vidne 10, forlod derfor kiosken efter kort tid.

Herefter satte vidnet sig ind i spillehallen for at tale med sin veninde, uden at kunderne så det. Mens han sad der, hørte han pludselig ud af det blå et højt brag. Episoden var mere voldsom end noget af det, han oplevede, mens han umiddelbart forud for episoden aftjente ni måneders værnepligt i Beredskabs-styrelsen. Hans højre airpod røg ud af øret, døren ind til butikslokalet sprang op og lukkede igen, og han mærkede, at noget var helt galt og løb udenfor, hvor han kastede sig ned på jorden. Der kom flere og hjalp ham, men der var også én, som filmede ham, mens han lå på jorden. Efterfølgende blev billeder af ham tilføjet forskellig tekst lagt på de sociale medier, herunder på profilen ”Profilnavn 14” .

Han har ikke tidligere set beskeden, som Tiltalte 1 havde et screenshot af på sin telefon, og hvori der stod: ”Kiosken der bliver sprængt af en håndgranat og såret en 19 årig i Bydel er en hilsen til Profilnavn 7 der er medejer og en velkommen ud gave til de 6 gangster der blev frikendt Mvh: granatmanden” . Indholdet chokerer ham. Han har fulgt Instagramprofi-len ”Profilnavn 14” både før og efter episoden. Profilen har vist 5.-15.000 følge-re og er én blandt flere profiler, hvor man kan følge med i, hvad der foregår i bande- og rockermiljøerne.

Efter episoden kom han på hospitalet og blev opereret to gange. Han fik blandt andet et hul i hælen, som gik helt ind til knoglen, og som betyder, at han fortsat halter, når han går. Han er overbevist om, at det var gået ham meget værre, hvis ikke han havde haft sin tykke jakke på og airpods i ørerne, da episoden skete. Først otte måneder efter episoden var det muligt for ham

side 20

at genoptage sit arbejde. Han har nu ansættelse i en 7/11 butik, men han kan stadig ikke stå op i mere end 30 minutter ad gangen.

Vidne 1 har vedrørende forhold 1 forklaret, at hun er ansat som politibetjent ved Københavns Politi og sammen med en kollega blev kaldt ud til Butik den 30. december 2023. Ved ankomsten be-mærkede hun en tilskadekommen person, som hun ydede førstehjælp, indtil der kom en ambulance til stedet. Personen skreg af smerte. Der var en tyde-lig skade på hans venstre underben og fod. For at stoppe den voldsomme blødning fra benet lagde hun en tourniquet, det vil sige et velcrobånd, som lukker for blodtilførslen. Der var også tydelige blødninger fra overkroppen, som krævede anlæg af forbinding. Den tilskadekomne var ved bevidsthed og kontaktbar under hele forløbet.

Vidne 2 har vedrørende forhold 1 forklaret, at han er kriminalassistent og ansat i Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) som kriminaltekniker.

I forbindelse med sprængningen i Butik blev han og to kolleger tilkaldt, desuden blev der tilkaldt personale fra forsvaret og fra kemisk beredskab. Han kan vedstå den kriminaltekniske erklæring i sagen.

I forbindelse med undersøgelsen blev der blandt andet sikret en metalbøjle, som senere viste sig at stamme fra en håndgranat. Der er flere typer af hånd-granater, som har samme bøjle.

Vidne 3 har vedrørende forhold 1 forklaret, at hun er uddannet far-maceut og ansat i Kemisk Beredskab, der er en national enhed, som blandt andet bistår politiet i forskellige sammenhænge. I forbindelse med episoden i Butik har hun taget prøver og analyseret dem efterfølgen-de.

Der er redegjort for de prøver, hun har taget, og for resultatet af analyserne i den analyserapport, hun har udarbejdet, og som hun kan vedstå.

Rapporten viser, at der er påvist TNT og/eller DNT i fem af prøverne. Det u-delukker ikke, at der kan have været TNT og/eller DNT i de øvrige prøver, men i givet fald, har der været for lidt af stoffet til stede, til at det har kunnet påvises. Det er rigtigt, at der blandt andet var en metalsplint, som der ikke blev påvist TNT eller DNT på.

Et stof anses ikke for påvist, medmindre mindst to prøveresultater indikerer det. I forbindelse med undersøgelsen af et gerningssted tages der desuden en referenceprøve for at sikre, at det stof, som er fokus for undersøgelsen, ikke er naturligt forekommende på stedet. Referenceprøven viste ingen forekomst af TNT eller DNT.

TNT eller trinitrotoluen er et eksplosivstof, der anvendes militært. Vidnet be-

side 21

kendt anvendes det ikke til andre formål. DNT eller dinitrotoluene er et del-vist nedbrydningsprodukt af TNT, men kan også forekomme som urent TNT, og er mindre kraftigt virkende. De to stoffer er grundlæggende de samme, men har en lidt forskellig molekylær opbygning.

Vidne 4 har vedrørende forhold 1 forklaret, at han er uddannet ingeniør og gør tjeneste som ammunitionsrydder i Forsvarets Ingeniørregi-ment (EOD).

Han har ikke selv været på gerningsstedet i denne sag, men det er ham, som på baggrund af materialet i sagen har udarbejdet den Farlighedserklæring, som findes på sagen. Han kan vedstå erklæringen.

De fleste håndgranater har en bøjle som den, der er fundet på gerningsstedet i denne sag. Bøjlen vippes af, når splitten trækkes ud, og tændmekanismen går i gang. Man kan ikke alene på grundlag af bøjlen fastslå, hvilken type hånd-granat som er anvendt. Det nummer, man ser på bøjlen, er ikke unikt, men vil typisk være nummeret på et parti, et batch eller tilsvarende.

Den håndgranat, som er anvendt i nærværende sag, har formentlig været for-fragmenteret. Det vil sige, at den på indersiden er forsynet med nogle riller, som medfører, at den ved sprængning vil fragmentere i flere, større stykker og dermed gøre mere skade end håndgranater, som ikke er forfragmenterede. Sprængning af sådan en håndgranat er forbundet med livsfare inden for en vis radius som beskrevet i Farlighedserklæringen. Håndgranater af den forelig-gende type bruges i en krigssituation i forbindelse med fremrykning til at dræbe eller uskadeliggøre fjenden. De, der ikke rammes af fragmenter, bliver påvirket af tryk fra eksplosionen.

De afstande, som er beregnet i denne sag, er som i alle andre sager beregnet på grundlag af, at sprængningen foretages i det åbne landskab. Det er ikke muligt at foretage beregningerne for et lukket rum, da der i et lukket rum vil være for mange forhold, som vil påvirke beregningerne, herunder rummets indretning og møblering.

Under militære øvelser anvendes en betonmur som værn mod fragmenter fra sprængningen. En tyndere væg eller en rude vil ikke på samme måde kunne modstå sprængningsfragmenter eller tage af for trykket fra en eksplosion.

Den håndgranat, som er anvendt i denne sag, kan være af jugoslavisk oprin-delse. Forskellen på de to typer granater, som er afbildet i Farlighedserklæ-ringen, er, at granaten på billede 1 har en svejsning rundt langs midten.

Vidne 5 har vedrørende forhold 1 forklaret, at han fra som-meren 2023 til sommeren 2024 var eneejer af Butik. Hans brødre Person 3 og Vidne 10 deltog ikke i driften af kiosken, men han vil ikke udelukke, at de ansatte måske ringede til Vidne 10, hvis de havde brug

side 22

for hjælp. Han agerede ikke som stråmand for nogen, men stod selv for kios-ken, herunder for at ansætte personale.

Forurettede 1 havde været ansat i kiosken i en måneds tid, da eksplosionen skete. Det var Forurettede 1's kæreste, som ringede til ham og for-talte, at der havde været en eksplosion. Herefter kørte han alene hen til kios-ken. Efterfølgende kom Vidne 10 til stede, fordi han havde ringet til ham og bedt ham komme.

Han har ikke noget fjendskab med nogen og ved ikke, hvad baggrunden for eksplosionen er. Efter episoden ophørte kunderne med at komme i kiosken, og han måtte lukke den.

Vidne 6 har vedrørende forhold 1 forklaret, at han er IT-efterfor-sker i politiet.

I denne sag har det ikke været muligt at udlæse Tiltalte 2's telefon, idet det ikke har været muligt at få oplyst koden til telefonen. Oplysningerne vedrørende de billeder, som vedrører Tiltalte 2's Snapchatkonto, er derfor skaffet via kontoens onlinearkiv.

Det billede af en håndgranat med nummeret 8605 påtrykt, som er fundet i Tiltalte 2's onlinearkiv på denne måde, er påført en GPS-lokation. Dette indikerer, at billedet er taget af onlinearkivets "ejer", idet det kun er billeder, som sendes, og ikke billeder som modtages, der påføres GPS-lokation. En modtager af billedet vil godt kunne gemme billedet i onli-nearkivet, men det vil kræve en "omvej", og GPS-lokationen vil mangle.

Det tidspunkt, som fremgår af billedet, er ikke nødvendigvis det tidspunkt, billedet er taget, men kan også være det tidspunkt, billedet er overført eller uploadet. Hvis mange filer har det samme tidsstempel, kan det skyldes, at der på dette tidspunkt er sket synkronisering eller opdatering af kontoen. Det kan ikke udelukkes, at der har været opdateringer til Snapchat i tidsrummet mellem gerningstidspunktet og udlæsningen af onlinearkivet.

Signal er en krypteret beskedtjeneste, som kan indstilles sådan, at beskeder forsvinder efter et vist tidsrum bestemt af brugeren. Man kan ikke se, om en indgående besked er læst af modtageren.

Ved udlæsning af TikTok kan der forekomme blanke beskeder, hvor der har været kommunikation, f.eks. i form af billeder eller emojis, som man ikke længere kan se indholdet af.

Vidne 7 har forklaret, at hun er ansat i Bandemonite-ringsenheden i Københavns Politi, som har til opgave at kortlægge rocker-/bandemiljøet i København, herunder med hensyn til grupperingernes rekrut-tering af nye medlemmer og eventuelle konflikter med andre grupperinger.

side 23

Enheden kortlægger endvidere konkrete personers mulige rocker-/bandetilknytning.

Til disse formål indsamler enheden oplysninger af enhver tænkelig art, herun-der fra igangværende og afsluttede efterforskninger via politiets sagsbehand-lingssystem. Oplysningerne samles i systemet ”PED” , hvortil alene Afdelin-gen for Efterretning og Analyse har adgang.

Alle oplysninger, som tilgår enheden, valideres ud fra tid, sted og ophav, og der er som oftest - og altid, når en person i en såkaldt personrapport katego-riseres som tilknyttet en bestemt gruppering - flere øjne på.

Der er til brug for nærværende sag udarbejdet personrapporter om hver af de tiltalte og om Vidne 10. I rapporterne anven-des betegnelsen "tilknytning" som en samlebetegnelse for medlemmer og an-dre tilknyttede.

Begrebet "tilknytning" anvendes således i Bandemoniteringsenhedens termi-nologi om en aktuel mistænkelig relation til en gruppe. Det er ikke nok, at man træffes sammen med medlemmer. Der skal foreligge en flerhed af konk-rete omstændigheder, som understøtter, at der foreligger et tilhørsforhold. Hun kan af hensyn til sin tavshedspligt ikke komme nærmere ind på, hvilke kriterier der er tale om. Begrebet "medlem" anvendes om den stærkeste form for tilknytning og omfatter både fuldgyldige medlemmer og prøvemedlem-mer, såkaldte prospects. Vurderingerne foretages på grundlag af en vejled-ning udstedt af Rigspolitiet, og der er derfor tale om ensartede vurderinger landet over.

Vedrørende "Dokumentationsrapport - Gruppe" af 10. december 2024 om LTF Loyal to Familia BGP (E6, s. 17) har Vidne 7 for-klaret, at det indledende afsnit er standardtekst. "BGP" står for Blågårds Plads, hvor LTF blev dannet i 2013. Alle afdelinger af LTF hedder BGP, f.eks. "BGP Ishøj".

Det er sjældent, at LTF har klubhuse. Det er mere gader og områder, som gruppens medlemmer betragter som deres. Man kan sagtens være bosat i Næstved og tilhøre en LTF-afdeling i København. Der er ifølge politiets op-lysninger aktuelt seks LTF-afdelinger i Danmark, idet afdelingen i Herning er blevet nedlagt, siden rapporten blev affattet.

Hun kan i det hele vedstå rapporten, herunder at brugen af F-håndtegn, far-verne sort og hvid samt tallet seks, som efter politiets opfattelse repræsente-rer bogstavet F, er typiske kendetegn for LTF, ligesom "FFFF" efter politiets opfattelse står for ”Familia Forever, Forever Familia” . Billederne i rapporten stammer fra forskellige politiefterforskninger.

LTF er opbygget relativt hierarkisk med en præsident, der leder det nationale

side 24

styringsorgan "National Nomad", hvorunder de lokale afdelinger sorterer. Politiet vurderer, at LTF beskæftiger sig med de fleste former for kriminali-tet, herunder narkokriminalitet, økonomisk kriminalitet og personfarlig krimi-nalitet.

LTF opererer efter politiets opfattelse på de fleste sociale medier, typisk i lukkede klubgrupper eller lignende, hvor der kommunikeres internt. Hun kender ikke umiddelbart en instagramprofil kaldet ”Profilnavn 6” , men der er en del profiler, der deler nyheder og sladder fra bandemiljøet, som generelt er meget dynamisk og omskifteligt.

Højesteret nedlagde i september 2021 forbud mod LTF, der derfor ikke læn-gere bruger symboler på gaden, f.eks. t-shirts og kasketter, i samme omfang som tidligere. Det er efter politiets opfattelse forsat sådan, at medlemmer, herunder prospects, men ikke øvrige tilknyttede, betaler kontingent til LTF.

LTF-miljøet er meget dynamisk, og der er efter politiets opfattelse aktuelt en stor medlemstilgang. Ifølge et datatræk fra politiets systemer har grupperin-gen aktuelt 147 medlemmer på landsplan. Hertil kommer øvrige tilknyttede personer. Der er efter politiets opfattelse en overvægt af medlemmer på Sjæl-land, hvor de fleste afdelinger hører til. Hun kan ikke udelukke, at LTF bru-ger folk udefra, når der skal udføres noget personfarligt.

Man har i Bandemoniteringsenheden set LTF-medlemmer ned til 16 år, og hun kan ikke udelukke, at nogle medlemmer kan være endnu yngre. Det var ifølge politiets oplysninger tidligere sådan, at man skulle være 18 år for at være medlem, men dette krav håndhæves øjensynligt ikke længere.

Vedrørende dokumentationsrapport - Gruppe" af 12. december 2024 om Hells Angels MC har Vidne 7 vedstået denne og forkla-ret, at Hells Angels/HA er en international rockergruppering, der har været til stede i Danmark i mange år.

HA har typisk, i modsætning til LTF, et egentligt klubhus for hver afdeling. Politiet har dog i de senere år lukket mange klubhuse grundet konfliktniveau-et, og HA holder derfor nu også til andre steder, f.eks. på restauranter. Man ser ikke mange HA-veste på gaden mere. HA havde tidligere et klubhus på Svanevej på Nørrebro i København, men Københavns Politi kan ikke længere knytte HA til et bestemt område i hovedstaden.

HA's logo er et såkaldt Death Head - et dødningehoved - med vinger.

Billedet i rapport "Billede af LTF ”person” som holder et Hells Angels MC Death Head" af 14. november 2024 stammer fra nærværende sag, men er og-så kendt af politiet fra andre efterforskninger med relation til konflikten mel-lem LTF og HA. Hun er ikke bekendt med, om billedet har været offentligt tilgængeligt. Det er politiets opfattelse, at billedet skal betyde, at LTF har

side 25

overtaget i forhold til HA.

HA har en gammel regel om, at sorte mennesker ikke kan optages i klubben, men reglen er ikke blevet håndhævet i Danmark. Hun er bekendt med, at det på et tidspunkt på et internationalt HA-møde i Brasilien blev besluttet, at HA skulle ekskludere sine sorte medlemmer. Det er imidlertid politiets vurdering, at beslutningen ikke er slået igennem i Danmark, og at klubberne her i landet fortsat har medlemmer med mørk hudfarve.

Som det fremgår af personrapport af 9. december 2024 vedrørende Tiltalte 1, er det politiets vurdering, at Tiltalte 1 var tilknyttet LTF på ger-ningstidspunktet i forhold 1. Vurderingen bygger alene på oplysninger fra nærværende sag.

For begge de tiltalte gælder, at ingen af dem tidligere er registreret som an-truffet af politiet i selskab med andre medlemmer af LTF. Dette er dog ud fra en politifaglig vurdering ikke overraskende, idet der i grupperingen ses at være øget opmærksomhed på at løbe væk fra politiet for at undgå at blive re-gistreret som antruffet sammen med registrerede medlemmer. Politiet har særligt bemærket denne adfærdsændring inden for de seneste 18 måneder. Det er også i andre tilfælde forekommet, at personer med tilknytning til LTF ikke er antruffet sammen med andre medlemmer.

Brugen af F-tegn, tallet seks og sort/hvide prikker samt deltagelse i bestemte grupper på de sociale medier kan være indikatorer på LTF-tilknytning. Hvis der er oplysninger om, at der betales kontingent til grupperingen, vil dette ta-le for, at man er tilknyttet som medlem.

Der er på Tiltalte 1's telefon fundet et billede af en gruppe maskerede personer, som efter politiets opfattelse er medlemmer af LTF. Det er rigtigt, at politiet hverken har kunnet fastslå, hvem der har taget billedet, eller om Tiltalte 1 optræder herpå.

Som det fremgår af personrapport af 9. december 2024 vedrørende Tiltalte 2, er det politiets vurdering, at også denne tiltalte havde tilknytning til LTF på gerningstidspunktet i forhold 1. Ved vurderingen er der som for Tiltalte 1 lagt vægt på oplysningerne i nærværende sag. Hun kan ikke sætte tal på, hvor mange gange man skal lave F-håndtegnet for at blive registreret som medlem i politiets systemer.

Det er politiets vurdering, at Vidne 10 har tilknyt-ning til HA. Efter politiets opfattelse kan man se ham på gruppebilledet. Per-sonernes påklædning på billedet indikerer, at de har tilknytning til HA. Mær-ket på Vidne 10's vest viser, at han tilhører HA, men kan kan ikke se mærket tydeligt nok til at afgøre, hvilken status Vidne 10 har i klubben. Det er politiets opfattelse, at Vidne 10 blev medlem af HA omkring den 25. au-

side 26

gust 2023.

Som det fremgår af dokumentationsrapport af 16. december 2024, er det po-litiets opfattelse, at LTF er en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Hun kan vedstå rapporten, der er lavet ud fra datatræk fra politiets systemer.

Politiet har i notat af 6. december 2024 ud fra kriminalpræventive hensyn indstillet til, at de tiltalte meddeles opholdsforbud i syv afgrænsede områder. Områderne i indstillingen er afgrænset i overensstemmelse med gældende praksis på området.

Forurettede 2 har vedrørende forhold 3 forklaret, at han den 2. februar 2024 var sammen med en kammerat uden for Café i Næstved. Omkring kl. 17 så han to gange Tiltalte 2 køre forbi sammen med en kammerat, som han ikke genkendte. Han havde øjenkontakt med Tiltalte 2, som dog kørte videre.

Da han efterfølgende var på vej til Nordea for at hæve penge, så han pludse-lig to maskerede mænd. Den ene råbte: "Kan du huske mig?" til ham. Han var i chock og svarede ikke. Han kunne ikke se, at det var Tiltalte 2, men han kunne genkende ham på stemmen. Efter måske 5-10 sekunder stak Tiltalte 2 ham i skulderen. Han prøvede at løbe væk, men på grund af regnvejret gled han og faldt. Efter at have rejst sig blev han stukket yderligere to gange i ar-men. Han råbte "stop!", men Tiltalte 2 stak ham med kniven i højre side mellem ribbenene, og mens han lå ned, fik han endnu et stik i venstre lår. Der var en anden person sammen med Tiltalte 2, men han husker ikke i dag, om personen gjorde noget under overfaldet.

Han troede, han skulle dø, men fik rejst sig op, hvorefter han greb en stol, som han brugte til at værge for sig. Efter at Tiltalte 2 og den anden person var løbet væk, løb han selv ind i caféen, hvor han fik førstehjælp.

Overfaldet har påvirket ham meget psykisk, og det har stadig indvirkning på hans liv. Han har stadig smerter de steder, han er blevet ramt, og går til psy-kolog.

Vidne 8 har vedrørende forhold 3 forklaret, at hun den 2. februar 2024 var sammen med sin veninde Vidne 9 i Næstved. Da de parkerede i nærheden af Café, lagde de mærke til to maskerede personer, som gik meget målrettet mod noget, som senere viste sig at være en tredje per-son, som befandt sig uden for Café.

En af de maskerede personer begyndte at stikke den tredje person. Gernings-manden løftede kniven over hovedet, og så blev der bare hugget og hugget, måske 7-10 gange i alt, målrettet og ”iskoldt” . Det var kun den ene af de maskerede personer, som stak. Den anden person husker hun ikke, hvad

side 27

gjorde, men hun tror ikke, at han havde en kniv. Hun husker heller ikke, om der blev sagt noget under overfaldet.

Det kan godt passe, at hun har forklaret til politiet, at begge personer løb mod forurettede, men at det kun var den ene, der udøvede vold.

Overfaldet ophørte først, da en forbipasserende mand råbte gerningsmænde-ne an og løb hen imod dem. Det er hendes opfattelse, at det er årsagen til, at hun ikke blev vidne til et drab. Overfaldet var meget kynisk. Hun ved ikke, hvor de to maskerede personer løb hen bagefter.

Det har gjort hende nervøs at skulle vidne i retten, og hun har derfor forbe-redt sig forud for afhøringen. Hun og hendes veninde har talt sammen om episoden mange gange, da de begge var meget påvirkede af den.

Vidne 9 har vedrørende forhold 3 forklaret, at hun den 2. februar 2024, da hun sammen med sin veninde Vidne 8 skulle ud at spise på Café, kom kørende ad Gade 1. Her bemærkede hun to unge mænd, som gik meget stærkt og målrettet. Da hun parkerede bilen, så hun igen de to unge mænd, som nu delte sig op og fra hver sin side løb hen til en tredje person. Den høje af de to mænd, stak herefter den tredje person med en kniv. Hun ved ikke, hvor mange gange der blev stukket, men foruret-tede væltede ned over nogle caféborde og fik herefter, mens han lå ned, flere stik. Den person, som ikke stak, holdt forurettede nede og slog ham måske også. Forurettede råbte: ”de stikker mig, de slår mig ihjel” .

Vidne 10 har vedrørende forhold 1 forklaret, at Vidne 5 er hans lillebror. Vidne 5 var i en periode ejer af Butik. Det var Vidne 5, som stod for ansættelser mv. i kiosken, mens han ikke selv havde noget med kiosken at gøre. Hvis de ansatte havde problemer, ville de således ringe til hans bror og ikke til ham. I løbet af det år, hans bror hav-de kiosken, har han måske hjulpet ham et par gange med at hente varer eller lignende.

Forurettede 1 bor i samme opgang som han selv og har været ansat i kiosken. Han husker ikke, om Forurettede 1 måske har ringet til ham om hjælp til noget i kiosken eller noget andet. Det kan godt være, at Forurettede 1 tror, at vidnet har noget med kiosken at gøre. Han kom til stede ved kiosken efter sprængningen, fordi hans lillebror ringede til ham. Han kender ikke no-get til, at nogen skulle have spurgt efter ham i kiosken.

Han er ikke i konflikt med nogen, og det er hans bror bestemt heller ikke. Han har ingen idé om, hvorfor der skulle ske en sprængning i kiosken. For 1-1½ år siden var han tilknyttet HA som prospect, og han har desuden tidligere været medlem af NNV. Han blev således prospect i HA i forbindelse med, at flere medlemmer af NNV blev indlemmet i HA.

side 28

På billedet taget i august 2023 står han sammen med andre medlemmer af HA i den vest, han dengang havde. Han trådte af personlige årsager ud af HA efter, at billedet blev taget. Det havde ikke noget med hans hudfarve at gøre.

Politiassistent Vidne 11 har vedrørende forhold 3, at han var på pa-trulje den 2. februar 2024, da han blev kaldt til Gade 2 i Næstved i forbindelse med et knivstikkeri. Ved patruljens ankomst lå forurettede lige inden for døren til Café. Forurettede var svær at få kontakt med, men han ydede ham førstehjælp og konstaterede i den forbindelse, at han blandt andet var stukket i benet og i venstre side af overkroppen. Han lagde en to-urniquet for at lukke for blodtilførslen til benet og stoppe blødningen fra så-ret.

Personlige forhold

Tiltalte 1

Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet.

Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 13. december 2024 anført blandt andet:

"Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte 1 indrejste i Danmark den 24. januar 2012, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 1. oktober 2012 opholdstilladelse i Dan-mark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 1. oktober 2017. På-gældendes opholdstilladelse er senest den 4. september 2023 forlænget indtil den 17. november 2025 med henblik på midlertidigt ophold i Danmark.

Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til udvisningsbe-stemmelserne regnes fra den 1. oktober 2012, hvor pågældende fik op-holdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

....

Tiltalte 1 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 år og 4 måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6 og nr. 8.

side 29

...

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 12. december 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han: har gået i skole og til fodbold, hvorigennem han har fået mange venner,

er opvokset i Næstved sammen med sin mor,

har en lillebror på 2 år,

har været i praktik i 8. klasse, hvor han arbejdede med brobygning i den, lokale Restaurant, samt i 9. klasse, hvor han deltog i brobyg-ning, ved ZBC-10. klasse og STX,

ikke har haft lønnet arbejde, men har inden anholdelsen søgt arbejde, flere steder,

taler og skriver flydende dansk,

har været medlem af fodboldforeningen i Næstved siden januar/februar 2023 indtil sin anholdelse,

får melatonin, som hans læge har ordineret,

ikke har nogen partner og er uden børn,

har sine forældre og lillebror i Danmark,

besøger sin far hver anden uge,

forventer, at hans mor vil følge med ham, hvis han bliver udvist af Dan-mark, da han har et tæt forhold til sin mor, men er usikker på, om hans far vil følge med,

ikke har tæt kontakt med sine familiemedlemmer i hjemlandet, men ta-ler med dem, når hans far er i kontakt med hans bedsteforældre, og kan forstå persisk til en vis grad, men kan hverken skrive eller læse det.

Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at den pågældende er ugift og uden børn.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

...

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 10 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndighe-den nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6 og nr. 8."

side 30

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han kan bekræfte de oplysninger, som fremgår af udtalelses fra Udlændingestyrel-sen. Han har boet i Næstved næsten hele sit liv og gået i både børnehave og skole der. Da han blev anholdt, gik han i 9. klasse. Han fuldførte herefter 9. klasse på Institution med så gode resultater, at han kan fortsætte på en gymnasial uddannelse, sådan som han gerne vil.

Fra han var seks år gammel og nogle år frem havde han en aflastningsfamilie. Han er ikke helt klar over, hvad baggrunden for det var, men han ser stadig familien. Hans mor har haft kræft, og han er ikke helt klar over hendes aktu-elle sundhedstilstand.

Hans kendskab til Iran er ringe.

Tiltalte 2

Tiltalte 2 er tidligere straffet ved

dom af 19. januar 2023 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffe-

lovens § 119, stk. 1. Betinget.

dom af 17. maj 2023 med fængsel i 50 dage. Straffen, der var betinget med vilkår om samfundstjeneste, var en fællesstraf med dom af 19. januar 2023. Ved dom af 24. maj 2024 blev det bestemt, at straffen skal fuldbyr-des med 27 dages fængsel.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Forhold 1 og 2

Den 30. december 2023 kort før midnat blev en håndgranat bragt til spræng-ning i Butik i København. Det har ikke været muligt for politiet at fastslå, hvem der kastede håndgranaten ind i kiosken. Sprængningen med-førte, at en ung mand, der var på arbejde i kiosken, blev påført en række be-handlingskrævende skader.

Tiltalte 1 har forklaret, at han kort før den 30. december 2023 blev bedt om at transportere en håndgranat fra Næstved til København. Efter at have fået overdraget håndgranaten gravede han den ned. Først i et område ved Vej i Næstved og dernæst i et område ved krydset Vordingborgvej/Østre Ringvej i Næstved. Håndgranaten fik han overdraget af en person, hvis iden-titet han ikke har ønsket at udtale sig om. Det var ikke i en kælder eller i det hele taget indenfor, han fik overdraget håndgranaten.

Det fremgår af sagen, at Person 1, hvis sag behandles sær-

side 31

skilt, på gerningstidspunktet havde folkeregisteradresse på Adresse 6 i Næstved.

Om Person 1 har Tiltalte 1 forklaret, at han for nogle år siden begyndte at træne sammen med ham. Han har aldrig været hjemme hos Person 1. Det kan godt passe, at han befandt sig ved Adresse 6 i Næstved den 30. december 2023 kl. 01.41 og 02.04, således som det fremgår af de GPS-lokationer, der er registreret i hans telefon. Ligeledes kan det godt passe, at han samme nat kl. 01.47 fotograferede sig selv med hånd-granaten i hånden. Billedet er formentlig taget i den samme kælder som bille-derne, der er lagret i hans telefon samme nat kl. 01.38 og kl. 01.46.

Undervejs modtog han telefoniske instruktioner fra en person, som han ikke har ønsket at oplyse, hvem er. Det kan godt være, at personen, der instruere-de ham, anvendte Tlf nr. 2.

Ifølge sagens oplysninger var Tiltalte 1 den 30. december 2023 i tids-rummet 01.55-02.24 i forbindelse med dette nummer tre gange. Af de oplys-ninger, der til brug for sagen er indhentet om nummeret fra teleselskaberne Telenor og Lebara, fremgår det, at nummeret var knyttet til et taletidskort, som var aktivt i perioden 19. december 2023 – 4. februar 2024, og at Person 1's arbejdsgiver den 30. januar 2024 betalte for optankning af taletidskortet.

Videre fremgår det, at der fra det pågældende nummer den 31. januar 2024 henholdsvis kl. 22.06 og kl. 22.08 blev sendt to beskeder til Tiltalte 1, hvor det i den ene hed ”Kom til min opgang” og i den anden ”Kom ind ma.” På baggrund af en udlæsning af Tiltalte 1's telefon kan det lægges til grund, at Tiltalte 1 i det samme tidsrum befandt sig ved Adresse 6, hvor Person 1 som anført havde folkeregisteradresse på gerningstidspunktet.

På den baggrund kan det inden for rammerne af nærværende sag lægges til grund, at Person 1 på gerningstidspunktet benyttede et tale-tidskort med Tlf nr. 2, og at det var Person 1, som overdrog håndgranaten til Tiltalte 1.

Tiltalte 1 har forklaret, at han op ad dagen den 30. december 2023 bad Tiltalte 2 om at køre sig til Adresse 5 på Amager i postdistrikt København S, idet han havde fået besked på at aflevere håndgra-naten der. Det kan godt passe, at han var på Kanalvej i Næstved, da han op-tog den video med et billede af håndgranaten, som er lagret i hans telefon den 30. december 2023 kl. 18.30.09. Han fortalte ikke Tiltalte 2, at han medbragte håndgranaten, men havde under køreturen håndgra-naten i inderlommen på sin jakke, som han holdt mellem sine ben.

På et stillbillede fra den nævnte video og på flere andre fotos og videoer op-taget af Tiltalte 1 under forløbet ses det, at håndgranaten, som Tiltalte 1 fik overdraget, var påmonteret en bøjle, hvorpå nummeret ”8605” var trykt. Over nummeret ses desuden tre karakteristiske hvide aftegninger i me-

side 32

tallet.

Det har ikke været muligt at udlæse Tiltalte 2's telefon i forbindelse med sagen, da koden til telefonen ikke er oplyst. Ved en udlæs-ning af onlinearkivet knyttet til Tiltalte 2's snapchatkonto er der imidlertid fundet et billede af en håndgranat svarende til den, Tiltalte 1 havde fået overdraget, herunder med nummeret ”8605” påtrykt og tre hvide aftegninger over nummeret. Billedet er lagret på kontoen den 30. de-cember 2023 kl. 18.30.25 og påført en GPS-lokation svarende til Kanalvej 3-5 i Næstved.

Tiltalte 2 har forklaret, at han og Tiltalte 1 forud for køreturen til København mødtes ved Kanalvej i Næstved. Billedet af hånd-granaten fik han tilsendt fra Tiltalte 1. Han syntes, det var lidt sejt, og gemte billedet for at kunne bruge det som nytårskort.

IT-efterforsker Vidne 6 har forklaret, at den omstændighed, at det ovenfor nævnte billede er påført en GPS-lokation, indikerer, at det er taget af Tiltalte 2 og lagret på hans snapchatkonto, idet det kun er billeder, som sendes, og ikke billeder som modtages, der påføres GPS-lokati-on.

Retten finder på den baggrund, at det kan lægges til grund, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 som angivet i anklageskriftet den 30. decem-ber 2023 mellem ca. kl. 17.30 og 18.45 i området omkring Kanalvej i Næst-ved var i besiddelse af håndgranaten og sammen med flere andre uidentifice-rede personer transporterede den til området omkring Adresse 5 i Kø-benhavn S. Retten har herved også lagt vægt på, at flere af de fotos og vide-oer, som er taget af Tiltalte 1 under forløbet, viser fødderne på en per-son iført et par hvide sko. Tiltalte 2 har bestridt at være den person, som på de nævnte fotos og videoer er iført hvide sko, og har for-klaret, at han på gerningstidspunktet var ejer af et par hvide sko, men at han ikke ved, om han havde dem på den pågældende dag.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har samstemmende forklaret, at Tiltalte 2 ved ankomsten til Adresse 5 parkerede bilen, hvorefter Tiltalte 1 gik alene til et område, som ikke kunne ses fra bilen. Tiltalte 1 har videre forklaret, at han der afleverede håndgranaten til en maskeret person, som også var alene, hvorefter han gik tilbage til bilen. Det er ubestridt, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kørte tilba-ge til Næstved kort tid efter, at Tiltalte 1 havde afleveret håndgranaten på Amager, og at de befandt sig i Næstved på det tidspunkt, da en håndgra-nat blev bragt til sprængning i Butik.

Tiltalte 1 har forklaret, at han gik ud fra, at den håndgranat, som blev bragt til sprængning i Butik, var den samme, som den han tidli-gere på dagen havde afleveret i København, også selvom han ikke tidligere havde overvejet, at håndgranaten kunne blive brugt mod andre.

side 33

Tiltalte 1's formodning om, at det var den samme håndgranat, som den han tidligere på dagen havde afleveret i København, der blev anvendt ved sprængningen i Butik, støttes af politiets fund på gerningsstedet af en bøjle fra en håndgranat påført nummeret ”8605” og med tre hvide af-tegninger over nummeret.

Det er på den baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at det var den hånd-granat, som Tiltalte 1 og Tiltalte 2 transporterede til København, der blev bragt til sprængning i Butik.

Ved udlæsning af Tiltalte 1's telefon og Tiltalte 2's snapchatkonto er der fundet flere billeder, hvorpå de med hånden laver det F-tegn, der anvendes af personer med tilknytning til LTF, samt billeder, hvo-rom Tiltalte 1 og Tiltalte 2 selv har forklaret, at de vi-ser ”LTF-motiver” . Herunder er der ved udlæsning af Tiltalte 2's snapchatkonto fundet et foto, som han den 7. januar 2024 sendte til Tiltalte 1, og som viser bogstaverne LTF, idet T’et udgøres af en mas-keret person, som står med den ene fod på et dødningehoved iført hjelm. Tiltalte 1 har forklaret, at han nogle gange for sjov lavede F-tegnet og tog billeder af det, men at han ikke var tilknyttet LTF og ikke betalte kontin-gent til grupperingen. Han husker og kender ikke til de beskeder om betaling af kontingent, der er udlæst fra hans telefon. Det er ham, der den 24. decem-ber 2023 har skrevet nogle beskeder med teksten ”Snak med din adem find ud af hvem de der Nnv ludre er” , ”Vi ska ha fat på dem” og ”Og ordne” . NNV er en gadebande.

Tiltalte 2 har forklaret, at han ikke var tilknyttet LTF og ikke betalte kontingent til grupperingen. Han har altid interesseret sig for ”true crime” , og har taget flere billeder af sig selv, hvor han laver et LTF-tegn. Nogle af de øvrige billeder med ”LTF-motiver” , der er fundet på hans snapchatkonto, har han fundet på instagramprofilen ”Profilnavn 6” . Billedet, der viser bogstaverne LTF, idet T’et udgøres af en maskeret person, som står med den ene fod på et dødningehoved iført hjelm, symboliserer måske, at LTF træder på HA.

På baggrund af det, der er anført ovenfor, kan det lægges til grund, at såvel Tiltalte 1 som Tiltalte 2 var tilknyttet LTF på ger-ningstidspunktet og indså, at håndgranaten skulle anvendes i forbindelse med LTF’s aktiviteter.

Vidne 10 har forklaret, at han i en periode i 2023 har været tilknyttet Hells Angels som prospect. Butik var ejet af hans bror, og han havde ikke noget at gøre med den, men han har måske nogle få gange hjulpet med at hente varer. Forurettede 1, der var ansat i kiosken, kan godt have troet, at han havde noget med kiosken at gøre.

Forurettede 1 har forklaret, at det var Vidne 10, som ejede Butik og stod for vareindkøb m.v. Vidne 10's bror deltog også i driften af kiosken. Han betragtede både Vidne 10

side 34

og hans bror som sine chefer.

På baggrund af en personundersøgelse vedrørende Forurettede 1 må det lægges til grund, at Forurettede 1 som følge af sprængningen kan have været i livsfare, idet han uden den foretagne lægelige behandling kunne være bragt i en tilstand, som han muligvis ikke havde over-levet, herunder infektion.

Tiltalte 1 har efter afspilning i retten af de videoer, han optog om natten den 30. december 2023 forklaret, at han under optagelserne blandt andet si-ger, at han har en bombe i hånden, og at den kan springe. Tiltalte 1 har videre forklaret, at han var bekendt med risikoen for, at håndgranaten kunne springe, at han tænkte over, hvad der kunne ske, hvis det skete, og at han godt kunne regne ud, at den var farlig.

Der er under sagen dokumenteret et billede lagret i Tiltalte 1's telefon den 1. februar 2024, som er et screenshot af en besked med teksten ”Kiosken der bliver sprængt af en håndgranat og såret en 19 årig i Bydel er en hilsen til Profilnavn 7 der er medejer og en velkommen ud gave til de 6 gangster der blev frikendt Mvh: granatmanden” . Tiltalte 1 har om billedet forkla-ret, at det er fra instagramprofilen ”Profilnavn 6” , og at det ikke er ham, som har skrevet beskeden eller lagt den tekst, som også fremgår af billedet, ind over beskeden.

Af en farlighedserklæring udarbejdet af forsvarets ammunitionstjeneste til brug for sagen fremgår blandt andet, at der ved sprængning i det åbne land-skab af en håndgranat af samme type som den, der er anvendt i Butik i forhold til tryk vil være fare for liv, helbred og materielle skader in-den for en afstand af 7,31 meter. Et fragment vil kunne udslynges horisontalt i en afstand på 227,11 meter, såfremt der ikke er forhindringer i vejen. Ingeniør Vidne 4 har supplerende forklaret, at det ikke er muligt at foretage afstandsberegninger som de ovenstående for et lukket rum, da der i et lukket rum vil være for mange forhold, som vil påvirke beregningerne, herunder rummets indretning og møblering. Under militære øvelser anvendes en betonmur som værn mod sprængningsfragmenter. En tyndere væg eller rude vil ikke på samme måde kunne modstå sprængningsfragmenter eller ta-ge af for trykket fra en eksplosion.

Når henses til det, som er anført ovenfor, samt til den almene fare for liv og helbred, som en håndgranat frembyder, og som det efter bevisførelsen må lægges til grund, at såvel Tiltalte 1 som Tiltalte 2 må have indset, er det bevist, at såvel Tiltalte 1 som Tiltalte 2 havde det til domfældelse fornødne forsæt til drab.

Drabsforsøget må efter bevisførelsen anses for rettet mod Hells Angels og egnet til at fremkalde en væbnet konflikt mellem grupperinger som omhand-let i straffelovens § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1. Der er herved også lagt vægt på det, som er anført ovenfor om Tiltalte 1's og Tiltalte 2's tilknytning til LTF samt på et under sagen dokumenteret foto af

side 35

Person 1, hvoraf det fremgår, at han ved en anholdelse den 18. juni 2024 havde en tatovering på venstre overarm, hvor der stod ”L.T.F.” . Efter det ovenfor anførte er det ligeledes bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har overtrådt straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 (daværende stk. 4), jf. § 81 a, stk. 1.

Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at sprængningen i kiosken eller de ødelæggelser, den medførte, havde en sådan karakter, at den er omfattet af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 180. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 findes derfor i forhold 2 alene skyldige i overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 1, jf. § 81 b, idet der herved er lagt vægt på det, der i øvrigt er anført ovenfor.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er i dette omfang skyldige i forhold 1 og 2.

Forhold 3

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har begge erkendt sig skyldige i den subsidiære tiltale, idet Tiltalte 1 dog har benægtet at have trukket sin kniv foran Café og forklaret, at han beholdt den kniv, han havde med, nede i sin jakkelomme. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har begge nægtet at have haft forsæt til at dræbe Forurettede 2.

Tiltalte 2 har forklaret, at knivstikkeriet var en ”bytter” i anledning af, at Forurettede 2 angreb ham med kniv i 2021.

Tiltalte 2 er ved dom af 17. maj 2023 dømt for den 23. ja-nuar 2023 i en bus i Næstved at have truet Forurettede 2 med at dræbe ham. Der er under nærværende sag dokumenteret en chatkorrespondance af 2. februar 2024 kl. 15.02 mellem blandt andet Tiltalte 1 og Tiltalte 2, hvoraf det fremgår, at de skal ud at patruljere for at se, om ”Kaldenavn 2” er i Næstved, og hvori Tiltalte 2 opfordrer til at bære sort tøj.

Endvidere er der under sagen dokumenteret en chatkorrespondance af 3. feb-ruar 2024 mellem Tiltalte 1 og en bruger med navnet ”Profilnavn 9” , hvori Tiltalte 1 blandt andet anfører: ”Jeg står til 5 men håber jeg bliver redet sf gud” , og en chatkorrespondance ligeledes af 3. februar 2024 mellem Tiltalte 1 og brugeren ”Profilnavn 15” , hvori Tiltalte 1 anfører blandt andet: ”ses om minimum 5 år” , ”prøvede bare at stikke ham” og ”Men så skubbede Tiltalte 2 mih og sagde han er min” . Endelig er der dokumenteret en chatkorrespondance af 3. februar 2024 mellem Tiltalte 1 og brugeren ”Profilnavn 16” , hvori Tiltalte 1 anfører blandt andet: ” For jeg stak af” , ”Træk ogs min kniv” og ”Og prøvede at stik ham” .

Tiltalte 1 har om den citerede korrespondance forklaret, at han i medier-ne havde hørt, at der var tale om et drabsforsøg, hvorfor han søgte på det ord, og at det var løgn og et forsøg på at spille smart, når han skrev, at han

side 36

trak sin kniv, og at Tiltalte 2 sagde, ”han er min” . Der er under sagen forevist videooptagelser af pladsen foran Café op-taget på gerningstidspunktet fra flere forskellige vinkler.

Det er ubestridt, at knivbladet på den kniv, Tiltalte 2 an-vendte, havde en længde på 9,3 cm.

Forurettede 2 har som vidne forklaret blandt andet, at Tiltalte 2, inden han første gang stak ham, råbte ”Kan du huske mig” til ham. Vid-net troede under knivstikkeriet, at han skulle dø, men fik rejst sig op, hvoref-ter han greb en stol, som han brugte til at værge for sig.

Vidne 8 har forklaret, at hun den 2. februar 2024 i Næstved lagde mær-ke til to maskerede personer, som gik meget målrettet mod noget, som sene-re viste sig at være en tredje person, som befandt sig uden for Café. En af de maskerede personer begyndte at stikke den tredje person. Gernings-manden løftede kniven over hovedet, og så blev der bare hugget og hugget. Måske 7-10 gange i alt. Det var kun den ene af de maskerede personer, som stak. Den anden person husker hun ikke, hvad gjorde, men hun tror ikke, at han havde en kniv. Overfaldet ophørte først, da en forbipasserende mand råb-te gerningsmændene an og løb hen imod dem.

Vidne 9 har forklaret, at hun ligesom sin veninde, Vidne 8, den 2. februar 2024 i Næstved bemærkede to unge mænd, som gik meget stærkt og målrettet. Hun bemærkede første gang mændene under kørsel ad Gade 1. Da hun parkerede bilen, så hun imidlertid igen de to unge mænd, som nu delte sig op og fra hver sin side løb hen til en tredje person. Den høje af de to mænd stak herefter den tredje person med en kniv. Hun ved ikke hvor mange gange, men forurettede væltede ned over nogle café-borde, og fik herefter, mens han lå ned, flere stik. Forurettede råbte: ”de stik-ker mig, de slår mig ihjel” .

Af en personundersøgelse vedrørende Forurettede 2 fremgår, at der i forbin-delse med en retsmedicinsk undersøgelse syv timer efter knivstikkeriet af tegn på skarp vold blev påvist sammensyede læsioner på højre overarm, ven-stre skulder, højre side af ryggen og venstre lår samt i højre flanke med un-derliggende overskæring af højre 8. ribben og en leverlæsion. En påvist blo-dansamling i højre lungehule må ifølge undersøgelsen antages at være forår-saget ved skarp vold mod højre flanke. Læsionerne var friske og kan meget vel være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved skarp vold, meget vel ved stik/hug med en skarp genstand, som en machete.

Det konkluderes i undersøgelsen, at det på det foreliggende grundlag må an-tages, at Forurettede 2 kan have været i livsfare, idet undersøgte uden den fo-retagne lægelige behandling kunne være bragt i en tilstand, som han næppe havde overlevet.

På baggrund af det, som er anført ovenfor, findes det ikke bevist, at

side 37

Tiltalte 1 trak en kniv under overfaldet. Det kan imidlertid efter bevisførelsen lægges til grund, at Tiltalte 1 under hele episoden stod få skridt fra Tiltalte 2, at han var maskeret og selv havde medbragt en kniv. På videoovervågningen ses Tiltalte 1 endvidere bevæge sig frem mod forurettede, men blive bremset heri af Tiltalte 2.

Efter det ovenfor anførte og henset til knivstikkenes antal og den kraft, som det efter de afgivne vidneforklaringer må lægges til grund, er anvendt i for-bindelse med stikkene, sammenholdt med de lægelige oplysninger, er det be-vist, at såvel Tiltalte 1 som Tiltalte 2 i forbindelse med overfaldet havde det til domfældelse i en straffesag fornødne forsæt til at dræbe Forurettede 2.

Med den ovenfor anførte begrænsning er Tiltalte 1 og Tiltalte 2 herefter skyldige i den principale tiltale.

Forhold 4 og 10

Tiltalte 1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilstå-elsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at Tiltalte 1 er skyldig efter anklageskriftet i disse forhold.

Forhold 5-9

Tiltalte 2 har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at Tiltalte 2 er skyldig efter anklageskriftet i disse forhold.

Forhold 11

Tiltalte 2 har uden forbehold erkendt sig skyldig i at have sparket Forurettede 3 en gang på kroppen samt i at have slået Forurettede 3 tre gange, idet han dog ikke husker om det var med flad eller knyttet hånd.

På den baggrund og på baggrund af den videooptagelse af voldsepisoden, som er afspillet under sagen, findes det bevist, at Tiltalte 2 på det i anklageskriftet angive sted og tidspunkt sparkede Forurettede 3 en gang på kroppen og slog ham ikke under fire gange i hovedet og på kroppen, hvilket medførte, at Forurettede 3 fik en flænge i underlæben.

Tiltalte 2 er i dette omfang skyldig i den rejste tiltale i det-te forhold.

Thi kendes for ret

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 (daværende stk. 4), jf. § 81 a, stk. 1, og § 183, stk. 1, jf. § 81 b.

side 38

Tiltalte 1 er desuden skyldig i overtrædelse af knivlovens §1, jf. § 7, stk. 1, og straffelovens § 235, stk. 2.

Tiltalte 2 er desuden skyldig i overtrædelse af knivlovens § 1, jf. § 7, stk. 1 og 2, våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 1, fyrværke-ribekendtgørelsens § 13, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, nr. 4, lov om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, stk. 2, jf. § 30, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70, og straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1."

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte 1

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 (daværende stk. 4), jf. § 81 a, stk. 1, og § 183, stk. 1, jf. § 81 b, samt efter knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, og straf-felovens § 235, stk. 2.

Der er afgivet 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år, 4 stem-mer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.

Efter retsplejelovens § 216, stk. 2, fastsættes straffen herefter til fængsel i 10 år.

De medlemmer af retten, der har stemt for 12 års fængsel, har ved straffast-sættelsen navnlig lagt vægt på, at Tiltalte 1 i forhold 1 er fundet skyldig i medvirken til forsøg på manddrab og ulovlig besiddelse af en håndgranat under skærpende omstændigheder ved som tilknyttet grupperingen LTF at have besiddet og transporteret håndgranaten fra Næstved til københavns-området, hvor den efterfølgende blev bragt til sprængning i en kiosk. Sprængningen medførte, at en ung mand, der var på arbejde i kiosken, blev påført en række behandlingskrævende skader. Drabsforsøget var rettet mod Hells Angels og egnet til at fremkalde en væbnet konflikt mellem grupperin-ger som omhandlet i straffelovens § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Tiltalte 1 er desuden fundet skyldig i blandt andet medvirken til forsøg på manddrab i forbindelse med et knivstikkeri.

Tiltalte 1 var på gerningstidspunktet i forhold 1 netop fyldt 15 år.

Vedrørende strafudmålingen i sager, hvor gerningsmanden på gerningstids-punktet ikke var fyldt 18 år, udtalte Højesteret i dom af 2. marts 2015 i sag 258/2014 (U.2015.1995H) blandt andet:

"Ved lov nr. 711 af 25. juni 2010 blev straffelovens § 33, stk. 3, ænd-

side 39

ret, således at en gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført, ikke kan idømmes fængsel på livstid. Tidligere fremgik det, at straffen for denne persongruppe ikke måtte overstige fængsel i 8 år.

I forarbejderne til lovændringen i 2010 er det anført, at domstolene ik-ke bør være afskåret fra efter en konkret vurdering »i de allergroveste tilfælde« at kunne lægge en sådan vægt på retshåndhævelseshensyn, at der bør udmåles en straf på mere end 8 års fængsel.

Højesteret finder, at lovændringen i 2010 ikke indebærer, at udgangs-punktet for strafudmålingen ved meget alvorlig kriminalitet, som f.eks. drab, begået af en mindreårig skal forhøjes til fængsel i mere end 8 år. Lovændringen indebærer, at domstolene skal fastsætte straffen for drab begået af en mindreårig efter en konkret vurdering af bl.a. forbrydels-ens grovhed og under hensyntagen til gerningsmandens alder på ger-ningstidspunktet, jf. straffelovens § 82, nr. 1. Domstolene er i den for-bindelse »i de allergroveste tilfælde« ikke som tidligere afskåret fra at udmåle en straf på fængsel i mere end 8 år."

I medfør af straffelovens § 81 a, der oprindelig er indsat i straffeloven ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, kan straffen for de forbrydelser, der er omfattet af denne, forhøjes indtil det dobbelte. Om baggrunden for bestemmelsen er det i forarbejderne blandt andet anført, at det er nødvendigt med ekstraordi-nært skrappe modforholdsregler over for den kriminalitet, der er omfattet af bestemmelsen, og som efter sin karakter kan udgøre en helt meningsløs trus-sel mod det normale samfundsliv. Det fremgår desuden af forarbejderne, at det er udgangspunktet, at straffen for de forbrydelser, der er omfattet af be-stemmelsen, skal fordobles i forhold til normalstraffen.

Disse medlemmer af retten finder på den baggrund, at straffen for Tiltalte 1 bør fastsættes til fængsel i 12 år.

De medlemmer af retten, der har stemt for at udmåle straffen til fængsel i 10 henholdsvis 8 år, har tillagt Tiltalte 1's meget unge alder og det forhold, at han ikke tidligere er straffet, større vægt. Disse medlemmer har herved og-så henset til strafudmålingen for Tiltalte 2.

Der er afgivet 11 stemmer for at udvise Tiltalte 1 og 1 stemme for ikke at udvise Tiltalte 1.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 1 udvises, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 6 og 8.

Flertallet har vedrørende spørgsmålet om udvisning lagt vægt på, at Tiltalte 1 som anført ovenfor er fundet skyldig i blandt andet to tilfælde af sær-deles alvorlig og til dels banderelateret personfarlig kriminalitet begået med godt en måneds mellemrum og i begge tilfælde i forening med andre.

side 40

Tiltalte 1 må på den baggrund anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden, hvis han ikke udvises.

Tiltalte 1 er iransk statsborger, men kom til Danmark som 3-årig og har haft lovligt ophold her i landet i ca. 11 år og 4 måneder. Hans forældre er skilt, men bor begge i Danmark. Inden sin anholdelse boede Tiltalte 1 sammen med sin mor. Det er hans forventning, at moderen vil følge med ham, hvis han bliver udvist. Han kan forstå, men ikke skrive og læse persisk. Hans farmor og farfar bor i Iran, og han har lejlighedsvis kontakt med dem gennem sin far.

Tiltalte 1 har således en meget stærkere tilknytning til Danmark end til Iran. Henset til, at han fortsat har familie i Iran og til hans kendskab til per-sisk samt hans unge alder, er han dog ikke uden forudsætninger for at etable-re sig i sit hjemland.

På den baggrund og efter arten og grovheden af den kriminalitet, som Tiltalte 1 er fundet skyldig i med kort tids mellemrum at have begået, finder flertallet, at de hensyn, som taler for udvisning af Tiltalte 1, er så tungt-vejende, at de har større vægt, end de hensyn som taler imod udvisning. Den omstændighed, at Tiltalte 1 er mindreårig og ikke tidligere straffet, kan ikke føre til et andet resultat.

Udvisningen vil på den baggrund ikke med sikkerhed være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Mindretallet har fundet, at de hensyn, som taler imod udvisning af Tiltalte 1, er så tungtvejende, at de har større vægt, end de hensyn som taler for udvisning. Udvisning vil dermed med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Henset til det, som er anført af flertallet vedrørende spørgsmålet om udvis-ning, er der enighed om, at indrejseforbuddet fastsættes for bestandig, jf. ud-lændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Der har ligeledes under hensyn til det, der er anført ovenfor, været enighed om, at Tiltalte 1 meddeles opholdsforbud som påstået af anklagemyn-digheden i 10 år, jf. straffelovens § 79 a, stk. 1.

Endelig har der været enighed om, at påstandene om konfiskation i medfør af de påberåbte bestemmelser tages til følge.

Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. februar 2024.

Tiltalte 2

side 41

Straffen fastsættes efter straffelovens § § 237, jf. § 21, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 (daværende stk. 4), jf. § 81 a, stk. 1, og § 183, stk. 1, jf. § 81 b, knivlovens § 7, stk. 1 og 2, jf. § 1, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, fyrværkeribekendtgørelsens § 73, stk. 1, nr. 4, jf. § 13, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70, samt straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Der er afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 16 år og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 18 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at straffen fastsættes til fængsel i 16 år.

Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 2 i forhold 1 er fundet skyldig i medvirken til forsøg på manddrab og u-lovlig besiddelse af en håndgranat under skærpende omstændigheder ved som tilknyttet grupperingen LTF at have besiddet og transporteret håndgra-naten fra Næstved til københavnsområdet, hvor den efterfølgende blev bragt til sprængning i en kiosk. Sprængningen medførte, at en ung mand, der var på arbejde i kiosken, blev påført en række behandlingskrævende skader. Drabsforsøget var rettet mod Hells Angels og egnet til at fremkalde en væb-net konflikt mellem grupperinger som omhandlet i straffelovens § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Tiltalte 2 er desuden fundet skyldig i blandt andet forsøg på manddrab i forbindelse med et knivstikkeri, hvorunder han med en kniv, der havde et knivblad med en længde på 9,3 cm, påførte forurettede flere knivstik.

Flertallet finder på den baggrund, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 16 år.

Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på det samme, som flertallet, men finder, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 18 år.

Der har under hensyn til det, der er anført ovenfor, været enighed om, at Tiltalte 2 meddeles opholdsforbud som påstået af anklage-myndigheden i 10 år, jf. straffelovens § 79 a, stk. 1.

Ligeledes har der været enighed om, at påstandene om konfiskation i medfør af de påberåbte bestemmelser tages til følge.

Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. februar 2024.

Erstatning og godtgørelse

side 42

De juridiske dommere udtaler:

Henset til sagens udfald er Forurettede 1 berettiget til godtgø-relse i henhold til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4. Godtgørelsen kan passende fastsættes til 30.000 kr.

Beløbet forrentes med procesrente fra den 9. februar 2025.

Der er ved fastsættelsen af beløbet ikke taget hensyn til, om kravet eventuelt også kan rettes mod Person 1.

Forurettede 1's eventuelle yderligere krav henvises til Erstat-ningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.

Henset til sagens udfald er Forurettede 2 berettiget til erstatning og godtgørel-se.

Erstatningen for ødelagt tøj kan skønsmæssigt fastsættes til 6.000 kr.

For de dage, Forurettede 2 var indlagt, fastsættes der godtgørelse for svie og smerte med i alt 1.920 kr.

Godtgørelsen i henhold til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, kan passen-de fastsættes til 30.000 kr.

Det samlede beløb, 37.920 kr., forrentes med procesrente fra den 17. februar 2025.

Forurettede 2's eventuelle yderligere krav henvises til Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 10 år.

Tiltalte 1 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Hos Tiltalte 1 konfiskeres en iPhone 11 Max Pro, en iPhone 13, en orange foldekniv, en vest med ballistiske plader og en Apple Macbook A2338.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 16 år.

Hos Tiltalte 2 konfiskeres en iPhone 14, 21 stk. 9 mm løs-skudpatroner, 4 stk. pyroteknik, 73 gram hash, 0,7 gram kokain og en Nokia

side 43

mobiltelefon.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 pålægges opholdsforbud i føl-gende områder:

1.Et område afgrænset af postnummeret 2700 (Brønshøj).

2.Et område afgrænset af postnummeret 2300 (København S).

3.Et område afgrænset af postnummeret 4700 (Næstved).

4.Et område i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune af-grænset af Tagensvej - Fredensgade - Fredens Bro - Øster Søgade - Sø-torvet - Nørre Søgade - Gyldenløvesgade - Rosenørns Allé - Roligheds-vej - Falkoner Alle - Jagtvej - Tagensvej, herunder alle de nævnte vej-stykker mv.

5.Et område i Helsingør Kommune afgrænset af Kongevejen - Rønnebær Alle - Smakkevej - Klostermosevej - Kongevejen, herunder alle de nævnte vejstykker mv.

6.Et område i Ishøj Kommune afgrænset af Ishøj Søvej - Skyttestien - Vej lebrovej - Ishøj Stationsvej - Vejlebrostien - Vejledalen - Gildbrovej -langs Køgebugtbanen - Tranebakken - Vildtbanevej - Landlyst Vænge -Mosegårdsstien - Ishøj Stationsvej - Ishøj Boulevard - Ishøj Søvej, her-under alle nævnte vejstykker mv.

7.Et område i Kolding Kommune afgrænset af Skovvangen - Lærkevej -Nørremarksvej, herunder alle nævnte vejstykker mv.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale de sagsomkostnin-ger, der vedrører dem hver især.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal inden 14 dage in solidum betale 30.000 kr. til Forurettede 1 v/bistandsadvokat Rolf Gre-gersen.

Beløbet forrentes med procesrente fra den 9. februar 2025.

Der er ved fastsættelsen af beløbet ikke taget hensyn til, om kravet eventuelt også kan rettes mod Person 1.

Forurettede 1's eventuelle yderligere krav henvises til Erstat-ningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal inden 14 dage in solidum betale 37.920 kr. til Forurettede 2 v/bistandsadvokat Jens Otto Johansen.

Beløbet forrentes med procesrente fra den 17. februar 2025.

Forurettede 2's eventuelle yderligere krav henvises til Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.

side 44

Dommer

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-73112-00001-24
Påstandsbeløb