Dom
RETTEN I AALBORG
Udskrift af dombogen
D O M:
Afsagt den 7. november 2007 i sag nr. BS 8-2153/2007:
Sagsøger
Adresse 1
By 1
mod
Sagsøgte
Adresse 2
By 2
Norge
Under denne sag, der er anlagt ved retten i Aalborg den 23. august 2007, har Sagsøger, påstået Sagsøgte, dømt til at betale 16.445,75 danske kroner med rente og henviser til, at beløbet skyldes som erstatning for skade på et lejet sommerhus (revner i 3 termoruder).
Sagsøgte har særskilt gjort gældende, at der ikke er værneting i Danmark og at sagsøger ikke er part i sagen. Disse anbringender er udskilt til særskilt af-gørelse.
Sagsøgte har anført, at lejeaftalen er indgået med NetFerie A/S og ikke med sagsøger. Videre har sagsøgte anført, at sagen vedrører erstatning i kontrakt, og har henvist til Luganokonventionens artikel 13, pkt. 3.
Sagsøger har fastholdt, at være rette sagsøger som ejer af det udlejede som-merhus, og at der er tale om erstatning uden for kontrakt, og at ansvars-grundlaget er culpa.
Rettens bemærkninger:
Det fremgår direkte af lejebetingelserne, at NetFerie forestår formidlingsar-bejdet mellem ejer og lejer og at lejeaftalen er indgået mellem ejer og lejer. Videre er der tale om påståede skadegørende handlinger mod sagsøgers faste ejendom. Af disse grunde må sagsøger og ikke NetFerie A/S betragtes som part i sagen. Kravet vedrører ikke misligholdelse af en kontrakt eller dennes vilkår, men påståede skadegørende handlinger.
Det fremgår af lejekontrakten, at lejer er forpligtet til at erstatte alle selvfor-voldte skader, der er opstået under opholdet i ferieboligen. Under disse om-stændigheder, og da sagsøgte ikke har lejet sommerhuset som led i erhverv,
STD061958-S01-ST01-K199-T3-L01-M00-P01-\D17
Side 2/2
findes forholdet omfattet af Luganokonventionens artikel 14, og eftersom værnetingsaftale efter artikel 15, nr. 1 ikke gyldigt kan vedtages før tvisten er opstået, kan sag mod sagsøgte kun anlægges ved forbrugernes bopæl, hvorfor sagen afvises.
Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Denne sag afvises.
Sagsøger, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Sagsøgte, med 2,500 kr.
Dommer
STD061958-S01-ST01-K199-T3-L01-M00-P01-\D17