Dom
RETTEN I HJØRRING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 11. februar 2021
Rettens nr. SS-5448/2020
Politiets nr. 5100-90270-00058-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte A/S
CVR nr.
Anklageskrift er modtaget den 13. november 2020.
Tiltalte A/S er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1 jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86 jf. § 45, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. de-cember 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 jf. § 4 og § 9, stk. 2, ved den 7. januar 2020, hos Tiltalte A/S, Adresse, By 1, at være ansvarlig for at me-darbejder Vidne 1 ikke havde benyttet drejebænk fuldt forsvarligt, idet sikkerhedsafskærmningen over centerpatronen ikke var i brug, mens center-patronen var forsynet med udragende klør, hvilket bevirkede, at der dermed blev fremkaldt fare for alvorlig personskade, idet den ansatte arbejdede tæt på centerpatronen og kunne komme i kontakt med de bevægelige dele, og det var en forværrende faktorer, at den ansatte benyttede arbejdshandsker og løsthængende jakke, der kunne blive viklet ind i de roterende dele.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte A/S har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte A/S ved Vidne 2 har forklaret, at selskabet producerer sild til marinering. De har en produktion på 100.000 tons årligt og har ca. 150 mand i By 2 og 50 mand i By 1. Der var tale om 2 konkurrerende virk-somheder, der blev slået sammen. De kører under samme brand, men der bli-ver lavet forskellige produkter på de 2 fabrikker. Han var oprindelig ansat i By 1. Selskaberne fusionerede den 1. maj 2018, hvor By 1 blev opkøbt af
Std 75271
side 2
By 2, og selskabet kørte videre under det cvr.nr., som selskabet i By 2 havde kørt under.
Der var tilsyn fra Arbejdstilsynet den 13. januar 2020. Han var ikke selv til stede i By 1 den pågældende dag, han var i By 2. De har normalt et godt samarbejde med Arbejdstilsynet. Besøget omkring drejebænken skete allere-de den 7. januar og var egentlig et tilsyn på nabovirksomheden Virksomhed. Dreje-bænken ejes i fællesskab med Virksomhed og kan derfor benyttes af begge virk-somheder. De 2 virksomheder har ikke noget juridisk med hinanden at gøre, de har bare et samarbejde. Der var tilsyn hos Tiltalte A/S den 13. januar, hvor epi-soden den 7. januar blev taget op. Det var Tiltalte A/S' medarbejder, der anvendte drejebænken den 7. januar 2020. Der er nogle få medarbejdere, der har nøgle til den pågældende maskine og kan anvende den. Vidne 1 står for drif-ten af deres renseanlæg. Han har ikke noget med selve produktionen at gøre. Der er nogle reparationer og vedligeholdelse af maskinen, som Vidne 1 tager sig af; han er udlært maskinarbejder. Han kendte ikke selv til maskinen i detaljer, han var bekendt med, at den var der, og at man skulle have både en nøgle og en speciel uddannelse til at bruge den. Han mener, der er 3 medarbejdere i hver virksomhed, der kan bruge den. Det hele står i en manual. De har efter-følgende besluttet, at det er deres maskinmester, Person 1, der har ho-vedansvaret for maskinen, så de undgår at falde mellem 2 stole, fordi 2 virk-somheder bruger den. De fik hurtigt en klarmelding på at kunne fortsætte med at bruge maskinen. De fik straksforbuddet den 16. januar, og allerede den 22. januar fik de en bekræftelse på, at deres tiltag var i orden.
Han mener, episoden fandt sted den 7. januar, og Vidne 1 blev konfronteret her-med straks. Vidne 1 fortalte det til ham få dage efter. Han sagde, at de sikker-hedsmæssige ting var blevet anfægtet - han havde haft handsker på og stod med løsthængende jakke. Han havde fået lov til at gøre de ting færdige, som han var igang med. Det blev taget op igen den 13. januar, da de selv havde et tilsyn. Selve påbuddet modtog de den 16. januar, og de fik hurtigt rettet ind og lavet nye instruktioner. De har ændret maskinen, så maskinen ikke kan køre, hvis sikkerhedsskærmen ikke er slået ned over skruen. Der blev også holdt en kort briefing om brug af maskinen, og der blev lavet en instruktions-bog om adgang til maskinen, og hvem der måtte bruge den, og de pågælden-de medarbejdere underskrev.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at tilsynet fandt sted omkring den 10. januar. Først var de på tilsyn i den ene virksomhed og ugen efter på tilsyn i nabovirksomheden. De kom ud på et lager, hvor der stod en mand alene ved en drejebænk. De kunne se, at låget var slået op over centerpatronen. Han gik tættere på og kunne nu se, at manden havde handsker på og en løsthæn-gende jakke, og der var udragende klør på centerpatronen, hvilket fremgår af billederne i påbuddet, jf. bilag 7. De udragende klør kan gribe fat i en løst-hængende jakke. Han mener, der er 3 klør på maskinen. Ovenover ser man det redskab/nøgle, der bruges til at spænde maskinen. Den hvide i midten af billedet, er lavet af nylon og var klar til at blive bearbejdet. Det øverste låg,
side 3
man kan se i venstre side, stod åben, hvilket det ikke må, når der er udragen-de klør. Nøglen, man har til at spænde med, kan også glemmes. Maskinen kørte, da han var der, Vidne 1 stod lige op af den og drejede. Der skal ikke ret meget til, før maskinen kan gribe fat i f.eks. en jakke eller handsker. Hvis af-skærmningen havde været på plads, burde handsker og jakke ikke være et problemer, men det er generelt ikke noget, der må anvendes under brug af roterende værktøj; jernspåner kan også hænge fast i det. Korrekt påklædning kan være et problem, hvis maskinen er placeret et koldt sted. Det vil altid være en konkret vurdering, hvilket tøj der kan anvendes, hvis afskærmningen er i orden. I det konkrete tilfælde var der problemer både med løsthængende tøj og manglende afskærmning.
Han talte om problemet med Virksomhed. Det var en fælles maskine, men det var ikke deres medarbejder, der havde anvendt den på tilsynet den 7. januar. Den pågældende medarbejder var med igen under mødet med Tiltalte A/S den 13. janu-ar.
Maskinen kørte, og Vidne 1 stod og drejede ved maskinen, da vidnet kom ind i rummet. Vidnet passerede Vidne 1, som stod med fronten mod vidnet. Maski-nen tændes på en knap, og derefter skal der rykkes i et håndtag. Han husker ikke, om Vidne 1 fik lov til at gøre sit arbejde ved maskinen færdigt.
Han mener, han havde en kollega med på begge tilsynsbesøg, men han var selv den erfarne. Den gruppe medarbejdere, han er med i, beskæftiger sig i hovedtræk med al virksomhed, der ikke er bygge-anlæg eller offentlig virk-somhed.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at han er ansat hos Tiltalte A/S, hvilket han også var under tilsynsbesøget i januar 2020. Han var igang med at flytte spå-ner væk fra under drejebænken. Han skulle til at dreje et presseværktøj til kuglelejer, og emnet var sat fast i drejebænken, men han ville lige fjerne spå-nerne, før han begyndte sit eget arbejde. Han kan ikke huske, om maskinen var tændt. Det er svært at definere. De har en nøglefunktion, som gør, at det kun er de medarbejdere, der har en nøgle, der har adgang til drejebænken. Han har en nøgle., Der sidder en on/off knap på maskinen, som tænder elmo-toren, men maskinen drejer ikke rundt ved det. Nøglen skal i som det første, da der først kan tændes for knappen, når nøglen sidder i. Til sidst skal han betjene et håndtag for at få selve maskinen til at dreje. Han kan huske, at han havde sat selve nøglen i, men ikke om han havde trykket på knappen. Han var iført en jakke - en maskot-arbejdsjakke - og han havde også handsker på, for han ville ikke røre ved jernspånerne med bare hænder. Han ville ikke have spånerne blandet - jernspånerne er skarpe i modsætning til plastikspånerne, som er bløde. Når han arbejder ved drejebænken, er det ikke til at have handsker på, det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt, men han vil gerne have dem på, når han fjerner spåner. Han er bekendt med, at han ikke må have handsker eller løsthængende jakke på, når han betjener maskinen. Han havde en kraftig nylonjakke på, men den hang ikke og slaskede. der er strikkede vindstoppere i håndleddene, men man kan godt lige trække den op af armen. Han husker ikke, om jakken var lynet eller åben, men den var sandsynligvis lynet.
side 4
Han er driftsleder på virksomhedens rensningsanlæg, og de står for drift og vedligehold. Han er smedeuddannet.
Han husker, han er blevet afhørt telefonisk. Foreholdt sin forklaring, refereret i politirapport af 17. april 2020, jf. bilag 4, kan han ikke i dag huske, om han har sagt, at han havde tændt elmotoren. Han husker ikke at have forklaret, at han havde haft drejehovedet/centerpatronen til at rotere uden benyttelse af sikkerhedsskærmen, fordi der allerede lå spåner af pom i spånebakken. Der bliver tit drejet pom i drejebænken, så der kan godt have ligget en blanding af jernspåner og pomspåner. Han efterlader altid selv drejebænken gjort rent, så den næste medarbejder ikke skal starte med at rydde op, inden han kan be-nytte maskinen. Han kan ikke huske, om han har gennemlæst sin forklaring. Han er udlært skibsmontør, og han startede med 1 år på maskinmesterskolen. Han kender til at arbejde ved en drejebænk, han er oplært heri. Den pågæl-dende maskine er meget gammel, den var der allerede, da han blev ansat i 2004. Han har anvendt den jævnligt.
Han havde sat nøglen i maskinen, men han husker ikke, om han havde tryk-ket på on/off knappen. Derefter skal der også rykkes i et håndtag for at starte maskinen. Maskinen kørte ikke rundt, mens han tog spånerne ud. Han havde kun handsker på, fordi han skulle fjerne jernspåner. Skærmen skal lukkes ned, når man drejer. Den skal tages op, hver gang man måler, men den er ne-de, når man drejer, så spånerne ikke står ud til alle sider. Den stod oppe, da Arbejdstilsynet kom, fordi han lige havde sat emnet i, og han var ved at fjer-ne spåner. I dag er der isat en anordning som gør, at den ikke kan dreje rundt, når skærmen er oppe. Han fik lov til at gøre sin opgave færdig. Da han stod ved drejebænken, kunne han pludselig se en hel flok omkring sig, fordi de havde kitler på, men han ved ikke, hvor mange af dem, der var fra Ar-bejdstilsynet, men han talte i hvert fald efterfølgende med en fra Arbejdstilsy-net. Han spurgte, om håndtaget kunne komme længere væk fra patronen, men det var ikke muligt, og den var også i orden. Han kan ikke huske, om han tog jakke og handsker af. Han blev senere kaldt over til et møde ved Virksomhed, hvor de drøftede maskinen. Person 2 fra Virksomhed var også til stede. Han fik ikke at vide, at han skulle stoppe med at bruge maskinen indtil videre. Bagef-ter drøftede de, hvem der egentlig havde ansvaret for maskinen, når der var 2 virksomheder, der havde adgang til den. De fik helt styr på, hvem der har nøglerne til maskinen, og der blev lavet en instruktion. De har også lavet en swift på maskinen, og de gennemgik også nogle af deres andre maskiner.
Nu rengør han maskinen, inden han overhovedet sætter nøglen i, så der i hvert fald ikke er tvivl om, at der ikke kan ske en ulykke.
Tiltalte A/S er tidligere straffet
ved bødeforlæg af 9. marts 2018 for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1 og stk. 6, jf. § 86, og arbejdstilsynets bekendtgø-relse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 for overtrædelse af lovens
side 5
§ 45, stk. 1 og bekendtgørelsen § 4 med bøde på 60.000 kr.
Rettens begrundelse og afgørelse
Vidne 3 har forklaret, at maskinen kørte, da han var der, og at Vidne 1 stod lige op af den og drejede.
Vidne 1 har i retten forklaret, at han havde sat nøglen i maskinen, men ikke kunne huske, om han havde trykket på on/off knappen. Vidne 1 har til politiet forklaret, refereret i politirapport af 17. april 2020, at han iført handsker og jakke havde været i færd med at dreje et presseværktøj til kugle-lejreværktøj i pom, at han var ifærd med at tømme spånebakken, og at han forinden havde tændt strømmen til drejebænken med nøglen og tændt elmo-toren på drejebænken ved aktivering af knap, så den var klar til at køre ved brug af håndtag.
Retten finder det på den baggrund sammenholdt med foto af drejebænken på gerningstidspunktet, hvor sikkerhedsafskærmningen var slået op, bevist, at Tiltalte A/S er skyldig i det, selskabet er tiltalt for.
Straffen fastsættes til en bøde på 100.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1 jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anven-delse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4 og § 9, stk. 2.
Retten har ved bødens fastsættelse taget udganspunkt i et grundbeløb på 20.000 kr., hvortil er lagt 10.000 kr., fordi der var fremkaldt fare for, at der kunne ske skade på Vidne 1 under arbejdets udførelse samt yderligere 20.000 kr., fordi Tiltalte A/S inden for de seneste 4 år er dømt for en grov over-trædelse af arbejdsmiljøloven. Bøden er endelig fordoblet, fordi der er mere end 100 ansatte i virksomheden.
For så vidt angår gentagelsesvirkningen har retten lagt vægt på, at det fort-sættende selskab efter fusionen den 23. maj 2018 mellem Tiltalte A/S og Virksomhed A/S (tidl. Navn A/S) er fortsat under Tiltalte A/S' CVR nr., som tidligere er dømt for grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Retten finder det på den baggrund uden betydning, at den foreliggende lovovertrædelse er begået af det tidligere Virksomhed A/S.
Thi kendes for ret:
Tiltalte A/S skal betale en bøde på 100.000 kr.
Tiltalte A/S skal betale sagens omkostninger.
side 6
Dommer