Sag om erstatningsansvar forbundet med håndtering af klientmidler

RETTEN I LYNGBY

DOM

afsagt den 30. januar 2023

Sag BS-26819/2021-LYN

Sagsøger ApS under konkurs

(advokat Jesper Saugmandsgaard Øe)

mod

Sagsøgte

(advokat Ole Spiermann)

Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 9. juli 2021.

Sagen drejer sig om erstatningsansvar forbundet med håndtering af klientmidler.

Sagsøger ApS under konkurs har nedlagt følgende påstand:

Advokat Sagsøgte tilpligtes at betale 16.650.200 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

2

Oplysningerne i sagen

Virksomhed A/S 1 (senere Virksomhed ApS 1 og nu Virksomhed ApS 2 under konkurs) drev handel med elektronik, navnlig større partier af mobiltelefoner og tablets.

I 2010 rejste HMRC (de britiske skattemyndigheder) et krav mod Virksomhed A/S 1 på godt 40 mio. GBP med den begrundelse, at selskabet med sine handler havde medvirket til momsunddragelse.

Kravet blev tillige rejst over for Virksomhed A/S 1's ejere, selskaberne Sagsøger ApS (tidligere A/S og nu som ApS under konkurs) og Virksomhed ApS 3 (nu Virksomhed ApS 4 under konkurs) samt hvert af disse to sel-skabers ejer og direktør henholdsvis Person 1Person 1 og hans søn Person 2.

Den 18. maj 2010 behandlede Københavns Byrets fogedret en arrestbegæring fra HMRC mod de fem mulige skyldnere. Det fremgår af fogedrettens kendelse blandt andet:

” Det fremgår, at rekvirentens tilgodehavende udspringer af et ikke ubetydeligt antal kædetransaktioner med videresalg af mobiltelefo-ner, hvor der ikke er afregnet moms. Det er oplyst, at der er tale ca.

700 transaktioner, hvor Virksomhed A/S 1 er modtageren af den ikke afreg-nede moms. Det er rekvirentens opfattelse, at kædetransaktionerne har haft en sådan systematisk svigagtig karakter, at de udgør et an-svarsgrundlag for Virksomhed A/S 1 som endelig beneficient af pengestrøm-men i handelskæden. Virksomhed A/S 1 kan derfor være erstatningsansvar-lig for HMRCs tab. Det må herefter antages, at fordringen består, jf.

retsplejelovens § 628, stk. 1.

…

Foruden Virksomhed A/S 1 finder fogedretten, at arrest ligeledes skal foreta-ges i aktiver tilhørende Virksomhed A/S 2, Virksomhed ApS 3, Person 1 og Person 2, idet personkredsen bag Virksomhed A/S 1 ifølge rekvirentens oplysninger må anses at være fuldt ud bekendt med samtlige transaktioner og derfor ligeledes kan være erstatningsansvarlige overfor rekvirenten.”

HMRC indleverede den 25. maj 2010 justifikationsstævning mod Sagsøger ApS til Københavns Byret.

Den 2. juli 2010 stadfæstede Østre Landsret den foretagne arrest.

3

Som følge af det rejste krav og den foretagne arrest overgik handelsvirksomhe-den fra Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS 5, der er ejet af Person 3, som er datter af Person 1.

Den 28. september 2020 udstedte Virksomhed ApS 5 et gældsbrev til Sagsøger ApS

Sagsøger ApS, hvorefter Virksomhed ApS 5 havde en låneramme på op til 30 mio. kr., der skulle nedskrives med 10 mio. kr. den 1. oktober hvert 5. år, første gang den 1. oktober 2016. Lånet var i øvrigt uopsigeligt fra kreditors side i 10 år. Lå-net skulle forrentes med den gældende Cibor rente, 3 måneder, med et tillæg af 1%. Gældsbrevet var udarbejdet af advokat Sagsøgte.

Den 5. marts 2011 blev der udstedt et tilsvarende gældsbrev med en låneramme på op til 10 mio. kr., der skulle nedskrives til 5 mio. kr. pr. 1. januar 2016 og i øvrigt var uopsigeligt fra kreditors side i 10 år. Også dette gældsbrev var udar-bejdet af advokat Sagsøgte.

Den 11. april 2011 foretog Københavns Byrets fogedafdeling på begæring af HMRC yderligere arrest i Sagsøger ApS' aktiver. Denne arrest blev stad-fæstet af Østre Landsret den 19. oktober 2011.

Den 19. april 2013 afsagde The High Court of Justice, London, en deldom i HRMCs sag mod de fem mulige skyldnere. Deldommen behandlede 26 af de i alt 719 transaktionskæder, som HRMC byggede sit krav på. Retten fandt, at HRMC i 23 af de 26 transaktionskæder havde lidt et tab på i alt 1.278.527 GBP, som de fem mulige skyldnere var erstatningsansvarlige for.

Den 11. juli 2013 tillod The High Court of Justice, at deldommen kunne appelle-res.

Den 6. september 2013 indleverede HRMC konkursbegæringer mod de fem mulige skyldnere, herunder Sagsøger ApS, til Sø- og Handelsretten på grundlag af deldommen fra den 19. april 2013.

Advokat Sagsøgte indleverede den 22. november 2013 et processkrift til Sø- og Handelsretten, hvoraf det blandt andet fremgår:

”Som dokumentation for Sagsøger ApS' solvens fremlægges årsrapport for 2012/13 som bilag K.

Selskabets egenkapital udgør DKK 29.250.156. Selskabets samlede aktiver på i alt DKK 29.268.906 består udelukkende af tilgodehaven-der og likvidbeholdning.

4

Tilgodehavenderne udgør udlån til tilknyttede virksomheder på DKK 6,5 mio. og andre udlån på DKK 22,5 mio.

Det kan i den forbindelse oplyses, at fordringen på DKK 22,5 mio. er fuldgod, idet låntager har en likvid beholdning der gør, at lånet kan indfris i fornødent omfang.

Sagsøger ApS har endvidere en likvid beholdning på DKK 1,1 mio., hvori rekvirenten har foretaget arrest ved fogedforretningen den 18. maj 2010.

Det bemærkes, at Konkursrekvirentens arrestforretning i sagens na-tur har gjort den rekvisitus tilhørende likvide beholdning midlerti-digt illikvid.

Det gøres på trods heraf gældende, at Sagsøger ApS' fuldt ud er i stand til at betale konkursfordringen via de bogførte likvide akti-ver.”

Det fremgår af en kontoudskrift fra Sagsøger ApS' konto i Nordjyske Bank, at der den 25. og 26. november 2013 ad tre omgange blev overført i alt 16.650.200 kr. fra Virksomhed ApS 5, og at dette beløb samme dage blev overført til klientkontoen hos advokat Sagsøgte.

Der blev afholdt retsmøde i Sø- og Handelsretten den 28. november 2013. Det fremgår af Sagsøgtes procedurenotater blandt andet:

”Alene på baggrund af egenkapitalen er det således udgangspunktet at rekvisitus er solvent i konkurslovens forstand.

I den forbindelse henledes rettens opmærksomhed på, at rekvisitus har betydelige likvide beholdninger og foruden dette en række lik-vide aktiver.

Til yderligere dokumentation for rekvisit betalingsevne er for en or-dens skyld fremlagt bankkontoudskrift, bilag U hvoraf fremgår, at Advokatfirma på klientkonto tilhørende Sagsøger ApS den 27. november 2013 har modtaget indbetaling af DKK 16,6 mio.

Skulle skifteretten således mod forventning finde, at rekvirentens fordring på rekvisitus har den fornødne klarhed bør retten nægte konkursbegæringen fremme, idet rekvisitus, hverken er illikvid eller insolvent.”

5

Det fremgår af retsbogen fra den 28. november 2013, at skifteretten optog sagen til afgørelse, der ville blive afsagt den 12. december 2013.

Den 29. november 2013 kl. 9.35 modtog advokat Sagsøgte føl-gende mail:

“Dear Mr. Sagsøgte,

I request you to please transfer the money from the client account to Sagsøger ApS Nordjyskebank Acc Konto nr.

Regards

Person 1”

Mailen blev besvaret samme dag kl. 10.41 som følger:

”Person 1; Person 3

Klientkonto – overførsel

Kære Begge

Hermed som I har instrueret mig om, kvitteringen for overførsel til Sagsøger ApS' konto i Nordjysk Bank.

Som vi har drøftet det telefonisk, anbefaler jeg, at Sagsøger ApS fort-sat opretholder et tilstrækkeligt likvidt beredskab, således at I ikke udsættes for nye konkursbegæringer mv.

Med venlig hilsen

Advokatfirma

Sagsøgte

Advokat, Partner”

Det fremgår af en kontoudskrift fra Sagsøger ApS' konto i Nordjy-ske Bank at der den 29. november 2013 blev overført 16.650.200 kr. fra kli-entkontoen hos advokat Sagsøgte, og at beløbet samme dag blev overført til Virksomhed ApS 5.

Den 3. december 2013 indleverede HMRC til Københavns Byrets fogedaf-deling en arrestbegæring mod Sagsøger ApS, hvor man ønskede ar-rest foretaget i blandt andet selskabets indestående på klientkontoen hos advokat Sagsøgte.

Det fremgår af begæringen blandt andet:

”Den omstændighed, at en del af det beløb, som HMRC ønsker at fo-retage arrest, i henstår på en klientkonto hos advokat Sagsøgte medfører ikke, at skyldneren har mistet råderetten over belø-bet, og at beløbet fremadrettet vil blive stående på klientkontoen,

6

indtil der foreligger dom for HMRCs erstatningskrav på £ 39.112.572,29.

Tværtimod må det antages, at aktivet hurtigt kan realiseres. Sagsøger ApS kan når som helst anmode advokat Sagsøgte om at overføre beløbet til skyldneren selv eller til andre, og hverken Sagsøger ApS eller advokat Sagsøgte har tilkendegivet, at beløbet henstår på klientkontoen som deponeret, indtil der forelig-ger dom i den af HMRC anlagte erstatningssag i England.”

Ved en arrestforretning den 5. december 2013 kunne det konstateres, at saldoen på klientkontoen var 0 kr.

I retsbog af 12. december 2013 udsatte skifteretten tidspunktet for afsigelse af kendelse vedrørende konkursbegæringerne til den 19. december 2013.

Udsættelsen var begrundet med, at der efter proceduren i sagen var indle-veret et yderligere processkrift fra HRMC, som Sagsøger ApS skulle have mulighed for at svare på.

Den 17. december 2013 traf den engelske appelret beslutning om, at den afsagte deldom ikke kunne eksekveres, før spørgsmålet havde været for-handlet i appelretten.

I retsbog af 18. december 2013 fra skifteretten blev tidspunktet for afsigelse af kendelse om konkurs udsat uden nogen ny dato.

Den 23. december 2013 blev der oprettet en ”kassekreditkontrakt” hvor Virksomhed ApS 5 som långiver stillede en kassekredit på 1 mio. kr. til rå-dighed for Virksomhed A/S 1 til finansiering af den daglige drift og betaling af di-verse advokatomkostninger.

Samme dag afgav Sagsøger ApS selvskyldnerkaution over for Virksomhed ApS 5 for Virksomhed A/S 1's gæld op til 16,8 mio. kr.

Den 30. juli 2014 traf den engelske appeldomstol beslutning om, at anken af deldommen kunne behandles, forudsat domsbeløbet blev deponeret i retten.

Den 6. november 2014 blev ankesagen afvist, da domsbeløbet ikke var ble-vet indbetalt.

Den 20. maj 2015 blev de fem mulige skyldnere, herunder Sagsøger ApS, erklæret konkurs, hvilket blev stadfæstet af Østre Landsret den 11.

februar 2016.

7

Den 30. juni 2016 traf Østre Landsret afgørelse i justifikationssagen og afgjorde, at High Court of Justices dom af 19. april 2013 ikke havde bindende virkning i Danmark i henhold til forordning nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil-og handelsretlige område.

I brev af 7. oktober 2016 varslede Sagsøger ApS under konkurs for første gang det erstatningskrav mod advokat Sagsøgte, der behandles i nærværende sag.

Den 8. marts 2019 afsagde Sø- og Handelsretten kendelse i en sag anlagt af Virksomhed ApS 1 under konkurs mod advokat Sagsøgte i en sag, hvor konkursboet havde nedlagt påstand om, at advokat Sagsøgte skulle pålægges konkurskarantæne. Advokat Sagsøgte blev fri-fundet med blandt andet følgende præmisser:

”Retten lægger herefter til grund, at de engelske skattemyndigheders krav primært var rettet mod Virksomhed A/S 1 (Virksomhed ApS 2). Person 1, der var registreret direktør i dette sel-skab, indtil det trådte i likvidation, ønskede at fastholde indsigel-serne mod det rejste krav, og med henblik på at finansiere dette, var han indstillet på, at der blev tilført likviditet hertil fra de øvrige sel-skaber i koncernen. I den anledning blev der efter advokatrådgiv-ning fra Sagsøgte og medarbejdere fra dennes kontor opret-tet forskellige dokumenter, hvorved Sagsøger ApS og Virksomhed ApS 5 blev inddraget.

Advokat Sagsøgte har således bistået de finansierende sel-skaber, men alene i egenskab af rådgiver for disse. Den omstændig-hed, at han samtidig også var likvidator i Virksomhed ApS 2

Virksomhed ApS 2, findes at være uden betydning. Dette selskab var endvi-dere berettiget til at fastholde sine indsigelser mod det rejste engel-ske krav, hvorfor retten finder, at likvidators standpunkt i samme henseende heller ikke kan anses for groft uforsvarlig forretningsfø-relse. Heller ikke fastsættelse af vilkårene i kontrakterne for Virksomhed ApS 2 kan anses for groft uforsvarlige.

…..

Retten lægger herefter til grund, at selskabet har afholdt en række advokatudgifter, herunder for Person 2 og Person 1. Disse udgifter vedrører tvisten i relation til de engelske skattemyndigheder, hvor de pågældende var medinddraget på sel-skabets vegne. Retten finder, at disse udgifter således har været for-retningsmæssig begrundet, og den omstændighed, at

8

udgifterne har været finansieret ved lånoptagelse, findes i det fore-liggende tilfælde, ikke at kunne føre til andet resultat.”

Den 9. marts 2020 stadfæstede Højesteret Østre Landsrets afgørelse af 30. juni 2016, hvorefter den engelske dom ikke havde bindende virkning i Danmark.

Der blev den 25. november 2021 indgået et forlig mellem Sagsøger ApS under konkurs og Virksomhed ApS 5, hvorefter Virksomhed ApS 5 skulle betale i alt 4,4 mio. kr. af et opgjort tilgodehavende på 17 mio. kr. plus renter på 7,2 mio. kr., ligesom Virksomhed ApS 5 skulle overdrage fordringer for 4,4 mio. kr.

Forklaringer

Sagsøgtes forklaring i skifteretten som refereret i Sø- og Handelsret-tens kendelse af 8. marts 2019 er sålydende:

” … han er praktiserende advokat med speciale i bl.a. skatteret. Han har endvidere flere gang været likvidator i selskaber, ligesom han sidder i flere bestyrelser. Han kom i kontakt med familien Efternavn i begyndelse af 2008, hvor familien havde fået nogle skatteretlige problemer i forbindelse med et generationsskifte. På dette tidspunkt var der en meget betydelig omsætning i Virksomhed A/S 1 (nu Virksomhed ApS 2), der var et driftsselskab, der bl.a. handlede med mobiltelefoner på verdensplan. Selskabet havde op-rindelig også en betydelig likviditet. I 2010 blev selskabet mødt af et krav fra de engelske skattemyndigheder. Selskabet var på dette tidspunkt svæk-ket som følge af finanskrisen, og det blev derfor nødvendigt at foretage en omorganisering. I den forbindelse blev bl.a. Virksomhed ApS 5 etableret med henblik på at overtage driften. Senere i 2013 blev der etableret forskel-lige låneordninger, hvorved Sagsøger ApS i realiteten stillede likvidi-tet til rådighed for Virksomhed ApS 2. Dette skete via Virksomhed ApS 5 og ved oprettelse af gældsbrevet og kassekreditkontrakten. Forholdet var samtidig det, at der i juni 2013 var faldet en deldom i Eng-land, og Virksomhed ApS 2 blev herved i realiteten til et af-viklingsselskab. Dette selskab var det egentlige mål for de engelske skatte-myndigheder, men det førte også til, at en række andre selskaber og perso-ner blev trukket med ind i denne sag. Han forsøgte i første omgang at få etableret en forligsmæssig løsning, og han deltog i rigtig mange møder i denne periode. Han fik også kontakt med selskabets revisor. Da selskabet og de øvrige blev mødt af konkursbegæringer fremskyndede han, at der blev udarbejdet regnskaber og holdt på den baggrund møde med en med-arbejder fra Kammeradvokaten. Han foreslog i den forbindelse, at der blev lavet en løsning, hvor Virksomhed ApS 2's gæld blev ind-friet. Selskabet var på dette tidspunkt insolvent, men kunne fortsætte, da det løbende blev finansieret af Sagsøger ApS. Da det ikke var muligt at indgå et forlig, protesterede han den 22. november 2013 i forhold til skif-

9

teretten imod en konkurs, da der var tilstrækkelige midler til at dække kon-kursfordringen. For at dokumentere likviditeten blev der overført midler til hans klientkonto fra Sagsøger ApS. Efterfølgende anmodede Person 1 dog om, at midlerne kom tilbage til Sagsøger ApS. Dette kunne han ikke modsætte sig over for dette selskab, da han i den relation alene optrådte som rådgiver. Han var endvidere optimist i forhold til den verserende sag i England. Han fandt, at det var rimeligt, at Virksomhed ApS 2 forsvarede sig modkravet, da dette i realiteten hi-drørte fra manglende betalinger fra tredjemands side. For at finansiere den videre behandling måtte Virksomhed ApS 2 optage lån hos Virksomhed ApS 5, og der blev derfor oprettet en kassekredit med senere til-hørende forhøjelser. Han husker ikke baggrunden for fastsættelse af renten i kontrakten. Han har naturligvis haft kendskab til lånetransaktionerne mel-lem selskaberne.

For så vidt angår sagen i England fik han oplyst, at det var praksis, at han processuelt skulle indtræde i sagen. Da han ikke havde tilstrækkelige for-udsætninger herfor, foreslog de engelske advokater, at Person 2 og Person 1 i stedet blev udstyret med en fuldmagt, hvilket han herefter udstedte.

Selskabet fortsatte endvidere med at udbetale løn og indbetale pensioner til Person 2 og dennes ægtefælle Person 4. Disse havde et meget omfat-tende kendskab til sagen i England, der på dette tidspunkt omfattede et me-get stort bilagsmateriale.

Person 3, der er uddannet jurist i England, bistod også selskabet. Hun var ikke ansat i selskabet og fik heller ikke løn. Selskabet refunderede derimod hendes transportudgifter i forbindelse med, at hun deltog i møder på selskabets vegne i England.

Han har i sin egenskab af likvidator også godkendt udgifter til en tysk ad-vokat, hvilket hang sammen med rådgivning i forbindelse med en tysk momssag. Der var intet i vejen med bogføringen, og han mener ikke, at der foreligger dobbelt bogføring.

I februar 2015 valgte han at fratræde som likvidator. Det engelske krav var nu blevet endeligt, og da det fortsat ikke var muligt at finde en forligsmæs-sig løsning med Kammeradvokaten, fandt han, at udsigten til en fortsat sol-vent likvidation ikke længere var mulig.

Han har ikke været involveret i en modregning i forhold til Virksomhed ApS 5.

10

Det er hans klare indtryk, at Person 1 var ”bossen” i Virksomhed ApS 2, og at det var ham, der traf de endelige beslut-ninger. Person 2 var handelsmanden.”

Sagsøgte har forklaret, at han kan vedstå denne forklaring.

Han har supplerende forklaret, at Virksomhed ApS 1 var trådt i likvidation i juni 2013 for at signalere, at det var et afviklingsselskab. Der var kommet krævebreve fra Kammeradvokaten med krav om engelsk skat på godt 12 mio. kr. Der var sik-kerhed på 9 mio. kr. i tidligere foretagne arrester. Han havde allerede før kon-kursbegæringen fået fuldmagt fra sin klient, Person 1, til at tilbyde sikkerhed for differencebeløbet. Den 6. september 2013 kom konkursbegærin-gen. Herefter blev det hele mere alvorligt for hans klienter. Hvis Kammeradvo-katen fik medhold i konkursbegæringen, ville arresterne forsvinde, men det ville samtidig betyde koncernens død. Han blev sendt i byen for at lave forlig med de engelske skattemyndigheder. Han har set på sit notat af 19. november 2013. Han var til møde med Advokat 1. Der var knapt 30 mio. kr. i egenkapital. Der var fuld likviditet, og de 12 mio. kr. kunne betales, men klien-terne ville kæmpe kampen. Han tilbød sikkerhed eller deponering af beløb. Det endte dog med et nej tak, vistnok telefonisk efter mødet. De talte på mødet om, at lånemellemværendet med Virksomhed ApS 5 stod likvidt efter behov. Der var pantsikrede tilgodehavender i Virksomhed ApS 1, og der var 1,1 mio. kr. i tilgodeha-vende hos Jaysn International ApS, der stod i likvider på klientkonto hos ham.

Sagsøgtes forklaring i landsretten som refereret i Østre Landsrets ken-delse af 5. november 2020 er sålydende:

” … den forligsmæssige løsning, som han har omtalt i sin forklaring i skifte-retten, var et tilbud fra Koncern om betaling af ca. 20 mio. kr. til de engelske skattemyndigheder. Han har udfærdiget gældsbrevet, der er underskrevet den 28. september 2010 af Person 3, i forbindelse med, at Sagsøger ApS stillede en låneramme på op til 30 mio. kr. til rådig-hed for Virksomhed ApS 5. Baggrunden herfor var, at der var foretaget ar-rest i både Virksomhed ApS 2's og i Sagsøger ApS' ak-tiver, og justifikationssagerne var anlagt. Holdingselskabet havde en egen-kapital på 40 mio. kr., og på denne måde kunne der stilles kapital til rådig-hed for fortsat forretningsmæssig drift i det nyoprettede selskab Virksomhed ApS 5. Holdingselskabet havde indtil da finansieret Virksomhed ApS 2, og nu var der en forretningsmæssig begrundelse for at fi-nansiere et selskab oprettet af Person 1's datter. Oprettelsen af Virksomhed ApS 5 og långivningen er ikke forsøgt skjult; dispositionerne fremgår blandt andet af årsrapporter og er selvangivet. Efter hans opfattelse har det ikke karakter af at bringe kapital i kreditorly, men er tværtimod en hensigtsmæssig måde at placere ledig kapital på.

11

Ideen med at dokumentere likviditeten i Sagsøger ApS ved at overføre midler til en klientkonto hos ham opstod i hans advokatfirma. Det var en kollega fra kontorets insolvensafdeling, der gav det råd at indsætte et beløb svarende til konkursfordringen på klientkontoen, for at selskabet ud over at påvise en positiv egenkapital på 30 mio. kr. også kunne påvise likviditet. Der var ikke noget ønske fra selskabet om at betale konkursfordringen, for sagen vedrørende kravet fra de engelske skattemyndigheder var under anke. Det var endvidere planen at gennemføre en solvent likvidation af Virksomhed ApS 2, og det kunne kun lade sig gøre med støtte fra Sagsøger ApS. Person 1 bad i en mail om at få pen-gene retur fra klientkontoen. Pengene havde ikke noget at gøre på klient-kontoen, så der var intet overraskende i at tilbageføre dem. Han husker ikke, om tilbageførslen af beløbet var noget, han rådgav Person 1 om, men indsættelsen af beløbet på klientkontoen foretog Person 1 efter råd fra vidnets kollega. Det lykkedes at afværge kon-kursen, så han anser det ikke selv for kritisabelt. Kollegaen, der rådgav, var en advokatfuldmægtig, der havde været fuldmægtig hos vidnet og også hos en anden advokat i firmaet. Den pågældende var også uddannet cand.merc. jur. og var erfaren inden for insolvensret. Advokatfuldmægtigen deltog også i det senere møde i fogedretten den 5. december 2013 som gen-givet fogedrettens retsbog, jf. ekstrakten, s. 404. Beløbet, der ved tre indbe-talinger blev indsat på klientkontoen, var på ca. 16,6 mio. kr., og pengene stammede fra Virksomhed ApS 5, der oprindelig havde lånt 30 mio. kr. af Sagsøger ApS. Han var rådgiver for Sagsøger ApS og kæmpede derfor mod konkurs for både holdingselskabet og datterselskabet. Som han har forklaret i skifteretten, kunne han som rådgiver ikke modsætte sig kli-entens – reelt Person 1's – ønske om at få sine egne penge til-bageført til holdingselskabet.

Han husker ikke, om han selv udformede kassekreditkontrakten med et maksimum på 1 mio. kr. mellem Virksomhed ApS 2 som låntager og Virksomhed ApS 5 som långiver, der blev underskrevet af Person 1 og Person 3 den 23. december 2013, men han var i alt fald bekendt med den. Det var en del af den valgte strategi, at Sagsøger ApS skulle understøtte datterselskabet, Virksomhed ApS 2, i forbindelse med førelse af retssagen i England, og det skete ved at afgive selvskyldnerkaution i forbindelse med den etablerede kassekredit. Han husker ikke, hvornår han blev bekendt med kassekreditten. Han in-struerede ikke Person 1 i at låne en million hos Virksomhed ApS 5, men det lå implicit, at der skulle tilføres likviditet for at føre retssagen i England.

12

Mens han var likvidator i Virksomhed ApS 2, havde Person 1 ikke ledelsesmæssige beføjelser. Som likvidator stod han selv for kontakten med familien og andre relevante personer, blandt andet revisoren. Der var ingen driftsmæssig aktivitet i selskabet. Opgaven for sel-skabet var ”at kæmpe den engelske sag” . Han gennemgik omhyggeligt regnskaberne både i efteråret 2013 og efteråret 2014 og havde møder med revisoren. Det var nødvendigt at afholde lønudgifter. Han gennemgik ikke bogføringen; det var revisorens opgave, herunder at sørge for, at der ikke indgik udgifter af privat karakter. Revisoren skulle afrapportere til ham, og de talte meget ofte sammen. Han kan ikke huske, om der bagefter er kom-met noget frem, som han ikke var bekendt med. Rejseudgifterne for Person 3 blev blandt andet drøftet. Han godkendte ikke betalingen til advo-kat Ole Spiermann eller sig selv, men vidste, at de indgik i regnskabet, som han underskrev. Der var også advokatudgifter til en af hans kolleger i for-bindelse med en skattesag om generationsskifte og en revisoransvarssag. Han husker ikke længere detaljerne om denne udgift – om den blev afholdt endeligt af holdingselskabet eller datterselskabet, men holdingselskabet havde en klar interesse i sagen.

Sagsøgte har forklaret, at han kan vedstå denne forklaring.

Han har supplerende forklaret, at han ikke har rådgivet Person 1 om tilbageførslen af beløbet. Han ville vise skifteretten, at selskabets tilgodeha-vende var likvidt. Han har ikke rådgivet om, hvad der skulle ske med tilgode-havendet efterfølgende.

Tidligere lå pengene i holdingselskabet. Nu ville man starte aktiviteten op i et nyt selskab. Det krævede likviditet, som skulle bruges ved køb af partier af mo-biltelefoner. Sagsøger ApS stillede denne likviditet til rådighed. Bankkonto i Virksomhed ApS 1 var blevet arresteret, hvilket ødelagde driften i dette selskab.

Da der kom en konkursbegæring den 6. september 2013, fik han til opgave at undgå konkursen. Advokat Ole Spiermann forfægtede den opfattelse, at kon-kursfordringen ikke var eksigibel i Danmark. Han selv skulle påvise, at kon-kursbetingelserne i øvrigt ikke var opfyldt. Han holdt møder med familien og revisor. Han bad om, at bogføringen blev gjort færdig, og at årsregnskabet 2012/13 blev aflagt og påtegnet. Regnskabet viste en egenkapital på 30 mio. kr.

Foreholdt følgende afsnit i sit processkrift af 22. november 2013 til Sø- og Han-delsrettens skifteafdeling:

”1.3.2 Sagsøger ApS

Som dokumentation for Sagsøger ApS' solvens fremlægges årsrap-port for 2012/13 som bilag K.

13

Selskabets egenkapital udgør DKK 29.250.156. Selskabets samlede aktiver på i alt DKK 29.268.906 består udelukkende af tilgodehavender og likvidbe-holdning.

Tilgodehavenderne udgør udlån til tilknyttede virksomheder på DKK 6,5 mio. og andre udlån på DKK 22,5 mio. Det kan i den forbindelse oplyses, at fordringen på DKK 22,5 mio. er fuldgod, idet låntager har en likvid behold-ning der gør, at lånet kan indfris i fornødent omfang.”

har han forklaret, at det var dette, som han fremhævede. Med ”fuldgod” mente han, at ledelsen og revisor var enige om, at fordringen på Virksomhed ApS 5 var pålydende værd. Den kunne veksles til kontanter.

Foreholdt følgende afsnit i samme processkrift:

”1.5 Betryggende sikkerhed

Det gøres overordnet gældende, at rekvirenten har eller kan få betryggende sikkerhed i aktiver tilhørende rekvisitus.

Rekvirenten har jf. ovenfor pkt. 1.3.5 allerede sikkerhed for en stor del af konkursfordringen i medfør af den i 2010 foretagne arrest. Særligt Sagsøger ApS har betydelige ubehæftede aktiver, herunder fuldgode tilgo-dehavender og 1. prioritet pantesikkerheder i Virksomhed ApS 2 i likvidations to ejerlejligheder, der kan anvise som yderligere sikker-hed for betalingen af konkursfordringen.

Det bemærkes i den forbindelse, at i en situation hvor rekvisitus efter det oplyste ikke har andre forfaldne kreditorer, må sådanne sikkerheder betrag-tes som betryggende.”

har han forklaret, at dette angik det samme, som han havde drøftet med Kam-meradvokaten under forligsforhandlingerne. ”Fuldgode tilgodehavender” var de likvide fordringer på Virksomhed ApS 5. Der var ikke andre krav mod Sagsøger ApS, end de, som var fremsat af de engelske skattemyndigheder. Klienterne havde godkendt, at han kunne tilbyde, at der blev stillet yderligere sikkerheder. Det var hans forventning, at konkursbegæringen ikke ville blive taget til følge. Hans konkurskyndige kollega havde sagt til ham, at der ikke var grundlag for afsigelse af konkursdekret.

Han var orienteret om, at der formentlig ville blive truffet en afgørelse i Eng-land, om at eksigibiliteten af det engelske krav ville blive suspenderet. Dette skete rent faktisk også.

14

Han rådgav Person 1 om indsættelsen af 16.650.200 kr. på klient-kontoen. Det var for at sætte trumf på standpunktet om, at der var evne, men ikke vilje, til at betale. Hans viden om likviditet hos Virksomhed ApS 5 hidrørte fra klienten. Beløbene blev indsat en eller to dage før skifteretsmødet. Han havde rådgivet om, at det var det bedste at gøre, hvis man ville undgå konkurs. De 16 mio. kr. var ikke tilgået hans klientkonto, hvis det havde været led i en deponering. Det ville have forudsat en aftale. Der var ingen drøftelser om, hvor længe beløbet skulle stå på klientkontoen. Det vigtige var at vise skifteretten, at beløbet kunne rejses.

Foreholdt sin mail af 6. december 2013 til advokat Morten Plannthin, hvoraf fremgår bl.a.:

”Til din kollegiale orientering kan jeg oplyse, at mine klienter d.d. har bedt mig indlevere adfærdsklage mod dig til advokatnævnet. Det er således mine klienters opfattelse, at det strider mod god advokatskik , at der er ind-leveret konkursbegæringer, (i) når konkursfordringens eksigibilitet mv. al-lerede er under pådømmelse i landsretten efter præjudiciel forelæggelse, (ii) når der allerede er foretaget arrest i en lang række af mine klienters aktiver, (iii) når der ikke er søgt gennemført en udlægsforretning, (iv)når der er klar dokumentation for solvens”

har han forklaret, at han klart have dokumenteret solvens i skifteretten.

Foreholdt arrestbegæring af 3. december 2013 fra de engelske skattemyndighe-der, hvoraf fremgår bl.a.:

” Advokat Sagsøgte tilkendegav på retsmødet, at hans klient havde evnen, men ikke viljen, til at betale den forfaldne gæld til HMRC, der var fastslået ved High Court of Justice's dom af 19. april 2013. Yderligere oply-ste han, at indbetalingen var udtryk for, at Sagsøger ApS' tilgodeha-vender pr. 30. september 2013, jf. årsrapporten (bilag 2), var blevet nedbragt med kr. 16.650.200,-”

har han forklaret, at han ikke har sagt, at der var tale om en nedbringelse. Det fremgår da heller ikke af årsrapporten. Han vidste ikke, hvordan det var fore-gået, herunder, om der var tale om et midlertidigt udlån. Det er klienten, der rå-der over midlerne. Han har ikke noget at gøre med, hvad der skulle ske med midlerne; men han fandt det ikke specielt, at midlerne gik tilbage til Virksomhed ApS 5. Det havde han ikke lod eller del i. Han deltog ikke i den beslutning. Sagsøger ApS kunne have bedt ham om rådgivning, men det gjorde sel-skabet ikke. Ham bekendt har heller ikke andre på kontoret rådgivet om det. Person 3 er uddannet jurist med god forstand. Familiens medlemmer var meget selvrådige.

15

Foreholdt Person 1's mail af 29. november 2013, hvoraf fremgår bl.a.:

”Dear Mr. Sagsøgte,

I request you to please transfer the money from the client account to Sagsøger ApS Nordjyskebank Acc Konto nr.”

har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor Person 1 bad om at få pengene over-ført. Der var en telefonsamtale mellem dem, hvor de vel har drøftet retsmødet. Person 1 bad om at få pengene tilbage. Han svarede, at det i givet fald krævede en skriftlig instruks, som herefter kom via denne mail. Efter klientkontoreglerne kunne han ikke modsætte sig. Hvis han var bedt om at betale pengene til en tredjemand, ville han have forlangt en udredning. Han kan ikke modsætte sig en udbetaling til klienten selv. Han har ikke rådgivet om tilbageførsel af mid-lerne. Han har kun rådgivet om indsætningen.

Foreholdt sin mail af 29. november 2013 til Person 1 og Person 3, hvoraf fremgår bl.a.:

“Hermed som I har instrueret mig om, kvitteringen for overførsel til Sagsøger ApS' konto i Nordjysk Bank.

Som vi har drøftet det telefonisk, anbefaler jeg, at Sagsøger ApS fortsat op-retholder et tilstrækkeligt likvidt beredskab, således at I ikke udsættes for nye konkursbegæringer mv.”

har han supplerende forklaret, at han havde på fornemmelsen, at der ikke ville blive afsagt konkursdekret. Det var dog hensigtsmæssigt at holde et likvidt be-redskab i tilfælde af senere konkursbegæringer. Han har ikke rådgivet om, hvor stort et beredskab., der skulle til. Da Virksomhed ApS 5 gerne ville låne Sagsøger ApS penge, var det et muligt sted at placere likviditeten; men det er ikke noget, som han har rådgivet om. Han var vidende om, at det var Sagsøger ApS' midler, der var gået ind på klientkontoen. Person 3 fik en kopi af mailen. Det fik hun altid, da hun var Person 1's rådgiver. Han kan se, at han har skrevet ”I” , men det fremgår jo, at det er Person 1, der har instrueret ham. Han har kendt klienterne siden 2008. Han havde ingen viden om, at pengene ville blive genudlånt til Virksomhed ApS 5

Foreholdt følgende afsnit i advokat Morten Plannthins processkrift af 16.

november 2022 til Retten i Lyngby:

16

”Videre anses det for ubestridt, at advokat Sagsøgte havde kend-skab til, at Sagsøger ApS straks efter at have modtaget midlerne fra klientkontoen den 29. november 2013 ville udlåne midlerne til Virksomhed ApS 5, jf. herved advokat Sagsøgtes partsforklaring for Sø- og Han-delsretten …”

har han forklaret, at han er uenig i udsagnet.

Det kom som en stor overraskelse for advokat Morten Plannthin, da han på mø-det i skifteretten dokumenterede de 16 mio. kr. på klientkontoen. Plannthin søgte at få ting tilført skifteretsbogen, hvilket resulterede i mundhuggeri. Det var møgubehageligt. Han husker i dag ikke, hvordan ordene faldt. Han endte med ikke at indgive adfærdsklage over Plannthin.

Den 17. december 2013 blev der truffet afgørelse om opsættende virkning i Det Forenede Kongerige. Han antog, at konkursbegæringen i dette tilfælde ville blive trukket. Der skete dog det, at sagen blev stillet i bero i Sø- og Handelsret-tens skifteafdeling.

Da han modtog brev af 7. oktober 2016 fra kurator i Sagsøger ApS under konkurs, fik han et chok. Han havde han ikke hørt noget fra modparten siden advokat Morten Plannthins mail af 9. december 2013. Han antog, at sagen var færdig.

Der var arresteret 1,1 mio. kr. i likvidationsprovenuet efter Jaysn International ApS i 2011. Han havde frigivet resten. I arrestbegæring af 3. december 2013 havde advokat Morten Plannthin taget et erstatningsforbehold over for ham vedrørende denne frigivelse. Der blev aldrig rejst et krav.

Foreholdt sit forligstilbud af 9. december 2014 har han forklaret, at forligsfor-handlingerne, der var påbegyndt i august 2013 og fortsat den 19. november 2013, kørte videre i foråret 2014, da der var truffet afgørelse om opsættende virkning. Der blev sendt et nyt forligstilbud vedrørende 12-15 mio. kr. svarende til deldomsbeløbet. Hans klienter kunne se, at det var dyrt i omkostninger i Danmark og England, så de var villige til at betale lidt ekstra for at få sagen standset. De mundtlige forhandlinger førte dog ikke til noget, hvilket medførte, at han sendte et skriftligt forligstilbud på 14 mio. kr. Der var således stadig lik-viditet til at betale et større forligsbeløb i december 2014.

Foreholdt følgende præmisser i Sø- og Handelsrettens kendelse af 8. marts 2019 vedrørende påstand om, at advokat Sagsøgte pålægges konkurskaran-tæne i tre år:

17

”Dette selskab var endvidere berettiget til at fastholde sine indsigelser mod det rejste engelske krav, hvorfor retten finder, at likvidators standpunkt i samme henseende heller ikke kan anses for groft uforsvarlig forretningsfø-relse.

…

Disse udgifter vedrører tvisten i relation til de engelske skattemyndigheder, hvor de pågældende var medinddraget på selskabets vegne. Retten finder, at disse udgifter således har været forretningsmæssig begrundet.

…

For så vidt angår udgifterne på ca. 30.000 kr., der er afholdt i perioden fra august 2013 til november 2014, for Person 3, finder retten, at der ikke grundlag for at forkaste hendes forklaring om, at der var tale om trans-portudgifter i tilknytning til, at hun ydede bistand til selskabet i forbindelse med den verserende tvist i England. Retten finder på den baggrund, at også disse udgifter har været forretningsmæssig begrundet.”

har han forklaret, at Kammeradvokaten havde procederet på, at alt, hvad han havde foretaget sig som likvidator var uforsvarligt. Det var det ikke. Der var tale om en solvent likvidation, der ville kunne betales via moderselskabet.

Person 3 bistod familien som helhed som rådgiver.

Forretningsmodellen i selskaberne angik køb og videresalg af nyere brugte mo-biltelefoner. Hans klienter havde ikke svindlet, men de havde været involveret med kunder, som ikke havde betalt moms. Person 1 forsøgte at isolere skade til Virksomhed ApS 1 og derefter lukke selskabet som solvent. I 2010 havde hans kontor været med til at oprette låneaftaler mellem Sagsøger ApS og Virksomhed ApS 5. Vilkåret om 10 års uopsigelighed husker han ikke baggrunden for. Der var et grundlag for at drive forretningen videre. Datteren var en forsigtig person, og hun har vel villet have en forretningslikviditet i en sikret årrække. Likviditeten kom fra faderens selskab. Han husker det ikke nærmere.

Person 2's forklaring i skifteretten som refereret i Sø- og Handels-rettens kendelse af 20. maj 2015 er sålydende:

” … det har [altid] været hans hensigt at afgive forklaring under den engel-ske sag, og dette selvom der var risiko for, at han kunne tilbageholdes i England. Da HMRCs hovedvidne inden hovedforhandlingen bekræftede, at Virksomhed ApS 1 (nu Virksomhed ApS 2 i likvidation) havde sædvanlig forretningsaktivitet, og at Virksomhed ApS 1 ikke uberettiget havde modtaget moms, valgte han efter råd fra hans advokater ikke at afgive for-

18

klaring. Eksterne undersøgelser af selskabets forhold viste også, at man ikke uberettiget havde modtaget moms. Skyldnerne kunne under sagen på-vise, at HMRC havde taget fejl. Han havde fået at vide af en skattekonsu-lent, at HMRC ikke havde tilbagebetalt momsen, og han kunne derfor ikke forstå, hvordan HMRC havde lidt et tab. De dokumenter, som HMRC er i besiddelse af vedrørende Virksomhed ApS 1's modtagelse af momsbeløbet, er fal-ske. Selskabet har ikke modtaget momsbeløbet. Der er ikke under den en-gelske sag fremlagt beviser eller foretaget analyse og/eller undersøgelse af, hvorvidt selskabet faktisk har modtaget momsbeløbet. Han har fremlagt al det bilagsmateriale, som HMRC under sagen har efterspurgt. HMRC har også løbende siden 2002 kontrolleret selskabet. Deldommen blev appelleret med det samme, men de var ikke opmærksomme på, at domsbeløbet skulle betales. Han mener ikke, at det er normal procedure, at det stilles som be-tingelse for en appelbehandling, at domsbeløbet skal betales. Han mener ikke, at deldommen har en præjudikatværdi for den verserende sag om re-sten af transaktionskæderne. Han og hans far vil afgive forklaring under hovedforhandlingen. Bevisførelsen samt dens omfang vil være noget større end under deldommen. Det vil være muligt at genoptage deldommen, hvis skyldnerne får medhold i den verserende sag om de resterende transak-tionskæder. Han kunne konstatere, at en del af transaktionskæderne vedrø-rer varer og aftagere, som man slet ikke har handlet med eller kender til. De to øvrige sagsøgte i sagen i England befinder sig i Singapore og Indonesien. Han har forgæves spurgt HMRC, om HMRC har forsøgt at inddrive belø-bene hos de to øvrige sagsøgte. Han kan ikke huske, hvornår kravet fra de tyske skattemyndigheder er rejst. Kravet er bestridt, og er fortsat i forbere-delsesstadium. Skattemyndighederne udveksler oplysninger med hinan-den, og det er muligvis grunden til, at en undersøgelse er i gang i Tyskland. Han kan ikke huske, hvornår han sidst har hørt fra de tyske skattemyndig-heder. Et foreløbigt krav på 24 mio. kr. er blevet nævnt fra de tyske skatte-myndigheder. Der er ikke rejst et endeligt krav, og kravet er heller ikke fra-faldet. Han mener, at der under den engelske sag blev fjernet beviser, der var til fordel for skyldneme. Betingelsen om betaling af domsbeløbet for ap-pelbehandlingen var begrundet i den usikkerhed, som HMRC havde skabt vedrørende tvangsfuldbyrdelsen af kravet i Danmark. Selskabet havde in-gen kontrol over selskabets kunders kunder, der ifølge HMRC har uberetti-get modtaget moms. Selskabet har altid overholdt reglerne for eksport I im-port, og har altid samarbejdet med SKAT. Det var forsikringsselskabet Tryg, der pegede på Hawks som transportør. Det var ikke et frivilligt valg af transportfirma, da transport af mobiltelefoner er udsat for stor risiko for tyveri. Han forsøgte forgæves at frigive arresterne mod betaling af domsbe-løbet. Han vil ikke kunne ikke betale domsbeløbet i dag, da han ingen beta-lingsevne har.”

19

Person 2's forklaring i skifteretten som refereret i Sø- og Handels-rettens kendelser af 8. marts 2019 er sålydende:

” … han er opvokset i Danmark og er uddannet ingeniør. Han blev tilknyt-tet Virksomhed A/S 1 i 1996, der var etableret af hans fader. De var oprindelig kun de to, men i de følgende år voksede omsætningen, og der blev derfor stiftet en række selskaber i holding-regi. Han vil anslå, at der i 2006-07 var en omsæt-ning på 5-6 mia. kr. Selskabet eksporterede elektronikvarer, der blev solgt i hele verdenen. Der var navnlig tale om mobiltelefoner og tablets.

Han kan ikke forstå grundlaget for det engelske krav, idet dette skyldes, at en række købere ikke har foretaget behørig indberetning af moms. De har godt været klar over, at der har været omfattende svindel på elektronikmar-kedet, og af samme grund havde de også et tæt samarbejde med de danske skattemyndigheder, hvortil de rapporterede om alle de informationer, som de modtog. De har også gennem årene benyttet revisor i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporter, netop fordi der var meget stor kontrol med branchen, og fordi de havde en stor omsætning. De var meget omhyggelige og stillede altid spørgsmål til revisor, hvis der var noget, som de ikke for-stod. På et tidspunkt købte han en andel af Virksomhed ApS 2 via sit eget holdingselskab. Dette skete som led i et generations-skifte, hvorfor de indhentede et forhåndstilsagn herom hos skattemyndig-hederne. De fik oplyst, at alt var i orden, men efter nogle år rejste myndig-hederne alligevel krav i anledning af denne overdragelse. Der er i selska-berne ikke tale om, at nogen har optrådt som stråmænd, idet det i alle til-fælde er således, at det var den registrerede direktør, der også var den reelle beslutningstager.

Allerede i 2000 havde de modtaget informationer om, at der var undersø-gelser i gang i England mod selskabet, hvilket blev yderligere aktualiseret i 2006. I 2010 blev de mødt af det engelske krav, uden at de dog kunne forstå grundlaget herfor. Der var intet bevis for kravet, og resultatet hvilede ude-lukkende på en processuel skadevirkning. Sagen blev derfor anket, men da det var en forudsætning herfor, at deldommen blev opfyldt, og da de havde problemer med finansieringen, blev dette opgivet. De drøftede situationen med både de engelske og danske advokater, herunder bl.a. advokat Sagsøgte og hans medarbejdere. Disse havde været benyttet siden 2006, da de var eksperter i skatteret og generationsskifte. I 2010 fik de også kontakt med advokat Ole Spiermann. Denne blev knyttet til retssagerne, mens Sagsøgte udarbejdede en plan med opsplitning af midlerne mellem selska-berne. Hertil oprettede han kassekreditkontrakter og selvskyldnerkautions-dokumenter. Herved blev Virksomhed ApS 5, der var ejet af Person 3 også inddraget. Da det hele skete på råd fra en advokat, der ikke advarede dem om den gråzone, som de var på vej ind i, så de ingen problemer. Det

20

var på dette tidspunkt også nødvendig, at midlerne blev udlånt til Virksomhed ApS 5, da de engelske myndigheder ellers vil have sat sig på disse.

Advokat Sagsøgte havde på dette tidspunkt kendskab til alle forhold i sel-skaberne. Da de derfor frygtede, at de engelske myndigheder også kunne få adgang til midlerne i Virksomhed ApS 5, blev disse på Sagsøgtes forslag overført fra Virksomhed ApS 5 til Sagsøgtes klientkonto. På denne måde kunne de også dokumentere, at der i konkurssagen forelå solvens. Alle og herunder Sagsøgte vidste dog godt, at midler skulle føres tilbage igen. Sagsøgte advarede dog ikke imod, at dette kunne give anledning til kritik.

Han var oprindelig menig medarbejder, men blev senere registreret og fun-gerede i en periode som direktør. Derefter var han igen menig medarbejder. Hans opgave har i hele perioden været at medvirke som en slags ”blæksp-rutte” , og der har ikke været den store forskel på arbejdsopgaverne i perio-den. Han var endvidere sjældent uenig med faderen. Denne har altid vare-taget de samme opgaver. De var dog begge primært optaget af sagen i Eng-land.

Han har siden 2001 modtaget pensionsindbetalinger i nogenlunde samme størrelse, dog med en vis indeksregulering. Person 4 er hans ægte-fælle, og det er korrekt, at han i en ansættelseskontrakt for hende fra den 30. januar 2012 er benævnt ”Managing Director” i relation til et vilkår om, hvem hun skulle anmelde sygdom hos. Der er dog tale om en fejl i relation til hans titelbenævnelse, som måske relaterer sig til, at han tidligere havde været registreret som direktør i selskabet. Han kan ikke huske, om hun op-rindelig blev ansat af ham i hans direktørtid eller senere af Person 1. Ansættelseskontrakten vedrører en forlængelse af hendes ansæt-telse, og er af selskabet underskrevet af Person 1, som på dette tidspunkt var direktør i selskabet. Hendes opgaver var at gennemgå selska-bets transaktioner.

Han ved ikke, hvorfor Sagsøgte blev likvidator i Virksomhed ApS 2. Afhørte blev dog ved med at varetage de samme opgaver, men det var dog klart og tydeligt, at der var kommet en ny beslutningstager i selskabet. De holdt ugentlige møder, og Sagsøgte stillede mange spørgs-mål. Virksomhed ApS 5 har siden 2010 været benyttet til at tage sig af bogfø-ringen i Virksomhed ApS 2. Han vil ikke afvise, at der kan være begået fejl, men disse er i så fald efterfølgende blevet rettet. Virksomhed ApS 2 har også afholdt udgifter til en advokat i Tyskland, men dette vedrørte et momskrav mod selskabet og mod ham i egenskab af direktør, idet han efter tysk ret også hæftede for selskabets gæld. Han var ikke klar over, at Virksomhed ApS 2 har afholdt en række personlige udgifter, og han har derfor ikke nærmere kend-

21

skab hertil. Person 3 har kun været ansat i Virksomhed ApS 2 i perioden 2005-10. Han har ikke haft noget at gøre med Sagsøger ApS.

…

… han er uddannet ingeniør og har været ansat i Virksomhed ApS 2, siden selskabet blev stiftet. Han kom i forbindelse med advokat Sagsøgte i 2006/07 i dennes egenskab af rådgivende advokat. I 2010 blev selskabet mødt af et skattekrav fra England, og dette førte i realiteten til, at selskabet, der var et driftsselskab, måtte ophøre. I stedet blev driften lagt over i Virksomhed ApS 5, hvor hans søster var direktør. Med henblik på at forsvare Virksomhed ApS 2 over for det engelske krav, blev der efter rådgivning fra advokat Sagsøgte etableret låneordninger mel-lem Sagsøger ApS og Virksomhed ApS 5 og mellem Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 2. Herved kunne de sikre en vis likvi-ditet. Lånene blev efter rådgivning fra advokat Sagsøgte og hans medarbej-dere etableret på markedsvilkår, hvilket også gælder den aftalte rente. Kas-sekreditten er endvidere underskrevet af hans fader Person 1, men dette skete efter aftale med advokat Sagsøgte, der således var vidende herom.

Han har ikke deltaget i likvidationen i juni 2013, men efter denne overtog advokat Sagsøgte ledelsen af selskabet, ligesom advokaten fik kon-takten til selskabets revisor. Afhørte er dog på et tidspunkt blevet forsynet med en fuldmagt fra Sagsøgte. Formålet var, at han skulle repræsentere sel-skabet i forhold til de engelske advokater. Han havde et indgående kend-skab til denne sag, der omfattede rigtig mange bilag og langt mere end 20.000 skrevne sider. Virksomhed ApS 2 har haft en skat-tesag i Tyskland omkring moms. Selskabet har derfor afholdt omkostninger til en tysk advokatforbindelse. Han var også selv involveret i denne sag, idet han – ifølge tysk ret – som tidligere direktør også hæftede personligt for denne momsgæld.

Søsteren Person 3 har ikke været ansat i selskabet, men hun er ud-dannet advokat i England og har derfor kendskab til de engelske regler. Hun har derfor bistået selskabet, dog uden at være ansat eller fået løn her-for. Selskabet har derimod dækket hendes transportudgifter, i forbindelse med at hun repræsenterede selskabet i England.”

Person 2 har vedstået disse tre forklaringer og har supplerende forklaret, at sagen mod Virksomhed ApS 1 var bygget på falske præmisser fra de en-gelske skattemyndigheders side. Der er efterfølgende fundet dokumenter, som viser, at de engelske skattemyndigheder fuldt ud var klar over, at det ikke var

22

Sagsøger ApS, der havde modtaget momsmidlerne. Der var en del arre-ster. En del penge var lånt ud til andre selskaber. De skulle forsvare sig i retssa-gen og afholde sagsomkostninger. Han husker ikke lige nøjagtigt, hvornår det var, at der blev lånt midler ud til Virksomhed ApS 5. Det kan passe, at det var i 2010.

Til den del af forklaringen, hvor han er refereret for at sige ”Alle og herunder Sagsøgte vidste dog godt, at midler skulle føres tilbage igen” , har han forklaret, at de 16 mio. kr. var Sagsøger ApS' penge. Derfor skulle pengene tilbage til Sagsøger ApS. Virksomhed ApS 5 skulle fortsat betale regninger, hvor-for selskabet havde behov for penge. Sagsøger ApS var solvent; men ad-vokaten rådede til at man satte penge på kontoen for at dokumentere solvens for en sikkerheds skyld. Pengene skulle herefter retur til Sagsøger ApS. De skulle dokumentere, at selskabet var solvent. Det var det, som de modtog rådgivning fra Sagsøgte om.

Det var en fejl, at de ikke afgav forklaring i den engelske sag. De tabte jo sagen. Der var forligsforhandlinger med de engelske skattemyndigheder. Det be-gyndte allerede i 2010. Han husker ikke, om de talte om, at der var lånt penge ud til Virksomhed ApS 5. Alle penge i Virksomhed ApS 1 var arresteret. Derfor har man nok diskuteret, at penge til et forlig ville komme fra Virksomhed ApS 5.

Foreholdt, at advokat Sagsøgtes i sin forklaring for til landsretten som refereret i Østre Landsrets kendelse af 5. november 2020 har omtalt ”et tilbud fra Koncern om betaling af ca. 20 mio. kr. til de engelske skattemyn-digheder” , har han bekræftet, at der var forligstilbud som nævnt her. Det blev ikke til noget, før det i 2021 lykkedes at få et forlig.

Person 1's forklaring i skifteretten som refereret i Sø- og Handels-rettens kendelse af 8. marts 2019 er sålydende:

” … han kan vedstå Person 2's forklaring. Han har endvidere forklaret bl.a., at han kom til Danmark i 1968, og at han siden da har drevet egen virksomhed. Han har endvidere rejst rundt i verdenen med forskellige danske handelsdelegationer med royal deltagelse. Selskaberne har været drevet således, at den, der var registreret som leder, også var den faktiske leder. Det gælder både i forhold til ham selv og i forhold til de øvrige fami-liemedlemmer. Han har haft mange administrative opgaver, og dis se har ikke ændret sig over tid. De har i familien dog altid arbejdet sammen – ikke mindst i forhold til de engelske skattemyndigheder. Han har ikke på noget tidspunkt følt, at de gjorde noget forkert.

Efter at advokat Sagsøgte blev udnævnt til likvidator i Virksomhed ApS 2, var det advokaten, der traf alle beslutninger. Det var også

23

advokaten, der fik ideen til og udformede kassekreditkontrakten og selv-skyldnerkautionserklæringen. De udgifter, som Virksomhed ApS 2 har afholdt til en tysk advokat, vedrører en sag mod Virksomhed ApS 2 og Sagsøger ApS.”

Person 1's forklaring i landsretten som refereret i Østre Landsrets kendelse af 5. november 2020 er sålydende:

” … selskaberne benyttede et Navision-system, som måtte udskiftes i 2007, fordi det var forældet. Han er forbavset over bilag 53 og synes, at det ligner en ekstrahering fra deres tidligere system. Bilag 54 er fra selskabets nye sy-stem. De søgte juridisk bistand og har været i kontakt med advokat Sagsøgte under hele forløbet, siden kravet blev rejst af de engelske myndig-heder i 2010. De har ikke prøvet at skjule noget – hverken for de danske el-ler engelske myndigheder, og de har ikke gjort noget kritisabelt. Alt har væ-ret tilgængeligt for alle, og de er ikke på noget tidspunkt blevet advaret om, at der var noget galt, hverken fra advokaten eller revisoren. Det var en me-darbejder hos advokat Sagsøgte, der kom med ideen om at over-føre penge til klientkontoen hos advokat Sagsøgte. Et sådant indestående ville dokumentere, at koncernen var solvent.

Advokat Sagsøgte blev likvidator i Virksomhed ApS 2 og var det frem til 20. februar 2015. I denne periode var det Sagsøgte, der udøvede de reelle ledelsesbeføjelser i selskabet. Det var således også advokat Sagsøgte, som gav ham tilladelse til at indgå aftalen den 23. december 2013 om en kassekreditkontrakt, hvor Virksomhed ApS 5 stil-lede lån til rådighed for Virksomhed ApS 2. Der foreligger ikke en fysisk fuldmagt vedrørende dette forhold. I den samme periode var det bogfø-ringsafdelingen i Virksomhed ApS 2, hvis leder var Person 5, der havde ad-gang til at disponere over selskabets konti. Han husker ikke, om advokat Sagsøgte havde givet afdelingen fuldmagt til at håndtere aftaler, men det var Person 5, der organiserede bogføringen og bestemte, hvad der skulle betales.

Virksomhed betalte renter på lånet fra september 2013 til september 2015. Derefter ophørte betalingerne, fordi Sagsøger ApS var blevet erklæret konkurs. Han husker ikke, hvorfor der fortsat blev betalt renter, efter at konkursdekretet var afsagt. Advokat Sagsøgte holdt øje med regnskaberne og bogføringen.”

Person 1 har forklaret, at han kan vedstå disse forklaringer

Han har supplerende forklaret, at han i dag ikke husker den plan, der blev lagt for opsplitning af midlerne i 2010. Sagsøgtes processkrifter var god-

24

kendt af ham, sønnen og datteren. Sagsøger ApS var solvent. Penge blev overført til klientkontoen for at bevise solvens. Han kunne bestemme over pen-gene.

Person 3's forklaring i skifteretten som refereret i Sø- og Handelsrettens kendelser af 8. marts 2019 er sålydende:

”… hun er datter af Person 1 og søster til Person 2. Hun er uddannet jurist og har et godt kendskab til engelske rets-forhold. Hun er endvidere eneejer af Virksomhed ApS 5. Hun har også kendskab til den engelske skattesag, og hun har derfor bistået faderen i den anledning. Hun har derfor haft en række transportudgifter, der er dækket af Virksomhed ApS 2. Disse udgifter omfatter ikke pri-vate udgifter. De har løbende lyttet til en række eksperter og handlet i tillid til denne advokatrådgivning.

De har benyttet flere advokat bl.a. Sagsøgte. Hun deltog også i de fleste møder, og de kritikpunkter, der er rejst i nærværende sager, har alle været drøftet med Sagsøgte. Det var således Sagsøgte ide, at der blev opret-tet en kassekredit og selvskyldnerkautionserklæringer for Virksomhed ApS 2 og Sagsøger ApS. Sagsøgte omtalte ingen risici herved, ligesom denne havde givet udtryk for, at lånevilkårene, herunder om uopsigelighed i 10 år, var helt naturlige. Forskellen i Cibor-renten for-klarede han med, at der var stor forskel på risiciene.

…

… hun er stifter af og direktør i Virksomhed ApS 5. Omkring 2010 overtog selskabet aktiviteterne fra Virksomhed ApS 2 og blev her-ved et driftsselskab. Virksomhed ApS 2 var på dette tids-punkt mødt af krav fra de engelske skattemyndigheder. Der blev derfor ret-tet henvendelse til advokat Sagsøgte, og der blev i den forbindelse også oprettet låneaftaler, som de fik tilsendt fra hans kontor. I 2013 trådte Virksomhed ApS 2 i likvidation. Der var da afsagt en del-dom i England, og i den forbindelse blev flere selskaber og personer mødt af konkursbegæringer fra de engelske skattemyndigheder. Virksomhed ApS 2 ville undgå en konkurs, da dette ville forhindre selska-bet i at forsvarer sig mod det engelske skattekrav. Som led heri rådede Sagsøgtes kontor dem til, at Virksomhed ApS 5 skulle betale et større beløb til Sagsøger ApS, således at dette fremstod solvent. Det var dog fra starten meningen, at pengene skulle føres tilbage igen. Der blev endvidere efter rå-dgivning fra advokat Sagsøgte og hans medarbejdere ydet rådgivning om-kring kassekreditkontrakten, og for så vidt angår renten på 15 % blev denne fastsat på markedsvilkår og under hensyn til at Virksomhed ApS 2

25

var konkurstruet. For at beskytte Virksomhed ApS 5 blev der også afgi-vet en selvskyldnerkautionserklæring af Sagsøger ApS. Hun har del-taget i en række møder i England på vegne af Virksomhed ApS 2. Hun var ikke ansat i selskabet og fik derfor ikke løn. Hun optrådte derimod som konsulent og fik dækket sine rejseudgifter af selskabet.”

Person 3's forklaring til landsretten som refereret i Østre Landsrets ken-delse af 5. november 2020 er sålydende:

” … Sagsøger ApS og Virksomhed ApS 2 i 2010 var blevet mødt med et krav fra de engelske myndigheder, og der var foretaget arrest i mange af virksomhedernes aktiver, hvorfor det ikke længere var muligt for selska-berne at opretholde driften. Advokat Sagsøgte eller en medarbej-der i hans virksomhed anbefalede derfor, at der blev oprettet en låneaftale, hvor Sagsøger ApS ydede lån til Virksomhed ApS 5. Der var en forretnings-mæssig begrundelse for lånet, idet Virksomhed ApS 5 skulle anvende midlerne til den fortsatte drift, ligesom der skulle anvendes kapital til at imødegå en række øvrige krav.

Der blev i efteråret 2013 indgivet konkursbegæring mod blandt andet Sagsøger ApS. Forud for mødet i skifteretten den 28. november 2013 drøftede de med advokat Sagsøgte, hvad der kunne gøres for Sagsøger ApS-gruppen. Sagsøger ApS havde et tilgodehavende hos Virksomhed ApS 5, men det var ikke tilstrækkeligt til at imødegå konkursen. Advokat Sagsøgte anbefalede, at midlerne, som Virksomhed ApS 5 havde lånt, midlertidigt skulle overføres til Sagsøger ApS, så man kunne vise, at Sagsøger ApS og dermed koncernen rent faktisk var solvent. Derefter skulle pengene føres tilbage til Virksomhed ApS 5 som et lån. Virksomhed ApS 5 havde en selvstændig interesse i, at Sagsøger ApS ikke blev erklæret konkurs, primært på grund af lånet, men også fordi Virksomhed ApS 5 ellers risikerede at blive mødt med et krav fra konkursboet om omstødelse, hvilket også er sket. Der er ikke grundlag for at kritisere konstruktionen, og hun er overrasket over, at dette forhold er inddraget i en sag om konkurskarantæne. De var gennem hele forløbet bistået af speciali-ster inden for skatte- og konkursret, som anbefalede denne struktur, og de havde aldrig indgået aftalerne, hvis de havde vidst, hvad udfaldet blev.

Det var ligeledes advokat Sagsøgte, der anbefalede den senere overdragelse af midlerne fra Virksomhed ApS 5 til Virksomhed ApS 2 via kassekreditaftalen, og at Sagsøger ApS skulle kautionere herfor.”

Person 3's har forklaret, at hun kan vedstå disse forklaringer.

26

Hun har supplerende forklaret, at hun bistod sin far og bror og selskaberne med den engelske retssag. Hun modtog al korrespondance, da hun var den der havde bedst forstand på de juridiske spørgsmål.

Foreholdt selvskyldnerkaution af 23. december 2013 afgivet af Sagsøger ApS over for Virksomhed ApS 5 har hun forklaret, at hun har lavet den, evt. ef-ter en skabelon fra advokaterne. Det samme gælder kassekreditkontrakten af 23. december 2013. Hun husker ikke i dag, hvilket advokatfirma, der gav hende skabelonerne.

Allerede i 2010 blev der indledt forligsforhandlinger med de engelske skatte-myndigheder. De forsøgte løbende at afgive forligstilbud; men alt blev afvist frem til forlig endelig blev indgået i 2021. De engelske skattemyndigheder har siden 2010 været vidende om, at Sagsøger ApS havde udlånt midler til Virksomhed ApS 5. De har skullet oplyse, at Virksomhed ApS 5 var finansier, og det fremgik endvidere af regnskaberne. Hun har været med til at godkende Sagsøgtes processkrifter sammen med sin far og sin bror.

Parternes anbringender

Sagsøger ApS under konkurs har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

”Konkursboet gør overordnet gældende, at advokat Sagsøgte har handlet erstatningspådragende ved at have udbetalt indeståendet på kli-entkontoen til Sagsøger ApS (nu: under konkurs, tidl. Virksomhed A/S 2) (herefter ”Sagsøger ApS”) dagen efter skifteretsmødet den 28.

november 2013 under de givne omstændigheder, hvorfor advokat Sagsøgte er erstatningsansvarlig for konkursboets tab på kr. 16.650.200,-.

Det bemærkes indledningsvist, at advokat Sagsøgte i perioden 2010-2013 havde bragt sig i en situation, hvor der som følge af hans egen rådgivning til Sagsøger ApS samt de øvrige selskaber og personer i Koncern bestod i) dels en nærliggende risiko for tab for kredito-rerne og ii) dels en deraf følgende skærpet pligt til agtpågivenhed, som advokat Sagsøgte efter konkursboets opfattelse har tilsidesat.

2.1 Ansvarsgrundlaget

Advokat Sagsøgte opnåede allerede i løbet af foråret 2010 kend-skab til, at de britiske skattemyndigheder (ligeledes benævnt som HMRC i sagens dokumenter) havde rejst et ganske betydeligt krav mod bl.a. Koncern, herunder Sagsøger ApS.

27

Kravet udgjorde samlet £ 40.391.100,01, og var et erstatningskrav som ud-sprang af Sagsøger ApS' datterselskabs handel med mobiltelefoner. I dat-terselskabet, Virksomhed A/S 1 (nu: Virksomhed ApS 2 under konkurs) blev et omfattende antal mobiltelefoner solgt til kunder hjemme-hørende i andre EU-lande inden mobiltelefonerne blev solgt gennem en transaktionskæde af selskaber i Det Forenede Kongerige, hvor et af de bri-tiske selskaber i transaktionskæden undlod at afregne moms over for de britiske skattemyndigheder.

Der henvises i denne forbindelse til, at Fogedretten i København den 18. maj 2010 (…) afsagde kendelse om foretagelse af arrest i Sagsøger ApS' aktiver baseret på en arrestbegæring af 15. april 2010 indgivet på vegne af de britiske skattemyndigheder. Forinden havde de britiske skattemyndig-heder anlagt en erstatningsansvarssag mod bl.a. Sagsøger ApS ved High Court of Justice i London.

Den 25. maj 2010 anlagde de britiske skattemyndigheder en justifikations-sag ved Københavns Byret med påstand om betaling af et krav på £ 40.391.100,01 – svarende til kr. 350.251.423,74, i henhold til dagskursen den 20. maj 2010, jf. stævning af 25. maj 2010 (…). Der var tale om det samme materielle krav, som der allerede verserede sag om ved High Court of Ju-stice i London.

Advokat Sagsøgte blev af Virksomhed A/S 1 (nu: Virksomhed ApS 2 under konkurs), Sagsøger ApS og Person 2 (nu: under konkurs) antaget til at bistå i forbindelse med de gennemførte arre-ster samt de efterfølgende justifikationssager, jf. herved forsiden af justifi-kationsstævningen af 25. maj 2010 (…) samt svarskrift af 13. juli 2010 un-derskrevet af advokat Sagsøgte i de anlagte justifikationssager (…).

Efter sagernes anlæg ved både High Court of Justice og Københavns Byret foranledigede advokat Sagsøgte, at Sagsøger ApS udlånte samlet kr. 40 mio. – hvilket svarede til hele Sagsøger ApS' egenkapital, jf. årsrap-port for 2010/2011 (…) – til det nærtstående selskab Virksomhed ApS 5 som var ejet af Person 3, datter af Sagsøger ApS' direktør og kapitale-jer, Person 1. Advokat Sagsøgte udarbejdede i den forbindelse på vegne Sagsøger ApS såvel lånedokument af 28. september 2010 med en låneramme på kr. 30.000.000,- (…) samt lånedokument af 9. marts 2011 med en låneramme på kr. 10.000.000,- (…), hvorfor advokat Sagsøgte havde kendskab til, at midlerne blev udlånt på uopsige-lig basis i 10 år til Virksomhed ApS 5.

28

Den 19. april 2013 afsagde High Court of Justice deldom (...), hvor de sagsøgte selskaber og personer, herunder Sagsøger ApS blev kendt solida-risk erstatningsansvarlige for et beløb på £ l.278.527,71 med tillæg af om-kostninger og renter (…).

Efterfølgende indgav de britiske skattemyndigheder konkursbegæringer af 6. september 2013 mod bl.a. Sagsøger ApS (nu: under konkurs) (…), hvor advokat Sagsøgte tillige blev antaget til at bistå bl.a. Sagsøger ApS i forsøget på at afværge den indleverede konkursbegæring.

Det kan således konstateres, at advokat Sagsøgte var bekendt med High Court of Justices deldom af 19. april 2013 (…), som dannede grundlag for konkursbegæringen.

Den 28. november 2013 blev der afholdt retsmøde i skifteretten i konkurs-sagerne. Advokat Sagsøgte havde kort forud for skifteretsmødet foranlediget, at Sagsøger ApS den 25. og 26. november 2013 overførte et beløb på samlet kr. 16.650.200,- til hans klientkonto (…).

Klientindeståendet blev på skifteretsmødet anvendt til støtte for anbrin-gendet om, at Sagsøger ApS var solvent, idet indeståendet oversteg den fordring, der dannede grundlag for de britiske skattemyndigheders kon-kursbegæring mod Sagsøger ApS (…), uanset at indeståendet ikke overs-teg den samlede gæld til de britiske skattemyndigheder, jf. justifikations-stævning af 25. maj 2010 (…).

Det anses i den forbindelse for ubestridt, at advokat Sagsøgte havde kendskab til, at indbetalingerne hidrørte fra midler tilbagebetalt fra Virksomhed ApS 5, jf. advokat Sagsøgtes vidneforklaring for Østre Landsret (…), hvor advokat Sagsøgte forklarede:

” Beløbet, der ved tre indbetalinger blev indsat på klientkontoen, var på ca. 16,6 mio. kr., og pengene stammede fra Virksomhed ApS 5, der oprindelig havde lånt 30 mio. kr. af Sagsøger ApS.”

Efter proceduren optog skifteretten sagerne til kendelse den 13. december 2013 (…).

Den 29. november 2013, altså dagen efter skifteretsmødet, anmodede Sagsøger ApS' direktør og kapital-ejer, Person 1 advokat Sagsøgte om, at klientkontoindeståendet blev overført til Sagsøger ApS' bankkonto i Nordjyske Bank, jf. Person 1's e-mail af 29.

november 2013, kl. 09:35 (…). Advokat Sagsøgte besvarede Person 1's e-mail samme dato kl. 10:41 (…), idet han dog satte

29

Person 3 i kopi på e-mailen. Det fremgår af advokat Sagsøgtes besvarelse, at:

” Hermed som I har instrueret mig om, kvitteringen for overførsel til Sagsøger ApS' konto i Nordjysk Bank.

Som vi har drøftet det telefonisk, anbefaler jeg, at Sagsøger ApS fortsat oprethol-der et tilstrækkeligt likvidt beredskab, således at I ikke udsættes for nye konkursbe-gæringer mv.”

Selvom skifteretten havde optaget sagen til kendelse, valgte advokat Sagsøgte således at udbetale hele indeståendet til Sagsøger ApS.

Herved ændrede advokat Sagsøgte på en faktuel omstændighed, som han havde procederet på, at skifteretten skulle tillægge afgørende vægt ved vurderingen af Sagsøger ApS' solvens.

Det anses for ubestridt, at advokat Sagsøgte på udbetalingstids-punktet havde kendskab til, at Sagsøger ApS straks efter at have modtaget midlerne fra klientkontoen den 29. november 2013 ville (gen)udlåne mid-lerne til Virksomhed ApS 5, jf. herved advokat Sagsøgtes partsfor-klaring for Sø-og Handelsretten (…). Der henvises i denne forbindelse li-geledes til, at lånedokumenterne af 28. september 2010 og 9. marts 2011 netop var konciperet af advokat Sagsøgte (…).

Videre henvises der til, at Person 2, Person 1 og Person 3 samstemmende for Sø- og Handelsretten samt Østre Landsret forklarede, at det hele tiden havde været hensigten, at pengene skulle (gen)udlånes til Virksomhed ApS 5 (…).

Det bemærkes, at advokat Sagsøgtes eget forsikringsselskab, Co-dan Forsikring A/S endda overfor kurator har anført, at en sådan viden vil kunne etablere et ansvarsgrundlag, jf. Codans brev af 4. november 2016 til advokat Sagsøgte (…):

” For at der kan være tale om et ansvarsgrundlag, skal beløbet være udbetalt på trods af, at du vidste eller burde vide, at klienten efter udbetalingen ville disponere over midlerne til skade for klientens kreditorer, hvis det altså overhovedet er reali-teten.”

Det var på udbetalingstidspunktet den 29. november 2013 helt åbenbart, at der var rejst et krav mod Sagsøger ApS, som selskabet ikke ville være i stand til at betale, såfremt det blev stadfæstet, og at Sagsøger ApS af den

30

grund uomtvisteligt ville være insolvent, jf. Østre Landsrets kendelse af 11. februar 2016 (…).

På en efterfølgende arrestforretning den 5. december 2013 via Fogedretten i København (…) kunne det konstateres, at midlerne på klientkontoen ikke længere var til stede til dækning af kreditorernes krav.

Efter arrestforretningen den 5. december 2013 anmodede de britiske skat-temyndigheder ved processkrift af 11. december 2013 (…) skifteretten om at genoptage behandlingen af konkurssagerne. Skifteretten imødekom an-modningen om genoptagelse (…), uanset at Sagsøger ApS v/ advokat Sagsøgte bestred, at der var grundlag herfor (…).

Herefter pågik der i perioden 16. december 2013 – 20. januar 2014 skrift-veksling mellem parterne, idet det bemærkes, at Court of Appeal den 17. december 2013 besluttede, at anken af deldommen fra High Court of Ju-stice midlertidigt skulle tillægges opsættende virkning indtil parterne havde procederet spørgsmålet om, hvorvidt anken permanent skulle til-lægges opsættende virkning (…).

Herefter blev konkurssagerne udsat efter begæring fra bl.a. Sagsøger ApS (…), som de britiske skattemyndigheder tiltrådte (…).

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at imens skriftvekslingen for skif-teretten pågik, blev der den 23. december 2013 indgået en kassekreditkon-trakt (…) mellem Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 2, i henhold til hvilken de midler, som Virksomhed ApS 5 havde lånt af Sagsøger ApS blev videreudlånt til Virksomhed ApS 2 (nu: un-der konkurs), hvor advokat Sagsøgte på daværende tidspunkt var likvidator, jf. fuldstændig udskrift fra Erhvervsstyrelsen (…).

Samme dato afgav Sagsøger ApS en selvskyldnerkaution over for Virksomhed ApS 5 for Virksomhed ApS 2 under konkurs' fulde gæld til Virksomhed ApS 5 (…). Kautionen var begrænset til kr. 16.800.000.

Skifteretten afsagde konkursdekret over Sagsøger ApS den 20. maj 2015 (…) hvilket blev stadfæstet af Østre landsret den 11. februar 2016 (…).

Det er konkursboets opfattelse, at det savner mening, når advokat Sagsøgte gør gældende, at han ikke var bekendt med sin klients insolvens. Særligt set i lyset af, at det må lægges til grund, at årsagen til, at pengene skulle indbetales til advokat Sagsøgtes klientkonto var at tilføje anbringendet om solvens under proceduren for Sø- og Handelsretten

31

yderligere troværdighed. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med, at Sø- og Handelsretten i forbindelse med afsigelsen af konkursdekretet den 20. maj 2015, jf. kendelse af 20. maj 2015 kom frem til, at tilgodehavendet hos Virksomhed ApS 5, som blev stiftet efter udbetalingen den 29. novem-ber 2013, ikke afkræftede formodningen for selskabets insolvens (…). Her-til kommer, at det fulde krav fra de engelske skattemyndigheder var gjort gældende over for selskabet.

Sagsøger ApS' insolvens indebar samtidig en pligt til at iagttage det kon-kursretlige ligedelingsprincip, hvorved Sagsøger ApS' aktiver skulle have været ligeligt fordelt blandt selskabets kreditorer, jf. bl.a. UfR 2005, side 2235 H (…), UfR 2007, side 2128 H (…) og UfR 2017, side 2838 H (…), og hvoraf tillige følger, at dispositioner, der ville forringe kreditorernes rets-stilling, ikke kunne finde sted.

…

Det gøres gældende, at Sagsøger ApS - uanset indsigelser mod de britiske skattemyndigheders krav - var forpligtet til at forholde sig til dette krav og behandle de britiske skattemyndigheder på lige fod med de øvrige kredi-torer i overensstemmelse med det konkursretlige ligedelingsprincip. Dette princip gælder tillige forringende dispositioner.

Dette helt grundlæggende insolvensretlige princip bistod advokat Sagsøgte Sagsøger ApS med at tilsidesætte ved udbetalingen af midlerne fra advokat Sagsøgtes klientkonto, idet han positivt var bekendt med, at det var Sagsøger ApS' hensigt at bringe midlerne uden for Sagsøger ApS' kreditorers rækkevidde med henblik på fortsat at opretholde et forsvar mod de britiske skattemyndigheder.

Der kan endvidere i den forbindelse henvises til præmis 33-36 i Court of Appeals afgørelse af 30. juli 2014 (…), hvor spørgsmålet om opsættende virkning som følge af bl.a. Sagsøger ApS' anke af High Court of Justice dom blev behandlet:

” For det andet er dette efter min opfattelse en meget klar sag, hvor appellanterne gennem Sagsøger ApS (som alle de andre appellanter ejer og kontrollerer i fællesskab) ved udgangen af november 2013 faktisk havde mere end tilstrækkelige kontante midler til at betale Domsbeløbet, men efter bevisførelsen bevidst valgte at bringe det beløb uden for Sagsøger ApS' rækkevidde ved at yde et langfristet lån til Virksomhed ApS 5. Jeg har allerede anført, hvordan appellanterne på trods af rige muligheder herfor ikke har doku-menteret, hvor dette kontantbeløb kom fra, hvilke vilkår der gælder for lånet til Virksomhed ApS 5, eller hvorfor pengene blev lånt ud i stedet for at blive brugt til at betale Domsbeløbet. I slutningen af november havde HRF’s begæring om at gøre anketil-

32

ladelsen betinget af Domsbeløbets betaling verseret i næsten fire måneder og var berammet til behandling inden for en måned. Begæringen om at få meddelt opsæt-tende virkning var blevet afvist, og Domsbeløbet skulle have været betalt.

Advokat Person 6 har efter instruks forsøgt at argumentere for, at pengene blev ud-lånt til Virksomhed ApS 5, fordi HMRC ellers ville have gjort udlæg i disse. Dette kan sagtens være korrekt, men i så fald indebærer dette, at lånet til Virksomhed ApS 5 var en måde, hvorpå pengene som en ressource til dækning af udgifter til retssager kunne beskyttes, og det er værd at bemærke, at ca. GBP 600.000 af beløbet tilsyneladende allerede var brugt på at yde et lån tilbage til Koncern til dette formål. Men en skyldner har ikke ret til at indhegne penge, som ellers kunne bruges til at betale det beløb, som for-dringshaver har fået dom for at have til gode, for at kunne bruge dem til at dække fremtidige udgifter til retssager, heller ikke i dette land. […]

Mere alvorligt er det, at en formodet frygt for, at der ellers ville være blevet foreta-get udlæg i det kontantbeløb, som Sagsøger ApS disponerede over i slutningen af novem-ber, ikke i sig selv berettiger til denne disposition. […] En frygt for, at der kunne blive foretaget udlæg i pengene, svarer således i realiteten ikke til andet end en frygt for, at de kunne blive brugt til opfyldelse af HMRC's dom. Men betaling af Domsbeløbet er jo netop – i hvert fald som den domstol, der har afsagt dommen, ser det – hvad Sagsøger ApS burde have anvendt de disponible penge på.

Advokat Person 6 har forgæves forsøgt at anføre, at de dispositioner, som medførte, at pengene blev stillet til rådighed for Sagsøger ApS tids nok til behandlingen af konkurs-begæringen i den danske skifteret i slutningen af 2013, var af en sådan karakter, at de ville have forhindret Sagsøger ApS i at bruge pengene til andre formål end at yde et lån tilbage til Virksomhed ApS 5. Men dette er efter min opfattelse fuldstændigt i modstrid med advokat Sagsøgtes forklaring til den danske skifteret om, at han på sin klientkonto havde tilstrækkeligt med penge til at opfylde dommen, som udgjorde grundlaget for konkursbegæringen. […]”

Det kan således konstateres, at det heller ikke efter engelsk ret er muligt at anvende et selskabs likviditet som sket i denne sag. Det gøres gældende, at dette også er tilfældet under dansk ret.

De britiske skattemyndigheder blev således efter udbetalingen fra advokat Sagsøgtes klientkonto alene efterladt med den beskedne mulig-hed for at søge sig fyldestgjort i en eventuel dividende fra Sagsøger ApS' konkursbo, herunder særligt med den afgørende omstændighed, at belø-bet ikke var til rådighed for kreditorernes fyldestgørelse.

Eftersom advokat Sagsøgte var fuldt ud bekendt med oven-nævnte risiko, indså eller burde han have indset, at der ved udbetalingen af klientindeståendet til Sagsøger ApS bestod en nærliggende risiko for, at

33

midlerne ville blive unddraget fra at tjene Sagsøger ApS' kreditorer til li-gelig fyldestgørelse, og at Virksomhed ApS 5 hverken havde vilje eller evne til på et senere tidspunkt at tilbagebetale midlerne, da disse i stedet ville være forbrugt til fortsat retssagsførelse. Det gøres i denne forbindelse gæl-dende, at ansvarsvurderingen ligeledes må ses i lyset af de efterfølgende omstændigheder med etableringen af kassekreditkontrakten af 23. decem-ber 2013 (…) samt selvskyldnerkautionen af 23. december 2013 (…) ultimo december 2013, alt således, at det udbetalte beløb blev ”skudt” et led læn-gere ud, hvilket fremstår som led i en rådgivning/strategi fra advokat Sagsøgtes side, jf. herved advokat Sagsøgtes forklaring for Østre Landsret (…).

Det gøres således gældende, at advokat Sagsøgte ikke blot age-rede i henhold til en sædvanlig klientinstruks om udbetaling af et klientin-destående, men tværtimod medvirkede til en retsstridig og forringende disposition, hvorved klientindeståendet blev ført uden for kreditorernes rækkevidde. Advokat Sagsøgte har af denne grund handlet an-svarspådragende, jf. principperne særligt i UfR 2007, side 2128 H (…) og UfR 2012, side 1978 H (…).

Hertil bemærkes, at de faktuelle forhold i Højesterets dom trykt i UfR 2012, side 1978 (…), er direkte sammenlignelige med forholdene i denne sag, idet der i dommen, på samme måde som i denne sag, skete udbeta-ling af midler på en klientkonto efter instruks fra klienten, og idet advokat Sagsøgte ligesom advokaten i sagen for Højesteret, i forbindelse med udbetalingen fra klientkontoen var bekendt med, at midlerne straks ville tilgå tredjemand og dermed ikke længere ville være i klientens besid-delse. …

Såfremt klienten er insolvent, følger det af Højesterets dom, at der skal fo-retages en vurdering af sagens samlede omstændigheder, og såfremt denne vurdering indebærer, at der er tale om en usædvanlig transaktion, hvormed der skabes en nærliggende og betydelig risiko for, at pengene unddrages fra at tjene til kreditorernes fyldestgørelse, kan advokaten ikke ansvarsfrit udbetale pengene til sin klient eller tredjemand. Dette er netop tilfældet i den foreliggende sag i forhold til advokat Sagsøgte og omstændighederne omkring forløbet i skifteretten, erklæringen om tilste-deværelsen af klientmidlerne, udbetalingen og (gen-)udlånet til Virksomhed ApS 5. Hertil kommer de efterfølgende dispositioner, hvormed beløbet blev ”skudt” et led længere ud.

Det bestrides således, at det er en betingelse for at ifalde erstatnings-ansvar, at pengene udbetales til tredjemand. Det er der således heller ikke holdepunkter for i [UfR 2012.1978H].

34

Det gøres derfor gældende, at Sagsøger ApS og advokat Sagsøgte som selskabets rådgiver skulle iagttage de britiske skattemyndigheders krav, uanset at kravet måtte være bestridt, da det ville være åbenbart, at Sagsøger ApS var insolvent, hvis kravet viste sig at være berettiget, jf. UfR 2007, side 2128 H og UfR 2017, side 2838 H.

Konkursboet gør således sammenfattende gældende, at ansvarsbetingel-serne for at pålægge advokat Sagsøgte et erstatningsansvar som følge af dennes rådgivning om og håndtering af indeståendet på klient-kontoen i forbindelse med skifteretsmødet den 28. november 2013 er op-fyldt, hvorfor advokat Sagsøgte skal erstatte det tab, som kon-kursboet har lidt ved udbetalingen af indeståendet til Sagsøger ApS den 29. november 2013, svarende til den nedlagte påstand.

2.1.1 Betydningen af kendelserne om konkurskarantæne

Kurator, Advokat 2 indstillede som et led i konkursbe-handlingen den tidligere ledelse af Sagsøger ApS samt datterselskabet Virksomhed ApS 2 under konkurs til konkurskarantæne.

Sø- og Handelsretten traf den 8. marts 2019 kendelse i konkurskarantæ-nesagerne mod Person 1 og Person 2, i hvilken forbindelse Person 1 blev pålagt tre års konkurs-karantæne, mens Person 2 blev frifundet (…).

Østre Landsret stadfæstede efterfølgende den 5. november 2020 den på-lagte konkurskarantæne til Person 1 (…).

Advokat Sagsøgte blev ligeledes indstillet til konkurskarantæne for sit hverv som likvidator i Virksomhed ApS 2 under konkurs, idet han dog blev frifundet i konkurskarantænesagen (…).

Det er konkursboets opfattelse, at Sø- og Handelsrettens kendelse af 8. marts 2019 (…), og Østre Landsrets kendelse af 5. november 2020 (…) i sa-gens natur har betydning for vurderingen af ansvarsgrundlaget.

Det skyldes navnlig det forhold, at Person 1 ved at handle i overensstemmelse med advokat Sagsøgtes rådgivning, blev anset for at have udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse i medfør af kon-kurslovens § 157. I den forbindelse blev der lagt vægt på lånekonstruktio-nerne mellem Sagsøger ApS og Virksomhed ApS 5, og at udbetalingen af midlerne skete på et tidspunkt, hvor det ikke kunne udelukkes, at de briti-ske skattemyndigheders krav var berettiget.

35

I præmisserne anførte Sø- og Handelsretten følgende herom (…): ” Retten finder, at ledelsen – ved at udlåne et meget betydelig beløb til Virksomhed ApS 5 på et tidspunkt, hvor der var indgivet konkursbegæring mod selskabet – herved har forstukket aktiver med betydelig risiko for tab, og at ledelsen – hvis konkurskravet må blive fastslået som berettiget – allerede som følge heraf har ud-vist groft uforsvarlig forretningsførelse.”

I kæresagen anførte Østre Landsret følgende herom i præmisserne (…):

” Sagsøger ApS udlån i 2010-2011 på op til 40 mio. kr., svarende til selska-bets fulde egenkapital, og det senere genudlån den 29. november 2013 på 16,8 mio. kr., alt til det nærtstående selskab Virksomhed ApS 5, har indebåret, at kredi-torernes mulighed for at opnå fyldestgørelse derved blev væsentligt forringet, og landsretten lægger efter forklaringerne til grund, at dette også var tilsigtet.

Person 1 har således disponeret over Sagsøger ApS' midler på en sådan måde, at selskabet ville være insolvent, hvis det rejste krav viste sig at være berettiget. Desuagtet har midlerne været til rådighed for koncernen; ved overførslen til Sagsøger ApS efter skifteretsmødet og ved senere udlån straks efter fra dette selskab til Virksomhed ApS 5, som via arrangementet med selv-skyldnerkaution fra Sagsøger ApS udlånte midler til Virksomhed ApS 2. De indgåede lånevilkår om renter og uopsigelighed har yderligere forstærket den fordel, Virksomhed ApS 5 har haft.

[…]

Ved de anførte dispositioner har Person 1 formået at flytte aktiver væk fra koncernens selskaber op til og efter at der var indgivet konkursbegæring. Denne handlemåde er i strid med princippet om lige behandling af fordrings-havere, og efter en samlet vurdering af handlingsforløbet tiltræder landsretten, at Person 1 – uanset det anførte om, at han har handlet i tillid til råd-givning – har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, som han har et selvstæn-digt ansvar for, og som gør ham uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-somhed, jf. konkurslovens § 157, stk. 1.”  […]

De danske domstole har derfor i to instanser vurderet, at dispositionerne op til og efter, at der var indgivet konkursbegæring, udgør groft uforsvar-lig forretningsførelse, og at Sagsøger ApS' aktiver som et resultat heraf blev bragt i kreditorly. Hertil bemærkes, at den relevante ansvarsnorm for vurderingen af advokat Sagsøgtes ansvar er culpa.

Det forhold, at advokat Sagsøgte blev frifundet i konkurskaran-tænesagen (…), kan ikke føre til et andet resultat. Dette skyldes navnlig, at konkurskarantænesagen alene angik, hvorvidt advokat Sagsøgte i

36

egenskab af likvidator i datterselskabet Virksomhed ApS 2 i likvidation (nu: under konkurs) havde udvist groft uforsvarlig forret-ningsførelse, hvorimod denne sag angår, hvorvidt advokat Sagsøgte i sin egenskab af advokat for Sagsøger ApS har handlet ansvarspå-dragende ved at have udbetalt indeståendet på klientkontoen til Sagsøger ApS under de ovenfor angivne omstændigheder.

2.2 Tab, kausalitet og adækvans

Konkursboet gør overordnet gældende, at konkursboet som følge af advo-kat Sagsøgtes ansvarspådragende handling har lidt et tab, som ikke ville være indtrådt, hvis advokat Sagsøgte ikke havde udbe-talt beløbet på kr. 16.650.200,- til Sagsøger ApS dagen efter skifteretsmø-det.

Advokat Sagsøgte har under skriftvekslingen anført, at beløbet al-drig ville være blevet indbetalt til hans klientkonto, hvis ikke beløbet også kunne genudlånes, og at konkursboet som følge heraf ikke har lidt et tab.

Det forholder sig imidlertid således, at beløbetblev indbetalt på advokat

Sagsøgtes klientkonto, og at pengenevar til rådighed for Sagsøger ApS

Sagsøger ApS i perioden 25./26. november 2013 til 29. november 2013, og at ad-vokat Sagsøgte efterfølgende udbetalte beløbet til Sagsøger ApS,

efter sagerne var optaget til kendelse, meninden kendelsen blev afsagt - vel

vidende, at dette ville føre til at midlerne blev (gen)udlånt til Virksomhed ApS 5.

Herefter var midlerne ikke længere til rådighed for Sagsøger ApS, idet midlerne blev (gen)udlånt til Virksomhed ApS 5 under de allerede eksiste-rende lånedokumenter, som var uopsigelige i en længere årrække (…).

Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at såfremt pengene ikke var blevet indbetalt på advokat Sagsøgtes klientkonto, må det med ri-melighed kunne lægges til grund, at skifteretten var kommet frem til, at Sagsøger ApS var insolvent, og at der således var afsagt konkursdekret al-lerede i 2013. Der henvises i denne forbindelse til Sø- og Handelsrettens kendelse af 20. maj 2015, hvor Sø- og Handelsretten kom frem til, at tilgo-dehavendet hos Virksomhed ApS 5 ikke afkræftede formodningen for in-solvens (…).

Det gøres derfor i sin helhed gældende, at konkursboet har lidt et tab.

Det gøres videre gældende, at dette tab var en kausal og adækvat følge af advokat Sagsøgtes retsstridige disposition. Der henvises i denne sammenhæng til, i) at advokat Sagsøgte var bekendt med og

37

havde konciperet de to lånedokumenter, hvorved midlerne effektivt blev bragt i kreditorly hos Virksomhed ApS 5, ii) at advokat Sagsøgte var bekendt med, til hvilket formål Virksomhed ApS 5 ville anvende de lånte midler, og iii) at advokat Sagsøgte var bekendt, at der blev anvendt meget store omkostninger til retssagsførelsen.

Det bestrides således, at advokat Sagsøgte ” ikke [kan] holdes an-svarlig for Virksomhed ApS 5's forringede betalingsevne, der først indtrådte flere år senere.”  Det bestrides videre i denne sammenhæng, at målet helliger midlet, som advokat Sagsøgte synes at påberåbe sig.

Der henvises i denne forbindelse til Østre Landsrets kendelse i konkurska-rantænesagen mod Person 1 (…), hvor Østre Landsret kom frem til, at ” […] det senere genudlån den 29. november 2013 på 16,8 mio. kr., alt til det nærstående selskab Virksomhed ApS 5, har indebåret, at kreditorernes mu-lighed for at opnå fyldestgørelse derved blev væsentligt forringet, og landsretten lægger efter forklaringerne til grund, at dette også var tilsigtet.”

I den sammenhæng vil udbetalingen under de givne omstændigheder være en medvirkende årsag til tabet, jf. … UfR 2012, side 1978 H.

Videre gøres det gældende, at tabet kan opgøres til det fulde beløb, der blev udbetalt af advokat Sagsøgte til Sagsøger ApS den 29.

november 2013 svarende til i alt kr. 16.650.200,-.

Det gøres i den sammenhæng gældende, at Virksomhed ApS 5's betaling af kr. 4,4 mio. som et led i forligsaftalen af 29. november 2021, ikke reducerer det af konkursboet opgjorte tab, da betalingen af forligs Beløbet alene har reduceret det af Virksomhed ApS 5 skyldige rentebeløb opgjort til kr. 7.216.417,31, jf. forligsaftalens afsnit 5.1.2 (…). Det bemærkes for god or-dens skyld, at konkursboets tilgodehavende hos Virksomhed ApS 5 på kr. 17.005.090,78 med tillæg af procesrenter udgør én samlet fordring, hvorfor valgretten til, hvor gældsnedbringelsen i forbindelse med betalingen skal ske, ultimativt tilkommer konkursboet efter Sagsøger ApS som kreditor i henhold til fordringen, jf. …

Af den grund har Virksomhed ApS 5's betaling ikke indflydelse på opgørel-sen af konkursboets tab.

3. EGEN SKYLD OG ACCEPT AF RISIKO

Konkursboet bestrider i sin helhed, at der skulle være grundlag for, at er-statningen nedsættes eller bortfalder som følge af egen skyld eller accept

38

af risiko. Advokat Sagsøgte har under skriftvekslingen navnlig anført, at de britiske skattemyndigheder skulle have udvist egen skyld og accept af risiko ved det manglende forsøg på at få foretaget rådighedsbe-røvelse på skifteretsmødet den 28. november 2013 eller iværksat en hurti-gere arrestforretning.

Det må i den sammenhæng erindres, at det var advokat Sagsøgte som valgte at fremføre beviset for selskabets solvens ved klientkontoud-skrift, hvilket som en naturlig følge af en advokats særlige stilling i et rets-samfund skabte en forventning om, at midlerne vedblev med at indestå på advokat Sagsøgtes klientkonto, i hvert fald indtil skifteretten havde truffet afgørelse om, hvorvidt Sagsøger ApS skulle tages under konkursbehandling.

Derudover bemærkes, at de britiske skattemyndigheder allerede den 3. december 2013 fremsatte begæring om foretagelse af arrest i Sagsøger ApS' indestående på klientkontoen hos Sagsøgte, Advokatfirma (…).

Det har derfor ingen betydning for konkursboets erstatningskrav mod ad-vokat Sagsøgte, at de britiske skattemyndigheder i forbindelse med konkurssagerne, ikke begærede rådighedsfratagelse i medfør af kon-kurslovens § 26 af klientkontoindeståendet på skifteretsmødet den 28. sep-tember 2013.

De britiske skattemyndigheders undladelse heraf kan naturligvis ikke fri-tage advokat Sagsøgte for sit ansvar for den erstatningspådra-gende handling.

I forlængelse heraf bestrides det i sin helhed, at Advokat 2 på vegne de britiske skattemyndigheder tidligere skulle have indtaget et andet synspunkt, end hvad tilfældet er i denne sag. De britiske skattemyn-digheders anbringender i arrestbegæring af 3. december 2013 (…) angik alene den fysiske mulighed samt risiko for, at der kunne ske udbetaling af midlerne fra klientkontoen, men tværtimod ikke hvorvidt udbetalingen kunne ske ansvarsfrit for advokat Sagsøgte.”

Advokat Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

”…[D]et sagsøgende konkursbo [søger] dom for, at advokat Sagsøgte skulle have haft pligt til at tilsidesætte instruktion fra sin klient, Sagsøger ApS, om udbetaling af klientens positive indestående på klient-kontoen til klienten selv, og at advokat Sagsøgte skulle være per-

39

sonligt erstatningsansvarlig for det beløb på 16.650.200 kr., som han den 29. november 2013 efter klientens instruktion udbetalte til klienten … .

Andre eventuelle krav og indsigelser er bortfaldet ved forældelse og passi-vitet.

Sagsøgte gør overordnet gældende, at sagsøgers krav savner grundlag, li-gesom de erstatningsretlige betingelser i øvrigt ikke er opfyldt.

… Manglende ansvarsgrundlag

I fravær af særlig aftale eller retsmidler har en advokat pligt til at udbetale indeståendet på en klientkonto til ejermanden, nemlig klienten, når klien-ten afgiver instruktion herom. Andet vil være i strid med god advokatskik og ansvarspådragende.

Følgelig var advokat Sagsøgte både forpligtet og berettiget til den 29. november 2013 at imødekomme Sagsøger ApS' instruktion om udbe-taling af indeståendet på klientkontoen, 16.650.200 kr. ….

Det var på ingen måde retsstridigt.

Udbetaling af klientmidler til klienten selv er aldeles ikke en usædvanlig disposition, men tværtimod en helt sædvanlig disposition.

En udtrykkelig bestemmelse findes i pkt. 3.8.4 i det europæiske advokat-samfund CCBE’s "Code of Conduct for lawyers in the European Union":

”Klientmidler skal overføres til ejerne af midlerne hurtigst muligt eller på de be-tingelser, som de fastsætter. ”

CCBE’s adfærdskodeks, der finder direkte anvendelse for danske advoka-ters grænseoverskridende virksomhed inden for EU, jf. nu artikel 2(2) i de advokatetiske regler, er udtryk for grundlæggende etiske principper for udøvelse af advokatvirksomhed, …

Efter klientkontovedtægten må der på en klientkonto hæves beløb, som udbetales til en klient eller for en klients regning (som led i behandling af klientens sag), men det beror i det hele på klientens instruktion.

Det er i overensstemmelse med det ubetingede ansvar, som en advokat må antages at have for modtagne klientmidler, …

40

… Højesterets dom gengivet i UfR 2012.1978 H [fører] ikke til et andet re-sultat.

Og det gør heller ikke de … nævnte domme gengivet i UfR 2005.2235 H, UfR 2007.2128 H og UfR 2017.2838 H om insolvente selskabers virksom-hedsoverdragelser til underpris og omstødelse.

Det forhold, at Sagsøger ApS' fordring mod Virksomhed ApS 5 mange år se-nere – og som manifesteret ved den forligsmæssige afgørelse i november 2021 med betaling af 4,4 mio. kr. … – viste sig at være blevet delvis uerhol-delig, kan naturligvis heller ikke begrunde et ansvar for advokat Sagsøgte. Det gælder så meget desto mere, når forskellige forudgående forligstilbud mindst svarende til fordringen tages i betragtning ….

… Manglende årsagsforbindelse og tab

Sagsøgte bestrider, at sagsøger skulle have lidt noget tab som følge af sagsøgtes handlinger.

Det havde ikke i sig selv betydning, om beløbet på 16.650.200 kr. indestod på en klientkonto i Nordea undergivet Sagsøger ApS' rådighed, eller om det indestod på Sagsøger ApS' egen konto i Nordjyske Bank.

I det omfang, at den videre overførelse tilbage til Virksomhed ApS 5 den 29. november 2013 inddrages, må tillige de forudgående overførelser af totalt set samme beløb den 25. november og 26. november 2013 fra Virksomhed ApS 5 inddrages ….

Det må således være klart, at Sagsøger ApS ikke ville have modtaget og indsat beløbet på advokat Sagsøgtes klientkonto, hvis det havde indebåret, at midlerne derved reelt var blevet fastfrosset til brug for opfyl-delse af den engelske deldom – noget som heller ingen af de involverede advokater i 2013 antog eller forestillede sig, …

Videre var konkursbegæringen af 6. september 2013 med henvisning til High Courts deldom som konkursfordring helt og aldeles præmatur, hvil-ket blot blev bekræftet ved, at Court of Appeal den 17. december 2013 gav appellen af High Courts deldom opsættende virkning. Det var denne af-gørelse – og ikke dispositioner på advokat Sagsøgtes klientkonto – som bevirkede, at konkursbegæringen ikke blev fremmet førend halvan-det år senere.

… Egen skyld og accept af risiko

Der foreligger desuden en sådan grad af egen skyld og accept af risiko hos de britiske skattemyndigheder, der var konkursrekvirent og efterfølgende

41

væsentligste kreditor i det sagsøgende konkursbo, at der ikke kan blive tale om erstatningsansvar for sagsøgte.

Det skyldes ikke mindst, at de britiske skattemyndigheder selv satte be-handlingen af konkursbegæringerne i bero, hvilket førte til en forsinkelse på næsten halvandet år. En fastfrysning kunne selvsagt ikke være fast-holdt i den periode og under de omstændigheder. Det er vel også erkendt af det sagsøgende konkursbo, som har medgivet (uden dog at tage konse-kvensen), at ”konkursboet på intet tidspunkt har anført eller gjort gæl-dende, at pengene skulle ”fastfryses” i hele den periode, hvor konkurssa-gerne var udsat” …

På mødet i skifteretten den 28. november 2013 afstod de britiske skatte-myndigheder fra at begære rådighedsberøvelse for konkursfordringen, jf. konkurslovens § 26, idet skattemyndighederne i stedet valgte selv at prio-ritere en efterfølgende arrestbegæring, der var begrundet i det langt større krav mod Sagsøger ApS m.fl., som var ud over konkursfordringen, og som end ikke havde været prøvet selv i England … Dette valg kan have haft sine grunde og er i alle tilfælde bindende for det sagsøgende kon-kursbo.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger til grund, at advokat Sagsøgte den 28. november 2013 i overensstemmelse med sit talepapir under den mundtlige procedure i Sø- og Handelsrettens skifteretsafdeling om behandling af konkursbegæring mod bl.a. Sagsøger ApS udtalte bl.a., at Sagsøger ApS havde betydelige lik-vide beholdninger. Sagsøgte fremlagde til dokumentation for Sagsøger ApS' betalingsevne en kontoudskrift hvoraf fremgik, at der den 27. november 2013 var indgået 16.650.200 kr. til en separat klientkonto hos Advokatfirma for Sagsøger ApS. Advokat Sagsøgte udtalte herefter bl.a., at skulle skifteretten finde rekvirentens fordring af den fornødne klarhed, så burde retten nægte konkursbegæringen fremme, idet rekvisitus hverken var illikvid eller insolvent.

Advokat Sagsøgte havde i 2010 og 2011 udformet gældsbreve mellem Virksomhed ApS 5 og Sagsøger ApS og havde kendskab til Sagsøger ApS' forhold og seneste årsregnskab, som han efter sit talepapir gennemgik på skifteretsmødet. Retten finder på baggrund heraf, at Person 2's og Person 3's forklaringer i Sø- og Handelsretten, jf. kendelser af 8. marts 2019, vedstået under hovedforhandlingen, kan lægges til grund, således at det bevis-

42

mæssigt kan lægges til grund, at advokat Sagsøgte vidste, at indeståen-det på klientkontoen stammede fra Virksomhed ApS 5.

Person 1 anmodede den 29. november 2013 advokat Sagsøgte om, at beløbet på klientkontoen blev tilbageført til Sagsøger ApS, og Advokat Sagsøgte tilbagebetalte samme dag beløbet til Sagsøger ApS' konto. Retten finder efter en samlet vurdering, at advokat Sagsøgte måtte anse det for sandsynligt, at, at beløbet af Sagsøger ApS ville blive tilbageført til Virksomhed ApS 5.

Hertil kommer, at advokat Sagsøgte havde indsigt i alle forholdene omkring konkursfordringen og som advokat måtte indse, at der forelå en mu-lighed for, at Sagsøger ApS blev erklæret konkurs.

Advokat Sagsøgtes tilbagebetaling af beløbet fra klientkontoen har iso-leret set været medvirkende til, at de 16.650.200 kr. ikke fuldt ud kom kredito-rerne i det senere konkursbo til gode, hvilket advokat Sagsøgte burde have indset risikoen for i forbindelse med, at han foretog udbetalingen.

At advokat Sagsøgtes handling efter en vurdering af årsagssammen-hæng kan have været medvirkende til et tab indebærer dog ikke, at han har handlet erstatningspådragende, medmindre han samtidig har handlet culpøst. Det skal derfor i den konkrete situation have været muligt for advokat Sagsøgte at handle anderledes, ligesom det skal fastslås, at han burde have handlet anderledes.

En advokat er som hovedregel på klientens instruks forpligtet til at udbetale in-deståendet på klientkontoen til klienten som ejer af midlerne, og spørgsmålet er derfor i første omgang, om den konkrete situation indebærer, at der kan gøres en afvigelse herfra, ud fra hensynet til det konkursretlige ligedelingsprincip.

Som det fremgår af UfR 2012.1978 H, kan en udbetaling fra en klientkonto efter instruks fra klienten medføre et erstatningsansvar, selv om beløbet ikke er be-siddet på klientens kreditorers vegne. I den konkrete sag skete udbetalingen til to tredjemænd, hvilket advokaten indså var en usædvanlig transaktion. Dom-men fastslog ikke en pligt for advokaten til at nægte at udbetale beløbet til kli-enten selv.

Retten finder, at de konkrete omstændigheder i den foreliggende sag, uanset advokat Sagsøgtes kendskab til omstændighederne, ikke indebar at ad-vokat Sagsøgte den 29. november 2013 havde en sådan pligt til at vare-tage interesser for et på daværende tidspunkt eventuelt kommende konkursbo, at han kunne have nægtet at efterkomme anmodningen om at udbetale klient-kontoindeståendet til dets ejer, Sagsøger ApS. Retten finder således, at

43

omstændighederne ikke forpligtede advokat Sagsøgte til i realiteten at bidrage til at, at midlerne fra klientkontoen blev sikrede til et kommende bo.

Retten tager derfor advokat Sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Sagsøger ApS under konkurs skal betale sagsomkostninger til advokat Sagsøgte. Efter en konkret vurdering af advokat Sagsøgtes ri-melige udgifter til advokatbistand, sættes disse til 500.000 kr. Retten har herved henset til sagens omfang og karakter, arbejdets omfang og det ansvar, der er forbundet med sagens førelse, omfanget og kompleksiteten af sagens faktum og juridiske problemstillinger samt forberedelsens og hovedforhandlingens varig-hed over to retsdage. Advokat Sagsøgte er momsregistreret.

Thi kendes for ret:

Advokat Sagsøgte frifindes.

Sagsøger ApS under konkurs skal inden 14 dage betale 500.000 kr. i sagsomkostninger til advokat Sagsøgte.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

Publiceret til portalen d. 30-01-2023 kl. 12:00

Modtagere: Sagsøgte, Advokat (H) Ole Spiermann, Advokat (H) Jesper Saugmandsgaard Øe, Sagsøger ApS under konkurs