Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 10. september 2008 af Østre Landsrets 16. afdeling
(landsdommerne Ole Dybdahl, Ejler Bruun og Sanne Egekvist (kst.)).
16. afd. a.s. nr. S-1362-08:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte A/S
(CVR nr. 1)
(advokat Henrik Stagetorn, besk.).
Københavns Byrets dom af 11. april 2008 (SS 3-20327/2007) er anket af anklagemyndig-heden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med det for byretten udfærdigede anklageskrift.
Forsvareren har påstået afvisning af anken, subsidiært ophævelse af byrettens dom og mest subsidiært stadfæstelse.
Det fremgår af sagen, at forsvareren, der er ny for landsretten, den 19. august 2008 rettede henvendelse til anklagemyndigheden med forespørgsel om, hvorvidt frifindelsespåstanden under hovedforhandlingen for byretten blev nedlagt efter instruks af anklageren, og om baggrunden for denne påstand. Anklagemyndigheden har i brev af 27. august 2008 oplyst, at frifindelsespåstanden blev nedlagt på den mødende anklagers eget initiativ og på grund-lag af en misforståelse af gældende regler.
Procedure
- 2 -
Forsvareren har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det ikke i ankemeddelelsen er tilstrækkeligt tilkendegivet, at beslutningen om påtaleopgivelse blev omgjort. Den forelig-gende ankemeddelelse er ikke en omgørelse i overensstemmelse med retsplejelovens § 724, stk. 2.
Anklagemyndigheden har heroverfor anført, at påstanden om frifindelse ikke udgør en på-taleopgivelse. Under alle omstændigheder er der imidlertid med ankemeddelelsen sket om-gørelse inden for 2 måneders fristen. Sagen drejede sig for det tiltalte selskab kun om et enkelt forhold, og selskabet kunne derfor ikke være i tvivl om, at der var sket omgørelse fra statsadvokatens side.
Landsrettens begrundelse og resultat
Anklagemyndighedens påstand for byretten om frifindelse må opfattes som en påtaleopgi-velse.
Da anklagemyndigheden ikke i ankemeddelelsen eller særskilt har omgjort denne påtale-opgivelse, jf. retsplejelovens § 724, stk. 2, findes anken at burde afvises.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Anklagemyndighedens anke af byrettens dom i sagen mod Tiltalte A/S afvises.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.