Kendelse
---ooOoo---
Den 3. juli 2008 kl.13.00 blev retten sat i retssal 22 af Dommer.
Der blev foretaget
sag nr. BS 23A-3924/2007:
A/S KFI-Holding
Svanemøllevej 16
2100 København Ø
mod
MKKN af 01012004 ApS
c/o Matas A/S, Cvr. nr. 27931855
Rørmosevej 1
3450 Allerød
og
sag nr. BS23A-130/2008:
Hafnia Property Holding
Grønnegade 3
1107
København K
mod
STD064638-S01-ST02-K187.01-T2-L01-M00-\R77
A/S KFI-Holding
Sanemøllevej 16
2100 København K
Ingen var mødt eller tilsagt.
Der afsagde sålydende
Kendelse:
Sagerne drejer sig om, hvorvidt den nugældende leje i henholdsvis et hoved-lejemål og et fremlejemål er væsentlig lavere end markedslejen, og om den varslede leje svarer til markedslejen, jf. herved erhvervslejelovens § 13.
Parterne er enige om, at der skal udmeldes syn og skøn vedrørende størrelsen af markedslejen i begge sager.
Under hensyn til, at der i den ene sag er tale om et hovedlejeforhold og i den anden sag et fremlejeforhold, at de konkrete kontraktsforhold i de to lejefor-hold er forskellige, at lejeforhøjelserne er varslet på to forskellige tidspunk-ter, og at A/S KFI-Holding i den en sag er lejer og i den anden sag udlejer, finder retten ikke grundlag for at bestemme, at de to sager skal sammenlæg-ges eller behandles sammen, at boligretten skal beklædes af de samme dom-mere, eller at den samme skønsmand skal udmeldes i de to sager.
Ingen af de af A/S KFI-Holding nedlagte påstande tages derfor til følge, hvorfor
bestemmes:
A/S KFI-Holdings påstande om, at de to sager sammenlægges eller behand-les samlet, at dommerpanelet besættes af de samme dommere, og at der ud-meldes syn og skøn med samme skønsmand tages ikke til følge.
Sagerne udsat til den 18. august 2008 med henblik på, at parterne opnår enighed om udkastet til syns- og skønstemaet samt forslag til skønsmand.
Retten hævet.
Dommer
---ooOoo---
STD064638-S01-ST02-K187.01-T2-L01-M00-\R77