Sag om hvorvidt Sagsøgers skodesign var beskyttet efter markedsføringsloven

SØ-OG HANDELSRETTEN

KENDELSE

afsagt den 1. november 2024

Påstand 1:  Lulu’s Fashion Lounge forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, eksportere og importere skoen afbilledet i Bilag 3 og Bilag 43 – uan-set farve, mønster og materiale – i, fra og til Danmark.

2

Påstand 2: Lulu’s Fashion Lounge forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, eksportere og importere skoen afbilledet i Bilag 7 og Bilag 44 – uan-set farve, mønster og materiale – i, fra og til EU, subsidiært i, fra og til Danmark.

De midlertidige forbud er begæret meddelt uden krav om sikkerhedsstillelse, subsidiært mod en af retten fastsat sikkerhed.   

Lulu’s Fashion Lounge, LLC har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært fri-

findelse   

Oplysningerne i sagen

Sagens parter

Ganni A/S er modevirksomhed, der designer, producerer, markedsfører og sæl-ger sko, tøj og accessories til forbrugere i store dele af verden. Ganni koncernen producerer og markedsfører blandt andet skoene Buckle Ballerina og Buckle Sandal, som den foreliggende sag vedrører.

Lulu’s Fashion Lounge, LLC (herefter Lulu’s Fashion Lounge) er en virksom-hed, der markedsfører og sælger tøj, sko, tasker og accessories til forbrugere i store dele af verden. Lulu’s Fashion Lounge er blandt andet forhandler af Steve Madden LTD’s sko, Graya Ballerina og Sandria Sandal, som den foreliggende sag vedrører.

Steve Madden LTD (herefter Steve Madden) er en amerikansk virksomhed, der designer og internationalt sælger sko, tasker og accessories.   

De omtvistede sko:

Der er fremlagt blandt andet følgende afbildning af Gannis sko Buckle Balle-rina:

3

Der er fremlagt blandt andet følgende afbildning af Gannis sko Buckle Sandal:   

4

Som sagens bilag 3, som der er henvist til i Gannis påstand 1, er blandt andet følgende afbildning af Steve Maddens sko Graya Ballerina (I sagens bilag 43, som der også henvises til i påstand 1, er skoen afbilledet i andre farver og møn-stre):

5

Som sagens bilag 7, som der er henvist til i Gannis påstand 2, er blandt andet følgende afbildning af Steve Maddens sko Sandria Sandal (I sagens bilag 44, som der også henvises til i påstand 2, er skoen afbilledet i en anden farve):

6

Retten har fået forevist og udleveret fysiske eksemplarer af de omtvistede sko.

Designregistrering Buckle Sandal

I henhold til EU-designregistrering nr. 015051087-0003 af 22. februar 2024 har Ganni A/S registreret følgende design:

7

Sagkyndige erklæringer

Til brug for sagen er der fremlagt følgende sagkyndige erklæringer:

•Erklæring af 2. september 2024 vedrørende Buckle Ballerina/Graya Balle-rina afgivet af Sagkyndig 1, Museumsinspektør ved Designmu-seum Danmark.

•Erklæring af 2. september 2024 vedrørende Buckle Sandal/Sandria San-dal afgivet af Sagkyndig 1.  

•Erklæring af 21. september 2024 vedrørende Sandria Sandal afgivet af Ph.d. Sagkyndig 2.

•Erklæring af 21. september 2024 vedrørende Graya Ballerina afgivet af Ph.d. Sagkyndig 2.

•Erklæring af 21. september 2024 vedrørende Graya Ballerina afgivet af Sagkyndig 3, Productline Manager Footwear for Hummel.

•Erklæring af 21. september 2024 vedrørende Sandria Sandal afgivet af Sagkyndig 3.

Erklæringer om rettigheder mv. til Buckle Ballerina og Buckle Sandal skoene:

Der er fremlagt følgende erklæringer om rettigheder mv. til Gannis omtvistede sko.

•Erklæring af 28. maj 2024 afgivet af direktør Vidne 1 på vegne Ganni SAS

•Erklæring af 28. august 2024 afgivet af Person 1 tidligere se-nior design manager hos Ganni SAS

•Erklæring af 10. september 2024 afgivet af Person 1

•Erklæring af 11. september 2024 afgivet af direktør Vidne 1 på vegne Ganni SAS

8

•Erklæring af 13. september 2024 afgivet af Person 2 tidligere prakti-kant hos Ganni SAS

Øvrigt materiale

Der er under sagen fremlagt blandt andet dokumentation vedrørende Gannis markedsføring af Buckle Ballerina på Instagram mv., herunder på Gannis egen Instagramprofil, der i henhold til skærmprint af 20. december 2021 havde 1,4 mio. følgere.

Der er også fremlagt uddrag fra modemagasiner med omtale af Buckle Balle-rina, herunder fra Russh, Stylecaster, Vogue og Elle, ligesom der tilsvarende er uddrag fra nyhedsmedier.   

Af oversigt pr. 30. juni 2024 over omsætning i Danmark fra Ganni fremgår blandt andet, at der var solgt 8.479 par Buckle Ballerina sko med en omsætning på 13.157.921 kr.   

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af Vidne 1, Sagkyndig 2, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.

Vidne 1 har afgivet forklaring for Sø- og Handelsretten i BS-25562/2024-SHR mellem Ganni A/S og Steve Madden. Forklaringen er gengivet som følger i Sø- og Handelsrettens kendelse af 9. august 2024:

”Vidne 1 har forklaret, at hun er group general counsel hos GANNI A/S og managing director hos GANNI SAS.   

GANNI er ejet af en fransk kapitalfond og stifterne. GANNI er en designvirk-somhed, der designer alt selv og sælger ”affordable luxury” . GANNI er en kendt virksomhed i Danmark, men også på verdensplan. Sidste år var GANNI på Time Magazines liste over top-100 influerende virksomheder.   

GANNI har et kontor i Frankrig, fordi Paris er en vigtig modeby. Person 1 har været ansat i GANNI’s franske selskab, fordi hun bor i Frankrig. Person 1's ansættelsesaftale er underlagt fransk ret. Hun er ikke ansvarlig for GANNI’s ansættelsesaftaler i Frankrig.   

GANNI får rettighederne til de ansattes frembringelser. Der har aldrig været ind-sigelser herimod. GANNI A/S håndhæver ligeledes rettighederne på vegne af GANNI SAS.   

9

Person 1 har designet Buckle Ballerina-skoen. Skoen blev første gang sat til salg i november 2021. Omkring seks måneder forinden blev skoen vist til udvalgte indkøbere i et lukket showroom. En typisk designproces starter 1 år, in-den produktet bliver sat til salg, dvs. designprocessen startede omkring novem-ber 2020. Hun kan ikke sige noget mere præcist om tidspunktet for, hvornår skoen var færdig.   

Hun ved ikke, om der har været et skriftligt designforlæg til Buckle Ballerina-skoen. Hun kender lidt til designprocessen for skoen, herunder at det var en lø-bende proces med pitch af idéer, og at der blev udarbejdet materiale, der blev sendt til produktionen, men hun kender ikke de nærmere detaljer. Hun har set tegninger for Buckle Ballerina-skoen, og hun har været i dialog med Person 1 i forbindelse med denne sag.   

Udskrift fra EUIPO med designregistreringsnummer 015030614-0001 (bilag CN) vedrører Buckle Ballerina-skoen. GANNI har fået vurderet, at det ikke er rele-vant at gøre designrettighederne gældende i sagen. GANNI designregistrerede skoen i august 2023, fordi de fandt ud af, at det var et vigtigt design.   

Buckle Ballerina-skoen sælges både til wholesale-kunder og direkte til forbru-gere, både online og fysisk.   

Buckle Ballerina-skoen har omsat for ca. 13 mio. kr. i Danmark. GANNI’s frem-lagte omsætningstal pr. 30. juni 2024 (bilag 26) vedrører hele perioden fra lance-ringen af skoen i november 2021. Det er et højt salg.   

Hun kan ikke huske, hvor mange Buckle Ballerina-sko, der er solgt i henholdsvis 2021 eller 2022. Hun ved ikke, om Tiffany-butikken i Aalborg, der er en stor kunde, har haft salg af skoen i 2021 eller 2022. Skoen var ikke en bestseller i 2021. Det var den måske i 2022. Den var en bestseller i 2023 og 2024. Skoen var en del af FW2023. Så vidt hun ved, blev den solgt første gang i 2021, hvorefter det tog fart, og den har været en del af kollektionerne siden.   

Buckle Ballerina-skoen er vigtig. Den er en stor succes. I sin tid hos GANNI har hun ikke oplevet, at der har været andre sko, der har været lige så succesfulde el-ler har fået så meget omtale. Kunderne kender og forbinder Buckle Ballerina-skoen med GANNI. Skoen er et signaturprodukt og har en markedsposition i Danmark.   

GANNI har investeret mange penge i Buckle Ballerina-skoen, hvilket skal beskyt-tes. De kan ikke acceptere andre virksomheders udnyttelse, ligesom de gerne vil beskytte forbrugerne.   

10

Der er mange, der kopierer Buckle Ballerina-skoen. GANNI håndhæver deres rettigheder. De forsøger først med et cease and desist letter. Der er nogen, der herefter i mindelighed er stoppet med at sælge deres sko. Hvis modparten ikke anerkender krænkelsen, kører de sagen videre. GANNI har blandt andet kørt en bevissikringssag mod en sko fra Pavement, hvor der var sandsynliggjort en krænkelse. De har sendt krævebrev til Bianco og er i gang med at forberede en retssagsproces mod dem. Herudover har de et online take-down system. Hun ved ikke præcis, hvor mange take-downs vedrørende skoen der har været, men i hvert fald tusindvis i hele verdenen.   

Hun mener, at det var i 2023, at GANNI begyndte at se Steve Maddens sko og i slutningen af 2023 også andre producenters sko.   

Steve Maddens GRAND AVE-sko ligner Buckle Ballerina-skoen alt for meget.   

Hun har set mange TikTok videoer, der handler om, hvorfor kunderne skal købe GANNI’s sko, når de kan købe Steve Maddens sko, der koster det halve. Det er et problem, fordi forhandlerne ikke vil købe Buckle Ballerina-skoen, når de kan se, at forbrugerne kan købe lignende sko, der er billigere. Det påvirker GANNI’S omsætning.   

Hun kender Miu-Miu-skoen, der ses på bilag CH. Hun kan ikke datere kollektio-nen. Hun ved ikke, om den er fra 2016. Hun kender ikke Bottega Veneta-skoen, der ligeledes ses på bilag CH, og hun ved ikke, om den er fra forårskollektionen 2018.”

Vidne 1 har vedstået forklaringen og supplerende forklaret blandt an-det, at hun er direktør i Ganni SAS. Hun mener, at deres kontor, som ligger i Paris, åbnede i 2020, og at alle Gannis skodesignere er tilknyttet kontoret. Der var 2-3 skodesignere tilknyttet kontoret i 2020.   

Hun er usikker på, om kontoret i Paris altid har haft praktikanter tilknyttet, men de praktikanter, som har været tilknyttet kontoret, har kun ageret som en ekstra hånd og har ikke lavet noget selvstændigt. Hun husker ikke, om der var en tidligere praktikant end praktikanten Person 2, der har afgivet erklæ-ring af 13. september 2024 til sagen.   

Person 1 har designet Buckle Sandal, som blev lanceret den 8. november 2023 i Gannis showroom, hvor Buckle Sandal blev vist til tilstedevæ-rende forhandlere. Hun har var ikke selv til stede i Gannis Showroom, men hun ved, at det normalt foregår sådan, at mere end 50 forhandlere af Ganni får fore-vist de nyeste kollektioner og samtidig får mulighed for at tage fotos og lægge

11

ordrer. Buckle Sandal blev den 16. november 2023 offentliggjort til andre end forhandlerne. Den 8. november 2023 er efter hendes opfattelse den korrekte dato for lanceringen af Buckle Sandal, idet det er tidspunktet, hvor en bredere offentlighed fik mulighed for at se skoen.   

Buckle Sandal er en populær sandal, som har fået omtale i diverse magasiner og hos influencere. Buckle Sandal har fået en markedsposition.

Ganni A/S ejer rettighederne til både Buckle Ballerina og Buckle Sandal, og det er Ganni A/S, der håndhæver rettigheder vedrørende designs fra Ganni SAS.

Person 3 har tidligere designet sko for Ganni, men hun kan ikke huske, om Person 3 arbejdede sammen med Person 1, eller om Person 3 afløste Person 1.

Hun ved ikke, hvem der har designet Gannis loafers med rhinsten, men de var rimelig populære.   

Sagkyndig 2 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet fra designskolen i København som tekstildesigner, og at hun efterfølgende har fået en kandidat i skodesign fra Royal College of Art i London. Hun har blandt an-det arbejdet for H&M i Stockholm - først i deres afdeling for skodesign for børn, og efterfølgende som konsulent i deres dame- og taskeafdeling. De seneste tre år har hun arbejdet freelance. Hun har været skønsmand i blandt andet en sag vedrørende Virksomhed 1's gummistøvler.   

Hun har udarbejdet to erklæringer af 21. september 2024 vedrørende henholds-vis Sandria Sandal og Graya Ballerina skoene. Inden udarbejdelsen af erklærin-gerne satte hun sig ind i sagen ved at læse bilag og foretage en grundig re-search.   

Sammenlignes Gannis Buckle Sandal og Steve Maddens Sandria Sandal sko er kendetegnet for begge sandaler, at de har to remme med spænder og eyelids på. Skoenes formgivning er imidlertid forskellig, idet formen på Buckle Sandal er rund mens Sandria Sandal har en firkantet hæl og snude.

Sammenlignes Buckle Ballerina og Sandria Sandal skoene vil hun mene, at San-dria Sandal er en videreførsel af Buckle Ballerinas design, og at Sandria Sandal ikke kunne have været designet uden kendskab til Buckle Ballerina.

Sammenlignes Buckle Ballerina og Graya Ballerina skoene er det hendes opfat-telse, at det ikke ville være muligt at designe Graya Ballerina med flere nævne-

12

værdige lighedspunkter til Buckle Ballerina, end der allerede er. Der vil være ri-siko for forveksling, når skoene er påført en fod og ikke ses samtidig. Der vil dog ikke være risiko for forveksling i en indkøbssituation.   

I sagen vedrørende Virksomhed 1 gummistøvler kom hun i sin skønserklæring frem til, at der ikke var tale om en krænkelse, idet der ikke var tale om en nær-gående efterligning.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun har været ansat som desig-ner hos Steve Madden siden 2021, og at hun arbejder i et team, der designer sko.   

Ved design af en ny Steve Madden sko bliver blandt andet Steve Maddens tidli-gere designs brugt som inspiration. Det er normalt, at designs bliver skitseret på konvolutter. Steve Madden har en fabrik, der er tilknyttet hendes arbejds-plads, hvor idéer kan blive testet, og hvor der på mindre end 4 timer kan blive produceret en skoprøve baseret på konvolutskitseringer af et design. Det er ikke nødvendigt med en ”shape” for, at der kan produceres skoprøver på fa-brikken.

Hun var ikke en del af teamet, der udviklede designet vedrørende Grand Ave Ballerina og Graya Ballerina skoene, men hun var en del en af teamet, der ud-viklede designet vedrørende Sandria Sandal skoen.   

Designet af Sandria Sandal skoen begyndte med, at hendes team i august 2023 fik at vide, at de skulle designe en ny sandal med inspiration fra én af Steve Maddens andre sandaler. Sandria Sandal blev herefter produceret i løbet af sep-tember og oktober 2023. Hun kan ikke huske, hvornår en skoprøve af Sandria Sandal skoen blev fremstillet, og hun kan ikke huske, hvem der tegnede konvo-lutskitseringen af designet. Sandria Sandal skoprøven var nærmest identisk med slutproduktet. Sålen på skoprøven var af træ.   

Hun tog ikke inspiration fra Graya Ballerina skoen ved designet af Sandria San-dal skoen, men hun var på designtidspunktet bekendt med eksistensen af Graya Ballerina. Hun talte ikke med nogen fra Kurt Geiger Limited i forbin-delse med designet af Sandria Sandal skoen.   

Person 4, som er en del af hendes designteam, tog den 8. november 2023 et foto af Sandria Sandal skoen. Fotoet blev taget på et møde i Steve Maddens showroom, som ligger på samme gade, som hendes arbejdsplads. Hun var ikke selv til stede på mødet og i showroomet, og hun ved ikke, hvem der deltog, ud-over Person 4 og forskellige forhandlere.   

13

Hun ved ikke, hvornår det blev muligt for kunder at købe Sandria Sandal skoen. Hun var kun involveret i designprocessen. Hun har heller ikke været in-volveret i markedsføringen af Sandria Sandal skoen. Hun blev først bekendt med Gannis Buckle Sandal sko i forbindelse med nærværende retssag.   

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at hun er associate general counsel and assistant corporate secretary hos Lulu’s Fashion Lounge og er i Lulu’s Fas-hion Lounges juridiske afdeling. Hun har arbejdet for Lulu’s Fashion Lounge si-den november 2021.

Lulu’s Fashion Lounge blev stiftet i 1996 som en vintage butik i Californien, USA. Lulu’s Fashion Lounge begyndte med at sælge online i 2005 og sælger tøj, accessories og sko til kvinder i hele verden. Lulu’s Fashion Lounge promoverer deres nye produkter på sin hjemmeside og via sin app, e-mail og sociale me-dier.   

Lulu’s Fashion Lounge har en samarbejdsaftale med Steve Madden, der blandt andet indebærer, at Lulu’s Fashion Lounge sælger Steve Madden sko på Lulu’s Fashion Lounges hjemmeside, hvilket Lulu’s Fashion Lounge har gjort siden 2018. Samarbejdsaftalen indebærer blandt andet, at Steve Madden afholder om-kostninger, som Lulu’s Fashion Lounge har i relation til Steve Maddens pro-dukter, herunder i forbindelse med en retssag som den foreliggende. Lulu’s Fashion Lounge har aldrig solgt sko fra Ganni.

Lulu’s Fashion Lounge begyndte at sælge Graya Ballerina og Sandria Sandal skoene i henholdsvis februar og marts 2024. Kunder hos Lulu’s Fashion Lounge har altid mulighed for at foretage anmeldelse af deres produkter, og der har ikke været produktanmeldelser, som har indikeret forveksling mellem Steve Maddens Graya Ballerina samt Sandria Sandal og sko fra Ganni.   

I maj 2024 sendte Gannis juridiske team en mail til Lulu’s Fashion Lounge, hvori de gjorde opmærksom på designproblematikken vedrørende Graya Balle-rina og Buckle Ballerina skoene. Mailen fra maj 2024 blev imidlertid markeret som spam, hvorfor Lulu’s Fashion Lounge først blev opmærksom på design-problematikken ved en opfølgning fra Gannis juridiske team i juli 2024. Både Graya Ballerina og Sandria Sandal skoene blev herefter fjernet fra det europæi-ske marked, således at skoene herefter kun er blevet solgt i USA.   

Hun har ikke hørt om utilfredshed hos europæiske kunder over, at Graya Balle-rina og Sandria Sandal skoene blev fjernet fra det europæiske marked hos Lulu’s Fashion Lounge, og hun er heller ikke bekendt med reaktioner vedrø-rende nærværende retssag. Den eneste kunde, der har købt Graya Ballerina og Sandria Sandal skoene i Danmark er advokatkontoret, der repræsenterer Ganni.   

14

Vidne 4 har afgivet forklaring for Sø- og Handelsretten i BS-25562/2024-SHR mellem Ganni A/S og Steve Madden. Forklaringen er gengivet som følger i Sø-og Handelsrettens kendelse af 9. august 2024:

”Vidne 4 har forklaret, at han er præsident for internationalt salg hos Steve Madden Ltd. Han har arbejdet for Steve Madden i 17 år.   

Steve Madden blev stiftet i starten af 1990’erne. Steve Madden er børsnoteret, har omkring 100 butikker på verdensplan og sælger herudover til forhandlere, samt fysisk og online. De har et årligt salg på over 2 milliarder dollars.   

I 2015 startede Steve Madden sin internationale forretning. Steve Madden Europe B.V. startede som et joint venture i 2016 og er nu et heltejet datterselskab til Steve Madden Ltd., der er moderselskabet. Steve Madden Europe B.V. står for den eu-ropæiske drift og salg. Steve Madden Ltd. leverer produkterne til det europæiske team, som han styrer. I Danmark har de en salgsagent.   

Designteamet rapporterer til ham. Designerne researcher og giver udtryk for, hvad de tror bliver den næste trend. Steve Madden udvikler produkterne til disse trends. Steve Madden vil være fashion leader. Forbrugerne kommer til Steve Madden for at få seneste trend til en overkommelig pris.   

Designprocessen hos Steve Madden foregår ved et gruppemøde 4-6 måneder før sæsonen. For GRAND AVE-skoen var det klart, at trenden på markedet bevæ-gede sig hen imod flade sko med spænder. GRAND AVE-skoen blev nok lavet for ca. et år siden.   

GRAND AVE-skoen er designet af Steve Maddens internationale team. En desig-ner, der arbejder for ham, har været ansvarlig for designet. Der er 5-6 designere i teamet.   

Han har aldrig hørt om GANNI før denne sag. Han var derfor også overrasket over GANNI’S henvendelse.   

GANNI blev ikke brugt som inspiration for GRAND AVE-skoen. Der var mange forskellige styles med temaet med spænder og spids snude, herunder havde en masse forhandlere endda også sådanne produkter. Han ser det ikke som et GANNI-produkt. Han var med i produktrummet under designet, hvor der ikke var nogen GANNI-sko til stede.   

15

Steve Madden markedsfører trends. De fastsætter produkternes markedsførings-strategi ud fra engroskundernes reaktion og vurderer produkternes performance på de faktiske salgstal.   

De har fået positiv feedback på GRAND AVE-skoen, der er en ”good seller” . Der har ikke været eksempler på forbrugerforvirring med andre brands. Steve Mad-den har solgt under 1.000 GRAND AVE-sko i Danmark, det kunne endda være under 500. Danmark er generelt et lille marked for Steve Madden, hvor de har solgt for under 1 mio. dollars.   

Steve Maddens skopriser ligger mellem 90-130 euro.   

Han ved ikke, hvem der har designet GRAYA-skoen, der ikke sælges i Danmark. Han ved ikke, hvem der har besluttet, at den ikke skal sælges i Danmark.”

Vidne 4 har vedstået forklaringen og supplerende forklaret blandt andet, at Steve Madden har to virksomheder, Steve Madden Limited, som er i USA, og Steve Madden Europe, som er i Europa. Steve Madden Europe har ansvaret for produkter solgt i Europa.   

Steve Maddens skodesigns bliver udarbejdet på baggrund af de trends, der er oppe i tiden, og som markedet er præget af. Steve Madden bruger derfor ikke specifikke sko som inspirationskilde. Han ved ikke, om Steve Madden kan fremstille en skoprøve uden en ”shape” .   

Fremgangsmåden for designprocessen i Steve Maddens designteams er forskel-lig, og der kan både blive designet i CAD-filer og på konvolutter. Han ved ikke, om der var en CAD-fil i forbindelse med designet af Sandria Sandal skoen.   

Sandria Sandal skoen er solgt på det europæiske marked, men han er usikker på, om sandalen ligeledes er blevet solgt på markedet i USA. Kunder i Europa, der ønsker at bestille Graya Ballerina og Sandria Sandal, får skoen fra den euro-pæiske virksomhed, Steve Madden Europe.   

Han ved ikke, hvornår Sandria Sandal skoen blev udbudt til salg, eller hvornår markedsføringen af den begyndte.   

Parternes synspunkter

Ganni A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sam-menfattende processkrift af 11. september 2024, hvoraf fremgår blandt andet:

”…

16

2. Sagsfremstilling og anbringender relateret til sagsfremstillingen

…

2.2 Tilblivelse af Buckle Ballerina og Buckle Sandal

Senior Design Manager, Person 1, har udviklet og designet Buckle Ballerina og Buckle Sandal som led i sin ansættelse hos Ganni SAS.   

I sagen BS-25562/2024-SHR mellem Steve Madden og GANNI har Person 1 i sin vidneforklaring detaljeret beskrevet designprocessen for Buckle Ballerina. Der henvises til den fulde vidneforklaring på side 5-6 i kendelsen i Bilag 11 (E. 1025-1026).

Under sin vidneforklaring fortalte Person 1 blandt andet, at hun i designet af Buckle Ballerina tog udgangspunkt i visse detaljer fra et tidli-gere GANNI design af en loafersko, som hun omdesignede, til en ny style med punk-tema. Den tidligere GANNI loafersko, som Person 1 henviser til, fremlægges i Bilag 12 (E. 1217-1219) (herefter ”GANNI Loa-fer”).

Person 1's inspiration fra GANNI Loafer er nærmere beskrevet i hendes e-mail af 6. februar 2024, hvori hun beskriver designprocessen for Buckle Ballerina og vedhæfter designfilen for Buckle Ballerina samt et over-blik over øvrige GANNI sko. E-mailen af 6. februar 2024 fremlægges i Bilag 13 (E. 639-643). Den vedhæftede designfil fremlægges som Bilag 14 (E. 449-452), mens det vedhæftede overblik allerede fremgår af Bilag 13 (E. 642). En uddybende beskrivelse af designprocessen for Buckle Ballerina fremlægges desuden som Bilag 15 (E. 1339-1349). I denne beskrivelse bekræfterPerson 1, at selvom hun tidligere har brugt spænder på sine designs, så er det før-ste gang, at hun bruger det spænde og den rem, som findes på Buckle Bal-lerina.

I sin vidneafhøring for Sø- og Handelsretten sagen BS-25562/2024-SHR har Person 1 bekræftet, at hun selv har tegnet og designet hele skokollektionen, hvori Buckle Ballerina indgår. Hun nævner dog, at en praktikant hjalp hende med ”detaljer og dokumenter” . Det gøres gæl-dende, at denne hjælp ikke medføre, at Buckle Ballerina udgør et fælles-værk i henhold til ophavsretslovens § 6 (MS. 20). Som dokumentation her-for fremlægges erklæring af 10. september 2024 fra Person 1 i Bi-lag 39. I erklæringen bekræfter, Person 1, at praktikanten ej har hjulpet med den kreative designproces for Buckle Ballerina, fordi prakti-kanten alene ydede teknisk assistance til opdatering af ”tech files and over-views” under Person 1's instruktion. Det gøres således gæl-dende, at Person 1 er eneophaver til Buckle Ballerina, og under

17

alle omstændigheder vil enhver medophaver, selv for fællesværker, kunne påtale krænkelser.

Efter GANNIs succes med Buckle Ballerina designede Person 1 Buckle Sandal. De tekniske tegninger, som designprocessen for Buckle San-dal mundede ud i, fremlægges som Bilag 16 (E. 523-526). Det fremgår af de-signfilen i Bilag 16 (E. 523-526), at den er fra 31. maj 2023.

2.3 Overdragelse af rettighederne til Buckle Ballerina til GANNI SAS

Rettighederne til Buckle Ballerina er som led i Person 1's ansæt-telse hos GANNI SAS overdraget til GANNI SAS, jf. blandt andet design-forordningens artikel 14 (MS. 429). Der henvises til Person 1's an-sættelseskontrakt med GANNI SAS i ekstraheret version, som er fremlagt i Bilag L (E. 393-419). Det frem- går af ansættelseskontrakten, at samtlige ret-tigheder til blandt andet designs udarbejdet af Person 1 som led i sin ansættelse hos GANNI SAS tilhører GANNI SAS. Det følger endvidere af ansættelseskontrakten, at samtlige rettigheder er overdraget til GANNI SAS, herunder retten til at videreoverdrage helt eller delvist. Der henvises til maskinoversættelse af Person 1's ansættelsesaftale i Bilag DI (E. 421-448)

Det bemærkes, at det er uden betydning for sagen og Sø- og Handelsrettens kompetence, at ansættelses- kontrakten er underlagt fransk ret, ligesom det også er uden betydning, hvorvidt Person 5 i sin sagkyndige erklæ-ring i Bilag DP (E. 1277-1283) på baggrund af et uddrag af ansættelseskon-trakten kommer frem til, at ansættelseskontrakten ikke lever op til kravene for overdragelse i et ansættelsesforhold i henhold til fransk ret, hvis Person 1 ønskede at anfægte overdragelsen. Ingen af ansættelseskon-traktens parter bestrider, at samtlige rettigheder til designs udarbejdet af Person 1 som led i sin ansættelse hos GANNI SAS er overdraget til GANNI SAS. Dette bekræftes af Person 1 i erklæringen af 28. august 2024 i Bilag 17 (E. 1183-1195) og maskinoversættelsen af erklærin-gen i Bilag 18 (E. 1197-1209), hvor hun blandt andet bekræfter, at:

^- Hun har designet Buckle Ballerina og Buckle Sandal

^- Hun har overdraget rettighederne til Buckle Ballerina og Buckle Sandal til GANNI SAS

1.

Rettighederne til Buckle Ballerina og Buckle Sandal til GANNI SAS kan videreoverdra-ges, herunder til GANNI

^- Der er tale om en fuldstændig overdragelse, herunder også af retten til at producere, markedsføre og sælge Buckle Ballerina og Buckle Sandal

18

samt af retten til at påtale krænkelser af Buckle Ballerina og Buckle San-dal.

GANNI er påtaleberettiget i tilfælde af krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina og Buckle Sandal, hvilket erklæringen fra GANNI SAS til GANNI i Bilag 40 bekræfter. Det bemærkes, at det er helt almindelig prak-sis, herunder i licensforhold, at selve påtaleretten overdrages.

2.4  Lancering af Buckle Ballerina og Buckle Sandal

Buckle Ballerina blev sat til salg for forbrugere første gang den 18. novem-ber 2021, men blev allerede lanceret for forhandlere og indkøbere seks må-neder før. Dette er bekræftet under vidneafhøring af GANNIs general co-unsel, Vidne 1, i sag BS-25562/2024-SHR. Se side 3 i kendelsen i Bi-lag 11 (E. 1023). Lanceringen i 2021 understøttes også af markedsføringen og omtalen i Bilag Z (E. 459-486), Bilag 35 (E. 489-522) og Bilag 36 (E. 545-600), herunder Instagramopslaget af 20.december 2021 på side 28 i Bilag Z (E. 486). Lulu’s Fashion Lounges anbringende om, at Buckle Ballerina først er lanceret i slutningen af 2023 bestrides derfor.

Buckle Sandal blev vist i modemagasinet Vogue den 16. november 2023. Vogue-artiklen er fremlagt som Bilag 19 (E. 619-625). Buckle Sandal var dog allerede offentliggjort for GANNIs forhandlere og indkøbere den 8. novem-ber 2023. I Bilag 20 (E. 617) vedlægges invitation til fremvisning af GANNIS Pre-Fall kollektion til GANNIs forhandlere og indkøbere den 8. november 2023.   

Det bestrides, at Buckle Ballerina ikke er lanceret den 8. november 2023. GANNI er uforstående overfor Lulu’s Fashion Lounges anbringende om, at Buckle Sandal ikke er blevet lanceret ved GANNIs visning i showroom den 8. november 2023, når Lulu’s Fashion Lounge samtidig gør gældende, at Sandria Sandal er blevet lanceret ved Steve Maddens visning i showroom den 8. november 2023.

2.5  Lancering af Graya Ballerina og Sandria Sandal

Graya Ballerina blev ifølge Lulu’s Fashion Lounge lanceret i sensommeren 2023, hvilket er omkring to år efter, at Buckle Ballerina blev lanceret. Ved lanceringen af Graya Ballerina var Buckle Ballerina en bestseller. Status som bestseller er bekræftet under vidneafhøring af GANNIs general coun-sel, Vidne 1, og designer, Person 1, i sag BS-25562/2024-SHR. Se side 4 og 6 i kendelsen i Bilag 11 (E. 1024 og 1026).

19

Senere lancerede Steve Madden LTD. Sandria Sandal. Det gøres gældende, frembringelsestidspunktet for Buckle Sandal ikke er afgørende for spørgs-målet om, hvorvidt Sandria Sandal krænker GANNIs rettigheder, idet San-dria Sandal under alle omstændigheder også krænker designet af Buckle Ballerina, jf. nedenfor under afsnit 3.2.2 og 3.5.1.2.

Det bestrides dog, at lanceringen af Sandria Sandal er sket den 8. november 2023 – samme dag som Buckle Sandal.

Dette understøttes for det første af, at Sandria Sandal ifølge rådesignskitsen på en konvolut i Bilag DS (E. 609) er designet den 23. oktober 2023 – altså 16 dage før lanceringen den 8. november 2023 – hvilket er fysisk umuligt. Til sammenligning er den endelige designfil for Buckle Sandal fra 31. maj 2023 – altså 6 måneder før lanceringen den 8. november 2023. Det under-støttes endvidere af, at Sandria Sandal først ses på Steve Maddens Insta-gramprofil den 14. maj 2024, jf. udskriften fra Steve Maddens Instagram-profil i Bilag 41, selvom Sandria Sandal ifølge Lulu’s Fashion Lounge blev lanceret på nogenlunde samme tidspunkt som Graya Sandal, der har været markedsført intensivt på Steve Maddens Instagramprofil allerede siden 4. januar 2024, jf. udskrifterne fra Steve Maddens Instagramprofil fra januar 2024 til 14. maj 2024 i Bilag 42.

Derudover dokumenterer billederne af Sandria Sandalen i Bilag Ø (E. 613) og Bilag Å (E. 615) ikke, at der er sket lancering den 8. november 2023, idet der intet andet fremgår af billederne end Sandria Sandalen, lige- som data for billederne ikke er fremlagt.

Det gøres desuden gældende, at Vidne 2 under sin vidneafhøring ikke vil kunne bekræfte, at Sandria Sandalen blev lanceret 8. november 2023, idet Vidne 2 ifølge Lulu’s Fashion Lounge ikke har designet Sandria Sandalen, ligesom hun ikke har taget billederne i Bilag Ø (E. 613) og Bilag Å (E. 615), og fordi hun ikke en gang var til stede til den påståede lancering den 8. november 2023, idet hun den dag sad på sit kontor i en an-den bygning.

