Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 25. oktober 2024
Sag BS-49811/2023-OLR
(13. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøgte
(beskikket advokat Klaus Petter Ewald)
mod
Civilstyrelsen
(advokat Aleksander Lind)
Retten i Odense har den 22. september 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-32953/2021-ODE).
Landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Louise Saul og Rasmus Linding (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøgte, har nedlagt påstand om frifin-delse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påstævnte.
Indstævnte, Civilstyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt årsopgørelse for 2023, hvoraf fremgår, at Appellants, tidligere Sagsøgte personlige indkomst var 228.632 kr. Der er endvidere fremlagt udbetalingsmeddelelser vedrørende sygedagpenge for perioden 27. maj 2024 til 23. juni 2024 på 12.880 kr. efter fradrag af ATP-bidrag og A-skat og perioden 24. juni 2024 til 21. juli 2024 på 12.880 kr. efter fradrag af ATP-bidrag og A-skat
2
Forklaringer
Appellant, tidligere Sagsøgte har afgivet supplerende forklaring.
Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hendes situation
er uændret. Sagen har påvirket hende meget, og ifølge hendes læge har hun fået en belastningsreaktion. Gælden hænger over hende som en sort sky, og hun er fortsat ikke i stand til at arbejde. Kommunen har været meget forstående, og hendes sygedagpenge er blevet forlænget. Hun føler sig modløs, har ikke noget håb for fremtiden, og hun kan derfor heller ikke fokusere på at videreuddanne sig til skolelærer. Hvis gælden bliver markant nedsat, vil hun kunne se lys for enden af tunnelen.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at Appellant, tidligere Sagsøgte har pådraget sig et erstatningsansvar, idet kravene til årsagsforbindelse, adækvans og dokumentation for tabet er opfyldt.
Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag for rent undtagelsesvist at nedsætte erstatningsansvaret eller lade det bortfalde. Landsretten bemærker i den forbindelse, at den tid, der er gået fra voldsepisoden i 2007 til den endelige behandling af erstatningskravet, ikke kan føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsretten betale 78.750 kr. til Civilstyrelsen til dækning af udgifter til ad-vokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af be-løbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og karakter.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 78.750 kr. til Civilstyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 25-10-2024 kl. 10:00
Modtagere: Indstævnte Civilstyrelsen, Appellant, tidligere Sagsøgte, Advokat (H) Klaus Petter Ewald, Advokat (H) Aleksander Lind