Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrer byrettens dom, således at appellanten frifindes. Appellanten blev som en af de sagsøgte i byretten idømt dagbøder

Østre LandsretCivilsag2. instans27. februar 2009
Sagsnr.: 2570/23Retssagsnr.: BS-959/2008-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-959/2008-OLR
Sagstype
Privat straffesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2570/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantE. Lego Andersen; PartsrepræsentantJørn Frølich; Rettens personaleKaspar Linkis; Rettens personaleHedegaard Madsen; Rettens personaleSteen Mejer

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 27. februar 2009 af Østre Landsrets 2. afdeling

(landsdommerne Kaspar Linkis, Hedegaard Madsen og Steen Mejer).

2. afd. a.s. nr. B-959-08:

Appellant, tidligere Sagsøgte 1

(advokat Jørn Frøhlich)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

(advokat Eigil Lego Andersen)

Københavns Byrets dom af 7. april 2008 (BS 21C-2493/07) er anket af Appellant, tidligere Sagsøgte 1 med påstand om frifindelse.   

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået skærpelse af den appellanten ved byretsdommen idømte straf og i øvrigt stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Den af Appellant, tidligere Sagsøgte 1 afsendte telefax af 8. februar 2007, som er stilet til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, og som blev modtaget af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger partner, Advokat, har følgende fuldstændige ordlyd:

- 2 -

”I fortsættelse af min skrivelse af den 26. januar 2007 til Dem har jeg haft lej-lighed til at drøfte sagen med min klient, Virksomhed A/S, og skal på denne baggrund supplerende meddele følgende.

Som nævnt tidligere er det konstateret, at der foreligger et tillæg til tilstands-rapporten, hvor sælger blandt andet har oplyst, at der er indrettet beboelsesrum, bade- eller toiletrum i dele af bygningen, der ikke tidligere har været anvendt til dette brug uden myndighedernes tilladelse.

FAL § 4 indeholder som bekendt følgende bestemmelse:   

” Har forsikringstageren ved forsikringens tegning svigagtigt givet urigtig o p-lysning om eller fortiet en omstændighed, som må antages at være af betydning for selskabet, er aftalen ikke bindende for dette. Det samme gælder, hvis hans forhold i øvrigt har været af en sådan art, at det ville stride mod almindelig hæderlighed at gøre aftalen gældende.”

De er af uddannelse jurist og virker som advokat, hvilket i sig selv i den fore-liggende situation er en skærpende omstændighed ved vurderingen af forhol-det.

De har været bekendt med oplysningen i tillægget til tilstandsrapporten, hvor-for det er min vurdering, med henvisning til FAL § 4, at min klient ikke er bundet af den tegnede ejerskifteforsikring, hvorfor forsikringsdækning afvises allerede med henvisning hertil.

ooo000ooo

I tilknytning hertil bemærkes, at det er min opfattelse, at forholdet under alle omstændigheder med henvisning til FAL § 7 vil kunne tilregnes Dem som groft uagtsomt med den virkning, at min klient ikke er bundet af den tegnede ejerskifteforsikring.

Når henses til at De af uddannelse er jurist og virker som advokat, burde De vide at oplysningen i tillægget havde betydning for min klient som ejerskifte-forsikringsselskab.

Dette gælder naturligvis i særdeleshed i en situation, som den foreliggende, hvor De ikke blot tegnede en ejerskifteforsikring med sædvanligt dækningsom-fang, men endda som tilvalg valgt det som populært kaldes ulovlighedsdæk-ning som forholdet i tillægget til tilstandsrapporten jo netop vedrørte.

Ligeledes med henvisning til Forsikringsaftalelovens § 7 er det således min op-fattelse, at min klient ikke er forpligtet af den tegnede ejerskifteforsikring, og dermed med andre ord kan afslå forsikringsdækning.

ooo000ooo

Ydermere skal jeg for fuldstændighedens skyld henlede Deres opmærksomhed på, at det under alle omstændigheder af forsikringsbetingelsernes § 4 fremgår, at forhold som det dokumenteres, at forsikringstageren havde kendskab til, ikke er dækket under ejerskifteforsikringen, ligesom det under alle omstændigheder

- 3 -

må konstateres, at dækningstilsagn givet på baggrund af urigtige forudsætnin-ger ikke er bindende for min klient.

Ligeledes med henvisning hertil må det under alle omstændigheder konstateres, at dækningstilsagnet vedrørende tilbygningen mod vest, benævnt tilbygning nr. 2, ikke længere er gældende.

ooo000ooo

Som det fremgår af ovennævnte, kan min klient således ikke længere tilbyde dækning under den tegnede ejerskifteforsikring, og i anledning af det konstate-rede må jeg i enhver henseende forbeholde mig min klients retsstilling mod Dem.

Jeg skal i den forbindelse ikke undlade at bemærke, at min klient i tillid til rig-tigheden af de af Dem foretagne skadesanmeldelser har afholdt ganske betyde-lige beløb til klarlægning af hvorvidt der forelå dækningsberettigede skader, og jeg må naturligvis i sagens videre forløb forbeholde mig at kræve disse om-kostninger erstattet af Dem.”

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Appellant, tidligere Sagsøgte 1, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne, tidligere Sagsøgte 2.

Appellant, tidligere Sagsøgte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at det ikke var ham, men Virksomhed A/S, der besluttede, at der skulle tages forbehold for dækning over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Efter at han i starten af 2007 var blevet anmodet om at behandle forsik-ringssagen og havde udfærdiget et langt notat herom, oplyste skadeschef Person 4, at forsikringsselskabet i juni 2006 havde fået tillægget til tilstandsrapporten fra sæl-gers Advokat 2. Person 4 og en jurist fra forsikringsselskabet, Person 5, havde været i kontakt med Advokat 2, der var af den opfattelse, at samtlige dokumenter var udleveret til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Han blev selv i starten af februar 2007 ringet op af sælgers mor, Person 3, og på hans forespørgsel om, hvilke dokumenter der var udleveret, oplyste hun, at hendes søn havde udleveret alle dokumenter. Han udfærdigede udkast til brev til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger efter ønske fra Person 6 fra Virksomhed A/S. Ønsket blev frem-sat efter et telefonmøde mellem ham, Person 6, Person 4, Person 5 og Vidne, tidligere Sagsøgte 2. Hans udformning af brevet af 8. februar 2007 til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev foretaget blandt andet under hensyn til, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde krav på at vide nøjagtigt, hvilke synspunkter forsikringsselskabet gjorde gældende, således at hun bedst muligt kunne va-retage sine interesser. I løbet af foråret 2007 lagde han over for Virksomhed A/S

- 4 -

ikke skjul på, at der efter hans opfattelse ikke kunne føres bevis for overtrædelse af forsik-ringsaftalelovens § 4. Han meddelte i foråret 2008 forsikringsselskabet, at han ikke øn-skede at fortsætte samarbejdet.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret blandt andet, at hun ved indflytningen i ejendom-men den 1. oktober 2005 ikke havde fået tillægget til tilstandsrapporten. Hun faxede såvel tilstandsrapporten som allongerne hertil til forsikringsselskabet i forbindelse med tegnin-gen af forsikringen. Hun modtog tillægget til tilstandsrapporten fra Appellant, tidligere Sagsøgte 1. Hun ringede rundt for at finde ud af, hvor Appellant, tidligere Sagsøgte 1 havde fået tillægget fra. Der var in-gen, der vidste det, heller ikke ejendomsmægleren. Oplysningen i tillægget om, at der var indrettet beboelsesrum uden myndighedernes tilladelse var ikke ny for hende. Det fremgik således allerede af tilstandsrapporten, at der var et rum, som sælger brugte som børnevæ-relse, men som ikke var godkendt til beboelse. Hun og Advokat har tidligere drevet advokatvirksomhed fra Adresse 4, men ved modtagelsen af brevene fra Appellant, tidligere Sagsøgte 1 havde de i nogen tid drevet virksomheden fra Adresse 5, hvorfra al korrespondance til forsikringsselskabet er sendt. Telefaxen af 8. februar 2007 er kun kommet frem til den rigtige adresse, fordi telefaxnummeret er korrekt anført.

Vidne, tidligere Sagsøgte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han havde to telefonmøder med Appellant, tidligere Sagsøgte 1, og at også nogle andre medarbejdere fra forsikringsselskabet deltog i telefonmøderne. Han mener ikke, at Appellant, tidligere Sagsøgte 1 forud for forsikringssel-skabets afsendelse af brevet af 16. februar 2007 til Ankenævnet havde sagt, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde modtaget tillægget. Drøftelserne gik udelukkende på, at forsikringsselskabet skulle tage forbehold i medfør af forsikringsaftalelovens §§ 4 og 7.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsrettens afgørelse

Det er under sagen ubestridt, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke havde kendskab til det tillæg til tilstands-rapport, der dannede grundlag for forsikringsselskabets beslutning om tilbagekaldelse af tilsagnet om forsikringsdækning.

- 5 -

Appellants, tidligere Sagsøgte 1 brev af 26. januar 2007 til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, hvori det gøres gældende, at hun ved forsikringstegningen må antages at have været bekendt med tillægget til tilstands-rapporten, findes ikke at indeholde udsagn, der er omfattet af straffelovens § 267.

Appellants, tidligere Sagsøgte 1 brev af 8. februar 2007 til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger fremtræder ligesom brevet af 26. januar 2007 som et på vegne af klienten, Virksomhed A/S, fremsat indlæg i en verserende sag om forsikringsdækning mellem forsikringsselskabet og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger som forsikringstager. Brevet må læses i denne sammenhæng. I brevet anfører Appellant, tidligere Sagsøgte 1, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ved tegningen af ejerskifteforsikringen har været bekendt med en op-lysning i et tillæg til en tilstandsrapport, og at hun som jurist og advokat er underlagt en skærpet vurdering. Med henvisning til forsikringsaftalelovens §§ 4 og 7 samt en bestem-melse i forsikringsbetingelserne, som alle angår civilretlige forhold, gør Appellant, tidligere Sagsøgte 1 i brevet gældende, at forsikringsselskabet ikke er bundet af forsikringsaftalen. Appellant, tidligere Sagsøgte 1 forbeholder sig endvidere forsikringsselskabets retsstilling mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, herunder i henseende til erstatningskrav for afholdte omkostninger.

Der er i brevet intet anført eller antydet om eventuelle strafbare forhold fra Appelindstævntes, tidligere Sagsøger side.

Selv om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kan have oplevet udsagnene i brevet krænkende, herunder navnlig det konstaterende udsagn om, at hun har været bekendt med en oplysning i et tillæg til en tilstandsrapport, finder landsretten efter en helhedsvurdering, herunder af brevets indhold og af den sammenhæng, hvori brevet er skrevet og afsendt, at der ikke er tale om ærekræn-kende strafbare sigtelser omfattet af straffelovens § 267.

Landsretten tager derfor appellantens frifindelsespåstand til følge.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for begge instanser betale 40.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøgte 1, hvoraf 750 kr. er til dækning af retsafgift.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Appellant, tidligere Sagsøgte 1, frifindes.

- 6 -

I sagsomkostninger for begge instanser skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, til Appellant, tidligere Sagsøgte 1 betale 40.000 kr., hvoraf 750 kr. udgør retsafgift.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2570/23
Rettens sags nr.: BS-959/2008-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 2569/23
Rettens sags nr.: BS-2493/2007-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb