Dom
Retten i Aalborg
D O M
afsagt den 3. december 2008.
SS 8.4652/2008
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1986
Adresse
By
Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 831.
Retsmødebegæring er modtaget den 6. oktober 2008 og tillægsretsmødebe-gæring nr. 1 er modtaget den 23. oktober 2008.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1. våbenlovens § 10, stk. 3, jfr. § 4, stk. 1, ved den 14. september 2008 kl. 01.51 i sin bil på Grønlands Torv, Aalborg SØ, uden anerkendelsesværdigt formål at have været i besiddelse af en foldekniv med en klinge på over 7 cm, idet kniven er målt til en bladlængde på 8,5 cm.
2. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk.1, jfr. § 2, ved den 2. oktober 2008 kl. 22.44 på Tambosundvej 24, 9220 Aalborg Øst, at have været i besiddelse af 0,13 gram brun heroin til eget brug.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.
Der er i medfør af straffelovens § 75 nedlagt påstand om konfiskation af en kniv med bladlængde på 8,5 cm.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret," at den bil, han blev standset i, er en bil, han har sammen med sin far. Det er rigtigt, at der lå en kniv i lommen i siden af bilen. Kniven tilhører sigtede, og han havde fået den af en kammerat til at bruge, når han skulle ud at fiske, og havde ikke fået taget den med ud af bilen. Forespurgt om hvorfor kniven i så fald ikke lå sammen med fiskeudstyret, har sigtede forklaret, at det kan han ikke rigtig huske. Han har også en kniv, der ligger sammen med fiskeudstyret. Det var nogle uger siden, han havde været ude at fiske sidst. Han har ikke til politiet oplyst, at det var en fiskekniv, men han mener heller ikke, han blev spurgt
Side 2/2
om, hvorfor han havde en kniv."
Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret i overensstemmelse med tiltalen.
Rettens bemærkninger:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 7 dage og en bøde på 3.000 kr., jf. våbenlo-vens § 10, stk. 3, jfr. § 4, stk. 1 og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jfr. § 2.
Som sagen er forelagt, lægger retten tiltaltes forklaring om knivens karakter og begrundelsen for, at kniven befandt sig i bilen, til grund.
Der findes herefter at foreligge sådanne formildende omstændigheder, at fri-hedsstraffen kan gøres betinget som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56 stk. 2.
Den nedlagte konfiskationspåstand tages til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 7 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1)Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skal endvidere straffes med en bøde på 3.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Hos tiltalte konfiskeres en kniv med en bladlængde på 8,5 cm.
Dommer