Dom
RETTEN I NÆSTVED
DOM
afsagt den 22. september 2023
Sag BS-50632/2022-NAE
Tryg Forsikring A/S
(advokat Lise Reuss Muff)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Ditte Nordkild Berner)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 5. oktober 2022.
Sagen drejer sig om betingelserne for tilbagesøgning efter
arbejdsskadesikringslovens § 40a, stk.1, nr. 3, er opfyldt for den løbende erhvervsevnetabserstatning.
Tryg Forsikring A/S har nedlagt følgende påstand:
Principalt: Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at betingelserne for tilbagesøg-
ning af den til Person i perioden 19. marts 2019 – 31. ok-tober 2019, udbetalte erhvervsevnetabserstatning er opfyldt.
Subsidiært: Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at betingelserne for tilbage-
søgning af den til Person i perioden 11. september 2019 – 31. oktober 2019, udbetalte erhvervsevnetabserstatning er op-fyldt.
2
Ankestyrelsen har nedlagt påstand om
Principalt:Frifindelse.
Subsidiært: Hjemvisning.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Person blev den 11. juni 2007 udsat for en hændelse, da han under sit arbejde som taxachauffør var udsat for et overfald. Arbejdsskademyndighe-derne fandt, at der var tale om en arbejdsulykke, og skadelidte fik tilkendt et varigt mén på i alt 15 %. Dette blev senere hævet til 25 % .
Ved afgørelse af 6. oktober 2009 blev skadelidte første gang tilkendt en erhverv-sevnetabserstatning. Skadelidte var på dette tidspunkt på sygedagpenge, og han havde ikke været i arbejde siden overfaldet, godt to år tidligere. Da den er-hvervsmæssige situation var uafklaret, traf myndighederne en midlertidig afgø-relse om et erhvervsevnetab, som henset til skadens art og omfang, og da han siden arbejdsskaden havde været på sygedagpenge, blev skønsmæssigt fastsat til 25 %.
Skadelidte var de efterfølgende år igennem flere forløb i det kommunale sy-stem, og arbejdsskademyndighederne traf kontinuerligt afgørelser om, at hans erhvervsmæssige situation fortsat var uafklaret, og at han fortsat var berettiget til erstatning for et midlertidigt erhvervsevnetab på 25 %.
Afgørelserne fra perioden 30. maj 2011 – 29. januar 2014 blev alle fremsendt til Advokatfirma, som repræsenterede skadelidte i den administrative arbejdsskadesag.
Ved afgørelse af 31. juli 2017 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at skade-lidtes erhvervsevnetab nu udgjorde 50 %. Heraf var halvdelen (25 %) et varigt erhvervsevnetab, mens den anden halvdel (25 %) fortsat udgjorde et midlerti-digt tab, og derfor skulle udbetales som en månedlig, løbende ydelse. Af afgø-relsen fremgår blandt andet (side 3):
” Tab af erhvervsevne
3
Efter § 17, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring har tilskadekomne ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 %, er der efter § 17, stk. 1, ikke ret til erstatning” .
I begrundelsen er blandt andet anført :
” Begrundelse
(…)
Du modtager fortsat kontanthjælp, og vi ved ikke, hvordan din erhvervsmæssige situa-tion ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af er-hvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tids-punkt.
Vi har set på, hvilke funktionsbegrænsninger du har som følge af arbejdsskaden, og hvordan de påvirker dine muligheder for at tjene penge ved arbejde sammenlignet med, hvad du kunne tjene uden arbejdsskaden.
(…)
Vi vurderer, at du på grund af dine gener ikke vil kunne vende tilbage til dit arbejde som taxachauffør i samme omfang som før skaden. Årsagen er, at jobbet indebærer mange funktioner, der vil være belastende for din psyke. Det er eksempelvis at have kundekontakt.
Du vil heller ikke kunne arbejde indenfor andre arbejdsområder til samme løn. (…)
Vi vurderer, at du med arbejdsskadens følger alene burde kunne arbejde inden for det ufaglærte område på lidt nedsat tid på trods af dine funktionsbegrænsninger grundet arbejdsskaden. Vi vurderer, at du aktuelt vil kunne tjene cirka 210.000-220.000 kroner med arbejdsskadens følger alene.”
Skadelidte blev samtidig oplyst om vejledningspligten i arbejdsskadesikringslo-vens § 42, stk. 2:
” Oplys om ændringer i din arbejdssituation
Du skal oplyse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis der sker ændringer i din er-hvervsmæssige situation, som kan have betydning for den månedlige erstatning. Din pligt fremgår af lovens § 42, stk. 2.
Eksempler på situationer du skal oplyse os om:
-Du har fået arbejde
-Der sker væsentlige ændringer i din ansættelse (du arbejder for eksempel flere timer)
4
-Du overgår til, afbryder eller er ikke længere berettiget til et kommunalt forløb som for eksempel revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspen-sion
-Du bliver sygemeldt i en længere periode på grund af en ny, alvorlig og ikke forbigående sygdom/skade
Der kan også være andre tilfælde, hvor du skal oplyse os om nye forhold. Hvis du er i tvivl, om ændringen er for bagatelmæssig til at indberette, skal du kontakte os for ek-sempel telefonisk eller på mail.”
Skadelidte fortsatte i det kommunale forløb, under udredning for førtidspen-sion, og modtog i denne periode fortsat kontanthjælp.
Den 19. marts 2019 blev skadelidte indsat i fængsel, og den kommunale sag om kontanthjælp blev på den baggrund afsluttet.
Den 23. august 2019 oplyste skadelidtes advokat Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring om skadelidtes afsoning. På den baggrund varslede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved brev af 11. september 2019, at man agtede at træffe afgø-relse om tilbagebetaling:
” Vi har den 23. august 2019 modtaget oplysninger fra din advokat om, at dine er-hvervsmæssige forhold er ændret efter vores afgørelse. Vi har modtaget oplysninger om, at du aktuelt er indsat i fængsel i perioden 19. marts 2019 – 19. marts 2020.
Vi har således først modtaget oplysningerne lang tid efter, at ændringen indtraf.
Vi vil derfor træffe afgørelse om, at du skal tilbagebetale dele af din erstatning. Er mu-ligt krav om tilbagebetaling af erstatning vedrører perioden fra den 19. marts 2019 og frem.”
Den 23. oktober 2019 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at skadelidte ikke var berettiget til midlertidig erhvervsevnetabserstatning samt om, at han skulle betale denne erstatning tilbage.
Ankestyrelsen stadfæstede denne afgørelse den 7. april 2020:
” Din advokat oplyser, at du ikke har nogen forklaring på, hvorfor du ikke har givet Ar-bejdsmarkedets
Erhvervssikring besked om din afsoning, og at du ikke har været opmærksom på pro-blemstillingen. (…)
Vi er enige med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i, at du ikke har ret til erstatning for tab af erhvervsevne, mens du er i fængsel i perioden fra 19. marts 2019 og frem til 19.
5
marts 2020. Det skyldes, at du ikke kan deltage i erhvervsafklarende aktiviteter, herun-der undervisning og dermed stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Vi bemærker, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring løbende har vejledt dig om din pligt til at kontakte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, såfremt der sker ændringer af din er-hvervsmæssige situation. Dette skete senest ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af-gørelse af 31. juli 2017.
Vi vurderer derfor, at du mod bedre vidende har undladt at give oplysninger om æn-dringer i din erhvervsmæssige situation, og at du således mod bedre vidende har modta-get den for meget udbetalte erstatning for tab af erhvervsevne. Derfor skal du tilbagebe-tale for meget udbetalt erstatning fra den 19. marts 2019.
Vi henviser i det hele til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings begrundelse for afgørelsen (…)”
I januar 2022 genoptog Ankestyrelsen spørgsmålet om tilbagebetaling på ulov-bestemt grundlag.
Af Ankestyrelsens efterfølgende afgørelse af den 21. februar 2022 fremgår:
”…
Afgørelse
Ankestyrelsen har den 7. april 2020 stadfæstet Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings afgørelse af 23. oktober 2019 om erstatning for tab af erhvervsevne og tilbagebetaling.
Ved brev af 31. januar 2022 har vi oplyst til sagens parter, at vi vil se på spørgsmålet om tilbagebetaling igen. Vi har på denne baggrund truffet en ny afgørelse.
Resultatet er:
• Vi genoptager vores afgørelse af 7. april 2020 for så vidt angår
spørgsmålet om tilbagebetaling på ulovbestemt grundlag og op-hæver den. Den erstattes af nedenstående nye afgørelse:
• Du skal ikke betale for meget udbetalt erstatning for tab af er-
hvervsevne tilbage i perioden 19. marts 2019 til 31. oktober 2019.
Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 23. oktober 2019.
På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.
6
Vi bemærker, at vi dags dato også har truffet afgørelse om tilbagebeta-lingsspørgsmålet angående perioden før 2019 i sagen med j. nr. 21-39909.
Begrundelsen for beslutningen om at genoptage vores afgørelse af 7. april 2020 om tilbagebetaling på ulovbestemt grundlag, samt for afgø-relsen om at ophæve den
En sag kan genoptages på ulovbestemt grundlag hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse.
En sag kan også genoptages på ulovbestemt grundlag hvis myndighe-den har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Herudover kan en sag genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis der sker en væsentlig æn-dring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprinde-lige afgørelse blev afgjort efter.
Vi vurderer, at der er grundlag for at genoptage vores afgørelse af 7. april 2020 om tilbagebetaling på ulovbestemt grundlag, da vi har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Ved afgørelsen stadfæstede vi Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings af-gørelse af 23. oktober 2019 med deres begrundelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede i afgørelsen af 23. okto-ber 2019, at du skulle betale for meget udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 25 procent tilbage i perioden 19. marts 2019 til 31. oktober 2019. Afgørelsen er begrundet med, at du har tilbage-holdt oplysninger, som har betydning for din ret til erstatning, samt at du burde have indset, at du ikke længere stod til rådighed for arbejds-markedet, fordi du var i fængsel, og at du dermed ikke længere havde et aktuelt erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden.
Vi finder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse ikke er kor-rekt og tilstrækkeligt begrundet. Der er i afgørelsen ikke redegjort for, hvorfor du burde have indset, at det forhold at sidde i fængsel gør, at du ikke har ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Arbejdsskademyndighederne har bevisbyrden for, at du er i ond tro om dette, hvorfor en grundig begrundelse er påkrævet. Det er derfor en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at vi har stadfæstet Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse med deres begrundelse.
Vi ophæver derfor vores afgørelse af 7. april 2020 for så vidt angår spørgsmålet om tilbagebetaling. Afgørelsen gælder dermed ikke læn-gere. Den erstattes af nedenstående nye afgørelse.
Vi bemærker, at afgørelsen af 7. april 2020 fortsat er gældende for så vidt angår spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne.
Begrundelsen for afgørelsen om tilbagebetaling
7
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du har modtaget erstatning for tab af er-hvervsevne uberettiget, men ikke mod bedre vidende i perioden 19. marts 2019 til 31. oktober 2019.
Da du ikke har modtaget erstatningen mod bedre vidende, skal du ikke betale den for meget ud betalte erstatning for tab af erhvervsevne til-bage.
Hvad er afgørende for resultatet
Du har modtaget 25 procent i løbende erhvervsevnetabserstatning si-den Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings første gang traf afgørelse om erhvervsevnetab den 6. oktober 2009.
Ved afgørelse af 31. juli 2017 blev dit samlede erhvervsevnetab fastsat til 50 procent. Du fik kapitaliseret 25 procent, og de resterende 25 pro-cent blev fortsat ud betalt som en løbende ydelse. Der blev sat revision i din sag den 1. februar 2019.
I forbindelse med, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhentede op-lysninger til brug for revisionsafgørelsen, rettede din advokat henven-delse den 23. august 2019 med oplysning om, at du siden den 19. marts 2019 havde været indsat i fængsel.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf herefter afgørelse den 23. okto-ber 2019 om, at du ikke har ret til erstatning for tab af erhvervsevne imens du er i fængsel.
Vi har vurderet din sag efter arbejdsskadelovens & 40a, stk. 1, nr. 3. Ifølge denne bestemmelse kan der træffes afgørelse om tilbagebetaling, når du som tilskadekommen i øvrigt mod bed re vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven.
Modtaget uberettiget
Vi vurderer, at den erstatning, du har modtaget i perioden, imens du sad i fængsel, er modtaget uberettiget.
Som tilskadekommen har du ikke ret til erstatning for tab af erhverv-sevne, hvis du er fængslet. Dette skyldes, at du ikke har et økonomisk tab i perioder, hvor du er fængslet, da du under alle omstændigheder ikke ville have haft en indtægt i disse perioder. Det er et grundlæg-gende princip indenfor erstatningsretten, at der skal være et tab, for at der er grundlag for erstatning.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf på denne baggrund afgørelsen af 23. oktober 2019.
Da du har fået udbetalt 25 procent i løbende ydelse i perioden 19. marts 2019 til 31. oktober 2019, hvor du var i fængsel, er erstatningen dermed modtaget uberettiget i denne periode.
Ikke modtaget mod bedre vidende
8
Vi vurderer imidlertid, at du ikke har modtaget den nævnte erstatning mod bedre vidende. Du skal derfor ikke betale den for meget udbetalte erstatning for tab af erhvervsevne tilbage.
Ved denne vurdering lægger vi vægt på, at du, som følge af din bag-grund, uddannelse og kompetencer i øvrigt, ikke kan forudsættes at have viden om principper for fastsættelse af erstatning for tab af er-hvervsevne. Du kunne dermed ikke vide, at du ikke have ret til erstat-ning imens du var fængslet.
Vi lægger også vægt på, at selvom du var fængslet, så havde du fortsat funktionsbegrænsninger fra arbejdsskaden, ligesom din erhvervsmæs-sige situation fortsat var uafklaret, når du ikke var i fængsel. Der er så-ledes ikke forhold som gør, at vi finder, at du burde have indset, at du ikke fortsat havde ret til 25 procent i løbende ydelse.
Vi er opmærksomme på, at du ikke har opfyldt din oplysningspligt ef-ter arbejdsskadesikringslovens & 42, stk. 2, da du ikke har oplyst Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikring om, at der var ændringer i din er-hvervsmæssige situation i form af fængselsophold i den nævnte peri-ode. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vejledte dig om denne forplig-tigelse i afgørelse af 31. juli 2017.
Vi bemærker i den sammenhæng, at dette ikke fører til en ændret vur-dering af, at du ikke har modtaget erstatningen mod bedre vidende. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at en vejledning om, at du skal oplyse om ændringer i dine erhvervsmæssige forhold ikke er tilstrækkelig til, at du også burde indse den betydning et fængselsophold har for din ret til erhvervsevnetabserstatning.
Det er arbejdsskademyndighederne, der skal løfte bevisbyrden for, at du er i ond tro om, at du ikke har ret til en given erstatning. Vi finder, at vi ikke kan løfte denne bevisbyrde i den konkrete sag.
Om reglerne
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om tilbagebetaling, når tilskadekomne eller efterladte
1) mod bedre vidende har undladt at give oplysninger efter denne lov, og den manglende oplysning har medført en anden afgørelse, end Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikring ville have truffet, hvis oplysningen havde foreligget
2) mod bedre vidende har afgivet urigtige oplysninger, og den urigtige oplysning har medført en anden afgørelse, end Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring ville have truffet, hvis den korrekte oplysning havde foreligget, eller
3) i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov
Mødebehandling
9
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resulta-tet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen ud fra:
• Oplysninger, vi har fået fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 23. oktober
2019.
• Klagen til Ankestyrelsen.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings genvurdering af 20. decem-
ber 2019.
• Ankestyrelsens afgørelse af 7. april 2020
Regler og vejledninger
Her er de regler og vejledninger, vi har afgjort din sag efter.
Love og bekendtgørelser
Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020.
• § 40 a, om tilbagebetaling af for meget ud betalt erstatning
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk.
Vi har også anvendt forvaltningsretlige regler om, hvornår en afgørelse kan genoptages. Der kan ske genoptagelse af en sag på ulovbestemt grundlag, hvis
• der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er
en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resul-tat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse
• der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de
retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter
• myndigheden i forbindelse med en tidligere afgørelse har begået
væsentlige sagsbehandlingsfejl
…”
10
Parternes synspunkter
Tryg Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført:
”…
Parterne er enige om, at skadelidte ikke var berettiget til at modtage løbende er-hvervsevnetabserstatning i den periode, hvor han var indsat i fængsel. Sagen
angår herefter det spørgsmål, om erstatningen er modtagetmod bedre vidende
med den konsekvens, at erstatningen kan kræves tilbagebetalt i medfør af ASL § 40a, stk. 1, nr. 3.
Det gøres gældende som ubestridt, at der ikke er noget at bebrejde sagsøger i forhold til udbetalingen af den uberettigede erstatning, da sagsøger var forplig-tet hertil i henhold til en gyldig afgørelse, og i øvrigt i god tro, da sagsøger ikke var bekendt med fængslingen.
Det gøres endvidere gældende som ubestridt, at skadelidte var blevet oplyst om oplysningspligten i ASL § 42, stk. 2, men at denne blev tilsidesat, da han ikke gav arbejdsskademyndighederne besked om, at han var blevet indsat til strafso-ning.
Oplysningspligten
Ankestyrelsen har anført, at skadelidte ikke kunne vide eller indse, ”at indsæt-
telse i fængsel ville udgøre en ”ændring i den erhvervsmæssige situation” med den kon-sekvens, at han ikke længere havde ret til løbende erhvervsevnetabserstatning” (på-standsdokument, side 4, nederst).
Dette bestrides for det første som forkert, da det forhold at gå fra frihed til fængsel selvsagt udgør en meget stor ændring af dagligdagen på alle parame-tre, herunder den erhvervsmæssige situation derhen, at man ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette understøttes yderligere af, at skadelidte tillige mistede sin kontanthjælp og derfor utvivlsomt havde en viden om, at af-soningen havde betydning for retten til sociale ydelser.
Hertil bemærkes, at skadelidte ved afgørelsen af 31. juli 2017(bilag 10) blev op-
lyst om, at han skulle oplyse om ændringer i hans erhvervsmæssige situation, som kunne have betydning for erstatningen. Det var således ikke en betingelse for oplysningspligten, at skadelidte konkret havde indset, at det rent faktisk ville have betydning. Det synes mærkværdigt, hvis skadelidte ikke må forud-sættes at have indset, at en fængselsindsættelse i hvert fald kunne have betyd-ning for erstatningen.
Det er ikke klart, om Ankestyrelsen tillige gør dette gældende, men i så fald be-strides dette ligeledes som forkert.
11
I afgørelsen (bilag 10) er oplistet nogle eksempler på situationer, hvori der skal oplyses til arbejdsskademyndighederne, og hvoraf blandt andet fremgår, at ska-delidte skal oplyse, hvis han ”overgår til, afbryder eller ikke længere [er] beret-tige til et kommunalt forløb som for eksempel revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension” .
På baggrund af fængslingen mistede skadelidte retten til en kommunale ydelse, nemlig kontanthjælp, og også af den grund må det have stået ham klart, at der var grundlag for at oplyse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om de ændrede forhold.
Hertil kommer, at afsnittet i afgørelsen afsluttes således:
” Det kan også være andre tilfælde, hvor du skal oplyse os om nye forhold. Hvis du er i tvivl, om ændringen er for bagatelagtig til at indberette, skal du kon-takte os, for eksempel telefonisk eller på mail. Se kontaktinformation på
www.aes.dk ” .
Der er herefter intet belæg for at antage, at skadelidte ikke vidste – eller som det mindste burde have indset – at ændringen i hans situation skulle indberettes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det gælder desto mere, idet skadelidte under arbejdsskadesagen var repræsen-
teret ved advokat, til hvem afgørelsen af 31. juli 2017 er sendt(bilag 10), og som
i august 2019 oplyste om de ændrede forhold(bilag 13). Det fremgår af retsprak-
sis, at der sker identifikation imellem skadelidte og dennes rådgiver/advokat, når det angår tilbageholdte oplysninger, og advokat har i hvert fald været vi-dende om, at der skulle oplyses om en sådan ændring. Også af denne grund er oplysningspligten utvivlsomt tilsidesat.
Det kan herefter lægges til grund, at skadelidte har tilsidesat sin oplysnings-pligt efter ASL § 42, stk. 2, på trods af, at han var behørigt oplyst herom.
Skadelidte burde have indset, at han ikke var berettiget til erstatning
Skadelidte er kontinuerligt, og senest ved afgørelsen af 31. juli 2017(bilag 10)
blevet gjort bekendt med de generelle krav til erhvervsevnetabserstatning, her-under den grundlæggende præmis om, at arbejdsskaden skal have nedsat ska-delidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde med mindst 15 %. Ved samme afgørelse blev skadelidte endvidere gjort bekendt med;
- at afgørelsen blev truffet på baggrund af, at han fortsat var på kontant-
hjælp
- at afgørelsen blev truffet med afsæt i, hvordan hans funktionsbe-
grænsninger som følge af arbejdsskaden ” påvirker dine muligheder for at tjene penge ved arbejde sammenlignet med, hvad du kunne tjene uden ar-
12
bejdsskaden” ,
- at han på grund af sin gener ikke kunne vende tilbage til sit arbejde
som taxachauffør, og
- at afgørelsen blev truffet med afsæt i, at han aktuelt ville kunne tjene
cirka 210.000-220.000 kroner med arbejdsskadens følger alene.
Det gøres gældende, at skadelidte burde have indset, at disse grundlæggende be-tingelser for den løbende erhvervsevnetabserstatning ikke længere var til stede, da han blev indsat i fængsel. Som indsat havde han ikke mulighed for at del-tage i kommunal afklaring eller i øvrigt stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og som en konsekvens heraf mistede han ligeledes sin kontanthjælp.
Skadelidte havde derfor utvivlsomt en viden om, at afsoningen havde betyd-ning for retten til sociale ydelser, hvilket – som det mindste – må have givet skadelidte anledning til at overveje, hvilken betydning indsættelsen havde for hans ret til at modtage løbende erstatning.
På den baggrund, og da skadelidte under alle omstændigheder var afskåret fra at opretholde en indtjening af betydning under sin afsoning, burde han have indset, at han heller ikke længere var berettiget til en løbende erstatning, der bliver ydet som kompensation for en nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde.
Skadelidte var ikke længere på kontanthjælp, hans funktionsbegrænsninger på-virkede ikke (aktuelt) hans mulighed for at tjene penge, det var ikke grundet hans gener, at han ikke (aktuelt) kunne vende tilbage til arbejdet som taxa-chauffør, og han havde under ingen omstændigheder mulighed for (aktuelt) at opretholde en indtjening på cirka 210.000-220.000 kroner under strafafsoning.
Dermed må skadelidte have indset, at forudsætningerne og de grundlæggende betingelser for retten til erhvervsevnetab ikke var opfyldt under hans fængs-lingsperiode.
Når hertil kommer, at skadelidte på groft uagtsom vis har tilsidesat sin oplys-ningspligt ved ikke at oplyse arbejdsskademyndighederne om sin fængselsind-sættelse, hvilket efter forarbejderne må tillægges betydeligt vægt, da må den samlede vurdering føre til, at erstatningen er modtaget mod bedre vidende.
Den helbredsmæssige situation og skadelidtes forudsætninger
Heller ikke det forhold, at skadelidtes helbredsmæssige situation var den samme, kan i sig selv føre til, at erstatningen er modtaget i god tro, ligesom det heller ikke var afgørende i Retten i Glostrups dom af 13. marts 2020, hvor ska-delidte netop mente sig berettiget til fortsat erstatning med henvisning til de stadige helbredsmæssige gener, men hvor retten alligevel fandt, at betingel-serne for tilbagebetaling var opfyldt, da skadelidte var blevet gjort bekendt med
13
de grundlæggende betingelser for erhvervsevnetab, og i øvrigt havde tilsidesat sin oplysningspligt.
Tilsvarende kan heller ikke skadelidtes indsigt i principper for fastsættelse af erhvervsevnetabserstatning (eller mangel på samme) have den virkning, at er-statningen er modtaget i god tro. På linje med Retten i Glostrups dom af 13. marts 2020, er skadelidte blevet behørigt oplyst om de generelle krav til er-hvervsevnetabserstatning og baggrunden herfor, og skadelidte må have indset – eller burde i hvert fald være i stand til at indse – at disse forudsætninger i det hele bortfaldt, da han blev indsat til strafafsoning i fængsel.
Det gælder desto mere, idet skadelidte under hele forløbet var repræsenteret af en advokat, som i hvert fald må have været vidende om både oplysningsplig-ten, principperne for erhvervsevnetabserstatning samt betydningen af, at ska-delidte var indsat i fængsel.
Perioden 11. september 2019 – 31. oktober 2019
Subsidiært gøres det gældende, at erstatningen i hvert fald er modtaget mod bedre vidende fra den 11. september 2019, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring varslede, at der ville blive truffet en afgørelse om tilbagebetaling på bag-grund af skadelidtes strafafsoning. I hvert fald fra dette tidspunkt må skade-lidte have været klar over, at han ikke var berettiget til den løbende erstatning.
Heroverfor gør Ankestyrelsen gældende, at det ikke er dokumenteret, at skade-lidte er blevet orienteret herom af sin advokat. Dette kan ikke med nogen grad af mening tillægges betydning, da der i denne situation er en helt åbenbar iden-tifikation imellem skadelidte og skadelidtes repræsentant, som er registreret i arbejdsskademyndighedernes system ved indsendelse af fuldmagt.
Når en afgørelse eller meddelelse fra en offentlig myndighed er sendt til en partsrepræsentant, da kan myndigheden naturligvis gå ud fra, at den tillige er tilgået skadelidte selv. I modsat fald bliver selve partsrepræsentationen illuso-risk, ligesom beviskravet for myndigheden (eller forsikringsselskabet) vil være helt umulig at løfte, da der naturligvis ikke kan kræves indsigt i en intern korre-spondance mellem advokat og klient.
Skulle retten finde, at der ikke er identifikation imellem skadelidte og skadelid-tes repræsentant i denne situation, og at man således ikke automatisk kan gå ud fra, at en afgørelse fra myndigheden til skadelidtes repræsentant tillige er til-gået myndigheden, da må der som det mindste være en sådan formodning her-for, at bevisbyrden vendes, og man derfor kan lægge til grund, at afgørelsen er tilgået skadelidte, medmindre det konkret modbevises.
Der er herefter ingen forhold som understøtter, at skadelidte (i hvert fald) fra dette tidspunkt skulle have modtaget erstatningen i god tro.
14
…”
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:
”…
4.1 Frifindelsespåstanden
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgø-relsen af 21. februar 2022 (bilag 18), hvorved Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var grundlag for tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning for perio-den 19. marts 2019 til 31. oktober 2019.
Sagsøgeren har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte Ankesty-relsens afgørelse og således bevisbyrden for, at skadelidte har modtaget ydel-serne mod bedre vidende, jf. § 40 a, stk. 1, nr. 3.
Ved vurderingen af, om skadelidte har modtaget ydelserne mod bedre vidende, skal indgå, at den ydelse, der udbetales, tjener til forsørgelse. Det er særligt byr-defuldt for en skadelidt, hvis vedkommende ikke kan forudsætte at være beret-tiget til sådan erstatning, når den udbetales i henhold til en afgørelse truffet af arbejdsskademyndighederne. Indrettelseshensyn taler således også imod tilba-gebetaling, og der må generelt stilles høje krav til beviset for, at skadelidte har modtaget ydelserne mod bedre vidende.
Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.
4.1.1 Betingelserne for tilbagebetaling er ikke opfyldte
Der er ikke grundlag for tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning og godtgørelse, idet betingelserne i arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldte.
Betingelserne for tilbagebetaling er ikke opfyldt, idet skadelidte ikke var i ond tro, da han modtog erhvervsevnetabserstatningen. Skadelidte var ikke i ond tro, idet han ikke mod bedre vidende modtog ydelser efter loven.
Det er korrekt, at skadelidte senest ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings af-gørelse af 31. juli 2017 (bilag 10) var blevet informeret om, at han var forpligtet til at oplyse om ændringer i sin erhvervsmæssige situation, jf. arbejdsskadesik-ringslovens § 42, stk. 2, og at der i den forbindelse var oplistet eksempler på,
15
hvad der udgjorde sådanne ændringer. En indsættelse i fængsel var dog ikke nævnt som et af eksemplerne.
Det kan ikke lægges til grund, at skadelidte med sin sociale og uddannelses-mæssige baggrund kunne udlede heraf, at indsættelse i fængsel ville udgøre en ”ændring i den erhvervsmæssige situation” med den konsekvens, at han ikke længere havde ret til løbende erhvervsevnetabserstatning.
Det understøttes endvidere af, at skadelidte fortsat havde funktionsbegræns-ninger fra arbejdsskaden under sin indsættelse, og at hans erhvervsmæssige si-tuation således fortsat var uafklaret, når han ikke var i fængsel. Skadelidte burde således ikke ved sin indsættelse have indset, at dette ville svare til, at hans erhvervsmæssige situation nu var (midlertidig) afklaret. Skadelidte har så-ledes ikke modtaget ydelserne mod bedre vidende.
Herudover bemærkes, at skadelidte heller ikke var klar over, at indsættelsen udløste en orienteringspligt. Foreholdt erstatningskravet oplyste skadelidte da også, han ikke havde nogen forklaring på, hvorfor han ikke havde givet ar-bejdsskademyndighederne besked om, at han var indsat (bilag 15, side 2).
Ankestyrelsen har således med rette vurderet, at skadelidte ikke modtog den løbende ydelse mod bedrevidende, idet skadelidte ikke med rimelighed kunne forventes at have indsigt i principperne for fastsættelse af erhvervsevnetabser-statning. Der indtrådte ingen ændringer i skadelidtes funktionsmæssige be-grænsninger ved indsættelsen, og der var heller ikke indtrådt en de facto afkla-ring af hans erhvervsmæssige situation uden for fængslet.
Den strenge bevisbyrde for at kræve tilbagebetaling fra skadelidte er således ikke løftet. Ankestyrelsen genoptog således også med rette sin tidligere afgø-relse om tilbagebetaling af 7. april 2020 (bilag 17), og vurderede – ligeledes med rette – i afgørelsen af 21 februar 2022, at Ankestyrelsen ikke kunne løfte bevis-byrden for, at skadelidte var i ond tro.
Sagsøgerens henvisning til Retten i Glostrups dom af 13. marts 2020 ændrer ikke herpå, idet skadelidte i den konkrete sag kom i arbejde, hvilket alt andet lige må fremstå som en klart mere tydelig erhvervsmæssig ændring, der er på-lagt underretningspligt. Dette understøttes da også af Ankestyrelsens princip-afgørelse 13-20, hvor netop ” Karakteren af den erhvervsmæssige situation. Hvis til-skadekomne fx overgår fra at være uden for arbejdsmarkedet til at komme i arbejde” er oplistet som et væsentligt parameter.
4.1.2 Vedrørende advokatrepræsentation
Det bestrides, at det forhold, at skadelidte har været repræsenteret i den kon-krete sag medfører, at skadelidte har modtaget den løbende erhvervsevnetab-serstatning imod bedre vidende.
16
Som beskrevet er bevisbyrden efter arbejdsskadesikringslovens § 40 a streng. Der er tale om en for borgeren særligt bebyrdende retsvirkning, såfremt betin-gelserne anses for opfyldt, og der gælder derfor også et skærpet hjemmelskrav.
Der er ikke hjemmel, som ellers anført af tryg, til at skabe identifikation mellem skadelidte og dennes advokat i en sag som den foreliggende.
Det er korrekt, at skadelidtes advokat på et tidligere tidspunkt burde have ori-enteret arbejdsskademyndighederne om, at skadelidte var indsat, og at der i lovens forstand var indtrådt en ændring i skadelidtes erhvervsmæssige forhold. Skadelidte oplyste allerede i sommeren 2019 sin advokat om, at han var indsat, og at han var blevet dette den 19. marts 2019. Arbejdsskademyndighederne modtog denne oplysning den 23. august 2019 (bilag 13).
Det er imidlertid udokumenteret, at skadelidte herved var blevet oplyst om el-ler burde have indset, at hans indsættelse ville medføre midlertidigt bortfald i retten til løbende erhvervsevnetabserstatning, og han var derfor fortsat uvi-dende om, at han midlertidigt ikke var berettiget til at modtage ydelserne.
Skadelidtes advokats fejl kan ikke udstrækkes til også at omfatte skadelidte og tilsvarende for så vidt angår advokatens ”burde viden” , jf. bl.a. Østre Landsrets dom af 3. november 2021 i BS 45542/2020-OLR. At skadelidte var repræsenteret ved advokat, ændrer således ikke på, at Tryg ikke har godtgjort, at skadelidte var i ond tro.
Sagsøgerens henvisning til Ankestyrelsens afgørelse af 15. december 2021 (bilag 19) ændrer ikke herved, idet de to sager ikke er sammenlignelige. Den pågæl-dende sag omhandlede en situation, hvor skadelidte i forbindelse med en civil retssag mellem skadelidte og dennes tidligere arbejdsgiver havde modtaget en udtalelse fra Retslægerådet, hvorefter det blev vurderet som overvejende sand-synligt, at skadelidte ikke havde været udsat for en personskade. På baggrund af udtalelsen hævede skadelidte den civile retssag, dog uden at orientere ar-bejdsskademyndighederne om Retslægerådets udtalelse. Da Ankestyrelsen i andet regi blev forelagt udtalelsen, ændrede Ankestyrelsen den tidligere afgø-relse om anerkendelse til, at hændelsen, skadelidte havde været udsat for, alli-gevel ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade. Ankestyrelsen fandt i den konkrete sag, at der måtte ske identifikation mellem skadelidte og dennes advo-kat, hvorfor skadelidte skulle tilbagebetale de modtagne ydelser efter arbejds-skadeloven.
Dén sag adskiller sig væsentligt fra den foreliggende, idet ændringen af oplys-ningerne af betydning for sagen må have fremstået endda meget klart for ska-delidte (dennes kognitive gener til trods), idet selve anerkendelsen af arbejds-skaden og dermed grundlaget for de udbetalte ydelser bortfaldt som konse-
17
kvens af Retslægerådets udtalelse. Det kan på ingen måde sammenlignes med den foreliggende sag, hvor der ingen ændringer var i selve anerkendelsen af ar-bejdsskaden, herunder vurderingen af skadens følger – og hvor den eneste kon-sekvens af indsættelsen havde været, at de løbende ydelser ville blive sat på ”standby” .
Det er på baggrund af sagens oplysninger således ikke godtgjort, at skadelidte har modtaget ydelserne imod bedre vidende, hvorfor Ankestyrelsen med rette har vurderet, at betingelserne for tilbagebetaling af erstatning for tab af er-hvervsevne ikke er opfyldt.
4.1.3 Vedrørende sagsøgerens subsidiære synspunkt
For så vidt angår sagsøgerens subsidiære påstand gøres det gældende, at der heller ikke er grundlag for at kræve tilbagebetaling for løbende erhvervsevne-tabserstatning for den mindre periode 11. september – 23. oktober 2019 eller 31. oktober 2019.
Det er i det hele udokumenteret, at skadelidte i perioden fra varslingen om til-bagebetaling (den 11. september 2019, bilag 14) til Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikrings afgørelse herom (den 23. oktober 2019, bilag 16) rent faktisk modtog orientering om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring agtede at kræve tilbage-betaling. Varslet og afgørelsen er begge stilet til skadelidtes advokat, og som tidligere beskrevet kan der ikke med rette tillades identifikation mellem skade-lidte og dennes advokat. Det er således udokumenteret, at skadelidte i denne kortere periode modtog ydelserne mod bedre vidende.
4.2 Hjemvisningspåstanden
Såfremt retten ikke finder grundlag for at frifinde Ankestyrelsen, men samtidig heller ikke finder grundlag for at give sagsøgeren medhold, bør sagen hjemvi-ses til Ankestyrelsen.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands-dokumenterne.
Sagsøgte har hertil supplerende under hovedforhandlingen gjort gældende, at det ikke længere bestrides, at varsling om tilbagebetaling er tilgået skadelidte på et tidspunkt mellem den 11. og den 18. september 2019. Det bestrides heller ikke, at kommunen oplyste skadelidte om, at hans kontanthjælp ville bortfalde, men det bestrides, at skadelidte blev oplyst om, at fængslingen medførte ophør af skadelidtes kontanthjælp.
18
Sagsøgte har under hovedforhandlingen oplyst, at det i forhold til sagsøgers opfordring herom ikke har været muligt at fremlægge en kommunal afgø-relse/meddelelse fremsendt i forbindelse med, at den kommunale sag om kon-tanthjælp blev afsluttet.
Rettens begrundelse og resultat
Retten lægger til grund som ubestridt, at skadelidte fortsat havde funktionsbe-grænsninger fra arbejdsskaden, da han påbegyndte afsoningen af sin fængsels-dom den 19. marts 2019, og at hans erhvervsmæssige situation fortsat var uaf-klaret under afsoningen.
Skadelidte var flere gange forud for afsoningens påbegyndelse og senest ved af-gørelse af 31. juli 2017 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blevet informeret om, at han var forpligtet til at oplyse om ændringer i sin erhvervsmæssige situ-ation.
Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at skadelidte på denne baggrund burde have indset, at hans indsættelse i fængsel i sig selv ville udgøre en relevant ændring i hans erhvervsmæssige situation på grund af kon-sekvenserne heraf for hans muligheder for at deltage i kommunal afklaring og for at stå til rådighed på arbejdsmarkedet.
Retten lægger til grund som ubestridt, at skadelidte efter påbegyndt afsoning modtog oplysning/meddelelse fra kommunen om bortfald af kontanthjælp, som ikke er fremlagt under sagen. Selve den omstændighed, at skadelidte modtog oplysning om bortfald af kontanthjælp kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering
Det er ikke nærmere oplyst, hvornår advokaten, der repræsenterede skadelidte i arbejdsskadesagen, fik kendskab til, at skadelidte påbegyndte afsoning den 19. marts 2019. Der er ikke oplysninger om, at samme advokat repræsenterede ska-delidte under straffesagen. På grundlag af indholdet af advokatens mail af 25. august 2019 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og da det ikke er godtgjort, at advokaten fik kendskab hertil på et tidligere tidspunkt, lægger retten til grund, at advokaten umiddelbart forud for den 25. august 2019 fik kendskab til afsoningen under møde med sin klient.
På baggrund af indholdet af advokatens henvendelse til Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring, herunder den omstændighed, at klientens ret til løbende er-hvervsevneerstatning heri er uomtalt, finder retten det ikke godtgjort, at skade-lidte heller i denne forbindelse burde have indset eller blev oplyst om, at hans indsættelse ville medføre midlertidigt bortfald i hans ret til at modtage ydel-serne.
19
Retten lægger til grund, at skadelidte blev varslet om tilbagebetaling af ydel-serne den 11. september 2019.
Retten finder herefter, at skadelidte fra den 11. september 2019 men ikke fra et tidligere tidspunkt end dette kan anses for at have modtaget ydelserne uberetti-get og mod bedre vidende, jf. arbejdsskadesikringslovens § 40a, stk. 1, nr. 3.
Sagsøger gives derfor medhold i den subsidiære påstand.
Ingen af sagens parter betaler sagsomkostninger til den anden part.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at betingelserne for tilbagesøgning af den til Person i perioden 11. september 2019 til den 31. oktober 2019, udbetalte erhvervsevnetabserstatning er opfyldt.
Hver part bærer egne omkosninger.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 22-09-2023 kl. 12:45
Modtagere: Sagsøger Tryg Forsikring A/S, Advokat Ditte Nordkild Berner, Advokat (L) Lise Reuss Muff, Sagsøgte Ankestyrelsen