Dom
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Adv. DC 010-73232-00091-22
D O M
afsagt den 17. marts 2025 i sag
SS 1-20490/2023
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (født 1994)
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet, der erstatter et tidligere anklageskrift af 16. oktober 2024 og anklageskrift modtaget i retten den 7. august 2024, er dateret den 31. ok-tober 2024 og berigtiget under hovedforhandlingen.
Tiltalte er tiltalt for
1.-50. + 58-61
(0100-73232-00091-22 m.fl.)
stalking efter straffelovens § 242, overtrædelse af straffelovens § 119 a og lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1,
ved i perioden fra den 17. marts 2022 til den 24. oktober 2024 fra ukendt ad-resse i København, på en måde, der var egnet til at krænke Forurettede 1's fred og som led i systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane ret-tet mod Forurettede 1 i anledning af dennes hverv, at have kontaktet Forurettede 1 og på anden måde chikaneret ham, og forsætligt at have overtrådt tilhold forkyndt den 13. december 2022, om at tiltalte ikke må kontakte Forurettede 1 per-sonligt, mundtligt eller skriftligt, hverken ved e-mails, sms’er, beskeder via sociale netværk eller lignende, ligesom tiltalte heller ikke på anden måde må kontakte eller følge efter ham, eller kontakte ham indirekte, f.eks. ved at skri-ve om ham på internettet, idet hun sendte Forurettede 1 fem beskeder via Instagram og seks sms’er og spredte information om ham, herunder rygtespredning, ik-ke under 68 gange via hjemmesiderne Hjemmeside 1 og Hjemmeside 2, samt via de sociale medier Facebook, Instagram og Reddit, hvor hun omtalte Forurettede 1 ved dennes navn eller øgenavnene ”Kaldenavn 1” , ”Kaldenavn 2” , ”Kaldenavn 3” , og ”Kaldenavn 4” , eller omtalte ham som ”min krænker” , og den 21. oktober 2024 på kommunikationsplatformen Via
Std 75327
side 2
Ritzau at have udsendt en pressemeddelelse, hvor hun skrev, at hun var tiltalt for at have skrevet om de seksuelle krænkelser, hun havde anmeldt Udeladt og tidligere kollega Forurettede 1 for. Derudover oprettede tiltalte dels et firma dels en forening begge med reference til Forurettede 1's navn. Tiltalte forsøgte end-videre at få andre til at komme med beskrivelser af Forurettede 1, som nævnt i forhold 51 og 52, ligesom hun indgav en falsk anmeldelse om ham til politi-et, som nævnt i forhold 53.
51. (0100-74111-00063-24)
forsøg på ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21,
ved den 18. september 2022 på ukendt sted via sms at have truet Forurettede 2 med at åbenbare privatlivet tilhørende forhold, hvis ikke Forurettede 2 underskrev en erklæring om Forurettede 1, idet tiltalte skrev til Forurettede 2 "Så en anonym beskrivelse og gør det rigtige - ellers må du leve med jeg offentliggør enhver ting vi har snakket om." "Du må selv leve med om du vil have dit ansigt derud og jeg offentliggør ETHVERT mennes-ke som nægter at opretholde deres pligt." "Se på det sådan her: enten hjælper du mig med din beskrivelse så ledelsen kan agere på det - ellers tvinger du mig til at udstille dig så du kan sagsøge mig.", ”Det er fuldstændig dig eget valg om din mand skal have det med Person 1 at vide og om det skal skabe friktioner af negativitet i dun familie dynamik – skal du udnytte mit venskab og lade som om du er min veninde – Så vil jeg stille dig til regnskab som alle andre uetiske mennesker jeg har mødt i uniform.” , hvilket mislykkedes idet Forurettede 2 undlod at imødekomme det.
52.
(0100-74111-00064-24)
forsøg på ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21,
ved den 9. november 2022 på ukendt sted via sms at have truet Forurettede 2 med at åbenbare privatlivet tilhørende forhold, hvis ikke Forurettede 2 sendte tiltalte en e-mail med en beskrivelse af Forurettede 1's adfærd, idet tiltalte skrev til Forurettede 2 "Inden jeg poster det næste ind-læg og sender det til Vidne 1 får du en sidste chance inden jeg laver et meget offentligt indlæg om dig og Person 1.", "Hvis det gnaver i din sjæl at skulle un-derskrive noget så kan du nøjes med at sende mig en e-mail med en beskri-velse af de ting Forurettede 1 sagde om mig inde på kontoret.", "Du bestem-mer selv hvad der vægter mest. En e-mail eller dit ansigt ude i offentligheden for altid?", hvilket mislykkedes idet Forurettede 2 undlod at imødekomme det.
53.
(0100-70671-00103-24)
overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1,
ved den 13. januar 2023 og den 4. september 2023 med forsæt til, at en u-skyldig derved blev sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, at have afgivet urigtige oplysninger til offentlig myndighed, idet tiltalte over for politiet i strid med sandheden oplyste, at Forurettede 1
side 3
havde udsat hende for upassende berøringer ved ofte at massere hende i nak-ken eller på ryggen, at stryge sin hånd over hendes lår, lænd, ryg og baller og at have givet hendes lår et klem.
54.-55.
(0100-74255-00110-24 + 0100-72375-00115-24)
overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, og § 264 d, stk. 1,
ved den 29. marts 2024 kl. 21.25 via sms uberettiget at have videregivet bil-leder vedrørende en andens private forhold, idet hun sendte to billeder af Forurettede 3, hvor han havde blottet sin penis, til Vidne 2, hvilket var egnet til krænke Forurettede 3's blufærdighed.
56.
(0100-74111-00035-24)
ulovlig tvang og forsøg herpå efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21,
ved i perioden fra den 29. marts 2024 til den 30. marts 2024, ved trussel om at åbenbare privatlivet tilhørende forhold at have fået Forurettede 3 til at mødes på cafe Pulp, Skt. Hans Torv i København den 30. marts 2024 cirka kl. 18.00 og ved at have forsøgt at få Forurettede 3 til at gøre sin politiske indflydelse gældende til fordel for tiltaltes Forening ved at sætte møder op med interessenter fra sundhedsvæsenet, idet tiltalte sendte Forurettede 3 en video, indeholdende billeder af Forurettede 3, hvor man kunne se hans penis, og korrespondance mellem dem med seksuelt ind-hold, hvorefter tiltalte til Forurettede 3 bl.a. skrev,
"Enten får jeg en forklaring og en undskyldning ellers går jeg public
med oplevelserne i morgen."
"Du traf dit valg! Du må leve med det og stå til ansvar og forklare Dan-mark og alle andre som falder over vores samtaler hvordan du kan tilla-de dig at opføre dig sådan!!!!"
"Har du en specifik e-mail til din chef jeg skal bruge eller skal jeg bare sende det ud til alle mulige?"
"Når du oprigtigt er ligeglad med mig og decideret misbruger mig som menneske, så skylder jeg dig absolut intet andet end at være fuldstændig ærlig omkring mine oplevelser med dig og de fine ting du skriver på skrift omkring dine øhm seksuelle behov"
ligesom tiltalte under mødet på cafe Pulp med Forurettede 3 blandt andet sagde
” Jeg foreslår, at du lytter til mig, og hvad det er, jeg arbejder med, og så bare gør det, som du nævnte, du ville gøre i starten, før det gik galt. Du sagde, du gerne ville lytte til min historie, og du ville gerne se, om der var noget, du kunne gøre for at hjælpe mig. Og det er det eneste, jeg har bedt dig om lige nu, søde ven”
"Jeg kommer til ordret, sætning for sætning, punktum for punktum, at skrive, hvad du har skrevet til mig, og jeg kommer også til at skrive, at øh, siden, jeg har dokumentation på det, så er det helt okay, jeg skriver
side 4
de her ting, så redegør det formentlig for [..] det er ikke noget, jeg har fundet på. Ergo."
” Oh. I don´t know, let me see. You´re a politician. Jeg arbejder med alt
det politiske rod, der foregår derude. Måske mangler jeg en inden for sundhedssektoren, som er, det ved jeg ikke, måske en af dine gode ven-ner, som har tid til lige at sætte sig ned og høre, hvad jeg har at sige. Som måske er villig til at italesætte problemet selv eller gøre noget ved det.”
Jeg skal have noget ud af det her. Hvis du har brugt mig, så bruger jeg også dig. So simple is that. Den er ikke længere end det. Hvis du bruger mig for din egen vindings fordel, skyld, whatever, pleasure, whatever.” "Super. Det, der kommer til at ske nu, det er, at jeg kommer til at dele min oplevelse med dig, og jeg kommer også til at redegøre for hver ene-ste lillebitte ting, du har skrevet".
” Og det er kun for, at jeg kan bevise over for, øh, det danske lov og væ-sen, at jeg har ret til at udtale mig præcis sådan, som jeg vil. Og jeg har også ret til at skrive, at jeg tror, at du har semi-pædofilistiske tanker, ba-seret på de ting, du skriver og fremstille præcis sådan, som det er.”
Hvilket forehavende mislykkedes, da Forurettede 3 undlod at imødekomme det.
57.
(0100-74255-00110-24)
overtrædelse af straffelovens § 264 d, stk. 1,
ved i perioden fra den 30. marts 2024 til 4. april 2024 via internettet, uberet-tiget at have videregivet meddelelser vedrørende Forurettede 3's private forhold, idet tiltalte sendte en e-mail vedhæftet en fil med korrespon-dance mellem tiltalte og Forurettede 3 til Ekstra Bladets journalist, Person 2, med henvisning til, at det vedrørte et Udeladt.
(forhold 58-61 omfattet af forhold 1 m.fl.)
62.
(0100-84120-00010-24)
overtrædelse af retsplejelovens § 1017 b, stk. 1,
ved den 21. oktober 2024 kl. 12.00 via internettet, i forbindelse med omtale af nærværende straffesag, at have givet offentlig meddelelse om navn og stil-ling på den forurettede i sagens forhold 54 om blufærdighedskrænkelse, idet hun på kommunikationsplatformen Via Ritzau udsendte en pressemeddelelse, hvor hun henviste til, at Forurettede 3 var blevet inddraget i hendes straffesag.
63.-64
(0100-72374-00022-24 + 0100-74255-00136-24)
overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, og § 264 d, stk. 2, jf. stk. 1,
ved den 21. oktober 2024 kl. 12.00 via internettet, under særligt skærpende omstændigheder, uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende
side 5
Forurettede 3's private forhold, idet hun på kommunikationsplatfor-men Via Ritzau udsendte en pressemeddelelse, hvor hun omtalte videoer og billeder af Forurettede 3's ”privat dele hvor i og med han rør ved sig selv", hvilket krænkede Forurettede 3's blufærdighed.
65.
(0100-84120-00011-24)
overtrædelse af retsplejelovens § 1017 b, stk. 1,
ved den 24. oktober 2024 kl. 20.00 via internettet, i forbindelse med omtale af nærværende straffesag, at have givet offentlig meddelelse om navn og stil-ling på den forurettede i sagens forhold 54 om blufærdighedskrænkelse, idet hun i en video på Instagram henviste til, at Forurettede 3 var blevet inddraget i hendes straffesag.
66.-67.
(0100-72374-00024-24 + 0100-74255-00139-24)
overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, og § 264 d, stk. 2, jf. stk. 1,
ved den 24. oktober 2024 kl. 20.00 via internettet, under særligt skærpende omstændigheder, uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende Forurettede 3's private forhold, idet hun i en video på Instagram ud-talte sig om Forurettede 3's seksuelle præferencer, og at han havde sendt videoer til hende, hvor han onanerede, hvilket krænkede Forurettede 3's blufærdighed.
68.
(0100-84120-00012-24)
overtrædelse af retsplejelovens § 1017 b, stk. 1,
ved den 24. oktober 2024 på et ikke nærmere angivet tidspunkt efter kl. 20.00 via internettet, i forbindelse med omtale af nærværende straffesag, at have givet offentlig meddelelse om navn og stilling på den forurettede i sa-gens forhold 54 om blufærdighedskrænkelse, idet hun i en video på Insta-gram henviste til, at Forurettede 3 var blevet ind-draget i hendes straffesag.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har i det hele nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 69.000 kr. i tort med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har i relation til påstanden om tortgodgørelse påstået frifindelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Forurettede 2,
side 6
Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 1, Vidne 11, Vidne 2, Forurettede 3 og Vidne 12.
Forklaringerne er gengivet i den kronologiske orden, de er afgivet:
Torsdag den 7. november 2024:
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... forklarede ad forhold 1-50 og 58-61, at hun er uddannet Stilling 1. Det blev hun i januar 2023. Hun begyndte på sin uddannelse februar 2018. I forbindelse med sit studie har hun været i praktik 6 forskellige steder. Hun arbejder nu som Stilling 1 på et akutkirurgisk afsnit på fuldtid, men det er ikke i Danmark. Hun er desuden tilknyttet en vagtordning på Sjælland som Stilling 1. Hun begyndte under sin uddannelse at arbejde i august 2021 på Hospital 1, hvor hun skulle være i et halvt år. Hun gennemførte he-le perioden, men hun opfattede det efterhånden således, at hun ikke var ønsk-et der af sygehusadministrationen. Hun var på Afdeling. Hun var glad for specialet, men hun havde det ikke godt på afdelingen. Hun havde ik-ke kendskab til Forurettede 1, inden hun startede. Første gang, hun mødte Forurettede 1, var da de sammen tog imod en patient, som kom ind på akutmodta-gelsen i en ambulance. Der skulle bruges kitler, og det var hende, som udle-verede dem. Hun udleverede også en kittel til Forurettede 1. Da han tog imod den, sagde han til hende, at hun havde smukke øjne. Hun blev forbavset og fandt det grænseoverskridende. Hun sagde i situationen ikke noget til ham. Hun er genert. Den næste gang, hun mødte Forurettede 1, var i personalerummet, hvor hun talte med en medstuderende, som hedder Person 3. De grinede sammen, da Forurettede 1 kom ind i rummet og afbrød deres samtale. Forurettede 1 begyndte at ta-le om sig selv. Der har været mange tilfælde, hvor Forurettede 1 har startet samta-ler med hende. Hun har aldrig selv startet en samtale med ham. I starten op-fattede hun Forurettede 1's adfærd som omsorg for hende. Det begyndte med hver-dagssnak. Han tog kontakt til hende så ofte, som han kunne. Et eksempel kunne være en dag, hvor han spurgte hende, mens han tog sine handsker af, hvordan hendes weekend var gået. I starten var det helt almindelige samtaler, de havde, samtaler som hun også havde med andre kolleger, men Forurettede 1 havde sin egen måde at være på over for hende og kom med undskyldninger for at retfærdiggøre, at han snakkede med hende. Med tiden begyndte hun at føle sig som "en hemmelighed". Det var kort tid efter, de havde mødt hinan-den, at det begyndte. Hvis hun sad og snakkede med Person 3 i frokoststuen, kunne Forurettede 1 sætte sig i nærheden af dem, og det var ikke normalt. Syge-plejerskerne og lægerne sad hver for sig. Forurettede 1 var altid "tæt på hende", u-anset hvor hun gik hen. Efter en måneds tid blev hun irriteret, fordi Forurettede 1 satte hende i situationer, som hun følte var ubehagelige. Hun har således flere gange afvist ham også under overværelse af sin vejleder på sygehuset, Person 4. I starten var Forurettede 1 ikke "Navn 1", men "Stilling 2" på afsnittet, og når han kom
side 7
hen til hende og sagde, at han ville tale med hende, blev hun nervøs og be-kymret for, om der var noget, som hun havde gjort forkert. Når de så efter-følgende talte sammen, var det ikke om faglige, men pesonlige spørgsmål ek-sempelvis om, hvorledes hun havde det. En dag havde hun nattevagt efter sygdom. Forurettede 1 ville starte en samtale med hende. Hun gik over til kaffe-maskinen, og Forurettede 1 fulgte efter hende. Forurettede 1 lænede sig op ad kaffemas-kinen og spurgte hende, om hun "var okay". Hun gav et afvisende, nærmest flabet, svar og fik efterfølgende dårlig samvittighed over sit svar. Hun kunne i begyndelsen ikke finde ud af, om der var en bagtanke med Forurettede 1's omsorg for hendes person. Det var imidlertid krænkende for hende, da Forurettede 1 under deres samtaler begyndte at røre ved hende. Det var for hende også voldsomt og mærkeligt, at Forurettede 1 blev ved med at spørge til hendes personlige for-hold, når han vidste, at hun var sur på ham. Det var også altid hende, som skulle forklare sig, når de andre på afdelingen så, at de havde talt sammen. Hendes kolleger gav, efter at hun havde været på afdelingen nogle uger, ud-tryk for, at de forstod det således, at hun havde en affære med Forurettede 1, hvilket de ikke havde og det har hun heller ikke på noget tidspunkt ønsket. Hun følte sig derfor udstillet. Det er rigtigt, at hun på et tidspunkt under en samtale blandt kollegaer har givet udtryk for, at Forurettede 1 var en af de flottere Udeladt på afdelingen. Hun har på intet tidspunkt været tiltrukket af Forurettede 1, men hun så fagligt op til ham som Stilling 2 med personlig autoritet. Hun ønskede selv en tilsvarende faglig autoritet. I relation til Forurettede 1's berøringer af hende forkla-rede tiltalte, at der har været tale om berøringer på forskellige kropsdele her-under på skuldre, ryg, lår og bagdel, ligesom Forurettede 1 har masseret hendes skuldre. Disse berøringer har også fundet sted, hvor andre har været til stede. Hun har aldrig selv ønsket disse berøringer, og hun har ved flere lejligheder frabedt sig disse, men det har som Stilling 3 været svært og angstpåkaldende for hende at være tydelig i relation hertil. Forurettede 1 har i for-bindelse hermed på intet tidspunkt påtaget sig noget ansvar, uanset at hun har efterspurgt dette. Hun har drøftet Forurettede 1's interresse for hende med flere af hendes ledere og kollegaer, herunder afdelingens afdelingssygeplejeske, men hun har i forbindelse hermed ikke givet udtryk for, at hun er blevet fy-sisk krænket. Hun har i forbindelse med de nævnte henvendelser ikke opnået nogen støtte eller forståelse for sin situation.
Anklageren dokumenterede instagrambesked af 3. december 2021, ekstrakt-mappe 1, bilag 2-1.
Tiltalte forklarede hertil, at det er hende, som har sendt denne besked. "Kaldenavn 1" er Forurettede 1, hvilket kaldenavn Forurettede 1 var bekendt med.
Anklageren dokumenterede Messengerbesked af 11. december 2021, fra kl. 15.24, mappe 1, faneblad 2, bilag 2-2.
Tiltalte forklarede hertil, at det er en kommunikation mellem hende og Forurettede 1.
side 8
Anklageren dokumenterede samme bilag, beskeder af 13.- og 14. december 2021, hvortil tiltalte forklarede, at det vedrører en episode i forbindelse med udtagelse af en patientblodprøve. Hun blev sur på ham den dag, og det var det, hun gav udtryk for sin besked. I situationen slog hun Forurettede 1's hånd væk, da denne ville assistere med blodprøven.
I relation til beskeden af 13. december 2021 kl. 20.05 fra tiltalte til Forurettede 1 i samme bilag, hvoraf det fremgår:
" men jeg sagde altså bare, at jeg ikke hed Navn 2"
forklarede tiltalte, at de havde en patient, der blev dårlig, og i forbindelse hermed kaldte Forurettede 1 hende for "Navn 2".
I relation til svaret fra Forurettede 1, besked af 14. december 2021 kl. 08.49, hvoraf det fremgår:
"det er fint, vi kan snakke på arbejdet fremover"
forklarede tiltalte, at hvis de skulle have sådanne samtaler, så skulle det være face to face. Hun blev ikke fornærmet over hans korte svar.
Anklageren dokumenterede samme bilag, besked af 5. januar 2021 fra tiltalte til Forurettede 1.
Anklageren dokumenterede samme bilag, beskeder af 6.- og 7. januar 2021.
Tiltalte forklarede hertil, at hun ønskede en samtale det angivne sted, hvor Forurettede 1 også overfor ledelsen påtog sig et ansvar og erkendte sin opførsel i forhold til hende.
Foreholdt ekstraktmappe 3, faneblad 9, bilag 9, forklarede tiltalte, at der er tale om en roman, som hun har skrevet, og som omhandler hendes liv. "Vidne 3"er en af hendes veninder. Hun ønskede også, at Forurettede 1 fik et ek-semplar af romanen, så denne på den måde kunne forstå, hvad hun har været igennem. Da hospitalsledelsen i By blev bekendt med romanen, fik hun at vide, at hun ikke længere kunne blive på sin afdeling. Hun fik i forlængelse heraf undersøgt sin telefon af hospitalsadministrationen, hvor hendes beske-der og fotos blev gennemset. Det ovenfor nævnte møde blev derfor ikke til noget.
Anklageren oplæste uddrag fra bilagets kapitel 35.
Tiltalte forklarede hertil, at den der beskrevne Udeladt er skrevet med udgangs-punkt i Forurettede 1. Romanen er skrevet med udgangspunkt i hendes eg-ne oplevelser, men er til dels fiktiv.
side 9
Forsvareren dokumenterede fra ekstraktmappe 3, udtalelse fra Hospital 1, faneblad 12, underbilag 5.
Hun stoppede på Hospital 1 den 11. januar 2022, hvorefter hun kort tid senere begyndte at arbejde på Hospital 2, hvor hun tidlligere havde ar-bejdet. Efter et par måneder blev hun bekendt med, at Forurettede 1 skulle begynde i den afdeling, som hun selv var tilknyttet. Hun overgav da den 8. marts 2022 Forurettede 1 et eksemplar af sin roman med det ønske, at Forurettede 1 skulle opnå indsigt og forståelse for sin adfærd i forhold til hende og påtage sig sit ansvar og erkendelse herfor, men det har han aldrig gjort. På Hospital 2 frabad hun sig vagter på de tidspunkter, hvor også også Forurettede 1 havde vagt.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 1, faneblad 2, bilag 2-6, in-stagrambesked af 17. marts fra tiltalte til Forurettede 1.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 1, faneblad 2, bilag 2-8, in-stagrambesked af 19. marts fra tiltalte til Forurettede 1.
Tiltalte forklarede hertil, at det er en besked fra hende til Forurettede 1 i forlængelse af en episode, hvor de tilfældigt mødtes i byen.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 1, faneblad 2, bilag 2-7.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 1, faneblad 2, bilag 2-13-1, Erhvervsstyrelsen - historiske stamdata.
Tiltalte forklarede hertil, at registreringen er udtryk for en af hende tidligere drevet personlig virksomhed. "Virksomhedsnavn 1" og "Virksomhedsnavn 2" står for "Navn 3" og har ingen relation til Forurettede 1. Det er rigtigt, at hun har opst-artet Forening.
Anklageren afspillede video, ekstraktmappe 4, bilag 4-2 (USB), transkriberet i bilag 4-4, side 14 (transkriberet video).
Anklageren dokumenterede fra samme ekstraktmappe, faneblad 4, bilag 4-15, sms fra tiltalte til politiassistent Person 5 fremgår det, at tiltalte har skrevet:
"Nej, mit firma hedder Virksomhedsnavn 1 ! (ikke Navn 4...) For mig handler det om at tage styrken over det navn siden det tog alt fra mig. Det handler om Empo-werment. Jeg blev behandlet frygteligt i det navn - så nu vil jeg oprette fan-tastiske ting og vende det om. Empowerment z"
Tiltalte forklarede hertil, at firmanavnet netop ikke skulle være Navn 4.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 1, faneblad 2, bilag 2-12-0,
side 10
skærmdump.
Tiltalte bekræftede, at det er hendes blok fra den 14. oktober 2022.
Tiltalte forklarede, at hun har modtaget oplysninger fra mange andre, herun-der fra ansatte på Hospital 3, hvorefter Forurettede 1 har haft en tilsvarende adfærd, som den hun selv har været udsat for. Den forening, som hun har startet, er for dem, som er i en lignende situation, som den hun selv har været i. Hendes primære agenda er den, at de ansvarlige i den enkelte hospitalsregion skal påtage sig sit ansvar og handle herpå i forhold til kræn-kende adfærd, som hospitalsansatte bliver udsat for.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 3, faneblad 10, bilag 10-7, si-de 3, blogindlæg af 20. september.
Tiltalte forklarede, at "Kaldenavn 2" er identisk med Forurettede 1."
***
Fredag den 8. november 2024:
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Forsvareren dokumenterede fra ekstraktmappe 1, bilag 2-25.
Tiltalte forklarede, at da hun fandt ud af, at hun og Forurettede 1 var på samme afsnit på Hospital 2, skrev hun en mail til Vidne 12 om, at hun ikke ville have vagter med Forurettede 1. Vidne 12 var afdelingsleder på afsnittet. Inden hun startede på Hospital 1, havde hun været tilknyttet Vidne 12's afdeling på Hospital 2 i cirka halvandet år, så hun kendte Vidne 12 godt. Det havde stor økono-misk betydning for hende, at hun måtte frabede sig vagter, hvor Forurettede 1 også var på arbejde. Hun var tilknyttet Vidne 12's afsnit på Hospital 2 fra marts til midten af april 2022, efter hendes ansættelse på Hospital 1. Hun blev afskediget fra det afsnit på Hospital 2 og blev i stedet ansat på neurolo-gisk afsnit. Hun blev tilbudt fastansættelse på alle de afsnit, hun havde arbej-det på. Hun har ikke indtryk af, at hun blev afskediget på grund af hendes faglighed. Hun blev afskediget, lige så snart afdelingslederne havde fået at vi-de, at hun var ved at skrive en bog om hendes liv og oplevelser.
Besked af 29. marts 2022 fra tiltalte til Vidne 12, side 5, blev dokumenteret.
Tiltalte forklarede, at hun havde afleveret romanen til Forurettede 1.
Forsvareren dokumenterede samme bilag, side 3, advokatskrivelse af 18. feb-ruar 2022 vedr. opsigelse af Tiltalte til Hospital 1.
side 11
Tiltalte forklarede, at det stemmer overens med den behandling, som hun fik på Hospital 1, og hun håbede, at de ville tilbyde hende et møde.
På Hospital 4 blev hun også afskediget, da hendes chef fandt ud af, hvad der var sket på Hospital 1. Én af hendes tidligere kollegaer har bekræftet, at det var derfor, hun blev fyret fra Hospital 4. Hospital 4 hører til Region Hovedstaden. Hun var ansat på Hospital 4 og deref-ter på Hospital 3.
Adspurgt af anklageren til samme bilag, side 3, oplyste tiltalte, at den bog, hun var ved at skrive, var fiktion.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 2, faneblad 3, bilag 3-1-2, et skærmprint.
Tiltalte forklarede hertil, at hun ikke kender Profilnavn". Hun har en profil på Reddit, som hun oprettede for cirka 3 uger siden. Hun bruger sin profil til at kommentere på de løgne, der bliver skrevet om hende. Hun ved ikke, hvad "kick date" er. Det der er skrevet omkring hende og Forurettede 1, siger hende ikke noget. Det er ikke hende, som har skrevet det, der fremgår af side 3, og hun ved ikke, hvem der har skrevet det. Hun har skrevet om sigtelsen på sin egen hjemmeside og på sin blog.
Anklageren dokumenterede samme bilag, side 3.
Tiltalte forklarede, at hun ikke har skrevet det. Hun har skrevet meget åbent om alt, men hun har ikke skrevet Forurettede 1's navn. Hun var i dyb krise og har et stort socialt netværk, og hun har været god til at fortælle sin historie.
Anklageren dokumenterede samme bilag side 5.
Tiltalte forklarede, at hun ikke selv har skrevet det, og at hun ikke ved, hvem der har skrevet det. Hun har vist brugt udtrykket "lægefaglig ed" en enkelt gang på sin hjemmeside.
Anklageren dokumenterede samme bilag, side 6.
Tiltalte forklarede, at hun ikke har skrevet det, og at hun ikke ved, hvem der har skrevet det.
Anklageren dokumenterede faneblad 3, bilag 3-0-1, underbilag 25, side 5, et blogindlæg af 23. november 2023 fra tiltaltes hjemmeside.
Tiltalte bekræftede, at hun har skrevet blogindlægget. Forurettede 1 nævnes ikke ved navn.
Anklageren dokumenterede samme bilag, side 6, tredje afsnit.
side 12
Tiltalte forklarede, at det var en joke, hvad der foregik på dette tidspunkt. Nogle af hendes veninder havde fortalt om hans alder. Hun har ikke skrevet noget om, at han lyver om sin alder.
Anklageren dokumenterede samme bilag, underbilag 34, sms-beskeder fra Tlf nr. 1 til Forurettede 1.
Tiltalte forklarede, at det ikke var hendes telefonnummer. På et tidspunkt lånte hun en af sine gamle telefoner ud til en bekendt, som hedder Vidne 12. Hun kender Vidne 12, fordi Vidne 12 er kærester med hendes gode ven Person 6. Det var en gammel iPhone. I oktober 2023 havde hun lånt telefonen ud til Vidne 12, fordi Vidne 12 havde ødelagt sin egen telefon til en fest. Hun husker ik-ke, hvornår hun fik telefonen tilbage igen, men Vidne 12 havde den måske i et par uger. Tiltalte har brugt telefonen, efter hun fik den tilbage fra Vidne 12. Be-skederne, som blev sendt til Forurettede 1, blev sendt af Vidne 12. Tiltalte har aldrig haft Forurettede 1's telefonnummer. Vidne 12 havde fortalt tiltalte, at hun ikke vidste, at der var et tilhold, og hun følte, at hun skyldte tiltalte noget, fordi tiltalte hav-de været så sød ved hende. Vidne 12 og tiltalte havde ikke talt om Forurettede 1 før fe-sten.
Forsvareren oplyste, at han havde anmodet Københavns Politi om at afhøre Vidne 12.
Anklageren dokumenterede sms-beskeder af 19., 20. og 21. oktober 2022.
Anklageren dokumenterede ekstraktmappe 3, faneblad 10, bilag 10-43-2, re-gistrering hos Erhvervsstyrelsen.
Tiltalte forklarede, at hendes forening hedder Forening, og det udtales Navn 3. Årsagen til firmanavnet er, at foreningen arbejder med statistik. De vil fremlægge et mørketal for krænkelsessager i sundhedsvæsenet. Det skulle være et hipt og skarpt navn.
Adspurgt af anklageren til firmaets logo, samme mappe, faneblad, bilag 10-43, forklarede tiltalte, at logoet med en bjørn er en reference til hendes liv og oplevelser. Logoet er ikke en reference til Forurettede 1.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at "de satans bjørne" var et udtryk for, at Forurettede 1 ikke var den eneste bjørn på Hospital 1, der behandlede laverestående medarbejdere som et "tag-selv-bord". Det var ikke noget, hun havde fundet på. Hendes forening arbejder kun med offentligt ansatte. Rov-dyrsperspektivet er en reference til folk som Forurettede 1, men ikke en refe-rence til personen Forurettede 1.
Anklageren dokumenterede bilag 10-43-1, udateret pressemeddelelse.
side 13
Tiltalte bekræftede, at det er den første pressemeddelelse, som formentlig er fra den 23. oktober 2024. Tiltalte forklarede, at hun italesatte Forurettede 1sagen, fordi det er en stor sag.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at foreningens bestyrelse består af 4 kvinder og en mand. Foreningens formål er at forbinde ofre med hinanden, så de kan dele deres oplevelser. Man kan melde sig ind i foreningen, hvis man som offentligt ansat har været udsat for krænkelser.
Adspurgt til whistleblowerordningen forklarede tiltalte, at hun kort inden sin vagt på Hospital 3 havde fået et opkald fra sin leder, som oplyste, at de måtte afskedige hende, men hun kunne ikke oplyse hvorfor. Lederen op-fordrede tiltalte til gøre brug af whistleblowerordningen, fordi der var andre, som havde haft oplevelser med Forurettede 1.
Forsvareren dokumenterede ekstraktmappe 1, bilag 2-25, side 6.
Tiltalte forklarede, at hun gik til alle tre, men ingen reagerede på hendes hen-vendelse. Tiltalte forklarede videre, at hun begyndte at lave feltarbejde på Sjælland og i Jylland. Hun har ikke stalket Forurettede 1, men Region Hovedstaden. Hun har nævnt Forurettede 1 på sin blog, men i et begrænset omfang. Første gang, hun nævnte hans navn, var den 18. oktober 2023. I perioden fra den 18. ok-tober 2023 til den 13. december 2023 har hun nævnt ham cirka 10 gange.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 2, bilag 3-2-1, opslag på In-stagram dateret den 25. juni.
Tiltalte forklarede, at det ikke var meningen, at man skulle kunne se Forurettede 1's navn, hvis man zoomede ind på billedet. Det var en fejl. Hun havde ikke tænkt over, at man kunne zoome ind på billedet og se hans navn. Hun ville bare vise, at hun havde en dag på kontoret. Hendes forening laver også sager for det danske politi. Hun arbejder ikke for politiet, men med politiet.
Anklageren dokumenterede fra ekstarktmappe 3, faneblad 10, bilag 10-42, opslag på Instagram.
Tiltalte bekræftede, at det var et opslag fra den 27. august 2024, som hun havde lavet. De hashtag, som fremgår af opslaget, er ikke en reference til Forurettede 1. Hendes hensigt var at provokere Region Hovedstaden, ankla-gemyndigheden osv.
Forsvareren afspillede en lydfil fra oktober 2022, som er optaget af tiltalte, og som drejer sig om afskedigelsen fra Hospital 2. Optagelsen er en sam-tale mellem tiltalte og oversygeplejerske Person 7.
Tiltalte forklarede, at det var under samtalen, at hun første gang oplyste Forurettede 1's navn. Ugen forinden, havde hun været til jobsamtale med Person 7, hvor
side 14
tiltalte var blevet tilbudt en fuldtidsstilling. Der havde ikke været noget. Det var voldsomt at blive behandlet sådan på grund af en intern shitliste.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 2, faneblad 3, bilag 3-4-1, pressemeddelelse af 21. oktober 2024.
Forsvareren bemærkede hertil, at der verserer en efterforskning om anmel-delsen mod Forurettede 3.
Tiltalte forklarede, at hun skrev pressemeddelelsen, fordi hun i flere år havde prøvet at gøre opmærksom på sine rettigheder. Hun ville gerne have medier-ne til at dække hendes historie. En uge inden nærværende retssag skulle star-te, besluttede hun sig derfor for at udsende en pressemeddelelse. Det var en for hende nødvendig pressemeddelelse. Hun havde ikke andre muligheder. Det var for at få mediernes opmærksomhed. Det største skrækscenarie for Region Hovedstaden og Forurettede 1 var, at alt skulle komme frem i offentlighe-den. Pressemeddelelsen blev godkendt af Ritzau, og det kan hun dokumente-re.
Den 21. og 24. oktober 2024 var der ikke navneforbud. Tiltalte havde ikke forestillet sig, at der ville komme navneforbud i sage. Derfor så hun det ikke som et problem at nævne dem ved navn.
Adspurgt af anklageren om forhold 54 forklarede tiltalte, at hun ikke kendte Forurettede 3 før marts 2024, da hun ikke er politisk interesseret. De kom i kontakt med hinanden på Tinder, hvor de matchede. Hun kan ikke huske det præcise tidspunkt, men det var nok i slutningen af januar eller i februar 2024. Det er korrekt, at hun har afleveret sin telefon til politiet.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 4, faneblad 3, bilag 15-1, side 25, 37, 26, 27, Tinder korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 3.
Tiltalte bekræftede, at det kan passe, at de blev matchet på Tinder den 22. marts 2024. Det var første gang, hun havde kontakt med Forurettede 3. Efterføl-gende havde de også samtaler på Snapchat og Instagram.
Forsvareren dokumenterede samme bilag, side 80 og 82, sms-beskeder fra perioden den 22. marts til den 30. marts 2024.
Tiltalte forklarede, at hun husker samtalen. Forurettede 3 skrev til hende, at han ville hjælpe hende, fordi de havde talt meget om den situation, hun var i. Det var hans mulighed for at redde hende. Han ville gerne hjælpe, hvis han havde nogen i sit netværk, som kunne hjælpe hende. Han fejede benene væk under hende, fordi han kom ind i hendes liv på det tidspunkt.
Forsvareren dokumenterede samme bilag, side 83-85, foto af 24. marts 2024 sendt via Snapchat.
side 15
Tiltalte forklarede, at hun modtog et foto af Forurettede 3's penis, uden hun havde bedt om det.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hun matchede med Forurettede 3, og at de forventningsafstemte. Hun ville gerne have en kæreste, men ønskede ikke børn og ægteskab. Hun fortalte Forurettede 3, at hun ledte efter en meningsfuld relation. Kommunikationen på Snapchat foregik ved alminde-lige samtaler, og temaet for samtalerne var at lære hinanden at kende. De skrev løbende sammen i en uges tid både på Instagram, Snapchat og ved al-mindelige sms’er. De sendte også billeder til hinanden på Snapchat, men det var ikke nøgenbilleder. De sendte eksempelvis billeder af, at de lå i sengen med tøj på. Første gang de talte sammen forventningsafstemte de. Det var vigtigt for hende, at hun var oprigtig omkring sin situation. Da han sendte et nøgenbillede af sin penis, havde hun ikke sendt nøgenbilleder af sig selv til ham. Hun havde sendt et billede af sig selv i undertøj. Det var et billede, som var taget på afstand. Billedet af hans penis var taget meget tæt på. Hun hus-ker, at hun modtog penisbilledet den 24. marts 2024. Hun blev chokeret over at modtage penisbilledet. Hun husker ikke, hvad hun skrev til ham, da hun modtog det. Hun modtog penisbilledet, imens hun sad i S-toget, og der hav-de ikke været nogle intime samtaler op til det tidspunkt.
Da Forurettede 3 begyndte at gemme de billeder, som hun sendte til ham, blev hun mistroisk, og så begyndte hun også at gemme de billeder, som han sendte til hende. Det var første gang, hun fik en dårlig mavefornemmelse. Det var ikke meningen, at den videooptagelse, som hun havde lavet af deres samtale, skulle videregives til nogen. Efter hun havde modtaget penisbilledet, snakkede de om hverdagen, og han sendte eksempelvis billeder af sine børn, når han var på job, når han var til møder og den slags hverdagsbilleder. Det var også hverdagsbilleder, som hun sendte til ham. Nogle gange om aftenen, havde de også samtaler af intim karakter, hvor de havde aftalt rammerne for sådanne samtaler. Den første intime samtale var nok én af de første par dage. Han spurgte hende bl.a., om hun havde haft en trekant, hvilken porno hun kunne lide og om hun havde været i darkroom. Hun svarede nej. Han fortalte også om sine seksuelle fantasier. Han fortalte bl.a., at han tændte på alders-forskel, magtsituationer, det omsorgsfulde lærer-elev overgreb og piger i skolepigeuniform. Det var grænseoverskridende for hende. Hun ville forvent-ningsafstemme med ham, når de skulle mødes. Hun ville gerne mødes med ham, selvom han havde sendt penisbilledet, og på trods af det, han havde skrevet om hans seksuelle fantasier. Hun ville ikke dømme ham på forhånd og før, hun havde mødt ham. Hun ville vide, om det var reelle fantasier, eller om det bare var noget, han skrev. De mødtes cirka en uge efter, de begyndte at tale sammen første gang.
Forsvareren dokumenterede fra samme mappe, bilag 15-1, side 1, 2, 4, 65, 66, 67, 103, 104, 68 og 106.
side 16
Tiltalte forklarede, at det er en besked fra Forurettede 3 på Snapchat.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte til side 105, at videoerne på side 106, var onanivideoer fra badet, som Forurettede 3 havde sendt af sig selv. Den dag havde hun ikke sendt noget til ham. Hun havde været hos sin mor.
...
Forsvareren dokumenterede fra ekstraktmappe 4, bilag 15-1, side 100 og 101, fotoet er enten fra den 24. marts 2024 eller den 23. marts 2024.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 4, bilag 15-1, side 106, 107, 108 og 109.
Tiltalte forklarede, at første gang de mødtes var fredag den 29. marts 2024. De forventningsafstemte. Han gav udtryk for, at deres møde ikke ville være betydningsløst. Hun tog over til ham cirka kl. 23. De snakkede og drak noget vin, og så var de sammen. De havde sex, og hun overnattede. De vågnede om morgenen, hun tog et bad og kørte hjem ved en 9-10-tiden. Der var en ængstelig stemning, fordi der var sket nogle ting om aftenen. De aftalte at mødes igen om aftenen, for at tale sammen om det der var sket. I løbet af lør-dagen havde hun ondt i sit underliv, og hun blødte fra underlivet. Hun ringe-de og skrev til ham, men han svarede hende ikke. Hun tog ikke på skadestu-en. Hun tog først til lægen cirka to uger efter. Forurettede 3 så hendes beskeder, men han besvarede dem ikke. Hun kunne se, at han havde set be-skederne, fordi de skrev sammen på Snapchat, og der kan man se, når beske-der bliver åbnet. Hun skrev til ham, at hun havde det dårligt og havde brug for at tale med ham. Han havde inviteret hende hjem lørdag aften omkring kl. 20. Hun tog hjem til ham, som de havde aftalt. Hun bankede på hans dør, men han åbnede ikke. Hun kunne se igennem vinduet, at der var stearinlys, og at han havde besøg af en anden kvinde. Hun skrev til ham, at det var for-kasteligt den måde, som han opførte sig på, både som far og som politiker. Udnyttelse og manipulation er sådan han er. Hun fortalte ham, at det han havde gjort, var grooming. Han havde lovet hende guld og grønne skove i forhold til hendes sag, men han udnyttede hende bare og misbrugte hendes krop. Det er korrekt, at hun skrev til ham efterfølgende.
Anklageren dokumenterede bilag 15-1, side 14, 15, 16 og 17.
Anklageren dokumenterede samme bilag side 46, 47, 48 og 50.
Tiltalte forklarede, at hun gør "det nødvendige", og det der er bedst for alle kvinder, nemlig at sige fra. Hun er modig nok til at sige fra, og hun er stolt af sig selv. Hun har villet være ærlig omkring sin oplevelse med Forurettede 3. Hun ville ikke dele beskeder eller videoer. Forurettede 3 er ikke gud. Han kan og skal ikke bestemme over hende.
side 17
Anklageren dokumenterede mappe 4, samme faneblad som tidligere, bilag 19-2, side 1, sms-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 3.
Tiltalte bekræftede, at Tlf nr. 2 var hendes. Det kan godt passe, at de sms’ede kl. 02 den nat. Han ville gerne have hende til at slette deres samtale, men det ville hun ikke. Hun husker ikke de præcise datoer, men hun kan huske, at det var dagen efter, hun var taget hjem fra ham.
Anklageren oplyste, at de grønne felter er tiltaltes sms-beskeder, og de blå felter er sms-beskeder fra Forurettede 3's telefon.
Anklageren fortsatte dokumentationen af samme bilag, sms-beskeder mellem tiltalte og Forurettede 3.
Tiltalte forklarede, at hun var mest frustreret over, at han startede relationen på den måde og efterlod hende ghostet. Han tog sit kondom af, imens de havde sex, uden at hun vidste det. Hun skrev til ham, at hun havde ondt, og at hun havde det mærkeligt. Hun var mest ked af, at hun var blevet misbrugt, løjet for, og hun var bange for, om han havde smittet hende med en kønssyg-dom.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at før de havde sex, havde de talt om, at han skulle bruge kondom. Da de havde sex første første gang, var Forurettede 3 meget voldsom. De stoppede, så hun kunne få en pause. Hun bad ham om at være mindre voldsom og ændre sit tempo. Anden gang de havde sex, ændrede han sin måde at være på. Han var ikke så voldsom, og de brugte også kondom til at begynde med. Da de var færdige, opdagede hun, at han undervejs havde taget kondomet af. Næste morgen vågnede hun ved, at han var trængt op i hende, imens hun sov, og han havde lagt en pude over hendes hoved, så han var ved at kvæle hende. Der var intet forspil eller andet. Han krydsede sine arme og holdt dem over hendes hoved, imens han havde samleje, og sådan holdt han sine arme, indtil han var færdig.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at hun ikke kendte til et lovforslag om at gøre det strafbart at fjerne kondom under samleje uden samtykke. Hun mener, at inkubationstiden på hiv er mere end 14 dage. Hun synes, at det er misrøgt af lovgivningen, at hun sidder tiltalt i en sag for ulovlig tvang. Hun er blevet ved med at gentage, at hun ikke ville have noget med ham at gøre, men hun ville ønske, at han tog ansvar og viste hende, at han ikke var et for-færdeligt menneske. Det irriterer hende, at han har politianmeldt hende. Han lyver overfor politiet bl.a. om, at hun har taget billeder af ham, imens han sov. Hun har aldrig afpresset den mand. Han vidste, hvem hun var og kendte hendes historie. Hun havde en blog, hvor hun skrev om sit liv. Det var me-ningen, at han skulle hjælpe hende. Han tilbød selv at hjælpe hende. I starten var han sød. På et tidspunkt sagde hun til ham, at hun foretrak at adskille bu-siness og pleasure, fordi han var pleasure, og hun ville gerne date ham. Der
side 18
har aldrig været tale om penge eller ydelser. Han vidste præcis, hvor sårbar hun var."
***
Torsdag den 21. november 2024:
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Tiltalte forklarede ad forhold 54 og 55 og foreholdt ekstraktmappe 5, fane-blad 2, bilag 4, at det er rigtigt, at hun videresendte denne korrespondance med Forurettede 3 til Vidne 2. Vidne 2 og hun var på det tidspunkt roommates og veninder. Det, hun sendte til Vidne 2, var et screenshot af korres-pondancen, men ikke de tilhørende videoer. Hun sendte beskederne til Vidne 2, da hun var i krise. Det har aldrig været tiltænkt som krænkende i forhold til Forurettede 3. Fotoet delvist af en penis kan isoleret set ikke henføres til Forurettede 3, og hun tænkte ikke nærmere over dette foto, da hun sendte beskeden til Vidne 2. Det var Forurettede 3, som uopfordret startede med at sende intime beske-der og fotos. Adspurgt til videoerne forklarede tiltalte, at Forurettede 3 skulle se videoerne, fordi hun fulgte sin maveforenmmelse og gerne ville vise, at hun kunne dokumentere det, som faktisk fandt sted. Da de efter en uges korres-pondance og videoopkald mødtes, hvor hun forinden havde været klar om sine forudsætninger for en eventuel fremtidig relation, fik hun hurtigt det indtryk, at Forurettede 3 var "farlig", og hun følte sig udnyttet og misbrugt.
Foreholdt tekstbeskeder gengivet i samme ekstraktmappe og faneblad, bilag 4-1, siderne 56-64, 77-78, 29-30 og 34, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at hun har skrevet med Vidne 2 som der gengivet. Svaret gengivet side 29 er et citat. De havde sideløbende telefonisk kontakt med hinanden. Vidne 2 hav-de flere telefoner, og hun kan ikke sige, hvilke telefoner, der blev anvendt. Baggrunden for deres kommunikation er den samme som forklaret ovenfor.
Tiltalte forklarede ad forhold 56, at det er rigtigt at hun og Forurettede 3 mødtes på den i tiltalen nævnte café. Hun havde brug for at fortælle ham, hvad han han gjort ved hende og få ham til at forstå det samt give ham en chance for at rette op på sin adfærd. Det er også rigtigt, at hun optog samtalen på caféen mellem dem. Hun optog samtalen for at kunne dokumen-tere Forurettede 3's adfærd i forhold til hende over for offentligheden. Hun har al-drig haft til hensigt, at dette skulle foregå ved at dele filer m.v., men ved at skrive om sine oplevelser om, hvor forfærdelig og farlig Forurettede 3 er som menneske.
Tiltalte forklarede ad forhold 57 og foreholdt tekstbeskeder gengivet i eks-traktmappe 5, faneblad 3, bilag 3, at det er rigtigt, at hun har haft den korres-pondance med Ekstra Bladet. Hun startede korrespondancen på den bag-grund, at Forurettede 3 efter hendes vurdering var farlig og havde brug for hjælp og terapi samt han han ikke selv havde erkendelse heraf.
side 19
Anklageren dokumenterede fra samme ekstraktmappe og faneblad, bilag 4, korrespondance mellem journalist Person 2, Ekstra Bladet, og tiltalte.
Tiltalte forklarede hertil, at det er rigtigt, at hun har haft den der gengive korrespondance. Den fil, hun sendte, indeholdt oplysninger om, "hvad der var sket" mellem hende og Forurettede 3, herunder om de beske-der, der var sendt mellem dem, samt om hvorledes hun havde følt sig mis-brugt og udnyttet. Der blev også sendt oplysninger om seksuelle preferencer samt om, at hun havde modtaget dick pig fotos. Hun kan ikke sige, om hun oplyste Forurettede 3's identitet, og har i dag ikke en præcis erindring om, hvad fi-lindholdet var ud over det, som hun har forklaret ovenfor. Det var hendes hensigt at udstille, at der var sket et stillingsmisbrug, men ikke udstille Forurettede 3 som person.
Anklageren dokumenterede ad forhold 62-64 fra ekstraktmappe 5, faneblad 5, bilag 1-1, 1-2 og 3-1.
Tiltalte forklarede hertil, at hun sendte pressemeddelelsen for at belyse de forvaltningsmæssige rettigheder, en krænket har. Hun gjorde det også for at få pressens bevågning i forhold til hendes sag vedrørende Forurettede 1, som efter hendes opfattelse ikke er håndteret rigtigt af myndighederne. Hun har således ikke opfattelsen af, at myndighederne har haft for øje, at hun skal have en "fair trial". Hun har ikke haft til hensigt med pressemeddelsen at krænke Forurettede 3.
Anklageren dokumenterede ad forhold 65-58 video fra instagram, transskri-beret i ekstraktmappe 5, faneblad 8, forhold 66, bilag 3.
Tiltalte forklarede hertil, at at formålet med videoen var overfor offentlighe-den og navlig hendes følgere at forklare sig i forhold til sagens anklageskrift.
Anklageren dokumenterede video, transskriberet i mappe 5, faneblad 10, bil-ag 3.
Tiltalte forklarede hertil, at baggrunden for videoen er, at hun ønsker at dele sine tanker med sine følgere m.v., ligesom hun synes, at det er vigtigt at op-datere disse, når der nyt i hendes sag.
Anklageren dokumenterede ad forhold 51 tekstbeskeder gengivet i estrakt-mappe 3, faneblad 11, bilag 3.
Tiltalte forklarede hertil, at der er tale om en korrespondance mellem hende og Forurettede 2. De havde sideløbende også kontakt med hinanden via telefon. Hun kender Forurettede 2 siden 2021 fra Hospital 2, hvor de på det tidspunkt begge arbejdede. Forurettede 2 er Stilling 1. Da tiltalte i 2022 vendte tilbage fra Hospital 1 til
side 20
Hospital 2, fortalte hun Forurettede 2 om sine oplevelser på Hospital 1, og Forurettede 2 blev meget berørt af tiltaltes sag på Hospital 1, og de blev gode venner, og Forurettede 2 begyndte at hjælpe tiltalte med tiltaltes tekster. Forurettede 2 havde forud herfor ikke kendskab til Forurettede 1. Den person, som i beskederne er navngivet "Navn 5" er Vidne 11, som er leder på Hospital 3.
Anklageren dokumenterede ekstraktmappe 1, faneblad 2, bilag 2-14.
Tiltalte forklarede hertil, at det er den fil, som der henvises til i korrespon-dancen mellem hende og Forurettede 2. Bilaget er i begge udgaver for-fattet af tiltalte, men beror på oplysninger fra Forurettede 2. Det gælder begge udgaver af erklæringen. Den sidste udgave er fremkommet efter sup-plerende telefonisk kontakt mellem hende og Forurettede 2. Problemet var, at Forurettede 2 ikke ønskede sit navn eller identitet oplyst, og at hun ønsk-ede noget på skrift fra Vidne 11.
Forsvareren dokumenterede fra ekstraktmappe 3, faneblad 11, bilag 3-1, side 10-11 og 28-29.
Anklageren dokumenterede fra mappe 1, faneblad 2, bilag 2-11, sms-korres-pondance på de første to sider og et skærmprint på den tredje side.
Tiltalte forklarede hertil, at de havde mange telefonsamtaler om hvad der skulle sendes til Vidne 11. Forurettede 2's navn figurerer på erklæringer-ne, fordi det er etisk korrekt.
Anklageren dokumenterede ad forhold 52 tekstbeskeder gengivet i, ekstrakt-mappe 3, faneblad 11, bilag 3, side 23, besked af 9. november kl. 21.43.
Tiltalte forklarede hertil, at det er en besked fra hende til Forurettede 2. Meddelesen skal ses som et tilbud til Forurettede 2 om at "gøre det rette". Såfremt Forurettede 2 havde underskrevet erklæringen, bil-ag 2-14, ville hun have udstillet Forurettede 2, men været gået til HR-le-delsen. Hun ser sine egne handlinger som udtryk for, hvad Forurettede 2 selv ønskede. Forurettede 2 havde samme synspunkter som tiltalte, men ønskede ikke selv at fremstå som identificeret person, idet hun var bange for konskevnserne heraf i form af represalier.
Anklageren dokumenterede ad forhold 53 fra ekstraktmappe 3, faneblad 12, bilag 5, mail fra E-mailadresse sendt 13. januar 2023 kl. 21.35 med anmeldelse af Forurettede 1.
Tiltalte forklarede hertil, at det er rigtigt, at hun har sendt og indgivet anmel-delsen til Nordsjællands Politi. Tiltalte forklarede supplerende, at anmeldels-en blev indgivet i forbindelse med og forlængelse af, at Forurettede 1 havde anmodet om et tilhold for hende. I forbindelse med politiets behandling af til-
side 21
holdsbegæringen blev hun indkaldt til en politiafhøring.
Anklageren dokumenterede afhøringsrapport af tiltalte, ekstraktmappe 3, fa-neblad 7, bilag 7.
Tiltalte forklarede hertil, at hun i forbindelse med denne afhøring blev vejledt om, at hun selv kunne indgive anmeldelse, såfremt hun selv var blevet udsat for krænkelser. Det kom frem i forbindelse med, at hun forklarede til politiet, at hun flere gange var blevet berørt af Forurettede 1. Det er rigtigt, at hun først fik indgivet sin anmelselse et par måneder senere. På det tidspunkt var hendes liv meget tumultarisk, og hun havde intet arbejde.
Anklageren dokumenterede afhøringsrapport af tiltalte, ekstraktmappe 3, fa-neblad 12, bilag 7.
Tiltalte forklarede hertil, at det er rigtigt, at hun har forklaret som gengivet i rapporten herunder side 1 og side 4 øverst.
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 1, faneblad 2, bilag 2-3, foto af en computerskærm med en mail af 2. marts 2022 kl. 11.03 fra tiltalte til Forurettede 1.
Tiltalte forklarede hertil, at baggrunden for beskeden er, at Forurettede 1 ikke havde påtaget sig sit ansvar i forhold til hende.
Anklageren dokumenterede fra samme ekstraktmappe og faneblad bilag 2-29, mail af 18. januar 2022 fra tiltalte til ledere på Hospital 1, Person 8 m. fl.
Tiltalte forklarede hertil, at baggrunden for denne mail er, at der skulle være et ledelsesmæssigt ansvar.
Anklageren dokumenterede blokindlæg, ekstraktmappe 1, faneblad 2, bilag 2-12-4 og ekstraktmappe 3, faneblad 10, bilag 10-0,
Tiltalte forklarede hertil, at "Kintsugi" dækker over et begreb, hvor en øde-lagt genstand genskabes til noget nyt og smukt."
***
Fredag den 8. november 2024:
Forurettede 1Forurettede 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede ad forhold 1-50, 53 og 58-61, at han er udddannet Stilling 2 og begyndte at arbejde fast på Afdeling på Hospital 1 i efterå-ret 2021. I september 2021 og oktober 2021 havde han vikarvagter på afde-
side 22
lingen. Han hørte om tiltalte første gang til en julefrokost kort tid efter sin til-træden. Han fik af en Stilling 1 at vide, at tiltalte meget gerne ville "bolle" ham. På det tidspunkt havde han ikke mødt tiltalte, men ret hurtigt følte han situationen som ubehagelig. De følgende uger kom tiltalte over til ham og spurgte om faglige spørgsmål. Det gjorde tiltalte også, uanset om hun havde en rimelig og sædvanlig anledning hertil. Han opfattede tiltalte som meget kontaktsøgende og flirtende i forhold til ham. Tiltalte bgyndte og-så at omtale ham som "Kaldenavn 1". Det er rigtigt, at han accepterede tiltalte på blandt andet Facebook, da han var ny på afdelingen, men han svarede altid i korte og afmålte sætninger, hvilket han også gjorde, når tiltalte henvendte sig til ham personligt. Tiltaltes henvendelser til ham følte han som ubehagelige, idet han ikke kunne lide at fremstå som et "scoreobjekt". Han afviste også på Instagram at mødes privat med tiltalte. Han erindrer en episode, hvor han havde en samtale med en tidligere kræftpatient. Under denne samtale kom til-talte uden faglige grunde hen til dem og udviste en opførsel i relation til pati-enten, som han ikke følte var passende. Efter patientsamtalen prikkede han tiltalte på den ene skulder og påtalte hendes adfærd. Der var også en kollega, som sagde til ham, at tiltalte hele tiden snakkede om ham, og at "det måtte han gøre noget ved". Han havde herefter på eget initiativ en samtale med til-talte, hvori han oplyste, at han ikke "gengældte hendes romantiske tanker", og hertil svarede tiltalte, at hendes adfærd blot var udtryk for, at hun syntes, at han var flot. Samtalen fandt sted på en hospitalsgang, hvor der ikke var andre til stede, hvilket skete på hans foranledning. Tiltalte skrev herefter en længere besked til ham, som han besvarede afvisende, og tiltalte skrev deref-ter yderligere et par gange, hvorefter der var en pause i tiltaltes henvendelser til ham. I november 2021 gik han også til sine nærmeste ledere og orientere-de dem om sin situation med tiltalte og at den var uønsket fra hans side. I ja-nuar 2022 begyndte tiltalte igen at skrive til ham med et indhold om, at de "skulle ses". Der var herefter en episode mellem dem, hvor han spurgte tiltal-te, om de skulle tale sammen, men det ønskede tiltalte ikke, idet der var an-dre til stede. Omkring det tidspunkt fik han også oplyst, at tiltalte selv tog og søgte vagter, når han selv havde vagt, samt at tiltalte havde skrevet en bog, hvor han optrådte som person. Han modtog denne besked i uge 2 eller 3 i 2022. Han blokerede herefter tiltalte på de sociale medier, da han fandt det grænseoverskridende og ikke ønskede kontakt med tiltalte. Han modtog ef-terfølgende oplysning om, at tiltalte var bortvist fra Hospital 1.
Omkring februar/marts 2022 skulle han begynde arbejde på en afdeling på Hospital 2. Han fandt hurtigt ud af, at tiltalte nu var på den samme afde-ling, og at tiltalte havde lagt en bog til ham. Han sendte efterfølgende bogen til Hospital 1. Han fik også meddelelser fra tiltalte omkring hendes bortvisning fra Hospital 1. Indholdet heraf var, at såfremt han ville hjælpe hende med bortvisningen fra Hospital 1, var han "god", hvis ik-ke, var han "bad", og så måtte de mødes i retten. Han fandt denne besked truende. Der var også en episode, hvor tiltalte ønskede at aflevere et brev til ham, som han nægtede at modtage, hvorefter tiltalte smed brevet efter ham og råbte op og gav ham en "fuckfinger". Denne episode fandt sted på et pa-
side 23
tientsted. Han fik efterfølgende i marts 2022 oplyst, at tiltalte var bortvist fra afdelingen, og at tiltalte havde forsøgt at få vagter, hvor også han havde vagt. Det er rigtigt, at der har været et par tilfælde, hvor han og tiltalte i friti-den tilfældigt har været på samme bar. Han har i begge tilfælde afvist eller undgået at have kontakt med tiltalte.
I september 2022 blev han kontaktet af Forurettede 2, som sendte ham en pdf-fil af en bog skrevet af tiltalte. Han kan genkende sig selv som omtalt i bogen. Han fik samtidig sendt en erklæring, som fremtrådte som affattet af Forurettede 2 og med det indhold, at han skulle have optrådt u-passende på sit arbejde på Hospital 2. Forurettede 2 oplyste til ham, at hun ikke ønskede at underskrive erklæringen. Der var efterfølgende en række opslag fra tiltalte på forskellige sociale medier om ham og hans famile, hvor de "blev hængt negativt ud".
...
Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe 3, faneblad 10, bilag 10-41, skærmprint fra Hjemmeside 1.
Vidnet forklarede, at han i foråret 2023 blev opmærksom på, at tiltalte på ny skrev om ham på sociale medier. Han indgav politianmeldelse herom. I forbindelse med tiltaltes opslag har han fået flere hendelser herom fra kollegaer og bekendte. Han har modtaget en beklagelse fra Ritzau og oplysning om, at opslagene vedrørende ham er fjernet.
Han har aldrig haft et privat forhold til tiltalte, uanset at han i startede accepterede tiltalte som "ven" på Facebook og Instagram. Han blokerede tiltalte på disse medier i begyndelsen af januar 2022. Det har været meget ubehageligt for ham, at der på Hospital 1 blev talt om en mulig seksuel relation mellem ham og tiltalte, hvilken relation aldrig har været en realitet. Han har aldrig berørt tiltalte eller "spærret vejen" for denne bortset fra den episode, hvor han som ovenfor forklaret i en konkret situation prikkede tiltalte på skulderen. Det skete meget forsigt og afmålt, hvilket generelt har været kendetegnet for hans adfærd i forhold til tiltalte. Han kan dog ikke helt udelukkede, at han også ved en anden lejlighed har prikket tiltalte på skulderen, hvilket han også har gjort i forhold til andre kollegaer, hvilket han i situationen har fundet normalt og sædvanligt. Han har aldrig berørt tiltaltes skuldre, lår eller læn. Han er tillige uddannet Stilling 4 og har i denne egenskab "behandlet" en række kollegaer med eksempelvis massage af skuldre, men det har ikke været tilfældet i forhold til tiltalte. Han har nok i 3 tilfælde "trukket tiltalte til side" med henblik på en samtale, men det har i alle tilfældende udelukkende været arbejdsmæssigt begrundet. Det ene tilfælde er det tilfælde, som han har forklaret om ovenfor. Han har aldrig hørt om, at tiltalte har ønsket en møde, som han skulle deltage i, med tiltaltes kliniske vejleder på Hospital 1. Tiltalte var vred, da hun kastede bog og brev til vidnet på Hospital 2. Han har læst lidt i den bogfil, som han
side 24
modtog af Forurettede 2. Han har ikke kendskab til, at andre end tiltalte har omtalt ham som en bjørn eller som "Kaldenavn 1". Han kan ikke afvise, at han har kommenteret tiltaltes udseende over for andre end tiltalte, men ikke over for tiltalte selv. Han har aldrig kommenteret på tiltaltes øjne.
Vidnet forklarede, at hele forløbet har været meget belastende for ham. Han frygter, at tiltalte også fremtidigt vil udstille ham offentligt, og at det ikke vil stoppe."
***
Mandag den 3. februar 2025:
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Anklageren dokumenterede fortsat fra lydfil, transskriberet i ekstraktmappe 4, bilag 5-1 og (bilag 5-2-1) med lydoptagelse af samtale mellem tiltalte og Forurettede 3 den 30. marts 2024 på Café Pulp, Frederiksberg.
Tiltalte forklarede hertil ad forhold 56, at samtalen ikke er udtryk for afpres-ning. Hun har ikke delt billeder af Forurettede 3 eller samtaler med denne til nogen, og hun har på intet tidspunkt haft hensigt hertil. Det gælder også de beskeder, hun har sendt til Vidne 2. Det er urigtigt, når Forurettede 3 i samtalen giver udtryk for, at han ikke har lovet at hjæpe hendes NGO. Hendes ønske med samtalen var den, at Forurettede 3 skulle tage ansvar for sine handlinger, herunder udvise en adfærd, som det forventes af en person med familie og en betroet stilling, ligesom hun for-beholder sig sin ret til at fortælle om sine egne oplevelser og fortælle sin hi-storie. Hun har ikke bedt om penge eller lignende. Hun ønskede at gøre det klart for Forurettede 3, hvorledes hun følte sig behandlet af denne."
Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede ad forhold 1, at hun blev ansat som Stilling 1 på Hospital 1 i maj 2021. Hun arbejdede i Afdeling, og hun fik en oplæringsfunktion i forhold til tiltalte. Deres forhold var professionelt. Hun arbejdede også sammen med Forurettede 1, der var Stilling 2 på afdelingen. hun opfattede forholdet mellem Forurettede 1 og tiltalte som et professionelt forhold, men samtidig gav tiltalte udtryk for, at hun var meget betaget og "vild med" med Forurettede 1. Tiltalte gav også udtryk for, at hun havde seksuelle lyster i forhold til Forurettede 1 samt at hun ville giftes med ham. Tiltalte talte meget ofte om Forurettede 1, både når de var alene, og når der var andre til stede. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med en frokostpause, hvor tiltalte kunne sige "Tro mig! En eller anden dag skal jeg giftes med ham" eller noget tilsvarende. Der blev talt meget om det på afdelingen, og efter et stykke tid gav Forurettede 1 udtryk for, at han ikke syntes, at det var sjovt. Til sidst fik tiltalte besked om, at hun ikke længere
side 25
skulle komme på afdelingen. Vidnet forstod det således, at det var begrundet i ovennævnte, men også af faglige grunde. Hun har modtaget den bog, som tiltalte har skrevet om sine oplevelser. Hun fik bogen af tiltalte.
Foreholdt ekstrakten, mappe 3, bilag 9, forklarede hun, at det er den bog, som hun fik af tiltalte. Hun opfattede det ikke således, at hun fik bogen i fortrolighed. Hun har læst lidt i bogen herunder det kapitel, som omhandler Forurettede 1. Det er rigigt, at hun på et tidspunkt overgav bogen til afdelingens oversygeplejersker, og at det ikke skete efter aftale med tiltalte. Hun har aldrig set Forurettede 1 berøre tiltalte eller oplevet, at Forurettede 1 har været grænseoverskridende i forhold til tiltalte. Det er rigtigt, at hun har skrevet lidt med tiltalte på Messenger, men det har alene været på et professionelt plan."
Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:
"Vidnet forklarede ad forhold 1, at hun er Stilling 5 på Afdeling på Hospital 1. Hun har været ansat på hospitalet siden maj 2002. Hun blev Stilling 6 for tiltalte fra den 19. september 2021, efter at tiltalte havde været på afdelingen i nogle få uger. I begyndelsen havde hun nogle "korrigerende samtaler" med tiltalte, da tiltalte "blandede sig" i behandlingen af patienter, som hun ikke havde fået tidelt. Af en kollega fik hun at vide, at Forurettede 1, som også var på afdelingen som Stilling 2, havde givet udtryk for, at tiltalte havde en upassende adfærd i forhold til ham. Hun deltog derfor den 13. januar 2022 i en samtale herom med Forurettede 1, som oplyste, at tiltalte udviste en upasende adfærd i forhold til ham, og at tiltalte skrev til ham på forskellige sociale medier samt at han ikke rigtigt vidste, hvorledes han skulle agere i forhold hertil. Forurettede 1 var under samtalen tydeligt påvirket af situationen. Hun har ikke selv talt med tiltalte om hendes adfærd i forhold til Forurettede 1. Efter samtalen den 13. januar 2022 blev det besluttet, at tiltalte ikke længere skulle komme på afdelingen. Hun havde selv en samtale med tiltalte herom. Tiltaltes ophør på afdelingen skete ikke af sygeplejefaglige grunde. Det er rigtigt, at hun har modtaget tiltaltes bog fra Vidne 3, og hun har læst det kapitel, som omhandler Forurettede 1. Hun modtog efter tiltaltes ophør på afdelingen en mail fra tiltalte, hvori tiltalte oplyste, at Forurettede 1 ikke havde udvist grænseoverskridende adfærd i forhold til hende. Det er også rigtigt, at tiltalte efter sit ophør på afdelingen ønskede et møde, hvor blandt andet vidnet og Forurettede 1 også skulle deltage, og "hvor trådene skulle redes ud", men et sådant møde blev aldrig afholdt. Hun har ikke deltaget i en undersøgelse af tiltaltes telefon, men på et tidspunkt ville tiltalte vise hende noget på sin telefon, men hun kan ikke sige noget om indholdet heraf."
Vidne 5Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede ad forhold 1, at hun er Stilling 5 på
side 26
Afdeling på Hospital 1 og startede på afdelingen i 2018. Tiltalte begyndte et praktikophold i afdelingen efteråret 2021, men de havde kun lidt med hinanden at gøre. Efterhånden kom der nogle henvendelser fra de ansatte på afdelingen om, at tiltalte ikke havde en professionel adfærd. Hun var til stede under den samtale i januar 2022, hvor også Vidne 4 deltog. Hun erindrer ikke mødet i detaljer, men tiltalte skulle ikke længere komme på afdelingen. Der kom efterfølgende en mail fra tiltalte, hvor hun gav udtryk for, at hun havde et ønske om, at misforståelser i forhold til hendes interesse for Forurettede 1 blev udredt. Hun har aldrig hørt, at Forurettede 1 skulle have udvist krænkende adfærd i forhold til tiltalte.
Foreholdt ekstrakten, mappe 4, bilag 4-27, side 2, forklarede vidnet, at det er en vagtoversigt, som hun har sendt til politiet.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der kom flere meldinger fra afdelingens sygeplejsker om, at tiltalte kom med ikke professionelle og uheldige bemærkninger i faglige situationer. Oplysningerne gik eksempelvis på, at tiltalte i faglige situationer kunne udbryde "Der der nogle pæne læger på afdelingen". Vidnet har ikke talt med tiltalte herom. Hun har læst kapitlet i tiltaltes bog, der omhandler Forurettede 1. Hun har ikke været med til at undersøge tiltaltes telefon."
Forurettede 2Forurettede 2 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:
"Vidnet forklarede ad forhold 1 og 51 og 52, at hun kender tiltalte fra sit arbejde på Hospital 2, hvor de var kollegaer i 2021 eller 2022. De havde først et kollegialt forhold, men efterhånden blev de også veninder. Vidnet kender også Forurettede 1, som var på vidnets afdeling som Stilling 2 i en 3-måneders periode. Tiltalte oplyste, at hun og Forurettede 1 havde flirtet, mens de var på Hospital 1 sammen. Tiltalte gav i den forbindelse udtryk for, at hun var ked af alt det, som Forurettede 1 "havde gjort mod hende". Hun fik derfor sympati for tiltalte og ville gerne hjælpe og støtte hende. Hun har aldrig set tiltalte og Forurettede 1 sammen. Tiltalte sagde, at hun gerne ville starte et rygte vedrørende Forurettede 1, som skulle gøre ham bange. I forbindelse hermed ønskede tiltalte, at vidnet skulle sende en skrivelse til en oversygeplejske på Hospital 3. Den pågældende hedder vist nok Vidne 11, men hun kender ikke den pågældende. Tiltalte udarbejdede et forelæg til den skrivelse, som vidnet skulle sende til sygeplejersken på Hospital 3. Vidnet var ikke meget herfor og følte sig presset, men i begyndelsen talte hun tiltalte efter munden, da det var det nemmeste.
Foreholdt ekstrakten, mappe 1, faneblad 2, bilag 2-24, forklarede vidnet, at det er den skrivelse, som tiltalte ønskede, hun skulle sende til Hospital 3. Skrivelsen er i 2 udgaver. Vidnet skulle rette det til, som er skrevet
side 27
med gult. De talte sammen om indholdet. Det er tiltalte, som har angivet vidnets navn på skrivelsen. Vidnet har ikke oplevet Forurettede 1 med den adfærd, som fremgår af skrivelsen. Hun har kun oplevet en vagt, hvor også Forurettede 1 havde vagt. Da vidnet ikke ønskede at underskrive skrivelsen, blev tiltalte sur, og tiltalte begyndte at "køre på hende", og ville have en forklaring på, hvorfor hun alligevel ikke ville underskrive. Tiltalte oplyste også, at når hun ikke ville underskrive, ville hun på sin blok skrive om, at vidnet havde haft en affære med en Stilling 2. Hun blev af nogle kollegaer gjort bekendt med, at tiltalte havde skrevet herom på sin blok, hvor der også var et billede af hende. Hun har også talt med Forurettede 1 om tiltaltes skriverier. Tiltalte har sendt sin bog til vidnet.
Foreholdt ekstrakten, mappe 3, faneblad 11, bilag 3-1, side 19 ff, korrespondance, forklarede vidnet, at det er udtryk for en del af den kommunikation, hun havde med tiltalte i forbindelse med skrivelsen til Vidne 11. Tiltalte oplyste, at skrivelsen til Vidne 11 var til internt brug."
Vidne 6Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede, at hun arbejdede på ortopædkirurgisk afdeling på Hospital 2 i 2022. Tiltalte var timelønnet Stilling 3. Tiltalte havde nogle vagter på vidnets afdeling, som Forurettede 1 også var tilknyttet. Tiltalte oplyste, at hun kendte Forurettede 1 fra Hospital 1, hvor han havde fået hende afskediget. Samtidig gav tiltalte udtryk for, at hun forsat var interesseret i Forurettede 1 og fandt ham "lækker". Tiltalte udtrykte også utilfredshed med den måde, hun var blevet behandlet på på Hospital 1. Hun har ikke selv oplevet episoder, hvor tiltalte og Forurettede 1 samtidigt var til stede. Hun er bekendt med, at tiltalte har skrevet en bog, og hun har set tiltalte printe bogen på Hospital 2. Tiltalte gav også udtryk for, at hun var utryg ved at være på vidnets afdeling, når hun ikke vidste, hvornår Forurettede 1 havde vagt. De har af denne grund set på vagtlister sammen. Tiltalte ønskede ikke at være på samme vagt som Forurettede 1. Hun er bekendt med, at tiltalte og Forurettede 1 på hendes afdeling 1 gang har været på den samme vagt."
Vidne 7Vidne 7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede, at hun har arbejdet på Hospital 2 i mange år blandt andet på hospitalets ortopædkirurgiske afdeling. Hun havde haft en enkel vagt sammen med tiltalte. På vagten spurgte tiltalte, om Forurettede 1 også var på vagt. Hun kender ikke selv Forurettede 1. Hun bemærkede, at tiltalte printede vagtlister og en hel masse andet. Senere på vagten mødte hun Forurettede 1. Forurettede 1 oplyste, at tiltalte forfulgte ham, og Forurettede 1 virkede meget påvirket heraf. Senere på vagten tog tiltalte læbestift på, hvilket ikke er normalt i forbindelse med en vagt, og hun så derefter tiltalte og Forurettede 1 tale sammen. Tiltalte viftede med nogle af de papirer, hun
side 28
havde printet, og var vred, mens Forurettede 1 nærmest var tavs. Hun erindrer ikke, hvad der blev sagt, men hun fandt episoden upassende, da den kunne overhøres af andre."
Vidne 8Vidne 8 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede, at hun var ansat på Hospital 3 i 2022, hvor hun er Stilling 6 og Stilling 7. Tiltalte arbejdede i sensommeren 2022 nogle dage som vikar på vidnets afdeling. I en frokost spurgte tiltalte hende, om hun kendte Forurettede 1. Tiltalte oplyste, at hun følte sig krænket af Forurettede 1. Vidnet ønskede ikke at indlade sig i en drøftelse heraf, idet vidnet var bekendt med en række indlæg af tiltalte på forskellige medier, hvilke indlæg hun fandt påfaldende. Tiltalte var heller ikke medlem af den gruppe, som vidnet var Stilling 7 for. Tiltalte skrev efterfølgende til hende, at hun ønskede vidnets bistand i forbindelse med en krænkelssag, som hun ønskede at opstarte. Da vidnet ikke kunne eller ønskede at medvirke hertil, blev hun efterfølgende udstillet og hånliggjort på tiltaltes blok. Mens tiltalte var på vidnets afdeling, var der flere kollegaer, som gav udtryk for, at de følte sig intimideret af tiltalte, og at hun "ikke kunne være på afdelingen". Hun fik den opfattelse, at tiltalte var meget betaget af Forurettede 1, og at tiltalte følte sig forkert behandlet på Hospital 1. Hun har aldrig set utilbørlige berøringer fra Forurettede 1, og den forklaring, hun har afgivet til politiet om Forurettede 1, skal ikke forstås på anden måde, end at det er en adfærd, som gælder for langt de fleste unge læger."
***
Tirsdag den 4. februar 2025:
Vidne 9Vidne 9 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede, at han i efteråret 2021 var på Hospital 1's Afdeling som studerende i 3 måneder. Tiltalte var også på Afdeling, og de havde både faglige og personlige snakke. Forurettede 1 var på Afdeling som Stilling 2. Det har været på omkring 5 vagter, at de alle 3 var til stede samtidigt. Han fik det det indtryk, at Forurettede 1 ligesom "søgte" tiltalte. Det kunne eksempelvis være i frokoststuen eller i afdelingens skyllerum. Han har overværet, at Forurettede 1 gav tiltalte massage, "nusse hende", og berørt tiltaltes lænd 1 gang. Han har også overværet, at Forurettede 1 har rakt ud mod tiltalte med sin ene arm, og at tiltalte i den forbin-delse tilsyneladende reagerede negativt. Det skete, mens de sad ved en com-puter. Episoderne fandt sted på 3 forskellige vagter. Han opfattede Forurettede 1 adfærd i forhold til tiltalte som underlig og upassende, også fordi at den ene var Stilling 2, mens den anden var studerende. Han forsøgte at tale med tiltalte om sine iagttagelser, men det ønskede hun ikke, idet hun samtidig gav udtryk for, at "der ikke var noget mellem dem".
side 29
Forholdt sin forklaring til politiet den 18. december 2024, ekstrakten mappe 2, faneblad 6, bilag 6-7-2-2, side 30, 1. nye afsnit, forklarede han, at han har forklaret således til politiet. Vidnet viser, hvorledes Forurettede 1 berørte tiltaltes lænd. Når Forurettede 1 gav tiltalte massage, skete det på skuldre og i nakke. Han har også set, at Forurettede 1 har masseret andre sygeple-jersker, men ikke så ofte som det skete for tiltaltes vedkommende. Han har nok set, at Forurettede 1 har masseret tiltalte ialt 5 gange. Han har også overværet, at det var tiltalte, som opsøgte Forurettede 1.
Det er rigtigt, at han har mødtes med tiltalte privat, efter at de begge var stoppet på Hospital 1, og at de fortsat har en vis social- og vennekon-takt. Det er også rigtigt, at tiltalte har sendt en mail til Forurettede 1 fra vidnets mailadresse. Det er den mail, som fremgår af ekstrakten mappe 2, fa-neblad 6, bilag 6-7-2-3, underbilag 8. Det var tiltalte, som formulerede mail-teksten. Det er også den mail, han afgav forklaring om til politiet den 18. de-cember 2024, afhøringsrapporten side 20-21. Det er tillige rigtigt, at han sammen med tiltalte har udarbejdet en erklæring til Hospital 1.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 21. juni 2023, ekstrakten mappe 2, fa-neblad 6, bilag 6-7-0, side 3 4. afsnit, forklarede vidnet, at han ikke kan sige, hvor mange gange han har overværet, at Forurettede 1 har berørt tiltalte. Det er rigtigt, at han til politiet har forklaret, at han har overværet, at Forurettede 1 har berørt tiltaltes lår, men det er ikke noget, han positivt har set, men er udtryk for en antagelse, hvilket han også har givet udtryk for i senere afhøringer hos politiet. Han har ikke talt med tiltalte om Forurettede 1 ud over det ovenfor forklarede, før de begge havde forladt Hospital 1. Mens de var på Hospital 1, fik han det indtryk, at tiltalte og Forurettede 1 var "interesserede i hinanden".
Foreholdt sin forklaring til politiet den 18. december 2024, afhøringsrappor-ten side 22 øverst, kan han bekræfte at have forklaret således til politiet.
Foreholdt erklæring, ekstrakten mappe 1, bilag 2-25, side 10, forklarede vid-net, at det er erklæring, som han har underskrevet. Han har talt med tiltalte om erklæringens indhold, men erklæringen er helt overvejende formuleret af tiltalte. Det er rigtigt, at han har overværet, at Forurettede 1 har talt højt og bestemt til tiltalte, og at Forurettede 1 har "ført"tiltalte til afdelingens skyl-lerum.
Ekstrakten mappe 2, faneblad 6, bilag 6-7-2-3, underbilag 1 og 8, og mappe 3, faneblad 9, bilag 9-2, side 405 (mailbesked) blev dokumenteret.
Foreholdt ekstrakten mappe 2, faneblad 6, bilag 6-7-2-3, underbilag 3, for-klarede vidnet, at han har underskrevet erklæringen, hvis indhold han talte med tiltalte om. Det er tiltalte, som har formuleret erklæringen. Han har ikke set, at Forurettede 1 har berørt tiltalte på låret, men kan i øvrigt vedstå er-
side 30
klæringens indholdsmæssigt. Foreholdt underbilag 10 til bilag 6-7-2-3 forkla-rede vidnet, at han ikke har set befamlinger fra Forurettede 1 eller set denne berøre tiltaltes numse eller lår. Oplysningerne herom er udtryk for antagelser. Tiltalte har ikke bedt ham om at komme med en bestemt forklaring i retten i dag, men bedt ham om at forholde sig til de erklæringer, han har afgivet. Han har forklaret sandheden i retten i dag."
Vidne 10Vidne 10 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede, at hun i efteråret 2021 havde et praktikophold på 12 uger på Afdeling på Hospital 1. Hun er derfra bekendt med tiltalte og Forurettede 1. Hun erindrer 2 episoder mellem de pågældende. Ved den første episode bemærkede hun, at Forurettede 1 berørte tiltalte "kærligt" på dennes ryg og numse. Det fandt sted på en hospitalsgang. Hun fandt det u-passende og uprofessionelt. Hun kan ikke med sikkerhed sige, om berøringen var udtryk for et uheld eksempelvis som følge af et fald. Ved en anden episo-de bemærkede hun tiltalte og Forurettede 1, som sad ved den samme com-puter. Under denne episode havde Forurettede 1 sin ene hånd på tiltaltes lår. Han havde hånden uden på tiltaltes kittel. Hun kan ikke sige, hvilken re-aktion tiltalte havde over for disse berøringer. På Afdeling var der ge-nerelt et dårligt arbejdsmiljø, og i løbet af den tid, som hun var på Hospital 1, blev tiltalte mere stille og indesluttet. Hun kan ikke sige årsagen hertil.
Forholdt sin forklaring til politiet den 2. januar 2025, ekstrakten mappe 2, fa-neblad 6, bilag 6-4-2, side 2, 4. sidste afsnit in fine, forklarede hun, at hun har forklaret således. Foreholdt samme forklaring side 3, 5. afsnit, forklarede hun, at hun kan vedstå den der gengivne forklaring.
Foreholdt sin erklæring, ekstrakten mappe 3, faneblad 12, bilag 14, forklare-de hun, at den har hun sendt til politiet. Hun har udfærdiget erklæringen sam-men med tiltalte, idet hun ikke selv er så god til at formulere sig skriftligt. Formuleringen i erklæringen er således for en stor dels vedkommende tiltal-tes. Tiltalte har ikke forsøgt at påvirke hendes forklaring i sagen.
Vidnets forklaring til politiet den 14. november 2023, ekstrakten mappe 2, faneblad 6, bilag 6-4-1, fra side 1, 2. afsnit, blev dokumenteret. Vidnet for-klarede hertil, at det godt kan passe, at hun har forklaret således til politiet."
Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:
"Vidnet forklarede, at han tidligere har arbejdet som Stilling 1 på Hospital 3. Han kender Forurettede 1 fra sit arbejde på Afdeling, hvor de ofte var på samme vagt, men han har aldrig arbejdet sammen med tiltalte.
side 31
Foreholdt sin erklæring, ekstrakten mapppe 2, faneblad 6, bilag 6-6-0-2, for-klarede han, at det er en erklæring, han afgav, i forbindelse med et interview mellem ham og tiltalte. Tiltalte oplyste, at hun skulle anvende interviewet til brug for en retssag, som hun ville anlægge. Han oplyste nogle navne til tiltal-te i forbindelse med interviewet, hvor Forurettede 1 også var involveret. Hans forklaring til politiet den 20. januar 2025, ekstrakten mappe 2, faneblad 6, bilag 6-6-2, side 5, er udtryk herfor. Han kan vedstå forklaringen.
