Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237. Påstand om erstatning

RETTEN I HJØRRING

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 27. februar 2025

Rettens nr. RAFD-2959/2024

Politiets nr. 5100-73111-00003-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Dato (Født 1990)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 28. oktober 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 237 – manddrab – ved den 22. april 2024 ca. kl. 00.25 på Adresse 1 i Frederikshavn at have dræbt Forurettede, idet tiltalte under særdeles skærpende omstændigheder med stor kraft stak Forurettede i brystet med en kniv med en klinge på 24,5 cm, hvorved Forurettede pådrog sig en stiklæsion med en dybde på 22 cm samt læsioner på bl.a. hjertet, spiserøret og venstre lunge, og alt hvorved Forurettede afgik ved døden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået straffrihed, jf. straffelo-vens § 13, stk, 1 og stk. 2.

Bistandsadvokat Søren Vestergaard Hansen har på vegne af Erstatningspart 1 påstået, at tiltalte skal betale 56.380,11 kr. i erstatning.

Bistandsadvokat Søren Vestergaard Hansen har på vegne af Erstatningspart 2 påstået, at tiltalte skal betale 366.562 kr. i erstatning og godtgørelse.

Bistandsadvokat Søren Vestergaard Hansen har Erstatningspart 3 på-stået, at tiltalte skal betale 302.442 kr. i erstatning og godtgørelse.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Vidne 1, Vidne 2, politibetjent Vidne 3, statsobdu-cent Vidne 4, politiassistent Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7 og Vidne 8.

Tiltalte har forklaret, at han boede på Adresse 1 i Fre-derikshavn. Han havde på det tidspunkt boet der i 4-5 år. Han boede alene, og han havde ingen kæreste. Det er 6 år siden, at han sidst havde en kæreste. Han har et barn, men han har ikke samvær.

Forholdt foto ekstraktens side 258 forklarede tiltalte, at han boede i dette hus. Der boede 2 unge mennesker nedenunder. De snakkede sammen, hvis de mødte hinanden, men de var ikke venner. Han ved ikke, om der boede nogen i kælde-ren.

Foreholdt foto ekstraktens side 260 forklarede tiltalte, at det er indgangen til op-gangen til ejendommen. Foto side 261 viser trappeopgangen, foto 262 er en plantegning for lejligheden, foto 263-264 viser reposet ved indgangen til hans lej-lighed, og foto 274 viser stuen.

Tiltalte forklarede, at den anvendte kniv stammer fra hans lejlighed, hvor den nor-malt lå på en hylde under hans sofabord. Han har PTSD og angst, og han har kniven for en sikkerheds skyld, fordi han er bange for omverdenen. Han har svært ved at komme ud på grund af tidligere oplevelser i livet. Han lukker sig derfor inde. I pressede situationer bliver han ked af det. Når han er beruset eller fuld, er der nogle sanser, der tager over, men han går ikke i byen alene. Han har altid nogen med, der kan passe på ham. Han ved ikke, hvordan han ville reagere, hvis han var alene i byen. Det har han ikke prøvet.

Foreholdt foto ekstraktens side 130 forklarede tiltalte, at det ikke er hans skal-pel. Den er nok efterladt af lægerne, som var i lejligheden.

Foreholdt foto ekstraktens side 133 forklarede tiltalte, at han formentlig med hammeren har været ved at hænge billeder op.

Foreholdt foto ekstraktens side 134 forklarede tiltalte, at han formentlig har brugt hobbykniven til den gaffatape, der ligger ved siden af.

Tiltalte og Forurettede har kendt hinanden i over 20 år. Tiltalte gik i klasse med Forurettedes lillebror. Forurettede og tiltalte begyndte at gå sammen, da tiltalte var omkring 15 år. Forurettede stiftede imidlertid familie, og de mistede kontakten indtil for 3-4 år si-den, hvor de genoptog kontakten. De talte i telefon sam-men hver dag, og de så hinanden 2-3 gange om ugen. De drak som regel en øl eller to sammen. Om sommeren tog de sommetider til stranden eller sad på Forurettedes terrasse og fik en øl. Det var forskelligt, hvor mange øl de drak. De kunne dele en kasse øl eller en 6-pak. Forurettede var glad for øl og drak hver dag. Tiltalte drak ikke øl hver dag. De blev også fulde sammen. Det skete også i løbet af ugen, at de var fulde sammen. Der var ingen særlig grund til, at de købte en kasse øl den pågældende aften.

Stemningen var for det meste god, når tiltalte og Forurettede var sammen. De har al-drig skændtes, men de kunne godt diskutere. Hvis stemningen blev dårlig, når de var fulde, så gik de hver til sit. Tiltalte bryder sig ikke om at blive rigtig fuld.

Forurettede var et godt menneske, som altid var glad og positiv. Hvis Forurettede drak for mange øl, kunne han godt blive ubehagelig. Det kan alle nok blive, når de drikker for meget alkohol. Det skete sjældent for Forurettede, men når det skete, slukkede Forurettede for den realistiske sans. Han kunne også blive volde-lig, men ikke hver gang. Han kunne også bare blive sådan, at man ikke kun-ne trænge ind til ham. Tiltalte har oplevet Forurettede voldelig, men Forurettede var normalt ikke frembrusende. Man så det ikke komme, når det skete, men pludselig kunne han bare springe i hovedet på en. Det skete ikke mange gange. Tiltalte og Forurettede har haft deres ture en enkelt gang eller to, men det er mange år siden. De var ikke oppe at slås. De skubbede lidt til hinanden og fandt ud af, at det ikke var så godt, og så gik de hver for sig. Tiltalte har aldrig oplevet Forurettede true med kniv eller hørt om, at han har gjort det.

Tiltalte kunne som yngre godt blive voldelig, når han var fuld, men det ligger 7-8 år tilbage i tiden. Dengang var han i nogle grupper, hvor det var sejt at være far-lig.

Tiltalte og Forurettede kunne komme til at diskutere almindelige ting, man som mand og kone også kunne diskutere. De diskuterede ikke noget specifikt, og de var sjældent uvenner.

Der var ting, som de hver især ikke havde så meget lyst til at tale om. Forurettede kunne f.eks. stikke til tiltalte omkring hans datter i forhold til, om han ikke ville søge samvær, hvilket var lidt ømt for ham. Tiltalte afviste så at tale om dette, fordi han blev ked af det. Forurettede har nævnt det en enkelt gang eller to, når han var fuld, men det var ikke noget, tiltalte blev sur over. Forurettedes følel-ser kom mere frem, når han var fuld. Forurettede havde selv børn.

De skændtes ikke om kvinder. Forurettede havde ingen kæreste, men så damer en-gang i mellem og pralede med sine erobringer. De snakkede ikke om damer den

pågældende aften. Forurettede havde været sammen med et par damer, som tiltalte kendte, men det var ikke tiltaltes ekskærester. Tiltalte ville være ligeglad, hvis Forurettede havde været sammen med hans ekskærester.

Søndag den 21. april 2024 var han hjemme i løbet af dagen. Om aftenen var han sammen med Forurettede, som ville have øl. De havde ikke aftalt, at de skul-le være sammen. Forurettede havde haft sine børn på weekend og havde afleveret dem. Han husker ikke, om det var Forurettede, der kontaktede tiltalte eller om-vendt. Forurettede kom hjem til tiltalte, og de gik sammen hen og købte en kasse øl. De skulle ikke nødvendigvis drikke hele kassen, da de begge skulle tidligt op på arbejde næste morgen. Forurettede var som han plejede at være. Forurettede havde haft en svær tid efter at være blevet opereret i sit ene øje på grund af kræft. Der var derfor små ting, som Forurettede ikke kunne kapere.

De tog hjem til tiltalte ved 18–18.30 tiden, og de snakkede, drak en øl og hørte musik. Det var, sådan de plejede at gøre, når de var sammen. Tiltalte drak 7-11 øl, og Forurettede drak omkring 15-20 øl. Der var 2-3 øl tilbage i kassen. Det var normalt, at de drak så mange øl. Forurettede drak øl hver dag og kunne drikke flere øl end tiltalte. De drak øllene over ca. 6 timer. Tiltalte følte sig ikke beruset. Han kunne godt mærke, at han havde drukket øl, men han følte sig rimeligt klar i ho-vedet. Forurettede blev så fuld til sidst, at han "slukkede".

De spillede poker, meyer og tænkeboks. De var som konkurrencemennesker glade for spil, men Forurettede var en dårlig taber, og det var ikke altid rart, hvis han var fuld. Han kunne godt blive opfarende og hidsig, men han kunne også lade som ingenting.

De talte om arbejde, om Forurettedes ekskæreste, om Forurettedes børn og om alt muligt andet, men ikke om tiltaltes datter eller deres kærlighedsliv. Indtil den sidste time var det en helt almindelig aften.

På et tidspunkt gik det lidt skævt mellem dem. Den sidste times tid blev Forurettede fjern. Tiltalte var stoppet med at drikke, og han forsøgte at få Forurettede til at falde ned. På et tidspunkt lænede Forurettede sig tilbage i stolen og smed en øl på gulvet. Der var ikke nogen specifik grund til, at han smed øllen på gulvet. Forurettedes øjne var helt slukkede. Tiltalte har oplevet Forurettede sådan flere gange. Folk lukkede som regel af, når Forurettede blev sådan. Forurettede kunne blive sur eller ville slås. Det var mange år siden, at tiltalte selv havde oplevet Forurettede voldelig, men han havde hørt om, at Forurettede blev det.

De diskuterede ligegyldige drengeting, som hvem der var bedst til at spille fod-bold eller bedst til andre spil. De hånede hinanden, når de vandt. Forurettede var mås-ke træt af at tabe i poker. Forurettede var ingen dårlig fyr. Han var jor-dens bedste menneske. De havde den aften stukket til hinanden, som de plejede. De havde

talt om, hvor hårdt det var at skulle aflevere børnene i weekenderne, og om hvor hårdt Forurettede havde det med sin ekskæreste. De snakkede ikke om tiltaltes dat-ter, og Forurettede nævnte slet ikke noget om hende.

Tiltalte har ADHD, og han tager 3 x 30 mg. Ritalin hver dag. Forurettede havde den pågældende dag fået noget af tiltaltes Ritalin. Forurettede havde tiltalte bekendt ikke ADHD. Tiltalte havde taget sin sædvanlige medicin. De havde knust Ritalin og sniffet det. Det var almindeligt, at de gjorde det.

Foreholdt foto side 389 forklarede tiltalte, at det var den kniv, der altid blev knust Ritalin med. Det blev knust med skæftets flade ende, som var god til for-målet, når man brugte den kop, som er på de to billeder – ekstraktens side 131 og 132. Han holdt på den øverste del af skæftet, når han knuste piller. De hældte det ud på en tallerken, som de sniffede fra. Tiltalte stillede tallerkenen i opvaske-maskinen, da han havde bedt Forurettede om at gå. Kniven blev ikke taget med ud til opvaskemaskinen.

Foreholdt foto ekstraktens side 137 forklarede tiltalte, at kniven til højre for vas-ken var blevet brugt til at skære en toast over med. Fotoet på side 164 viser tal-lerkenen.

Foreholdt foto ekstraktens side 138 forklarede tiltalte, at det hvide pulver ved vasken stammer fra tallerkenen, da han skyllede den af og satte den i opvaske-maskinen. Han er helt sikker på, at han ikke har brugt den kniv til Ritalin.

Forurettede lænede sig tilbage i stolen og tabte flasken med vilje på gulvet, så der var øl over det hele. Tiltalte sagde til Forurettede, "så siger vi tak for i aften, Forurettede". Det sagde Forurettede ikke noget til.

Forurettede tog sin ene sko på og spurgte, hvorfor han skulle gå. Tiltalte sagde, at de skulle respektere hinandens hjem, som de altid gjorde og sagde, at de skulle på arbejde i morgen. Forurettede tog den anden sko på og sagde, at det ikke var ham, der smed øllen. Forurettede kom tættere og tættere på tiltalte og slog ud efter ham og sprang på ham. Tiltalte havde ikke oplevet ham sådan før. Tiltalte vidste godt, at han skulle være forsigtig og tale i et normalt toneleje, når Forurettede blev sådan. Han plejede at kunne tale Forurettede til ro, hvis Forurettede blev sådan over for andre.

Tiltalte blev ramt på hovedet, men forsøgte at undvige Forurettede. De moslede lidt rundt. Tiltalte forsøgte at komme tæt ind på Forurettede og få ham ned på gulvet for at få ham passiviseret. Tiltalte var ked af situationen og bange. De røg ind i en kom-mode, ind i stuebordet og endte i entreen. Tiltalte sagde til Forurettede, at han skulle stoppe, og at han elskede ham, mens det foregik. Forurettede sagde ingenting.

Det stoppede, da ingen af dem havde mere luft. Forurettede sagde til tiltalte, at han

skulle slippe. Tiltalte slap ham og gik ind i stuen. Han håbede, at Forurettede ville gå fra stedet. Forurettede tog vist sine ting, som lå på bordet. Det var meningen, at Forurettede skulle have en pose bestik og et toastbrød med hjem. Forurettede gik ud ad fordøren og forlod lejligheden.

Foreholdt ekstraktens side 262 forklarede tiltalte, at han stod lige ved hjør-net af køkkenet, mens Forurettede tog sine ting. Han vidste ikke, hvad Forurettede ville gøre. Han forsøgte at lytte efter, hvor Forurettede var. Han gik lidt rundt, og han så da, at posen med bestik og toastbrødet fortsat lå på bordet. Kniven, som han havde brugt til pillerne, var dog væk. Han tænkte, at den havde ligget på bordet, men han kigge-de også i køkkenet efter kniven. Han søgte febrilsk over det hele, og det tog nok 10 sekunder at lede efter kniven. Han gik i panik og blev bange. Han var sikker på, at kniven var væk.

Det var en gammel kniv, som han havde fået i gave fra sit arbejde, og den betød meget for ham. Han ledte nok i 1 – 1½ minut. Han tænkte, at han havde hørt en lyd, som om Forurettede tog kniven fra bordet. Han var bange, fordi Forurettede var util-regnelig, og fordi han nu også havde en kniv. Tiltalte var meget bange.

Tiltalte tænkte ikke over, at Forurettede ikke sagde noget. Forurettede var på det tidspunkt i en tilstand, hvor der var bedst bare at lade ham være.

Tiltalte forklarede, at han gik i panik, da han opdagede, at kniven var væk. Han var bange for, at Forurettede ville bruge kniven mod underboerne eller mod nogen på gaden. Da de var yngre, kunne Forurettede godt finde på at slå tilfældige mennesker ned. Tiltalte var nervøs for, hvad Forurettede kunne finde på. Han hørte, at Forurettede for-lod lejligheden. Han tror ikke, at døren til lejligheden var blevet lukket helt i. Fra de stoppede med at slås, og til tiltalte stoppede med at lede efter kniven, gik der få minutter.

Tiltalte mærkede sin PTSD og angst. Han havde lyst til at gemme sig under sofa-en, men hans beskyttergen kom også op i ham, og han ville undgå, at nogen kom til skade.

Foreholdt foto - ekstrakten side 390 forklarede tiltalte, at han tog denne kniv, som lå på hylden under sofabordet. Han tænkte, at Forurettede havde en kniv, og at han ville kunne beskytte sig selv, hvis han Forurettede angreb ham. Tiltalte kunne høre lyde fra metalgelænderet i opgangen. Der var meget lydt i opgangen. Der var ikke nogen, der sagde noget. Det lød som om, der blev puslet i opgangen, som om nogen stadig var derude. Han kunne ikke høre, hvor i opgangen lydene kom fra. Han fornemmede, at Forurettede stadig var i opgangen. Han kaldte ikke på Forurettede, fordi han ikke ville have ham ind i lejligheden igen. Han plejede at kunne tale Forurettede til ro, men det var ikke lykkedes ham denne aften.

Han overvejede at ringe til politiet, men Forurettede var hans bedste kammerat, og han vidste, hvad der skete, når politiet blev indblandet. Forurettede er ved tidligere episo-der hos andre kammerater blevet hentet af politiet og sat i detentionen, og det vil-le han ikke byde Forurettede.

Tiltalte er sikker på, at hans hoveddør stod på klem, da Forurettede gik. Der var ble-vet stille ude i opgangen. Han ville se, om Forurettede var gået. Der havde været stille i 10 - 20 sekunder. Forurettede havde ikke banket på døren. Tiltalte håbede på, at Forurettede var gået. Han ventede på at høre lyden fra opgangsdøren. Han kiggede i dørspionen. Man kan se måske 3-4 trin ned ad trappen gennem dørspionen, hvis man kigger godt efter. Han kunne ikke se nogen.

Han åbnede døren stille og roligt, og han stak hovedet ud. Forurettede stod stille halvt nede ad trappen med siden til. Forurettede vendte sig om og kiggede op på tiltalte og kom et par trin op. Tiltalte havde fat i døren og stod med kniven i hånden, så Forurettede ikke kunne se den, fordi han ikke ville opildne til noget. Forurettede sagde ikke noget. Tiltalte tror, at han sagde noget i retning af, at Forurettede skulle lægge den kniv og gå hjem. Forurettede reagerede ikke. Forurettede blev stående og kiggede på tiltalte med et dødt blik.

Lige pludselig reagerede Forurettede. Han holdt kniven over hovedet og løb frem mod døråbningen, hvor tiltalte stod. Tiltalte husker ikke, at Forurettede sagde noget. Tiltalte havde sin kniv i højre hånd. Han holdt den til at starte med den ned langs krop-pen. Han stod bag hoveddøren og forsøgte at presse hele sin vægt med højre skulder og arm ind i døren for at lukke den, inden Forurettede kom ind. Han fik ikke lukket døren helt.

Han husker ikke, hvordan han holdt kniven på det tidspunkt, men han holdt den nok oppe ved brystet med bladet opad eller nedad.

Forurettede kom med sine 120 kg og smadrede ind i døren. Tiltalte fik ryggen mod badeværelsesdøren, så han stod i klemme mellem de to døre, mens han havde en hånd på dørhåndtaget på hoveddøren.

Foreholdt side 262 med plantegning for lejligheden forklarede tiltalte, at det var i det sekund, at Forurettede kom ind ad døren, at tiltalte blev fanget med ryggen mod badeværelsesdøren. Han blev ikke skubbet væk af hoveddøren. Tiltalte var fri af hoveddøren, da Forurettede kom ind. Tiltalte holdt kniven i hånden ved brystet, idet Forurettede blev ramt. Han er sikker på, at han ikke løftede kniven over brysthøjde. Han mærkede ikke, at han ramte med kniven. Forurettede trak sig tilbage lynhurtigt og gik ud i opgangen. Tiltalte fik lukket døren. Forurettede sagde ikke noget, men trådte bare ud i opgangen.

Tiltalte var meget øm i højre skulder og i brystet. Han troede først, at han selv var

ramt af kniv, da der var blod på hans trøje, og da han havde ømhed i området ved bryst og hals. Det skete i det ene ryk, så han aner ikke, hvordan det skete.

Fra at Forurettede løb frem mod ham, og til han blev stukket, blev der ikke sagt noget mellem dem.

Foreholdt foto ekstraktens side 267 forklarede tiltalte, at badeværelsesdøren stod på klem, så han nærmest blev holdt fast mellem de to døre. Tiltalte lukkede og låste døren. Det gik op for ham, at han ikke var ramt med kniv. Forurettede sagde ikke noget ude fra opgangen, men det lød som om, at Forurettede bankede på døren.

Han lagde kniven fra sig og løb ind efter sin telefon. Han åbnede ikke døren, fordi han var i panik. Han ville hurtigt ringe efter en ambulance. Han var ikke i tvivl om, at Forurettede var ramt, da der var blod på kniven, og da han ikke selv var ramt, men han vidste ikke, hvad der var sket med Forurettede. Forurettede bankede på døren. Tiltalte hentede viskestykker i køkkenet og løb ud i opgangen. Forurettede lå da på gulvet i opgangen. Det kan godt være, at han bilder sig ind, at det bankede på døren. Han mener bare, at han hørte banken på døren.

Tiltalte tog sin telefon på spisebordet og ringede 112, mens han løb ind i køkke-net og hentede viskestykker og holdt telefonen med skulderen mod øret. Forurettede lå på reposet i opgangen på ryggen med armene ud til siden og gispede efter vej-ret. Tiltalte gik i panik og tænkte, at han skulle have Forurettede reddet. Han husker ikke, at han har været nede at låse opgangsdøren op, men det giver god mening, hvis han har gjort det, så ambulancefolkene kunne komme ind.

Han husker, at han snakkede til Forurettede og sagde, at han skulle blive hos ham. Han mærkede efter puls. Han fandt ud af, at Forurettede var ramt ved brystet. Han lagde Forurettede i aflåst sideleje. Han lagde hånden ind under Forurettedes trøje og mær-kede, at der var varmt blod ved brystet. Han pressede på indstiksstedet med vis-kestykkerne og snakkede samtidig med 112.

Forurettede lå på ryggen med armene ud til siden, da tiltalte kom ud i opgangen. Forurettede havde en kniv i den ene hånd. Tiltalte satte sig på knæ ud mod rækværket, og han begyndte at yde førstehjælp. Forurettedes puls var meget lav.

Han fortalte alarmcentralen, at Forurettede var blevet stukket. Han brugte alle sine kræfter og var fyldt med adrenalin, da han fik Forurettede i aflåst sideleje. Samtidig havde han fortsat telefonen holdt mod øret med sin skulder. Kniven i Forurettedes hånd rørte sig ikke, da han lagde ham i aflåst sideleje.

Politiet ankom til stedet. De lagde med det samme Forurettede helt fladt ned på ryggen uden at tage over på genoplivning. Den ene betjent tog tiltalte med ind i stuen.

Tiltalte forklarede, at han er blevet afhørt 2 eller 3 gange foruden grundlovs-for-

høret.

Han forklarede ikke om dørspionen eller om, at han kunne høre Forurettede på op-gangen under rekonstruktionen. Der var rigtig mange ting ved rekonstruktionen, han ikke fik frem, og der var flere ting, som han fik at vide, var irrelevante.

Foreholdt rapport fra afhøring den 22. april 2024 - ekstraktens side 838 -"Sigtede sagde til Forurettede, at han så skulle fucking lade ham værre og gå ud af dø-ren, så han kunne låse den, hvortil Forurettede sagde, at det var fint. Sigtede rejste sig derfor op og gik tilbage i stuen. Forurettede rejste sig op, pustede, og nærmest skub-bede til sigtede. Sigtede tænkte, at han var nød til at gøre noget, men så var ikke noget, idet Forurettede vendte sig om og gik ud af døren.

Da Forurettede gik ud af døren, gik sigtede hen til døren for at låse den. Det var her Forurettede nærmest sparkede døren op. Imens havde sigtede været henne og hente en kniv, som lå under sofabordet, idet Forurettede inden blev ved med at sparke på døren, ligesom han havde opdaget, at Forurettede havde taget en af hans knive, som havde lagt lige ved køkkenbordet. Kniven så han var væk. Det var en kniv han havde fået i gave af et firma og da han så den var væk, blev han bange – fucking bange, hvilket var grunden til han tog den anden kniv. Da han gik ud mod døren stod Forurettede bare og smadrede på døren – Døren var ikke låst, men han tog ikke i håndtaget.

Da sigtede skulle til at låse døren fløj døren bare op og så kom Forurettede og sigtede kunne se at ”den der” bare blev svunget efter ham,"

- forklarede tiltalte, at det nok er sådan, han har forklaret. Forurettede smadrede ikke på døren. Tiltalte var på daværende tidspunkt i chok og lå i en fængselscelle.

Tiltalte tror ikke, at han kunne huske episoden bedre dengang. Han har siden skrevet 300-500 A4-sider om, hvad der er sket. Han har skrevet ned, når han er vågnet om natten og er kommet i tanke om, hvad der skete.

Foreholdt samme rapport - ekstraktens side 843 – ”Forurettede gik herefter ud af dø-ren.

Idet sigtede tænkte, at han skulle have låst døren, gik sigtede først hen og åbnede døren og råbte, hvad fanden har du gang i, hvilket fik sigtede til at bakke tilbage, samtidig med at han sagde Fuck dig. Sigtede tænkte ikke over, om Forurettede havde noget i hænderne. Forurettede gik lidt ned af trapperne, og sigtede sagde tak for i dag, vi ses i morgen, vi er gode venner. Sigtede gik herefter ind og idet han skulle til at låse døren, blev døren ”smadret” ind. Sigtede vidste ikke om Forurettede sparkede den ind eller han blot kom flyvende ind i den, hvorefter Forurettede slog ud efter sigte-de, og her kunne han se, hvad det var Forurettede havde” .

- forklarede tiltalte, at han sagde tak for i dag, efter de havde moslet. Han har nok forklaret sådan dengang, men det er ikke sådan, han husker det i dag.

Foreholdt ekstraktens side 1038 – forklaring fra grundlovsforhøret den 22. april 2024 - "Sigtede bakkede helt tilbage i lejligheden. Forurettede gik hen til spisebordet for at tage sine ting. Sigtede havde købt et toastbrød til ham, men det tog han ikke med. Sigtede stod ved væggen til køkkenet for at holde øje med, at Forurettede gik, som han skulle. Forurettede gik stille og roligt ud af lejligheden. Han sagde noget, som sigtede ikke hørte. Døren blev lukket ud til opgangen. Sigtede havde haft en kniv til at ligge på spisebordet eller kommoden ved spisebordet. Det var en kniv, som betød meget for sigtede, idet han havde fået den af sit arbejde. Nu opdagede han, at den var væk og forstod, at Forurettede havde taget den. Det gjorde ham meget bange. Han husker det som, at han så Forurettede igen, men ikke kunne se kniven på ham, og han me-ner, at Forurettede måske var inde i lejligheden igen, men han husker det ikke helt. Han havde hørt, at Forurettede stod og bankede på noget ude i gangen. Sigtede plejer ikke at låse sin egen dør ud til opgangen, kun yderdøren. Sigtede havde brugt kniven til at knuse sine ADHD piller med.

Efter et minut, hvor sigtede ikke havde hørt lyde fra opgangen, kiggede han ud for at se, om Forurettede var væk. Forurettede stod et par trin ne-de på trappen og kom pludselig løbende imod sigtede. Sigtede blev meget bange. Han mener ikke, at Forurettede sagde noget. Sigtede havde selv taget en kniv inde fra køkkenet."

- forklarede tiltalte, at han husker, at han forklarede sådan. Han var på det tids-punkt blevet mere klar i hovedet og havde fået lidt mad og noget at drikke.

Tiltalte forklarede, at han ikke husker hundrede procent, hvad der blev sagt. Hans adrenalin kørte. Han vidste ikke, hvad han kom ud til, eller hvad han så. Han er næsten sikker på, at Forurettede ikke sagde noget, men han husker det ikke.

Foreholdt ekstrakten side 1039 – forklaring fra grundlovsforhøret – ”Han ved ik-ke, hvorfor han åbnede døren og ikke bare låste den, men det var hans bedste kammerat, så det var en svær situation. Det var som om, at Forurettede stod og ventede. Sigtede kunne se kniven i Forurettedes højre hånd. Hån-den var hævet, så kniven blev holdt fremad. Sigtede blev skubbet ind i lejligheden og forsvarede sig ved at tage armene og hænderne ind til sig, imens han havde en kniv i højre hånd oppe ved brystet. Han nåede næsten at lukke døren, men den blev skubbet op, og sigtede blev væltet tilbage. Han blev ikke væltet ned på gul-vet, men ind i knagerækken, hvor der hang jakker. Han troede, at han kunne hol-de Forurettede væk med sin egen vægt og døren, men det var slet ikke muligt."

- forklarede tiltalte, at han mener, at han har forklaret sådan. Han røg ikke helt til-bage i knagerækken. Han ved ikke, hvorfor han ikke nævnte noget om badevæ-relsesdøren på det tidspunkt.

Foreholdt ekstraktens side 851-852 – afhøringsrapport fra den 24. april 2024 -"Sigtede forklarede, at døren røg op at han røg tilbage. Han røg ikke helt tilbage, da han stadig havde fat i dørhåndtaget af hoveddøren på indvendige side. Sigtede forklarede, at han havde armen oppe foran sig, da han skulle beskytte sig selv. Toiletdøren var lukket og lige bag ved ham hang der jakker, og hvis han skulle beskytte sig selv så skulle han bagud og mod venstre ind i stuen. Det synes han, at han gjorde."

- forklarede tiltalte, at han har forklaret sådan. Det føltes som om, at han blev skubbet helt tilbage. Han var helt ude af sig selv. Han er i dag sikker på, at det var toiletdøren, han havde i ryggen.

Foreholdt ekstrakten side 862 – samme afhøringsrapport - "Adspurgt om hvor langt de kom ind i lejligheden, forklarede sigtede, at det ikke føltes som om døren var helt åben, og at han røg tilbage. Der var sigtedes jakker også og der synes han ikke at de kom hen. Sigtede følte at han forsøgte at ”stå min ground” . Han følte at han forsøgte at stoppe ham selv om han kom med 120. Forurettede vejede 120 og var 185 høj, men sigtede følte stadig at han fik stoppet ham rimelig godt på en måde."

- forklarede tiltalte, at han fastholder, at det var toiletdøren, han røg tilbage i. Han havde ondt i hele kroppen og trykken i brystet og hudafskrabninger. Han havde ondt i hele højre side af ryggen.

Foreholdt ekstraktens side 885 – personundersøgelse foretaget den 22. april 2024 kl. 06.00 –

"Resume og konklusion

Ved undersøgelsen af den 33-årige mand, der er sigtet for drab begået med kniv cirka 5½ time forud for undersøgelsen, fandtes:

Hudafskrabninger på brystet (1), på venstre underarm (2), hudafskrabning på venstre hånd (3) samt eksemforandringer på begge hænder, ben og fødder.

Blodlignede tilsmudsninger på tøj, hals og hænder.

Læsion 1 og 2 er frisk, mens læsion 3 er ældre.

Læsionerne er følger efter mindre, ukarakteristiske stumpe traumer.

Der fandtes ingen karakteristiske slagsmåls eller afværgelignende læsioner.

...

Ryg

Der ses ingen læsioner."

- forklarede tiltalte, at han ikke er nem til at få blå mærker.

Foreholdt ekstraktens side 362 – kriminalteknisk erklæring af 3. september 2024, blodstænksanalyse - "Det vurderes at det projekterede blodstænksmøns-ter var afsat på badeværelsesdøren, mens denne var i lukket position ... "

- forklarede tiltalte, at toiletdøren åbner ud ad.

Foreholdt foto ekstraktens side 347 forklarede tiltalte, at blodstænkene er kom-met på døren i forbindelse med episoden. Han har ingen forklaring på, hvordan de er kommet på ydersiden af døren.

Tiltalte forklarede, at han ikke husker, om kniven pegede op ad eller ned ad. Han har ikke haft kniven hævet over hovedet.

Foreholdt ekstraktens side 862 - afhøringsrapport fra den 24. april 2024 -"Sigtede forklarede, at han var 100% sikker på, at han ikke havde stået sådan her som en eller anden ridder med en lanse (sigtede hævede armen)."

- forklarede tiltalte, at han har forklaret sådan.

Forholdt ekstraktens side 862-863 – samme afhøringsrapport - "Adspurgt til hvor sigtede tog sin egen kniv fra, forklarede sigtede, at den lå under sofabordet inde i stuen hvor han lå og sov. Han tog ikke andet med ud, da han gik ud til Forurettede. Han forklarede, at han holdt kniven op foran sig (viste at kniven pegede med spidsen op). Sigtede holdt døren med venstre hånd og med bryst op mod kanten og prøvede nærmest at komme bag ved døren. Han ville heller ikke slippe døren, da han så kunne mærke at de gik galt. Da han blev skubbet tilbage følte sigtede, at han forsøgt at stå og holdt i døren med venstre hånd og med kniven ind foran sig (sigtede viste igen at spidsen af kniven pegede op af). Forurettede banke-de ind i ham på en eller anden måde. Sigtede tænkte at det var hanselv, der var ramt. Sigtede vidste ikke om han havde gjort et eller andet eller ramt et eller an-det, men 100% havde han på ingen måde stået sådan her eller sådan her. (Sigtede viste armen med kniven løftet og armen med kniven pegede ligefrem). Sigtede havde stået med kniven på foran sig."

og side 863 - "Forurettede trådte tilbage på en eller anden måde, og så fik han lukket og låst døren. Så så sigtede på kniven, og så spunsede han bare ind og tog tele-fonen for at ringe 112. Sigtede tænke, at han måtte være ramt i halsen, da han havde stået sådan med kniven. (Sigtede viste at knivspidsen pegede op ad)"

- forklarede tiltalte, at han hele vejen igennem har forklaret, at han har været i tvivl om, om spidsen af kniven var vendt op eller ned. Han har sagt til hver afhø-ring, at han har været i tvivl om, hvordan kniven vendte. Han har ikke læst ob-duktionsrapporten.

Foreholdt ekstraktens side 864 – samme afhøringsrapport - "Sigtede blev bedt om at vise, hvordan hans kniv vendte. Sigtede viste, at han havde armene og kni-ven foran sig med kniven pegende op ad."

- forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han flere gange er blevet bedt om at vise, hvordan kniven vendte.

Foreholdt fotos på ekstraktens side 339-340 og side 48 forklarede tiltalte, at dette billede er taget af ham ved anholdelsen. Tiltalte forklarede, at han ikke har haft armen med kniven hævet over hovedet. Han ved ikke, om han er enig i, at blodstænkene på hans trøje går ned ad. Han er enig i, at de ikke går hen over hans skulder.

Tiltalte var i panik, da han åbnede døren ud til opgangen, så han pustede og pu-stede. Det var på grund af nervøsitet og angst. Det var hele hans system, der var ude af sig selv. Han var ikke forpustet, fordi han havde været nede ved opgangs-døren, inden han ringede 112. Han husker ikke at have været nede ved hoved-døren.

Han kunne ikke umiddelbart se blod på Forurettede, og han vidste ikke, hvor Forurettede var blevet stukket. Han fandt først ud af det, da han tog hånden op under hans trøje.

Anklageren afspillede sekvens fra opkald til alarmcentralen. (Afskrift i ekstrak-tens side 20 - 21), hvor det fremgår, at han oplyste, at Forurettede var blevet stukket. Hertil har tiltalte forklaret, at hans adrenalin og hele hans system kørte på højtryk. Han lyder forpustet gennem hele opkaldet. Han var ikke i tvivl om, at Forurettede var blevet stukket, da han så, hvor meget blod der var på kniven. Han er helt hundre-de procent sikker på, at Forurettede lå i aflåst sideleje, da politiet ankom. Politiet lag-de Forurettede på ryggen, som det første da de kom.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at Forurettede var hans bedste ven. De fej-rede jul og nytår sammen. Han havde ingen ønsker om at skadeForurettede. Engang i deres teenageår var de oppe at toppes, men ellers har der aldrig været noget mellem dem.

Tiltalte havde ikke sovet, da han blev afhørt første gang. Han fik en halv times søvn på et stengulv i en sikringsdragt inden grundlovsforhøret. Han havde det rig-tig dårligt, og det har han stadig.

Han så, at Forurettede havde en kniv, da han kom ud i opgangen. Forurettede hævede kni-ven, idet han satte i løb mod lejligheden. Tiltalte vidste ikke, hvad Forurettede ville, men han tænkte, at Forurettede ville angribe ham.

Det var virkelig besværligt at deltage i en rekonstruktion. Det var svært at komme tilbage til det sted, hvor det skete. Det var svært at se sine ting, der var flyttet rundt. Det var svært med alle de mennesker, der var til stede. Han syntes ikke fi-guranten gjorde, som tiltalte ønskede.

Det er svært for ham at sige præcist, hvor døren var på tidspunktet. Det hele skete på et splitsekund og adrenalinen kørte på højtryk.

Han kan ikke præcist sige, hvordan kniven blev holdt, da sammenstødet skete. Tiltalte havde en trykken for brystet, så han formoder, at skæftet har vendt ind mod tiltalte og at kniven derved ramte Forurettede. Han havde ondt i et område midt på brystet. Det var i det øjeblik, tiltalte slap hoveddøren og Forurettede kommer ind, at Forurettede blev ramt.

Han skyndte sig at ringe 112, da der var blod, og da der var sket noget. Det var vigtigt for ham, at Forurettede ville blive reddet. Næsten vigtigere end hans eget liv. Han kunne ikke umiddelbart se blod på Forurettedes tøj. Han var ikke i tvivl om, at Forurettede var ramt, da han så kniven med blod.

Under alarmopkaldet var han i panik over, at Forurettede ikke kunne få vejret og over, at der ikke var nogen, der kunne hjælpe ham med at hjælpe Forurettede. Han har været sygehjælper i militæret, så han vidste, hvordan han sådan grundlæggen-de skulle gøre.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han boede på Adresse 2 i Frederikshavn på det pågældende tidspunkt. Han boede i stueetagen. Der boede en på 1. sal og en i kælderen. Vidne 2 er hans kæreste. De bor stadig på adres-sen. Der er én hoveddør til opgangen.

Vidnet kendte ikke tiltalte. De hilste på hinanden, når de mødtes i opgangen. Vid-net havde ikke været oppe i tiltaltes lejlighed forud for episoden, men han har været i lejligheden efterfølgende. Der er meget lydt i lejlighederne. Man kan høre samtaler afhængigt af tonelejet, når der bliver gået i lejlighederne og døre, der bli-ver lukket.

Den pågældende aften tog vidnet til By omkring kl. 20.00 og kom hjem om-kring kl. 23.00-23:30. Han mener, at han låste hoveddøren til opgangen, da han kom hjem. Det plejede han at gøre, når han kom hjem, så det vil han mene, at han også gjorde denne aften. Han var ikke ude af opgangsdøren igen, før politiet kom til stedet.

Vidne 2 snakkede om, at der havde været hyggelarm fra tiltaltes lejlighed i løbet af aftenen. 20-25 minutter efter vidnet var kommet hjem, lød der rumsteren derop-pe. Det lød som om, at de smed rundt med hinanden oppe i lejligheden. Det var lyden af folk, der smed rundt med hinanden, og stemmer der sagde, "hold op Navn, jeg er jo din ven". Det var primært én person, der talte.

Hverken vidnet eller Vidne 2 vidste på det tidspunkt, at begge personer hed Navn

Det var på det tidspunkt vidnets indtryk, at det var tiltalte, der var ved at an-gribe en anden. De ikke vidste, at forurettede også hed Navn. Det er svært at sige, hvor længe det foregik - måske 10-15 minutter, men det kan også være mindre.

Det stoppede, og den ene person sagde, at han skulle huske, at han elskede ham, og at de er venner. Efterfølgende begyndte det igen. Det lød som om, de sloges i opgangen tæt på tiltaltes hoveddør. Det var igen lyden af slåskamp og høje råb. Efterfølgende blev døren til tiltaltes lejlighed smækket. Han hørte ikke umiddel-bart, hvad der blev råbt. Døren blev åbnet igen, og der blev råbt.

Efter skænderiet eller slåskampen ved hoveddøren til lejligheden stod der en per-son ude i opgangen. Vidnet mindes, at han så en persons fødder i opgangen gen-nem sin dørspion. Personen stod tæt oppe ved tiltaltes hoveddør. Vidnet kan se op til reposet fra sin dørspion. Han hørte ikke, om døren blev låst, men han hør-te, at den blev lukket. Personen i opgangen bankede aggressivt på tiltaltes dør. Han ved ikke, hvad ellers det skulle være, han hamrede på, hvis ikke det var dø-ren. Han husker ikke, om personen sagde noget. Personen i opgangen var ikke udenfor opgangen på noget tidspunkt.

Vidnet stod ved sin dør hele tiden. Han bad Vidne 2 om at ringe til politiet.

Personen stod ved døren i måske et par minutter.

Døren til tiltaltes lejlighed blev åbnet op igen, og der blev sagt "så kom Navn, så kom". Han ved ikke, om det var personen i opgangen, eller personen i lejlighe-den, der sagde det. Det lød som om, at der igen opstod slåskamp mellem dem. Kort tid efter det startede, endte det i stilhed. Som han hørte det, skete det i op-gangen eller lige indenfor i tiltaltes lejlighed. Der blev mærkeligt stille efter måske 30 sekunder. Han hørte herefter en person i opgangen, der var ved at ringe efter ambulancen. Personen snøftede og græd. Han husker ikke, om han hørte gråd el-ler opkald til ambulance først. Der blev sagt undskyld, og at det ikke var menin-gen. Det blev ikke sagt aggressivt. Det er svært at beskrive, hvordan det blev sagt. Det blev sagt i nedtrykt toneleje. Han hørte ikke nogen bevægelse i opgan-gen eller inde i tiltaltes lejlighed i perioden fra slåskampen på reposet og til lyden af snøft.

Tiltalte løb nu op og ned i opgangen for at sikre sig, at der var åbent for hoved-døren i opgangen. Han havde fart på. Han løb i panisk tempo. Han var helt nede ved hoveddøren og spænede op igen. Han tog i hoveddøren.

Vidnet er sikker på, at han selv låste døren, da han kom hjem, så ud fra det vil han mene, at tiltalte må have været nede at låse døren op, eftersom både politi-og ambulancefolk kom ind i opgangen.

Vidnet husker ikke, om tiltalte talte i telefon, mens han var nede ved hoveddøren til opgangen. Vidnet havde ikke fokus på, om tiltalte talte i telefon, da han var ne-de ved hoveddøren, men det vil han gå ud fra, at han gjorde, da vidnet forinden havde hørt ham tale i telefon.

Der blev sagt undskyld en del gange. Det blev også sagt under meget af forløbet og under den første del af slagsmålet. Undskyld og husk nu vi er venner, blev der sagt. Han husker ikke, om der blev undskyldt for noget specifikt.

Foreholdt rapport fra afhøring den 22. april 2024 - ekstraktens side 631 -"Anmelder følte, at episoden var voldsom og han bad derfor sin kæreste, Vidne 2 om at ringe til politiet. Anmelder gik ud til deres hoveddør for at lytte. Anmelder havde ikke åbnet døren, men kunne høre, at hoveddøren i lejligheden på 1-sal blev åbnet og anmelder hørte en mandsstemme sagde: ”Undskyld jeg sagde det om ?” .

- forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret sådan.

Foreholdt samme rapport - ekstraktens side 63 -

"Anmelder kunne huske, at der blev nævnt et navn, men ikke hvilket. Døren blev lukket og anmelder hørte en af personerne fra lejligheden nu stod på gangen og bankede voldsomt på hoveddøren ind til lejligheden på 1-sal."

- forklarede videt, at det er korrekt, at han har forklaret sådan.

Vidnet kan godt huske, at der blev sagt, ”Undskyld jeg sagde det om ?” . Det er også sådan, han husker det i dag, men han husker ikke, om det faktisk var et navn, der blev nævnt, eller om det var hændelse, der blev nævnt. Det var perso-nen i opgangen, der sagde, ”Undskyld jeg sagde det om” .

Vidnet mindes, at han hørte afdøde ligge og hoste i sit eget blod. Han kunne i hvert fald høre, at der blev hostet, som hvis man har væske i munden.

Vidnet hørte ikke tiltalte løbe rundt i lejligheden efter episoden på reposet. Han hørte ikke døren til tiltaltes lejlighed blev lukket, inden der blev ringet 112. Han hørte ikke noget blive åbnet eller taget fat i. Vidnet forlod ikke sin egen hoved-dør, før politiet ankom.

Vidnet hørte ikke på noget tidspunkt, tiltalte sige, hvad der var sket. Vidnet blev på et tidspunkt afhørt af politiet, hvor han fik lov at høre alarmopkaldet, hvor til-talte sagde, hvad der var sket, men han husker ikke, at han selv hørte tiltalte sige noget om, hvad der var sket.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der er så lydt mellem gulv og loft i lejlighederne, at vidnet kan høre, når der bliver gået fra den ene ende af lejlighe-

den til den anden, og det er derfor, han forklarer, at det lød voldsomt og som om, at der blev kastet rundt med mennesker.

Foreholdt rapport fra afhøring den 21. maj 2024 - ekstraktens side 648 -"Vidne 1 blev foreholdt oplysningerne om, at der skulle være blevet kastet eller tabt en ølflaske oppe i lejligheden og det var det, som havde udløst tumulten. Vidne 1 forklarede, at der havde været en stort "duk" deroppe fra - det kunne sagtens have været en ølflaske."

- forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Han kan ikke specificere det til at være en ølflaske, men det kan godt have været en flaske.

Foreholdt rapport fra afhøring den 22. april 2024 - ekstraktens side 633 -"De to personerne bevægede sig rundt i lejligheden og flere gange lød der et højt brag, som om en var faldet. En mandsstemme sagde: ”Hey vi er gode venner” og anmelder kunne høre at Tiltalte svarede: ”Så giv slip” ."

- forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Det var inden, han fandt ud af, at begge personer hed Navn. Han ved reelt ikke, hvem der sagde, "så giv slip". Som vidnet husker det, mindede det om tiltaltes stemme, der sagde det.

Det lød som om, at tiltalte fjernede sig fra døren og skabte afstand, inden der blev sagt, "så kom, så kom" ude i opgangen.

Det er så lydt i opgangen, at han ville have kunnet høre, hvis døren til tiltaltes lejlighed blev lukket efter episoden på reposet. Men han kan ikke afvise, at han har overhørt, at den blev lukket.

Vidnet mener ikke, at han overfor politiet har brugt ordet "selvforsvar".

Foreholdt rapport fra afhøring den 22. april 2024 - ekstraktens side 627 -"Det var anmelderens opfattelse, at det ikke var et planlagt overfald, og at han sandsynligvis havde stukket ham i selvforsvar."

- forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Det lød som om, det startede som en slåskamp, som endte galt. Det er ikke hans opfattelse, at det var noget, der skete i had.

Foreholdt rapport fra afhøring den 1. maj 2024 - ekstraktens side 638 -"Vidne 1 blev yderligere forholdt, at han skulle have sagt, at han ikke havde ind-trykket af, at det var et planlagt overfald, men at Forurettede havde stukket i selvfor-svar. Dette fastholdt Vidne 1. Han begrundede det med den paniske måde , som Tiltalte havde talt på - ligesom forløbet op til overfaldet, hvor det ikke for ham gav mening, hvis det var et planlagt overfaldet."

- forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Det er også hans opfattelse i dag.

Det var sådan en pludselig slåskamp, så det virkede ikke som om, det var pla-nen, at der skulle ske det, der skete. Vidnets kæreste, Vidne 2, havde også fortalt ham, at der havde været larm deroppe hele aftenen, men at det havde været hyg-gelig larm.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun og Vidne 1 boede og stadig bor på Adresse 2 i Frederikshavn. Vidnet kendte ikke tiltalte, men de hilste på hinanden i opgangen, hvis de mødte hinanden.

Den pågældende aften var hun hjemme. Hun havde været hjemme hele dagen. Om aftenen lå hun på sofaen og så tv. Der havde været en masse aktivitet i tiltal-tes lejlighed. Tiltalte plejede at være helt stille, men der havde været aktivitet hele aftenen, så man kunne høre, at han ikke var alene. Der var meget larm. Det var hyggelarm, og vidnet måtte skrue op for sit tv.

På et tidspunkt var der høje dunk fra lejligheden. Det skete flere gange. Det kun-ne være noget, der ramte gulvet deroppe. Dunkene startede først efter, at Vidne 1 var kommet hjem.

Senere begyndte personerne i tiltaltes lejlighed at slås. Hun hørte, at der blev råbt, "Navn Navn undskyld vi er venner"og "rolig nu". Det var den samme stemme, der råbte det. Hun vidste ikke på det tidspunkt, at begge personer i lej-ligheden hed Navn. I dag er hun i tvivl om, hvem der sagde det.

Slåskampen i tiltaltes lejlighed tog til, og hun og Vidne 1 gik ud i deres gang. Vid-net ringede til politiet. Der begyndte at være heftig slåskamp. Hun kunne høre, at noget ramte ind i vægge og gulv. Det lød meget voldsomt. Hun kunne høre, at det på et tidspunkt endte med, at en person endte i gangen ovenover deres gang. Hun mindes det som om, der var slåskamp hele vejen igennem.

Hun kunne høre, at der stod en person i opgangen. Der er en speciel klang ude i opgangen. Hun husker, at døren til tiltaltes lejlighed blev lukket. Hun husker ikke, om den blev låst.

Hun hørte, at der blev sagt undskyld fra opgangen. Hun ved ikke, om det var til-talte eller afdøde, der sagde det. Der var kun én person i opgangen. Det var per-sonen i opgangen, der nu sagde undskyld. Hun så ikke, det der skete. Hun hørte kun, hvad der foregik. Hun husker ikke, om personen i opgangen var helt nede ved hoveddøren til opgangen.

Kort efter lød der et dunk igen. Det var et eller andet, der blev dunket hårdt på. Hun hørte ikke, om døren til tiltaltes lejlighed var blevet åbnet igen. Tumulten kom igen. Hun husker ikke, at der blev sagt noget under den anden omgang tu-mult.

Det næste, hun husker, er, at der blev sagt noget med "36" og "bryst". Vidnet var på det tidspunkt i sin stue og snakkede med 112, og Vidne 1 overtog på et tids-punkt telefonen. Vidnet var ikke ude ved sin hoveddør til lejligheden.

De plejer at låse hoveddøren til opgangen. Hoveddøren til opgangen må være blevet åbnet, så politi og ambulance kunne komme ind. Den var i hvert fald ikke blevet sparket ind.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at det var noget tungt, der ramte væg-gen eller jorden. Herefter var der slagsmål, og så blev der stille. Det var kort tid. Det varede måske 1-2 minutter.

Det lød som om, at tiltalte havde gråd i stemmen og stemmen rystede, da hun hørte, der blev sagt "36" og "bryst".

Politibetjent Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er politibetjent, og at han den pågældende aften var på arbejde. Han og en kollega blev sendt til Adresse 1 Første melding lød på husspektakler. På vej til stedet ændrede meldingen sig til kniv-stikkeri.

Da de ankom, tog underboen, der var anmelder, kontakt til dem fra sit vindue. Vidnet og kollegaen iklædte sig skudsikker vest og pistol. Underboen fortalte, at der havde været en masse tumult fra førstesalen. Vidnet og kollegaen fik anvist hoveddøren til opgangen af underboen. De gik ind ad hoveddøren. Den var ikke låst. Anmelder var ikke ude af sin lejlighed. Han husker ikke, om anmelder sagde andet til dem.

Da de gik ind i opgangen, råbte de, at det var politiet. De kunne høre tiltalte på første sal og kunne høre, at han var ulykkelig. Tiltalte råbte uopfordret, at han var deroppe, og at han havde stukket sin bedste ven ned. Tiltalte sagde mange ting, og han sagde mange gange, at det var hans bedste ven.

De gik op og fik øje på den livløse person på reposet og tiltalte, der stod forover-bøjet. Den livløse person lå på ryggen med hænderne op ad ud til siderne. Vidnet er helt sikker på, at personen lå på ryggen, da han ankom til stedet.

Tiltalte stod stille og roligt i døren. De havde god dialog med tiltalte. Han var be-ruset. Han var mere ulykkelig, end han var sur. Tiltalte var samarbejdsvillig. Den livløse person havde en kniv i højre hånd. Bladet på kniven vendte opad. Vidnet fjernede kniven i tilfældet af, at han skulle vågne op. Vidnets kollega tog sig af til-talte.

Vidnet syntes, det var underligt, at personen lå på ryggen med en kniv i hånden.

Det var det, han tænkte i øjeblikket. Tiltalte var meget ulykkelig og oplyste ad-spurgt, at det ikke var ham, der havde placeret kniven i hånden på den livløse person.

Vidnet var ikke en del af førstehjælpen.

Tiltalte sagde, at det ikke var bevidst, at han havde stukket afdøde, og at det var et uheld.

Tiltalte fortalte på stedet, at de to havde drukket øl, og at afdøde var blevet ube-hagelig og træls. De blev uvenner, og der opstod tumult. Det var lykkedes tiltalte at få afdøde ud af lejligheden. De havde stået i opgangen med hver sin kniv i hån-den. Da afdøde løb frem mod tiltalte, der stod ved døren, blev han stukket af den kniv, som tiltalte havde stået med.

Vidnet anholdte tiltalte og satte ham ned i køkkenalrummet. Vidnet var ikke med til at transportere tiltalte ind til politigården.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han har været betjent i 6½ år. Det var anden gang, han havde med en drabssag at gøre.

Der var ikke tid til at tage billeder af afdøde i situationen. Afdøde var livløs. Han var helt tom i blikket. Der var ikke tid til at tage kamera frem på grund af før-stehjælp og anholdelse. Han tog ikke handsker på, da han fjernede kniven fra af-dødes hånd. Det var der ikke tid til.

Tiltalte var meget ulykkelig og spurgte ind til, hvordan afdøde havde det.

Vidnet og kollegaen bar ikke dashkamera.

Statsobducent Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun har væ-ret med til at foretage obduktion af afdøde.

Anklageren dokumenterede obduktionserklæring, ekstraktens side 489-491, side 496 og 498 samt fotos side 500 og 501.

Vidnet forklarede, at læsion 2 er knivstikket i brystet, og at det er dét stik, foru-rettede døde af.

Det var gennemstikning af hjertet, der gjorde, at det blødte fra hjertet ud i lunge-hulerne og ud i selve hjertesækken. Med blod i hjertesækken, kan hjertet ikke pumpe.

I forhold til stikretningen forklarede vidnet, at kniven er gået ind forfra, lidt nedad

og lidt mod venstre.

Foreholdt foto side 501 forklarede vidnet, at vinklerne på ridset ikke er målfaste. Kniven er gået lidt mere bagud, end det er vist på tegningen. Tegningen siger no-get om knivens retningen ved indstikningen.

Kniven er gået gennem ribbensbrusken og 22 cm ind, og det siger noget om, at der er stukket med stor kraft. Betegnelsen stor kraft bruges i erklæringer, som den højeste grad af kraft. Ellers bruges let eller moderat kraft.

Man kan ikke løbe ind i en kniv holdt i hånden af en gerningsmand og derved på-drage sig et stik med den kraft. Det ville kræve, at kniven bliver holdt meget fast i retning svarende til indstikningen. Gerningsmanden ville ikke kunne holde kniven tilstrækkeligt fast, når forurettede løber mod den.

Det virker meget tænkt og teoretisk, at den fundne læsion skulle være fremkaldt ved, at forurettede løb ind i kniven, mens den blev holdt af tiltalte. Armen og håndleddet vil typisk give efter. Der skal være mange faktorer til stede, hvis det skulle kunne lade sig gøre. Læsionen tyder på, at der er sket et aktivt stik med kniven.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktens side 548- 550 "Supplerende spørgsmål".

Vidnet forklarede hertil, at tiltaltes forklaring om, hvordan han holdt kniven mod sit bryst, ikke stemmer med den konstaterede stikretning i brystet på forurettede. Det stemmer ikke med stikretningen, at kniven blev holdt opad, og den kan ikke være holdt parallelt med kroppen i forhold til den fundne stikretning. Efter stikret-ningen skulle kniven nærmest være holdt lige frem.

Det er mest sandsynligt, at kniven aktivt er blevet stukket ind i forurettede. Det er tænkt og teoretisk, at forurettede skulle være løbet ind i kniven og derved have påført sig læsionen. Det, der holdt kniven, skal i givet fald ikke have flyttet sig, og det ville en hånd normalt gøre.

Hun kan ikke udelukke noget, men hun mener, det er meget tænkt og teoretisk.

Politiassistent Vidne 5 har som vidne forklaret, at han har udfær-diget blodstænkanalyse til sagen. Han er ansat i Kriminalteknisk Center, der laver gerningsstedsundersøgelser i hele landet og blodstænkanalyser på gerningssteder. Han startede i blodstænkgruppen sidste år, og det er hans første blodstænkanaly-se.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktens side 359 og 361 - kriminalteknisk er-

klæring og fotos side 339, 440 og 441.

Vidnet forklarede hertil, at der på lejlighedens yderdør ses et afkastmønster, som viser, at blodet har forladt et objekt i bevægelse. Hvis man har blod på en gen-stand, som man svinger, vil blodet forlade genstanden og afsætte et sådant møns-ter. Sådan som blodstænkene er afsat på døren, må det antages, at genstanden har haft en vinkel- på 90 grader, da blodet ved mønstrets start har forladt gen-standen og afsat runde dråber. Man kan så se, at blodstænkene bliver mere ovale med den mere skrå vinkel, jo længere hen det kommer på døren.

Foreholdt foto ekstraktens side 340 forklarede vidnet, at blodstænkene til højre på døren er cirkelformede, og at de skråt opadgående mod venstre hjørne bliver mere aflange i formen svarende til svingets retning med objektet.

Objektet kan være en kniv, men det kan også være fra en hånd eller andet. Sik-kert er det, at objektet har været i bevægelse. Det er sandsynligvis blod fra et objekt i bevægelse og ikke direkte fra en blødende person.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktens side 360, 361 og 362 samt fotos side 342, 347, 348 og 349.

Vidnet forklarede hertil, at blodstænkene på badeværelsesdøren lignede store projekterede bloddråber, der var kommet pumpende. Det ligner blod fra en kraf-tig blødning, og det er ikke blod fra et objekt i bevægelse, da dette ville have vist et andet afkastmønster.

Det er rigtigt, at han har anført, at badeværelsesdøren må antages at have været i lukket position, da blodet blev påført. Hvis døren havde stået i en anden position, havde blodstænkene set anderledes ud, og der ville ikke på den måde være afsat blod ved siden af døren. De ville ikke være afsat på den måde, hvis døren havde stået åben.

Det er hans vurdering samlede vurdering, at handlingen er foregået lige inden for i entreen og inden for de første 100 cm i entreen.

Foreholdt ekstraktens side 361 forklarede vidnet, at hoveddøren ikke var lukket, men at det ikke præcist kan siges, hvordan den stod.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at tiltalte er hendes bedste kammerat. De har kendt hinanden de sidste 10 år. De sidste 4 år har de været særligt gode kammerater. De har støttet hinanden gennem alt. Hun vil be-tegne dem som meget tætte og nære venner. Hun havde en mere fjern relation til forurettede. Ham kendte hun gennem tiltalte og andre fælles venner. Vidnet og forurettede havde en fin relation. Forurettede har også været på besøg hjemme

hos hende.

Der var oftest alkohol involveret, når tiltalte og forurettede var sammen. Der kun-ne godt drikkes større mængder alkohol, når de var sammen. Forurettede var bedre end de fleste til at drikke alkohol. Det var alkohol, der bandt tiltalte og for-urettede sammen. Det var deres fristed. Hun er ikke selv god til alkohol. Det kunne godt gå skævt mellem tiltalte og forurettede, når de drak alkohol. De vid-ste begge godt, hvilke knapper de skulle trykke på hos hinanden, og det kunne gå galt, når de talte om børn. Det emne var de ikke enige om.

Forurettede var en rigtig familiefar. Tiltalte har også en datter, som han af sine eg-ne personlige årsager ikke ser. Forurettede kunne godt finde på at køre lidt på til-talte i forhold til det. Det er det eneste, hun ved af, der kunne få en reaktion frem hos tiltalte. Det var et ømt punkt hos tiltalte.

Tiltalte er et meget tålmodigt menneske. Når forurettede nævnte tiltaltes datter, sagde tiltalte, at de ikke behøvede at skabe dårlig stemning, og at han ikke ville tale om det. Hun husker, at hun engang har måttet sige til forurettede, at han skul-le stoppe med at tale om tiltalte og datteren. Hun har to gange oplevet tiltalte og forurettede skændes om dette emne, og der var begge gange involveret alkohol. De kunne mosle med hinanden, men de var ikke voldelige, men forurettede kunne godt blive opfarende.

Hun har aldrig hørt om knive. Hun har aldrig hørt om, at forurettede har truet no-gen med knive, men hun ved, at han mundtligt er trådt i karakter over for nogen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte er det næreste, tryggeste og rareste menneske. Han er omsorgsfuld og viser meget kærlighed overfor dem, han har omkring sig. Han kunne aldrig finde på at skade sine nærmeste.

Tiltalte og forurettede var meget tætte. De var Gøg og Gokke. Hun har altid kun hørt rosende ord om dem. Det vigtigste for tiltalte var, at forurettede kom godt gennem sit kræftforløb. Det var vigtigt for tiltalte at besøge forurettede jævnligt. Tiltalte kunne høre i forurettedes stemme, når han ikke havde det godt. Vidnet har aldrig hørt tiltalte tale grimt om forurettede.

Tiltalte blev ikke aggressiv, når forurettede nævnte tiltaltes datter. Hun har ikke oplevet ham udadreagerende. Tiltalte trak sig, hvis der opstod tumult. Han ønsk-ede ikke ballade.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun kender tiltalte og foru-rettede. Hun kender tiltalte gennem forurettede. Forurettede var hendes bedste ven. Vidnet og forurettede har altid vidst, hvem hinanden var, men for 4 år siden blev de rigtig gode venner.

Den pågældende aften ringede tiltalte og forurettede til hende et par gange. Hun tog den ikke første gang, de ringede, da hun skulle op og på arbejde. De ringede omkring kl. 22.00. De var i festhumør. Tiltalte var som en sulten hundehvalp. Han forsøgte altid at lægge op til hende, når han havde muligheden. Forurettede ville bare gerne have vin. Hun kunne høre, at de begge to var fulde. De var ikke sær-ligt sjove at være i selskab med, når de var fulde. De skændtes altid, når de var fulde. Det kom altid frem, når de havde fået noget at drikke, hvad der irriterede dem ved hinanden.

Foreholdt ekstraktens side 755 – rapport fra afhøring den 6. juni 2024 - "Hun var blevet nervøs over om de var blevet uvenner over noget vedr. hende, da at det var sket få timer efter at hun havde talt ned dem begge. Eller havde hun tænkt om det havde noget at gøre med Tiltaltes datter."

- forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan.

Hun tænkte, at de måske var kommet til at tale om den datter, som tiltalte savner eller om tiltaltes ex-kæreste.

Foreholdt samme afhøringsrapport - ekstraktens side 756 - "De kunne godt pro-vokere hinanden når de var fulde. Tiltalte havde en datter som han ik-ke havde kontakt med, og når Forurettede blev fuld kunne han godt finde på at stikke til Tiltalte med det og det hidsede Tiltalte meget op. Det havde hun oplevet tidligere og kunne huske at de tidligere – måske i somme-ren 2022 – var blevet meget uvenner over dette."

- forklarede vidnet, at hun ved, at det hidsede tiltalte op, fordi han ikke så sin datter. Tiltalte bad forurettede om at lukke røven.

Hun ved, hvordan hele sjakket var, når de var sammen. I stedet for at slås, kunne den ene finde på at sætte sig på den anden.

Forurettede har været syg med en svulst i hjernen. Inden kræftforløbet var han verdens bedste og sødeste menneske, men han ændrede efterfølgende personlig-hed. Han kunne finde på at råbe højt, men han blev ikke voldelig. Han kunne ha-ve svært ved bare at gå fra en konflikt, men det var fordi, han ville løse konflik-ten, hvis en sådan opstod.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke husker, om forurettede havde 2 telefonnumre. Hun ringede til forurettede næste dag om morgenen. Det kan også godt have været tiltaltes nummer, hun ringede til. Det husker hun ikke i dag. Hun ringede til det nummer, der havde ringet til hende om aftenen.

Forurettede ændrede personlighed efter sin kræftsygdom. Han blev meget ensom og havde tendens til at drikke flere øl end tidligere. Han spiste ikke det samme,

som han plejede, da han havde svært ved at synke. Vidnet og forurettede mødtes ikke på samme måde, som de plejede. Han blev mere bestemt og svarede altid igen.

Forurettede var ikke en type, der kom op at slås. Han var nærmere typen, der ville stoppe ting. Han ville gerne "bokse" med kammeraterne, når de var fulde. Det ville de allesammen.

Foreholdt ekstraktens side 756 – samme afhøringsrapport - "Hun havde tænkt meget på hvordan det kunne ske. Forurettede havde forandret sig meget efter sit kræftforløb. Forurettede havde en kræftsvulst siddende på lillehjernen og vidnet mente at det kunne gå ind og påvirke hans personlighed."

- forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan.

Foreholdt ekstraktens side 756 – samme afhøringsrapport - "Forurettede var god til at slås og der var flere eksempler på at han havde været oppe at bok-se med sine venner – her i blandt Person 1 og Person 2."

- forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan, men det er misforstået. Hun henty-dede til det med, at de satte sig på hinanden.

Foreholdt ekstraktens side 756 – samme afhøringsrapport - "Hun tænkte at det med Person 1 havde været fordi Person 1 havde stået i vejen for at Forurettede kunne forlade stedet. Hun havde ikke set det, men kun hørt om det."

- forklarede vidnet, at hun ikke var til stede, da det skete. Hun har bare hørt om det.

Hun har hørt mange ting om tiltalte fra gamle dage, og hun mener, at han er ret grænsesøgende.

Vidne 8 har som vidne forklaret, at han arbejdede sammen med forurettede. De arbejdede sammen i et års tid. De arbejdede på Arbejdsplads i By. Forurettede var en meget stille og rolig fyr med god humor. Vidnet talte særligt med forurettede i pauserne.

Det er rigtigt, at forurettede på et tidspunkt fortalte, at han havde været sammen med en dame. En dag i en pause var forurettede meget "Fedtmule"-agtig og fnise-de. De spurgte, hvad der var galt. Han sagde, "jeg har fået fisse i går", og det gri-nede de af.

Efterfølgende talte forurettede i telefon. Vidnet ved ikke, om det var forurettede, der ringede op, eller om han blev ringet op. Telefonopkaldet var en diskussion el-ler skænderi. Vidnet kunne høre, at det handlede om, at kvinden, som forurette-de havde været sammen med, var en ekskæreste til en af forurettedess kammera-ter i telefonen, og at personen i telefonen syntes, det var en dårlig ide, at foruret-tede var sammen med kvinden.

Foreholdt ekstraktens side 733

"Forurettede havde i telefonen fortalt, at han havde været sammen med en pige, som var hans bedste kammerats eks."

- forklarede vidnet, at han ikke husker, om det var den bedste kammerats eks, men det var en kammerats eks.

Vidnet hørte, at personen i telefonen sagde, at kammeraten ville blive fuldstændig sindssyg, hvis han opdagede det.

Denne episode skete måske 14 dage før, forurettede døde.

Der gik efterfølgende rygter på værftet om, at det var tiltaltes ekskæreste, foru-rettede havde været sammen med.

Sagens øvrige oplysninger

Af obduktionserklæring af 26. april 2024 fremgår bl.a. følgende:

"...

Obduceret den: 23.04.2024 på Institut for Retsmedicin, Aarhus

Resumé og konklusion

Ved obduktionen af den 36-årige mand, der blev fundet død på en kammerats bopæl, fandtes:

Skarprandet læsion i højre side af brystet (2) gående gennem højre 3. ribbens-brusk og ind i hjertesækken med gennemgående læsion af hjertets venstre for-kammer, ud af hjertesækken og med læsion af spiserøret og venstre lunges underlap, hvor læsionen slutter i en lomme. Den samlede stikkanal, målt ved obduktionen i liggende stilling, vurderes til at være ca. 22 cm. Der var 125 ml blod i hjertesækken, 850 ml i højre lungehule og 1400 ml i venstre lungehule. Blege bindehinder i øjnene og bleg hud i ansigtet. Nedsuget maveindhold til de dybe luftveje. Endvidere var der kraftig alkohollugt ved organerne.

På CT-scanning fandtes desuden lille sammenklapning af højre lunge (pneumothorax).

Af tegn på forudbestående lidelser fandtes venstresidigt glasøje og højresidig kunstig testikel.

Af øvrige læsioner fandtes hudafskrabning ved øjet (1), højre skulder (6), venstre hånd (9, 10), venstre underben (12), skarprandede læsioner under

begge armhuler (3, 4), blodunderløbne mærker på bugen (5), højre overarm (7), og højre lår (11) og nålestikmærke i højre albue (8),

Der er yderligere brud af 2. og 4.-6. højre ribben fortil med blødning samt brud af 2. venstre ribben fortil og 3. venstre ribben til siden med blødning.

Det er oplyst, at nu afdøde sad hjemme ved sin kammerat og at der opstod tumult og nu afdøde var blevet stukket med en kniv. Han afgik ved døden på adressen.

Dødsårsagen antages at være forblødning som følge af stiklæsion i brystkassen med læsion af hjerte og venstre lunge og blod i lungehuler og hjertesæk.

Læsion 1-4, 6, 8, 10-12 er friske mens de resterende læsioner (5, 7, 9) er ældre. Den påviste skarprandede læsion på brystkassen (2) er følger efter skarpt traume og har karakter af stik, påført med en skarp genstand og kan meget vel være efter stik med kniv som oplyst. I det der er påvist underliggende læsion af ribbensbrusk antages læsionen at have været påført med stor kraft.

De påviste hudafskrabninger og blodunderløbne mærker (1, 5-7, 9- 12) er følger efter mindre, ukarakteristiske, stumpe traumer.

De påviste skarprandede læsioner i hver side af brystet (3, 4), nålestikmærke i højre albue (8) og ribbensbrudene af 2. og 4.-6. højre ribben fortil samt venstre 2. og 3. ribben vurderes at være følger efter genoplivningsforsøg.

Der påvistes ingen karakteristiske slagsmåls- eller afværgelignende læsioner.

..."

Af besvarelse af supplerende spørgsmål af 19. august 2024 fremgår bl.a. følgen-de:

"...

Institut for Retsmedicin i Aarhus er i en mail den 14.08.2024 fra Nordjyllands Politi, Aalborg ved Anklager anmodet om at besvare følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1:

A. Stemmer sigtede Navns forklaring til politiet omkring, hvordan han holdt kniven, overens med de lægelige oplysninger om det påførte knivstik?

a. Stemmer forklaringen med oplysningerne om stikretningen?

b. Er forklaringen forenelig med den formodede anvendte kraft ved stikket?

B. Stemmer sigtede Navns forklaring under rekonstruktionen omkring, hvordan han holdt kniven, overens med de lægelige oplysninger om det påførte knivstik?

a. Stemmer forklaringen med oplysningerne om stikretningen?

b. Er forklaringen forenelig med den formodede anvendte kraft ved stikket?

C. Stemmer sigtede Navns forklaring til politiet og under rekonstruktionen omkring, at nu afdøde selv løb ind i kniven, overens med de læ-gelige oplysninger om det påførte knivstik?

a. Stemmer forklaringen med oplysningerne om stikretningen?

b. Er forklaringen forenelig med den formodede anvendte kraft ved stikket?

Spørgsmål 2:

A. Giver sagen anledning til øvrige bemærkninger?

Til grund for besvarelsen lægges obduktionserklæringen af 26.04.2024, video-materiale fra rekonstruktion den 28.05.2024 og uddrag af afhøringsrapport af den 24.04.2024 samt personundersøgelseserklæringen af 24.04.2024.

Af afhøringsrapporten af sigtede fremgår det, at han holdt døren med venstre hånd og med brystet op mod kanten og med kniven foran sig med spidsen pege-de op. Sigtede forsøgte ikke at slippe døren. Sigtede blev skubbet tilbage og nu afdøde bankede ind i ham på en eller anden måde. Sigtede afviser af have stået med armen med kniven løftet og armen pegede fremad.

På videomaterialet fra rekonstruktionen forklarer sigtede, at nu afdøde stod ude på trappen og løb på reposen gennem hoveddøren hen imod sigtede med stor kraft. Sigtede stod lidt bag døren og med ryggen mod badeværelsesdøren, som stod åben, således at sigtedes ryg/venstre skulder ramte mod kanten af døren. Sigtede holdt en kniv i sin højre hånd og forklarer mest, at han holdt den med bladet bagud/væk mod nu afdøde. Han viser flere gange, hvordan han holder kni-ven med højre arm bøjet op mod brystet, således at kniven er parallel med krop-pen, og med bladet vendende nedad. Han fortæller dog, at han ikke kan huske med sikkerhed, hvordan han holdt kniven, da nu afdøde løb ind ad døren.

Besvarelse

Ad 1, A,a.

Nej

Ad 1, A, b.

Bortfalder jfr. svar på sp. 1, A, a

Ad 1, B, a og b.

Hvis det lægges til grund for besvarelsen, at sigtede holdt kniven med bladet pa-rallelt til kroppen, stemmer stikretningen og den anvendte kraft ikke overens med de lægelige oplysninger.

Ad 1, C, a og b.

Hvis det lægges tiil grund for besvarelsen, at sigtede holdt kniven med bladet pa-rallelt til kroppen, stemmer stikretningen og den anvendte kraft ikke overens med, at nu afdøde selv løb i ind i kniven.

..."

Sagen gav ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Tiltalte blev undersøgt på regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin på Aalborg Politi-gård den 22. april 2024 kl. 06.00. Af personundersøgelse af 24. april 2024 frem-går bl.a. følgende:

"...

Ved undersøgelsen af den 33-årige mand, der er sigtet for drab begået med kniv cirka 5½ time forud for undersøgelsen, fandtes:

Hudafskrabninger på brystet (1), på venstre underarm (2), hudafskrabning på venstre hånd (3) samt eksemforandringer på begge hænder, ben og fødder.

Blodlignede tilsmudsninger på tøj, hals og hænder.

Læsion 1 og 2 er frisk, mens læsion 3 er ældre.

Læsionerne er følger efter mindre, ukarakteristiske stumpe traumer.

Der fandtes ingen karakteristiske slagsmåls eller afværgelignende læsioner.

...

Objektiv Undersøgelse

...

Ryg

Der ses ingen læsioner.

... "

I kriminalteknisk erklæring, gerningsstedsundersøgelse af 3. september 2024, hvis formål har været at fortage en blodstænksanalyse, er der anført bl.a.:

"...

6.1 Sammenfatning

...

På hoveddørens yderside sås et skråt opadgående afkastsmønster fra ca. midten af døren til venstre mod dørens forkant.

...

På badeværelsesdøren og hen mod det østlige hjørne af entréen sås en samlig af nedadgående store og mellemstore blodstænk, hvoraf flere sås med flydemøns-ter. Blodstænkene havde karakter af at være et projekteret blodstænksmønster.

...

6.2 Vurdering

...

På hoveddørens yderside sås et afkastmønster, hvor blodet havde forladt et ob-jekt i bevægelse.

Udgangspunktet for afkastet vurderes at være i en højde af ca. 155 cm over ni-veau, lidt til venstre for midten af døren og vinkelret ind på døren, idet blodstæn-kene her sås cirkulære og havde ramt vinkelret ind på dørfladen.

Det vurderes at afkastmønsteret blev afsat i én bevægelse, der fulgte en skråt op-adgående kurve til venstre mod dørens forkant.

Det vurderes at hoveddøren ikke var lukket, da afkastet blev afsat på ydersiden af døren, idet afkastet forløb frem til dørens forkant, men ikke sås videreført på hoveddørens udvendige gerigt eller væggen i opgangen.

Det kan ikke vurderes, i hvilken åbenstånede position hoveddøren stod, da af-kastmønsteret blev afsat.

Blodstænkene på badeværelsesdøren vurderes at være et projekteret blods-tænksmønster frembragt under tryk, typisk fra en brist i blodkredsløbet. Blods-tænkene var store og og indeholdt så stor en koncentration af blod, at der blev dannet flydemønstre ved flere af blodstænkene.

Sammenholdt med det projekterede blodstænksmønster på badeværelsesdøren vurderes det, at blodstænkene på gulvet foran døren og den venstre gerigt ligele-

des var en del af det projekterede blodstænksmønster, her blot som blodstænk, der ikke have nok energi til at lande på døren, men i stedet faldt ned på gulvet foran, i en tilnærmelsesvis vertikal retning på grund af tyngdekraften, som en "regn" af nedfaldende blodstænk.

Det kan dog ikke udelukkes, at blodstænkene på gulvet alternativt var dryps-tænk, der skyldes faldende dråber, dannet på grund af tyngdekraften, afsat fra en blødende kilde, der opholdt sig på stedet i et ikke nærmere defineret tidsrum.

Det vurderes at det projekterede blodstænksmønster var afsat på badeværelses-døren, mens denne var i lukket position på grund af blodstænkenes retning...

..."

Der er under hovedforhandlingen blevet forevist en plantegning over og fotos fra lejligheden Adresse 1, og tiltaltes opkald til alarmcentralen den 22. april 2024 er blevet afspillet.

Der er den 28. maj 2024 foretaget en rekonstruktion af hændelsen den 22. april 2024. Optagelsen af rekonstruktionen er blevet forevist under hovedforhandlin-gen.

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 12. juli 2024, at Tiltalte på tidspunktet for den påsigtede hændelse var i en belastet situ-ation, men ikke i en tilstand, som kan sidestilles med sindssyge. Han tilhører tilhø-rer derfor ikke personkredsen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Det kan ikke afvises, at han tilhører personkredsen omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det nu påsigtede, kan der dog ikke anbefales en mere formålstjen-lig foranstaltning end straf.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 22. april 2024.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"...

Kendelse:

Samtlige dommere og nævninger skal udtale:

Forurettede afgik ved døden den 22. april 2024 omkring kl. 00.20 som følge af et knivstik i brystet.

Tiltalte har forklaret, at han mødtes med Forurettede den 21. april 2024 først på aftenen omkring kl. 18-18.30, hvor de sammen købte en kasse øl og ef-terfølgende gik hjem til tiltalte, hvor de i løbet af aftenen drak de fleste af øllene, mens de talte sammen og spillede spil. De knuste og sniffede også noget Ritalin. Det var en helt almindelig aften indtil den sidste time, hvor Forurettede blev fjern i blik-ket, og tingene gik skævt mellem dem. Forurettede smed uden grund en øl på gulvet, så der kom øl ud over det hele. Tiltalte syntes, at Forurettede var gået over stregen og bad ham gå. Da Forurettede var ved at tage sine sko på, kom han tættere på tiltalte, som han pludselig slog ud efter og sprang på. De endte i slagsmål i stuen og ent-reen. Tiltalte sagde, at Forurettede skulle stoppe, og at han elskede ham. Slagsmålet stoppede, da de begge mistede pusten. Derefter gik tiltalte ind i stuen og ud i køkkenet, hvor han kunne høre Forurettede tage noget fra spisebordet. Forurettede gik uden at smække døren til lejligheden. Tiltalte kiggede ind stuen og kunne se, at kniven på spisebordet var væk. Han tog kniven under sofabordet og gik ud til fordøren. Han fornemmede, at Forurettede stadig var i opgangen. Der var ingen, der sagde noget, og han kaldte ikke på Forurettede. Han ventede kort tid ved døren og kiggede ud af dørspionen uden at se nogen. Han åbnede døren og så Forurettede på trappen. Han tror, at han sagde, at Forurettede skulle lægge kniven og gå hjem. Forurettede reagerede ikke med det samme, men pludselig løb han frem mod døren med kni-ven over hovedet. Forurettede fik presset døren op, hvorved tiltalte kom i klemme mellem fordøren og badeværelsesdøren. Han havde kniven i højre hånd placeret i brysthøjde, da Forurettede løb frem mod ham. Forurettede trak sig tilbage og gik ud i op-gangen, og tiltalte fik lukket og låst døren. Fra Forurettede løb frem mod tiltalte, blev der ikke sagt noget mellem dem. Tiltalte kiggede på kniven og så, at der var blod. Han konstaterede, at blodet ikke kom fra ham, men måtte komme fra Forurettede. Han løb tilbage i køkkenet og hentede viskestykker og sin telefon, hvorefter han ringede 112.

Tiltalte har afgivet forklaring til politiet umiddelbart efter hændelsesforløbet, til grundlovsforhøret og til genafhøringen den 24. april 2024. Han har under samtlige forklaringer fortalt, at han blev væltet ind i knagerækken i gangen, idet Forurettede løb frem mod ham. Først i forbindelse med rekonstruktionen den 28. maj 2024 har tiltalte forklaret, at han ikke blev skubbet tilbage i knagerækken, men derimod blev klemt mellem fordøren og badeværelsesdøren, der stod delvist åben. Han har endvidere i forbindelse med afhøringerne og rekonstruktionen samt under ho-vedforhandlingen ændret sin forklaring om, hvordan han har holdt kniven.

Vidne 1 har forklaret, at han hørte larm oppe fra tiltaltes lejlighed omkring midnat. Han gik ud til deres hoveddør uden at åbne den. Han stod der under hele forløbet. Der er meget lydt i ejendommen, og det lød som om, at personerne ovenpå smed rundt med hinanden. Han hørte én sige "hold op

Navn", og "jeg er jo din ven Navn". Det var primært den ene person, som sag-de noget i forløbet. Det varede måske 10-15 minutter. Tumulten stoppede plud-seligt, hvorefter den begyndte igen ude ved hoveddøren med høje råb og slås-kamp. Han hørte, at døren til tiltaltes lejlighed blev lukket. Han kiggede ud af dørspionen og kunne se en person, der stod næsten oppe på reposet ved tiltaltes lejlighed, og som efterfølgende bankede aggressivt på tiltaltes fordør. Døren til til-taltes lejlighed blev åbnet, og en af personerne sagde "så kom Navn, så kom". Personen i opgangen sagde, "Undskyld jeg sagde det om...". Herefter opstod der igen tumult mellem personerne, og så blev der stille. Han hørte efterfølgende tiltal-te ringe 112 og så, at han løb ned til hoveddøren. Der var ikke støj fra tiltaltes lejlighed efterfølgende, og det var hans indtryk, at tiltalte sad ved afdøde, indtil politiet kom.

Vidne 2 har forklaret, at hun hørte, der var slåskamp i lejlig-heden ovenpå, hvorefter hun ringede til politiet. Hoveddøren til tiltaltes lejlighed blev på et tidspunkt lukket, og hun hørte personen på gangen sige "undskyld".

Vidnet politibetjent Vidne 3 har forklaret, at han ved ankomsten til Adresse 1 gik op til lejligheden på første sal, hvor han mødte tiltalte, der stod i dø-ren til lejligheden let foroverbøjet mod afdøde, der lå på ryggen med hænderne opad ud til siden på reposet. Han undrede sig over, at afdøde lå med en kniv i hånden og spurgte, om tiltalte havde placeret kniven, hvilket tiltalte afviste.

Vidnet statsobducent Vidne 4 har forklaret, at afdødes skade må være påført ved et stik, hvor kniven har været rettet lige frem mod brystkas-sen. Kniven er gået gennem ribbensbrusken og 22 cm ind, og det siger noget om, at der er stukket med stor kraft. Betegnelsen stor kraft bruges om den højeste grad af kraft. Hun har videre forklaret, at man ikke kan løbe ind i en kniv, der holdes i hånden, og derved pådrage sig et stik med den kraft, idet kniven ikke vil-le kunne holdes tilstrækkeligt fast. Læsionen tyder på, at kniven aktivt er ført mod afdøde. Hun finder det meget teoretisk og usandsynligt, at afdøde er blevet påført skaden ved at løbe ind i kniven.

Vidnet politiassistent Vidne 5 har i overensstemmelse med den udarbejdede blodstænksanalyse forklaret, at der på hoveddøren ind til tiltaltes lejlighed er afsat et afkastmønster, som svarer til, at blodet er afsat fra et objekt i bevægelse i en skråt opadgående bue mod venstre mod dørens forkant. Blods-tænkene på badeværelsesdøren er projekterede, hvilket svarer til, at de er blevet pumpet ud, hvorved der typisk vil opstå et flydemønster. Badeværelsesdøren har efter blodstænkenes placering været lukket, da blodet blev afsat.

Der er den 24. april 2024 foretaget en personundersøgelse af tiltalte. Der blev ik-ke fundet karakteristiske slagsmål- eller afværgelignende læsioner, og på ryggen ses der ingen skader.

Af foto fra entreen ses, at der ved knagerækken bagest i entreen stod en plade med støv med udtværinger.

På baggrund af vidnerne Vidne 1 og Vidne 2's forklaringer om lydene fra opgan-gen lægger retten til grund, at Forurettede forlod tiltaltes lejlighed efter, der havde væ-ret tumult, og at døren ind til tiltaltes lejlighed blev lukket. Tiltalte har under grundlovsforhøret forklaret, at døren til lejligheden var lukket, efter Forurettede forlod lejligheden.

Retten lægger videre til grund, at Forurettede forblev i opgangen i umiddelbar nærhed af tiltaltes fordør, og bankede på den, mens han råbte ”undskyld, jeg sagde det om…” , og at tiltalte åbnede døren, hvorefter en person sagde, ”så kom Navn, så kom” . Herefter lød der tumult fra reposet eller tiltaltes entre, og umiddelbart herefter blev Forurettede stukket med den kniv, som tiltalte forinden havde taget med sig ud i entreen.

Tiltalte har siden anholdelsen afgivet forskellige forklaringer om hændelsesforlø-bet, herunder om hvordan han stod i entreen, da Forurettede blev stukket, og om hvordan han holdt kniven.

Blodstænksanalysen og fotoet af pladen fra entreen støtter tiltaltes første forkla-ringer om, at døren ind til badeværelset var lukket, og at han blev skubbet tilbage i knagerækken, da Forurettede løb frem mod ham. Når der henses hertil og til, at tiltal-te ikke har fået skader på ryggen i forbindelse med hændelsen, finder retten, at tiltaltes senere forklaring om, at han i det øjeblik, Forurettede blev stukket, kom i klemme op ad en halvåben badeværelsesdør, bærer præg af, at tiltalte har villet angive en grund til, at stikket mod Forurettede er påført med så stor kraft. Tiltaltes for-klaring om sin placering i entreen, da Forurettede blev stukket, tilsidesættes derfor.

Efter statsobducentens forklaring lægger retten til grund, at knivstikkets retning har været lige frem for mod Forurettedes brystkasse, og at det er påført med så stor kraft, at kniven er aktivt ført mod Forurettede. Retten tilsidesætter på den baggrund tiltaltes forklaring om, at læsionen er påført ved, at Forurettede løb ind i kniven.

Retten finder det herefter bevist, at tiltalte stak afdøde med kniven, og at Forurettede døde som følge af knivstikket.

3 dommere og 1 nævninge udtaler herefter:

Efter en samlet vurdering af knivstikkets placering, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt finder vi det bevist, at tiltalte må have anset det for overvejende sandsynligt, at knivstikket ville forvolde Forurettedes død.

5 nævninger udtaler:

Vi finder, at tiltalte ved at medbringe en kniv i entreen og ved med stor kraft at stikke dybt den ind i brystkassen på Forurettede må have indset muligheden for, at stikket kunne være dræbende, og at han havde accepteret denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk skete.

Samtlige nævninger og dommere udtaler herefter:

Tiltalte har derfor haft det fornøde forsæt til at begå drab.

Tiltalte har forklaret, at Forurettede stod uden for døren til tiltaltes lejlighed med en kniv, og at det var årsagen til, at tiltalte selv tog en kniv med ud i entreen, inden han åbnede døren ud til opgangen. Henset hertil og til, at tumulten mellem tiltalte og Forurettede var afsluttet, og til at tiltalte kunne være blevet i lejligheden på tids-punktet, hvor han gik ud til Forurettede i opgangen og påførte ham det dræbende knivstik, finder retten, at angrebet, som tiltalte udøvede mod Forurettede, er gået ud over grænsen for lovligt nødværge. Tiltaltes reaktion har heller ikke været rimeligt begrundet i den skræk eller ophidselse, som tumulten inden måtte have givet an-ledning til. Retten finder under disse omstændigheder, at der ikke har været tale om lovligt nødværge omfattet af straffelovens § 13.

Tiltalte er herefter skyldig i tiltalen.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig i tiltalen.

..."

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237.

Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år, 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 11 år og 2 stemmer for at fastsætte straffen fængsel i 8 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 12 år.

Samtlige voterende udtaler:

Tiltalte er fundet skyldig i manddrab efter straffelovens § 237 ved med stor kraft at have tildelt Forurettede et knivstik i brystet med en kniv med en klinge på 24,5 cm.

Udgangspunktet for straffen i en drabssag som den foreliggende er fængsel i 12 år. Der skal foreligge ikke uvæsentlige formildende omstændigheder for at fravige udgangspunktet om 12 års fængsel.

Flertallet finder, at de omstændigheder, hvorunder drabet er begået, og det oplyste om tiltaltes personlige forhold ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet på fængsel i 12 år.

Et mindretal på 1 stemme finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder forholdets karakter og det forudgående forløb, at der foreligger sådanne formildende omstændigheder, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet og fastsætte straffen til fængsel i 11 år.

Et mindretal på 2 stemmer finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder forholdets karakter og det forudgående forløb, at der foreligger sådanne formildende omstændigheder, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet og fastsætte straffen til fængsel i 8 år. Dette mindretal har tillagt det særlig betydning, at forurettede var i besiddelse af en kniv, da han blev tilføjet det dræbende stik, at der havde været tumult mellem tiltalte og forurettede forud for knivstikket, at tiltalte må have befundet sig i en oprørt sindstilstand på tidspunktet for hændelsen, der blev forstærket af, at han lider af angst og PTSD, og at tiltalte efter hændels-en kontaktede alarmcentralen og ydede førstehjælp.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år efter straffelovens § 237.

Erstatning

Dommerne tager påstandene om erstatning og godtgørelse til følge som nedenfor bestemt.

Det bemærkes for så vidt angår udgifterne til begravelse, at der efter praksis ikke skal betales erstatning for gravstedvedligeholdelse, hvorfor den del af kravet ikke tages til følge, jf. erstatningsansvarslovens § 12.

Erstatningskravene forrentes med procesrente fra 27. februar 2025.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 43.294,75 kr. til Erstatningspart 1 v/bistandsadvokat Søren Vestergaard Hansen, Tordenskjoldsgade 6, 9900 Frederikshavn. Beløbet forrentes med procesrente fra den 27. februar 2025.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 366.562 kr. til Erstatningspart 2 v/bistandsadvokat Søren Vestergaard Hansen, Tordenskjoldsgade 6, 9900 Frederikshavn. Beløbet forrentes med procesrente fra den 27. februar 2025.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 302.442 kr. til Erstatningspart 3 v/bistandsadvokat Søren Vestergaard Hansen, Tordenskjoldsgade 6, 9900 Frederikshavn. Beløbet forrentes med procesrente fra den 27. februar 2025.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

Dom i nævningesag om manddrab ved knivstik

Dom afsagt: 27. februar 2025

Sagsnr. 2959/2024

Retten i Hjørring har den 27. februar 2025 afsagt dom i en nævningesag, hvor en 34-årig mand var tiltalt for med stor kraft at have stukket sin kammerat i brystet, hvorved kammeraten afgik ved døden.

Tiltalte havde nægtet sig skyldig og havde påstået straffrihed som følge af nødværge. Tiltalte havde anført, at han havde stået i entreen i sin lejlighed med en kniv i hånden, da hans bedste kammerat løb frem mod ham med en kniv hævet over hovedet, og at kammeraten på den måde løb ind i kniven, hvorved han blev påført et dræbende knivstik i brystet.

Et enigt nævningeting fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Der blev afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år, 1 stemme for fængsel i 11 år og 2 stemmer for fængsel i 8 år.

Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet.

Straffen blev derfor fastsat til fængsel i 12 år.

Tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Den dømte blev fortsat varetægtsfængslet.