Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
K E N D E L S E
Afsagt den 19. maj 2008 af Østre Landsrets 14. afdeling
(landsdommerne B. O. Jespersen, Rosenløv og Hanne Harritz Pedersen (kst.))
14. afd. kæresag nr. S-932-08:
Anklagemyndigheden
mod
Foranstaltning under efterforskning
(advokat Claus Bergsøe, besk.)
Advokat Claus Bergsøe har som beskikket forsvarer kæret Københavns Byrets kendelse af 11. marts 2008 (SS 4-4214/08), hvorefter forsvarerens begæring om, at det pålægges Kø-benhavns Politi at fremkomme med nærmere angivne oplysninger om aflytnings- og vi-deoovervågningsudstyr, der var placeret i og ved en elevatorskakt, ikke blev taget til følge.
Af sagens oplysninger fremgår det, at Københavns Politi, efter henvendelse fra en anonym person, den 11. juni 2007 i en elevatorskakt fandt nogle tasker, der indeholdt bl.a. flere våben, sprængstoffer, store kontantbeløb og cirka 600 gram narkotika. Endvidere lå der i taskerne en del papirer og fotos tilhørende forsvarerens klient.
Politiet installerede samme dag aflytnings- og videoovervågningsudstyr i og ved elevator-skakten for derved at finde mulige gerningsmænd. Den 28. juni 2007 konstaterede politiet, at det opsatte overvågningsudstyr og politiets back-up optagelser var stjålet. Københavns Politi har udfærdiget en rapport herom af 19. december 2007, der i kopi er udleveret til forsvareren.
En DNA-analyse har påvist, at forsvarerens klients fingeraftryk sad på flere af effekterne. Forsvarerens klient blev sigtet og er nu, sammen med en anden medtiltalt, tiltalt for blandt
- 2 -
andet overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, og § 192 a, ved i elevatorskakten at have været i besiddelse af de cirka 600 gram narkotika og penge fra salg af narkotika samt besiddelse af våben og sprængstoffer.
Københavns Politi afslog ved breve af 7. og 20. december 2007 forsvarerens anmodning om at fremkomme med nærmere specificerede oplysninger om aflytnings- og videoover-vågningsudstyret. Politiet anførte som begrundelse for afslaget, at oplysningerne ikke er nedfældet eller beskrevet i rapportform eller i øvrig tilvejebragt til brug for straffesagen, ligesom der efter politiets opfattelse er tale om fortrolige oplysninger om politiets efter-forskningsmetoder, der er uden relevans for bevisbedømmelsen eller forsvaret i sagen.
Ved den i sagen påkærede kendelse af 11. marts 2008 besluttede Københavns Byret ikke at imødekomme forsvarerens begæring om, at retten pålægger Københavns Politi at frem-komme med oplysning om, hvor de enkelte komponenter i aflytnings- og videoovervåg-ningsudstyret har befundet sig, og om hvorledes materialet har været tilset under efter-forskningen. I kendelsens præmisser hedder det:
”Det må efter det fremkomne lægges til grund, at forsva reren er orienteret om baggrunden for de foretagne efterforskningsskridt og om omstændighederne omkring nedtagelsen af udstyret ved politiets rapport af 19. december 2007.
De yderligere udbedte oplysninger om placeringen af de enkelte komponenter i aflytnings- og videooptagelsesudstyret, og om hvorledes materialet har været tilset under efterforskningen, må betragtes som fortrolige oplysninger om poli-tiets efterforskningsmetoder. Da oplysningerne efter det fremkomne ikke kan antages at have bevismæssig betydning for sagens afgørelse, tages forsvarerens anmodning ikke til følge.”
Forsvareren har for landsretten nedlagt påstand om, at Københavns Politi tilpligtes at med-dele ham oplysninger om aflytnings- og videoovervågningsudstyret, herunder overvågnin-gens nærmere art, overvågningskameraet og øvrige udstyrs placering i kælderen og even-tuelt andetsteds, om der har været løbende teleforbindelse eller anden forbindelse mellem overvågningsudstyret og politimyndigheden samt oplysning om, i hvilket omfang det på-gældende udstyr har været tilset af politiet. Forsvareren har endvidere nedlagt påstand om, at politiet meddeler ham oplysning om, i hvilket omfang overvågnings- og aflytningsre-sultater er registreret hos politiet i den pågældende sag.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse.
- 3 -
Forsvareren har indgivet kæreskrift. På landsrettens foranledning har anklagemyndigheden afgivet en udtalelse i sagen og forsvareren en replik.
Til støtte for sin påstand har forsvareren i kæreskriftet anført bl.a.:
”…
Grundlaget for tiltalen synes alene at være det faktum, at der sammen med de ulovlige effekter blev fundet en hel del papirer mv. tilhørende [tiltalte]. Om disse har han forklaret, at de blev opbevaret hos hans bekendt[e] … (medtil -talte) efter at min klient var blevet smidt ud hjemmefra.
Min klient er derfor i ganske ekstrem grad interesseret i alle oplysninger, der kan lede til den eller de, der efter den 11. juni 2007 har været på besøg i ele-vatorskakten, og som formodentlig kan have fjernet overvågningsudstyret. Netop denne del af efterforskningen er for ham den langt mest essentielle, idet denne efterforskning ville kunne vise, at det ikke var ham eller nogle af hans bekendte, der på et ukendt tidspunkt har været i elevatorskakten.
For forsvaret er det en lige så væsentlig ting at få disse oplysninger og jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at det kan give anledning til at ting om politiets efterforskningsmetoder, som har hemmelighedens karakter, herved skulle blive afsløret.
Om ikke andet kunne politiet meddele de ønskede oplysninger med pålæg om ikke at viderebringe oplysningerne. ”
Forsvareren har i replikken videre anført bl.a.:
”…
Med hensyn til sagsfremstillingen i øvrigt må jeg understrege, at det ikke kan undre, at min klients fingeraftryk/DNA er fundet på adskillige af de effekter, personlige papirer m.v., som blev fundet i elevatorskakten … Min klient og medtiltalte har uafhængigt af hinanden forklaret, at disse effekter i længere tid har været opbevaret hos medtiltalte i dennes lejlighed da min klient efter uoverensstemmelse med sine forældre ikke har haft adresse/egen bopæl i lang tid.
Det kan ej heller undre, at de tiltaltes fingeraftryk/DNA er fundet flere steder på de omhandlede våben. Begge har - uafhængigt af hinanden - forklaret, at våbnene tilhørte medtiltalte og min klient har i medtiltaltes lejlighed set og haft flere af våbnene i hånden. (Der findes fotos i sagen, der viser dette.)
…
Derimod findes min klients (og medtiltaltes) fingeraftryk ikke på effekter med relation til de fundne narkotiske stoffer m.v. og heller ikke på sprængstof …, der også blev fundet i elevatorskakten.
…”
- 4 -
Anklagemyndigheden har henholdt sig til en af Københavns Politi den 16. april 2008 afgi-vet udtalelse, hvori det bl.a. er anført:
”…
Det er anklagemyndighedens opfattelse, at oplysninger om den praktiske gen-nemførelse af den iværksatte videoovervågning og indgreb i meddelelseshem-meligheden i almindelighed er fortrolige og sensitive oplysninger om politiets efterforskningsmetode r, der i henhold til sædvanlig praksis … for det første ikke er beskrevet i rapportform eller i øvrigt er tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen vedrører, hvorfor der ikke er adgang til aktindsigt i disse oplys-ninger, jf. retsplejelovens § 729 a.
Oplysningerne er … herudover ikke nødvendige til en forsvarlig varetagelse eller tilrettelæggelse af de tiltaltes forsvar.
Oplysninger om den praktiske gennemførelse af videoovervågningen er endvi-dere … fortrolige oplysninger om politiets efterforskn ingsmetoder, som der ikke skal gives aktindsigt i, idet disse oplysninger ikke har betydning for be-visbedømmelsen og forsvaret i sagen, jf. retsplejelovens § 729 c, stk. 1, nr. 6, ligesom aktindsigt i sådanne oplysninger vil kompromittere politiets særlige efterforskningsmetoder i sager om alvorlig og organiseret kriminalitet til skade for efterforskningen og opklaringen af disse.”
Landsretten begrundelse og resultat:
Indledningsvis bemærkes, at byretten ikke har taget stilling flere dele af den påstand, som forsvareren har nedlagt for landsretten. Det drejer sig om den del af påstanden om, at Kø-benhavns Politi tilpligtes at meddele forsvareren overvågningens nærmere art, om der har været løbende teleforbindelse eller anden forbindelse mellem overvågningsudstyret og po-litimyndigheden samt om, at politiet meddeler ham oplysning om, i hvilket omfang over-vågnings- og aflytningsresultater er registreret hos politiet i den pågældende sag.
Landsretten finder herefter ikke anledning til at tage stilling til disse dele af påstanden. Som følge heraf afvises denne del af kæremålet.
I bemærkningerne til lov nr. 436 af 10. juni 2003 (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet) er i afsnittet om begrænsning af forsvarerens aktindsigt anført følgende (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 6729):
”… Endvidere er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for at kunne undtage fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder fra forsva-rerens adgang til aktindsigt i de meget få tilfælde, hvor disse oplysninger over-hovedet indgår i sagen. De mere tekniske oplysninger om eksempelvis politiets
- 5 -
aflytningsudstyr mv. vil ofte være uden betydning for at varetage sigtedes eller tiltaltes forsvar, men det vil omvendt kunne skabe betydelige problemer for politiets fremtidige efterforskningsmuligheder, hvis sådanne oplysninger spre-des i kriminelle miljøer. Hvorvidt der er tale om fortrolige oplysninger, vil efter Justitsministeriets opfattelse afhænge af, dels om oplysningen er almindelig kendt, dels om politiet har en særlig interesse i at holde oplysningen hemmelig.
Formålet med at hemmeligholde fortrolige oplysninger om politiets efterforsk-ningsmetoder vil derimod ikke kunne opfyldes ved at give forsvareren pålæg om ikke at videregive disse fortrolige oplysninger til sigtede eller tiltalte, da pålægget bortfalder senest, når tiltalte har afgivet forklaring under domsfor-handlingen. Der foreslås derfor ikke en tilsvarende udvidelse af bestemmelsen om tavshedspålæg.”
På baggrund af det i forarbejderne til retsplejeloven gengivne og i øvrigt af de grunde, by-retten har anført, tiltræder landsretten, at der i sagen er grundlag for at fravige forsvarerens adgang til aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, nr. 6, og at dette ikke giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af tiltaltes forsvar, jf. retspleje-lovens § 729 c, stk. 2.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes.