Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten, for så vidt angår den ene tiltalte, i sag om tiltale for overtrædelse af straffelovens §191, stk, 2, jf. stk. 1, 2. pkt. jf. lov om euforiserende stoffer § 3. stk.1. jf, § 1. stk, 2. jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A. nr. 3

Østre LandsretStraffesag2. instans4. februar 2009
Sagsnr.: 2607/23Retssagsnr.: SS-2500/2008-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Hjemvist
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2500/2008-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2607/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantJakob Juul; Rettens personaleLodberg; Rettens personaleInge Neergaard Jessen; Rettens personaleFrosell

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 4. februar 2009 af Østre Landsrets 12. afdeling

(landsdommerne Lodberg, Inge Neergaard Jessen og Frosell  med domsmænd).

12. afd. a.s. nr. S-2500-08:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

(CPR nr. (Født 1987))

(advokat Jakob Juul, besk.)

Københavns Byrets dom af 19. august 2008 (SS 3-6385/2008) er anket af Tiltalte 1 med påstand om principalt, at dommen ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten, subsidiært frifindelse.   

Den for tiltalte beskikkede forsvarer har til støtte for påstanden om ophævelse og hjemvis-ning henvist til, at én af de domsmænd, som medvirkede ved sagens behandling i byretten, på grund af sin ansættelse som konsulent i SKAT i medfør af retsplejelovens § 70 er ude-lukket fra at være domsmand, subsidiært at der på grundlag af domsmandens arbejdsopga-ver i SKAT kan rejses tvivl om hans fuldstændige upartiskhed, hvorfor domsmanden er inhabil i medfør af retsplejelovens § 61 jf., § 66, stk. 1, og mere subsidiært, at den pågæl-dende domsmand på grund af sine arbejdsopgaver i SKAT er uegnet som domsmand, jf. retsplejelovens § 68, stk. 1.

Anklagemyndigheden har tilsluttet sig påstanden om ophævelse af byrettens dom og hjem-visning af sagen under henvisning til, at anklagemyndigheden efter omstændighederne kan

- 2 -

tiltræde, at der foreligger konkrete inhabilitetsgrunde, jf. retsplejelovens § 61, jf. § 66, stk. 1. Anklagemyndigheden har subsidiært påstået stadfæstelse.

Under domsforhandlingen i landsretten har retten efter parternes samstemmende begæring besluttet at udskille spørgsmålet om ophævelse og hjemvisning særskilt til forlods behand-ling og afgørelse.

Af de oplysninger, som er fremkommet i forbindelse med sagens behandling i landsretten, fremgår, at Skatteministeriets Administrative Center, Løn og Personalejura, den 13. januar 2009 har oplyst, at den pågældende domsmand er ansat som tjenestemand med stillingsbe-tegnelsen konsulent med Skatteministeriet med tilhørende institutioner som ansættelsesom-råde. Den pågældende er for tiden og var på tidspunktet for domsforhandlingen i byretten tjenestegørende i enheden: Hovedcenter, Indsats, Grænseoverskridende Varebevægelser.   

Af den Organisationsbeskrivelse for SKAT, som er tilgængelig på SKATs hjemmeside på internettet (www.skat.dk), fremgår, at SKAT består af en række enheder herunder enheden Hovedcenter. Ifølge samme hjemmeside har Hovedcenter følgende ansvarsområder:   

”  …

Hovedcenter er en del af den nye enhedsforvaltning med planlægnings- og styrings-mæssig opgaver. Hovedcenter kan betragtes som en stab for enhedsforvaltningen og den øverste ledelse af den nye told- og skatteforvaltning.

De primære opgaver for Hovedcenter er at være styrende i forhold til det udførende led i skattecentrene, at være udviklende og samlende for hele enhedsforvaltningen samt at servicere minister, Folketing, Skatteråd og varetage internatonale relationer. Der er etableret 9 ansvarsområder i Hovedcentret, og direktørerne har ansvaret for hver deres område.”

Under domsforhandlingen i landsretten har der endvidere været fremlagt dokumentation vedrørende den pågældende domsmands arbejdsopgaver i Hovedcenter, Indsats, Grænse-overskridende Varebevægelser. Det fremgår heraf, at den pågældende blandt andet arbej-der med et pro jekt vedrørende bodyscannere, som ifølge en artikel i ”Dansk Told og Skat” nr. 3/2008 vil kunne bruges af toldmyndighederne i lufthavne til afsløring af personer, som indrejser efter have slugt indkapslede pakker med narkotika.  

- 3 -

Forsvareren har tillige fremlagt skatteministerens svar af 11. april 2008 på spørgsmål nr. S 1099 af 3. april 2008 fra Folketingets Skatteudvalg, vedrørende anskaffelse af bodyscanne-re som supplement til løsning af de daglige kontrolopgaver for SKATs personale i blandt andet danske lufthavne. Skatteministerens svar er paraferet af kontorchef Person, som efter det oplyste er chef for Indsats, Grænseoverskridende Varebevægelser i Hoved-centret og således er chef for domsmanden.  

Landsrettens begrundelse og resultat

Det følger af retsplejelovens § 70, at centraladministrationens tjenestemænd og øvrige per-sonale er udelukkede fra at være nævninger og domsmænd. Den pågældende domsmand er ansat som tjenestemand med Skatteministeriet med tilhørende institutioner som ansættel-sesområde. Den pågældende er og var på tidspunktet for domsforhandlingen i byretten tjenestegørende i enheden: Hovedcenter, der blandt andet har til opgave at servicere mini-steren og Folketinget. På den baggrund finder landsretten, at den omhandlede domsmand i medfør af retsplejelovens § 70 var udelukket fra at være domsmand, da han medvirkede under sagens behandling i byretten.

Påstanden om ophævelse af byretsdommen og hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved byretten tages derfor til følge.

Landsretten har ikke fundet anledning til at bringe bestemmelsen i retsplejelovens § 927, stk. 2, i anvendelse i forhold til den for byretten medtiltalte Tiltalte 2, hvis dom ikke er anket.

Tiltalte 1, har været fortsat frihedsberøvet under anken.   

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge instanser.

- 4 -

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2607/23
Rettens sags nr.: SS-2500/2008-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 2606/23
Rettens sags nr.: SS-6385/2008-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb