Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom ændres, således at tiltalte 1 straffes med fængsel i 40 dage, i sag om tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1

Østre LandsretStraffesag2. instans10. september 2008
Sagsnr.: 2654/23Retssagsnr.: SS-1714/2008-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-1714/2008-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2654/23
Sagsemner
Liv og legeme
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleHans Chr. Thomsen; PartsrepræsentantHenrik Juel Halberg; Rettens personaleSanne Bager; Rettens personaleMichael Dorn

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 10. september 2008 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn og Sanne Bager (kst.) med domsmænd).

19. afd. a.s. nr. S-1714-08:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

(CPR nr. (Født 1986))

(advokat Henrik Juel Halberg, besk.)

Københavns Byrets dom af 16. maj 2008 (SS 1-8131/2008) er anket af Tiltalte 1 med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Kriminalforsorgen har til brug for ankesagen afgivet en udtalelse af 2. september 2008.

Anklagemyndigheden har oplyst, at tiltalte blev prøveløsladt den 4. juli 2008 efter afsoning af Frederiksberg rets dom af 14. februar 2008 med en prøvetid på 2 år og reststraf på 32 dage.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Forurettede, der har forklaret i det væsentlige som i byretten.

- 2 -

For landsretten er endvidere afgivet forklaring af Vidne 5, der har forklaret, at han befandt sig i toget på vej hjem med sine venner blandt andet tiltalte. Han var rimelig meget beruset. De var alle glade og højrystede. Pludselig kom Forurettede ”løbende som en bjørn” . Han løb over og ind i tiltalte, der faldt ned. Tiltalte rejste sig herefter, hvorpå Forurettede faldt ned. Det hele var meget tumultagtigt.

De i byretten af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at tiltalte har tildelt forurettede et knytnæ-veslag i ansigtet. Det tiltrædes endvidere, at det ikke kan anses for godtgjort, at Forurettede inden voldsudøvelsen har tildelt tiltalte et slag i ansigtet.

Efter en samlet bedømmelse af de afgivne forklaringer om hændelsesforløbet finder lands-retten imidlertid, at den udøvede vold er udført i en oprørt sindstilstand, der var fremkaldt af forurettede ved dennes aggressive henvendelse til tiltalte. Forholdet er derfor omfattet af straffelovens § 82, nr. 5.

Som følge af det ovenfor anførte finder landsretten, at straffen bør nedsættes til fængsel i 40 dage. Det findes endvidere undtagelsesvist forsvarligt, at gøre straffen betinget som nærmere anført nedenfor.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 ændres, således at han straffes med fængsel i 40 dage. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid, der udløber den 4. juli 2010. Tiltalte undergives tilsyn af Kriminalforsorgen i en periode, der udløber den 4. juli 2009.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

- 3 -

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2654/23
Rettens sags nr.: SS-1714/2008-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 2653/23
Rettens sags nr.: SS-8131/2008-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb