Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens kendelser stadfæstes, således at de tiltalte skal være fortsat varetægtsfængslet indtil der er afsagt dom i sagen

Østre LandsretStraffesag2. instans22. december 2008
Sagsnr.: 2626/23Retssagsnr.: SS-3458/2008-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-3458/2008-OLR
Sagstype
Grundlovssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2626/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantAnders Boelskifte; PartsrepræsentantKarl Kristian Madsen; Rettens personaleJan Uffe Rasmussen; Rettens personaleNorman E. Cleaver; Rettens personaleKoch Clausen

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

K E N D S E

Afsagt den 22. december 2008 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Norman E. Cleaver, Jan Uffe Rasmussen og Koch Clausen (kst.)).

11. afd. kære nr. S-3458-08:

Anklagemyndigheden

mod

1) Tiltalte 2

(CPR nr. (Født 1980))

(advokat Anders Boelskifte, besk.)

2)…

3) Tiltalte 1

(CPR nr. (Født 1981))

(advokat Karl Kristian Madsen, besk.)

Tiltalte 2, der har været frihedsberøvet fra den 18. december 2007, og som tiltales for blandt andet forsøg på manddrab, har kæret Københavns Byrets kendelser af 27. november 2008 (SS 4-20860/2008) om fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelo-vens § 767, stk. 2, og § 762, stk. 1, nr. 3, indtil der er afsagt dom i sagen.

Endvidere har Tiltalte 1, der har været frihedsberøvet fra den 19. januar 1908, og som tiltales for blandt andet røveri af særlig farlig karakter og forsøg på manddrab, har kæret Københavns Byrets kendelser af 27. november 2008 (SS 4-20860/2008) om fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 767, stk. 2 og § 762, stk. 1, nr. 3, indtil

- 2 -

der er afsagt dom i sagen, med påstand om løsladelse straks, subsidiært at han løslades den 18. januar 2009.

Sagen er berammet til hovedforhandling i nævningeting i byretten i perioden den 1. – 15. april 2009.

Kæremålet har været forhandlet mundtligt.

Tiltalte 2 har afgivet forklaring. Han har forklaret blandt andet, at han var sammen med Person, mens han forsøgte at få fat i et våben. Det var ham, der hen-ledte politiets opmærksomhed på Person.

Landsrettens bemærkninger:

Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at der for begge tiltalte er grundlag for vare-tægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, idet dog for så vidt angår Tiltalte 2 bemærkes, at han ikke er tiltalt for røveri.

I et retsmøde den 6. marts 2008 har anklagemyndigheden oplyst, at sagen er færdigefter-forsket. Der blev den 3. og 4. juli 2008 afholdt forhør efter retsplejelovens § 747, og ankla-geskrift blev udfærdiget den 25. september 2008. Sagen er berammet til hovedforhandling i april 2009. Det er oplyst, at sagen fra byrettens side har kunnet berammes fra februar 2009.

Henset til karakteren og omfanget af den kriminalitet, der er rejst tiltale for, herunder at der er tale om gensidige drabsforsøg ved skud fra biler på åben gade i bymæssig bebyggelse, tiltrædes det, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at varetægtsfængslingen kan udstrækkes udover 1 år, jf. retsplejelovens § 768 a, stk. 1, nr. 2.

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens kendelser stadfæstes.

- 3 -

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2626/23
Rettens sags nr.: SS-3458/2008-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 2625/23
Rettens sags nr.: SS-20860/2008-KBH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb