Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse om overførsel af forældremyndighed

Østre LandsretCivilsag2. instans4. januar 2008
Sagsnr.: 2592/23Retssagsnr.: BS-2666/2007-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-2666/2007-OLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2592/23
Sagsdeltagere
Rettens personaleEngler; Rettens personaleOle Dybdahl; Rettens personaleSanne Egekvist; PartsrepræsentantKlavs Brammer; PartsrepræsentantJacob Steen Andersen

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 4. januar 2008 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Engler, Ole Dybdahl og Sanne Egekvist (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede kontorfuldmægtig Medarbejder ved retten.

Der foretoges   

16. afd. kære nr. B-2666-07:

Mor

(advokat Klavs Brammer)

mod

Far

(advokat Jacob Steen Andersen).

Ingen var tilsagt eller mødt.

Der fremlagdes kæreskrift af 30. november 2007 (modtaget den 4. december 2007 i Kø-benhavns byret og den 19. december 2007 i Østre Landsret) hvorved advokat Klavs Brammer på vegne af Mor har kæret Københavns Byrets kendelse af 23. november 2007 (BS 16B-5376/2007), hvorved det blev bestemt, at den af Statsforvaltningen Hovedstaden den 7. august 2007 trufne afgørelse skal ophæves.

- 2 -

Der fremlagdes endvidere dommerens fremsendelsesbrev af 13. december 2007, udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse, svarskrift af 4. december 2007 fra advokat Jacob Steen Andersen og brev fra samme af 11. december 2007.

Advokat Klavs Brammer har nedlagt påstand om, at Statsforvaltningen Hovedstadens af-gørelse af 7. august 2007 stadfæstes. Til støtte herfor har han gjort gældende, at bopælen er afgørende for Statsforvaltningens kompetence, og eftersom Barn har bopæl i Thailand, kan Statsforvaltningen i Danmark ikke behandle forældremyndighedssagen, jf. retsplejelovens § 448 f, stk. 3, og børnebeskyttelseskonventionens art 7, stk. 1. Endvidere har han henvist til, at der ikke foreligger omstændigheder, der gør, at sagen er af så hastende karakter, at retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 5, kan finde anvendelse.   

Advokat Jacob Steen Andersen har påstået kendelsen stadfæstet under henvisning til grun-dene.

Advokat Klavs Brammer har begæret kæremålet tillagt opsættende virkning.

Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e :

Det lægges til grund, at Barn har bopæl i Thailand hos moderen, at hun i juli 2007 kom på ferie hos faderen i Danmark, at faderen den 23. juli 2007 indgav anmodning til Statsfor-valtningen om at få overført forældremyndigheden over hende til sig, at Barn efterfølgende har været ”gået under jorden ”, men nu bor hos faderen.

Efter retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 5, kan en sag om forældremyndighed behandles her i landet, såfremt barnet opholder sig her, og sagen er så hastende, at en afgørelse fra myn-dighederne i det land, hvor barnet har bopæl, ikke kan afventes. Det fremgår af forarbej-derne til bestemmelsen, at det er forholdene på tidspunktet for statsforvaltningens modta-gelse af sagen, der er afgørende for de danske myndigheders internationale kompetence.   

- 3 -

Af de grunde, der er anført i afgørelsen af 7. august 2007, tiltræder landsretten, at Statsfor-valtningen ikke har kompetence til at behandle sagen.

Sag om overførsel af forældremyndigheden kan herefter ikke behandles i Danmark, hvor-for

b e s t e m m e s :

Afgørelsen truffet af Statsforvaltningen Hovedstaden den 7. august 2007 (j. nr. 2007-112/18623) stadfæstes.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2592/23
Rettens sags nr.: BS-2666/2007-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 2591/23
Rettens sags nr.: BS-5376/2007-KBH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb