Dom
RETTEN I NÆSTVED
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 6. februar 2025
Rettens nr. 2393/2024
Politiets nr. 1900-73235-00006-24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1987)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 19. december 2024.
Tiltalte er tiltalt for
1.
(1900-73235-00006-24)
(1900-72305-00044-24)
(1900-72305-00045-24)
psykisk vold efter straffelovens § 243, jf. § 247, stk. 1 og voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, jf. til dels § 89,
ved på ikke nærmere anførte tidspunkter fra den 1. april 2019 og frem til den 2. oktober 2023 på Adresse 1 i By 1, som nært tilknyttet Forurettede 1's husstand, gentagne gange på daglig basis at have udsat Forurettede 1 for groft nedværdigende, forulempende og krænkende ad-færd, der var egnet til utilbørligt at styre Forurettede 1, idet tiltalte som ægtefælle og samlevende med Forurettede 1
-fratog hende sin selvbestemmelsesret over, om hun skulle have et arbej-de eller en uddannelse, herunder hvordan hun skulle agere på en arbejds-plads, bestemte hvilke sociale relationer Forurettede 1 måtte indgå i, herun-der omfanget af kontakt til hendes familie og omgangskreds, idet tiltalte kontrollerede hendes mobiltelefon og nægtede hende adgang til sociale medier og internettet samt al kontakt, herunder øjenkontakt, til andre mænd, bestemte over hendes økonomi og at hun ikke måtte handle, tage til møder eller gå i byen alene, herunder inddrog han hendes Nem-Id og hævekort, hvortil han havde koden, ligesom han dikterede Forurettede 1's påklædning, idet tiltalte nægtede hende at gå med parfume og make-up,
Std 75274
side 2
brændte og spraymalede hendes tøj samt nægtede hende at tale dansk, herunder måtte Forurettede 1 ikke se dansk fjernsyn,
-gennem nedværdigende og krænkende hån og adfærd manipulerede og beskadigede hendes selvværd, således at den udviste adfærd oplevedes af Forurettede 1 som selvforskyldt, idet tiltalte gentagne gange spyttede på Forurettede 1, og kaldte hende for ”klam” , ”ulækker” , ”luder” , ”dårlig mor” , eller lignende, gentagne gange fortalte hende, at hun kun skulle bruges til at dække hans seksuelle behov, lave mad og passe børn, næg-tede hende at købe agurker og lignende fordi tiltalte beskyldte Forurettede 1 for at tilfredsstille sig selv, samt opfordrede hende til at tage sit eget liv, hvorefter han ville få deres fælles børn til at tisse på hendes grav, alt imens han igennem hele perioden overfor Forurettede 1 udøvede kontinuer-lig og systematisk vold og trusler som beskrevet i forhold 2,
-gentagne gange under samleje spyttede og ejakulerede Forurettede 1 i ansig-tet samt tværede det ud, samtidig med at han kaldte hende for ”luder, ”klam” og ”beskidt” , eller lignende,
-fra april 2020 på daglig/ugentlig basis havde vaginalt- og analt samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 1, uden at hun havde samtykket heri, og under anvendelse af vold eller trussel om vold, her-under under udnyttelse af den i situationen underliggende trussel om vold som beskrevet i forhold 2, idet tiltalte gennemførte sit forehavende, uanset at Forurettede 1 sagde stop, av eller blødte ved penetration, herunder
-et pt. ukendt antal gange tiltvang sig analt samleje, når Forurettede 1 havde menstruation,
-et pt. ukendt antal gange under samleje tog halgreb på Forurettede 1, hvilket medførte at Forurettede 1 havde svært ved at trække vejret,
-et pt. ukendt antal gange under samleje tildelte Forurettede 1 flere slag med flad hånd i ansigtet, bryster, balder og skede,
-et pt. ukendt antal gange tiltvang sig oralsex, idet han pressede sin penis i Forurettede 1's mund, hvorefter han fastholdt hendes hoved, hvilket med-førte at Forurettede 1 havde svært ved at trække vejret, og selvom Forurettede 1 græd og sagde: ”stop” ,
-i perioden fra marts 2023 til maj 2023 to gange indførte en anal Plug i Forurettede 1's anus, selvom hun ikke havde samtykket heri, og blødte fra anus,
-i august 2023 i tidsrummet mellem ca. kl. 13.00 til ca. kl. 14.00 i sove-værelset bandt Forurettede 1 med strips på hænder og fødder, hvorefter til-talte tiltvang sig vaginalt sameje med Forurettede 1, selvom Forurettede 1 ikke havde samtykket heri, og gav udtryk for at det gjorde ondt.
2.
side 3
(1900-73251-00005-24)
(1900-74265-00046-24)
legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter og mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og trusler efter straffelo-vens § 266, stk. 1, alt til dels § 89,
ved på ikke nærmere anførte tidspunkter i perioden fra 2015 og frem til den 2. oktober 2023 på adresserne Adresse 2 i By 1, Adresse 3 i By 1, Adresse 4 i By 1 og Adresse 1 i By 1, som nært tilknyttet Forurettede 1's hustand, at have udsat Forurettede 1 for systematisk vold og grov vold, samt at have truet med at foretage en strafbar handling, på den måde der hos nogen er egnet til at fremkalde alvor-lig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, idet tiltalte på daglig basis, spyttede Forurettede 1 i ansigtet og tildelte Forurettede 1 slag, slag med gen-stande i form af blandt andet en Ipad og spark, samt blandt andet udtalte, at han ville slå hende ihjel, hvis hun tog børnene fra ham samt kaste syre i øjne-ne på hende, hvis hun kiggede på en anden mand eller lignende, herunder fle-re gange ved samtidig anvendelse af kniv, ligesom tiltalte:
-på et ikke nærmere faslagt tidspunkt i 2016 i By 1 slog Forurettede 1 en gang i hovedet med knyttet hånd, imens Forurettede 1 kørte bil, ligesom han på Adresse 3 i By 1 tog fat i hendes hoved og ban-kede det ind i væggen på badeværelset flere gange,
-på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt forud for september 2017 på en pt. ukendt adresse brændte Forurettede 1 flere gange på armene med metallet fra en varm lighter,
-på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt efter september 2017 på Adresse 1 i By 1 slog Forurettede 1 gentagne gange på kroppen med en rulle affaldssække,
-på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt i starten af 2018 på Adresse 1 i By 1, slog Forurettede 1 en gang i hovedet med knyttet hånd, imens hun stod med deres søn Forurettede 2, født Dato (2017), således at deres hoveder ramte hinanden, og herefter beordrede tiltalte Forurettede 1 til at sætte Forurettede 2 på gulvet, hvorefter han slog Forurettede 1 flere gange med knyttet hånd i hovedet og på kroppen så hun faldt til jorden, hvor tiltalte sparkede hende flere gange på kroppen, alt imens Forurettede 1 var højgravid,
-på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt i foråret 2020 i forbindelse med kørsel fra Butikscenter 1 til Adresse 1 i By 1 slog Forurettede 1 flere gange i hovedet med knyttet hånd, imens hun ammede deres datter Person 1, født Dato (2020), ligesom tiltalte på Adresse 1 i By 1 slog Forurettede 1 flere gange med en frossen coladåse i hove-det og på kroppen, samt slog hende flere gange med knyttet hånd i ho-
side 4
vedet, tog fat i hendes hår og trak hende ud i køkkenet, hvor han slog hende gentagne gange i hovedet med knyttet hånd, alt imens børnene var til stede,
-på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt i periode fra 2021 til 2023 i sove-værelset på Adresse 1 i By 1, skubbede Forurettede 1 ned i sengen, hvor han slog hende flere gange med knyttet hånd i hovedet og på kroppen, ligesom han satte en kniv for halsen af Forurettede 1 samtidig med at han udtalte, at han ville slå hende ihjel, eller lignende, alt imens Person 1, født Dato (2020), overværede episoden.
-på et ukendt tidspunkt den 29. september 2023 på Adresse 1 i By 1 kastede genstande i form af madvarer og dressinger efter Forurettede 1 og slog hende flere gange med knyttet hånd i hovedet og på kroppen, ligesom han jagtede hende med en kniv op ad en trappe, hvor tog fat i hende og udtalte: ”jeg ender med at slå dig ihjel og så graver jeg dig ned i skoven og der er ikke nogen der vil savne dig…” , eller lig-nende, samtidig med at han holdt kniven for hendes bryst.
-på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt i køkkenet på en pt. ukendt adres-se skubbede og slog Forurettede 1 i ryggen, hvilket medførte, at Forurettede 1 faldt forover og ramte ovnen med hendes næse og kæbe, ligesom at teg-lasset Forurettede 1 havde i sin hånd knustes med personskade til følge,
-på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt på en pt. ukendt adressen slog Forurettede 1 flere gange på højre øre med en parfumeflaske.
3.
(1900-73241-00976-23)
overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 11, jf. til dels § 89,
ved på ikke nærmere anførte tidspunkter i perioden fra 1. september 2017 til 2. oktober 2023 på Adresse 1 i By 1, at have udsat sine værgeløse sønner Forurettede 3, født Dato (2018) og Forurettede 2, født Dato (2017) for vold, idet tiltalte:
-et ukendt antal gange slog Forurettede 3 under foden,
-et ukendt antal gange slog Forurettede 2 på foden.
4.
(1900-74265-00103-24)
trusler efter straffelovens § 266, stk. 1,
ved den 22. april 2024 i Arrest beliggende Adresse 5 i By 2,
side 5
at have truet med at foretage en strafbar handling på en måde der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, idet tiltalte til psykiatrisk sygeplejerske Vidne 1 udtalte, at han fantaserede om, hvordan han ville gøre skade på sin ekskone, ligesom han udtalte, at han vidste hvilket krisecenter hans ekskone og børn befandt sig på, hvorefter at han ville hente sine børn og bringe dem til sit hjemland, Tyrkiet, når han blev løsladt, idet Tyrkiet ikke havde udleveringspligt til Dan-mark, samt at han gerne tog 3 år og at han ville slå ihjel for sine børn, eller lignende.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 6 og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for betandigt.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om udvis-ning.
Bistandsadvokaten har på vegne af Forurettede 1 nedlagt påstand om erstatning med tillæg af renter i henhold til erstatningsloven:
Svie- og smerteerstatning fra 2. oktober 2023., 442 dage á kr. 240 kr.
Maksimal beløb, jf. erstatningsansvarslovens § 3:kr. 92.000,00
Torterstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 26:kr. 400.000,00
I altkr. 492.000,00
Bistandsadvokaten har taget et generelt forbehold for yderligere erstatning, herunder eventuelt tabt arbejdsfortjeneste, helbredsudgifter, svie og smerte, varigt mén, samt tab eller forringelse af erhvervsevne, jf. erstatningsansvars-lovens § 1, stk. 1 og stk. 2.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravet.
Bistandsadvokaten har på vegne af Forurettede 2 og Forurettede 3 taget forbehold for påstand om erstatning herunder tabt arbejdsfortjeneste, helbredsudgifter, svie og smerte, varigt mén, samt tab eller forringelse af erhvervsevne, jf. erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1 og stk. 2.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
side 6
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1 (navne- og adressebeskyttelse, Vidne 2 (navne-og adressebeskyttelse), Vidne 3 (navne- og adressebeskyt-telse), Vidne 4 (navne- og adressebeskyttelse), Vidne 5 (navne- og adressebeskyttelse), Vidne 6 (navne- og ad-ressebeskyttelse), Vidne 7 (navne- og adressebeskyttelse), Vidne 8 (navne- og adressebeskyttelse), Vidne 9 (efternavnet er retten, anklageren og forsvareren bekendt) (navne- og adressebeskyttelse), Vidne 10 (efternavnet er retten, anklageren og forsvareren bekendt) (navne- og adressebeskyttelse), Vidne 1 (navne- og adressebeskyttelse), social-rådgiver Vidne 11 (navne- og adressebeskyttelse), Vidne 12 (navne- og adressebeskyttelse), Vidne 13 og Vidne 14 (efternavnet er retten, anklageren og forsvareren bekendt).
Tiltalte har forklaret, at:
"...
han har været kærester med Forurettede 1 i to-tre år, og de har været gift i cirka 11 år. De mødtes for omkring 13 år siden. Forurettede 1 var 17 år på det tidspunkt. De mødtes på den skole, hvor de begge gik. Det var en speci-alskole, hvor de fx kunne tage en landbrugs-uddannelse. Ingen af dem fik en uddannelse derfra. De havde fælles venner, så de kendte allerede hinanden derfra. Der var ikke fester på skolen. Det var ikke som teknisk skole eller et gymnasium. Det var en form for grundu-ddannelse. Tiltalte har haft venner, men nogle af dem har han holdt sig fra, fordi de ikke var gode for ham. Han havde flere bekendte, end han havde venner. Forurettede 1 havde nogle veninder, men tiltalte mødte kun tre af dem. Der var Person 2, Person 3 og Vidne 5. Der var også en, der hed Vidne 12. Der var kun en drengeven, som Forurettede 1 talte med. Han hed Vidne 7. Han var ikke fra klassen. Han gik ikke på skolen. Det er mange år siden.
Der gik et halvt år, før de blev kærester. De blev bare kærester. De sås en gang imellem. De boede i det samme kvarter. Tiltalte boede på Adresse 4, og Forurettede 1 boede på Adresse 6. De sås to-tre gange om ugen, og så blev de kærester, hvorefter det blev til næsten hver dag. Tiltalte boede sammen med sin mor og far på det tidspunkt. Tiltalte har en søster og en storebror. De boede der også. Forurettede 1 boede sammen med sin mor. Hun havde ikke rigtig nogen relation til sin far. Forurettede 1 har ingen søskende, så hun boede alene med sin mor.
Da tiltalte og Forurettede 1 blev kærester, var de sammen næsten hver dag. De var hjemme hos dem begge eller udenfor. De lavede det, som kærester gør. De gik rundt sammen og var ude og spise. Der gik mange år, før de flyttede sammen. Tiltalte boede sammen med Forurettede 1 og hendes mor i et sommerhus i Område 1. De boede i sommerhuset i et års tid. Bagefter boede de på
side 7
Adresse 2 i to år. Forurettede 1 mistede sin mor i en meget tidlig alder. Det var omkring år 2015. Tiltalte og Forurettede 1 fortsatte med at bo sammen. De blev islamisk gift. Der kom en imam, og det var meget kort. De spiste noget mad, og så blev de gift. Der gik et års tid, før de holdt bryllupsfesten. Det var et stort bryllup. De var omkring 6-700 mennesker. Der var noget af Forurettede 1's familie, der ikke kunne komme. Det var kun hendes tante og onkel, der var inviteret, men der var et eller andet i vejen, så de skrev tillykke til dem begge. Forurettede 1 havde også en moster og en kusine, men hun havde ikke så god en relation til dem. Forurettede 1's moster hedder Vidne 4, men tiltalte kan ikke huske, hvad kusinen hedder. Han mødte dem til Forurettede 1's mors bisættelse. Det var, før de blev gift. Der gik et års tid fra Forurettede 1's mor døde, til de blev gift. Forurettede 1's tante og onkel var ikke med til bisættelsen. Mosteren var der sammen med Forurettede 1's kusine og en fætter. Forurettede 1 havde ikke mere familie end det. Der var andre mennesker til bisættelse, som tiltalte ikke kendte. Det var Forurettede 1's mors veninder og arbejdskollegaer.
Forurettede 1 havde to veninder med til brylluppet. Det var Vidne 5 og Person 2. Der var ikke nogen af Forurettede 1's drengevenner til deres bryllup. Forurettede 1 talte ikke med Vidne 7 mere. Hun talte med ham, da de gik i skole. Efter tiltalte og Forurettede 1 blev kærester, talte Forurettede 1 ikke så meget med drenge mere. Hun var mere fokuseret på tiltalte. Tiltalte talte heller ikke mere med sine veninder. Han skrev ikke med sine veninder mere eller tog i byen. Det gjorde han ikke, fordi han fokuserede mere på hende som sin kæreste. Forurettede 1 ville ikke synes, det var i orden, at tiltalte skrev med andre piger. De talte om det senere i forholdet. Der var perioder, hvor Forurettede 1 spurgte, hvorfor tiltalte skrev med ”hende” og ”hende” . Tiltalte sagde ikke det samme til Forurettede 1, for hun skrev ikke med nogen. På et tidspunkt skrev Forurettede 1 med en palæstinenser, som hun var sammen med før tiltalte. Han og Forurettede 1 blev uvenner, og tiltalte kon-taktede pågældende og bad ham holde sig væk fra hende. Palæstinenseren havde punkteret Forurettede 1's bildæk. De boede i samme område. Han havde også punkteret Forurettede 1's mors bil. Tiltalte blev på den baggrund uvenner med nogle af dem fra det kvarter, de boede i. Derfor flyttede de. Det gjorde Forurettede 1's mor også. Det var en ghetto. Det var inden, at de flyttede i sommerhuset. De meldte det ikke til politiet, for tiltalte vidste godt, hvem palæstinenseren var. Tiltalte talte derfor med ham. Tiltalte kunne ikke få fat i ham alene for at tale med ham. Tiltalte var derfor nødt til at gå ind i pågældendes vennekreds og sige til dem, at han skulle stoppe med at kontakte Forurettede 1 og punktere deres biler. Palæstinenseren var en irriterende type. Tiltalte sagde det ikke til politiet, fordi han vidste, at det ville eskalere situationen. Han ville få en større konflikt, hvis de anmeldte det. Derfor ville han hellere bede pågæl-dende stoppe. Tiltalte var ældre end pågældende, og han kendte tiltalte i forvejen, som en god, høflig mand. Derfor var han mere forstående og til at snakke med.
Tiltalte har tre børn med Forurettede 1. Hun blev gravid, da de boede på Adresse 3. Det var med deres store søn Forurettede 2. Han blev født Dato (2017). Forurettede 1 fik svangerskabsforgiftning, så hun var nødt til at få
side 8
kejsersnit tre måneder før. De var derfor på Hospital 1 med Forurettede 2 i tre måneder. Forurettede 3 blev også født tre måneder for tidligt. Forurettede 1 fik svanger-skabsforgiftning to gange i træk. Forurettede 3 er født Dato (2018). Han blev født Dato (2018). Deres datter er ikke født for tidligt. Hun blev født på Hospital 2. Lægerne anbefalede ikke endnu en graviditet efter Forurettede 3, men Forurettede 1 blev gravid igen med Person 1 og yderligere en gang mere. Ved den sidste graviditet blev de nødt til at få lavet en abort. Person 1 er født Dato (2020). De boede på Adresse 3 på det tidspunkt. De flyttede hjem til tiltaltes forældre. De var der i seks-otte måneder. De flyttede hjem til tiltaltes forældre, fordi de fik skimmelsvamp på Adresse 3, og Forurettede 1 var højgravid. Udlejeren malede det bare over, og de blev uvenner med udlejer, hvorfor de tog hjem til tiltaltes forældre. Derefter flyttede de til Adresse 2. De boede på Adresse 1 til sidst. Der har de boet i fire-fem år. Måske seks år. Det kan godt passe, at de flyttede dertil i september 2017. Der boede de, indtil Forurettede 1 tog børnene med på krisecenter, hvilket hun gjorde den 2. oktober 2023.
Da Forurettede 1 tog på krisecenter, flyttede tiltalte hjem til sine forældre. Tiltalte havde også adresse hos sine forældre i perioden, hvor de ellers boede på Adresse 1. Han havde adresse der for at få mere i ydelse. Han boede faktuelt stadig på Adresse 1. Tiltalte fik kontanthjælp. Han har været i praktik og været vikar. Han har haft skiftende arbejde. Hans sidste arbejde var på et vikarbureau, hvorigennem han arbejdede på Arbejdsplads 1 i By 1. Det var i 2023, og han var der i tre måneder. Forurettede 1 havde et arbejde. Hun arbejdede i Arbejdsplads 2 på Vej 1. Det var et fast arbejde. Hun arbejdede der i halvandet år. Hendes mor arbejdede der, og så blev Forurettede 1 ansat. Tiltalte kan ikke huske årstallet. Forurettede 1 har også arbejdet i Arbejdsplads 3 tæt på Adresse 1. Forurettede 1 arbejdede fast i Virksomhed. I perioden, hvor hun fødte Forurettede 2 og Forurettede 3, var hun ikke i arbejde, fordi hun var på barsel. Det hele skete hurtigt, og så blev hun gravid med Person 1. Der var også perioder, hvor hun var sygemeldt fra sit arbejde, fordi hun blev kørt ned i Vej 2. Hun fik Skade i den forbindelse. Det var i 2014-2015. Det var deromkring, hun også mistede sin mor. Forurettede 1 modtog også ydelser fra kommunen i perioder.
I perioden inden Forurettede 1 tog på krisecenter, var tiltalte og hende uvenner. Tiltalte ved ikke hvorfor. Det var noget om børnene. De var tit uenige om børnene. Det var småting, de blev uenige om. Forurettede 1 var fx imod, at Person 1 fik æblejuice klokken 21 om aftenen, og tiltalte mente, at hun godt kunne få et halvt glas. Havde de været på stranden, ville tiltalte gerne have, at børnene kom i bad, men Forurettede 1 mente ikke, at der var tid nok, for de skulle i børne-have dagen efter. Det var småskænderier, der for det meste handlede om børnene. De havde en helt normal hverdag, hvor børnene gik i vuggestue eller børnehave. Forurettede 1 sørgede for, at børnene kom op. Tiltalte sørgede også for det et par gange, men Forurettede 1 sørgede for, at de kom op, fik morgenmad, og hun smurte deres madpakker. De gik alle tre i samme børnehave, så de skulle afleveres samme sted. Det var forskelligt, hvad tid de blev afleveret. Hvis de
side 9
skulle afleveres klokken 08.30, kunne de godt komme en halv time efter eller meget før. Tiltalte lavede en regel derhjemme, at de ikke skulle vække børnene. Børnene skulle stå op af sig selv, så de ikke var trætte og faldt i søvn i børnehaven. Forurettede 1 var med på den. De havde som forældre et ansvar for at lægge børnene tidligt i seng. De tog også tidligt hjem, hvis de fx var på besøg hos tiltaltes forældre. De tog hjemme ved otte-tiden, så børnene kunne komme i seng og ikke var trætte. Det var forskelligt, hvornår børnene kom i seng. De skulle være i seng mellem klokken syv og otte.
Der var mange gange, hvor de blev nødt til at vække børnene, fordi de ikke stod op. Forurettede 1 skulle på arbejde bagefter, og tiltalte skulle nogle gange i praktik eller arbejde som vikar. Nogle gange lavede han ikke noget. Der var faste tidspunkter, som Forurettede 1 skulle møde på. Hun skulle møde klokken otte, så hun måtte aflevere børnene en halv time før. De var ikke vant til at stå op så tidligt, så de måtte lave rutinen om. Forurettede 1 afleverede børnene sammen med tiltalte en gang imellem, hvis han ikke var på arbejde eller sov. Generelt var det Forurettede 1, der afleverede. Tiltalte kunne ikke aflevere børnene til klokken otte, fordi han måske også var på arbejde eller vikar. Vikar-arbejdet var forskelligt. Tiltalte var også i praktik mange steder. Tiltalte mødte på Arbejdsplads 1 klokken 22-07. Tiltalte kom hjem og sov. Forurettede 1 afleverede altid børnene alene eller med tiltalte. En gang imellem kom tiltaltes far eller mor også forbi og afleverede børnene sammen med Forurettede 1. Børnene blev hentet ved 14-15-tiden. De blev for det meste hentet en halv time før, alle andre plejede at komme og hente. Institutionen lukkede klokken 16. Størstedelen af tiden hentede Forurettede 1 selv, men tiltalte var med mange gange, og det var hans forældre også. Tiltaltes bror hentede også et par gange, ellers var det hans søster, far eller mor, der var med.
Forurettede 1 kørte direkte på arbejde, efter hun havde afleveret børnene. Efter hun havde været på arbejde, hentede de børnene sammen, og andre gange hentede Forurettede 1 børnene selv. Institutionen lå en halv kilometer fra, hvor de boede. De kørte i bil eller på ladcykel. For det meste var det Forurettede 1, der kørte. Tiltalte kørte også nogle gange. Tiltalte må ikke køre bil, da han ikke har kørekort. Når børnene var hentet, så tog de hjem eller hjem til tiltaltes forældre. Når de var hjemme, legede de på legepladsen eller tog i byen. Der var ikke så lang tid, før de skulle lave aftensmad, og så var det sengetid. Forurettede 1 lavede for det meste aftensmad, men tiltalte hjalp meget til. Tiltalte handlede ind. Forurettede 1 handlede også, men generelt var det tiltalte, der handlede. Der lå en Fakta lige ved siden af børnehaven, så Forurettede 1 kunne også handle alene, når hun hentede. Det var helt i orden, at hun handlede selv. Forurettede 1 havde sit eget Dankort. Det var enten det eller kontanter, hun betalte med. Tiltalte havde koden til kortet. Han havde ikke hendes NemID på sig, men han kendte hendes kode, ligesom hun kendte hans. De havde fælles-økonomi. Der var en periode, hvor tiltalte ikke tog sit Dankort med på arbejde, for ellers kørte han på tanken hver dag, hvilket blev dyrt. Han måtte derfor selv lave madpakke i den periode. Forurettede 1 kunne derfor både bruge sit eget kort og tiltaltes kort. Forurettede 1 havde også koden til hans kort. Når de fik løn, blev huslejen trukket fra
side 10
Forurettede 1's konto. Småbeløb blev trukket fra tiltaltes konto. Derefter havde de 15-16.000 kr. til rådighed, som de brugte fra begge deres konti. Småbeløbene kunne være telefonregninger, regninger fra Energiselskab eller forsikringer.
Til at starte med havde de to telefonabonnementer, men så lavede de det om til taletidskort, fordi det andet blev for dyrt. Forurettede 1 havde en iPhone til at starte med. I begyndelsen havde hun sociale medier på den, men efter sin mors død brugte hun ikke længere sociale medier. To år efter havde Forurettede 1 kun Facebook, som hun også droppede. De fokuserede mere på børnene, så de var ikke så sociale.
Forurettede 1 fik besøg på Adresse 1 af sine veninder. Det var Vidne 12 og Person 2. Vidne 5 og Forurettede 1 blev uvenner på et tidspunkt, så Vidne 5 kom ikke meget på besøg. Person 3 kom også på besøg. Person 3 var en ny veninde. Forurettede 1 og hende havde måske været veninder i et halvt år. Person 3 var deres fælles vens kone. Forurettede 1 havde ikke andre veninder, men hun havde et tæt forhold til tiltaltes søster. Tiltaltes forældre var på besøg hver anden-tredje dag. Tiltaltes søster arbejdede meget, men hun kom, så meget hun kunne. Hun havde et venindeforhold til Forurettede 1. Det var forskelligt, hvor ofte de andre veninder kom. De kunne være der, når tiltalte kom hjem klokken 15, men det foregik ikke hver dag.
Forurettede 1 droppede Facebook, og de fik begge taletidskort. Der var data tilknyttet taletidskortet. De brugte Lebara, hvor de fik data med. Et taletidskort holdt næsten to måneder for dem begge. De brugte meget sjældent data. Tiltalte købte et nyt taletidskort, hvis Forurettede 1's udløb. Forurettede 1 købte også mange gange taletidskort til sig selv, ligesom hun selv handlede. De betalte regninger via PBS. I begyndelsen kunne Forurettede 1 ikke styre sine egne penge. Hun kunne ikke finde ud af at regne. Forurettede 1 var mere en handyman, så de hjalp hinanden. Til sidst kunne Forurettede 1 selv finde ud af økonomien.
Forurettede 1's arbejdsplads lå maksimalt 500 meter fra deres bopæl. Hun tog selv på arbejde, men tiltalte kørte hende også nogle gange. Han hentede hende også fra arbejde. Forurettede 1 havde både kvindelige og mandlige kollegaer. Det var helt normalt. Der var en episode på Forurettede 1's arbejde, fordi hun havde givet udtryk for, at hun havde været sammen med en kollega fra sit arbejde. Tiltalte og Forurettede 1 var uvenner i forvejen. Da Forurettede 1 var højgravid med Forurettede 2, talte tiltalte med en anden kvinde. Det tog Forurettede 1 som utroskab, men hun havde tilgivet tiltalte. Hver gang de var uvenner over det mindste, blev det nævnt. Tiltalte blev træt af det til sidst, og han sagde, at han troede, at de havde glemt det. Forurettede 1 nævnte det, selvom det var sket fem-seks år tilbage. De var oppe at skændes, og hun gav udtryk for, at hun havde været sammen med en mand fra sit arbejde. Det var sådan, tiltalte opfattede det. Han kan ikke huske, hvordan hun sagde det. Hun sagde også, hvem det var. Tiltalte kan ikke huske navnet. Tiltalte hentede Forurettede 1 efter arbejde på et tidspunkt, og hun hoppede ind i bilen. Tiltalte bad hende om at blive siddende, og så gik han ind på hendes arbejdsplads. De skændtes i bilen. Det var samme dag, det hele
side 11
skete. De skændtes i bilen, da han hentede hende. Tiltalte gik ind på hendes arbejdsplads for at snakke med pågældende, som hun skulle have været sammen med. Tiltalte spurgte, om pågældende var der, og tiltalte bad om at tale med ham under fire øjne. Kollegaen tog tiltalte ind i et lokale, hvor kollegaen satte sig ned, og så spurgte tiltalte ham, om de havde været sammen. Tiltalte sagde til ham, at det havde Forurettede 1 sagt. Kollegaen sagde, at det havde han ikke, samt at Forurettede 1 var en god pige og medarbejder, som han aldrig havde været sammen med. Tiltalte blev virkelig flov og undskyldte mange gange. Han fortalte bagefter, at det ikke var noget, Forurettede 1 havde sagt. Det var noget, han sagde for at høre, om han havde været sammen med hans kone. Tiltalte gik roligt ind, og han råbte ikke på noget tidspunkt. Han sagde tre-fire gange, at han beklagede ulejligheden, og at han havde stillet ham spørgsmålet. Tiltalte kunne se på ham, at det kunne han godt forstå. Hvis han havde svaret, at han havde været sammen med Forurettede 1, så havde tiltalte ikke været sammen med Forurettede 1 længere. Tiltalte ville have været sur på Forurettede 1, ikke på kollegaen. Han var ikke blevet sur på kollegaen, måske var han blevet irriteret. Havde de været sammen, havde det været Forurettede 1's skyld.
.....
Fortsat adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han i starten var imod, at Forurettede 1 gik med tørklæde, men det valgte hun selv. Det begyndte hun på, da de boede på Adresse 2 i 2014 eller 2015. Tiltalte brød sig ikke om det. Det var hendes eget valg. Tiltalte spurgte, om hun var sikker på, at hun ville bære tørklæde. Det ville hun. Det havde hun gjort klart for sig selv. Hun var konverteret, inden hun mødte tiltalte. Hun bekræftede det på ny, da de blev gift. Tiltalte sagde til hende, at han kunne lide hende både med og uden tørklæde, men han syntes, det var pænere, når hun ikke havde tørklæde på. Han sagde til hende, at han ikke håbede, at hun kun havde det på i en kort periode så. Hun tog tørklædet af derhjemme en gang imellem. Hun havde ikke tørklæde på, når hun havde veninder på besøg. Det styrede hun selv. Når hun gik ud ad døren, så tog hun tørklæde på. Hun havde det også på, hvis tiltaltes familie kom på besøg, men nogle gange tog hun det af, hvis det fx var tiltaltes bror. Hun tog det ikke på, hvis hun skulle kortvarigt ud til deres børn på legepladsen. Hendes tøjstil var ganske almindelig. Hun gik i ganske almindeligt tøj. Hun gik ikke i nederdel. Hun gik i gamacher, bukser eller kjoler. Hun havde både lange og korte kjoler. Det var flotte kjoler. Hun gik i shorts derhjemme. Man kunne ikke se hendes ben, når hun gik ud om sommeren. Nogle gange kunne man godt se hendes arme. Hun ville ikke gå i t-shirt, fordi hun havde vist sit synspunkt overfor dem, der kendte hende. Hun kunne ikke gå i tørklæde den ene dag og så gå i t-shirt den næste dag. Det kunne man helst ikke. Når man havde tørklæde på, skulle man helst have lange ærmer og ikke kunne se ben.
Tiltalte bestemte ikke over Forurettede 1's tøjvalg, men han var med til at vælge hendes bryllupskjole. Han har ikke spraymalet eller brændt hendes tøj. Han mener ikke, det var ødelagt på et tidspunkt. Han smed heller ikke hendes tøj
side 12
ud. Han havde ikke noget med hendes tøj at gøre. De blandede sig ikke i hinandens tøj. Hun ville dog ikke have, at han gik med stram t-shirt, da han begyndte at træne. Det var sådan nogle latterlige ting. Han skulle tage noget andet på end tøj, der viste hans brystmuskler. De havde ikke en kæmpe diskussion om det. Forurettede 1 brugte ikke makeup. Hun brugte ikke noget til ansigtet. Hun brugte Mascara, øjenskygge og eyeliner. Hun brugte kun makeup, hvis det var en special dag fx sønnens fødselsdag eller, hvis de skulle spise hos familie. Tiltalte kunne godt lide, når hun havde makeup på, men han opfordrede hende ikke til det, fordi han var en jaloux type. Han kunne godt blive jaloux, fx ved episoden med kollegaen på hendes arbejdsplads. Han blev ikke irriteret der, han blev virkelig ked af det.
Der har været småting, hvor både han og Forurettede 1 var kede af det. De har været sammen i 11 år, så de har grinet og grædt sammen. Det kunne være mange ting, der gjorde dem kede af det. Det kunne være, hvis deres søn faldt og slog sig. Det blev tiltalte meget ked af. Forurettede 1 blev ikke lige så ked af det, fordi hun mente, at børn kunne falde og slå sig. Det måtte bare ikke ske.
Tiltalte var kun jaloux den ene gang ved episoden med kollegaen. Han var også jaloux på andre tidspunkter, men så spillede han kostbar overfor Forurettede 1. Det kunne være småting. Det kunne være, hvis tiltaltes ven kom forbi med t-shirt på, og han trænede meget. Så tog tiltalte ham ikke med op i lejligheden, fordi han var bange for, at Forurettede 1 kiggede på vennen. Det skete en gang, men det er længe siden. Tiltalte bemærkede ikke, om Forurettede 1 kiggede på nogen, når de var ude at handle. Det var umuligt ikke at have øjenkontakt med en person, når man handlede. Forurettede 1 har ikke haft kigget på hans ven tidligere. Tiltalte var bare jaloux. Han ville ikke have ham med ind i lejligheden, hvis tiltalte bare skulle ind og hente nøgler. Tiltalte blev ikke jaloux over andre ting. Han blev jaloux, hvis han var bange for, at Forurettede 1 kiggede på en anden eller, hvis hun havde været sammen med en anden. Tiltalte var ikke jaloux på det tidspunkt, hun var venner med Vidne 7. Han blev jaloux, da de begyndte at få børn. Han var ikke jaloux de første to-tre år, men det blev han, da de fik følelser for hinanden. Når han blev jaloux, så spillede han kostbar. Der kom jo en dag igen i morgen eller overmorgen. Tiltalte ignorerede Forurettede 1, så hun hele tiden spurgte, hvad der var galt. Han forklarede hende det, og så sagde hun, at sådan skulle han ikke tænke, og så fik de det godt sammen igen. Det var forskelligt, hvor længe han ignorerede hende. Det kunne vare fra fem minutter til en hel dag, og så kom hun til ham, og så fik de talt sammen.
Når de blev uvenner og skændtes, så snakkede de ikke så meget sammen. En af dem gik op på værelset. De kunne mærke på hinanden, når de var sure. De havde måske snakket en lille smule om det. Tiltalte kunne se på Forurettede 1, hvis hun var irriteret, fordi de havde været sammen i 11 år. Hun kunne sige, at der ikke var noget galt, og så spillede hun også kostbar. De kunne se og mærke det på hinanden. Ellers ville en af dem nævne det for den anden. Tiltalte fortalte det måske meget kort, og så vidste Forurettede 1 allerede, hvad det handlede om. Dagen efter var de for det meste venner igen. De skulle lige sove på det.
side 13
De sov sammen. Det har de gjort hver nat. De har deres eget soveværelse, og børnene har deres eget. Der var en periode, hvor Forurettede 1 sov med børnene, og tiltalte sov på børnenes værelse. De fik dyr på badeværelset og i værelserne, så Forurettede 1 måtte sove med børnene på deres værelse til at starte med. Da dyrene så spredte sig til værelset, måtte de rykke ned. Tiltalte sov alene i en periode, men der var også mange perioder, hvor de sov sammen, og Person 1 sov sammen med dem. Til at starte med var tiltalte ikke meget for det, fordi han bevægede sig meget, og han var nervøs for at lægge sig på datteren.
De kommunikerede på tyrkisk og dansk derhjemme. Børnene taler både dansk og tyrkisk. De taler for det meste dansk. Forurettede 1 taler også dansk og tyrkisk. Hun lærte at tale tyrkisk igennem tiltalte, hans familie og fjernsynet. De så ikke så tit dansk fjernsyn. Det måtte Forurettede 1 selvfølgelig godt se. Hun kunne heller ikke sige til tiltalte, at han ikke måtte se tyrkisk fjernsyn. Tiltalte ville have at børnene skulle tale dansk, selvom Forurettede 1 talte tyrkisk til børnene. Tiltaltes søn skulle starte i 0. klasse, så det var derfor.
Tiltalte og Forurettede 1 havde perioder, hvor de sagde ting til hinanden, men de er voksne begge to, så de går ikke og bander. Før de fik børn, kunne de godt sige ”Fuck dig!” , og Forurettede 1 kaldte ham nogle gange svin eller nar. Tiltalte kaldte hende det samme. Han kunne også kalde hende svin og nar. Han synes ikke, at ordet luder er pænt. Han kunne ikke kalde sin egen kone luder. Han kaldte hende luder en gang, og det fortrød han. Det var dengang, hendes mor levede. De havde ikke børn. Tiltalte sagde til hende, at det ikke ville ske igen. Det rørte hende meget. Der var perioder, hvor han sagde, at det var klamt. Det kunne være noget derhjemme. Han sagde til hende: ”Det er sgu for klamt” . Han kaldte hende hverken klam eller ulækker. Han har ikke kaldt hende alle mulige ting.
De skrev ”skat” til hinanden på SMS’er. Han synes, det er mærkeligt, at der ikke er fundet sms-samtaler mellem dem på hans telefon. Der må være noget på hendes telefon, for de har været gift i 11 år.
Deres sexliv var helt normalt. Efter de fik børn, havde de også et normalt sexliv. Der var ikke rigtigt nogen ændringer. De mistede lysten til hinanden, inden hun tog på krisecenter. Der var ikke så stor en gnist mere. Det var i en periode på et par måneder forinden. Inden da havde de sex to-tre gange om ugen. Det kunne være, hvis tiltalte var hjemme, og børnene var i børnehave. Det kunne også være om natten, når børnene lå og sov. Det kunne også være fem gange om ugen eller kun en gang. Det var forskelligt. De havde helt normalt samleje. Forurettede 1 har haft tiltaltes penis i sin mund. De har udøvet oralsex på hinanden. Det var dem begge, der tog initiativ. Det var 50/50, hvem der havde lyst. Tiltalte kunne mærke på Forurettede 1, når hun havde lyst til sex. De lå måske i ske, og så kyssede hun ham på halsen. Det var ikke altid, at han havde lyst og sagde nej. Der var også perioder, hvor de begge sagde, de ikke havde lyst. Så var der ingen sex den dag. Forurettede 1 var også aktiv i sin
side 14
adfærd for at få sex. Havde hun ikke lyst, så var det, sådan det var. De havde ikke analsex. Det var han ikke meget til. Hun spurgte ham på et tidspunkt, om de ikke kunne have analsex, men det kunne han ikke lide. Han kunne heller ikke lide at have sex, når hun havde menstruation. Hun ville gerne, men han ville ikke. Det tændte ham ikke, for det var ulækkert. Han sagde det ikke til hende, men det var derfor, han ikke ville. De brugte ikke legetøj. Anal-ploug’en siger ham ingenting. Han kan ikke huske, at Forurettede 1 har blødt i forbindelse med, at de havde sex. Hun sagde ikke nej eller stop, imens de havde sex. Han var ikke sammen med hende uden samtykke. Han er dybt frustreret og ked af det over disse påstande. De havde blød sex. De tog ikke halsgreb på hinanden. Det var tiltaltes kone, så han turde ikke engang slå en prut ved siden af hende. Han syntes, det var flovt. Forurettede 1 kunne godt tage fat i tiltaltes hår eller ryg, og hun nev ham også i hans bryst. Han gjorde ikke andet på hende. Forespurgt kunne han godt give hende et klap i bagdelen. Der var ikke andre steder, han kunne klappe hende. Han tændte ikke på at klappe hende i ansigtet.
Når tiltalte fik udløsning, var det oppe i Forurettede 1. De brugte ikke kondom. Han prøvede også at komme hende i hovedet. Han spyttede hende ikke i hovedet. Hun var med på den, når han havde udløsning i hendes hoved. Det kunne han ikke uden hendes lyst og samtykke. Det var fx ved oralsex. De havde sex med kærlighed. De var ikke helt ude af den eller slog og rev hinanden. Det var med følelser. Tiltalte kaldte hende dejlig, når de havde sex. Han kaldte hende også skat.
Tiltalepunkterne i anklageskriftet kommer fra Forurettede 1. Tiltalte er dybt frustreret, ked af det og ikke mindst meget skuffet over, at en kvinde, han har været samme med så længe, siger sådan nogle ting. Alt det her handler kun om, at hun vil have fuld forældremyndighed over børnene. Hun tog på krisecenter i oktober, og han blev afhørt af politiet to-tre måneder efter vedrørende vold mod sønnerne. Han har ikke øvet vold mod børnene. Han kan sende flere hundrede billeder og videoer, der viser relationen mellem ham og hans børn. Der gik yderligere fem måneder, og så handlede det pludselig om psykisk vold. Han blev afhørt vedrørende sine børn inden nytårsaften 2023. Politiet prøvede at få fat i ham i slutningen af februar 2024, hvor de mange gange var hjemme hos hans forældre. Han blev anholdt i april. Han tog kontakt til politiet i den periode, og de sagde, at han skulle forholde sig i ro og kontakte Familieretshuset. Han skulle ikke kontakte Forurettede 1 eller børnene.
Politiet ringede pludselig og sagde til tiltalte, at han fik et tilhold. Han sagde, at det var fint, og han var ligeglad med, hvor Forurettede 1 var. Han ville bare gerne se sine børn.
Han blev først afhørt i november.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 337, rapport ”Forsøg på anholdelse af sagens person” , dateret 27. februar 2024 og ekstrakten fil 1, side 240, rapport
side 15
”Telefonisk henvendelse fra Tiltalte” , dateret 27. februar 2024, forklarede tiltalte, at han ringede til politiet, efter at politiet var hjemme hos hans forældre. Han kan godt huske, at han talte med en politidame, og at han blev oplyst, at han skulle henvende sig på Politistation inden kl. 16, ellers ville han blive eftersøgt til anholdelse. Det hele passer, men datoerne passer ikke. Han blev ikke afhørt med hensyn til sine børn den 1. februar. Han mener, at advokat Kristian Aarsøe har den rigtige dato, da han deltog i afhøringen af ham.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 347, mail af 5. februar 2025 fra advokat Kristian Aarsøe:
”Jeg har nu gennemgået afhøringsrapporten med klienten, som ikke havde bemærkninger/rettelser til den”
forklarede tiltalte, at han blev afhørt inden nytårsaften. Han forstår det virkelig ikke. Det er korrekt, at gav han ikke møde, så blev han anholdt. Han blev anholdt i april. Han rettede ikke henvendelse til politiet, fordi han havde en aftale. Han sagde til den anden advokat, at politiet havde videoer af hans børn, der viste noget positivt af ham selv. Advokaten skulle have videoerne først, og så ville tiltalte melde sig selv, så advokaten kunne forsvare ham under grundlovsforhøret. Først havde han Advokat 1, og så fik han Advokat 2. Tiltalte var påvirket af sorg, fordi han ikke havde set sine børn i næsten et halvt år. Han var ikke klar til at komme i fængsel. Han rettede ikke henvendelse til politiet, fordi forsvareren skulle have videoerne først.
.....
Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret, at der aldrig var vold imellem ham og Forurettede 1. Han gav hende ikke et klap, når de var uvenner. Han skubbede hende på et tidspunkt i skolen, da de var kærester. Det var bare et lille skub. De havde ikke børn, og de var lige blevet kærester. Han har aldrig skubbet Forurettede 1, så hun mistede balancen. Der har aldrig været fysisk vold imellem dem. Han er frustreret og ked af det, for det er noget, som Forurettede 1 har fundet på. Hun vil straffe ham med deres børn. Hun vil ikke lade ham se deres børn, hverken ved normalt samvær eller overvåget samvær. De havde små skænderier op til, at hun tog på krisecenter. Forurettede 1 så på tiltaltes telefon, at han kiggede på TikTok. Der dukkede kvinder op hver gang. Han kiggede på alt. Forurettede 1 sad ved siden af ham og kiggede med. Der var kvinder i hver tredje video, så Forurettede 1 mente, at det var, fordi han hele tiden så på kvinder.
Forevist ekstrakten fil 1, side 279, rapport ”Fornyet udlæsning af koster nr. 1” , dateret 19. juni 2024, forklarede tiltalte, at sådanne fotos dukkede op, når han bladrede. Han tog på et tidspunkt skærmfotos at noget af det. Det må være de to, når de billeder er der. Han har taget skærmfotos før. Han skulle ikke bruge dem til noget. Det var nok for at gøre Forurettede 1 jaloux, fordi
side 16
hun kiggede i hans telefon. Han kiggede også nogle gange i hendes telefon. Han har kigget meget på hendes telefon, men fordi der ikke var noget, var det ikke noget, han gjorde hele tiden. Tiltalte kiggede bare på Forurettede 1's telefon for at se, om hun skrev med en anden. Det gjorde hun ikke. Hun skrev kun sammen med sine veninder. Forurettede 1 talte kun med sin tante og onkel. De hedder Person 4 og Person 5. Forurettede 1 talte ikke med sin moster. Hun talte både med Person 4 og Person 5 fra sin egen og tiltaltes telefon.
Foreholdt ekstrakten fil 4, side 4, rapport ”Fuld korrespondance mellem Tiltalte og Person 4” , dateret 12. december 2024, forklarede tiltalte, at Person 4 er Forurettede 1's tante. Det var hende, der skrev. Det er tiltalte, der svarer med blåt. Person 5 er Forurettede 1's onkel. De spurgte tiltalte, om de måtte kigge forbi, fordi Forurettede 1 ikke havde en telefon. Hun smadrede sine telefoner flere gange. Hun havde fire-syv stykker. Tiltalte havde også så mange. Det var alle smartphones.
Foreholdt samme rapport, side 5, forklarede tiltalte, at Forurettede 1 skiftede telefon, og hun skiftede også kort på et tidspunkt. Det må have været et tidspunkt, hvor Forurettede 1 ikke havde en telefon. Beskederne på tiltaltes telefon til Forurettede 1 skyldtes, at hun ikke havde sin egen telefon. Hun skrev fra tiltaltes telefon, når hun ikke havde sin egen.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 306, udateret ”Extraction Report” , SMS-korrespondance:
Fra Tlf nr. 1, sendt 18-11-2023 kl. 17:46:03: ”Seng Køber” Svar, sendt 18-11-2023 kl. 17:46:03: ”Hej Person 6 jeg har skrevet til dog mht tørretrumpleren. Mvh Forurettede 1”
forklarede tiltalte, at det er ham, der har sendt beskeden. De havde en aftale med kvinden på forhånd, men Forurettede 1 var taget på krisecenter, så tiltalte skrev som hende, fordi det var hende, der havde aftalen med Person 6.
Foreholdt samme rapport, side 307:
Til Tlf nr. 1, sendt 19-11-2023 kl. 08:52:38: ”Hej Person 6. Hva tid er du i By 1 ca så jeg ved hvornår jeg skal gå til pause”
forklarede tiltalte, at det var ham, der skrev, men han udgav sig for at være Forurettede 1, fordi det var Forurettede 1, der havde aftalen. Han solgte alt i huset, efter hun tog på krisecenter.
Foreholdt samme rapport, side 307:
Til Tlf nr. 1, sendt 19-11-2023 kl. 09:34:41: ”Hej Person 6.
Beklager meget men min kæreste kan første være hjemme senere
side 17
og jeg kan desværre ikke komme det samme. Kan du være interesseret i at komme senere hvis du har mulighed”
forklarede tiltalte, at det også var ham, der skrev som Forurettede 1.
Tiltalte kunne ikke skrive som sig selv. Når Forurettede 1 skrev, så kom de, men når tiltalte skrev, så kom de pludselig ikke alligevel. Tiltalte ville ikke ændre det til sit eget navn, fordi de så ville spørge, hvorfor det var ham, der nu skrev. Der var ikke nogen problemer, når personen kom og hentede tingene.
Forurettede 1 tog på krisecenter, fordi hun fandt tingene på tiltaltes telefon. Det var nok bare nok for hende. Hun var også ekstremt jaloux. Det var ikke første gang, at hun havde kigget på tiltaltes telefon og fundet billeder som de foreviste. De havde en samtale før, hvor Forurettede 1 sagde, at hun ville skride, hvis det skete igen, og så måtte han ikke se børnene igen. Han havde aldrig troet, at hun ville gøre det her.
Han fik et tilhold mod hende. Han blev ringet op en måned efter, hun var taget på krisecenter, hvor han fik at vide, at han havde fået et tilhold. Han forstod ikke rigtig, hvad det betød. Han var ligeglad med tilholdet. Han ville blot kende til børnenes helbred.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 250, tilhold, dateret 20. november 2023, forklarede tiltalte, at han var ude af den, så han var ikke inde på sin e-Boks, men politiet læste tilholdet op for ham i telefonen. Der var ikke noget at klage over. Han fik besked på, at han ikke måtte kontakte Forurettede 1 eller opsøge hende. Han tog kontakt til Familieretshuset og Foreningen Far. Han er kommet med sine bemærkninger til politiet inden tilholdet. Det var Forurettede 1, der sagde til politiet, at han ikke måtte opsøge hende. Tiltalte vidste ikke, hvad et tilhold var. Han klagede ikke, fordi han fokuserede på at se sine børn.
Anklageren dokumenterede ekstrakten fil 1, personundersøgelse af Forurettede 1, dateret 1. februar 2024, side 262 nederst, pkt. 1, og side 263, pkt. 3, pkt. 5-7, pkt. 9-16, pkt. 18-21 og pkt. 24-26.
Tiltalte forklarede, at Forurettede 1 ikke engang havde en rift i ansigtet, da hun tog på krisecenter. Forurettede 1 skar sig i fingeren, når hun lavede mad. Hun faldt en gang. Mere skete der ikke. Hun faldt ude foran døren, fordi sønnen løb forbi, og så måtte hun stoppe op, så hun faldt og slog læben. Hun havde ikke en eneste rift. Han kan ikke genkende noget af det. Hun var sund og rask, da hun tog på krisecenter.
Tiltalte har vedrørende forhold 3 forklaret, at han ikke ved, hvad han skal sige. Han har ikke slået nogen af sine børn under foden. Hvis børnene gjorde noget forkert, sagde de nej. Han har aldrig slået sine børn. Han sendte dem ikke på værelset. Det var nok at sige nej. Forurettede 1 slog heller ikke børnene.
side 18
Forevist ekstrakten fil 6, side 4, rapport ”Billeder og videoer” , dateret 21. januar 2025, forklarede tiltalte, at Person 1 sidder nederst på billedet. De er på tur. Det var de tit. Det passer meget godt, at det var i juni 2023. Han mener, at de havde sommerferie. Det er korrekt, at det var Forurettede 2's første skoledag den 10. august 2023. Det er tiltalte, der har taget billederne. På billedet af 9. marts 2023 ser man tiltalte og begge hans sønner. Tiltalte har flere tusind billeder og videoer med børnene. Familielivet med børnene var fantastisk. Han har aldrig troet, at han ville elske nogen så højt som sin mor, indtil han fik børn. De er noget af det bedste, der er sket for ham.
Tiltalte har vedrørende forhold 4 forklaret, at han havde en samtale med en psykiatrisk sygeplejerske. Han havde maksimalt tre samtaler. Han var der i tre uger. De talte om meget. De talte om Forurettede 1 og tiltaltes relation til børnene. Han fortalte hende nogle ting, som hun misforstod. Hun har misforstået det i anklageskriftets forhold 4 nævnte. Han kunne aldrig finde på at bringe sine børn til Tyrkiet. Hun misforstod også det med at gøre skade på hans ekskone. Det kunne han aldrig finde på.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke har set Forurettede 1 eller været i kontakt med hende eller børnene, siden hun tog på krisecenter. Han har gjort et forsøg på at se sine børn igennem Familieretshuset. Politiet rettede henvendelse til tiltalte. Han har ikke forsøgt at opsøge Forurettede 1. Han er ligeglad med, hvor hun er. Han vil bare se sine børn. Han må bare respek-tere, hvis hun ikke vil se ham, men hun er imod, at han får samvær eller overvåget samvær med deres børn.
Foreholdt ekstrakten fil 4, side 4, rapport ”Fuld korrespondance mellem Tiltalte og Person 4” , dateret 12. december 2024, forklarede tiltalte, at Person 4 er Forurettede 1's tante. Tiltalte havde kontakt med Person 4 for at høre, om hun havde hørt fra Forurettede 1. Tiltalte havde et godt forhold til Person 4. Det havde han også efter, at Forurettede 1 tog på krisecenter.
Foreholdt samme rapport, side 15, forklarede tiltalte, at politiet tog hans telefon i forbindelse med anholdelsen.
Foreholdt samme rapport, side 16, besked sendt fredag kl. 15.00 og svar modtaget fredag kl. 16.26, forklarede tiltalte, at det var Person 4, der skrev til ham. Det var Person 4 og ikke manden, der skrev.
Foreholdt samme rapport, samme side, besked sendt lørdag kl. 13.44, forklarede tiltalte, at det var ham, der skrev det. Han ønsker stadig alt det bedste for Forurettede 1.
Foreholdt samme rapport, side 17, besked modtaget mandag kl. 20.12 og besked modtaget lørdag kl. 18.51, samme rapport, side 20, besked sendt fredag kl. 20.53 og svar modtaget søndag kl. 10.29, samt samme rapport, side 22, besked sendt mandag kl. 16.07, forklarede tiltalte, at det også er
side 19
ham, der har skrevet det. Det er fortsat sådan, han har det. Person 5 og Person 4 var på besøg hos dem flere gange. På et tidspunkt gav tiltalte dem nogle kopper og tallerkener. Det var Royal Copenhagen. Det blev Forurettede 1 irriteret over. Hun var ked af, at han gav noget væk uden at spørge hende. Person 4 og Person 5 besøgte dem hver tredje måned eller halve år. De boede i By 3. Person 4 og Person 5 besøgte dem mere, end de besøgte dem i By 3. De havde kontakt med dem hele tiden.
Foreholdt samme rapport, side 22, besked modtaget mandag kl. 12.30, forklarede tiltalte, at han altid har haft et godt forhold til Person 4. Forurettede 1 havde også kontakt med Person 4.
Tiltalte har altid været venlig over for alle, og han er meget imod uret-færdighed. Han er meget tålmodig. Han har ventet et år og fire måneder på at se sine børn. Han har altid været imod vold, og han har altid været en stille og rolig person. Alle kender ham som en stille og rolig person. Han har ikke gjort en flue fortræd.
Forurettede 1 har ikke haft kontakt med Vidne 5 i mange år. Tiltalte har talt med Forurettede 1's veninde Person 3 mange gange. Vidne 12 kom ikke så ofte, som Person 3 gjorde. Vidne 4 er Forurettede 1's moster. Hende blev tiltalte uvenner med til bisættelsen af Forurettede 1's mor. Tiltalte skulle ikke blande sig for meget til bisættelsen ifølge hende. Tiltalte støttede op om, at Forurettede 1 skulle have lov til at bestemme, hvad der skulle ske under bisættelsen. Det var helt tilbage til Adresse 2, for 10 år siden, da Forurettede 1's mor gik bort. Tiltalte har ikke talt meget med Vidne 5.
Vidne 9 er tiltaltes nabo. Han kender hende ikke personligt. Han har haft mere kontakt med Vidne 9's mand. De har ikke været på besøg hos hinanden. Tiltalte har banket på flere gange, givet dem is og snakket pænt til dem. Hans børn legede med deres børn på legepladsen. Vidne 10 siger ikke tiltalte noget. Det kan godt være, at hun bor på den anden side af vejen. De havde kontakt med nogle af dem, der boede i kvarteret. Der var nogle af dem, der ikke kunne lide tiltalte og Forurettede 1, fordi deres børn larmede for meget. Derfor sendte de også en klage til Boligselskab. De var ikke altid stille efter klokken 19.30. De var ved at blive smidt ud af deres lejlighed, fordi de larmede for meget, og børnene skreg på legepladsen, men de er børn. Vidne 12 er tiltaltes søns kammerats, Person 7's, mor. Begge drenge har haft kontakt med Vidne 12's søn. De har leget med hinanden i et par år. Det har både været hos Person 7 og hos tiltalte. Person 7 kom oftere hos dem, end Forurettede 2 var hjemme hos Person 7, fordi hans mor arbejdede meget. Hun kom to-tre gange om ugen og spurgte, om de ikke også kunne tage Person 7 med hjem, for så ville hun hente Person 7 senere på dagen. Hun har også selv afleveret Person 7 hos dem. Nogle gange spiste han også aftensmad hos dem. Person 7 var hos dem på ugentlig basis. I hvert fald hver anden uge. Vidne 12 er kommet hos dem i et-to år for at hente og bringe sin søn.
side 20
Tiltalte mødte Vidne 12 i Butikscenter 2, hvor han drøftede sagen med hende. Det var måske to måneder efter, Forurettede 1 var taget på krisecenter. Det var inden nytår. Han mødte Vidne 12 sammen med hendes mand. Tiltalte spurgte hende, om hun havde hørt fra Forurettede 1. Tiltalte fortalte hende, at Forurettede 1 var taget på krisecenter. Hun havde ikke hørt noget. Vidne 12 blev chokeret, og hun sagde, at Person 7 savnede Forurettede 2 rigtig meget. Hun sagde, at tiltalte kunne komme hjem til dem og få en snak med dem om børnene. De fortalte ham også, at han kunne blive medlem af Foreningen Far. Der har han været til flere samtaler. Han kom ikke hjem til dem, fordi han var helt ude af den. Han rendte bare rundt som en zombie uden at spise.
Tiltalte har ikke talt meget om det, fordi han ikke ønsker, at Forurettede 1 skal opfattes som et dårligt menneske. Efter hendes mor gik bort, tog hun depressionspiller, og de var til flere samtaler i psykiatrien By 1. Tiltalte støttede op om hende, han hentede hendes medicin, og han støvsugede og vaskede op, fordi hun havde dårlige knæ, efter hun var blevet kørt ned. Det var tiltaltes pligt at lave det huslige, hjælpe hende og støtte hende, fordi han blev gift med hende. Han elskede hende og havde følelser for hende.
Familieadvokaten så videoafhøringerne af børnene, men tiltalte ville ikke se med, fordi han ikke kunne klare at se sine børn på en skærm, når han ikke havde set dem i over et år. Han savner sine børn."
Forurettede 1 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne -for lukkede døre - forklaret, at:
"
side 21
side 22
side 23
side 24
side 25
side 26
side 27
side 28
side 29
side 30
side 31
side 32
side 33
side 34
side 35
side 36
side 37
side 38
side 39
side 40
side 41
side 42
side 43
side 44
side 45
Vidne 2 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
"...
hun har arbejdet i Ungeenheden i Kommune, og at hun har været mentor for Forurettede 1.
Retsformanden vejledte vidnet om, at vidnet skal tilkendegive, hvis svar på spørgsmål ville bryde hendes tavshedspligt.
Vidnet forklarede, at hun tidligere har været mentor, men at hun nu sidder med alle former for ydelser og krisecentersagerne. Hendes opgave som mentor var bl.a. i forhold til en god løsladelse og for at få folk i arbejde. Vidnet blev tilknyttet Forurettede 1 for et par år tilbage. Hun kan ikke huske, præcis hvornår det skete. Det var i 2021 eller 2022. Vidnet blev tilknyttet, fordi Forurettede 1 havde en episode i sit småjob, der gjorde, at hun ikke længere kunne være der. I forhold til lovgivningen skulle Forurettede 1 være i beskæftigelse, men de havde bekymringer for, hvad der foregik i hjemmet. Forurettede 1's ægtefælle truede en af Forurettede 1's kollegaer på småjobbet. Det var på Arbejdsplads 3. Det gik ellers rigtig godt for Forurettede 1 derude. Vidnet havde bekymringer i forhold til at kunne komme i kontakt med Forurettede 1. Forurettede 1 udeblev rigtig meget og altid med de samme undskyldninger. Derfor måtte de sætte ekstra hjælp på for at finde ud af, hvad der foregik. Oftest var undskyldningerne, at børnene var syge. På det tidspunkt kunne vidnet ringe til en telefon, Forurettede 1 havde. Forurettede 1 havde den med et par gange. Det var en gammel telefon med taletidskort uden internet. Det var ikke en smartphone. Forurettede 1 kunne ikke ringe tilbage, men vidnet kunne ringe til hende.
Vidnet blev sat på som mentor for at få kontakt med Forurettede 1. Det gik hurtigt op for vidnet, at hendes opgave ikke var, at få Forurettede 1 i beskæftigelse. Forurettede 1 brød sammen, da de gik tur. Forurettede 1 kom oftest til møderne med noget af tiltaltes familie eller med tiltalte. Når vidnet holdt møde med Forurettede 1, gik de derfor tur i
side 46
området, hvor Forurettede 1 boede, så kun vidnet og Forurettede 1 var til stede. Vidnets førstehåndsindtryk var, at der foregik noget i hjemmet. Forurettede 1 var meget ydmyg, stille og undskyldende og talte dårligt om sig selv. Hun havde ingen tro på sig selv, og hun havde intet netværk. Hun brød hurtigt sammen, da hun først begyndte at lukke lidt op over for vidnet, og sagde, at hun var ensom og alene. Forurettede 1 havde bekymringer for børnene. Det virkede kaotisk, det der foregik omkring Forurettede 1. Der gik lidt tid, før Forurettede 1 fortalte om de fysiske og psykiske ting, og at hun blev slået. Det handlede om tillid. Tiltalte havde kontaktet kommunen for at få oplysninger, så Forurettede 1 var bange for, at vidnet skrev noget ned, der ville blive opdaget af tiltalte, fordi tiltalte tidligere havde kontaktet jobcentret for at se notater. Vidnet forsikrede Forurettede 1 om, at de kunne tale frit. Selvom vidnet havde notatpligt, kunne hun godt undlade at skrive nogle ting. Forurettede 1 var ”fyldt op” på det tidspunkt, og hun havde brug for at komme ud med det. Forurettede 1 havde bekymringer over, at børnene blev ældre og bedre kunne forstå det, der foregik samt for, at de havde oplevet en masse episoder med fysisk og psykisk vold. Vidnet gik til sin chef. De havde et kendskab til familien i forvejen, idet Børn og Unge havde været inde over. De kontaktede Person 17 hos politiet. Det var mest vidnets chef, der havde kontakten til politiet. De havde en bekymring for, at der kunne ske Forurettede 1 noget, og der skulle derfor ligge et notat hos politiet om, at hvis Forurettede 1 ringede, så var der behov for at køre ud på bopælen. Det var i starten af 2022, at vidnet tog kontakt til politiet.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 255-256, rapport ”Historisk oversigt” , dateret 30. oktober 2023, vedrørende 07.11.2022 og 08.11.2022 om ”Risikovurdering” , forklarede vidnet, at hun havde fat i politiet på det tidspunkt. Aftalen var for at gøre Forurettede 1 sikker, og for at hun havde mulighed for at ringe. Forurettede 1 var bange for ikke at blive taget alvorligt, hvis hun ringede, og hun var bange for, hun ville blive slået ihjel. Det var en sikring, så Forurettede 1 følte sig tryg ved at komme ud med tingene. De havde et møde med politiet, hvor de talte om krisecenter. Forurettede 1 ønskede ret hurtigt at komme på krisecenter, men hun var bekymret for tiden bagefter, for børnene og for, hvad der ville ske, hvis hun blev fundet. Hun var bekymret for, hvilket liv der ventede hende. I den periode skete der mange ting.
Vidnet havde en tæt kontakt med børnesagsbehandleren grundet underretninger vedrørende børnene. Forurettede 1 var meget bekymret, fordi det kunne have konsekvenser fysisk, når der var møder angående underretningerne. Det blev derfor aftalt, at Børn og Unge skulle orientere vidnet eller hendes chef, hvis der kom underretninger vedrørende børnene, fordi de havde bekymringer for konsekvenserne i hjemmet. Det var for at beskytte Forurettede 1 og børnene. Forurettede 1 aflyste meget, så mange af møderne var telefoniske. Vidnet prøvede at tale med Forurettede 1 telefonisk, når hun aflyste. De aftalte, at vidnet spurgte, om Forurettede 1 var alene, og så skulle hun svare ja eller nej, hvilket afgjorde, om de kunne tale. Hvis hun svarede nej, talte de blot kort om praktiske ting og afsluttede så samtalen.
side 47
Når det var svært for Forurettede 1 at komme afsted, holdt de møderne i Ungeen-heden sammen med vidnets chef. Når Forurettede 1 var alene, fortalte hun en masse ting, der var sket i hendes liv. Forurettede 1 fortalte om nogle ting, som hun egentligt syntes var normale, men som efter vidnets opfattelse ikke var. Vidnet så, det var en kvinde, der var vant til at leve i det unormale og havde gjort det længe. Det, at få lov til at have sit eget NemID, sit eget dankort og at have veninder, var ikke en del af Forurettede 1's hverdag. De eneste tætte relationer, Forurettede 1 havde, var tiltaltes familie. Forurettede 1 havde familie i By 7, men hun så dem ikke længere, fordi deres ægteskab ikke blev accepteret. Vidnet mener, Forurettede 1 havde en moster i By 7. Forurettede 1 var afskåret fra sit tidligere liv.
Når de havde møder i Ungeenheden, holdt der altid en og ventede på Forurettede 1 på parkeringspladsen. Det var ofte Forurettede 1's svigerfar. Tiltaltes søster var også med inde til et møde. Det var et af de mest nervepirrende møder for dem. Forurettede 1 havde det dårligt og vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Når Forurettede 1 begyndte at tale om sine oplevelser, begyndte der at ske noget i hende. De havde aftalt et overfladisk møde, hvor de skulle tale beskæftigelse, nu søsteren var med, men i stedet begyndte Forurettede 1 at tale om krisecenter og kom ud med en masse ting. Det bekymrede vidnet. Vidnet var bekymret for, at det ville komme videre til tiltalte. Forurettede 1 kom ind på andre emner og nævnte bl.a. egen bolig og misbrugsbehandling for tiltalte. Forurettede 1 var presset. Tiltaltes søster var ret enig og virkede også bekymret for forholdet. Tiltaltes søster sagde, at hun var enig i, at Forurettede 1 og børnene skulle komme væk. Søsteren bekræftede, at der var tale om både fysisk og psykisk vold.
Vidnet har set Forurettede 1 med solbriller, hvor hun havde et mærke efter et blåt øje, en enkelt gang til et møde. Vidnet så ikke andre mærker, for Forurettede 1 var tildækket med lange ærmer. Man kunne ikke se hud.
Forurettede 1 oplyste, at tiltalte havde et misbrug, og at hun havde fundet kanyler i hans lomme. Forurettede 1 fornemmede også, at der var noget, når han kom hjem. Det oplyste tiltaltes søster også. Tiltaltes mor havde også haft lyst til, at han skulle starte i misbrugsbehandling. Det blev bekræftet af søsteren til mødet, hvor både hende og Forurettede 1 var der.
Det var vidnet, der havde Forurettede 1 i røret, da hun kom på krisecenter. De talte sammen op til, og mens Forurettede 1 gjorde sig selv mentalt klar. Vidnet ringede efter en weekend til Forurettede 1, hvor Forurettede 1 sagde, at weekenden var forløbet OK. Tiltalte havde forsøgt at skubbe hende ned ad trappen, og han havde forsøgt at ødelægge hendes tøj. Det havde han gjort før, men det var lykkedes hende at gemme lidt tøj, og hun ville gerne afsted. Forurettede 1 havde bekymring for børnene i institutionerne. Vidnet havde Forurettede 1 i røret, indtil hun sad på politistationen. Vidnet måtte minde Forurettede 1 om at trække vejret. Forurettede 1 kastede op og var dårlig, og sagde hele tiden, at der var andre ting, hun skulle have med til børnene. En Børn og Unge-sagsbehandler hentede Forurettede 1 og børnene, og så kørte de på politigården. Vidnets chef sad over for vidnet og hjalp vidnet i forhold til den praktiske del, mens vidnet fik ro på Forurettede 1. Forurettede 1 græd,
side 48
og da sidste barn var i bilen, brød hun sammen. Hun var meget lettet og påvirket. Det føltes som en evighed, da de var i gang. Vidnet vil tro, det ikke tog meget mere end en halv time før Forurettede 1 var afsted, og det tog måske en samlet time. Vidnet følte, at det tog mange timer, før de kom til politistationen. Forurettede 1 havde brug for at have vidnet i røret. De har ikke talt sammen siden.
Det var ikke vidnets indtryk, at Forurettede 1 tog på krisecenter grundet jalousi. Forurettede 1 fortalte vidnet, at hun var bekendt med, at tiltalte havde forhold til andre kvinder. Forurettede 1 og tiltalte var stadig sammen seksuelt, og vidnet fik indtrykket af, at de ikke altid var enige om, hvornår de skulle være sammen. Forurettede 1 var bekymret for børnene og hende selv i forhold til, hvad der foregik i hjemmet og alle de fysiske symptomer, hun havde på sin krop. Vidnet har aldrig hørt Forurettede 1 tale om jalousi. Forurettede 1 sagde, det, at tiltalte var sammen med andre, var en del af det, men hun blev der for børnene.
Forurettede 1 var stille og ydmyg. Forurettede 1's kropssprog var meget lukket, og hun havde meget lidt mimik uden glød i øjnene. Forurettede 1 endte altid med at være meget grådlabil. Hun var ked af det, og vidnet fornemmede, at hun altid var bange. Forurettede 1 havde lukket kropssprog, og der gik lang tid, før de havde god øjenkontakt. De kunne ikke altid holde møderne uforstyrret. Oftest var det, at børnene var hjemme. Forurettede 1 skulle hente børnene efter skole, så nogle gange var der børn, når de talte i telefon, eller når vidnet var derhjemme. Vidnet var hjemme hos Forurettede 1, så ofte hun kunne. Forurettede 1 var bekymret for overvågning i hjemmet, fordi hun havde haft kameraer i hjemmet, og hun kiggede sig hele tiden over skulderen, når de gik i boligområdet. Forurettede 1's telefon ringede konstant. Det var forskellige familiemedlemmer, der ringede, og der blev ikke altid talt dansk. Vidnet kunne ikke altid forstå, hvad der blev sagt. Forurettede 1 turde ikke lade være med at tage telefonen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er korrekt, at Forurettede 1 fortalte, at hun fandt kanyler i tiltaltes lommer.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 181, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 9. april 2024 og ekstrakten fil 1, side 186 og 187, telefonsamtale med Forurettede 1, dateret 2. oktober 2023, forklarede vidnet, at hun er sikker på, at hun har hørt noget om kanyler. De havde en samtale om tiltaltes misbrug, hvor vidnet spurgte Forurettede 1, hvorfor hun troede, at tiltalte havde sådan et, hvortil Forurettede 1 svarede, at hun fandt kanyler i hans lommer. Vidnet er ret sikker på, at Forurettede 1 oplyste hende, at der var kanyler i lommerne. De var ude at gå en tur. Forurettede 1 har også fortalt om hashmisbrug.
Vidnet har mødt tiltalte en gang i hjemmet og en gang sporadisk i Ungeen-heden. Hun så ham en gang hvert sted. Vidnet talte med ham meget kort i hjemmet. Det var mere et hej og farvel. Årsagen til, at hun ikke mødte ham før, var, at tiltalte ikke måtte komme ind til møderne i Ungeenheden. Vidnet oplevede tiltalte som stille og rolig, da hun mødte ham.
side 49
Vidnet havde ikke adgang til Børn og Unges underretninger. Vidnet blev oplyst, at der var et underretningsmøde vedrørende noget datteren havde sagt. Vidnet har ikke selv set underretningerne vedrørende børnene. Vidnet blev bare orienteret, hvis der var bekymringer eller noget, der gjorde, at Børn og Unge skulle holde møde herom.
Forurettede 1 fortalte, at hun havde været til lægen. Vidnet var ikke med. Vidnet ved ikke, om Forurettede 1 var alene til lægen. Forurettede 1 fortalte, hvad nogle af lægebesøgene vedrørte. Forurettede 1 havde smerte i hofte og hænder, og hun skulle til noget udredning for gigt. Hun havde også mavesmerter og hovedpine.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 184, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 9. april 2024, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har udleveret et notat til Person 17.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 187 på ny:
”Forurettede 1 går tit til lægen pga. hjertebanken, ondt i maven, migræne mm. Men lægen finder aldrig noget”
forklarede vidnet, at når vidnet skrev ”tit” , så var det fordi, Forurettede 1 oftest også skulle til lægen. Det var tit, at Forurettede 1 ikke kunne ses grundet aflysninger. Enten var det grundet børnene eller lægebesøg. Vidnet valgte ordet ”tit” , fordi det også var en forklaring på, at Forurettede 1 ikke kunne mødes med vidnet. Det var undskyldninger, hun brugte over for vidnet. Hvis vidnet huskede Forurettede 1 på en samtale, så sagde Forurettede 1, at hun skulle til læge, eller at der var sket noget med et af børnene. Vidnet vidste, det var en undskyldning, for en af børnene havde skoldkopper tre gange.
Forurettede 1 fortalte, at tiltalte og børnene kiggede på telefon sammen. De foretog sig ikke rigtigt andet ifølge Forurettede 1. Vidnet tænker, at de godt kunne have lavet andet, men hun fik oplyst, at de oftest så på telefon sammen.
Forsvareren dokumenterede ekstrakten fil 1, side 188, telefonsamtale med Forurettede 1, dateret 2. oktober 2023:
”Hun fortæller, at ægtefællen kun ser tlf. med ungerne og resten tager Forurettede 1 sig af. Ægtefællen laver aldrig noget med børnene.”
Vidnet forklarede, at hun ikke har set fysisk vold i hjemmet."
Vidne 3 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
"...
Forurettede 1 er hendes kusine. Vidnet bor i By 3. De er
side 50
kusiner, og de er næsten vokset op sammen på Område 3, hvor de boede sammen. De havde et søskendeforhold i børne-årene. Vidnet er tre år ældre end Forurettede 1. De var tætte i barneårene. I teenage-årene flyttede vidnets moster og Forurettede 1 til Sjælland. De besøgte hinanden ca. fem gange om året, de var på ferier sammen, holdt jul og fødselsdage sammen. De havde ikke en stor familie på vidnets mors side. De var vidnets mor, lillebror og så onkel og tante, Person 5 og Person 4. Person 5 er bror til vidnets og Forurettede 1's mor. Forurettede 1's mor hed Person 18. Vidnet og Forurettede 1 talte i telefon sammen hver anden uge. De SMS’ede og havde kontakt jævnligt. Det ændrede sig, da Forurettede 1 mødte tiltalte. Vidnet kan ikke huske, om det var i 2014. Deres forhold ændrede sig markant, og så havde vidnet og hendes mor mere kontakt med Forurettede 1 igennem Person 18.
Inden Forurettede 1 blev kæreste med tiltalte, var hun med på moden, og hun gik meget op i hår, makeup, og at tøjet skulle være det rigtige. Forurettede 1 gik meget op i sit udseende. Hendes personlighed var med megen humor, og Forurettede 1 kunne godt være lidt rapkæftet. Forurettede 1 ville hele tiden lave sjov. En god humor var det, der betegnede hende. Forurettede 1 var meget sammen med sine veninder, og hun var meget ude. Hun var en helt almindelig teenager, der gik op i hår, makeup og negle. Når vidnet siger ”rapkæftet” , så mener hun, at Forurettede 1 sagtens kunne svare igen og have sjove bemærkninger. De kommer fra Område 3, og Forurettede 1 kunne godt have ”håndværkerhumor” . Hun havde sine egne meninger og holdninger. Hvis de var uenige, stod Forurettede 1 meget ved sig selv.
De mødte tiltalte nogle enkelte gange i starten, da de var blevet kærester. De besøgte vidnets moster Person 18 og Forurettede 1, efter tiltalte var flyttet ind hos Person 18. Vidnets indtryk var, at de var lidt indelukkede på værelset, og der var en smule dårlig stemning. Person 18 have det svært med deres forhold, fordi hun følte, at tiltalte overtog det hele lidt i hjemmet. Tiltalte havde ødelagt en fladskærm ved en episode, så Person 18 var lidt bekymret på Forurettede 1's vegne. Hun var bekymret for, at tiltalte havde overtaget styringen i hjemmet og for, hvor det ville bære hen. Person 18 havde kommenteret over for Forurettede 1, at hun ikke syntes, at forholdet virkede godt, men Person 18 var også bange for at presse sig for meget på, så tiltalte og Forurettede 1 trak sig endnu mere.
Vidnet kan huske den dårlige stemning, da de besøgte Forurettede 1. Person 18 døde kort tid efter det sidste besøg. Vidnet oplevede, at Forurettede 1 var meget på sit værelse og var mere indelukket. De stoppede også med at tale i telefon sammen. De talte sammen, da vidnet besøgte dem. Ellers talte de ikke sammen.
Vidnet kunne kommunikere med Forurettede 1, hvis hun kontaktede tiltalte. Hun skulle ringe til tiltaltes telefon. Efter Person 18 døde, måtte vidnet kontakte tiltalte for at få fat i Forurettede 1. Forurettede 1 havde ingen telefon. Vidnet skrev Messen-ger-beskeder til tiltalte via Facebook. Det var tiltalte, der svarede på beskederne. Det var aldrig Forurettede 1. Forurettede 1 havde Facebook, inden hun mødte
side 51
tiltalte. Men den lukkede ned.
Da vidnets moster Person 18 døde, skulle de over for at hjælpe Forurettede 1 med begravelsen. Forurettede 1 havde kun dem, for de var ikke en stor familie. Til begravelsen kom tiltalte kørende, da de stod ude på kirkegården. Han satte Forurettede 1 af og lavede hjulspind i indkørslen til kirkegården, hvorefter han kørte væk. Forurettede 1 var meget påvirket, og efterfølgende var der en trykket stemning i Person 18's hus. Tiltalte var ikke med til begravelsen. Vidnet husker ikke, at Forurettede 1 og vidnets mor blev uvenner til begravelsen.
Vidnet har sidst talt med Forurettede 1 til jul. De har set hinanden fire gange siden sommeren 2024. Frem til de fik kontakt i sommers, har vidnet kun talt med Forurettede 1 en enkelt gang siden Forurettede 1's mors begravelse. Forurettede 1 og tiltalte var ovre hos dem for at aflevere en hund i 2015 eller 2016. Tiltalte og Forurettede 1 overtog hunden, efter Person 18 døde. Forurettede 1 ringede en dag til vidnet eller vidnets mor, hun kan ikke huske hvem, men Forurettede 1 var meget oprørt. Tiltalte havde sparket hunden hen ad gulvet, så de kunne ikke have den mere. Derfor kom hunden over til vidnet for at bo. På et tidspunkt ville Forurettede 1 og tiltalte have hunden igen, og så hentede de den hos vidnet. Vidnet nåede at have den i nogle måneder. Vidnet tror, at hunden blev solgt efterfølgende. Efter bisættelsen så hun kun Forurettede 1 en gang, og det var i forbindelse med hunden. Vidnet stoppede med at have kontakt til tiltalte efter en episode, hvor der var sket et terrorangreb på Krudttønden. Vidnet delte en Facebook-opdatering, hvor hun skrev: ”Hvil i fred” til de efterladte, og at det var forfærdeligt. Tiltalte kommenterede, at hun skulle kigge sig over skulderen, næste gang hun gik over en vej. Derefter havde vidnet alene sparsom kontakt den vej. Sidste besked, som vidnet skrev på Messenger, var vist i 2015. Person 5 og Person 4 havde kontakt til Forurettede 1 og tiltalte. Vidnets mor har heller ikke haft kontakt til Forurettede 1 og tiltalte. Det er lidt samme historie. Vidnet var ikke sikker på, om Forurettede 1 overhovedet så hendes beskeder. Vidnet syntes, det var forkert, og for hende føltes det som at skrive med en fanges gidseltager til sidst.
I starten havde vidnet kontakt med tiltalte, og hun spurgte ind til Forurettede 1. Det var ikke, fordi hun brød sig om at skrive med tiltalte, men hun var bekymret for Forurettede 1. Til sidst blev det så forkert for vidnet, fordi hun godt vidste, at Forurettede 1 ikke havde det godt. Der var mange ting, og der havde været episoder, hvor Forurettede 1 havde ringet til vidnets mor og bedt hende hjælpe. Tiltalte truede vidnets mor. På et tidspunkt var der en historie om, at Forurettede 1 var faldet ned ad en trappe, og vidnet syntes ikke, det lød rigtigt. Forurettede 1 havde ikke sin egen telefon, hun havde ingen veninder, og hun var afskåret. Det virkede som om, hun havde det forfærdeligt. Vidnets mor var ovre og sige til Forurettede 1, at hun skulle tage med dem hjem, men Forurettede 1 skiftede mening og blev hos tiltalte.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hendes kommunikation med Forurettede 1 via tiltalte var i 2015 eller 2016. Vidne har ikke set tiltalte udsætte Forurettede 1 for vold.
side 52
Foreholdt ekstrakten fil 1, siden 193, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 6. februar 2024, bekræftede vidnet, at hun fik oplæst sin forklaring og ingen tilføjelser eller rettelser havde.
Foreholdt samme rapport, side 191:
”Afhørte ville beskrive Forurettede 1 som sjov, humoristisk med en lidt spydig humor og meget viljestærk. En kvinde med stærke meninger”
vedstod vidnet sin forklaring. Det var sådan, hun var.
Foreholdt samme rapport, samme side:
”Hun havde sagt til Tiltalte at hun ikke ønskede at have kontakt til Forurettede 1 så længe kommunikationen skulle gå gennem ham og at det var nemmere at snakke med Forurettede 1 hvis hun sad i fængsel, hvilket han havde reageret voldsomt over for ved at svine afhørte til og råbe og skrige. Det var han generelt god til”
forklarede vidnet, at det er rigtigt.
Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at tiltalte ”svinede hende til” over telefonen. Hun kan ikke huske, om hun ringede til ham, eller i hvilken forbindelse, men de havde en voldsom telefonsamtale. Vidnet kan ikke huske de præcise ord, der blev sagt. Det var helt sikkert ikke pæne ord. Han var meget vred."
Vidne 4 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
"...
hun er Forurettede 1's moster. Vidne 3 er vidnets datter. Vidnet havde et meget tæt forhold til Forurettede 1 og hendes mor. Person 18 var enlig, så vidnet var med til fødslen af Forurettede 1, og de havde et tæt forhold frem til 2015 og sås ofte. De sås ofte, da de boede på Område 3. Vidnet flyttede til By 8 i 1996, og de sås lidt mindre. Ellers sås de til jul og fødselsdage, og vidnet kom en del i By 1 med sine børn. Det var hen over sommeren 2015, at hun stoppede med at tale med Forurettede 1.
Vidnets søster Person 18 døde Dato (2015), og vidnet var på Sjælland en uges tid i den forbindelse. Hun blev bobestyrer og hjalp Forurettede 1 med bisæt-telsen. Forurettede 1 havde fået en kæreste, som vidnet havde mødt en enkelt gang. Han boede nærmest hos vidnets søster. Det fyldte en del for søsteren op til julen 2014. Vidnet talte en del i telefon med hende. En aften ringede søsteren og var helt ude af den. Hun græd og var kørt hjemmefra. De boede i By 4.
side 53
Forurettede 1's mor troede, at tiltalte havde slået Forurettede 1 ihjel, fordi der havde været et voldsomt hurlumhej. Til sidst rev vidnets søster døren op til Forurettede 1's værelse og sagde til tiltalte, at nu kørte hun, og at han skulle være væk, når hun kom tilbage. Hun var bange for, at han havde slået Forurettede 1. Hun havde hørt noget voldsomt fra Forurettede 1's værelse og troede, at han havde slået hende ihjel, for pludselig blev der helt stille derinde. Tiltalte var væk, da vidnets søster kom tilbage.
Senere var vidnet, Person 18 og vidnets samlever til julefrokost i By 3 2. juledag. Da Person 18 kom hjem derfra, var tiltalte tilbage. Person 18 ringede og fortalte, at hun kunne se, at tiltaltes sko stod i gangen. Det skete i december 2014. De sidste måneder havde vidnet og vidnets søster talt meget. Vidnets søster var ellers ikke til at skræmme, men hun sagde, at hun ikke kunne være i sit hjem, og at tiltalte stille og roligt overtog hjemmet dag for dag. Vidnets søster ringede og fortalte dette den 26. december, og hun døde Udeladt efter. De havde en ”løbechallenge” , hvor de skulle løbe 70 km på tre uger, så de talte og skrev sammen om det i dagene op til hendes død.
Forurettede 1 ringede til vidnet en tirsdag og var helt ude af den. Forurettede 1 fortalte, at ambulancen var kommet, men hun kunne ikke få fat i tiltalte. Genboen havde været i gang med livreddende førstehjælp. Vidnet fik fat i sin datter Vidne 3, og de kørte til Hospital 2. Der var et rum for pårørende. Det var lidt fyldt af Forurettede 1, tiltalte og noget af tiltaltes familie. Næste morgen ringede vidnet til begravelsesforretningen. Vidnet var ikke tryg ved at være i huset. Hun var der næsten hele ugen, og hun sov der også nogle nætter.
Det var en kvinde fra begravelsesforretningen. De sad i stuen, og de talte om det tøj, Forurettede 1's mor skulle have på. Kvinden spurgte, om hun skulle give vidnets søster makeup på. Forurettede 1 og vidnet syntes, at det måtte hun gerne, men tiltalte fór op, så stolen væltede, og sagde: ”Hvad har det at gøre med en død?” Vidnet syntes, det var ubehageligt. I Butik 1 senere skulle de handle ind til efter bisættelsen. Mens de gik rundt derinde, ringede tiltalte til Forurettede 1 og sagde, at han havde solgt morens hjørnesofa. Forurettede 1 blev ude af den og begyndte at græde. Hun sagde: ”Det kan du ikke gøre, det er min mors!” Da de kom tilbage til huset i By 4 sad tiltalte og en af hans venner i sofaen. Forurettede 1 var sur og ked af det, og hun spurgte, hvorfor han sagde sådan. Tiltalte svarede: ”Det var bare en joke, kan du ikke tage det?” Sofaen var ikke solgt.
På selve dagen for bisættelsen havde tiltaltes mors tilbudt at lave tyrkisk brød. Tiltalte spurgte, om Person 19, vidnets søn, kunne køre med for at hente dem i By 1. Vidnet sagde nej, fordi hun kunne se på tidsplanen, at det ville blive knapt. Så ville tiltalte have, at Forurettede 1 kørte med for at hente dem. Inden da stod vidnet i køkkenet, og tiltalte og Forurettede 1 var i stuen. Der blev råbt voldsomt, og tiltalte kom ud i køkkenet og gik helt op i vidnets ansigt og sagde: ”Forurettede 1 skal bare respektere mig som mand!” Vidnet blev helt dårlig. Vidnets opfattelse hele ugen var, at hun skulle gå på ”listefødder” , og hun turde ikke sige noget. Tiltalte havde ingen mentalisering i forhold til, at Forurettede 1
side 54
havde mistet sin mor og vidnet sin søster. Vidnet turde ikke sige noget. Hun var bange for, at tiltalte ville ”gå amok” . Han handlede impulsstyret uden at tage hensyn til, hvad Forurettede 1 og vidnet gik igennem. Vidnet havde kendskab til, at han havde siddet inde for grov vold, hvor en mand blev slået ihjel, og det gjorde hende ikke tryg. Hun var bange for, hvad han kunne finde på.
Hun blev ikke uvenner med Forurettede 1 til bisættelsen. Forurettede 1 kørte med tiltalte til bisættelsen. De sad i kirken, da de hørte en bil komme ræsende og køre ind i noget. Forurettede 1 kom ind i kirken alene på sidste klokkeslag. De kom ud bagefter og konstaterede, at tiltalte var kørt ind i et hvidt træhegn. Vidnets veninde tog med til kaffe bagefter, hvortil vidnet sagde: ”Jeg drikker et par glas rødvin, og så kører du os hjem” . Vidnet var så fyldt op af det hele.
Vidnet var bobestyrer, så hun SMS’ede og talte med Forurettede 1. De var også ovre at besøge Forurettede 1 en enkelt gang, hvor tiltalte var i fængsel. Politiet ringede til vidnet som bobestyrer, grundet en klage fra SKAT, fordi vidnets søsters bil holdt i Vej 4 i By 1 overklistret med parkeringsbøder. Vidnet fortalte, at hun var på Sydfyn, og at tiltalte havde kørt i bilen. Vidnet talte med Forurettede 1 og spurgte, om de ikke ville køre den væk, fordi vidnet hæftede for bøderne. Det skulle de nok. Tiltalte kendte en ven eller fætter, der havde en autoophug uden for By 1. Vidnet blev ved med at modtage rykkere, så hun fik en veninde til Forurettede 1 ved navn Person 10 til at kigge i Vej 4. Bilen blev ikke flyttet. Til sidst fik vidnet fat i autoophuggeren og fik ham til at fjerne bilen. Vidnet havde en SMS-korrespondance, hvori Forurettede 1 og tiltalte fortalte, at bilen var fjernet, men det var vidnet, der havde fået den fjernet. Vidnet havde kontakt med Forurettede 1's telefon.
Der gik 14 dage eller fire uger, hvor vidnet ikke kunne komme i kontakt med Forurettede 1. Forurettede 1 sagde, at hun havde tabt telefonen, og den var blevet smadret. Forurettede 1 havde fået en ny telefon, og vidnet fik et telefonnummer på hende i et stykke tid. Måske var det samme nummer, men en ny telefon. Inden da ringede Forurettede 1 og sagde, at tiltalte var i fængsel, så de tænkte: ”Yes! Nu kører vi over og besøger hende” . Det var vidnet, vidnets bror, svigerinde og børnene. De tænkte, at nu kunne de få snakket med Forurettede 1 selv. Da de kom ind, sad en del af tiltaltes familie i hjørnesofaen i stuen, og der var ikke flere pladser.
Sent på foråret eller i starten af sommeren ringede Forurettede 1 grædende og fortalte, at tiltalte havde kastet Hund igennem stuen i By 4. Tiltaltes bror og brorens kone var der også. Vidnet var på Fyn, så hun ringede til Forurettede 1's veninde, Person 10, og sagde, at hun var nødt til at køre derud, for Forurettede 1 var rigtig bange. Vidnet sagde også, at blev der ballade, så skulle Person 10 ringe efter politiet. Person 10 ringede efter politiet. Imens vidnet var på vej til Sjælland, tog politiet Forurettede 1 med. Det var, fordi hun havde ønsket det, men det måtte de ikke sige, for så fik hun ballade. Vidnet hentede Forurettede 1 på Politistation og kørte med hende til Person 10's forældre, som Forurettede 1 kendte godt. De fik snakket med Forurettede 1 og opfordret hende til at tage med til
side 55
Fyn for at få ro på og være tættere på sin familie. Det var ikke lykkedes dem at ses ellers, for der kom hele tiden noget i vejen. Forurettede 1 var lige ved at sige ja, men hun var nødt til at tage hjem og tale med tiltalte først. Vidnet satte hende af på vejen ned til deres hus i By 4, og Forurettede 1 gik afsted i lang kjole og Person 18's sko, der var 4 numre for store til hende. Det var sidste gang, at vidnet så hende.
Vidnet tog hunden med, men det gav også ballade derefter. Sidst hun så Forurettede 1 var i 2015. Der var lidt korrespondance efterfølgende. Forurettede 1 ringede på tidspunkt og ville have hunden igen. Det syntes vidnet ikke var i orden, men så fik hun tiltalte i røret. Vidnet sagde, at hun ville anmelde dem for dyremishandling, men tiltalte svarede, at det kunne hun bare gøre, for så ville de anmelde hende for at have stjålet hunden. Der var SMS-korres-pondance, og det var tydeligt at se, om det var Forurettede 1 eller tiltalte, der skrev, ud fra grammatikken og de ord, der blev brugt. Vidnet magtede ikke mere og sagde, at de skulle hente hunden. Hun kørte den til Vidne 3 i By 3.
Vidnet havde stadig SMS-korrespondance med dem, men det var ikke en positiv korrespondance. Til sidst fik hun en besked om, at hun aldrig havde været der for Forurettede 1, og at hun ikke kom med til Forurettede 1's bryllup. Vidnet tænkte, at det var et mix af tiltalte og Forurettede 1. Vidnet var ikke med til brylluppet. Den eneste kommunikation, de havde efterfølgende, var, da vidnets datter delte en artikel med Naser Khader vedrørende terrorisme. Den svarede tiltalte på. Tiltalte skrev: ”Danske piger går kun op i deres hunde og er dumme. Nogle mennesker fortjener bare at dø” . Den sidste kommentar stod der ikke så længe, før den blev slettet. Kommentaren kom fra tiltaltes profil.
Inden Forurettede 1 blev kæreste med tiltalte, var hun teenager med makeup og parfume, og hun kunne godt lide Gucci. Hun brugte meget glattejern og gik meget op i sig selv. Hun havde mange veninder. Især Person 10 var hun veninder med i nogle af skoleårene. Forurettede 1 flyttede skole på et tidspunkt, hvor hun blev veninder med Vidne 5. Forurettede 1 spillede Fritidsaktivitet 2, og hun var lidt forkælet med tøj og ting. Vidnet ved ikke, hvor rapkæftet Forurettede 1 var. Hun havde i hvert fald sine egne meninger. Vidnets søn har Diagnose 2, og en dag skulle Forurettede 1, Vidne 3 og vidnet besøge vidnets søn på bostedet. Forurettede 1 havde næsten lige mødt tiltalte, og hun ”hang” i telefonen på hele køreturen til By 9. Tiltalte ville ikke være kærester med hende alligevel, og det fyldte hele Forurettede 1's dag. Hun blev hurtigt forlovet. Der var en imam hos tiltaltes familie. Vidnets søster var dybt ulykkelig, for hun fik det først at vide bagefter. Derefter gik Forurettede 1 med tørklæde og lange kjoler. Vidnets søster fortalte, at man kom højere op i det muslimske regi, hvis man fulgte påklædningen. Forurettede 1 havde også tørklæde på til juleaften i 2014. Tiltalte var ikke med.
Vidnet kan ikke sige, om Forurettede 1 havde ændret sig på det tidspunkt. De pjattede, som de plejede. På mange måder var det en almindelig jul, men Forurettede 1 spiste ikke svinekød. Gaverne var hun stadig glad for. Der var ikke længere det ”tøsede” , som hende og Vidne 3 havde haft sammen. Forurettede 1 var
side 56
måske lidt mere stille. Da vidnet boede hos Forurettede 1, i ugen efter Forurettede 1's mors død, var det et underligt rum at være i. Vidnet kan ikke sige, om Forurettede 1 havde ændret sig. De snakkede ikke så meget sorg. Tiltalte gjorde, at rummet blev utrygt.
Forurettede 1 havde Facebook, men så blev den slettet. Vidnet ved ikke, hvorfor profilen blev slettet. Forurettede 1 prøvede også at få slettet sin mors Facebook-profil. Den blev ikke slettet. Vidnet blev bedt om at slette billederne af Forurettede 1 på sin profil. Det bad Forurettede 1 hende om. Vidnet kan ikke huske, om det var telefonisk eller via SMS.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 198, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 8. februar 2024,
”Afhørte forklarede, at Forurettede 1's Facebook blev lukket ned. Afhørte blev bedt om at slette alle billeder af Forurettede 1 fra Facebook.
Adspurgt var det Tiltalte som bad hende om at slette billederne”
forklarede vidnet, at hun sagtens kan have forklaret sådan. Lige nu kan hun ikke huske, om Forurettede 1 sagde, at hun blev bedt om det. Hun kan heller ikke huske, om det var tiltalte eller Forurettede 1, der bad hende om det. Det er rigtigt, at hun har forklaret sådan, når det står der.
Foreholdt samme rapport, samme side:
”Forurettede 1 stoppede med at gå med make-up og hendes tøjstil ændrede sig”
forklarede vidnet, at det er korrekt. Forurettede 1 gik fra glat hår, extensions og makeup til tørklæde og lange kjoler. Vidnet havde ikke indblik i Forurettede 1's økonomi. Vidnets lillebror og svigerinde havde sporadisk kontakt med tiltalte. Hvis de talte med Forurettede 1, var det via højttaler på tiltaltes telefon, så hun kunne snakke med der. Broren og svigerinden besøgte Forurettede 1 to gange. De snakkede tit om, ud fra noget at det, der var blevet fortalt, at Forurettede 1 ikke havde eget hævekort.
Foreholdt samme rapport, side 197:
”Allerede dengang havde Tiltalte overtaget hendes økonomi.
Forurettede 1 havde ikke noget dankort. Hun havde fået 200 kr. med sig til urnenedsættelsen på Område 3”
vedstod vidnet sin forklaring. Person 10 skulle køre Forurettede 1 til urnenedsættelsen på Område 3. Forurettede 1 havde ingen penge og intet hævekort. Forurettede 1 sagde til Person 10, at hun kun havde 200 kr. med i kontanter, så det var Person 10, der betalte med
side 57
sit kort. Vidnet tænker, at Forurettede 1 havde taget et kort med, hvis hun havde haft et.
Vidnet har været bekymret for Forurettede 1 igennem årene. Hun har været i dialog med sin bror Person 5 og svigerinde Person 4. De har, hvert år til jul, snakket om, hvordan det går med Forurettede 1, og om hun nogensinde kom ud af det. Da Forurettede 1 havde fået sit første barn, sagde vidnets bror, at bare det havde været en pige, for så havde det været lettere at komme ud af. Nu Forurettede 1 havde tre børn, kom hun aldrig derfra, fordi konsekvenserne ville være for store. Vidnets opfattelse var ikke, at tiltalte var en mand, man gik fra, hvis man havde tre børn. Den opfattelse har hun efter den uge, hun var der, og de ting der skete det halve år efter, hvor det ikke var muligt, at Forurettede 1 kom over og besøgte dem. Vidnets klare opfattelse var, at Forurettede 1 ikke kunne komme over og besøge dem.
Adspurgt af forsvareren, foreholdt ekstrakten fil 1, side 198, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 8. februar 2024:
”Adspurgt havde afhørte havde ikke hverken set eller talt med Forurettede 1 siden august 2015”
vedstod vidnet sin forklaring. Det var i sommeren 2015. Siden da har vidnet hverken mødt eller talt med hende. Vidnet har ikke set Forurettede 1 blive udsat for vold af tiltalte."
.....
Vidne 5 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
"...
hun kender Forurettede 1 tilbage fra folkeskolen. De var bedste veninder i årene derefter. De gik både i 10. klasse og HF sammen. Forurettede 1 var som en søster for vidnet. De lærte hinanden at kende i 7. eller 8. klasse. Forurettede 1 gik ud, før hun blev færdig med HF. Vidnet kender tiltalte som en gammel overbo, hvor de boede i samme opgang. Vidnet kender også tiltalte fra By 1. Hun var gode venner med tiltaltes fætre. Alle i By 1 kender hinanden. Vidnet og tiltalte så hinanden ofte. Vidnet begyndte at hænge ud med tiltalte, da Forurettede 1 begyndte at ses med ham. Vidnet talte allerede med nogle i By 1, der kendte tiltalte, men det blev mere tæt, da han begyndte at være sammen med Forurettede 1.
Dengang var Forurettede 1 glad og udadvendt, og der var ikke noget, der kunne ”slå hende ud” . Hun var stærk mentalt og en god veninde. Forurettede 1 havde mange veninder, men vidnet og Forurettede 1 var rigtig tætte. Der var ingen, der var så tætte med Forurettede 1 som vidnet. Forurettede 1 talte også godt med andre piger i By 1. Forurettede 1's tøjstil var helt almindelig, og hun kunne gå i almindeligt åbent tøj. Hun havde
side 58
shorts og kjoler på om sommeren. Der var ingen begrænsninger. Hun havde bikini på, når de var på stranden. Hun gik også med makeup. Hun gik op i sig selv. Hun havde fået tatoveret øjenbryn og gik med extensions. Hun klædte sig, som hun havde lyst. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt der kom begrænsninger, da Forurettede 1 mødte tiltalte, men de mistede kontakten stille og roligt, efter Forurettede 1 mødte tiltalte, og mistede helt kontakten, nogle måneder inden Forurettede 1's mor døde. Forurettede 1 ”trak sig” , og da vidnet selv blev gift og flyttede fra By 1, så hun lod det ligge. Vidnet prøvede efterfølgende i starten et par gange at få kontakt for at undersøge, om Forurettede 1 havde det godt, via tiltaltes søster. Vidnet fik at vide af tiltaltes søster, Vidne 13, at Forurettede 1 havde det godt.
De gled fra hinanden i takt med, at Forurettede 1 lærte tiltalte at kende. Forurettede 1 var mere sammen med tiltalte, end hun var sammen med vidnet. Vidnet kan ikke huske årstallet, men det var et par måneder før, Forurettede 1's mor døde. De var ikke rigtig sammen mere, men de talte måske i telefon og SMS’ede. Da Forurettede 1's mor døde, kontaktede en anden veninde vidnet og sagde, at Forurettede 1 rigtig gerne ville se hende. Vidnet tog ud på hospitalet. Vidnet havde ikke selv Forurettede 1's telefonnummer. Forurettede 1 var sammen med tiltalte og tiltaltes familie på hospitalet. Vidnet husker ikke, om Forurettede 1's familie var der. Vidnet havde en anden veninde med, og de talte sammen med Forurettede 1. Hun talte ikke alene med Forurettede 1. Vidnet mener ikke, hun havde Forurettede 1's telefonnummer, for de havde ikke rigtig kontakt. Vidnet havde kontakt til hende dagen efter via SMS, og så var vidnet hjemme hos Forurettede 1 i forbindelse med bisættelsen. Der deltog også veninder fra Forurettede 1's side hjemme hos Forurettede 1 efter bisættelsen samt tiltaltes familie. De sås ikke efterfølgende.
Vidnet spurgte tiltaltes søster ad flere omgange i løbet af årene, om Forurettede 1 havde det godt, og om hun kunne få hendes telefonnummer. Vidne 13 svarede, at hun ville snakke med Forurettede 1, om vidnet måtte få det. Hun fik telefonnum-meret på et tidspunkt. Forurettede 1 og vidnet skrev sammen over Whatsapp, da Forurettede 1 lige havde født sit første barn. Forurettede 1 fortalte, at hun havde det godt, og hun sendte et billede af sit første barn. Det må have været i 2017. Vidnet var flyttet fra By 1, men hun var hjemme på besøg hos sin mor en dag, hvor hun spurgte Vidne 13, om hun måtte komme op hos tiltaltes forældre og sige tillykke til Forurettede 1. Det måtte hun gerne. Vidnet sagde tillykke og så Forurettede 1 og barnet. Vidnet har ikke set hende siden, og de har ikke skrevet sammen siden. Vidnet havde en idé om, at det var, fordi Forurettede 1 ikke ville se hende. De var ikke uvenner. Der var ikke noget ondt imellem dem. Fra 2017 og årene efter har vidnet skrevet et par gange til Vidne 13, via Snapchat, og spurgt om det gik Forurettede 1 godt. Vidne 13 sagde, at Forurettede 1 havde det fint. Når vidnet spurgte ind til et telefonnummer, sagde Vidne 13, at hun ville snakke med Forurettede 1, eller at telefonen var i stykker. Vidnet fik kun et telefonnummer én gang. Hun fik aldrig et telefonnummer efterfølgende, så hun lod den ligge og tog det som en afvisning. Hun forsøgte ikke at ringe til nummeret, hvorfra hun fik tilsendt et billede på Whatsapp. Vidnet skrev SMS’er til Forurettede 1 efterfølgende, hvor hun ikke fik svar, så hun troede, at Forurettede 1 havde fået nyt telefonnummer. Hun
side 59
husker ikke, hvornår hun sidst spurgte Vidne 13 efter Forurettede 1's telefonnummer.
Efter Forurettede 1 havde mødt tiltalte, ændrede hun sig og blev mere indelukket. Deres samtaler blev kortere. Forurettede 1 sagde ikke direkte, at hun ikke ville tale med vidnet. Hun trak sig bare fra vidnet. Hun ringede eller skrev ikke, og hun svarede ikke på beskeder før flere dage efter. Vidnet husker ikke at have set hende i den periode, hvor hun trak sig. Vidnets mor sagde, at hun havde set Forurettede 1 en dag i opgangen. Forurettede 1 var en ven af familien. Forurettede 1 begyndte at gå med tørklæde i forbindelse med sin mors død. De havde ikke talt om det. Det var i perioden efter, at vidnet ikke havde set hende. Vidnets mor fortalte hende, at hun havde set Forurettede 1 med tørklæde.
Foreholdt ekstrakt fil 1, side 202, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 7. februar 2024:
”Forurettede 1 forandrede sig meget efter hun indgik i forhold med Tiltalte. Adspurgt forklarede afhørte. at hun begyndte at tale tyrkisk. Hun blev mere usikker på sig selv. Hun lukkede sig inde. Hun skiftede navn til Navn, hvilket slet ikke lignede hende.
Forurettede 1 ringede aldrig. Ligesom hun stoppede kontakten til sin moster, hvilket for afhørte var rystende”
vedstod vidnet sin forklaring. Det var sådan, det var. Forurettede 1 trak sig, og de talte ikke længere sammen. Førhen havde de daglig kontakt. Vidnet kendte Forurettede 1 og vidste, hvordan hun var til daglig. Forurettede 1 virkede meget usikker på sig selv. Vidnet har svært ved at forklare det, men Forurettede 1 virkede ikke glad. De sås sidst på hospitalet, da moren var død. Forurettede 1 var ikke sig selv. Hun var indelukket på en anden måde, og hun delte ikke længere noget med vidnet. Forurettede 1's mor var hendes et og alt. Vidnet kendte én Forurettede 1, og det var ikke den Forurettede 1, hun så. Rygterne i By 1 gik på, at Forurettede 1 havde taget tørklæde på og talte tyrkisk. Vidnet oplevede Forurettede 1 tale tyrkisk til barnet, da hun besøgte hende hos Forurettede 1's svigermor. Der var en trykket stemning, og Forurettede 1 virkede ked af det. De talte om, at hun kunne tyrkisk, og Forurettede 1 sagde: ”Ja, vi taler tyrkisk derhjemme” . Forurettede 1 gik meget op i, hvem hun var og sin identitet. Det lagde hun ikke skjul på, og vidnet blev meget overrasket over, at Forurettede 1 havde skiftet navn til Navn. Forurettede 1 var muslim og var konverteret til islam, men det var en meget drastisk beslutning at skifte navn, og det lignede hende ikke at skifte navn. Forurettede 1 havde altid været tæt med sin moster og den familie, hun havde, så det overraskede vidnet, at Forurettede 1 stoppede kontakten med sin familie.
Foreholdt samme rapport, samme side:
Afhørte havde haft kontakt med Vidne 13 som er Tiltaltes søster.
I starten af 2023 skrev afhørte til Vidne 13 og spurgte indtil Forurettede 1.
Vidne 13 havde skrevet at Forurettede 1 havde det godt. Afhørte havde
side 60
spurgt efter et telefonnummer til Forurettede 1, hvilket Vidne 13 ville vende retur med. Afhørte hørte aldrig fra hende
forklarede vidnet, at det er korrekt. På Snapchat kunne vidnet se, hvornår hun sidst havde kontakt med en person. Hun er ikke sikker på, at det var en kontakt om Forurettede 1, Vidne 13 og hende havde. Det kunne lige så godt have været vedrørende noget andet.
Vidnet har ikke talt med Forurettede 1 siden dengang.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun havde kontakt med Vidne 13 på Snapchat og Forurettede 1 via Whatsapp. Det var omkring, Forurettede 1's første søn blev født. Vidnet fik et billede af sønnen fra Forurettede 1. De skrev sammen en dag. De skrev ikke videre. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvem der kontaktede hvem. Det er korrekt, at de ikke har haft kontakt, siden den første søn blev født. Det kan godt passe, at hun ikke har haft kontakt med Forurettede 1 i de seneste år. Vidnet har ikke set mærker på Forurettede 1, for hun har ikke set hende. Hun har ikke set Forurettede 1 blive udsat for vold af tiltalte."
.....
Vidne 6 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
"...
hun har arbejdet på Arbejdsplads 3 i By 1. Forurettede 1 var i jobprøvning hos dem. Hun var der nogle timer om dagen. Vidnet og Forurettede 1 var ikke på samme afdeling, men vidnet hjalp nogle gange på den afdeling, Forurettede 1 var på. Forurettede 1 hjalp til i køkkenet og med lettere rengøring. Det var over et par måneder, at Forurettede 1 var der. Vidnet tror, det var i 2022. Det blev lidt problematisk for Forurettede 1. Forurettede 1 var en sød og rar pige. Hun var rigtig vellidt og god til sit arbejde. Hun ville det rigtig gerne. Forurettede 1 var der to-timer om dagen. Forurettede 1 blev kørt og hentet af sin mand de fleste dage. Vidnet så ikke Forurettede 1's mand, når han hentede hende. Forurettede 1 skulle ofte hurtigt ud ad døren, fordi hun skulle stå klar, næsten før hun fik fri. Forurettede 1 strøg ud ad døren, for hun måtte endelig ikke komme for sent ud for sin mand. Hun virkede bange og nervøs. Kollegaerne undrede sig over, at hun dårligt nok nåede at sige farvel. Forurettede 1's humør skiftede meget hurtigt. Hun blev nervøs.
Vidnet har mødt Forurettede 1's mand. Det fandt hun ud af senere. Vidnet var en dag lånt ud til Afdeling, og vidnet sad, så hun kunne se, hvem der kom gående op ad gangen. Om eftermiddagen kom en pæn, ung mand gående, og vidnet spurgte, om der var noget, hun kunne hjælpe med. Den unge mand var tiltalte. Han spurgte, om Vidne 7 var på arbejde. Vidne 7 kom gående samtidig, og så skiftede tiltaltes humør. Han ville gerne tale med Vidne 7 under fire øjne. De gik ud i skyllerummet. Vidnet fornemmede, at hun ikke skulle gå nogle steder. Hun syntes, det blev ubehageligt. Vidnet kunne se det
side 61
på tiltaltes øjne. Han fik helt ”sorte øjne” . Vidne 7 var undrende over, hvorfor nogen opsøgte ham på arbejdspladsen. De gik ud i et skyllerum, der lå i forbindelse med dagligstuen til beboerne. Vidne 7 viste ham derud. Tiltalte blev helt ”sort” i øjnene, og det virkede ubehageligt, at han ville tale med vidnets kollega under fire øjne. Hun blev siddende for at støtte kolle-gaen. Vidnet kunne kun se en del af det grundet en halvvæg. Tiltalte og Vidne 7 stod hver for sig, men det blev højtråbende derinde. Hun kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Tiltalte råbte. Hun hørte ikke, hvad han råbte. Vidne 7 råbte ikke.
Vidnet talte med sin kollega bagefter, og hun fik at vide, at tiltalte var smadder jaloux. Samtalen stoppede efter 20 minutters tid. Tiltalte kom hurtigt ud ad døren og gik med hidsige skridt ned ad gangen. Vidnet mener ikke, at Forurettede 1 havde været på arbejde den dag. Hun syntes først, det var en nydelig ung mand, der kom gående. Han så søgende ud. Vidnet arbejdede med mange pårørende, så hun tænkte, at han var pårørende eller en, der skulle hente en af deres beboere. Vidnet havde ikke set tiltalte, inden han kom den dag. Hun kunne høre, at Vidne 7 talte stille og roligt. Det gjorde han altid. Vidnet kunne fornemme, at Vidne 7 forsvarede sig mundtligt. Tiltalte sagde ikke undskyld. Han sagde ingenting, da han gik hidsigt ud ad døren. Han havde hurtige skridt. Der var stor forskel, fra han kom ind, til han gik ud.
Vidnet så ikke Forurettede 1 efter episoden. Vidnet tror ikke, at hun måtte komme. Det er kun noget, vidnet tror. Vidnets chef prøvede at ringe til kommunen, fordi Forurettede 1 havde en kontaktperson der. Hun ville finde ud af, hvad der var sket med Forurettede 1. De var bekymrede. Der var ikke rigtig nogen, der kunne finde ud af, hvad der var sket.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 204, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 7. februar 2024, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, om hun har læst den. Hun mener ikke, at hun fik noget, hun skulle underskrive.
Foreholdt samme rapport, side 205:
”Afhørte huskede, at manden spurgte efter Vidne 7 og mindes, at Vidne 7 i det samme kom gående og at manden spurgte om han var Vidne 7, hvilket Vidne 7 anerkendte. Herefter havde manden sagt, at han ville tale med ham under fire øjne. Manden tog fat om skulderen på Vidne 7”
forklarede vidnet, at hun ikke kan huske at have sagt sådan. Hun kan godt huske, at hun fortalte, at Vidne 7 kom gående. Hun kan ikke huske, at tiltalte tog fat om skuldrene på ham.
Foreholdt samme rapport, samme side:
side 62
”Han flåede dørene op og var helt vild i øjnene. Ligesom han ikke sagde noget til afhørte da han forlod stedet efter ca. en halv time”
forklarede vidnet, at det er korrekt. Han var hidsig, da han gik.
Foreholdt samme rapport, side 206:
”Hun blev angiveligt hentet af sin mand. Adspurgt havde afhørte observeret manden et par gange. Den ene gang var han kørt på den modsatte side af Arbejdsplads 3 Udeladt. Her havde han holdt og det virkede som at han holdt øje”
vedstod vidnet sin forklaring. Vidnet kunne kun se bilen, men hun fik at vide, at det var Forurettede 1's mand, der holdt øje. Det var den dag, Forurettede 1 strøg meget hurtigt ud ad døren. Vidnet havde set bilen før.
Forurettede 1 havde ikke Udeladt af mænd. Hun havde mandlige kollegaer. Det var Forurettede 1 ikke tryg ved. Forurettede 1 var ikke glad for, at hun skulle fortælle det derhjemme. Det sagde hun i kollegarummet. Hun sagde, at det ville give hende ballade, hvis hun havde kontakt med mænd. Det måtte hun ikke.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede 1 altid var glad, når vidnet så hende. Forurettede 1 kunne lide det, hun lavede. Hun virkede tryg på arbejdet. Vidnet kunne ikke se, om Forurettede 1 havde mærker, for hun havde kittel på og altid lange ærmer derunder. Vidnet kunne kun se Forurettede 1's hænder og ansigt. Der var ikke noget at se. Hun så ikke Forurettede 1 blive udsat for vold."
Vidne 7 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
"...
han tidligere har været vikar på Arbejdsplads 3 i en længere periode. Han deltog Udeladt som hjælper. Han startede i december 2022, og så var han der cirka et års tid. Vidnet arbejdede sammen med Forurettede 1. Han var på forskellige afdelinger, men han var primært på Afdeling, hvor Forurettede 1 var i en periode som Stilling 1. Hun var der et par måneder. Det var over sommeren 2023. Forurettede 1 var en sød pige, der gik op i sit arbejde og behandlede Udeladt rigtig godt. Hun kredsede om dem og tog sig godt af dem. Hun deltog i Udeladt, når de havde travlt. Hun gav en hånd, når der var brug for det. Hun var en god kollega. De kaldte hende Forurettede 1.
Vidnet har mødt Forurettede 1's mand. Han opsøgte vidnet, fordi han mente, at vidnet og Forurettede 1 havde et forhold. Det var over middag en dag. De var ved at gøre klar til eftermiddagskaffe. Forurettede 1's mand kom gående ned ad gangen. Vidnet
side 63
ved ikke hvorfor, men han tænkte, at det nok var Forurettede 1's mand. Manden spurgte efter vidnet. Vidnets kollega og nogle beboere blev utrygge. Derfor tog vidnet ham med i skyllerummet, hvor de kunne tale under fire øjne.
Tiltalte sagde til vidnet, at Forurettede 1 havde fortalt, at de havde et forhold, så vidnet kunne også lige så godt indrømme det. Vidnet svarede, at han ikke vidste, hvorfor Forurettede 1 havde sagt sådan. De var kollegaer. De havde ikke noget forhold. Vidnets kæreste arbejdede i øvrigt også på Arbejdsplads 3. Tiltalte sagde, at der ikke arbejdede andre mænd, og vidnet sagde, at de var 12 mænd pt. Så spurgte tiltalte ind til det. Der blev ikke råbt undervejs. Vidnet sad på en rullevogn. Tiltalte stod overfor ham. De talte stille og roligt sammen. Vidnet kan ikke erindre, at der blev råbt. Tiltalte sagde noget i stil med, at han ikke var bange for at tage otte år, hvis han fandt ud af, at de havde et forhold. Vidnet er lidt i tvivl om, hvorvidt det var en trussel rettet mod ham eller Forurettede 1. Det var en form for trussel. De havde ikke fysisk kontakt, andet end at de gav hånd og sagde hej lige, da de gik ind i skylle-rummet. Tiltalte virkede meget målrettet, da han kom ned ad gangen. Da de talte i skyllerummet, virkede tiltalte meget stille og rolig. Samtalen sluttede med, at de sagde pænt farvel, og vidnet sagde noget i stil med, at han håbede, at Forurettede 1 snart kom igen. Tiltalte sagde ikke undskyld til vidnet. Det virkede ikke som om, at tiltalte var flov bagefter. Forurettede 1 var ikke på arbejde den dag, og vidnet så hende ikke efterfølgende.
Vidnet og Forurettede 1 talte sammen om deres børn, når de var på arbejde. Vidnets indtryk var, at Forurettede 1 var en sød og fornuftig pige, der tog sig godt af sine børn. Hun virkede ikke nervøs, når hun var på arbejde. Forurettede 1 blev som oftest kørt af sin mand på arbejde. Hun blev også hentet. Vidnet så flere gange, at manden holdt og ventede på hende ved fyraften. Nogle gange fulgtes Forurettede 1 og vidnet ud, når manden holdt og ventede, og de havde fyraften samtidig. Vidnet har ikke oplevet andre episoder med Forurettede 1's mand. Han har ikke set Forurettede 1 efterfølgende. Han har ikke set hende i Rema. Det er vidnets indtryk, at Forurettede 1 var en glad pige. I hvert fald når hun var på arbejde.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 209, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 7. februar 2024,
”Samtidig beskrev afhørte hende som en pige som konstant var nervøs og med underliggende angst”
forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan. Det siger ham ikke noget. Når Forurettede 1 var på arbejde, var hun en glad pige. Der var en episode, hvor hendes søn blev ringet syg hjem fra børnehaven, og hendes mand ringede, hvorefter hun fór ud ad døren.
Foreholdt samme rapport, samme side:
”Hun reagerede voldsomt hvis manden ringede til hende når hun
side 64
var på arbejde og ofte måtte hun forlade arbejdspladsen fordi hendes mand sagde hun skulle”
forklarede vidnet, at det fx var, når sønnen var syg. Det var uanset, hvad hun var i gang med, så smed hun, hvad hun havde i hænderne og skyndte sig afsted, hvis manden ringede.
Vidnet kan ikke huske at have set Forurettede 1 i Rema.
Foreholdt samme rapport, samme side:
”Afhørte havde mødt hende efterfølgende i Rema 1000, hvor Forurettede 1 skyndte sig væk”
forklarede vidnet, at der lå en Rema ikke langt fra Arbejdsplads 3. Vidnet kan ikke huske den konkrete episode.
Foreholdt samme rapport, side 209 fortsat:
”Afhørte forklarede om en episode hvor han mødte Forurettede 1 og hendes mand i Rema 1000 ved Vej 5 i By 1. Det var før ovenstående episode på Arbejdsplads 3. Han hilste pænt på Forurettede 1, hvilket gjorde at Forurettede 1 og hendes mand satte deres kurv med varer og forlod butikken”
forklarede vidnet, at det godt kan passe. Han kan ikke huske episoden i dag. Han kan huske, at der var et eller andet med Rema."
.....
Vidne 8 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
"...
hun arbejder i Institution i By 1. Hun kender tiltalte, fordi han havde tre børn i institutionen. Vidnet kender også børnenes mor Forurettede 1. Børnene gik i institutionen fra december 2021, hvor drengene startede. Person 1 nåede også at gå der. Det var en integreret institution. Drengene kom i børnehave, da de fyldte tre år. Det var en familie, der bekymrede sig om børnenes trivsel. Det gik de meget op i, og alt skulle være i orden. Både tøj og mad til børnene skulle være i orden. Det var det også. Børnene havde stabilt fremmøde, og de havde ferie som alle andre. Begge forældre afleverede for det meste. De kom sammen. De afleverede mellem klokken 8 og klokken 9. Vidnet er leder i dag, men hun pædagog på en stue dengang. Forurettede 1 og tiltalte hentede børnene sammen, og ellers var det Forurettede 1 alene, der hentede. Få gange har tiltalte hentet alene.
side 65
Der er lavet to underretninger på familien. Vidnet sendte dem ind, men hun oplevede ikke selv episoderne, der er beskrevet i underretningerne, og lavede ikke selv underretningerne.
Fortsat adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at institutionens procedure for indberetninger var forskellig. Hvis det handlede om vold, så kontaktede institutionen den udkørende socialrådgiver. De må ikke informere om noget til andre, eks. forældre. De fik vejledning af deres socialrådgiver om, hvorvidt der var grundlag for at sende en underretning. Institutionen sendte underretninger i to tilfælde i forhold til familien Familienavn. Når underretning var sendt, var det ude af deres hænder. Der var en børnesamtale ret hurtigt efter eventuelt med deltagelse af en pædagog som bisidder.
Forevist ekstrakten fil 1, side 319, underretning, forklarede vidnet, at datoen for underretningen står i udtalelsen. Den er fra april 2023 og lavet af medarbejderen Vidne 14, der var Centers Pædagog, der stimulerede flersprogede børn i deres sprog. Kommune overtog sagen efter underretningen. Vidnet holdt standard udviklingsmøder, almindelige trivselsmøder eller forældresamtaler.
Vidnet havde en samtale med tiltalte og Forurettede 1 en dag på baggrund af den ene underretning. Samtalen foregik i et mødelokale. Det var de tre, der var til stede. Vidnet kan ikke huske, om der var andre til stede. Vidnet sagde, hvad børnene havde fortalt ud fra det, hun havde fået at vide. Det blev nægtet, at det var rigtigt, eller at der skulle være sket noget lignende. Det var en fejl fra vidnets side, at hun gav oplysningerne til forældrene. Begge forældre var til stede under samtalen. Vidnet tog samtalen, fordi underretningen på det tidspunkt ikke gik på slag mod børn. Børnenes udtalelse var, at der havde været slag mod Forurettede 1. Forurettede 1 så ud, som hun plejede. Hun havde solbriller på. Hun fandt det underligt, at Forurettede 1 havde solbriller på indendørs, men ellers bemærkede vidnet ikke noget. Vidnet spurgte ikke, om Forurettede 1 kunne tage solbrillerne af. Hun så ikke Forurettede 1's øjne. Forurettede 1 havde solbriller på i institutionen dagene før og efter mødet.
Vidnet kan ikke huske, at der var episoder mellem tiltalte og medarbejderne. Tiltalte kendte en af deres praktikanter, som tiltalte var lettere truende overfor. Det fik vidnet at vide af en af sine medarbejdere.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke selv oplevede konflikter med tiltalte. Vidnet oplevede tiltalte hente og bringe sine børn. Der var aldrig noget at sætte en finger på. Han var altid meget kærlig over for børnene og fortalte, hvor meget han holdt af dem. Vidnet er ikke i tvivl om, at han gjorde det bedste for dem. Han var altid høflig over for vidnet."
Vidne 9 (efternavnet er retten, anklageren og forsvareren bekendt)
(navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
side 66
"...
det er korrekt, at hun har boet tæt på Adresse 1. Hun kendte familien Familienavn. Hun boede selv i Adresse 7. De hilste, når de så hinanden, men hun kendte dem ikke så godt. Hun så altid kvinden sammen med enten børnene eller tiltalte. Hun så aldrig kvinden helt alene. Kvinden gik tur med børnene alene. Der var en legeplads tæt på. Vidnet ved ikke, om hun så kvinden der. Det er svært at huske, hvor tit hun så kvinden med børnene alene. Vidnet så ikke kvinden med veninder. Hun så kun kvinden med tiltalte, børnene eller tiltaltes familie. Kvinden var forholdsvist tildækket, og hun bar tørklæde. Det var også sådan om sommeren, når det var varmt.
Vidnet bemærkede ikke, at der kom veninder eller venner på besøg. Det skete med jævne mellemrum, at der var meget gråd fra børnene, larm og skænderier. Vidnet tror mest, at hun hørte børnene græde, eller tiltalte der råbte. En sjælden gang kunne hun høre kvinden råbe. Hun hørte råb, larm og gråd fra børnene. Hun kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Der var ikke så lydt. Vidnet hørte også børnene lege i haven. Især om sommeren. Det var voksne, der skændtes. Vidnet kunne høre tiltalte og kvinden. Nogle gange var der høje brag, og vidnet tænkte, at noget væltede eller blev kastet. Skænderierne og det, at børnene græd, var forholdsvist ofte, men de høje brag skete kun af og til. Det lød forholdsvis voldsomt. Det var flere gange om ugen, at børnene græd, og at der var skænderier. Vidnet ved ikke, om børnene græd, grundet problemer med f.eks. sengelægning eller grundet f.eks. skænderier. Flere gange om ugen var der nogle, der græd og nogle, der skændtes. Af og til var der høje brag. Kvinden, der boede der, virkede meget stille og indelukket. Hun holdt sig mest indenfor. Hun hilste nogle gange, når de sås udenfor. Der var også gange, hun ikke hilste. Vidnet kendte hende ikke særlig godt. Hun virkede flink, men stille.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 216, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 15. marts 2024,
”Det virkede generelt som om at kvinden skulle tilpasse sig manden og hans familie”
forklarede vidnet, at det kunne hun sagtens have sagt. Det virkede meget som om, at det var tiltalte og hans familie, der kom, og det var ham, der bestemte, hvordan tingene skulle være. Kvinden skulle mest være der-hjemme og passe børnene og huset. Kvinden virkede ikke til at komme så meget ud, eller til at have så meget at skulle have sagt.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at kvinden altid gik tildækket klædt, så det var ikke muligt at se mærker. Kvinden var tit dækket til eller med solbriller. Vidnet kunne alene se kvindens ansigt, hvis ikke kvinden havde solbriller på. Det var ellers ikke muligt at se mærker. Det skete én gang, at kvinden havde besøg, og de sad ude i haven. Der var en kvinde og
side 67
en mand på besøg. Det var måske en fødselsdag. Det skete én gang i løbet af alle de år, de boede ved siden af hinanden. Vidnet antog, at det var kvindens familie, fordi de var danskere. Det foregik anderledes, end når tiltaltes familie var på besøg.
Foreholdt samme rapport, samme side:
”Afhørte huskede en anden gang hvor kvinden formentlig havde haft fødselsdag og de havde gæster. De sad ude i haven. Hun vidste ikke hvem de var, men måske kvindens mor og stedfar.
Det virkede som om, at det var kvindens familie”
forklarede vidnet, at det er korrekt. Det var i sommerhalvåret.
Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, når tiltaltes familie var på besøg, var det forholdsvist højlydt, og det foregik på et andet sprog. Kvindens familie var meget stille ude i haven. Stemningen var lidt mere trykket.
Foreholdt samme rapport, samme side:
”Der var en lidt akavet stemning huskede afhørte”
forklarede vidnet, at det godt kan være korrekt, men det er svært at huske. Det kan sagtens være, at hun sagde det under afhøringen. Der var ikke en glædelig stemning. Stemningen var nok trykket.
Adspurgt supplerende af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke har været inde hos familien Familienavn. Det skete et par gange, at tiltalte kom med is til vidnets børn, og han kom også engang, fordi vidnets nøgler hang i døren. Tiltalte har aldrig været inde hos vidnet."
Vidne 10 (efternavnet er retten, anklageren og forsvareren bekendt)
(navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
"...
hun har boet tæt på Adresse 1. Vidnet kender ikke familien Familienavn personligt. Hun gik meget i området, fordi hun havde hund, hvor hun så familien udenfor. Når vidnet mødte konen på legepladsen, gik konen altid med hovedet bukket ned og kiggede ned i jorden, og børnene var altid larmende og skrigende. De løb og legede på parkeringspladsen. Kvinden slog blikket ned. Hun sagde aldrig noget. Hun sagde ikke hej eller noget. Når vidnet sagde hej til tiltalte, sagde han også hej. Kvinden hilste hun aldrig på. Kvinden havde burka på, hvor man kun kunne se ansigtet. Hun gik i tørklæde og med lang kjole. Det var muslimsk tildækning. Kvinden havde ikke bare ben. Heller ikke om sommeren. Vidnet så hende ikke uden tørklæde. I så fald kunne vidnet ikke genkende hende. Kvinden havde ofte solbriller på. Også
side 68
selvom det var gråvejr. Det kunne være alle tider på året.
Der kom mange mennesker på besøg hos familien. Der var nok mere tale om kunder, der kom for at købe ting og hash. Det var vidnets opfattelse, at der blev solgt hash. Hun så ikke venner eller veninder til kvinden på besøg. Hun så tiltaltes far og mor. Hun antager, at det var tiltaltes far og mor, for kvinden i hjemmet var lys som vidnet. Moren og faren var mørke, og moren bar tørklæde. Faren var der ikke så tit. Den ældre kvinde sad ofte og råbte efter børnene. Vidnet kunne kigge ind i familiens have. Forfra kunne man se køkkenvinduet, og bagfra kunne man se ind i baghaven. Man kunne ikke kigge ind forfra. De kunne se ind i haven om efteråret, når der ikke var blade på træerne. Forfra og ovenpå var der altid rullet for eller trukket ned. Det var tit, at kvinden råbte: ”Hjælp!” og græd og var ked af det. Det kunne ikke undgås, at vidnet hørte det. Det skete flere gange om måneden. Kvinden råbte: ”Ikke mere! Du må ikke gøre det! Hjælp mig!” Vidnet kan tydeligt huske det. Der kunne blive råbt ”Hold kæft!” og råbt ad børnene. Det var en mandsstemme, der råbte. Manden råbte også uden for ad børnene. Han råbte altid meget.
Vidnet har kun set kvinden gå alene hen til legepladsen ikke langt derfra. Efter sommerferien i 2023 gik kvinden til skolen med et af børnene. Ellers gik hun ikke selv. Det var sjældent, at hun gik på legepladsen. Vidnet så det kun tre-fire gange. Kvinden var også på legepladsen sammen med farmoren og tiltalte. Vidnet har hørt, at der blev råbt ”Av!” af både kvinden og børnene. Det skete flere gange om ugen. Hvis børnene ikke ville ind i bilen, så blev de ”kastet” ind i bilen. Ind skulle de nok komme. Der blev også råbt, når de løb og legede. Vidnet har hørt kvinden råbe ”av” 2 - 4 gange inde fra huset. Vidnet har kun boet i området siden efteråret 2022. I løbet af et år hørte hun det mere end 2 - 4 gange. Vidnet gik tit med hunden, og der var meget lydt. Det var nok en gang om ugen, at der var råben og skrigen, hvis man tager det hele sammenlagt, både episoderne med børnene og med konen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun boede skråt overfor familien. Der var meget lydt. Vidnet kunne nogle gange, når vinduet var åbent, høre, hvad der foregik hos familien Familienavn. Når vidnet var i sin lejlighed, kunne hun ikke altid høre sin nabo, men når hun gik ud i haven, kunne hun høre alt. Når vidnet gik forbi, hørte hun det, der foregik indenfor."
Vidne 1 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
"...
hun arbejder ved Kriminalforsorgen som psykiatrisk sygeplejerske og afholder samtaleforløb med indsatte. Hun var ansat i Arrest i april 2022. Her havde hun tre samtaler med tiltalte. Hun har tavshedspligt i forhold til ting, han fortalte, som er sket. Hun oplyser den indsatte om, hvis han siger ting, han har lyst til at gøre, altså noget han ønsker, der skal ske, så har hun pligt til at oplyse det. Som eksempel, hvis en indsat siger, at han
side 69
havde lyst til at slå en vagt, så skal hun sige det videre. Hun må gerne sige noget om de indsattes følelser, men det bliver mellem den indsatte og vidnet. Noget bliver skrevet i journalen, da der er referatpligt, men det kommer an på, hvad den indsatte siger. Hun skal skabe et tryghedsrum, da de indsatte har brug for at tale om, hvad de sidder inde for. Vidnet fortalte tiltalte om sin tavshedspligt ved den første samtale. Ved de første to samtaler var tiltalte meget stille og rolig. Han var præget af at være i et lille rum, af at være i fængsel, savnet til børnene og sigtelserne mod ham.
Vidnet havde ikke mere end tre samtaler med tiltalte, for under den tredje samtale fortalte han ting, han ønskede skulle ske. Vidnet måtte sige det videre til sin enhedsleder. Hun kendte ikke sagens omfang, men enheds-lederen vurderede, at det skulle videre til politiet. Vidnet kom den pågæl-dende dag ind i cellen, hvor tiltalte sad og så tv. Allerede der kunne vidnet mærke, at han var frustreret og indebrændt i forhold til de første to gange, hun havde mødt ham. Der kørte en film, og tiltalte sagde, at han havde voldelig tanker, når han så noget med vold i fjernsynet. Han havde lyst til at udsætte sin kone og far for det voldelige, han så. Han var frustreret over ikke at se sine børn, og han ville bare have samvær med dem. Han var ligeglad med at se hustruen, og også ligeglad med, om hun blev gift igen. Han havde samtidig et ønske om at skade hende. Tiltalte ville rigtig gerne se sine børn, og han var ligeglad med, om det var overvåget samvær. Han fortalte vidnet, at han var primær omsorgsperson for de tre børn, som han gik meget op i. Samtalerne gik meget på, hvilket tøj børnene gik i, og hvad de spiste. Han var bekymret for, at de var på krisecenter, og for de var taget ud af deres hverdag. Han sagde, at han vidste, i hvilken by krisecentret lå i, men han nævnte ikke byens navn. Han sagde også, hvis han kom ud og fandt børnene, så ville han tage dem med til Tyrkiet, for der var ikke udleverings-pligt til Danmark. Tiltalte sagde, at han ville gøre alt for at få sine børn, og at han var ligeglad med, hvem der kommer til skade. Han var ligeglad med, om det var hustruen eller faren. Tiltalte sagde også, at han godt vidste, at det er indgribende at tage børnene med til Tyrkiet, men det var bedre end krisecenter.
Tiltalte uddybede ikke, hvilken skade han talte om. Han sagde, at han var klar til at slå ihjel for sine børn.
Forholdt ekstrakten fil 1, side 370, afhøringsrapport ”Forurettet” , dateret 15. maj 2024, forklarede vidnet, at det er korrekt, at afhøringen blev oplæst.
Foreholdt samme rapport, side 372:
”Han forklarede, at han gerne tog 3 år”
vedstod vidnet sin forklaring.
Foreholdt samme rapport, samme side:
side 70
”Han forklarede at han havde børnenes pas”
forklarede vidnet, at det er korrekt. De 3 år var i forbindelse med, at tiltalte sagde, at han ville gøre alt for børnene. Han ville have dem ud af krisecentret og til Tyrkiet, og så blev det ikke uddybet nærmere.
Adspurgt af forsvareren, foreholdt samme rapport, side 371:
”Tiltalte forklarede, at hans ekskone var på et krisecenter men, at hun først var taget på krisecenter et halvt år efter at de var gået fra hinanden. Han forstod ikke hvorfor hun var taget på krisecenter. Han ønskede hende alt godt. Hun kunne bare få en ny kæreste, gifte sig på ny og gå i byen. Så længe han kunne se sine børn. Han havde ikke set dem i et halvt år. Han beskrev sig selv som en meget omsorgsfuld far”
vedstod vidnet sin forklaring.
Adspurgt supplerende af anklageren, foreholdt samme rapport, side 372:
”Det var tydeligt for afhørte at Tiltalte ikke kunne opretholde facaden”
vedstod vidnet sin forklaring. De første gange hun så ham, sagde tiltalte, at han ville det bedste for sin ekskone, og hun måtte gøre alt, også blive gift igen eller få en kæreste. Han ”opretholdt facaden” de første to gange, men ”facaden krakelerede” tredje gang, hvor tiltalte var frustreret, aggressiv og træt af det hele. Han ville bare have det overstået, og han ville bare have sine børn."
.....
Socialrådgiver Vidne 11 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
"...
hun er ansat i specialenheden ”SVÆV” . Enheden tager de sager, der handler om stalking, vold i nære relationer, ære og voldtægt. SVÆV er en forkortelse for sagskategorierne. Det bliver også kaldt den specialiserede enhed. Enheden har eksisteret siden 2021. Der er generelt i politiet et fokus på traumeinformeret praksis og øget fokus på ofrene og deres reaktioner i denne type sager. Sagerne kan komme til dem via kommunen eller fra f.eks. patruljer, der har været ude til uro i hjemmet, og som kontakter dem og involverer dem i sagen. Sagerne kan også komme fra kommuner og organisationer som Mødrehjælpen, der får kendskab til sagen og tænker, at
side 71
”SVÆV” kan bidrage. Enheden efterforsker ikke, men giver råd, vejledning og sparring i forhold til traumer. De vejleder blandt andet i forhold til, hvad politiet kan tilbyde, og hvad der sker, når man anmelder en sag. Det er en generel vejledning. De samarbejder med andre organisationer, som de også henviser til, for at støtte en samlever eller en udøver. Hvis der skal efterforskes, giver de straks opgaven videre til nogle andre i politiet. Der sidder to betjente i vidnets enhed, og de kan godt optage sag i forhold til et krisecenterbesøg, eller en part, der vil anmelde. I sådanne tilfælde kan de godt optage sagen, men de giver den straks videre til sagsbehandlende afdeling. Når de modtager bekymringer, så tilbyder de sparring og råd, både til en mulig mistænkt, men også til en eventuelt forurettede. De benytter sig af tryghedsopfølgninger på baggrund af fx patruljer, der har været på en adresse, eller på baggrund af henvendelse fra Mødrehjælpen.
Det kan godt ske, at de modtager en bekymring om en hændelse, og at der så ikke sker mere. Sagen bliver ikke nødvendigvis anmeldt. Når sagen kommer ind, vurderer de, om den ligger inden for en af de fire kategorier, som de behandler. Hvis ikke, vurderer de, om de enten skal give sagen videre til anden afdeling, eller oplyse om, hvor pågældende kan henvende sig.
Hvis de modtager en bekymring og giver råd og sparring, er det - i langt de fleste tilfælde - ikke ført til anmeldelser. De arbejder meget med hændelser, der ikke er anmeldte sager. Bl.a. der, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt man overhovedet vil anmelde. Der kan være meget på spil for vedkom-mende. De foretager opfølgning på sagerne. De kan have en samtale, hvor de aftaler, at de ringer tilbage om 14 dage eller en måned. Der kan være ret mange forløb. Nogle gange er folk klar til at anmelde, andre gange skal de bare fjernes fra den fare, de er i."
.....
Vidne 12 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at:
"...
hun blev kontaktet af tiltaltes søster på sin bopæl for tre uger siden. Søsteren spurgte, om de havde lyst til at vidne til fordel for tiltalte. Vidnet og hendes samlever svarede i en besked om aftenen, at det havde de ikke lyst til, men de var kede af den situation, familien var sat i.
Vidnet kender tiltalte via legeaftaler mellem deres fælles sønner. Hun har ikke kendt familien så længe. Vidnets søn Person 7 var hjemme og lege hos dem, og vidnet havde Forurettede 2 hjemme hos sig for at lege. Person 7 og Forurettede 2 blev gode venner i børnehaven. Vidnet har kendt familien siden sommeren 2022. Vidnet kontaktede familien og spurgte, om de skulle lave en legeaftale for drengene. Det, syntes de, var en god idé. De havde legeaftaler ”på kryds og tværs” . Forurettede 2 var flere gange hjemme hos vidnet. Han var der i hvert
side 72
fald 5 - 6 gange. Vidnet kan ikke huske nøjagtigt, hvor meget det var. Måske var det 8 gange. Vidnet har siddet i deres stuen og talt med Forurettede 1 og tiltalte i forbindelse med, at hun hentede sin søn. Når Person 7 var hos Forurettede 2, var han der i 3 - 4 timer. Det var ved eftermiddagstid og før aftensmad. Enten hentede de hos vidnet, eller vidnet hentede hos dem.
Person 7 legede godt med Forurettede 2 og Forurettede 3 i børnehaven. Legeaftalerne stod på fra sommeren 2022. Person 7 og Forurettede 2 startede efter sommerferien i 2023 i samme klasse. Omkring september eller oktober 2023 sagde Person 7 en dag, at Forurettede 2 pludselig blev hentet i skolen. Person 7 sagde igen, at Forurettede 2 ikke var i skole dagen efter. Omkring efterårsferien var han heller ikke tilbage i skolen, og vidnet skrev derfor til Forurettede 1 og spurgte, om alt var okay. Vidnet var bekymret. Hun var bekymret for, hvad der var sket med familien. I SFO’en var garderoben tom, og Forurettede 2 var meldt ud af Aula. En af pædagogerne sagde, at Forurettede 2 ikke kom mere.
Vidnet hentede og afleverede sin søn hos Forurettede 2. Hun oplevede ikke noget usædvanligt. Hun var imponeret over, at Forurettede 1 kunne tale tyrkisk. Vidnet talte også med tiltalte. Vidnet talte med dem om, at Forurettede 1 kunne tale tyrkisk, og tiltalte sagde, at hun havde lært det ved at se tyrkisk tv. Tiltalte sagde, at Forurettede 1 tog sig godt af ham, fordi han havde været en rod engang, men Forurettede 1 havde rettet ham godt ind. Tiltalte gik aldrig i dybden med, hvilken rod han havde været. Vidnet spurgte ikke ind til det.
Vidnet og hendes samlever mødte tiltalte omkring perioden, hvor garderoben pludselig var tom. Det var i december 2023. De mødtes i Butikscenter 2. Tiltalte gik sammen med en. Tiltalte hev dem til side og spurgte, om de havde hørt, hvad der var sket med ham og Forurettede 1. Vidnet sagde nej, og at de pludselig bare var væk. Tiltalte sagde, at Forurettede 1 havde taget børnene og taget på krisecenter, fordi han havde ydet vold mod dem. Han sagde, at Forurettede 1 havde sagt, at han havde gjort det. Hun havde beskyldt ham for det. Vidnet og vidnets samlever blev meget overraskede. Tiltalte var rystet over situationen og beskyldningen og sagde, at han aldrig kunne finde på at gøre sådan noget. Vidnet blev selv rystet, for hun havde ikke ”set det komme” . I så fald havde hun ikke sendt Person 7 over at lege. Vidnet og vidnets mand sagde, at tiltalte kunne komme hjem til dem til en kop kaffe. De havde begge været en skilsmisse igennem, og vidnet tænkte, at tiltalte og Forurettede 1 skulle igennem en ganske almindelig skilsmisse. De ville give kaffe, og så kunne de snakke om tingene. Vidnet havde et håb om, at Person 7 kunne komme til at lege med Forurettede 2 igen. Vidnet har selv været Familie-retshuset igennem for at få styr på samværet, og det havde hendes samlever også.
Tiltalte var beskyttende over for sine børn. Han ville ikke have, at der skete dem noget. Han var en beskyttende mand. Vidnet har aldrig set nogen mærker på Forurettede 1. Forurettede 1 var tildækket, bortset fra ansigtet. Hun så aldrig noget i Forurettede 1's ansigt.
side 73
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at drengene legede hos hinanden på kryds og tværs. Person 7 og Forurettede 2 legede godt sammen. Vidnet tog kontakt til moren ved at hænge en seddel i garderoben, for hun kunne ikke finde dem på Aula. Den ene dag stoppede moren til Forurettede 2 vidnet på parkeringspladsen, og så udvekslede de telefonnumre, hvorefter kommu-nikationen foregik via SMS. Vidnet gik ud fra, at det var Forurettede 1's nummer. Der kom svar tilbage. Vidnet har et telefonnummer, hun kaldte ”Forurettede 2's mor” . En dag kom der en besked fra et andet nummer, som tiltalte sagde var hans. Vidnet havde et nummer, som hun primært kommunikerede med. Der kom også nogle gange noget fra et andet nummer, hvis hun husker rigtigt. Vidnet tror stadig, hun har nummeret i sin telefon.
Person 7 var hjemme hos Forurettede 1 og tiltalte 5 - 6 gange. Vidnet har måske været indenfor en gang, måske to. Forurettede 1 var tildækket, når hun gik ud. Vidnet så hende med utildækket hår, da hun var på besøg for at aflevere Person 7. Vidnets mand var aldrig indenfor. Når døren gik op ud til gaden, tog Forurettede 1 tørklæde på. Vidnet bemærkede ikke, hvor tit Forurettede 2 og Forurettede 3 var i børne-have. Nogle dage kom de ikke, men vidnet bemærkede ikke, hvor ofte de var fraværende. Person 7 kom hjem og fortalte, hvis Forurettede 2 ikke var kommet. Vidnet ved ikke, hvem der hentede og afleverede Forurettede 2, for hun afleverede Person 7 meget tidligt. Tiltalte og Forurettede 1 hentede sammen, men hun synes også at erindre at have set, at Forurettede 1 kom og hentede alene.
Foreholdt ekstrakten fil 5, side 11 og 13, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 16. maj 2024, forklarede vidnet, at hun fik sin forklaring oplæst dagen efter i telefonen af politikvinden. Hun spurgte vidnet, om hun havde rettelser. Vidnet mener ikke umiddelbart, at der var noget, der skulle ændres.
Foreholdt samme rapport, side 13:
”Adspurgt havde afhørte mødt Forurettede 1 i børnehaven, men aldrig alene”
forklarede vidnet, at det godt kan passe. Det er svært at huske det hele.
Foreholdt samme rapport, samme side:
”Enten var Tiltalte med inde ellers sad han i bilen. Afhørte forklarede, at de afleverede deres børn som vinden blæste”
forklarede vidnet, at nogle gange sagde Person 7, at Forurettede 2 kom op ad dagen, og nogle dage kom han ikke. Der var ikke en fast tid. Forurettede 1 gik ikke på arbejde. Tiltalte gik på arbejde om aftenen eller natten. Hun mener, tiltalte Stilling 2. Forurettede 1 var vist sygemeldt.
Vidnets samlever Person 20 har talt med tiltaltes søster for ca. tre uger siden. Søsteren kom kørende og spurgte Person 20, om han var Person 7's far. Han
side 74
svarede ja, selvom han ikke er Person 7's rigtige far, og så spurgte hun, om de havde lyst til at komme ned og vidne i sagen. Person 20 sagde, at han ville tale med vidnet om det. Person 20 fik søsterens nummer, og de skrev til hende om aftenen, at de ikke havde lyst til at vidne. Vidnet synes ikke, hun har lyst til at blande sig i tingene. Person 20 fik et svar tilbage, hvori søsteren skrev, at de var kede af situationen, og at de håbede, at de ville ændre mening. Det var ikke vidnet, der fik beskeden. Vidnet har ikke talt med nogen i forhold til sagen. Da de i december fik at vide, hvad Forurettede 1 havde gjort, havde de ikke lyst til at fortælle det til nogen. Hun har ikke følt sig utryg, men det er heller ikke særlig fedt. Hun er ikke utryg.
Foreholdt ekstrakten fil 5, side 13, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 16. maj 2024:
”Hun havde ingen rettelser, men ønskede at tilføje at hun var lidt utryg ved at afgive forklaring”
forklarede vidnet, at hun ikke synes, det er fedt at være en del af sagen, for hun ved ikke, hvad der er sket. Hun er ikke decideret bange. Utrygheden handler ikke om tiltalte.
Vidnet tjekkede sin telefon og oplyste det nummer, hun havde kommunikeret med Forurettede 1 på, som værende Tlf nr. 2.
Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at hun fik svar på det nummer. Der var kommunikation frem og tilbage.
Adspurgt supplerende af forsvareren forklarede vidnet, at enten fik Forurettede 1 hendes nummer, eller også fik hun et nummer af Forurettede 1. Det husker hun ikke. Hun havde skrevet sit nummer på en seddel i garderoben. Hun indgik aftalen med Forurettede 1. Vidnet erindrer, at hun en gang blev kontaktet på et andet telefonnummer, som hun mener, var tiltaltes. Måske var det vidnet, der ringede op. Det var tiltalte, der tog telefonen. Det var vidnets indtryk, at på nummeret, der begyndte med Udeladt, var det Forurettede 1, hun kommunikerede med. Det var Forurettede 1, hun lavede legeaftaler med på det telefonnummer. Det var også det nummer, vidnet skrev til, da hun blev bekymret for familien.
Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke fik noget svar, da hun skrev, at hun var bekymret for dem."
Vidne 13 har som vidne forklaret, at:
"...
hun kender Forurettede 1, som tiltalte levede sammen med. Vidnet har løbende haft kontakt med dem. Hun har kendt Forurettede 1, inden hun fandt sammen med hendes bror. Hun lærte Forurettede 1 at kende, fordi By 1 er en lille by, og de havde fælles bekendte. Forurettede 1 havde veninder, som vidnet kendte, og de er næsten fra
side 75
samme årgang. Vidnet har haft kontakt med tiltalte og Forurettede 1 i hele perioden, de var sammen. De dage, vidnet ikke arbejdede, var hun sammen med dem. Generelt var hele familien sammen. Vidnet var alene med Forurettede 1, og vidnet var også alene med tiltalte. Hun havde kontakt med dem mange gange. Hun havde kontakt med dem minimum to gange om ugen.
Når vidnet var alene med Forurettede 1, sad de enten og hyggede sig hos vidnets mor, eller de var hjemme hos hinanden. Når børnene var i skole, brugte de tiden sammen, og de havde café- og shoppeture sammen - kun de to. De havde meget kontakt med hinanden og var meget tætte på hinanden. Forurettede 1 var også en veninde for vidnet. De var ligesom søskende og havde et tæt bånd til hinanden. De kunne godt fortælle hinanden hemmeligheder. Deres hemmeligheder var primært noget, der omhandlede vidnets eksmand eller, hvis de skulle overraske børnene eller familien.
Forurettede 1 gav aldrig udtryk for, at hun blev udsat for vold af tiltalte. Der var ikke tidspunkter, hvor vidnet syntes, at noget kunne pege i den retning. Hun var ikke vidne til noget, og Forurettede 1 fortalte hende ikke noget. Forurettede 1 havde ikke mærker på sin krop, og hun fortalte ikke, hvis hun havde nogle mærker. Det passer ikke, at vidnet var bekendt med, at Forurettede 1 var udsat for vold. Vidnet var med til et møde på kommunen, fordi hun skulle køre Forurettede 1 til Jobcentret. De spurgte hende pænt, om hun ville køre Forurettede 1, fordi de ikke selv havde bil. Hun har kørt Forurettede 1 to gange. En gang var vidnet med inde til mødet. De talte kun om job. Forurettede 1 ville arbejde i NameIt. Det passer ikke, at vidnet skulle have fortalt til jobcenterkonsulenten, at vidnet var bekendt med vold i hjemmet. Hun har ikke haft kontakt til sagsbehandleren. De talte kun om, at Forurettede 1 skulle have et job i NameIt eller H&M.
Hun kan ikke genkende, at familien skulle have kendskab til vold. Forurettede 1 og tiltalte havde smådiskussioner, som familien var vidne til. De omhandlede primært børnene. F.eks. om børnene skulle have en mindre tynd flyverdragt på om vinteren, om børnene skulle sove nu og ikke være vågne lidt længere, eller om de kunne tage et bad, inden de skulle i seng. Det var den slags diskussioner, vidnet var vidne til.
Vidnet var ikke bekendt med, at Forurettede 1 ville tage på krisecenter. Vidnet havde kontakt med Forurettede 1 i perioden op til. Forurettede 1 ytrede ikke på noget tidspunkt noget om, at hun var utilfreds med noget i hjemmet. Vidnet kørte Forurettede 1 til samtale på jobcentret 3 - 4, måske tre gange. Vidnet kørte Forurettede 1, fordi Forurettede 1 skulle til møde på Jobcentret. Vidnet transporterede hende, fordi de ikke selv havde en bil. Vidnet arbejder primært om natten, så hun havde tid til at køre Forurettede 1. Forurettede 1 havde adgang til en telefon. Hun ringede til vidnet og spurgte, om hun kunne køre hende til Jobcentret. De kommunikerede løbende via telefon. Vidnet har stadig Forurettede 1's telefonnummer. Vidnet oplyste Forurettede 1's nummer til at være Tlf nr. 3. Forurettede 1 havde andre telefonnumre end det, fordi tiltalte og Forurettede 1 havde taletidskort. Forurettede 1 havde skiftende telefon-numre. Det havde tiltalte også. Vidnet kan ikke huske, hvor længe de havde et telefonnummer
side 76
ad gangen.
Tiltalte har været jaloux, men det var ”med grænse” . Han var jaloux, fordi han er en overbeskyttende mand. Han kunne sige sin mening, og så var det ens eget valg derefter. Tiltalte sagde tit ting til vidnet som: ”Hvorfor har du så kort en nederdel på?” og så svarede vidnet, fordi det var flot. Tiltalte ville dertil sige: ”Jeg synes ikke, det er flot, men du bestemmer selv” . Det var det samme overfor Forurettede 1. Den behandling vidnet fik, fik Forurettede 1 også. Det var deres eget valg.
Vidnet og Forurettede 1 shoppede sammen online eller handlede sammen. Forurettede 1 gik næsten klædt som vidnet bare med tørklæde. Det var Forurettede 1's eget valg at gå med tørklæde. Der er dog regler for, hvordan man kan gå klædt, hvis man vælger at gå med tørklæde. Det er ikke tilladt at vise hud, hvis man samtidig bærer tørklæde.
Forurettede 1 var meget jaloux. Hun ”cuttede” blandt andet nogle veninder af, fordi hun var jaloux og følte, at de lagde an på tiltalte. Hun spurgte f.eks., hvor han var, og om vidnet ville ringe og høre, hvor han var.
Forurettede 1 havde veninder. Vidnet kender til Vidne 5 og Person 2. Hun har også hørt om Person 3 og Vidne 12. Vidne 5 var vidnets underbo. Vidnet gik i skole med Person 2.
Tiltalte havde et misbrug i en periode. Vidnet kender ikke til stoffer. Det var et misbrug af hash, men han begyndte i behandling. Vidnet har ikke spurgt ind til, hvordan behandlingen gik.
Vidnet har ikke oplevet tiltalte vred. Han har altid været høflig, overbeskyt-tende, elsket sin familie, sin kone og deres tre børn. Han er en meget omsorgsfuld og kærlig mand. Hans børn er hans førsteprioritet. Også Forurettede 1, for hun var mor til børnene. Vidnet kender ikke til utroskab imellem dem. Hverken fra den ene eller den anden.
Efter vidnets opfattelse tog Forurettede 1 på krisecenter, fordi hun vil have den fulde forældremyndighed. Det er noget, vidnet selv antager.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at Forurettede 1 til tider havde kort nederdel på. Vidnet kan ikke huske, hvor de var henne. Forurettede 1 havde korte nederdele. Hun havde dem også på. Hun havde fx en kort nederdel på, da de var på café i Butik 3. Hun havde også nederdel på derhjemme, det bestemte hun selv. Forurettede 1 havde nedringende toppe, men bar dem primært derhjemme, fordi hun bar tørklæde udenfor. Når Forurettede 1 havde kort kjole, dækkede hun benene med gamacher. Derhjemme havde hun kjoler på uden gamacher. Der blev ikke vist hud udenfor, fordi hun bar tørklæde. Vidnet kan godt vise hud. Det kunne Forurettede 1 også. Forurettede 1 kunne ikke bære tørklæde og samtidig vise ben og arme. Forurettede 1 valgte at være tildækket. Vidnet kan godt gå
side 77
med bare ben om sommeren. Vidnet gav Forurettede 1 tøj. Vidnet shopper meget, og når hun sorterede ud, spurgte Forurettede 1, om hun kunne få noget af det, fordi hun kunne lide det og syntes, at det var synd, at vidnet gav det videre, når Forurettede 1 kunne bruge det. Forurettede 1 havde selv sit eget tøj. Vidnet ved ikke noget om, hvorvidt Forurettede 1's tøj var ødelagt.
Forurettede 1 havde veninderne Vidne 5 og Person 2. Dem havde Forurettede 1, så vidt vidnet ved, altid haft. Person 2 kendte hun i mange år. Det var blandt andet Person 2, der var med, da Forurettede 1 konverterede til islam. Vidne 5 havde hun også som veninde, indtil moren døde. Veninderne kom forbi og kondolerede, og så ville Forurettede 1 ikke have kontakt med dem længere, for Vidne 5 havde været en dårlig veninde. Det var nok jalousi. Vidne 5 tog også kontakt til vidnet via Snap for at høre, om hun måtte få Forurettede 1's telefonnummer. Vidnet ville ikke give det uden at spørge Forurettede 1. Det var Forurettede 1 ikke så glad for.
Foreholdt ekstrakten fil 5, side 5, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 17. april 2024,
”Adspurgt om Forurettede 1 havde mange veninder svarede hun ” nej hun har faktisk ikke nogen veninder”
forklarede vidnet, at Forurettede 1 havde mange veninder, men det var før hendes mor døde. Forurettede 1 cuttede mange af dem af, især efter hendes mor døde. Det er korrekt, at Vidne 5 kontaktede vidnet via Snapchat for at høre, om Forurettede 1 var ok.
Foreholdt samme rapport, samme side:
”Adspurgt om Vidne 5 havde kontaktet Forurettede 1, svarede afhørte ” Nej slet ikke- overhoved ikke. Det er bare….De var veninder i fortiden og så er de bare gået til hver sit” . Adspurgt endnu engang om Vidne 5 på noget tidspunkt havde forsøgt at få kontakt til Forurettede 1, svarede afhørte ” nej, slet ikke – altså vi følger også hinanden på Facebook og snapchat og Insta osv..
hun.. altså der.. jeg har ikke fået nogen”
forklarede vidnet, at det har hun nok glemt. Hun kunne ikke huske det på det tidspunkt. Hun var i en presset situation grundet sin skilsmisse. Vidne 5 kontaktede vidnet én gang. Hun kontaktede hende ikke løbende.
Imens retssagen har stået på, har vidnet siddet ude på gangen. De har talt om sagen. De har ikke talt om, hvad der er blevet forklaret. De har talt om, at der var lukkede døre grundet videoafspilning. Der er ikke nogen, der har fortalt vidnet, hvad Vidne 5 har sagt.
Vidnet kan ikke huske, i hvilken periode tiltalte havde et misbrug. Vidnet har
side 78
selv set tiltalte ryge hash. Tiltalte sagde, at det var hash, da hun spurgte, men tiltalte sagde, at han var startet i behandling. Vidnet kunne lugte på ham, at han lugtede anderledes, så hun spurgte, hvad det var. Tiltalte svarede, at det var hash og sagde, at han også ville starte i behandling. Hun så ham ikke ryge hash, men kunne lugte det. Vidnet kørte ham selv til behandling. Det er nok et år siden, måske mere. Vidnet kan ikke huske, om det var før eller efter, Forurettede 1 tog på krisecenter. Det var deromkring.
Foreholdt samme rapport, side 6:
Adspurgt om Tiltalte har et misbrug svarede afhørte at det havde han haft ”i tidernes morgen” . Adspurgt havde afhørte med udtrykket ”i tidernes morgen” , svarede hun at han var stoppet med det. ”Siden oktober faktisk.
forklarede vidnet, at det godt kan passe. Det var omkring oktober, eller september-oktober-november.
...
Vidnet kan ikke huske, hvornår hun var med til mødet i Jobcentret, hvor de talte om et praktikjob til Forurettede 1 i NameIt. Det var ikke meget længe før, hun tog på krisecenter. Vidnet var ikke med til et møde, hvor de talte om vold. De talte om job. Vidnet har ikke kendskab til et møde, hvor de talte om vold i hjemmet. Vidnet ved ikke, hvorfor sagsbehandleren og Forurettede 1 har sagt, som de har. Vidnet var ikke med til en samtale, hvor hun erkendte, at der var vold i hjemmet. Vidnet talte slet ikke til det møde. Vidnet hørte ikke noget om et krisecenter, mens hun var til stede.
Vidnet har opsøgt et vidne i forbindelse med straffesagen én gang. Hun ville have, at sandheden skulle frem. Vidne 13's nevø havde haft legeaftaler med Person 7, så vidnet spurgte Person 7's far, om han ville sige 2-3 ord om tiltaltes karakter. Hun har det også på besked. Han sagde, han ville tale med sin kone og vende tilbage. Det gjorde de senere, og vidnet respekterede deres beslutning. De ønskede ikke at blande sig. Vidnet har mange gange kørt Forurettede 2 hjem til Person 7, så hun vidste, hvor de boede. Person 7 var ofte også hjemme hos Forurettede 1 og tiltalte. Vidnet har kørt Forurettede 2 hjem til Person 7 2 - 3 gange. De var næsten naboer. Der var to minutters kørsel mellem adresserne. Der var omkring 1 km. Vidnet og tiltalte kørte Forurettede 2 hjem til Person 7 to gange. Hun kan ikke huske, om det var to eller tre gange. Person 7 var også hjemme hos Forurettede 1 og tiltalte.
Vidnet kører bil, hun går ikke. Hun ved ikke, hvor mange kilometer der var. Mange gange er to-tre gange. Hun kørte Forurettede 2 hjem til Person 7 med tiltalte.
Vidnet fik selv idéen om at opsøge vidner. Hun tænkte ikke på at ringe til politiet. Hun har ikke viden om noget, der foregår i retten. Person 7's far og
side 79
mor kendte familien rigtig godt, så hun ville høre, om de ikke ville dele et par ord om, hvordan de var som familie.
Vidnet har afgivet sin forklaring til politiet en gang, og efter der blev slukket for optageren, sagde betjenten, at vidnet beskyttede sin bror. Hun har derfor ikke tillid til betjentene. De har masser af vidner. Halvdelen af By 1 vil vidne om, hvordan tiltalte er. De andre vidner er familie, bekendte og naboer. Person 7's familie vidste, hvordan de havde det derhjemme. De skulle sige et par ord om, hvordan tiltalte var over for sine børn. Vidnet havde ikke meget tid. Vidnet tænkte ikke over, hvorfor hun valgte dem og ikke andre. Hun havde ikke tid til at køre hjem til andre.
Vidnet arbejder to steder. Hun arbejder primært om natten. Vidnet har siddet ude foran døren til retssalen, fordi hun arbejder 12 timer ad gangen, og så har hun fri. Hun arbejder som Stilling 3. Hun troede, at hun kunne komme ind den første dag, men så sagde forsvareren, at det kunne hun ikke, fordi hun skulle vidne. Hun har siddet på gangen grundet sin familie, der sad i retten, og som en tryghed for sin bror. Det giver ham en tryghed, at hun sidder derude. Det er også for at se tiltalte, når han kommer. Fordi de har savnet ham. De savner ham alle. Hun er her for at støtte sin bror. Det har ikke noget at gøre med, at hun skal finde ud af, hvad der foregår inden for dørene."
Vidne 14 (efternavnet er retten, anklageren og forsvareren bekendt) har som vidne forklaret, at:
"...
hun er Pædagog. Det er korrekt, at hun har været Pædagog for Forurettede 3. Hun er Pædagog. Hun var i Institution, hvor hun havde Forurettede 3 og Forurettede 2. Hun er der en gang om ugen. Hun var sammen med drengene fire-fem gange. Vidnet kender ikke familien Familienavn, og hun kender knap børnene. Hun plejede at tage børnene i en gruppe på fem-seks børn. De spiste sammen og læste bøger for at sprog-stimulere børnene. De sad fire-fem børn en dag, hvor Forurettede 3 pludselig sagde: ”Min mor bliver snart gammel, fordi jeg slår hende.” Vidnet sagde, at han ikke måtte slå sin mor. Så sagde Forurettede 3: ”Min far slår min mor. Min mor tager briller på, fordi far har slået.” Vidnet måtte reagere og skrev det derfor ned straks. Det er længe siden, og hun kan ikke huske det ordret. Hun skrev det ordret ned lige med det samme. Det var den mindste dreng, der sagde det. Forurettede 2 spurgte så, hvorfor Forurettede 3 sagde det, for så kom politiet. Det er korrekt, at hun lavede et notat, som hun daterede.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 320, underretning, dateret 17. april 2023, forklarede vidnet, at det korrekt, at hun har lavet notatet. Det er længe siden. Det var i 2023. Hun går ud fra, at det er korrekt, at det var i april.
Foreholdt underretning, samme side:
side 80
”Forurettede 3: Min far har slået min mor og hun har solbriller på.
Forurettede 2; Aj Forurettede 3 du må da ikke fortælle til nogen ellers kommer politiet, nu har du fortalt Vidne 14, men du må ikke fortælle det til andre. Vidne 14 siger det ikke til nogen ikke”
forklarede vidnet, at det var det, der blev sagt.
Adspurgt af forsvareren, foreholdt samme side:
”Jeg sidder med en gruppe børn (6 børn) og spiser frokost sammen, og vi sidder omkring bordet og snakker og ved samtalen opstår der følgende. Samtalen foregår på børnenes modersmål tyrkisk. drengen
(Person 21): siger ”min mor bliver snart gammel fordi jeg slår Hende”
forklarede vidnet, at Person 21 kan være en tredje dreng.
Foreholdt samme underretning, samme side:
”Vidne 14; Person 21, du må da ikke slår mor, hun må heller ikke slår dig. (vi snakker videre om at der ikke er nogen der må slå nogen)”
forklarede vidnet, at det er korrekt. Vidnet lavede beskrivelsen for halvandet år siden. Det var en tredje dreng, der sagde, at hans mor snart blev gammel.
Foreholdt samme underretning, samme side på ny:
”Forurettede 3: Min far har slået min mor og hun har solbriller på.
Forurettede 2; Aj Forurettede 3 du må da ikke fortælle til nogen ellers kommer politiet, nu har du fortalt Vidne 14, men du må ikke fortælle det til andre. Vidne 14 siger det ikke til nogen ikke”
forklarede vidnet, at Forurettede 2 følte, at hun var ”en af dem” .
Foreholdt samme underretning, samme side fortsat:
”Vidne 14: Det var ikke så godt, det var synd for din mor.
Forurettede 2: farbror skældt vores far meget kraftigt ud, der var en der spurgte hvad der det med det øje og mor har sagt at hun faldt ned af trapperne”
forklarede vidnet, at hun skrev det ned dengang. Det var Forurettede 2, der fortalte hende det.
Foreholdt samme underretning, samme side, sidste del:
side 81
”Forurettede 3: farbror bor langt væk, man skal køre i tog han har også børn.
Samtalen kommer videre derfra på andre emner og læser en bog m.m.”
vedstod vidnet det skrevne. Vidnet prøvede at situationsbeskrive. Vidnet kan ikke huske noget om, at drengene skulle have spurgt ind til det danske ord ”ridder” ."
.....
Forsvareren afspillede ekstrakten fil 6, rapport angående billeder og videoer, dateret 21. januar 2025.
Forsvareren afspillede videoklip af 23. november 2022.
Tiltalte har supplerende hertil forklaret, at:
"...
det er hans stemme, man kan høre. Det var en normal hverdag. De spiste aftensmad. Børnene så fjernsyn imens. Han har flere hundrede videoer af den slags videoer. Det var bare dem, han valgte.
Forsvareren afspillede videoklip af 5. maj 2023.
Tiltalte forklarede, at det er Forurettede 1. Det er tiltaltes stemme. Det er ham, der optager. De er i Skov. De havde sat børnene af og gik ud sammen. Det var bare der, de valgte den dag. Nogle dage gik de op i byen, købte en bagel og tog ud i skoven og spiste den. De så bare pludselig, at der var en gynge. Tiltalte spurgte, om de ikke skulle prøve den. De hyggede sig. De havde det perfekt på det tidspunkt sammen.
Forsvareren afspillede videoklip af 9. juli 2023.
Tiltalte forklarede, at de er på stranden i Område 1. Det ligger omkring Område 4 ud til vandet. De fejrede ikke noget. Det var efter skole, at de tog derud. Tiltalte havde købt badesandaler til dem, men Forurettede 3 kunne ikke passe dem. Det var Område 1, hvor der ikke var så mange mennesker, så tiltalte sagde til Forurettede 1, at hun kunne smide det hele og hoppe i vandet. Det ville hun ikke. Det var nok for at vise tiltalte, at sådan var hun. Det var en hyggelig dag ved vandet.
Forsvareren afspillede videoklip af 25. juli 2023.
Tiltalte forklarede, at det var deres dagligdag. De hørte musik, og børnene dansede. Det var ikke en særlig begivenhed. Han kan ikke høre, hvad
side 82
børnene siger. Han kan ikke huske, om Forurettede 1 var til stede. Måske var hun i køkkenet.
Forsvareren afspillede videoklip af 9. august 2023.
Tiltalte forklarede, at de havde været i Butik 3 for at købe sko til børnene. Forurettede 1 kørte bilen. Tiltalte sad på passagersædet. Det var ikke noget særligt, at de fik nye ting. Tiltalte kunne godt lide at købe nye ting til dem og bruge penge på sine børn.
Forsvareren afspillede videoklip af 12. august 2023.
Tiltalte forklarede, at det er ham, der optager. Forurettede 1 kører bilen. Han kan ikke huske dagen. Han kan ikke huske, hvor de var henne, eller hvad de lavede. De lavede noget næsten hver dag. Begge drenge elskede ”Nerf” og pistoler.
Forsvareren afspillede videoklip af 19. august 2023.
Tiltalte forklarede, at de var i By 10. Det var tiltalte, Forurettede 1 og børnene. De var på en kæmpe legeplads i By 10. De var der tre-fire gange.
Adspurgt supplerende af anklageren forklarede tiltalte, at Forurettede 1 optager. Han kan ikke huske det.
Forsvareren afspillede videoklip af 19. august 2023.
Forklarede tiltalte, at det er ham, der optager. Der var ikke andre med. Det var Forurettede 1, der optog den anden video fra samme dag.
Forsvareren afspillede videoklip af 28. august 2023.
Tiltalte forklarede, at det var Forurettede 2's første skoledag. Tiltalte og Forurettede 1 var til stede. Forurettede 3 og Person 1 var i børnehave. De var kommet for at hente ham, og tiltalte spurgte, om han havde en god dag. Den knyttede næve havde ingen betydning. Forurettede 2 fjollede bare.
Forsvareren afspillede videoklip af 31. august 2023.
Tiltalte forklarede, at børnenes farbror havde købt en gammel SEGA-spillemaskine. Drengene var meget glade for den.
Foreholdt ekstrakten fil 8, side 3, foto af korrespondance med Person 7's mor:
Besked sendt 2. september kl. 17.17: ”Hej, Vi går til legepladsen nu. Hilsen Navn”
Besked sendt 2. september kl. 17.20: ”Undskyld, Vi går på fodbold banen ved os, hvis du sender dem her over så skal jeg
side 83
nok sende dem hjem igen når vi går hjem.”
Beskeder modtaget 2. september fra kl. 17.20-17.22: ”Süper” ”Vi var ude at gå indtil i kom hjem”
”Vi er ved Rema nu”
”De kommer om 10 min”
”[Tommel-op-emoji]”
Besked sendt 3. september kl. 15.30: ”Selam søster, mig og drengene går til legepladsen her om 5 min. Hilsen Navn [glad emoji]”
Besked modtaget 3. september kl. 17.59: ”Selam, Person 22 havde min telefon så jeg har først set din besked nu [glad emoji] Øv er i taget hjem så”
Besked sendt 3. september kl. 18.07: ”Ja desværre, men vi finder bare en anden dag. Hils drengene [glad emoji]”
forklarede tiltalte, at han kan huske beskederne. Det er fra tiltaltes telefon. Når der står ”hilsen Navn” , så var det Forurettede 1, der skrev. Det var sådan, Forurettede 1 ville skrive. Tiltalte mener, det var Forurettede 1, der svarede tilbage på beskederne. Tiltalte ved ikke, hvem Person 22 er.
.....
Adspurgt supplerende af forsvareren forklarede tiltalte, at han overhovedet ikke kan genkende, at han har været sammen med Forurettede 1 uden lyst eller samtykke. Hans verden brød sammen, da han hørte hende forklare det. Han tænkte, om det virkelig var hende, der snakkede. Det var ikke den kvinde, han havde været sammen med i så mange år. Han kan slet ikke forholde sig til det på nogen måder. Heller ikke, at han skulle have slået sine børn. Det virker så uvirkeligt. Han kan ikke genkende, at han skulle have slået børnene under fødderne. Han gav dem fodmassage, inden de skulle sove. Nogle gange skændtes de om at få massage først. Han daskede dem under fødderne, når de var færdige. Så var det den næstes tur. Det var ikke, fordi han slog dem. Det var ikke i ond mening. Det var hans børn. Det er hans kød og blod. Han slog dem ikke på fødderne.
Adspurgt supplerende af anklageren, foreholdt ekstrakten fil 8, side 3, foto af korrespondance med Person 7's mor, forklarede tiltalte, at Forurettede 1 skrev fra hans telefon. Det kan være, at Forurettede 1's telefon var til reparation. Børnene har smadret både hendes og tiltaltes telefon. Det kan godt være, det var et tidspunkt, hvor Forurettede 1's telefon var i stykker. Hun skrev mange gange og ringede mange gange fra hans telefon.
Adspurgt af retsformanden forklarede tiltalte, at de har haft bil i perioder. Tiltaltes familie købte en bil til ham, selvom de ingen penge havde. De lånte penge. Det var bare en bil til 30.000 kr. Bilen var ikke en gave fra hans familie. Han skulle betale dem tilbage. Hans forældre sagde, at han ikke
side 84
skulle tænke på det, så længe børnene kunne komme i børnehave, og Forurettede 1 ikke skulle gå selv. Tiltalte har altid prioriteret Forurettede 1 og børnene frem for sig selv. Det meste af tiden havde de adgang til bil, og på et tidspunkt havde de også en ladcykel, der blev stjålet.
Adspurgt supplerende af forsvareren forklarede tiltalte, at Vidne 13 kørte Forurettede 1, når de ikke havde bil. Der var også tidspunkter, hvor tiltalte tog bilen og kørte. En dag kom han til at totalskade bilen."
Tiltalte er tidligere straffet
ved dom af 18. maj 2005 for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr.
2, § 291, stk. 2, § 287 stk. 1, jf. § 276, færdselslovens § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1, samt politivedtægten for Slagelse § 59, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, med bødestraf og fængsel i 6 måneder, delvist betinget,
ved dom af 3. februar 2006 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf.
§ 276 og § 123, med fængsel i 8 måneder,
ved Østre Landsrets dom af 16. april 2008 for overtrædelse af straffelovens
§ 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, lov om euforise-rende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2 og lov om våben og eksplosivstof-fer § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1, med en fællesstraf på fængsel i 2 år og ud-visning. Udvisningen betinget mod en prøvetid på 2 år,
ved dom af 21. februar 2014 for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1
samt færdseslovens § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, § 118, jf. § 4, stk. 1 og § 42, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 89, med fængsel i 10 dage, bødestraf og betinget førreretsfrakendelse i 3 år indtil 6. marts 2017, løsladt 21. marts 2015,
ved dom af 20. februar 2018 for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk.
1, nr. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., § 118, jf. § 55a, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, med fængsel i 7 dage og bødestraf, be-tinget mod en prøvetid på 1 år med vilkår om samfundstjeneste,
ved bødeforlæg af 26. juni 2018 for overtrædelse af bekendtgørelse om eu-
foriserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1,
ved indenretlig bødevedtagelse af 13. oktober 2020 for overtrædelse af straf-
felovens § 279, jf. § 287,
ved dom af 27. september 2022 for overtrædelse af færdslovens § 117, stk.
1, nr. 2, jf. § 54, stk. 1, nr. 2 og § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendt-gørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, li-
side 85
ste a, nr. 1, med førerretsfrakendelse i 5 år fra 27. september 2022, bø-destraf og fængsel i 14 dage, betinget mod en prøvetid på 1 år med vil-kår om samfundstjeneste.
ved dom af 26. november 2024 for overtrædelse af færdslovens § 117, stk.
1, nr. 2, jf. § 54, stk. 1, nr. 2 og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., og § 118 a, stk. 3, jf. § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste b, nr. 59 med førerretsfrakendelse i 7 år fra den 27. september 2027, fængsel i 30 dage og bøde på 4.200 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 8 dage.
Kriminalforsorgen har den 27. juni 2024 oplyst, at;
"...
det ikke, på baggrund af de foreliggende oplysninger, er Kriminalforsorgens vur-dering, at det er påkrævet at udarbejde mentalundersøgelse.
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kri-minalforsorgen."
Udlændingestyrelsen har den 12. juli 2024 udtalt, at;
"...
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 6 års varighed, kan Udlændingestyrelsen umiddelbart tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger på-stand om udvisning.
Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hensyn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af, at anklagemyndigheden ikke har fremsendt en opdateret afhørings-rapport vedrørende pågældendes personlige- og familiemæssige forhold, og der-for ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminali-tetens karakter.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et
side 86
indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejsefor-bud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog al-tid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser."
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at "han har bedsteforældre i Tyrkiet. Hans bedsteforældre har bekendte i Tyr-kiet, men de er gamle, og tiltalte kender dem ikke. De bor i landsbyen. Tiltal-te har ikke fast ejendom i Tyrkiet. Hans familie har haft fast ejendom i Tyrki-et. De har haft en lejlighed i Tyrkiet for mange år siden. Det har de ikke læn-gere.
Tiltalte har boet hos sine forældre, indtil han var 22 år. Hans forældre har arbejdet og forsørget ham i hele perioden.
Adspurgt supplerende af anklageren forklarede tiltalte, at han havde vikarjob i 2023 og 2024.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 85, skatteoplysninger, forklarede tiltalte, at han var på sociale ydelser i 2023 og i 2024. Han var også i praktik via Jobcentret.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 63, § 808-undersøgelse, dateret 27. juni 2024, pkt. 2:
”Tiltalte oplyser, at han, før han blev varetægtsfængslet i den verserende sag, var uden beskæftigelse i over et år”
forklarede tiltalte, at det godt kan være rigtigt.
Tiltalte er eftersøgt i Tyrkiet grundet den værnepligt, som han ikke har aftjent. Hvis han bliver udvist, så er det en dødsstraf, fordi han mister sine børn. Han vil hellere have noget at dø for end ikke noget at leve for. Det er en dødsstraf at blive udvist, fordi han ikke ser sine børn. Straffen fra de tyrkiske myndigheder er, at han skal i militæret. Der er ikke noget fysisk eller andre forhold, der gør, at tiltalte ikke kan aftjene sin værnepligt. Det er alene et spørgsmål om, at han ikke vil miste kontakten til sine børn.
side 87
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 83, ”Udtalelse vedr. samarbejde med Tiltalte i Jobcentret” , dateret 14. november 2023:
”I april tilknyttes anden aktør, der skal støtte Tiltalte i at komme tilbage på arbejdsmarkedet, samt støtte Tiltalte i forbindelse med at han er indkaldt til militærtjeneste i Tyrkiet og han har brug for hjælp til dialog med de tyrkiske myndigheder, hvor han vil forklare om de helbredsudfordringer han mener, kan føre til fritagelse for tjeneste”
forklarede tiltalte, at det handlede om, at han kunne vente med at aftjene sin værnepligt, hvis han havde problemer. På det tidspunkt havde han problemer med sin fod. Han har ikke længere problemer med sin fod".
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. april 2024.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
Kendelse:
Tiltalte har nægtet sig skyldig i alle anklageskriftets fire forhold og forklaret, at han ikke på nogen måde kan genkende beskrivelserne i anklageskriftets forhold 1-3 af, at han gennem flere år skulle have udsat sin tidligere ægtefæl-le for psykisk og fysisk vold samt daglige eller ugentlige voldtægter og anden seksuel krænkelse eller udøvet vold mod parrets to mindreårige drenge. An-klageskriftets forhold 4 om trusler rettet mod den tidligere ægtefælle og bør-nene, og som skulle være udtalt til en psykiatrisk sygeplejerske under ophol-det i arresten, beror i følge tiltalte på en misforståelse.
Tiltalte omtaler derimod sig selv som en stille og rolig person, der ikke kan gøre en flue fortræd, og har forklaret om et harmonisk familieliv med stor kærlighed til den tidligere ægtefælle og navnlig børnene. Den tidligere ægte-fælle havde fast arbejde, mens tiltalte periodevis var tilknyttet arbejdsmarke-det. Begge forældre deltog i pasningen og pleje af børnene, men det var pri-mært den tidligere ægtefælle, der stod for madlavning og madpakker og afle-verede børnene i institution. Tiltalte tog sig af familiens økonomiske forhold, da han havde bedre økonomisk indsigt end hende. Parret og børnene tilbragte megen tid sammen med tiltaltes familie, men de kunne også have besøg af venner og veninder. Den tidligere ægtefælle var konverteret til islam, før de dannede par, og valgte selv at gå tildækket, herunder ved besøg i hjemmet af
side 88
mænd. Tiltalte har erkendt, at han kunne være jaloux anlagt i forhold til hen-de, hvilket kom til udtryk ved, at han ikke tog kammerater med hjem, hvis de havde en muskuløs figur og gik i stramme t-shirts. Der havde været en episo-de, hvor tiltalte havde opsøgt en kollega til hende, som, han fejlagtigt havde fået opfattelse af, havde haft et seksuelt forhold til hende, men det foregik stille og roligt. Derudover havde tiltaltes jalousi ikke givet anledning til pro-blemer i ægteskabet.
Tiltalte har forklaret, at ægtefællerne sov sammen, og at de under samlivet helt frem til et par måneder før, at den tidligere ægtefælle tog på krisecenter, havde et almindeligt sexliv, hvilket betød, at de dyrkede sex to til tre gange ugentligt i form af vaginalt samleje og oralsex. Tiltalte kunne under oralsex få udløsning i ansigtet på hende. De havde efter ønske fra ham ikke analt samleje og anvendte ikke redskaber under sexakten. Al seksuel samvær skete med gensidigt samtykke.
Tiltalte afviser, at han som led i opdragelsen skulle have slået nogen af par-rets børn, herunder truet med at gøre dem eller deres mor fortræd på nogen måde eller tage børnene med til Tyrkiet. Udtalelser, der måtte være opfattet sådan, er udtryk for en misforståelse. Tiltalte har forklaret, at han i forbin-delse med massage af børnene klappede dem kærligt under fødderne.
Heroverfor har den tidligere ægtefælle forklaret ad forhold 1-3, at hun mødte tiltalte, da hun var 18 år, og at de blev kærester, da hun var 19 år. Tiltalte flyttede ind hos hende og hendes mor, selvom moren ikke billigede forholdet eller tiltaltes ageren i hjemmet og i et tilfælde måtte forlade hjemmet grundet højlydte skænderier mellem tiltalte og hende, og hvor moren frygtede, at til-talte var ved at slå hendes datter ihjel.
Efter morens død blev hun mere og mere isoleret og fik frataget sin selvbe-stemmelsesret gennem en proces, hvor hun blev udsat for manipulation og voldelig adfærd fra tiltaltes side. Han overtog kontrollen over hendes økono-mi og telefon, og sociale medier som Facebook blev lukket ned, adgangen til internettet blev afbrudt, hun måtte ikke fortsætte uddannelse eller tage arbej-de, hvor der arbejdede mænd, hun måtte ikke se dansk, men kun tyrkisk fjernsyn, og hun blev nødsaget til at afbryde kontakten til sin familie og ve-ninder. Hun følte samtidig et pres for at tilpasse sig tiltaltes syn på at være muslim, og hun ændrede påklædning og gik helt tildækket, når hun var uden-for og ved mandlige besøgende i hjemmet, ligesom hun ophørte med at gå med parfume og make-up.
Hun har desuden forklaret, at tiltalte kaldte hende for skældsord og spyttede på hende, ligesom han beskyldte hende for at tilfredsstille sig selv med diver-se redskaber og madvarer, samt opfordrede hende til at tage sit eget liv med videre, ligesom tiltalte flere gange ødelagde eller brændte hendes tøj som en del af en afstraffelse af hende for dårlig opførsel, alt som beskrevet i forhold 1.
side 89
Tiltaltes gradvist mere og mere udtalte jalousi udmøntede sig derudover i yderligere kontrol, hvor hun ikke måtte gå ud alene, handle ind eller tage til f.eks. møder på kommunen, samt i trusler om eller egentlig vold mod hende, hvis tiltalte mente, at hun havde haft øjenkontakt med andre mænd, ligesom han truede med at tage børnene med til Tyrkiet, så hun aldrig ville få dem at se igen.
Om volden har hun forklaret, at hun i begyndelsen fik lussinger, som derefter udviklede sig til slag med knyttet hånd og spark på kroppen eller slag med redskaber alt som beskrevet i sagens forhold 2, dog er der ikke forklaret om trusler om syreangreb mod øjnene. Hun havde som følge af volden ofte mær-ker på kroppen og skader i ansigtet efter slag eller spark, som hun måtte dække med tørklædet eller ved brug af solbriller.
Hun har også forklaret om, at tiltalte som en del af opdragelsen af børnene slog parrets to drenge som beskrevet i forhold 3, herunder at hun til tider fremprovokerede, at tiltalte i stedet slog hende for at skåne børnene for slag. Endelig har hun forklaret om, at hun flere gange ugentligt var udsat for vagi-nalt eller analt samleje samt oralsex under trusler om vold, herunder ved brug af redskaber og i et tilfælde ved binding af hænder og fødder med strips, og uagtet at hun under sexakten i flere tilfælde tilkendegav manglende fri vilje til at indgå heri ved blandt andet udråb og gråd, alt som beskrevet i forhold 1.
Hun har om truslerne forklaret, at tiltalte ville anse et nej til seksuelt sam-kvem fra hendes side som et tegn på, at hun havde været sammen med en an-den mand eller tilfredsstillet sig selv, med den følge, at han ville udsætte hen-de for vold, også foran børnene. Hun har i forlængelse heraf forklaret, at til-talte under sexakten udsatte hende for vold i form af slag mod ansigtet og kroppen samt kvælertag, og at han kaldte hende for luder og andre skæld-sord, ligesom han som et led i ydmygelsen af hende havde udløsning i hendes ansigt og derefter tørrede sæden ud i hendes hoved.
Forklaringen fra den tidligere ægtefælle er sammenhængende, detaljeret og fremstår i det hele selvoplevet og uden tendens til at overdrive.
Forklaringen om den begyndende psykiske vold har støtte i vidneforklaringer afgivet af den tidligere ægtefælles familie og en daværende veninde, samt Hi-storisk oversigt, dateret 30. oktober 2023, notat om husspektakler den 12. april 2015.
Forklaringen om den fortsatte psykiske vold har støtte i vidneforklaringer af-givet af en medarbejder på Jobcenteret, naboer fra kvarteret og den tidligere ægtefælles tidligere arbejdskolleger.
Forklaringen om vold i hjemmet har støtte i personundersøgelse af den tidli-gere ægtefælle foretaget den 1. februar 2024, der viser skader, der kan være
side 90
forenelig med vold, herunder navnlig skader på øret efter slag med en parfu-meflaske og brandmærke efter metal fra en engangslighter, som forklaret af den tidligere ægtefælle, børnenes forklaring under afhøring i børnehuset, der alle omtaler, at tiltalte slog deres mor, drengenes udsagn under samtale med Pædagog i børnehaven, herunder udtalelse om, at deres mor måtte bære solbriller som følge af volden, hvilket udsagn bekræftes af vidnet fra Jobcen-teret, der under et møde med den tidligere ægtefælle observerede, at hun havde et blåt øje under solbrillerne, ligesom der er flere vidneforklaringer, der beretter om, at hun ofte sås bærende solbriller, også når det var skyet og ved et tilfælde indendørs under mødet i børnehaven i forlængelse af drenge-nes udtalelser om vold i hjemmet.
Forklaringen om den psykiske og fysiske vold har endelig støtte i Historisk oversigt, dateret 30. oktober 2023, notat om kriminalpræventiv undersøgelse af 7. november 2022, risikovurdering af patriark af 8. november 2022 og personfarlig undersøgelse af 27. september 2023.
Forklaringen om vold begået af tiltalte mod børnene har støtte i børnenes egen forklaring i børnehuset, hvor begge drenge præcist viser, hvordan de bliver slået under eller på foden af tiltalte, og hvor begge drenge giver tyde-ligt udtryk for, at der var tale om hårde slag, der udløste smerte.
Retten vurderer på baggrund heraf, at den tidligere ægtefælles forklaring har en sådan detaljeringsgrad og klarhed samt støtte i sagens oplysninger, at den kan lægges til grund for en domfældelse i forhold 1-3, således at tiltalte fin-des skyldig i psykisk vold, voldtægter, andre seksuelle krænkelser, grov vold, vold og trusler, og retten tilsidesætter samtidig hermed tiltaltes forklaring som værende utroværdig og konstrueret til lejligheden.
Det er indgået i denne vurdering, at tiltaltes forklaring fremstår idylliserende, virkelighedsfjern og uden støtte i sagens øvrige oplysninger.
Retten har herved blandt andet lagt vægt på, at tiltaltes forklaring om forhol-dene i hjemmet, herunder at den tidligere ægtefælle gik på arbejde, og at han tillige var tilknyttet arbejdsmarkedet, ikke støttes af de øvrige forklaringer, og at naboerne i nærområdet kan berette om en højlydt familie med ugentlige skænderier, gråd og udråb fra børn og den tidligere ægtefælle, samt lyden af ting, der væltede på gulvet, ligesom der er oplyst om flere beboerklager, hvoraf en er fremlagt i sagen, og beskriver truende adfærd fra tiltaltes side.
Tilsvarende gælder tiltaltes forklaring om, at den tidligere ægtefælle havde besøg i hjemmet af veninder, der kunne være til stede, når han kom hjem, hvilken forklaring står i stærk kontrast til de øvrige forklaringer, der er afgi-vet under sagen, herunder fra tiltaltes egen søster, der har bekræftet, at den tidligere ægtefælle ikke havde reel kontakt med sine tidligere veninder siden sin mors død i 2015.
side 91
Ligeledes gælder det tiltaltes forklaring om hans ageren i forhold den tidlige-re ægtefælles kollega, som tiltalte havde beskyldt for utroskab, at denne fremstår som utroværdig. Det bemærkes hertil, at den tidligere kollega har forklaret, at tiltaltes tilstedekomst gjorde øvrige tilstedeværende utrygge, hvorfor de måtte gå afsides, og at tiltalte under den 20 minutter lange samta-le med ham havde udtalt, at han ville tage 8 år, hvis han fandt ud af, at kolle-gaen og den tidligere ægtefælle havde haft en affære, sammenholdt med en anden ansats forklaring om, at samtalen foregik under højtråben fra tiltaltes side, så denne følte sig forpligtet til at blive på stedet, hvis der skulle opstå tumult, samt at tiltalte gik derfra med hidsige skridt.
Det forhold, at en mor til en legekammerat til parrets sønner, har forklaret, at hun har været i hjemmet en eller to gange i forbindelse med en afleveringssi-tuation, og at hun ikke i den forbindelse har bemærket noget usædvanligt, ændrer ikke på denne vurdering. Tilsvarende gælder de ti små videosekven-ser optaget af tiltalte af dennes børn, herunder en enkelt sekvens visende den tidligere ægtefælle på en gynge i skoven uden børn, og to sekvenser, hvor hun ses med børnene. Det bemærkes hertil, at psykisk og fysisk vold i hjem-met ikke er ensbetydende med, at der ikke kan være stunder, hvor ægtefælle og børn kan udvise glæde.
For så vidt angår tiltaltes søster, som må anses for at være indkaldt af forsva-reren som et slags karaktervidne, har retten ikke tillagt hendes forklaring no-gen egen betydning, men anser denne for konstrueret til lejligheden på bag-grund af blandt andet oplysninger, som hun har fået fra de tidligere afhørin-ger under retssagen. Det er indgået i denne vurdering, at søsterens forklaring om det passerede under mødet i Jobcenteret i det hele afviger fra den forkla-ring, som sagsbehandleren er kommet med, og som er baseret på dennes ob-servationer som fagperson, ligesom der er en påfaldende sammenhæng mel-lem de af tiltalte og andre vidner afgivne forklaringer og søsterens valg af ord og formuleringer vedrørende blandt andet forhold, som hun tidligere har ud-talt, at hun ikke havde kendskab til.
For så vidt angår forhold 4 har den psykiatriske sygeplejerske forklaret, at hun havde tre samtaler med tiltalte, mens han sad varetægtsfængslet, og at tiltalte under det tredje besøg udtalte over for hende, at han vidste, i hvilken by krisecenteret lå, at han fantaserede om – i forbindelse med, at han så vold i TV - at gøre skade på blandt andet sin tidligere ægtefælle og tage børnene med til Tyrkiet, og at han ville slå ihjel for sine børn, ligesom han var villig til at tage 3 år.
Forklaringen er afgivet af sygeplejersken som led i dennes hverv og på bag-grund af observationer, som hun har gjort af tiltalte i forbindelse hermed. Til-taltes forklaring om, at den psykiatriske sygeplejerske havde misforstået der-es samtale, er uden egentligt indhold og kan ikke begrunde en mulig misfor-ståelse. Tiltaltes forklaring til forhold 4 tilsidesættes dermed som værende u-troværdig. Retten finder endvidere, at udtalelserne efter en samlet vurdering
side 92
af disse og den kontekst, hvori de er fremsat, er omfattet af straffelovens § 266.
Med henvisning til alt det foranstående finder samtlige rettens medlemmer, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at tiltalte har gjort sig skyl-dig i sagens forhold 1-4, i forhold 2 dog ikke for trusler om angreb med syre mod øjnene.
Det bemærkes til forhold 2 herudover, at det er rettens vurdering, at det i forhold 2 beskrevne svarer til det af den tidligere ægtefælle forklarede i øv-rigt, uagtet at der er mindre afvigelser i forhold til tid og sted for det passere-de, og at disse afvigelser er uden betydning for skyldvurderingen og tiltaltes adgang til et forsvarligt forsvar.
Det er endvidere rettens vurdering, at forhold 3 med rette er henført under straffelovens § 244, stk. 2, og § 81, nr. 11, idet der blandt andet på baggrund af den tidligere ægtefælles forklaring er tale om vold begået gentagne gange over en længere periode imod tiltaltes to sønner, der er at betragte som vær-geløse ofre dels henset til deres unge alder og dels henset til deres afhængig-hedsforhold til tiltalte.
Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, § 243, § 244, stk. 2, jf. § 81, nr. 11, § 245, stk. 1,og § 266.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er skyldig i forhold 1, 2, 3 og 4, i forhold 2 dog ikke at have udtalt trusler om angreb med syre mod øjnene af sin tidligere ægte-fælle.
Sanktionsspørgsmålet
Alle rettens medlemmer er enige om, at straffen fastsættes til fængsel i 7 år, straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, § 243, jf. § 247, stk. 1, § 244, stk. 2, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 11, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266, jf. i det hele straffelovens § 89.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og om-fang, herunder at den udøvede psykiske og fysiske vold, seksuelle krænkelser og trusler er pågået over en lang årrække, sammenholdt med, at tiltalte er tidligere straffet for grov personfarlig kriminalitet.
Udvisningsspørgsmålet
Da tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, § 243, jf. § 247, stk. 1, § 244, stk. 2, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 11, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266 og idømt ubetinget fængsel i 7 år, er betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3 og 6 for udvisning
side 93
opfyldte.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal der herefter ske udvisning af tiltalte, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Tiltalte er tyrkisk statsborger. Sådan som sagen foreligger til pådømmelse efter Udlændingestyrelsens udtalelse af 12. juli 2024 og de i øvrigt fore-liggende oplysninger om hans familiemæssige forhold lægger retten til grund, at han er omfattet af artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EØF og Tyrkiet (associeringsafgørelsen).
Det følger af associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af afgørelsen, alene kan udvises af opholdsstaten, når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis,
herunder blandt andet dom af 8. december 2011 i sagen (C-371/08) Ziebell, at udvisning alene kan ske, hvis tiltaltes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn. Ved denne vurdering skal myndighederne desuden påse, at såvel proportionalitetsprincippet som tiltaltes grundlæggende rettigheder overholdes, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv.
Af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Det fremgår af dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet. Længden af et indrejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet.
Trusselsbetingelsen i associeringsafgørelsen
Tiltalte er fundet skyldig i en flerhed af overtrædelser i straffeloven, herunder gentagne voldtægter i perioden 2019-2023 og grov vold, ligesom han er tidligere straffet for røveri og grov vold. Henset til karakteren af og omstændighederne ved den begåede kriminalitet og tiltaltes forstraffe, finder retten, at tiltaltes adfærd, aktuelt må anses for at udgøre en reel og tilstræk-keligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen. Trusselsbetingelsen må således anses for opfyldt.
side 94
Proportionalitetsprincippet:
Tiltalte er idømt en fængselsstraf på 7 år for alvorlig, personfarlig kriminalitet udført over flere år. Tiltalte er tidligere straffet adskillige gange, herunder for personfarlig kriminalitet ved blandt andet Østre Landsrets dom af 16. april 2008, hvor han blev idømt fængsel i 2 år for blandt andet røveri ved anvendelse af kniv samt for grov vold og udvist betinget med en prøvetid på 2 år. Han var på gerningstidspunktet 19 år.
På baggrund af sagen og de tidligere domme antages der at være stor risiko for recidiv til alvorlig kriminalitet, hvis ikke tiltalte udvises.
Tiltalte blev som 4-årig den 19. maj 1991 tilmeldt Folkeregisteret i Dan-mark. Han har således haft ophold i Danmark i ca. 33 år. Af Udlændinge-styrelsens systemer fremgår, at tiltalte har opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold under henvisning til sin herboende forælder efter udlæn-dingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3. Denne tilladelse er senest den 27. juli 2021 forlænget til den 27. juli 2025.
Tiltalte er opvokset på Sjælland med sin far, mor og 2 søskende. Han har derudover øvrige familiemedlemmer her i landet. Han skriver og taler dansk. Han har gået 9 år i skole og gået på produktionsskole og teknisk skole, dog uden at have færdiggjort en uddannelse. Han har været på kontanthjælp fra 2014-2024 og har dermed ikke haft tilknytning til det danske arbejdsmarked. Han har 3 mindreårige børn, der er danske statsborgere, og som han ikke har haft kontakt med siden 2. oktober 2023.
Tiltalte taler og skriver tyrkisk. Han har ikke været på besøg i Tyrkiet de sidste 6 år, da han er efterlyst i hjemlandet for manglende aftjening af værne-pligt. På baggrund af tiltaltes tidligere ægtefælles forklaring lægger retten til grund, at tiltalte har flere familiemedlemmer i Tyrkiet, herunder hans fars og mors søskende, og at hans far og mor ejer et hus i Tyrkiet, ligesom han har været på ferie i Tyrkiet flere gange. Tiltalte har bevaret en stærk kulturel tilknytning til sit hjemland, hvilket er kommet til udtryk ved blandt andet, at der er talt tyrkisk i hjemmet, ligesom der alene var adgang til tyrkiske kanaler i fjernsynet
Tiltaltes tilknytning til Danmark er qua hans lange ophold her i landet og hans familiemæssige tilknytning hertil stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet, hvor han ikke har opholdt sig de seneste 6 år. Tiltalte har imidlertid som anført ovenfor bevaret en stærk tilknytning til Tyrkiet, idet han både kan tale og skrive sproget og har øvrig familie i hjemlandet, ligesom hans forældre har en fast ejendom i Tyrkiet. Tiltalte vil derfor have særdeles gode forudsætninger for at begå sig i hjemlandet, hvis han udvises.
Tiltalte blev ved dom af 16. april 2008 som ovenfor nævnt udvist betinget af Danmark og dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kan føre til ubetinget udvisning. At forholdene i nærværende sag ikke er begået i prøvetiden for
side 95
den betingede udvisning, kan ikke tillægges betydning.
Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet og tiltaltes forstraffe for personfarlig kriminalitet sammenholdt med tiltaltes stærke tilknytning til hjemlandet, finder retten, at en udvisning - uanset tiltaltes tilknytning til Danmark - ikke vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention artikel 8, eller associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1.
Retten har lægt vægt på, at tiltalte ikke er den primære omsorgsperson for sine 3 mindreårige børn, som han ikke har haft kontakt med siden 2. oktober 2023, at en udvisning ikke vil have betydning for børnenes muligheder for fortsat ophold i Danmark, og at hans familie vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved besøg i Tyrkiet og ved at kommunikere via telefon og internet.
Retten finder herefter, at en udvisning ikke udgør et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1.
Med samme begrundelse findes det ikke i strid med de ovennævnte bestemmelser, at udvisningen sker med indrejseforbud for bestandig, jf udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.
Tiltalte udvises herefter af Danmark og med indrejseforbud for bestandigt.
Erstatning
Dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt.
Dommerne har lagt vægt på i forhold til tortgodtgørelsen, at Forurettede 1 gennem flere år har været udsat for psykisk vold, mishandling og gentagne tilfælde af voldtægt og andre seksuelle krænkelser, herunder penet-ration analt og hyppige tilfælde af voldsom oralsex. Dommerne finder ikke anledning til at tilsidesætte oplysningerne om, at Forurettede 1 har været syg og uden mulighed for at påtage sig arbejde siden 2. oktober 2023 som følge af de forbrydelser, som hun har været udsat for af tiltalte.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 7 år.
Tiltalte udvises med et indrejseforbud for bestandigt.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 342.000 kr. til Forurettede 1. Beløbet forrentes med procesrente fra den 23. februar 2025.
side 96
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3