Ekstrakten mappe 2, faneblad 6, bilag 6-6-2-1 og 6-6-2-1, blev dokumente-ret. Vidnet forklarede hertil, at det er rigtigt, at han har underskrevet erklæ-ringen. Formuleringen af de 2 udgaver af erklæringen er tiltaltes formulerin-ger. Han ville selv havde anvendt et andet ordvalg. Han følte sig presset og truet til at underskrive. Tiltalte oplyste blandt andet, at hun ville gå til offent-ligheden og kontakte hans ægtefælle, hvis han ikke underskrev. Han kan ved-stå sin forklaring til politiet den 20. januar 2025 herom. Han har aldrig selv overværet, at Forurettede 1 skulle have udvist en krænkende adfærd.
Han er blevet kontaktet flere gange af tiltalte i forbindelse med nærværende sag."
Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:
"Vidnet forklarede, at hun lærte tiltalte at kende i slutningen 2023, hvor hun var på udkig efter en lejebolig i København. Hun lejede et værelse i en lejlig-hed, hvor tiltalte kort tid efter også indflyttede. De talte derfor en del med hi-nanden, og i en periode var de veninder.
I marts 2024 fortalte tiltalte hende, at hun havde mødt og havde et forhold til Navn 6, som hun havde mødt på Tinder, og som også arbejdede i sund-hedsvæsenet. Tiltalte oplyste også, at Navn 6 havde sympati for "tiltaltes sag". Den 29. marts 2024 kl. 20.53 ringede tiltalte til hende. Tiltalte var me-get berørt, ked af det og ophidset og oplyste, at hun følte sig udnyttet og at hun havde set en anden kvinde i Navn 6's lejlighed, uanset at de natten forud havde været sammen i Navn 6's lejlighed. Samtalens varighed var nok på 15 minutter. Tiltalte oplyste også, at Navn 6 havde spærret hende på alle sociale medier, og at han havde givet udtryk for seksuelle fantasier i forhold til børn, men at "alt var fint, mens de havde været sammen. Efter te-lefonsamtalen sendte tiltalte hende en række screenshots af en række smsbes-keder, som hun havde udvekslet med Navn 6. Hun kunne dog ikke forstå beskederne, da hun ikke kan læse dansk. Der var også nogle videoer tilkyttet beskederne. Hun kunne se, at videoerne var med tiltalte og Navn 6. Hun gennemså først videoerne på et senere tidspunkt og kunne da se, at der var intime optagelser herunder af Navn 6's kønsdele.
Foreholdt ekstrakten mappe 5, faneblad 2, bilag 4, forklarede hun, at det er de beskeder med videoer, som tiltalte sendte til hende. Hun har overgivet
side 32
dette materiale til politiet. Tiltalte har aldrig bedt hende om at videresende materialet til andre.
Den 30. marts kl. 12.22 ringede tiltalte til hende på ny. Tiltalte oplyste, at hun samme dag skulle mødes med Navn 6 på en café, og at vidnet skulle tage nogle billeder af dem på cafén, så tiltalte kunne dokumentere deres mø-de. Hun optog herefter de fotos, som fremgår af ekstrakten mappe 5, faneb-lad 2, bilag 3 in fine. Tiltalte oplyste ikke til hende, hvad formålet med mødet på caféen var, men senere samme dag talte de sammen i telefonen på ny, hvor tiltalte gav udtryk for, at mødet "ikke var gået godt", og at hun måske ville kontakte pressen om Navn 6's fantasier i forhold til børn. Tiltalte snakkede også om, at hun kunne skrive om sine oplevelser på sin blok eller sende oplysningerne til Navn 6's chef, men at hun ikke ville bringe bille-der, og at hun vidste, hvad hun gjorde, idet hun vidste fra tidligere situatio-ner, hvad hun kunne skrive lovligt.
Korrespondance fra den 29. marts 2024 kl. 21:25, 21:28 og 21:29, ekstrak-ten mappe 5, faneblad 2, bilag 4-1, side 58 og 59 blev dokumenteret."
Vidne 11Vidne 11 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede, at hun er Stilling 8 på Hospital 3. Ulti-mo juni 2022 havde hun en samtale med tiltalte. Tiltalte ønskede en ansættel-se på vidnets afdeling. Tiltalte var på det tidspunkt ansat i hospitalets vikar-tjeneste med tjeneste på Afdeling. Vidnet har også haft samtale med til-talte i relation til krænkende adfærd. Hun har dog alene haft samtale med til-talte herom på et mere generelt plan. Tiltalte forespurgte, om indberetninger om krænkende adfærd kunne ske, hvor modtageren havde tavshedpligt, men det afviste vidnet. Hendes mail af 16. september 2022 er udtryk for den vej-ledning, som hun har givet tiltalte i forhold til krænkende adfærd. Den per-son, som der omtales, er Forurettede 1. Hun har ikke modtaget en indberet-ning fra Forurettede 2 om krænkende adfærd."
***
Torsdag den 13. februar 2025:
Forurettede 3Forurettede 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede, at han mødte tiltalte på datingappen Tinder. Han husker ikke den præcise dato, men det kan godt passe, at det var den 22. marts 2024. De skrev sammen med henblik på at få afklaret, om der var"basis for en date". Deres kommunikation kom hurtigt over på Shapchat, og det skete efter tiltaltes ønske. Tonen mellem dem var flirtende, humoristisk og seksuel, og det var gensidigt. Tiltalte sendte også ret hurtigt og uopfordret videoer med sig selv, hvor nu var nøgen, og hvor hun rørte ved sig selv. Han opfatte-de det som meget flirtende og seksuelt søgende. Det var meningen, at de
side 33
skulle mødes første den 29. eller den 30. marts 2024 på en café for at drikke vin eller kaffe. På det tidspunkt havde tiltalte nok sendt 10 nøgenbilleder til ham. Hun bad ham også at sende et nøgenbillede af sig selv. Han spurgte fle-re gange, om han havde forstået det rigtigt, og det bekræftede hun, før han sendte et nøgenbillede af sig selv, som tiltalte gav udtryk for, at hun var be-grejstret for. De billeder, der herefter blev sendt mellem dem, har alle været efter gensidig overenskomst. Tiltalte har nok samlet sendt 100 billeder til ham, hvoraf omkring halvdelen har været nøgenbilleder, og han har nok sendt omkring 5 nøgenbilleder af sig selv. Det var en klar aftale mellem dem, at ingen af billederne skulle gemmes, men at de alle skulle slettes, og at deres snapchat skulle været et frirum mellem dem. Han mener ikke selv at have gemt billeder af tiltalte, men han har ikke så stor indsigt i, hvorledes Shap-chat virker. Dagen før de skulle mødtes på caféen, havde tiltalte "inviteret sig selv" hjem til ham til "bootycall" og bedt om, at der blev tændt stearinlys, og at der blev åbnet en flaske vin. De var begge enige om, at deres møde ikke skulle være ligegyldigt, og at de skulle mødes mere end 1 gang, men det var også klart, at de ikke skulle være kærester. Tiltalte kom til hans lejlighed om-kring et par timer efter midnat. Tiltalte nærmest "kastede sig over ham", og de fik ret hurtigt sex. Der var god stemning mellem dem, mens tiltalte var i lejligheden. Tiltalte gik efter at have været i lejligheden omkring 7 timer. Da tiltalte gik, havde de ingen aftale om at ses igen, og han var på det tidspunkt klar over, at han ikke ønskede at se tiltalte igen. Om baggrunden herfor for-klarede vidnet, at tiltalte, forinden hun forlod hans lejlighed, havde fortalt om en episode, hvor hun seksuelt havde forført et sportsmand med det formål alene at skade sin eksmand, og at tiltalte efterfølgende havde skrevet om det på sin blok. Han blev derfor betænkelig ved, hvad "tiltalte kunne finde på". Tiltalte kontaktede ham efterfølgende på Snapchat flere gange, men han sva-rede ikke. Han erindrer ikke, hvad tiltalte skrev til ham. Den følgende aften opsøgte tiltalte ham også op på hans bopæl og telefonisk, men han reagerede ikke herpå, da han havde besøg. Sent samme aften sendte tiltalte ham en ny besked over Snapchat. Han fandt beskeden truende på grund af ordlyden i dennne, ligesom der var nøgenbilleder af ham og med trussel om, at deres korrespondance ville blive delt med andre. Han kunne i beskeden tydeligt se nøgenbillederne.
Foreholdt ekstrakten mappe 5, faneblad 2, bilag 4, forklarede vidnet, at korrespondancen i bilaget er den, som tiltalte sendte sendte til ham. Han opfattede på det tidspunkt hele forløbet som på forhånd planlagt af tiltalte.
Foreholdt ekstrakten mappe 4, bilag 3-1, forklarede vidnet, at det er materiale, som han har sendt til politiet. Han opfattede korrespondancen som en trussel om hævnporno, og at kommunikationen mellem dem var "kørt helt galt. Det er ham, som i beskederne med rødt er benævnt "mig". Der var herefter en sms-korrespondance mellem dem. De havde ikke tidligere haft sms-korrospondance sammen. Sms-korrespondancen er den, som fremgår af ekstrakten mappe 4, bilag 3-2. Tiltalte ville først have en undskyldning, men senere et møde, hvor hun kunne give udtryk for, hvorfor hun følte sig
side 34
sønderknust og ked af det. Da de senere mødtes på Café Pulp, forventede han, at tiltalte ville møde op nedtrykt og ked af det, men da han mødte tiltalte på cafeen, fremstod hun som en person, der "var meget tilfreds" med situationen. Det bestyrkede hans inddryk af, at hele forløbet mellem dem på forhånd var planlagt af tiltalte. Han indvilgede i at mødes med tiltalte på cafeen for at få afklaret, om tiltaltes trusler skulle tages alvorligt, hvilket mødets forløb bekræftede ham i. Han var ikke bekendt med, at tiltalte optog deres samtale. Han begyndte selv at optage samtalen, da han blev bekræftet i, at han blev udsat for afpresning. Han fik også det indtryk, at det var noget, som "tiltalte havde prøvet før". Tiltalte havde forud for deres møde på Café Pulp blot nævnt, at hun havde en forening, og de havde på en humoristisk, flirtende måde kort strejfet, at han kunne hjælpe med dette arbejde, men han har aldrig givet et tilsagn herom, og de var enige om at holde "business og pleasure" adskilt.
Foreholdt ekstrakten mappe 4, bilag 15-1, side 81 f (sms beskeder) og side 83 (Shapchat samtale) forklarede vidnet, at det ikke giver mening for ham, at der skulle være næsten 2 identiske samtaler om tiltaltes forening. Indholdet af disse beskeder dækker ikke over andet, end hvad han har forklaret ovenfor.
Han var efter mødet på Café Pulp ikke i tvivl om, at han måtte gå til politiet med sagen. Han gik til politiet kort tid efter påsken. Et par dage efter deres møde opdagede han i starten af april, at tiltalte havde lagt billeder fra hans lejlighed på Instagram.
Han er ikke efterfølgende mødet på Café Pulp blevet kontaktet direkte af tiltalte. Da tiltalte udsendte sin pressemeddelelse via Ritzau om ham den 21. oktober 2024, blev han kort tid efter kontaktet af en journalist. Ekstrakten mappe 5, faneblad 5, bilag 1-2 og 3-1, vedrører pressemeddelelsen. Han fandt pressemeddelelsen meget grænseoverskridende, krænkende og truende i forhold til at afholde ham fra at afgive forklaring i sagen.
Vidnet forklarede, at det er rigtigt, at han har talt om seksuelle fantasier med tiltalte. Tiltalte oplyste selv, at hun ikke var meget seksuelt erfaren, og de talte om, at de havde de samme fantasier. Ekstrakten mappe 4, bilag 15-1, side 100 ff, er udtryk for den kommunikation, de har haft om seksuelle fantasier. Deres kommunikation herom skal ses på den baggrund, at tonen mellem dem på det tidspunkt var sjov og flirtende. Foreholdt samme bilag, side 136, forklarede vidnet, at han ikke har gemt nogen af de billeder på sin telefon, som tiltalte har sendt til ham. Disse har alene været i chatten.
Ekstrakten mappe 4, bilag 15-1, side 4 ff, side 9, side 39, side 64, side 111, side 121 og side 131 ff blev dokumenteret. Vidnet forklarede hertil, at han hele tiden forsøgte at konfliktnedtrappe. Det var som ovenfor forklaret tiltalte, som begyndte med at sende nøgenbilleder. Deres seksuelle forhold i lejligheden skete i gensidig forståelse. De talte ikke specifikt om beskyttelse. Det er rigtigt, at tiltalte efterfølgende gav udtryk for, at hun var utilfreds
side 35
med, at de havde haft ubeskyttet sex, men på det tidspunkt var tiltalte utilfreds med "alt". Linket på snapchatsamtalen side 11 er det link, som tiltalte har sendt til ham om sin blok, men det var ikke noget, han fordybede sig i.
Bilag 19-1 blev dokumenteret i uddrag.
Vidnet forklarede, at han har indleveret alt det materiale, som han var i besiddelse af, til politiet. At der gik et par dage efter mødet på Café Pulp, før han kontaktede politiet var blandt andet på grund af påsken. Tiltalte har ikke rettet henvendelse til hans børn."
Vidne 12Vidne 12 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:
"Vidnet forklarede, at hun kender tiltalte.
Foreholdt ekstrakten mappe 2, faneblad 6, bilag 6-18-0-1, forklarede vidnet, at Tlf nr. 3 er hendes nummer, og at korrespondancen i bilaget er en kommunikation med Forurettede 1. Det er hende selv, der har haft kommunikationen med Forurettede 1, og det er sket uden om tiltalte og ikke efter tiltaltes anmodning. Det er rigtigt, at hun i efteråret 2023 lånte en telefon af tiltalte, da hun havde ødelagt sin egen telefon. Ovennævnte kommunikation er sket på den telefon, hun lånte. Hun skrev til Forurettede 1, idet hun "ude i byen" havde mødt en hende ukendt kvinde, som viste hende Forurettede 1's Tinderprofil og gav hende Forurettede 1's telefonnummer. Hun skrev til Forurettede 1 nok omkring 1 uge efter, at hun havde mødt kvinden i byen, og efter at hun havde erfaret, at der var en sag mellem Forurettede 1 og tiltalte. Hun skrev, da hun følte sig "hævntørstig" i forhold til Forurettede 1, og da hun ikke følte, at sagen mod tiltalte var retfærdig. Hun har aldrig selv mødt Forurettede 1, ligesom hun ikke kender personen Vidne 10, som hun skriver om til Forurettede 1. Da hun skrev til Forurettede 1, befandt hun sig i en periode, hvor hun var meget påvirket af stoffer og alkohol. Hun har ikke talt med tiltalte vedrørende den forklaring, som hun skal afgive i retten i dag."
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
".... forklarede supplerende, at hun "fik en dårlig mavefornemmelse", da hun blev klar over, at Forurettede 3 gemte de beskeder og billeder, han modtog fra hende. Hun begyndte derfor selv at gemme de beskeder, hun modtog fra Forurettede 3. Det var ikke planlagt i forvejen. De talte også sammen i telefonen herom, herunder at de havde forventningsafstemt, at der ikke var noget, der skulle gemmes. Hun har på intet tidspunkt haft til hensigt at krænkes nogens blufærdighed i relation til det, hun har sendt til Vidne 2. Hun har ikke sendt oplysninger eller materiale til Forurettede 3's foresatte, og hun har ikke sendt nøgenfotos eller
side 36
videoer af Forurettede 3 til andre end til Vidne 2. Hun har ikke givet samtykke til ubeskyttet sex med Forurettede 3. Hun har ikke tilført de i sagen dokumenterede erklæringer et urigtigt indhold, ligesom erklæringerne ikke er formuleret eller har et indhold, som ikke er i overensstemmelse med de enkelte erklæringsgiveres udtrykte oplysninger til hende.
Foreholdt ekstarkten mappe 5, faneblad 2, bilag 4, side 2, forklarede tiltalte, at det er en korrespondance på Messinger. De 2 videoer er de videoer, som er dokumenteret tidligere i nærværende retsmøde. Vidne 10 er en bekendt og tidligere kollega, men de har aldrig været tætte veninder.
Foreholdt ekstrakten mappe 2, faneblad 6, bilag 6-4-3-2, forklarede tiltalte, at det af hende der anvendte sprogbrug er typisk for hende og ikke udtryk for, at hun og Vidne 10 havde et tæt forhold.
Foreholdt ekstrakten mappe 2, faneblad 6, bilag 6-7-5-5, korrespondance mellem tiltalte og Vidne 9, forklarede tiltalte, at Vidne 9 på det tidspunkt boede i Helsingør. Hun var selv på det tidspunkt i krise og følte sig bagtalt at mange af sine venner og kollegaer, og mange af hendes bekendte og venner ønskede ikke at tale med hende. Det er på den baggrund, at korrespondancen skal læses, og korrespondancen skal ikke læses som et forsøg på at påvirke den forklaring, som Vidne 9 har afgivet i retten."
***
Torsdag den 20. februar 2025:
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende supplerende forklaring:
"... forklarede supplerende ad forhold 56 og foreholdt ekstrakten mappe 4, bilag 15-1, side 80-83, at hun ikke viste Forurettede 3 disse beskeder, da de mødtes på Café Pulp. Dette materiale blev udleveret til politiet ved udlæsning af hendes telefon. Tiltalte forklarede ad ekstrakten mappe 4, bilag 19-2, side 1, at der er forudgående beskeder med Forurettede 3. Disse beskeder er slettet på hendes telefon, men hun har gemt nogle screenshots af beskederne. Hun har anvendt flere telefoner. Foreholdt ekstraktenmappe 4, bilag 15-1, side 70, forklarede tiltalte, at det er Forurettede 3's profil på Snapchat. I relation til korrespondancerne, ekstrakten mappe 4, bilag 15-5, side 83 og bilag 19-1, forklarede tiltalte, at der til dels er tale om kopierede beskeder. Den udgave af sin bog, som hun overgav til Forurettede 2, var uden "negativ klang" i forhold til Forurettede 1 og afspejler således ikke den fulde virkelighed. Da hun første gang var til afhøring hos politiet, var det i forbindelse med anmeldelsen af hende for stalking. Under den samtale, hun havde under afhøringen, blev hun oplyst om, at hun selv kunne politianmelde Forurettede 1's berøringer af
side 37
hende, hvilket hun så gjorde efterfølgende. Hun har modtaget den telefon tilbage, som hun udlånte til Vidne 12. Vidne 12 lånte mange telefoner af flere forskellige personer. Hun har ikke forsøgt at påvirke Vidne 12's indenretlige forklaring."
***
Onsdag den 5. marts 2025:
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende supplerende forklaring:
"Anklageren dokumenterede udlæsning af tiltaltes telefon, bilag 3-1-2-1, og bilag 3-1-2.
Anklageren dokumenterede endvidere fra ekstraktmappe 5, faneblad 4, bilag 4-1-1, 4-1 og bilag 4 og fra ekstraktmappe 4, bilag15-1, side 80 ff og side 136 ff.
Tiltalte forklarede ad bilag 3-1-2-1, at der er tale om oplysninger, som hun har downloadet. Hun er ikke bekendt med, hvem "Person 9" er. Hun har lagt en opfording ud, der går på, at hendes blokindlæg gemmes. Hun har ikke selv delt eller vidersendt bilagets oplysninger til nogen.
I relation til bilag 15-1 forklarede tiltalte, at beskederne ikke nødvendigvis er i kronologisk rækkefølge. Hun anvender mange forskellige telefoner, og Forurettede 3 har skevet til flere af disse telefoner, hvilket hun også tidligere har forklaret til politiet."
Oplysningerne i sagen
Der er dokumenteret de af tiltalen omfattede beskeder, fotos, billeder og an-den korrespondance m.v., et stort antal blokindlæg fra tiltalte på Hjemmeside 1 og Hjemmeside 2, opslag, videoer og screenshots fra en række sociale medier herunder Facobook, Instagram og Reddit, sms-beskeder og anden telefonkommunikation, video og lydoptagelse fra møde på Café Pulp den 30. marts 2024 (forhold 56), tilhold af 13. december 2022 for tiltalte (forhold 1) og opretholdelse heraf ved afgørelse af 12. maj 2023 fra Køben-havns Politi og ved Statsadvokaten for Københavns afgørelse af 25. august 2023, uddrag fra Hjemmeside 3, udddrag af tiltaltes Bog, erklæringer og udkast til erklæringer vedrørende Forurettede 1 og påtaleopgivelse for Forurettede 1.
Personlige oplysninger
Der er af kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til-talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.
side 38
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun for lang tid siden har været i en kortvaig behandling for depression og nu skal udredes for ADHD.
Tiltalte er tidligere straffet
vedudenretligt den 29. juni 2024 at have vedtaget en bøde på 3.000 kr. efter færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1.
veddom af 16. december 2024 med en bøde på 1.500 kr. efter færdsels-lovens § 118, jf. § 55a, stk. 1.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold 1-50 og 58-61:
Det lægges til grund, at tiltalte den 13. december 2022 blev meddelt det til-hold, som er gengivet i tiltalen. Tilholdet blev fastholdt ved afgørelse af 12. maj 2023 fra Københavns Politi og ved Statsadvokaten for Københavns afgø-relse af 25. august 2023. Tilholdet har således været gældende fra den 13. december 2022 og har ikke været afbrudt.
Tiltalte har erkendt, at det er hende, som har sendt de i tiltalen angivne In-stagrambeskeder og foretaget de opslag på Facebook, hjemmesider og andre sociale medier, som er gengivet i tiltalen. Tiltaltes erkendelse herom lægges til grund. Tiltalte har nægtet, at det er hende, som har sendt de i tiltalen an-givne 6 sms-beskeder og angivet, at disse beskeder er sendt af Vidne 12. Beskederne er erkendt sendt fra tiltaltes telefon. Den af Vidne 12 afgivne forklaring om baggrunden og omstæn-dighederne ved de afsendte beskeder er meget usædvanlig og findes efter en samlet vurdering ikke troværdig. Retten bemærker herved tillige, at beske-dernes indhold til dels er forskellig fra og adskiller sig fra den vidneforkla-ring, som Vidne 12 har afgivet. Det findes på den bag-grund ubetænkeligt at lægge til grund, at det er tiltalte, som har sendt sms-beskederne. For så vidt særligt angår et opslag på Reddit den 23. oktober 2023 bemærkes, at henset til de opslaget tilknyttede dokumenter samt opsla-gets emne og den der anvendte stavemåde findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at opslaget hidrører fra tiltalte.
Tiltalte har anført, at opslag m.v., hvor Forurettede 1's navn ikke er angivet direkte, men ved et synonym, ikke er en strafferetlig overtrædelse. Retten be-mærker hertil, at de at tiltalte anvendte andre betegnelser for Forurettede 1 i sin sammenhæng og under de omstændigheder og steder, hvor tiltalte har betegnet Forurettede 1 med en anden betegnelse end dennes navn, sammen-holdt med tiltaltes øvrige opslag om Forurettede 1 og indholdet og emnet for disse, at det kan statueres, at tiltaltes emne for alle de relevante opslag er Forurettede 1, og at det ligeledes i den anførte sammenhæng for en læser
side 39
fremstod og fortsat fremstår som klart, hvem der faktisk og reelt bliver om-talt. Disse opslag findes således med rette at være omfattet af tiltalen.
Forholdene findes med rette henført til de i tiltalen angivne bestemmelser. Retten bemærker herved særligt i relation til straffelovens § 119 a, at tiltaltes opslag m.v. udtrykkeligt relaterer sig til Forurettede 1's virke og ageren som Stilling 2 på et offentligt hospital. Retten bemærker endvidere i i relation til straf-felovens § 242, at tiltaltes adfærd har været systematisk, vedvarende og lang-varig.
Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltalte.
Ad forhold 51 og 52:
Det kan lægges til grund, at det er tiltalte, som har sendt de i tiltalen angivne beskeder. Beskederne findes efter sit indhold og under de omstændigheder, de er fremsendt, at være omfattet af de i tiltalen angivne bestemmelser.
Tiltalte findes således skyldig efter tiltalen.
Ad forhold 53:
Efter bevisførslen findes det overvejende betænkeligt med den sikkerhed, som en straffesag fordrer, at anse forholdet som fornødent bevist. Tiltalte fri-findes derfor.
Ad forhold 54 og 55:
Tiltalte har erkendt at have sendt det sagen omhandlede billedmateriale med tilhørende sms-korrespondance til Vidne 2. Billed-materialet er omfattet af de bestemmelser, som er gengivet i tiltalen. Der er ikke omstændigheder eller oplysninger i sagen, som medfører, at fremsen-delsen af billedmaterialet må anses som at bero på en fejl eller en forglemmel-se, ligesom det ikke kan lægges til grund, at billedmaterialet ikke fremstod som umiddelbart synligt i forbindelse med afsendelsen. Tiltalte har således udvist det til domfældelse fornødne forsæt. Det kan ikke føre til noget andet resultat, at Vidne 2 har forklaret, at hun først efterfølgen-de gennnemså det fremsendte billedmateriale.
Tiltalte findes således skyldig efter tiltalen.
Ad forhold 56:
Det kan lægges til grund, at tiltalte har sendt de beskeder og udtalt sig som angivet i tiltalen. Denne adfærd findes omfattet af de bestemmelser, som fremgår af tiltalen. Den omstændighed, at tiltalte efter sin egen forklaring havde en forventning og et tilsagn om, at Forurettede 3 ville støtte hendes foreningsarbejde, hvilken forventning ikke blev opfyldt, kan ikke føre til noget andet resultat. Det samme gælder det oplyste om tiltaltes og Forurettede 3's forudgående kommunikation. Oplysningerne om tiltal-
side 40
tes og Forurettede 3's indbyrdes forhold i øvrigt kan heller ikke føre til noget andet resultat.
Tiltalte findes herefter skyldig efter tiltalen.
Ad forhold 57:
Det kan lægges til grund, at det er tiltalte, som har videregivet den af forhol-det angivne korrespondance. Korrespondancen omfatter meddelelser, som er udvekslet mellem tiltalte og Forurettede 3. Korrespondancen er ef-ter sin karakter privat og personfølsom herunder med personhenførbare op-lysninger med et intimt, seksuelt indhold.
Tiltalte findes herefter skyldig efter tiltalen.
Ad forhold 62-68:
Det kan lægges til grund, at det er tiltalte, som har sendt de af forholdene an-givne beskeder og udtalt sig i videoer, som angivet i tiltalen. Indholdet heraf har en karakter, som kan henføres til de i tiltalen angivne bestemmelser.
Tiltalte findes herefter skyldig efter tiltalen.
Retten bemærker samlet, at bestemmelsen i artikel 10 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ikke er til hinder for domfældelse som angivet ovenfor.
Straffastsættelse
Straffen fastsættes efter de i forhold 1-52 og 54-68 gengivne bestemmelser, idet straffelovens § 89 tillige vil være at citere, til fængsel i 8 måneder.
Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på omfanget, karakteren, varigheden og omstændighederne ved de begåede forhold.
2 voterende finder af de samme grunde sammenholdt med, at tiltalte ikke tid-ligere er straffet for ligeartet kriminalitet, og henset til det oplyste om tiltal-tes personlige forhold, at 4 måneder af straffen ikke skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelo-vens § 58, stk. 1, jfr. § 56.
1 voterende finder, at der ikke er grundlag for at gøre en del af straffen betin-get.
Der træffes afgørelse i overensstemmelse med flertallet.
Tort
Efter en samlet vurdering af karakteren, omfanget og varigheden af den stalkning m.v., som tiltalte har udsat Forurettede 1 for, finder den juridiske dommer, at tiltalte skal betale 15.000 kr. til Forurettede 1 i godtgørelse ef-
side 41
ter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, med tillæg af rente efter erstatnings-ansvarslovens § 16.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 8 måneder.
Fuldbyrdelsen af 4 måneder af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år regnet fra endelig dom på betingelse af,
at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salæret til den beskikkede forsvarer, advokat Jakob Buch-Jepsen, og salæret til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat, hvis salær foreløbigt har været betalt af det offentlige.
Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Forurettede 1 v/advokat David Neutzsky-Wulff betale 15.000 kr. med tillæg af rente efter erstatningsan-svarslovens § 16.
Dommer