Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237 - manddrab - ved at have dræbt sin far. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frakendelse af retten til arv mv.

RETTEN  I  HJØRRING

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 17. november 2021

Rettens nr. SS-2289/2021

Politiets nr. 5100-73111-00004-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født den Dato 2000

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 14. juni 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 237 - manddrab - ved den 24. juli 2020 i tidsrummet fra kl. 18:26 til kl. 19:23 påAdresse i Hjørring at have dræbt sin far Forurettede, idet tiltalte tildelte Forurettede adskillige slag i hovedet med en hammer, flere stik/snit med en skarp genstand på halsen samt kvalte Forurettede ved at stramme et bælte om hans hals, indtil bæltet nækkede, alt hvorved Forurettede bl.a. pådrog sig adskill ige kvæstningssår i hovedet og flere kraniebrud, herunder kraniebrud med underliggende hjernekvæstelse og blødning under den bløde hjernehinde, samt skarprandede læsioner på halsen og punktformede blødninger i ansigt-shuden og på indersiden af øjenlågene, alt hvorved Forurettede afgik ved døden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensi-oner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, og at hans arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydels-er efter anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 237 og påstået forholdet henført under straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, og har i øvrigt påstået straffrihed efter straffelovens § 13, stk. 1 og

2.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger over for påstanden om frakendelse af arveret mv. i medfør af arvelovens § 48, stk. 1.

Vidne 1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 120.000 kr. i tortgodtgørelse.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten under henvisning til påstanden om straffrihed og har bestridt kravets størrelse.

Dødsboet efter Forurettede har nedlagt påstand om, at til-talte 40.180,51 kr. i erstatning for begravelsesudgifter.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten under henvisning til påstanden om straffrihed, men anerkendt kravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne politibetjent Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 1, kriminal-tekniker Vidne 5 og speciallæge, obducent Vidne 6.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han før hændelsen boede hjemme hos sin far, Forurettede. Forholdet til faderen var svært. Hans forældre blev skilt, fordi hans far påstod, at hans mor havde væ-ret ham utro. Faderen ønskede, at børnene tog hans parti. Tiltalte holdt med sin mor, mens søsteren, Vidne 1, holdt med sin far.

I tiden, hvor de boede sammen, var hans far flere gange voldelig over for ham, og han fik ofte lussinger, når han var provokerende. Han har aldrig for-talt det til nogen før nu. Tiltalte har haft en spiseforstyrrelse, som hans mor ville have ham i behandling for, men det ville hans far ikke. Hans far kunne finde på at give ham lussinger, hvis de kom til at tale om hans manglende lyst til at spise. Hans mor har overværet, når han fik lussinger, men de holdt det begge hemmeligt. På det tidspunkt havde han ikke så meget kontakt til andre end familien, da han havde det dårligt. Hans mor tog initiativ til at opsøge professionel hjælp til spiseforstyrrelsen.

Når volden opstod, så skete det altid derhjemme, enten i køkkenet, i entreen eller på tiltaltes værelse. Det skete ofte, måske nogle gange om ugen. Der kunne også godt være gode dage. Tiltalte fortalte ikke nogen om det, og Vidne 1 så ikke noget af det.

Han havde et rigtigt godt forhold til sin far, da han var yngre. De var gode venner, og hans far hjalp ham meget med fodboldtræningen. Tiltalte var nået rigtigt langt i sin fodboldtræning og var kommet til at spille i Klub 1, men der

kom en ny træner, hvilket førte til, at han kom tilbage til Klub 2. Han prø-vede at træne hårdt for at blive bedre, og dette førte til spiseforstyrrelsen. Si-den holdt han helt op med at spille fodbold. Det var hans far ikke glad for.

Han husker en dag efter skilsmissen, hvor hans mor kom på besøg, og der skete noget, så hans far tog fat i hende. Når tiltalte fik lussinger af sin far, kom der mærker, og han blev rød, men ingen bemærkede det. Han gik på det tidspunkt på gymnasiet, men han holdt sig altid bagerst i klasseværelset. Han ved ikke, om Vidne 1 lagde mærke til noget. Hans far slog ham ikke før skilsmissen.

Da hans forældre skulle skilles, trak hans mor både tiltalte og søsteren til side for at fortælle om omstændighederne. Hans far havde fortalt børnene, at hans mor havde ødelagt hele familien, idet hun havde fundet en anden. Det var ik-ke noget, som de fik fortalt sammen, men hver for sig. Tiltalte fortalte sin far, at han altid ville elske begge sine forældre, og at han ikke kunne vælge mel-lem dem. Hans far blev sur og kaldte moderen for et klamt svin. Tiltalte hus-ker ikke præcist, hvornår hans forældre blev skilt, men moderen flyttede i sommerhus bagefter. De boede sammen på Adresse frem til skilsmissen. Til-talte blev boende sammen med sin far og Vidne 1 på Adresse efter skilsmis-sen. Tiltalte spurgte ikke sin mor, om han måtte flytte med hende i sommer-hus. Hans far var meget sur på hans mor. Vidne 1 tog faderens parti, måske fordi de ligner hinanden. Tiltalte talte ikke meget med sin søster om tingene.

Hans forhold til sin søster var ok, men de snakkede aldrig sammen om per-sonlige ting. Hans forhold til faderen var godt, mens hans far trænede ham i fodbold. Hans far var hans bedste ven. Det begyndte at gå galt, da han efter spiseforstyrrelsen holdt op med at spille fodbold. Det gik helt galt efter skils-missen. Der skulle pludselig ikke så meget til, før faderen blev sur.

På et tidspunkt havde tiltalte været provokerende, og hans far slog ham med knyttet hånd i maven og skubbede til ham, så han faldt bagover og smadrede en dør. Tiltalte har ikke fortalt om episoden til nogen. Hans mor var til stede, da det skete. Det skete for omkring 5 år siden, og han husker ikke, hvorfor hans far blev så vred. Tiltalte bankede hovedet ind i døren, så den smadrede, og han havde hovedpine 2 uger efter og kastede op, men han opsøgte ikke læge.

Han talte ikke med sin mor om, om han kunne bo et andet sted. Hans mor skrev ofte til ham og tilbød, at han bare kunne bo hos hende. Han sagde nej, fordi han ville ikke have, at hun skulle bekymre sig. Det kan godt være, at bekymringerne ville stoppe, hvis han flyttede, men han synes, at det virkede mærkeligt, hvis han flyttede ind hos hende og den kæreste, som hun kun hav-de haft i 6 måneder. Han ventede bare på, at han fik sin studentereksamen, så han kunne flytte hjemmefra.

Da tiltalte kom på Handelsskolen, begyndte han at gå i byen og feste. Han

begyndte også at ryge cigaretter og joints. Hans far ville ikke have, at han røg. Tiltalte husker en aften i 2018 eller 2019, hvor han havde været hjemme hos en kammerat og havde glemt en joint i bilen. Hans far fandt den og kom råbende ind på værelset og begyndte at slå tiltalte i maven med knyttet hånd. Tiltalte sagde, at det ikke var hans joint, men hans far sagde, at han ville slå ham ihjel, hvis det skete igen. Tiltalte fik blå mærker på maven og armen epi-soden. Ingen så det, og han sagde det heller ikke til nogen.

En dag fandt hans far cigaretter på tiltaltes værelse, og det resulterede i, at han gav tiltalte et brandsår på hånden med en lighter. Hans mor lagde mærke til brandsåret, men tiltalte sagde, at det var, fordi han havde ligget og sovet med hånden op ad radiatoren. Han har stadig et ar på hånden. Han ville ikke have, at hans mor skulle bekymre sig.  Han kunne ikke klare, hvis hans mor skulle have det dårligt.

Der var også perioder, hvor hans far var glad. Det var typisk, når Vidne 1 var hjemme. Vidne 1 var værnepligtig og kom hjem, idet hun blev hjemsendt under Corona. I den periode skete der ikke noget mellem tiltalte og hans far. Det gik godt. Han kunne lave sine lektier. Han bestod sin eksamen og fik hu-en på.

Hvis tiltalte lugtede af røg, udløste det en form for vrede fra hans far, som brugte vold mod tiltalte. Hans far kunne også blive sur, hvis tiltalte pjækkede fra skolen.

Tiltalte havde på et tidspunkt været på fodboldtur til Liverpool sammen med moderens kæreste. Det gjorde hans far så sur, at tiltalte blev nødt til at betale for en tur til London for ham og hans far, idet faderen ellers ville fortælle moderen om jointen.

Det var de 3 grove episoder, som gjorde, at han blev bange for sin far. Epi-soden, hvor han blev skubbet ind i døren, var den første. Det skete for 5 år siden. Derefter kom episoden, hvor han havde glemt en joint i bilen, hvor hans far råbte, at han ville slå ham ihjel. Det skete omkring 2019 i 2. eller 3.g. Det var omkring jul 2019, at hans far brændte ham på hånden. Det er de 3 voldsepisoder, der var de mest ekstreme. Tiltalte blev ikke bange den dag, hvor han blev truet med at blive slået ihjel, men det blev han senere. Det er episoderne, der til sammen gjorde, at han troede, at hans far ville slå ham ihj-el. Han var bange for sin far, som havde været i militæret. Han var bange for, hvad hans far kunne gøre ved ham. Han har altid vidst, at hans far havde nul-tolerance i forhold til stoffer. Han sagde til sin far, at han var bange for ham, men faderen var ligeglad.

Hans far brugte ofte lussinger og rusken, når han var utilfreds med tiltalte. Han ved ikke, hvor tit dette skete. Det kunne ske flere gange om dagen.

Der skete ikke noget i perioden op til faderens død, fordi hans søster var

hjemme i den periode.

Forud for at hans søster kom hjem fra værnepligt i marts eller april 2019, slog faderen tiltalte på ryggen med et bælte, fordi tiltalte havde pjækket fra skole. Han slog virkelig hårdt, men han ved ikke, om han fik skader af det. Han fortalte det ikke til nogen. Det var vist kun ét hårdt slag med bæltet, og det skete nok i januar.

Han kan ikke umiddelbart huske andre episoder.

Bortset fra episoden med jointen, hvor hans far talte om at slå ham ihjel, sag-de faderen ikke noget, som kunne gøre, at tiltalte frygtede for sit liv.

Han ved ikke, om hans far elskede ham. Han sagde det i hvert fald ikke efter skilsmissen. Tiltalte kunne kun mærke kærlighed, hvis andre var til stede. Så ville hans far nok vise, at det hele kørte godt, og at der ikke var problemer. Han ville nok opretholde en facade. De spiste ikke engang sammen. Tiltalte spiste på værelset og hans far i stuen.

Tiltalte blev student den 5. juni 2020, og Vidne 1 boede da stadig hjemme. Hun flyttede med sin kæreste til Kolding den sommer. Det var en rigtig god periode. Han så ikke sin far i en hel måned, da der var studenterfester. Fe-sterne stoppede sidst i juni, og tiltalte fik arbejde i By 1 på noget, der hed-der Virksomhed. Det fungerede fint, og han ville bare tjene nogle penge. Han var ikke så meget hjemme i den periode.

Den gode periode stoppede et par dage, før hans far døde. Han havde været hjemme hos sin mor for at spise aftensmad. Da han kørte hjem, ramte bilen en tagrende, så der kom en skade. Vidne 1 og hendes kæreste var med i bil-en. Det var omkring 5 dage før, hans far døde. Vidne 1 ville have, at de skulle sige det til deres far med det samme, men tiltalte ville vente til dagen efter. Han havde ikke lyst til at sige det, og han stillede bilen i indkørslen uden at sige noget til faderen. Næste dag opdagede hans far skaden og sag-de, at det skulle fixes, og at tiltalte selv skulle betale for det. Faderen blev vred, men råbte ikke ad ham. Det gjorde han aldrig, når Vidne 1 var hjem-me. Der skete ikke yderligere i dagene derefter, fordi tiltalte arbejdede meget og ikke var så meget hjemme.

Den 24. juli 2020 stod tiltalte op ved 9-10- tiden. Hans far var på arbejde. Han husker ikke, hvornår han sidst havde set sin far, og han tror ikke, at de havde talt sammen siden den dag med bilen. Han tog op for at træne i Fitness World omkring kl. 11 eller 12, og han cyklede efterfølgende hjem for at spi-se. Han husker ikke, om hans far var hjemme. Klokken var da omkring 14. Han vil tro, at Vidne 1 var hjemme, men han talte ikke med hende. Han kig-gede på sin telefon i et par timer og kørte efterfølgende i bil til golfbanen i Område. Han husker ikke, om han sagde hej til Vidne 1 eller sin far, da han kørte. Han kørte til golfbanen i en af sin fars biler. Hans far havde to bil-

er, men brugte primært kun den ene. Den anden bil måtte tiltalte og Vidne 1 bruge.

Efter golf kørte han hjem. Det var vist omkring 17.30-18.00. Han gik som sædvanlig i køkkenet for at tage et par boller for så at lægge sig ind på værel-set. Han talte ikke med nogen. Vidne 1 skulle flytte til Kolding den dag, og hun var vist taget af sted. Han fik ikke sagt farvel, men de talte heller ikke så meget sammen. Der kunne godt gå en hel dag, uden at han og Vidne 1 talte sammen.

På et tidspunkt hørte tiltalte, at hans far kom ind ad fordøren lige ved siden af tiltaltes værelse. Hans far havde været ude at gå med hunden. Hans far gik ind i køkkenet, men pludselig blev tiltaltes dør åbnet rigtig hårdt. Hans far råbte, ”nu kommer du kraftedme med ud i køkkenet” . Han tog fat i tiltaltes trøje med den ene hånd og hev ham ud i køkkenet.

Tiltale blev nervøs og vidste ikke, hvad det handlede om. På bordet lå en jo-int og en lille pose med kokain. Hans far havde fundet det i tiltaltes jakke-lomme. Jakken havde hængt i entreen. Hans far gik amok og sagde, at han havde jo sagt, at han ikke ville acceptere stoffer, og at han ville slå ham ihjel. Faderen slog tiltalte i maven og på brystet. De stod i døråbningen mellem køkkenet og entreen. Jointen og kokainen lå på køkkenbordet til venstre lige inden for døren. De stod med front mod hinanden, så hans far stod med ryg-gen til entreen, og tiltalte stod i køkkenet med front mod sin far.

Foreholdt plantegning over huset - bilag H-9-0-0-0, foto (side 784 i ekstrak-ten) - har tiltalte forklaret, at hans værelse ligger til venstre, når man kommer ind ad fordøren, og hans far har værelse til højre for fordøren. Værelserne ligger lige over for hinanden. Fra køkkenet går der en dør ud til entreen, og der er også en dør fra køkkenet videre ud til bryggerset.

Hans far råbte vredt: ”Jeg vil ikke have noget med stoffer” , og ”jeg slår dig ihjel” . Tiltalte blev bange.  Hans far slog ham derpå med knytnæve i brystet, hvorefter han med begge hænder tog kvælertag på tiltalte. Hans far nåede ik-ke at stramme til, idet tiltalte i det samme reagerede ved at række ud efter og gribe en hammer, der lå på køkkenbordet. Han ville slå med hammeren for at få sin far væk. Han slog ud mod sin fars hoved, men han ved ikke, hvor sla-get ramte. Hans far slap halsgrebet. Tiltalte havde hammeren i højre hånd.

De kom nu op at slås, og de slog begge ud efter hinanden samtidig. Han ved ikke, hvor mange gange, de slog hinanden, mens de stod overfor hinanden. Tiltalte blev ikke ramt hårdt. Han tænkte ikke over at løbe væk fra sin far, men han ville nok kunnet have gjort det. Han tænkte, at hans far nok bare var fulgt efter ham.

Han far trådte ud mod entreen, og tiltalte gik efter, og han ramte sin far hårdt i baghovedet eller i siden af hovedet med et hårdt slag med hammeren. De

var uden for køkkenet lige foran toiletdøren til venstre. Hans far havde flyttet sig 2-3 meter efter det sidste slag. Tiltalte var bange og i chok.

Han ved ikke, hvor mange gange han ramte sin far med hammeren.

Tiltalte ved ikke, hvorfor han slog sin far. Han tænkte ikke over det, idet han var bange og i chok. Han ved ikke, hvor han ellers ramte sin far med hamme-ren. Han slog, så han kunne holde ham væk. Han husker ikke, om hans far slog igen. Hans far faldt om efter det sidste slag og landede på maven med hovedet hen mod yderdøren.

Tiltalte tog derefter et bælte, som hang på radiatoren og lagde det rundt om halsen på sin far for at få ham til at besvime, så han kunne ringe 112. Han var forsat bange, og han ved ikke, hvorfor han ikke gik udenfor for at ringe efter hjælp. Han stod bag sin far, da han lagde bæltet om halsen på ham. Han hus-ker ikke præcis, hvordan han var placeret. Han kan huske, at han holdt i beg-ge ender af bæltet for at stramme til. Han lagde ikke mærke til, om hans far var ved bevidsthed. Han vidste ikke, om hans far kunne finde på at gøre no-get på det tidspunkt. Han ville ikke gøre sin far fortræd. Han gjorde det kun for at få faderen til at besvime. Han ved ikke, hvor længe han klemte til med bæltet, og han ved ikke, om hans far sagde noget imens.

Han smed hammeren tilbage i det skab på hans værelse, hvor der lå værktøj. Derefter ledte han efter noget, som kunne stoppe blødningen. Han fandt et viskestykke. Han ringede efterfølgende 112 og vendte sin far om på ryggen og forsøgte at give ham hjertemassage. Det gik så op for ham, hvad der var sket. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, fra han slap med bæltet, til han rin-gede til alarmcentralen. Han husker ikke, om han prøvede at gøre rent i køk-kenet, inden han ringede. Han ved ikke, hvorfor han gemte hammeren, inden han ringede 112. Han tænkte ikke over, hvad der ville ske, hvis hans far våg-nede.

Alarmcentralen fortalte, hvad der skulle gøres, så han selv kunne give hjerte-massage. Der kom efterfølgende en kvindelig og så en mandlig hjerteløber. Den kvindelige hjerteløber tog ham med ud i køkkenet, og hun prøvede at berolige ham. Han blev dårlig og kastede op. Han fortalte ikke hjerteløberne, hvad der var sket. Da politiet kom til stedet, fortalte han dem, at han havde været ude for at gå en tur, og at han herefter fandt sin far i entreen. Det var en dum undskyldning, men han kunne ikke få sig selv til at fortælle sandhe-den, da både hans mor, mormor og tante var kommet til stedet.

I dagene efter fortalte han ikke nogen om, hvad der var sket. Han havde ikke selv fået skader, men der var lidt rødmen i starten. Der var ikke nogen, der bemærkede det. Hvis ikke han havde haft hammeren, kunne det have været ham selv, der havde ligget som faderen. Han ved ikke, om han bare kunne være løbet sin vej i stedet for at slå med hammeren.

Den 28. juli 2020 var han til afhøring på politistationen. Han holdt fast i sin

forklaring om, at han havde fundet sin far efter at have gået tur med hunden. Han kunne ikke tænke klart. Politiet fortalte, at de havde fundet en hammer, og derfor sigtede de ham.  De spurgte, om han ville afgive ny forklaring, hvilket han gerne ville. Han fortalte da, at de var kommet op at skændes, og at det var ham, der havde gjort det. Til grundlovsforhøret den 29. juli sagde han også, at han havde slået sin far, men han fortalte ikke det hele.

Tiltalte blev foreholdt gengivelse i retsbogen af følgende uddrag hans forkla-ring til grundlovsforhøret den 29. juli 2020, bilag R-1-0-0-0 (ekstrakten fra side 1396):

”Sigtedes far var på toilettet, og da han kom ud, stod sigtede ved køleskabet for at tage noget at drikke. Sigtede havde røget ude på golfbanen, og faren kunne lugte, at han lugtede af røg. Klokken var ca. 19.15. Faren råbte, hvor-for sigtede skulle ryge, og han tændte fuldstændig af. Faren skubbede sigtede med en knyttet hånd i brystet. Det føltes som et slag. Sigtede gik et enkelt skridt tilbage. I 2016 skubbede faren sigtede tilbage, hvor han slog hovedet ind i dørkarmen. Det er de eneste gange faren lagde hånd på ham. Sigtede gik i panik og tænkte ikke.

Der lå en hammer på køkkenbordet, og sigtede svingede den efter faren. Sig-tede blev bange. Faren nåede ikke at gøre noget. Sigtede ramte ham i bagho-vedet. De stod begge ved køkkenbordet med front mod køkkenbordet. Faren stod på sigtedes venstre side. Sigtede tog et skridt tilbage og slog med sin højre hånd. Faren vendte sig rundt og tog sig til hovedet. Sigtede slog igen, fordi han blev bange, hvis faren ville gøren noget ved sigtede. Det var som om, at faren mistede bevidstheden, og han virkede fraværende. Det blødte, og faren tog sig til hovedet. Sigtede slog ham igen, og sigtede ved ikke, hvor han ramte. Men han er sikker på, at han ramte faren. Faren vaklede ud mod entreen, der er ca. 3 meter lang. Faren var lidt foroverbøjet og holdt sig på hovedet med hænderne. Han vaklede væk fra sigtede. Sigtede slog faren igen, og faren væltede ved entredøren. Han landede med hovedet op ad dø-ren, så halsen nærmest lukkede. Sigtede var lige bagved. Sigtede ved ikke, hvor han ramte 3. gang. Sigtede tror, at det var i hovedet ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at han forklarede sådan i grundlovsforhøret, og at det skete sådan. Han turde ikke sige det hele den gang. Han kunne ikke tæn-ke klart. Det var derfor, han ikke forklarede noget om kvælertaget. Der var ting i deres forhold, som han havde holdt hemmeligt i 4 år. Det var der ikke nogen, der skulle vide. Han fortalte heller ikke nogen om, at de havde været oppe at slås.

Han holdt ikke fast i sin forklaring efterfølgende. Da han kom ind i arresten, blev han bange. Han kunne ikke tænke. Han var dum og naiv, ringede til sin tidligere advokat og fortalte til den næste afhøring en historie om, at der var andre, der havde gjort det. Han troede, at han kunne komme med en ny for-klaring.

Foreholdt side 359 bilag F-13-0-0 – rapport fra afhøring den 24. juli 2020 -med beskrivelse af de to gerningsmænd, har tiltalte forklaret, at han har for-klaret sådan, men at det var en dum og naiv forklaring. Han husker i store træk, hvad han fortalte om de to mænd, der gjorde det. Det var noget med, at den ene havde en hammer og den anden et bælte. Han husker ikke, hvad han forklarede til politiet vedrørende bæltet.

Tiltalte blev fra samme bilag side 363-65 foreholdt følgende uddrag af den noterede forklaring:

”Afhørtes far vendte fronten mod entredøren. Han stod ca. ud for de jakker, som hang i entreen. I det samme, da afhørte kiggede ud af døren, så han at A var i gang med at slå faderen i hovedet med en hammer. Han holdt hammeren i sin højre hånd. Faderen havde forsøgt at komme væk, og da han vendte sig rundt, slog A ham i hovedet. Han ramte ham i baghovedet. Fade-ren tog sig til hovedet og tumlede rundt. Han vidste ikke, hvor mange gange manden slog.

…

A slog igen faderen i hovedet, og han kastede faderen hen mod døren, så han væltede. Adspurgt, hvordan A kastede faderen, forklarede afhørte, at A tog med begge sine hænder omkring faderens overarme samtidig med, at han sta-dig holdt hammeren i sin højre hånd. Faderen landede på ryggen i venstre hjørnet ved entredøren. Faderen slog sit hoved, da han blev kastet ned mod døren/hjørnet. I døren var der glas, og omkring glasset var en hvid ramme. Faderens hoved ramte rammen i nakken.

Faderen tog sine hænder op, og krydsede dem ind foran sit ansigt, mens han stadig lå på ryggen. A slog lige mod faderen, hvor han ramte ham i midten af hovedet, på undersiden af armene, oven på hovedet. Han slog ham rigtig mange gange. Han ramte ham slet ikke på benene.

Adspurgt, om hans far sagde eller gjorde noget, forklarede afhørte, at efter han var blevet slået mange gange, så havde faderen sagt en “ralle” lyd. Som om der ikke kom luft op. Og lige pludselig, så var faderen væk, som om han var besvimet.

…

Mens faderen lå på gulvet tog A et bælte frem. Det var et af afhørtes gamle bælter. Det hang over radiatoren i entreen, da det skulle smides ud. Det var et brunt tynd bælte.

…

A lagde derefter hammeren fra sig og begyndte at kvæle afhørtes far med bæltet. Adspurgt, hvor hammeren blev lagt, svarede afhørte, at han lagde den til højre for ham. Afhørtes far lå stadig på ryg gen og kiggede op ad. A havde fronten mod faderen og stod ind over ham med en fod på hver side.

Faderens ben var imellem hans. A’s ene knæ var nærmest nede mod faderen. A tog bæltet rundt bagom om halsen på faderen, og da det kom foran blev der krydset, og så kvalte han ham, indtil han ikke trak vejret længere. Ad-spurgt, svarede afhørte, at han troede at A kvalte faderen, da han ville sikre sig, at han var død.”

Tiltalte har hertil forklaret, at han godt kan have forklaret sådan. Det var ik-ke en beskrivelse af, hvad han selv havde gjort mod faren. Detaljerne var no-get, han fandt på. Han vidste ikke, hvordan han skulle forklare sig ud af det. Det var en dum og naiv forklaring.

Han kan ikke holde sandheden inde længere. Det er den rigtige forklaring, han har afgivet nu. Han har siddet varetægtsfængslet i snart 1½ år, og han har nu brug for at få det hele ud. Han har ikke tidligere prøvet at være fængs-let. Grunden til, at han først fortæller sandheden nu, er, at han ikke ved, hvordan en straffesag foregår.

Adspurgt af forsvareren, har tiltalte forklaret, at hans far fandt kokainen i til-taltes jakkelomme. Der var måske et gram eller to. Det var ikke noget, som hans far tidligere havde set hos tiltalte. Hans far var også sur over cigaretter-ne. Faderen kendte derudover kun til en enkelt joint. Hans far havde altid sagt, at der var nul tolerance med stoffer, og at han ville gå fuldstændig amok, hvis han opdagede, at tiltalte tog stoffer.

Foreholdt bilag H-9-0-0-0, foto (ekstrakten side 784) – plantegning - har til-talte forklaret, at hans far stod i køkkendøren med ryggen mod entreen. Til-talte stod i køkkenet. Hammeren lå på bordet ved siden af kogepladen ud mod entreen. Han kunne være løbet ud af bagdøren i køkkenet, men han tænkte ikke på, at han kunne løbe fra stedet.

Han gik efterfølgende ind på sit værelse og placerede hammeren i skabet, hvor der også var andet værktøj. Han havde ikke gjort den ren først. Han tænkte ikke over, at man måske ville finde hammeren. Han tænkte ikke over, at hans far faktisk kunne dø af det. Da han af alarmcentralen blev bedt om at udøve hjertemassage, gik virkeligheden op for ham, og han brød ud i gråd.

Han valgte at blive boende hos sin far efter skilsmissen, idet han faktisk hav-de lidt ondt af ham. Tiltaltes mor havde fundet en anden, og Vidne 1 var væk, fordi hun var værnepligtig og havde fundet en kæreste. Hans far var derfor helt alene.

Tiltalte kunne godt tale med Vidne 1, men de var ikke specielt tætte.

I arresten talte han med andre, når han var på gårdtur, og det gav ham ideer til andre forklaringer. Han ønskede ikke, at hans mor skulle vide, hvad der var sket mellem ham og hans far, og han ville ikke ødelægge Vidne 1's bille-de af den gode far.

Vidne 1 har ikke besøgt ham i arresten, og hun har heller ikke skrevet til ham. Hans mor besøger ham hver uge. Der er en politibetjent til stede under alle besøgene. Hans mor har sagt, at hun hele tiden ville stå ved hans side. Det er derfor, han nu tør fortælle sandheden om, hvad der skete. Han har ik-ke talt med sin mor om sagen.

Adspurgt på ny af anklageren, og foreholdt bilag H-9-0-0-0 (ekstrakten side 784) – plantegning - har tiltalte forklaret, at han kunne have brugt bagdøren i køkkenet, hvis han ville løbe væk fra sin far. De brugte bagdøren, når hunden skulle lukkes ud.

Politibetjent Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han den 24. juli 2020 var på arbejde ved beredskabet ved Hjørring Politi. Han og hans kolle-ga kørte ved Aabybro, da de blev kaldt ud til et mistænkeligt dødsfald. De var den første patrulje på stedet, hvor de blev mødt af en håndfuld hjerteløbe-re, ambulancefolk og læger. Vidnet skulle afhøre tiltalte, som havde anmeldt dødsfaldet. Tiltalte sad i køkkenet, da vidnet ankom til stedet. Der var flere andre køkkenet også. Han tog anmelder og de øvrige personer med ud i ha-ven.

Vidnet havde ved ankomsten set afdøde gennem fordøren. Han kom selv ind i huset ved at gå via bryggersdøren på den anden side af huset.

Bryggersdøren var ulåst. Foreholdt plantegning i ekstrakten side 784, forklarede vidnet, at han først kiggede ind ad fordøren. Afdøde lå ca. en meter inde i gangen, og han kunne se, at livredderne havde opgivet genoplivning.

Tiltalte virkede yderst chokeret. Han var grådkvalt, han havde svært ved at tale, og det var som om, at tiltalte skulle kaste op.  Vidnet vurderede, at det ikke var det rette tidspunkt for en afhøring. Tiltalte fortalte dog, at han havde været ude at gå med hunden i 2 timer, og at han havde fundet sin far liggende på maven i entreen, da han kom hjem. Tiltalte havde en smule blod på hænderne og ingen synlige skader. Vidnet lagde ikke mærke til, om der var blod på tiltaltes tøj. Der kom yderligere politi til stede, som sikrede gerningsstedet.

Foreholdt sin angivelse i politirapport den 24. juli 2020 i bilag A-2-0-0-0 (ekstrakten side 11), hvoraf det fremgår: ”Ved ankomst til stedet kl. 2036 traf vi ambulancepersonalet på stedet. De oplyste at manden, Forurettede, var erklæret død kl. 1950” , har vidnet forklaret, at det nok skal passe, at dødstidspunktet var kl. 19.50.

Politiet optog sagen som et mistænkelig dødsfald, hvor man ikke umiddelbart kunne se dødsårsagen. Han var ikke selv med til at vurdere sagens karakter.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hendes ægteskab med afdøde var svært og plaget af dårlig økonomi. Det havde altid været sådan. Afdøde studerede, da de blev gift. Han var efterfølgende arbejdsløs i to år, fordi han kunne ville have jobs, som passede til hans uddannelse. I 2004 fik afdøde ar-bejde ved Sæby Kommune som Stilling. Det var derfor, de flyttede til huset på Adresse. På Adresse havde de et par gode år. Alting blev nem-mere, da afdøde begyndte at tjene penge. Tiltalte var 4 år, da de flyttede til Adresse.

Afdøde var en streng far. Børnene skulle opføre sig ordentlig og måtte ikke træde ved siden af, hverken når de var hjemme, eller når de var på besøg hos nogen. Afdøde blev vred, hvis børnene ikke opførte sig ordentlig, og han kunne beslutte, at de skulle køre hjem fra besøg, hvis de ikke gjorde, som de blev sagt. Ved en lejlighed kørte de hjem fra Vejle, fordi tiltalte havde hoppet i en sofa. Der var ikke plads til fejl. Afdøde kunne være meget militæragtig, og han bestemte i hjemmet. Han kunne godt tage ved børnene og sige, at de nu skulle gøre sådan og sådan, men han slog ikke børnene. Man var ikke i tvivl, når afdøde var gal, men det foregik mest verbalt. Afdøde har en gang rusket tiltalte. Det var i forbindelse med en uoverensstemmelse, der udsprang af tiltaltes spiseforstyrrelse.

Afdøde var også en kærlig far, som legede med børnene. Tiltalte og afdøde havde et godt forhold. Afdøde brugte meget tid sammen med børnene og fulgte dem til fritidsaktiviteter. Vidnet mener, at børnene var glade for afdøde. De havde et tæt forhold, og børnene så op til afdøde. Afdøde havde en god fantasi, og de legede med små figurer eller Lego. De kunne lide at se film sammen og læse Ringenes Herre sammen.

Tiltalte begyndte på et tidspunkt at gå til fodbold, og de var som forældre begge involveret. Tiltalte blev udpeget som et stort talent, og fodbold var en stor del af tiltaltes ungdom. Han blev udtaget til en trup i Klub 1 og en landsholdstalentgruppe, og familien var afsted hver weekend, hvor de kørte landet rundt. Stemningen var god, når de var ude. De var sammen med andre forældre, og det hele var fint. De andre familier tænkte nok, at de var en helt perfekt familie, men det var de ikke. Det var kun udad til. På vejen hjem i bilen kunne afdøde analysere kampene, og tiltalte fik hård kritik, hvis han havde gjort noget galt. Vidnet forsøgte at skabe en god stemning ved at rose tiltalte. De bidrog nok begge til at lægge et stort pres på tiltalte i forbindelse med fodbolden. Tiltalte brugte meget tid på fodbolden og trænede meget for at blive bedre.

Afdøde stillede store krav til tiltalte. Afdøde ønskede, at tiltalte skulle leve op til sin søster Vidne 1, som klarede sig godt i skolen. Tiltalte blev altid

målt i forhold til Vidne 1, og det var ikke altid nemt for tiltalte at leve op til Vidne 1. Afdøde sagde til tiltalte, at han måtte anstrenge sig. Det var ikke sådan, at de skændtes, men afdøde talte nedladende til tiltalte. Afdødes tilgang til Vidne 1 var helt anderledes. Hun var hans øjesten, og han var stolt af hende. Der blev stillet langt flere krav til tiltalte end til Vidne 1. Vidne 1 var fars pige, og tiltalte var mors dreng.

Ud over fodbolden var der ikke hyggestunder. Afdøde brugte ikke ord som ”jeg elsker dig” . Han var heller ikke krammetypen.  Tiltalte ville gerne kramme, og det gjorde han med vidnet. Tiltalte var meget tæt knyttet til vidnet.

Vidnets ægteskab med afdøde begyndte at knage, og de sidste 7 år levede de ikke som mand og kone, selvom de boede under samme tag. I 2008 blev afdøde fyret fra sit arbejde i kommunen, og herefter verserede et langvarigt sagsforløb, som førte til, at afdøde i 2012 fik en dom for økonomisk kriminalitet. Han afsonede med fodlænke i november/december 2012 til februar/marts 2013. Han fik lænken af, lige inden Vidne 1 skulle konfirmeres. Afdøde ville ikke have, at de talte om sagen. Han fortalte i stedet for nogle historier, som slet ikke passede. Sagen påvirkede deres forhold meget.

Ægteskabet blev endnu dårligere, og der var flere år med psykisk vold. De skændtes meget, og det påvirkede tiltalte. Vidnet er ikke blevet slået af afdøde, men hun blev nedgjort, spyttet på og kaldt en strandet hval. Det var værst i 2014/2015, mens Vidne 1 var på efterskole. Tiltalte spillede meget fodbold på i den periode. Tiltalte tog ikke parti i skænderierne, men han har stillet sig imellem dem for at skubbe dem fra hinanden, når bølgerne gik højt. I den periode var de ikke en rigtig familie. Tiltalte opholdt sig meget på sit værelse, mens vidnet var i soveværelset og afdøde opholdt sig i stuen. Tiltalte spiste sin mad på sit værelse, da det sikkert ikke var hyggeligt at spise som en almindelig familie. Der var mange skænderier. Afdøde var meget vedholdende. Tiltalte er ikke vedholdende på samme måde.

Fodbolden fyldte hele tiltaltes liv i en periode. En dag fik tiltalte at vide, at han skulle blive lidt større og hurtigere, og så han kom ikke med videre. Han blev vraget både ved landsholdssamlinger og i Klub 1. Tiltalte omsatte nederlagene til at træne mere og dyrke mere motion. Det var nok det, der udløste spiseforstyrrelsen. Det var først på en ferietur til Italien, hvor tiltalte havde badebukser på, at vidnet kunne se, at tiltalte var alt for tynd. Vidnet er ked af, at hun ikke opdagede noget tidligere. På turen blev hun skrækslagen for, at de ikke kunne få tiltalte til at spise, og hun ville gerne hjem. Afdøde skubbede det væk og ville ikke hjem, fordi han havde lovet Vidne 1, at de også skulle til Rom. Da de kom hjem, fik lægen dem indlagt på Center for Spiseforstyrrelser, og det var godt. Afdøde mente dog, spiseforstyrrelsen det var noget, som de selv kunne klare. Han mente, at de kunne banke noget fornuft ind i tiltalte, så han kom til at spise. Det ville vidnet ikke være med til,

da tiltalte kun vejede 38 kg. Vidnet startede med terapi, men afdøde ville ikke deltage. Afdøde havde mistillid til psykiatrien. Da vidnet kom hjem med en kostplan til tiltalte, gjorde afdøde nar af planen. Tiltalte var meget syg og kunne ikke relatere til nogen som helst form for fornuft. Vidnet vågede over tiltalte nat og dag. Afdøde ville ikke hjælpe med at fodre tiltalte. Han sagde, at han ikke ville begå overgreb mod sit barn. Vidnet fik orlov fra sit arbejde og klarede tingene alene, fordi afdøde ikke kunne få orlov og ikke stolede på systemet.

Tiltalte og afdødes forhold blev dårligt. Afdøde blev mere kold, vred og modbydelig. Han talte grimt til vidnet og lod sine frustrationer gå ud over hende. Da vidnet langt om længe besluttede sig for, at hun ikke kunne trække vejret mere i deres fælles hus, meddelte hun, at hun ville skilles. Når de ikke kunne stå sammen om tiltaltes sygdom, så skulle de ikke være sammen mere. Til at starte med, var afdøde indforstået med skilsmissen, og vidnet flyttede ind i sin kusines sommerhus i By 2. Afdøde ville ikke flytte fra huset på Adresse. Han sagde, at den eneste løsning i forbindelse med en skilsmisse var, at vidnet flyttede. Hvis vidnet ville blive boende i huset, måtte det blive sammen med ham. De havde en stor forbrugsgæld, fordi afdøde havde været uden arbejde længe. Banken rådede dem til, at vidnet skulle overtage gælden, så afdøde kunne blive i huset. Afdøde truede hende til at acceptere den løsning, fordi hun ellers ikke måtte se sine børn igen. Hun så ingen anden udvej, end at tage sig tøj og gå sin vej. Afdøde sagde til hende, at han havde nogle kontakter i forsvaret, som kunne hjælpe ham, hvis hun ikke rettede ind.

Vidnet ville have sin mor med i huset for at hente nogle ting, men afdøde smed moderen ud med besked om, at det var hans hus. Hun fik kun sine personlige ting med fra huset. Resten lod hun stå. Afdøde var også vred på hende, fordi hun havde mødt en ny kæreste. Afdøde var overbevist over, at vidnet havde været afdøde utro. Hun flyttede hjem til sin nye kæreste efter to måneder i sommerhuset. Vidnet tilbød tiltalte, at han kunne flytte med. Hun spurgte også børnene, om de helst ville, at de tre fandt en lejlighed sammen. Børnene ville helst blive boende hos afdøde. Afdøde var virkelig vred på vidnet, og hun ringede i den forbindelse til sin svigerfar for at fortælle, at hun var bekymret for afdøde og hvad, han kunne gøre ved børnene. Hendes svigerfar gav udtryk for, at det gik meget bedre efter samlivsophævelsen. Vidnet måtte ikke komme i hjemmet efter samlivsophævelse. Heller ikke for at besøge sine børn. Hun fik lov til at komme i hjemmet i forbindelse med, at begge børn blev studenter.

Efter spiseforstyrrelsen var tiltalte og afdødes forhold anstrengt. Afdøde kunne ikke acceptere, at tiltalte begyndte at gå i byen med vennerne. Vidnet spurgte ikke tiltalte om, hvordan det gik derhjemme. En dag kom tiltalte over til hende og viste hende et brændemærke på hans hånd. Tiltalte fortalte, at han havde ligget op ad en meget varm radiator og sovet. Det var lidt mærkeligt, men vidnet tænkte ikke mere over det. Hun har flere gange oplevet, at afdøde var vred på tiltalte, men hun har ikke oplevet vold.

I forbindelse med fejring af vidnets fødselsdag i juli 2020, havde hun besøg af tiltalte og Vidne 1, som var kørende i afdødes bil. Da de skulle hjem, kom tiltalte til at bakke på en måde, så der kom ridser på bilen. Det udløste et raserianfald. Da vidnet kom over til afdøde omkring den 19. eller. 20. juli 2020, sagde afdøde til hende, at tiltalte ikke var egnet til at køre bil. Hun svarede, at hendes kæreste nok skulle få det lavet, men afdøde gik helt amok og sagde, at tiltalte ikke måtte bruge hans bil igen. Afdøde fortalte ved samme lejlighed, at tiltalte var begyndt at ryge. Det var første gang, hun hørte om rygning. Afdøde mente, at der var mange ting i vejen, idet tiltalte havde madrester på sit værelse og kom døddrukken hjem og sov hele dagen. Vidnet tilbød, at tiltalte kunne bo hos hende, så afdøde og tiltalte kunne få en pause. Hun gav afdøde ret i, at det ikke var fornuftigt, at tiltalte røg.

Vidnet talte senere med tiltalte om, at han kunne bo hos hende. Det var omkring den 21. eller 22. juli 2020. Tiltalte sagde, at det godt kunne blive nødvendigt og fortalte, at afdøde var sur over det med bilen. Vidnets kæreste skulle have kørt bilen på værksted om mandagen, men nåede det ikke på grund af nærværende sag.

I 2016 overværede vidnet en episode i huset, hvor afdøde skubbede tiltalte ind i en dør. Det var startet med en diskussion om en pizza og en ny kostplan. Vidnet og afdøde var begge vrede, og tiltalte forsøgte at løbe væk, og så løb afdøde efter ham og skubbede ham, så tiltalte faldt ind i dørruden, som gik i stykker. Vidnet har ikke set andre tilfælde af vold mod tiltalte.

Selvom de var fortrolige, har tiltalte ikke fortalt, at afdøde i øvrigt skulle have været voldelig. Vidnet tror, at tiltalte nok har villet skåne hende. Hvis hun havde vidst det, så ville hun have meldt det til politiet.

Vidnet sagde flere gange til tiltalte, at han bare kunne bo hos hende, men tiltalte afslog det hver gang, fordi det var nemmere at bo hos tiltalte.

I juli 2020 vidste vidnet ikke, om tiltalte havde prøvet at ryge hash. Hun har efterfølgende snakket med tiltaltes kammerater, som har bekræftet, at det har de alle prøvet.

Vidnet så tiltalte relativt ofte. Tiltalte kunne komme forbi, når han havde været oppe at træne. Hun har aldrig tænkt over, om han lugtede af røg. Hun ved ikke, om tiltalte har prøvet andre stoffer, og hun har heller ikke tænkt over det. Da hun ryddede op i huset på Adresse, fandt hun en pose med tests til brug for måling af alkohol eller stoffer. Det var nogen, som afdøde havde anskaffet. Afdøde har ikke nævnt noget om hash, en joint eller stoffer for hende.

På spørgsmål fra forsvareren, har vidnet forklaret, at hun i begyndelsen af deres forhold troede, at afdøde havde været inde hos jægerne og på en

mission med Person 1. Hun ved, at afdøde har været i Jugoslavien. Han fortalte hende, at han havde været med i nogle rekrutteringsgrupper, og at han enten skulle skrive en 10-årig kontrakt med militæret eller uddanne sig.

Det er rigtigt, at de flyttede fra Aalborg til Hjørring, da afdøde kom i arbejde. De havde nogle gode år sammen, da de flyttede til Hjørring. Afdøde styrede deres økonomi, og vidnet fik et månedligt beløb overført. Afdøde havde store drømme om at rejse jorden rundt og opleve verden.

Stemningen blev voldsomt ændret, da afdøde blev fyret. Der var et hav af løgne og mistillid. Afdøde blev kontrollerende, og når de var ude, måtte de ikke tale med nogen om sagen. Han bildte sig ind, at sagen ikke fandtes, hvis de undlod at tale om den. Vidnet tror, at folk omkring dem, kendte til sagen, fordi den var medieomtalt. Børnene mistede nogle kammerater på grund af sagen. Afdøde var uden arbejde i nogle år, og det var meget turbulent i hjemmet frem til tiltaltes spiseforstyrrelse. Tiltalte var syg i 6 måneder.

Vidne 1 var på efterskole i 2014/2015 i By 3 og herefter 6 måneder på højskole, inden hun i februar 2020 kom ind til militæret. Hun blev hjemsendt fra militæret på grund af Corona. Vidne 1 har ikke oplevet de ting, vidnet og tiltalte har oplevet. Når Vidne 1 var hjemme, havde afdøde fokus på hende. Vidne 1 har hørt, at de har skændtes. Vidne 1 var ikke til stede, da afdøde skubbede tiltalte ind i døren.

Afdøde kunne behandle vidnet som sin boksebold. Med det mener hun, at han kunne stå helt oppe i hovedet på hende og skælde ud. Han kunne skubbe hende ned på sengen, og han kunne spytte på hende. Afdøde slog hende ikke, men han nedbrød hende psykisk. De skændtes ofte om penge.

Hun fortalte børnene om baggrunden for skilsmissen, og de kunne godt forstå det. Hun var nedbrudt og vejede den gang over 100 kg. Hun fik det bedre med sig selv efter skilsmissen, og hun tabte sig, da hun mødte sin nye kæreste.

Vidnet var bekymret for sin børn, og hun fortryder i dag, at hun ikke gjorde mere ved det. Hun er overbevist om, at tiltalte fortæller sandheden om afdøde.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at tiltalte er hendes bror. Hun har boet sammen med tiltalte og deres forældre. Deres forældre havde et anstrengt forhold, og de blev skilt, da vidnet var omkring 17-18 år. Gnidningerne imellem forældrene var tit gensidige, og der blev råbt begge veje. Vidnet og tiltalte overhørte forældrenes skænderier. Tiltalte og afdødes forhold var meget normalt. Hendes forhold til tiltalte var som i enhver teena-gerfamilie.

De kunne godt skændes i familien. De var en familie med temperament alle fire. Det var såvel tiltalte som afdøde, der kunne starte et skænderi med den anden. Det handlede ofte om, at tiltalte havde gjort noget eller ikke gjort noget. Det kunne også handle om en simpel ting som opvasken. Tiltalte kunne finde på at svare afdøde igen, og så startede skænderierne. Når de havde skændtes, gik de ofte hver til sit. Det var hårde men korte skænderier. De råbte måske en ting hver. Efter et skænderi, gik tiltalte ofte ind på sit værelse, og afdøde gik en tur med hunden. Det var aldrig lange skænderier. Det virkede ikke som om, tiltalte var bange for afdøde, men han kunne være irriteret på ham. Vidnet har aldrig tænkt, at tiltalte skulle være bange for afdøde.

Vidnet havde et godt forhold til afdøde, men de kunne også skændes. De spiste aftensmad sammen, og vidnet kunne være fortrolig med ham.

Måltiderne passede ikke i tiltaltes skema, så han spiste ofte på sit værelse. Afdøde irriterede sig over det, men han accepterede det.  I starten efter skilsmissen prøvede afdøde at opretholde, at de skulle spise sammen alle tre, men han opgav. Det var sikkert på grund af tiltaltes spiseforstyrrelse.

Da forældrene blev skilt, blev børnene boende på Adresse. Det var nok det, som forældrene havde det bedst med. Efter skilsmissen kom der mere ro på. Vidnet bemærkede, at tiltalte og afdøde begyndte at tale lidt mere sammen. Hun lagde ikke mærke til, at afdøde blev mere udadreagerende efter skilsmissen.

Vidnet var på højskole i efteråret 2019 og var derefter værnepligtig fra februar 2020 til maj 2020. Hun blev sendt hjem på grund af corona i marts 2020. Da vindet kom hjem fra forsvaret, lagde hun ikke mærke til, at der var sket en ændring af stemningen i hjemmet. Hun så ingen tegn på, at tiltalte og afdødes relation var anderledes, når hun var hjemme.

Vidnet var ikke meget tæt med tiltalte, men de kunne godt tale sammen om det, hvis deres forældre havde været uretfærdige. Vidnet synes, at tiltalte fik lang snor af afdøde. Han kunne f.eks. altid låne bilen, hvorimod der blev sat betingelser op, hvis vidnet ville låne bilen. Hun tror, det var fordi, hun var den ældste. Afdøde har en enkelt gang taget fat i vidnets arm. Det har hendes mor også. Vidnet har ikke set afdøde tage fat i tiltalte.

Til tiltaltes studenterfest i juni 2020 fortalte tiltalte vidnet, at han havde prøvet at ryge hash. Han sagde ikke, at han havde prøvet andre stoffer, og hun spurgte ham heller ikke. Hun havde forstået det sådan, at tiltalte var festryger, men hun ved ikke, om det var noget, som han selv havde sagt. Afdøde vidste godt, at tiltalte røg, idet han havde lugtet røg fra tiltaltes jakke og måske også fundet nogle cigaretter. Afdøde virkede irriteret over det og sagde, at det var dumt. Vidnet ved ikke, om tiltalte og afdøde talte om rygning den dag, deres far døde. Vidnet havde travlt med at pakke den dag. Hun skulle flytte hjemmefra samme dag. Vidnet tror, at hendes far havde en

mistanke om, at tiltalte havde prøvet at ryge hash. De havde snakket om det alle sammen, og vidnets kæreste havde i den forbindelse fortalt, at han havde prøvet at ryge hash. Afdøde virkede ikke irriteret over det, men sagde bare, at det skulle de unge mennesker ikke gøre.

Episoden, hvor tiltalte ridsede bilen, skabte en anspændt stemning i huset. Afdøde lagde meget vægt på, at man straks fortæller det, hvis man havde gjort noget galt. Tiltalte fortalte imidlertid ikke afdøde, at han havde ridset bilen, og det blev afdøde irritereret og frustreret over. Vidnet kom til at omtale ridsen for afdøde, fordi hun troede, at tiltalte havde fortalt om det. Afdøde blev sur. Det var et par dage før den 24. juli 2020. Vidnet var hjemme, da afdøde konfronterede tiltalte med oplysningen om ridsen. Afdøde skældte ud, men der skete ikke rigtigt mere end det. Der var ikke andre ting forud for den 24. juli 2020, der gav anledning til problemer. Hun var i færd med at flytte i dagene op til, så vidnet var ikke så opmærksom. Den 24. juli 2020 havde hun sovet hos sin kæreste. Hun tog hjem i løbet af dagen for at pakke nogle flyttekasser. Hun spiste frokost med afdøde. De snakkede vist mest om flytningen. Afdøde og vidnets mor skulle komme ned til vidnets nye hjem om tirsdagen komme og hjælpe til. Vidnet oplevede, at hendes forældre godt kunne være sammen om den slags. De havde også hentet hende sammen på højskolen.

Foreholdt sin forklaring til politirapport den 28. juli 2020 i bilag G-8-0-0-0 (ekstrakten side 576), hvoraf fremgår ”Men afhørte er sikker på, at hun sammen med nu afdøde spiste frokost kl. 1300 på deres bopæl på Adresse i Hjørring. Afhørte og nu afdøde spiste et “Stjerneskud” . Tiltalte deltog ikke i frokosten og afhørte ved faktisk ikke om han var hjemme. Hun hverken hørte eller så ham den 24. juli 2020. Men det var ikke unormalt, at Tiltalte kunne blive på sit værelse i timevis, uden at give lyd fra sig. Nu afdøde talte ikke om, hvor Tiltalte befandt sig.

Afhørte erindrede, at de talte om, at Tiltalte måske røg dagligt. Bl.a. fortalte afhørte, at han havde talt med Tiltaltes mor om problemet. De var blevet enige om at se tiden an” , har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun ikke så tiltalte den 24. juli 2020. Det skal nok passe, at hun har forklaret sådan. Det skal nok også passe, at vidnets mor også var involveret i, at tiltalte skulle have røget.

Vidnet tog afsted fra Adresse omkring kl. 17.00 den 24. juli 2020. Afdødes humør var godt. Hun tænkte, at afdøde skulle lufte hunden, når hun var kørt, da det var et fast ritual på det tidspunkt af dagen. Afdøde nævnte ikke noget om, at han skulle have fundet noget i tiltaltes lomme, og hun lagde ikke mærke til, om tiltaltes jakke hang i entreen. Hvis tiltalte havde prøvet stoffer, så var det ikke sikkert, at han ville fortælle hende det.

Da vidnet og hendes kæreste var omkring Horsens, ringede vidnets mor til vidnets kæreste og bad dem vende om. Vidnet kunne efterfølgende se, at både hendes mor og tiltalte havde ringet til hende.

På Adresse brugte de mest hoveddøren, men døren ud til bryggerset blev også brugt, navnlig når hunden skulle ud i haven. Der var fri adgang til køkkenet gennem bryggerset. Bryggersdøren blev jævnlig anvendt.

Vidnet erindrer ikke, at de den dag skulle have brugt en hammer, og hun så ikke en hammer ligge på bordet i køkkenet. Indenfor døren i køkkenet på bordet ved siden af komfuret, var der et rodehjørne, hvor der godt kunne ligge noget værktøj, men hun så ikke en hammer den 24. juli 2020. Hun lagde heller ikke mærke til, at der hang noget på radiatoren i gangen. Der kunne godt hænge en hundesnor, et par vanter eller en hue. Hun lagde ikke mærke til et bælte, og hun ved ikke, om tiltalte havde et bælte, der skulle smides ud.

På spørgsmål fra forsvareren, har vidnet forklaret, at hun var på efterskole i 9. klasse. Hun var hjemme hver 2. – 3. weekend. Hun blev kærester med Person 2, da hun gik i 2.g. Hun var på højskole i 2019 på Sydfyn, og hun var hjemme ca. hver anden weekend i den periode. Det var hendes egen idé at melde sig som værnepligt. Hun syntes, det kunne være sjovt. Afdøde var overrasket over det. Hun boede på kasernen, og hun var hjemme i weekenderne. Hun blev hjemsendt i marts 2020 på grund af Corona. Person 2 besøgte hende ikke på kasernen, men han kom hjem til hende på Adresse, og hun kom også hjem til ham. De skulle sammen flytte til Kolding i juli, og de var meget sammen efter hjemsendelsen. De boede hos Person 2's forældre og på Adresse. Person 2 var lagermedarbejder i Aalborg og var ikke hjemsendt under corona. Vidnet var mere fortrolig med sin far end med sin mor.

Foreholdt sin forklaring til politirapport den 28. juli 2020 i bilag G-8-0-0-0 (ekstrakten side 574), hvoraf fremgår, at ”Afhørte betonede, at hendes far, faktisk var hendes bedste ven. Hun kunne betro ham alt og afhørte gik altid til sin far med sine problemer” , har vidnet forklaret, at hun ikke husker, at hun skulle have forklaret sådan, men det er rigtigt, at hun talte med sin far om problemerne. Hun havde dog også andre venner, med hvem hun kunne være fortrolig.

Adspurgt af bistandsadvokaten, har vidnet forklaret, at hun fortsat går til psykolog på grund af angst, og at hun stadig kan opleve angstanfald som følge af sin fars død.

Kriminaltekniker Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han er ansat som kriminaltekniker, og at han undersøger gerningssteder. Han var på Adresse med en kollega, og de har sammen taget billederne i sagen.

På radiatoren i den nordlige side af entreen fandt de meget blod. Der havde været mange mennesker omkring denne radiator. Ud fra vidnets vurdering er blodet på og under radiatoren kommet efter hændelsen i huset formentlig i

forbindelse med livredning. På døren ind til værelset mod syd sad der indtørret blod i plamager. Blodet var løbet ned gennem listerne. Det indikerer, at afdøde var blevet flyttet efter hændelsen. Vidnet vurderer, at blodet omkring radiatoren og ved døren ind til værelset mod syd ikke har forbindelse til selve hændelsen.

Ved entredøren og på væggen mod nord var der meget blod. Blodet i hjørnet

ved entredøren sad lavt på væggen. Der var udtværinger, som indikerede, at et blodigt objekt var blevet trukket ned ad væggen. Man kan ikke ud fra udtværingerne se, hvad der var sket, ud over at der har været aktivitet. Man kunne også se opadgående stænk på væggen.

Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0 side 801 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at der var to brede udtværinger, som indikerede et objekt, der har bevæget sig. Det kan være en legemsdel eller tøj. Han kan ikke udelukke, at det er afdødes hoved, der har ramt væggen. Det var noget, der havde været i bevægelse, og der blev fundet hår i blodet. Det er ikke blot en enkelt bevægelse, men noget der har bevæget sig frem og tilbage.

Foreholdt fotomappe i bilag H-9-0-0, foto nr. 14A (side 802 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at der var afgivet meget blod i hjørnet.

Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto 13, (side 801 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at der er foregået noget, som havde fået blodet til at bevæge sig opad, så der er sat blodstænk opad. Blodet har ramt væggen nede fra i pilenes retning. Det er formentlig fremkommet ved, at der var afgivet slag på noget blodigt, der har ligget under niveau i forhold til stænkene, men det er svært at sige. Han har ikke billeder fra efterforskningen, før han ankom, der kan sikre ham, om blodet og blodstænkene er opstået i forbindelse med hændelsen, men han anser det for sandsynligt, at det er sket ved hændelsen, fordi der ikke blev ydet førstehjælp på det sted.

Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto nr. 20 (side 808 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at der var to store udtværinger på dørruden, hvor der var noget, som har været gnedet imod ruden. Der var også hår i det, så det kunne indikere, at der havde været kontakt med en legemsdel. Der var aftryk i blodet, der lignede et fingeraftryk, men det kan ikke siges med sikkerhed. Der sad tre trykmærker på karmen af listen.

Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto nr. 16A og 16B (side 804 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at det er korrekt, at det var de 3 trykmærker. Der var blod i trykmærkerne på karmen men ikke udenom, så noget kan tyde på, at mærkerne er lavet med en genstand, som var påført blod. Man kan ikke med sikkerhed sige, om det stammer fra slag med hammer. Mærkerne i karmen og blodstænk kan hænge sammen, men det kan ikke fastslås med sikkerhed.

Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto 20 (side 808 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at hvis man havde slået med noget oppe i det område, så kunne det godt hænge sammen med, at mærkerne kom derfra.

Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto nr. 11 (side 799 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at billedet stammer fra væggen til venstre for entredøren. Det er en beskadigelse af væggen. Der er blod i beskadigelsen, men ikke udenom. Også der må der være slået med noget, som havde blod på sig. Det vurderes at komme fra hændelsen. KT43 var det, man fandt på gulvet nedenunder. Det passer måse med beskadigelsen, men det er ikke muligt at konstatere med sikkerhed. Beskadigelsen er sket i omkring en højde af ca. 67 cm over gulvet.

Foreholdt fotomappe H-9-1-0-0, foto nr. 9A og 9B (side 797 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at aftegning 1 indikerede blod på væggen. Nr. 2 kunne være kommet af alt muligt, og nr. 3 indikerede også blod på væggen.

Han foretog ikke undersøgelser i køkkenet, idet der ikke var ret meget at se derinde. Han observerede blod i køkkenet, men ikke noget, som han gik yderligere ind i.

Foreholdt bilag H-9-0-0, plantegning (side 784 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at det på baggrund af blodfund er svært at sige, hvor i rummet slagene mod afdøde er faldet. Der havde været meget efterfølgende aktivitet på gerningsstedet. Det er muligt at konstatere, at der har været mange aktive handlinger, der har afsat blod, omkring entredøren. Handlingerne er sket meget koncentreret i et meget lavt niveau med stænk opad.

Foreholdt den kriminaltekniske erklæring i bilag H-9-0-0-0 (side 772 i ekstrakten), hvoraf fremgår: ”I forbindelse med, at der blev ydet førstehjælp, og borttransporten af afdøde, kan det ikke udelukkes, at der kan være sket forandring af blodbilledet på nederste del af radiatoren og væggen herunder. Den store mængde af blod på gulvet ved døren til værelse 1 og drypmønsteret i krybekælderen vurderes at kunne være opstået i forbindelse med, at der blev ydet førstehjælp på gulvet/tæppet ud for døren til værelse 1, jfr. de kontekstuelle oplysninger herom. Blodstænkanalysen alene kan dog ikke udelukke, at blodet er fremkommet på anden vis” , har vidnet forklaret, at han er usikker. Det er dybest set ikke hans kompetenceområde. Hvis man har været udsat for vold og hoster blod op, kan blodet også godt fremkomme på den måde op ad væggen.

Speciallæge Vidne 6 har forklaret blandt andet, at de fandt 14 forskellige kvæstningssår på afdødes hoved. De er angivet på skitsen med nummer 1-14. De 14 kvæstningssår er resultatet af mindst 14 slag med en genstand. Ét kvæstningssår kan stamme fra flere slag. Ud over kvæstningsså-rene var der også hudafskrabninger og blodunderløbne mærker på afdøde, som kan stamme fra et stumpt traume i forbindelse med slag, fald eller andet.

Man kan godt få kvæstningssår ved et fald, men mængden og placeringen af kvæstningssår 1-14 gør, at de må være påført ved slag. De fandt mindst 6 un-derliggende brud i afdødes kranie, men der kunne godt være flere. Der har derfor minimum været tale om 6 slag med stor kraft.

På hjernen fandt de to typer skader. Den ene fra en blødning af inderhjernen, og så var der kvæstelser i hjernens overflade. Kvæstelserne i hjernens overflade og blødningen i inderhjernen er opstået efter slag. Der var en decideret indpresning af hjernen, som slog til den hårde knogle. Det er ikke kun et enkelt slag, der havde gjort skade på hjernen, men flere. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvor mange eller i hvilken rækkefølge kvæstningssårene er påført. Hun ved ikke, hvilket slag, der var fatalt, men på et tidspunkt vil man miste bevidstheden efter påførelsen af kvæstelserne. Det kan godt være, at man ville være i stand til at gøre modstand efter 14 slag. Hun kan ikke udtale sig om, om, hvorvidt afdøde har været i stand til at bevæge sig efter hvert enkelt slag, men det er muligt.

Ved undersøgelse af afdøde, fandt de desuden punktformerede blødninger i afdødes øjne. Ved at sammenholde blødningerne i øjnene med de skader på halsen, som afdøde havde, giver det anledning til en mistanke om kvælning. Ud fra skaderne at dømme, vurderer vidnet, at der har været et kraftigt og længerevarende pres på afdødes hals. Det er tale om afklemning i mere end 2-5 sekunder, men ikke nødvendigvis 5 minutter.

Der var skader på afdødes arm, som efter placeringen og arten må anses for at være afværgelæsioner. Det er noget, man typisk ser, når man værger for sig. Det er typisk, at man værger for sig med armene, for at undgå at blive ramt af slag i hovedet.

Et sår i hovedbunden bløder meget. I hovedbunden er der mange små blodkar, så læsioner kan give stor blødning. Blodet ville ikke nødvendigvis sprøjte ud, da karrene er mange og små og trykket på dem derfor beskedent.

Vidnet kan ikke sige, hvordan skaden i kvæstningssår nr. 14 i panden er påført.

Ud fra skaderne at dømme, vil det ikke være unormalt, at man vil kunne bevæge sig.

Man ville antageligt kunne have overlevet kvælningen, hvis denne havde stået alene.

Sagens øvrige oplysninger

Der er foretaget dokumentation af vidnet Vidne 7's forkla-ring til politirapport den 24. juli 2020.

Der er endvidere foretaget dokumentation fra den digitale bilagssamling, her-under dokumentation af obduktionserklæringer, kriminaltekniske undersøgel-ser og gerningsstedsundersøgelser.

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Der er foretaget mentalundersøgelse af tiltalte. Overlæge har i en erklæring af 13. oktober 2020 har vurderet, at Tiltalte ikke er omfattet af den i straffelovens § 16 eller § 69 omtalte per-sonkreds.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 28. juli 2021.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"...

Kendelse:

Samtlige dommere og nævninger skal udtale:

Tiltalte har erkendt, at det var ham der tildelte sin far, Forurettede, slag i hovedet med en hammer, og at han derefter strammede et bæl-te om Forurettedes hals, indtil bæltet knækkede.

Tiltalte har siden gerningsdagen skiftet forklaringer flere gange.

Tiltalte forklarede den 24. juli 2020 til politiet, at han fandt sin far med ska-derne efter at have været ude at gå en tur.

Tiltalte forklarede i grundlovsforhøret den 29. juli 2020, at det var ham, der havde slået sin far med en hammer. Tiltalte forklarede nærmere, at hans far bemærkede, at tiltalte lugtede af røg, at faren "tændte fuldstændig af" og skubbede tiltalte med en knyttet hånd i brystet, hvorefter tiltalte tog en ham-mer, der lå på køkkenbordet og svingede den efter faren, der blev ramt i bag-hovedet. Tiltalte forklarede, at han slog faren fire gange med hammeren, og at det sidste slag faldt, mens faren vaklede væk fra tiltalte.

Tiltalte forklarede derefter ved en afhøring hos politiet den 5. august 2020, at det var to ukendte gerningsmænd, der havde slået faderen ihjel. Tiltalte for-klarede i den forbindelse, at en af gerningsmændene slog faren flere gange i hovedet med en hammer, at faren blev kastet ned i det ene hjørne ved entré-døren, og at personen derefter slog faren mange gange med hammeren, mens faren lå ned, hvorefter personen tog et bælte frem og begyndte at kvæle faren

med bæltet. Retten bemærker, at denne forklaring fremkom efter obduktions-erklæringen af 29. juli 2020, og at beskrivelsen af volden i vidt omfang pas-ser med de skader, der fremgår af obduktionserklæringen, og med den for-modede dødsårsag.

Tiltalte har endelig under hovedforhandlingen på ny forklaret, at det var ham, der slog faren med hammeren, og har nu yderligere forklaret, at han derefter strammede et bælte om om sin fars hals. Tiltalte har nærmere forklaret, at hans far trak ham med ud i køkkenet, at faren havde fundet en joint og en lil-le pose med kokain i tiltaltes jakkelomme i entréen, at faren sagde, at han ik-ke ville acceptere stoffer, og at han ville slå tiltalte ihjel, hvorefter faren slog ham i maven og på brystet og med begge hænder tog kvælertag på tiltalte.

Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen om farens fund af narko, at fa-ren udtalte, at han ville slå tiltalte ihjel, at faren tog halsgreb på tiltalte, at til-talte efter slagene med hammer strammede et bælte om om sin fars hals, afvi-ger på væsentlige punkter fra tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret. Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen bærer præg af, at det er en forklaring, der er tilpasset de objektive fund, ligesom den bærer præg af, at tiltalte med denne forklaring har villet angive en grund til at foretage nødværgehandlinger mod et angreb fra faren. Retten bemærker i den forbindelse, at tiltaltes for-klaring dog alligevel ikke er forenelig med placeringen af skaderne på farens hoved, idet det efter placeringen af disse må antages, at faren er blevet tildelt slag, både mens han har haft front mod tiltalte, og mens han ikke har haft front mod tiltalte. Endelig må det efter fundet af anslagsmærker på entrédø-ren og blodstænk på væggen og døren, herunder deres retning, antages, at flere af slagene er tildelt faren, mens denne lå ned ved entrédøren.

Retten bemærker endvidere, at der ved personundersøgelsen den 28. juli 2020 af tiltalte ikke er fundet skader, der kan bekræfte hans forklaring om den vold, som hans far udsatte ham for ved det angivelige angreb, ligesom han ifølge vidnet politibetjent Vidne 2 ved besigtigelsen den 24. juli 2020 fremstod uden synlige skader.

Retten bemærker videre, at tiltaltes forklaring om den vold, som hans far tid-ligere har udsat ham for, ikke findes at kunne give tiltalte anledning til en frygt for sit liv. Tiltaltes forklaring om farens vold har i øvrigt ikke kunnet bekræftes af andre vidner, og tiltaltes mor, Vidne 4, har under sin forklaring ikke bekræftet tiltaltes forklaring om omfanget af volden i for-bindelse med, at tiltalte af faren blev skubbet ind i en dør, eller at tiltalte i hendes overværelse ofte fik lussinger af sin far.

Retten bemærker endelig, at tiltalte på trods af sin mors tilbud om at flytte ind hos hende blev boende hos sin far uanset tiltaltes forklaring om farens vold og tiltaltes frygt for sin far.

Retten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring om, at tiltaltes far,

Forurettede, umidelbart forud for, at tiltalte udøvede volden mod denne, udsatte tiltalte for et angreb, der kunne give tiltalte anledning til vol-den, endsige har været nødvendig for at afværge et påbegyndt eller overhæn-gende angreb, jf. straffelovens § 13, stk. 1, eller at forholdet er omfattet af straffelovens § 13, stk. 2.

Henset til omfanget af volden med hammeren, der ifølge obduktionserklærin-gen medførte 14 kvæstningssår i Forurettedes hoved, hvor-af mindst seks er efter slag tildelt med stor kraft, der medførte seks kranieb-rud, hertil afværgelæsionerne på armene, at flere af slagene er tildelt, mens Forurettede må antages at have haft ryggen til tiltalte, og mens han lå ned, sammenholdt med, at tiltalte derefter lagde et bælte om Forurettedes hals og strammede til, så bæltet bristede, og kvælningen medførte punktformede blødninger i øjnene, finder retten, at til-talte i hvert fald indså det som overvejende sandsynligt, at Forurettede ville afgå ved døden som følge af volden.

Tiltalte har derfor haft det fornødne forsæt til at begå drab.

Tiltalte er herefter skyldig i tiltalen, dog at det ikke er bevist, at tiltalte tildel-te Forurettede flere stik/snit med en skarp genstand på hal-sen.

Derfor bestemmes:

Tiltalte, er skyldig i tiltalen bortset fra at have tildelt Forurettede flere stik/snit med en skarp genstand på halsen.

..."

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte er fundet skyldig i manddrab efter straffelovens § 237 ved at have til-delt Forurettede adskillige slag i hovedet med en hammer og efterfølgende at have strammet et bælte om Forurettedes hals og strammet til, så bæltet bristede, og kvælningen medførte punktforme-de blødninger i øjnene.

Samtlige voterende udtaler:

Udgangspunktet for straffen i en drabssag som den foreliggende er fængsel i 12 år. Tiltaltes forklaring om relationen mellem tiltalte og hans far, Forurettede, kan ikke begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt i formildende retning, ligesom karakteren og omfanget af volden ikke kan be-grunde en fravigelse af udgangspunktet i skærpende retning.

Herefter, og da en samlet vurdering af sagens oplysninger i øvrigt heller ikke kan føre til andet resultat, fastsættes straffen til fængsel i 12 år, straffelovens § 237.

Der er endvidere enighed om at tage påstanden om fortabelse af arv, forsik-ringssummer, pensioner og andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, og om at tiltaltes arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydelser efter anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen til følge som nedenfor bestemt, jf. arvelovens § 48, stk. 1. Der er herved lagt vægt på kriminalitetens art og karakter.

Erstatning

De tre dommere udtaler:

Godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a

Det følger af retspraksis efter den dagældende formulering af erstatningsan-svarslovens § 26 a, at voksne børn, der har bevaret en særlig tilknytning til den afdøde opfylder betingelserne for godtgørelse.

Såvel tiltalte som Vidne 1 har forklaret, at Vidne 1 var flyttet hjemmefra umiddelbart et par timer forud for drabet på hendes far, Forurettede. Henset hertil findes be-tingelserne for tilkendelse af godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a for opfyldt for Vidne 1.

Den maksimale godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a fast-sættes i almindelighed til 100.000 kr. i sager om forsætligt drab. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Dommerne tager derfor påstanden om godtgørelse i medfør af erstatningsan-svarslovens § 26 a til følge som nedenfor bestemt. Kravet forrentes med pro-cesrente fra den 29. november 2021.

Erstatning for begravelsesudgifter

Tiltalte findes tillige erstatningsansvarlig for udgifter til Forurettedes begravelse.

Dommerne tager derfor påstanden om erstatning for begravelsesudgifter til følge som nedenfor bestemt. Kravet forrentes med procesrente fra 17. no-vember 2021.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte skal fortabe arv, forsikringssummer, pensioner og andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, lige-som hans arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydelser ef-ter anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til Vidne 1 ved advokat Per Bøgh Jensen, Nørregade 13, 9330 Dronninglund. Beløbet forrentes med procesrente fra den 29. november 2021.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 40.180,51 kr. til dødsboet efter Forurettede ved bobestyrer advokat Mogens Pahl Christensen, Amtmandstoften 3, 9800 Hjørring. Beløbet forrentes med procesrente fra den 17. november 2021.

Dommer