Det er væsentligt for sagen, at Lulu’s Fashion Lounge i henhold til GANNIs provokation 1 og 2 fremlægger dokumentation for, hvornår og hvor bille-derne i Bilag Ø (E. 613) og Bilag Å (E. 615) er taget, samt navnet på den per-son fra Lulu’s Fashion Lounge og/eller Steve Madden, som påstår, at San-dria Sandal er offentliggjort 8. november 2023. Dette nægter Lulu’s Fashion Lounge imidlertid, idet man vil beskytte Steve Maddens medarbejdere mod afhøring under strafansvar og politianmeldelse for manipulation af datoen for offentliggørelse – en beskyttelse, som ikke er nødvendig, hvis medarbejderne kunne bekræfte, at lanceringen skete den 8. november 2023 uden at afgive falsk forklaring.

20

Det gøres gældende, at det skal tillægges processuel skadevirkning, at Lulu’s Fashion Lounge ikke imødekommer GANNIs provokation 1 og pro-vokation 2, således at det lægges til grund, at Sandria Sandal ikke er offent-liggjort samtidig med Buckle Sandal, men derimod som en kopi på et se-nere tidspunkt.

Lulu’s Fashion Lounge OPFORDRES (3) desuden til at oplyse navnene på medlemmerne af det påståede designteam bag både Graya Ballerina og Sandria Sandal, og OPFORDRES (4) til at fremlægge dokumentation for de-signprocessen for både Graya Ballerina og Sandria Sandal, og OPFORDRES (5) til at fremlægge den gruppechat, hvori billederne i Bilag Ø (E. 613) og Bilag Å (E. 615) er blevet delt. Hvis provokation 3-5 ikke imødekommes, gøres det gældende, det skal tillægges processuel skadevirkning, herunder at det så lægges til grund, at Sandria Sandal ikke er offentliggjort samtidig med Buckle Sandal, men derimod som en kopi på et senere tidspunkt.

…

3. Anbringender relateret til beskyttelse og krænkelse af Buckle Balle- 

rina og Buckle Sandal

3.1Ophavsretlig beskyttelse af Buckle Ballerina og Buckle Sandal

Det gøres gældende, at Buckle Ballerina og Buckle Sandal er originale vær-ker, som nyder ophavsretligt beskyttelse som brugskunst, jf. ophavsretslo-vens § 1 (MS. 19), idet de afspejler ophavsmandens personlighed ved at give udtryk for dennes frie og kreative valg, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 12. september 2019 C- 683/17 (Cofemel) (MS. 105-117).

Det bemærkes i den forbindelse, at der for brugskunst, herunder blandt an-det tøj og sko, ikke gælder et strengere eller skærpet krav til den bagvedlig-gende originalitet for at ophavsretlig beskyttelse kan opnås, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 12. september 2019 C-683/17 (Cofemel) (MS. 105-117), som ligger efter de afgørelser, som Lulu’s Fashion Lounge henviser til. Det af Lulu’s Fashion Lounge anførte om et skærpet originalitetskrav for tøj og sko bestrides således.

3.1.1Ej teknisk betinget

Det bestrides, at Buckle Ballerina og Buckle Sandal, herunder enkeltdele heraf, udelukkende er teknisk betingede.

Sø- og Handelsretten har i BS-25562/2024-SHR bekræftet, at GANNI har godtgjort, at Buckle Ballerina nyder ophavsretlig beskyttelse. Der henvises til side 42-43 i kendelsen i Bilag 11 (E. 1062-1063). Sø- og Handelsretten tog ikke stilling til den ophavsretlig beskyttelse af Buckle Sandal i sag BS-

21

25562/2024-SHR, idet sagen alene vedrørte krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina.

Til yderligere dokumentation af Buckle Ballerinas og Buckle Sandals op-havsretlige beskyttelse er der som Bilag 22 (E. 1221-1249) og Bilag 25 (E. 1251-1271) fremlagt sagkyndige erklæringer af 2. september 2024 fra sag-kyndig ekspert, Sagkyndig 1, Museumsinspektør ved Designmu-seum Danmark. Sagkyndig 1's CV findes i Bilag 23 (E. 987-998) og hendes erklæring omkring Grand Ave Ballerina fra sag BS- 25562/2024-SHR er fremlagt i Bilag 24 (E. 945-959).

Adspurgt, om Buckle Ballerina ifølge Sagkyndig 1 udtrykker desig-nerens frie og kreative valg, samt hvorvidt Buckle Ballerinas designmæs-sige udtryk alene er bestemt af tekniske eller funktionelle hensyn, svarer Sagkyndig 1 følgende i erklæringen af 2. september 2024 i Bilag 22 (E. 1223):

” Det er absolut min opfattelse, at Ganni Buckle Ballerina udtrykker designerens frie og kreative valg, dvs. at skoen ser ud på en bestemt måde nemlig: lav hæl, sling-back, spids snude, 2 brede remme, dels over forfoden – dekoration - dels over anklen – både dekorativ og funktionel - med sølvfarvet dobbeltspænde med to kroge og åbne, flade nitter (eyelits) til spændets kroge. Skoen hviler i en sort sål, der er synlig (den stikker synligt frem fra 6 mm til 12 mm) hele vejen rundt på skoen. Lys brun inder-sål, der er limet fast til en rød bund). Dvs. at skoen har dekorative og funktionelle detaljer, der kunne være udført på flere tusinde andre måder, men i tilfældet med Ganni Buckle Ballerina er udført netop på denne måde, fordi ideen er blevet til som udtryk for designerens (eller designernes) frie og kreative valg.”

Til samme spørgsmål vedrørende Buckle Sandal, svarer Sagkyndig 1 følgende i erklæringen af 2. september 2024 i Bilag 25 (E. 1252):

” Det er min opfattelse, at Buckle Sandal udtrykker designerens frie og kreative valg. Man kan dertil sige, at designeren har viderebearbejdet sine ideer fra Ganni Buckle Ballerina, som jeg bestemt opfatter som udtryk for designerens frie og krea-tive valg, til i dette tilfælde i Buckle Sandals….”

Der henvises desuden til Person 6 sagkyndige erklæring fra sag BS-25562/2024-SHR i Bilag 30 (E. 961-972), hvori Person 6, Lektor, ph.d-studerende og sagkyndig ekspert i DesignNævnet, ligeledes udtaler sig om spørgsmålet. Person 6 CV vedlægges som Bilag 31 (E. 999-1001).   

Det bemærkes i alle tilfælde, at det alene er brugskunstgenstande, herunder enkeltdele, der udelukkende er teknisk betingede, som er undtaget for op-havsretlig beskyttelse. Dette fremgår af retspraksis fra EU-Domstolen, jf. blandt andet EU-Domstolens dom afsagt den 11. juni 2020 i sag C-833/18 (Brompton), præmis 26 (MS, s. 86), at

22

” [..] en genstand, der opfylder originalitetsbetingelsen, kan være ophavsretligt be-skyttet, selv om frembringelsen af denne har været blevet bestemt af tekniske hen-syn, for så vidt som denne bestemmelse ikke har forhindret ophavsmanden i at lade sin personlighed afspejle i denne genstand ved at give udtryk for frie og kreative valg. Dette er ikke tilfældet for Buckle Ballerina, herunder dennes enkeltelemen-ter.”

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Buckle Ballerina og Buckle Sandal nyder ophavsretlig beskyttelse, jf. ophavsretslovens § 1.

3.1.2Beskyttelse på trods af øvrige sko på markedet

Det bestrides, at GANNI skulle have anerkendt, at der er mangelignende 

sko på markedet som Buckle Ballerina og Buckle Sandal. Tværtimod gøres det med henvisning til afsnit 3.1.2.1-3.1.2.3 nedenfor gældende, at de sko,

som findes på markedet, er så forskellige fra Buckle Ballerina og Buckle Sandal, at de ikke har betydning for den ophavsretlige beskyttelse for Buckle Ballerina og Buckle Sandal, uanset om skoene er lanceret før Buckle Ballerina og Buckle Sandal.

3.1.2.1Øvrige sko på markedet før Buckle Ballerina

Person 1's brug af visse dele af GANNI Loafer (E. 1217-1219) som inspirationskilde til Buckle Ballerina ændrer ikke på, at Buckle Ballerina nyder ophavsretlig beskyttelse, idet Buckle Ballerina er et originalt værk, som ikke giver forbrugerne samme identitetsoplevelse som GANNI Loafer.

Lulu’s Fashion Lounge har til støtte for sine anbringender om Buckle Balle-rinas manglende ophavsretlige beskyttelse fremlagt information om balleri-naers og spænders historie i form af Bilag AC-AF (E. 285, 793- 795, 796-800 og 151-153) og AH-AI (E. 1111 og 141-150). Fælles for Bilag AC-AF (E. 285, 793-795, 796-800 og 151-153) og AH-AI (E. 1111 og 141-150) er, at ingen af de heri afbillede sko og spænder minder tilnærmelsesvist om Buckle Balle-rina og spændet på Buckle Ballerina. Det gøres derfor gældende, at Bilag AC-AF (E. 285, 793-795, 796-800 og 151-153) og og AH-AI (E. 1111 og 141-150) ingen betydning har i relation til, hvorvidt Buckle Ballerina nyder be-skyttelse i henhold til ophavsretsloven.

Lulu’s Fashion Lounge har til støtte for sit anbringende om Buckle Balleri-nas manglende beskyttelse endvidere fremlagt fotos af og udskrifter vedrø-rende tidligere sko i form af Bilag AM-AW (E. 353-355, 1079, 295- 298, 1095-1096, 299-300, 1337, 351-352, 1097, 357-375, 377-378, 1099-1100) og Bilag DT (E. 155-221).

Det gøres gældende, at ingen af skoene i Bilag AM-AW (E. 353-355, 1079, 295-298, 1095-1096, 299-300, 1337, 351-352, 1097, 357-375, 377-378, 1099-

23

1100) og Bilag DT (E. 155-221) har betydning for Buckle Bal- lerinas beskyt-telse i henhold til ophavsretsloven.

Skoene i Bilag AM-AW (E. 353-355, 1079, 295-298, 1095-1096, 299-300, 1337, 351-352, 1097, 357-375, 377-378, 1099-1100) og Bilag DT (E. 155-221) er ifølge Lulu’s Fashion Lounge lanceret mellem 1960 og 2019. Lanceringstidspunk-terne for skoene bestrides. Selv hvis skoene er lanceret før frembringelsen og lanceringen af Buckle Ballerina, så adskiller Buckle Ballerina sig i så væ-sentlig grad fra skoene, at de ingen betydning har i relation til Buckle Balle-rinas beskyttelse og udstrækningen heraf, idet Buckle Ballerina var original ved frembringelsen og gav en anden identitetsoplevelse end eksisterende produkter på markedet på lanceringstidspunktet, herunder end skoene i Bilag AM-AW (E. 353-355, 1079, 295-298, 1095-1096, 299-300, 1337, 351-352, 1097, 357-375, 377-378, 1099-1100) og Bilag DT (E. 155-221).

For seks af skoene i Bilag AM-AW (E. 353-355, 1079, 295-298, 1095-1096, 299-300, 1337, 351-352, 1097, 357-375, 377-378, 1099-1100) og Bilag DT (E. 155-221) er det anførte bekræftet af Sø- og Handelsretten i sag BS-25562/2024-SHR, idet skoene fra Miu Miu, Rabanne, Sacai, Gucci, Bottega Veneta og Balenciaga var fremlagt under sagen som Bilag CH, som i nær-værende sag fremlægges som Bilag 21 (E. 1341-1342). Det er desuden be-kræftet af Sagkyndig 1 i hendes svar på spørgsmål to i erklæringen af 2. september 2024, som findes i Bilag 22 (E.1222-1223). De øvrige sko i Bi-lag DT (E. 155-221) er først fremlagt af Lulu’s Fashion Lounge i dennes duplik af 9. september 2024, hvorfor disse ikke er blevet forelagt Sagkyndig 1. Forskellene mellem ballerinaerne og Buckle Ballerina taler dog for sig selv.

Skoen fra Bottega Veneta i Bilag AU (E. 357-375) og Bilag DT (E. 182) har desuden også været forelagt Person 6 i forbindelse med hendes er-klæring til sag BS-25562/2024-SHR i Bilag 30 (E. 961-972). Det skal i den for-bindelse bemærkes, at Lulu’s Fashion Lounge i sin gengivelse af Person 6's svar på, hvorvidt kendetegnene fra Bottega Veneta skoen genfin-des i Buckle Ballerina, har udeladt Person 6's konklusion (E. 962):

” …Det endelige designudtryk i Ganni Buckle Ballerina adskiller sig samlet set markant fra Bottega Veneta skoen og det må derfor fastholdes at Ganni Buckle Bal-lerina er et udtryk for designeres frie og kreative valg…”

Person 6 finder således også, at Buckle Ballerina er et originalt værk, som er udtryk for Person 1's selvstændige, skabende ind-sats, uanset at skoen fra Bottega Veneta i Bilag AU (E. 357-375) og Bilag DT (E. 182) var designet inden Buckle Ballerina.

Det forekommer selvmodsigende, når Lulu’s Fashion Lounge gør gæl-dende, at Buckle Ballerina deler så tilpas mange elementer med skoene i Bi-lag AM-AW (E. 353-355, 1079, 295-298, 1095-1096, 299-300, 1337, 351-352,

24

1097, 357-375, 377-378, 1099-1100) og Bilag DT (E. 155-221), at Buckle Balle-rina ikke nyder beskyttelse, men samtidig gør gældende, at helhedsind-trykket af Graya Ballerina adskiller sig så markant og væsentligt fra Buckle Ballerina, at Graya Ballerina ikke udgør en krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina.

Lulu’s Fashion Lounge har til støtte for sit anbringende om Buckle Balleri-nas manglende beskyttelse endvi- dere fremlagt fotos af og udskrifter ved-rørende 12 sko i form af Bilag BX-DE (E. 909-913, 813-822, 825-826, 827-831, 689, 833-834, 1117, 835-839, 691, 695-701, 727, 841, 931, 843-846, 653, 933-934, 847, 849-853, 627, 855-856, 857-861, 611, 863, 935, 631, 865, 937, 867-872, 673, 1119, 629, 873, 939, 875-879, 693, 901, 941, 903, 905 og 943).

Det gøres gældende, at ingen af disse 12 sko har betydning for Buckle Bal-lerinas beskyttelse i henhold til ophavsretsloven og markedsføringsloven.

Det bekræftes således af Lulu’s Fashion Lounge, at samtlige sko i Bilag BX-DE (E. 909-913, 813-822, 825- 826, 827-831, 689, 833-834, 1117, 835-839, 691, 695-701, 727, 841, 931, 843-846, 653, 933-934, 847, 849-853, 627, 855-856, 857-861, 611, 863, 935, 631, 865, 937, 867-872, 673, 1119, 629, 873, 939, 875-879, 693, 901, 941, 903, 905 og 943) er lanceret og markedsført efter Buckle Balle-rina. Disse 12 sko skal derfor ikke indgå i bedømmelsen af, hvorvidt Buckle Ballerina var original ved frembringelsen eller var et særpræget produkt, som adskilte sig fra lignende produkter på lanceringstidspunktet. Sammen-ligningen i Bilag BX (E. 909-913) er derfor uden relevans for sagen. De samme 12 sko er fremlagt i sag BS-25562/2024-SHR, hvor Sø- og Handels-retten heller ikke tillagde dem vægt i bedømmelsen af, hvorvidt Buckle Bal-lerina var original ved frembringelsen eller var et særpræget produkt, som adskilte sig fra lignende produkter på lanceringstidspunktet.

Lulu’s Fashion Lounge henviser i øvrigt til kommentarer på TikTok og Ins-tagram om øvrige sko på markedet. Disse kommentarer kan ikke tages i be-tragtning, idet rigtigheden af kommentarerne ikke er dokumenteret.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Buckle Ballerina nyder ophavsretlig beskyttelse, jf. ophavsretslovens § 1 (MS. 19), hvilket ikke på-virkes af de øvrige sko på markedet, som Lulu’s Fashion Lounge har frem-lagt i sagen.

3.1.2.2Øvrige sko på markedet før Buckle Sandal

Lulu’s Fashion Lounge har til støtte for sine anbringender om Buckle San-dals manglende ophavsretlige be- skyttelse fremlagt information om sanda-lers og spænders historie i form af Bilag AG (E. 1323-1331) og Bilag AH (E. 1111). Bilag AG (E. 1323-1331) indeholder ingen billeder af sandaler, og spændet i Bilag AH (E. 1111) minder slet ikke om spænderne på Buckle Sandal. Det gøres derfor gældende, at Bilag AG (E. 1323-1331) og AH (E.

25

1111) ingen betydning har i relation til, hvorvidt Buckle Sandal nyder be-skyttelse i henhold til ophavsretsloven.

Lulu’s Fashion Lounge har til støtte for sit anbringende om Buckle Sandals manglende beskyttelse endvidere fremlagt fotos af og udskrifter vedrø-rende 18 sandaler i form af Bilag AX-BJ (E. 801-803, 1109, 803-811, 1101, 669, 1103, 823, 729, 1091, 633, 1093, 763, 1089, 683, 1333-1335 og 765), Bilag BO (E. 645) og Bilag BR-BW (E. 1085, 1011, 687, 907, 1087 og 685) samt fotos af sko fra Ghigocalzature, Zign, Etsy, Charless & Keith og Shein i afsnit 2.51-2.55 i Lulu’s Fashion Lounge duplik af 9. september 2024 (E. 119-121).

Det gøres gældende, at ingen af disse 18 sandaler har betydning for Buckle Ballerinas beskyttelse i henhold til ophavsretsloven.

Det bekræftes således af Lulu’s Fashion Lounge, at de 18 sandaler er lance-ret og markedsført efter Buckle Sandal. Disse 18 sandaler skal derfor ikke indgå i bedømmelsen af, hvorvidt Buckle Sandal var original ved frembrin-gelsen eller var et nyt og særpræget produkt med individuel karakter, som adskilte sig fra lignende produkter på lanceringstidspunktet.

De øvrige sandaler i Bilag BK-BN (E. 1081. 543-544, 899 og 527), Bilag BP (E. 1083), Bilag BQ (E. 391) og Bilag DU (E. 223-284) samt Temu sandalen, som Lulu’s Fahion Lounge har afbilledet i afsnit 2.49 i sin duplik (E. 119), er ifølge Lulu’s Fashion Lounge lanceret før november 2023. Lanceringstids-punktet for sandalerne bestrides. Selv hvis disse sandaler er lanceret før frembringelsen og lanceringen af Buckle Sandal, så adskiller Buckle Sandal sig i så væsentlig grad fra sandalerne, at de ingen betydning har i relation til Buckle Sandals beskyttelse og udstrækningen heraf, idet Buckle Sandal var original ved frembringelsen og var et nyt og særpræget produkt med individuel karakter, som adskilte sig fra produkter på markedet på lance-ringstidspunktet, herunder fra sandalerne i Bilag BK-BN (E. 1081. 543-544, 899 og 527), Bilag BP (E. 1083), Bilag BQ (E. 391) og Bilag DU (E. 223-284) samt Temu sandalen, som Lulu’s Fahion Lounge har afbilledet i afsnit 2.49 i sin duplik (E. 119).

For sandalerne i Bilag BK-BN (E. 1081. 543-544, 899 og 527) og Bilag BP (E. 1083) og Bilag BQ (E. 391) er dette ligeledes bekræftet af Sagkyndig 1, Museumsinspektør ved Designmuseum Danmark, som svar på spørgsmål to i hendes erklæring af 2. september 2024 i Bilag 25 (E. 1252). De øvrige sko i Bilag DU (E. 223-284) og Temu sandalen, som Lulu’s Fashion Lounge har afbilledet i afsnit 2.49 i sin duplik (E. 119), er først fremlagt af Lulu’s Fashion Lounge i dennes duplik af 9. september 2024, hvorfor disse ikke er blevet forelagt Sagkyndig 1. Forskellene mellem sandalerne og Buckle Sandal taler dog for sig selv.

26

Det bemærkes også her, at det forekommer selvmodsigende, når Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Buckle Sandal deler så tilpas mange ele-menter med sandalerne i Bilag BK-BN (E. 1081. 543-544, 899 og 527), Bilag BP (E. 1083), Bilag BQ (E. 391) og Bilag DU (E. 223-284) samt Temu sanda-len, som Lulu’s Fashion Lounge har afbilledet i afsnit 2.49 i sin duplik (E. 119), at Buckle Sandal ikke nyder beskyttelse, men samtidig gør gældende, at helhedsindtrykket af Sandria Sandal adskiller sig så markant og væsent-ligt fra Buckle Sandal, at Sandria Sandal ikke udgør en krænkelse af rettig-hederne til Buckle Sandal.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Buckle Sandal nyder ophavsretlig beskyttelse, jf. ophavsretslovens § 1 (MS. 19), hvilket ikke på-virkes af de øvrige sko på markedet, som Lulu’s Fashion Lounge har frem-lagt i sagen.

3.1.2.3Håndhævelse overfor øvrige sko på markedet

I relation til de fremlagte senere designs, som findes i Bilag AX-BJ (E. 801-803, 1109, 803-811, 1101, 669, 1103, 823, 729, 1091, 633, 1093, 763, 1089, 683, 1333-1335 og 765) Bilag BO (E. 645) og Bilag BR-DE (E. 1085, 1011, 687, 907, 1087 og 685, 909-913, 813-822, 825-826, 827-831, 689, 833-834, 1117, 835-839, 691, 695-701, 727, 841, 931, 843-846, 653, 933-934, 847, 849-853, 627, 855-856, 857-861, 611, 863, 935, 631, 865, 937, 867-872, 673, 1119, 629, 873, 939, 875-879, 693, 901, 941, 903, 905 og 943) samt i afsnit 2.51-2.55 i Lulu’s Fashion Lounge duplik af 9. september 2024 (E. 119-121), gøres det gældende, at an-tallet og omfanget af efterligninger og kopier af Buckle Ballerina og Buckle Sandal netop er illustrerende for Buckle Ballerinas og Buckle Sandals origi-nalitet, og dermed en klar opfyldelse af kravene for opnåelse af ophavsret-lig beskyttelse.

GANNI kan oplyse, at GANNI løbende håndhæver sine rettigheder til både Buckle Ballerina og Buckle Sandal, herunder også overfor de kopier, som Lulu’s Fashion Lounge har fremdraget. Som eksempler på håndhæ-velse henvises til påkravsbrev af 3. maj 2024 til Bianco Footwear A/S, som er fremlagt i Bilag CD (E. 695- 701).

Det bemærkes særligt i relation til Sovanyou skoen, som er fremlagt af Lulu’s Fashion Lounge i Bilag CN-CP (E. 855-856, 857-861 og 611), at en række af billederne, der anvendes på Amazon i forbindelse med mar- keds-føringen af Sovanyou skoen, rent faktisk er GANNIs billeder af Buckle Bal-lerina. Som Bilag 26 (E. 917- 920) fremlægges oversigt over GANNIs bille-der af Buckle Ballerina, som uden GANNIs samtykke bruges på Amazon af Sovanyou, hvilket ses af screen prints fra Amazon i Bilag 27 (E. 921-925). Brugen af GANNIs billeder understreger, at Sovanyou er opmærksom på, at Sovanyou skoen er en kopi af Buckle Ballerina – en kopi, som ligner Buckle Ballerina næsten lige så meget, som Graya Ballerina ligner Buckle

27

Ballerina. Som Bilag 28 (E. 1003-1009) fremlægges dokumentation på GAN-NIs håndhævelse overfor Sovanyou. Det bemærkes i relation til Bilag 28 (E. 1003-1009), at GANNI overfor Sovanyou har håndhævet sine rettigheder til Buckle Ballerina samt GANNIs billeder via Cloudflare, Google og via Sova-nyous domæneudbyder. Efter håndhævelsen er der ikke længere adgang til Sovanyous hjemmeside. Se i den forbindelse udskrift fra hjemmesiden i Bi-lag 29 (E. 1273).

Det skal desuden bestrides, at GANNI først har iværksat takedownproce-dure mere end 8 måneder efter lanceringen af Buckle Ballerina. GANNI håndhæver løbende på diverse platforme og gik straks videre med take-downprocedurer mod konkrete sko, som Steve Madden gjorde GANNI op-mærksom på i forbindelse med sag BS-25562/2024-SHR. Ifølge Vidne 1's vidneforklaring i sag BS-25562/2024-SHR har der været tusindvis af take-downs i hele verden.

3.2Ophavsretlig krænkelse af Buckle Ballerina

3.2.1Krænkelse: Graya Ballerina

Udbud, markedsføring, salg, eksport og import af Graya Ballerina udgør en krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina i henhold til ophavsretslo-vens § 2 (MS. 19).

Det gøres gældende, at der for brugskunst, herunder blandt andet tøj og sko, ikke gælder en indskrænket beskyttelsessfære sammenlignet med øv-rige beskyttelsesværdige værkstyper, jf. blandt andet EU-Domstolens dom af 12. september 2019 C-683/17 (Cofemel), præmis 35 (MS. 78):

” Når en genstand besidder de egenskaber, der er nævnt i nærværende doms præmis 30 og 32, og dermed udgør et værk, omfattes den i denne egenskab af en ophavsret-lig beskyttelse i overensstemmelse med direktiv 2001/29, idet d et bemærkes, at omfanget af denne beskyttelse ikke afhænger af graden af den kreative fri-hed, som ophavsmanden har haft, og at beskyttelsen derfor ikke er svagere end den beskyttelse, som tildeles andre værker (vores fremhævelse), der er om-fattet af nævnte direktiv (jf. i denne retning dom af 1.12.2011, Painer, C-145/10, EU:C:2011:798, præmis 97-99).”

EU-Domstolens præmisser og dom i Cofemel-sagen er endvidere i fuld overensstemmelse med Generaladvokat M. Szpunars forslag til afgørelse i Cofemel-sagen, præmis 32 (MS. 110):

” Tilsvarende ser jeg intet i direktiv 2001/29, der tillader en sondring i beskyttelses-niveauet af brugskunstværker i forhold til deres kunstneriske værdi.”

28

Dette synes da også allerede at have vundet indpas i dansk ret, jf. blandt andet Karnovs noter til ophavsretslovens § 2 (MS. 22-23).

Det vil således være uforeneligt med EU-Domstolens retspraksis, og Dan-marks internationale forpligtelser til at fortolke Infosoc-direktivet (MS. 15-17) EU-konformt, såfremt brugskunst, som anført af Lulu’s Fashion Lo-unge, tildeles en mere snæver beskyttelsessfære end andre værkstyper, her-under hvis der alene gives beskyttelse mod nærgående efterligninger.

Det afgørende for, hvorvidt der foreligger en ophavsretlig krænkelse, er

blandt andet, om forbrugere, der oplever de to frembringelser, får eniden- 

titetsoplevelse. Er der en oplevelse af identitet eller lighed - herunder som et udvisket erindringsbillede, når skoene ikke ses side om side - foreligger der en krænkelse af det oprindelige værk. Det gøres på baggrund af føl-gende ligheder mellem Buckle Ballerina og Graya Ballerina gældende, at forbrugere, som oplever de to sko, vil få en sådan identitetsoplevelse:

^- En kantet ydersål med en spids snude, som dog afsluttes med en flad kant

^- En ydersål, som skiller sig ud fra resten af skoen, idet den er bredere end resten af skoen og fremstår i en anden farve end resten af skoen

^- To remme med et metalspænde på hver strop – en strop nær tæerne og en over vristen

^- Stort set identiske metalspænder

^- Padded remme

^- Identisk brug af dekorative syninger på remme og slingback

^- Dobbelt metal eyelids (samme antal) på hver rem

^- En slingback strop over hælen

^- En beige indvendig sål, som omkranses af en kant i en anden farve

^- En skinnende læderoverflade (skoene er i øvrigt tilgængelige i mange af de samme farver)

29

Lulu’s Fashion Lounge gør på trods af ovenstående ligheder gældende, at Graya Ballerina ikke krænker rettighederne til Buckle Ballerina med hen-visning til konkrete, helt ubetydelige, forskelle mellem skoene i sammenlig-ningen i Bilag DH (E. 1113-1115).

Til sammenligningen skal bemærkes, at den væsentligste forskel mellem skoene, som Lulu’s Fashion Lounge har kunnet fremhæve, er, at Steve Maddens varemærke fremgår af Graya Ballerinas indersål og er påsat på hvid baggrund:

Hvis forskellen i varemærker havde en betydning for, hvorvidt et produkt krænkede rettighederne til et andet produkt, ville rettigheder i henhold til ophavsretsloven, designforordningen og markedsføringsloven være ud-vandede, idet der i så fald ville være fri adgang til kopiering, hvis blot man påførte et andet varemærke end det, som var påført det oprindelige pro-dukt.

Det skal på denne baggrund bestrides, at forskellen i varemærker har en betydning for, hvorvidt Graya Ballerina krænker rettighederne til Buckle Ballerina. Brugen af den hvide baggrund bag Steve Madden varemærket ændrer ikke herpå, herunder blandt andet fordi den hvide baggrund ikke ses, når skoen er i brug.

Det skal samtidig bemærkes, at Lulu’s Fashion Lounge har udeladt flere ligheder ved sammenligningen, herunder at samtlige dekorative, syninger på Graya Ballerina genfindes på Buckle Ballerina – selv syningen langs den nederste kant på sling back-stroppen, som kunne have været lavet som en indvendig syning, ligesom det er gjort langs den øverste kant på sling back-stroppen på begge sko:

30

Samlet gøres det gældende, at de af Lulu’s Fashion Lounge anførte for-skelle ikke medfører, at Graya Ballerina ikke giver forbrugerne den samme identitetsoplevelse som Buckle Ballerina.

Dette understøttes også af Sagkyndig 1's sagkyndige udtalelse i Bilag 22 (E. 1226), hvor hun udtaler:

” Jeg mener i høj grad, at Graya Ballerina giver det samme helhedsmæssige indtryk som skoen Ganni Buckle Ballerina, idet begge sko har de karakteristiske kendetegn: Lav hæl af samme højde, slingback uden spænder, men med elastik i samme side, spids snude, 2 brede remme, dels over forfoden – dekoration - dels over anklen – både dekorativ og funktionel - med sølvfarvede dobbeltspænder og to kroge og fuld-stændig identisk antal åbne og flade nitter (eyelits) – hvad enten de er funktionelle eller dekorative, det samme antal længdestikninger på remmene. En sort, synlig sål, der er 7 mm høj på begge sko. Sålen stikker frem under selve lakdelen af skoen og er meget synlig på begge sko. Endelig har begge sko, Ganni Buckle Ballerina og Graya Ballerina, lys brun indersål, der er limet fast til en rød bund. Ganni har sit logo præget i sålen med versaler, Steve Madden har sit logo på et hvidt stofmærke med sorte bogstaver fastgjort på indersålens hæl. Dette er dog ikke synligt, når man bærer skoen.”

Det understøttes desuden af erklæring fra Sagkyndig 3, skodesigner hos Hummel, af 18. juli 2024, som findes i Bilag 32 (E. 973-986). Denne erklæ-ring er indhentet af Steve Madden i forbindelse med sag BS- 25562/2024-SHR. I erklæringen bekræfter Sagkyndig 3, at Grand Ave Ballerina – som er efterkommeren til Graya Ballerina – giver forbrugeren det samme hel-hedsindtryk som Buckle Ballerina (E. 975):

” Grand Ave Ballerina and Ganni Buckle Ballerina will immediately give con-sumers (the target group) the same overall impression…”

31

Henset til at Graya Ballerina er en quasi-identisk kopi af Buckle Ballerina gøres det gældende, at Graya Ballerina ikke kan være designet uden kend-skab til Buckle Ballerina. I den forbindelse skal det - udover ovennævnte kopiering af placeringen af Buckle Ballerinas dekorative, syninger – også igen fremhæves, at de to sko har præcis samme antal eyelids, nemlig 16 ey-elids på den bagerste rem fordelt på to rækker med otte eyelids på hver række og 10 eyelids på den forreste rem fordelt på to rækker med fem eye-lids i hver. Der henvises til sammenligningen i Bilag DH (E. 1113-1115).

Lulu’s Fashion Lounge lægger i nærværende sag vægt på, at Buckle Balle-rina – ifølge Vidne 4's vidneforklaring i under sag BS-25562/2024-SHR – ikke blev brugt, som inspirationskilde, da Steve Madden designede Grand Ave Ballerina.

Det gøres gældende, at det af Vidne 4's forklarede var usammenhæn-gende, ufuldstændigt og forekom meget lidt sandsynligt, herunder at Steve Madden skulle have ”designet” en sko som er stort set identisk med Buckle Ballerina uden nogensinde at have set Buckle Ballerina skoen. Bevisvær-dien af det af Vidne 4's forklarede synes at tale for sig selv.

Dette er dog uvedkommende for nærværende sag, idet denne sag omhand-ler Graya Ballerina, som er forløberen til Grand Ave Ballerina, og det afgø-rende er derfor, hvilken inspirationskilde Steve Madden har haft, da de de-signede Graya Ballerina. Dette har Vidne 4 ingen indsigt i, idet han for Sø-og Handelsretten har bekræftet, at han ikke ved, hvem der har designet Graya Ballerina. Der henvises til side 8 i kendelsen i Bilag 11 (E. 1028).

Det bestrides således, at der har været en udviklings- og designproces for Graya Ballerina, idet Graya Ballerina er en quasi-identisk kopi af Buckle Ballerina, som er skabt af Steve Madden i ond tro.

I den forbindelse skal det også bemærkes, at det fremstår som en hjørne-sten i Steve Maddens forretningsplan at kopiere populære produkter fra kendte brands. Som Bilag 33 (E. 881-892) fremlægges eksempler på dette. Det bemærkes i øvrigt i relation til den meget rosende omtale af Steve Mad-den i Lulu’s Fashion Lounges processkrifter, at Steve Madden har være dømt flerårig fængselsstraf for bl.a børsmanipulation, og ikke som påstået er en virksomhed med et godt omdømme.

Det fastholdes således, at udbud, markedsføring, salg, eksport og import af Graya Ballerina udgør en krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina i henhold til ophavsretslovens § 2 (MS. 19), hvilket også kendelsen i sag BS-25562/2024-SHR (E. 1025-1026) vedrørende Grand Ave Ballerina indirekte bekræfter, jf. anbringenderne i afsnit 2.7 ovenfor.

32

3.2.2Krænkelse: Sandria Sandal

Som nævnt i afsnit 2.5 ovenfor gøres det gældende, at Sandria Sandal også udgør en krænkelse af Buckle Ballerina i henhold til ophavsretslovens § 2 (MS. 19).

I den forbindelse skal det bemærkes, at den eneste forskel mellem Sandria Sandal og Buckle Ballerina er, at sling backen på Sandria Sandal ikke fort-sætter om i en spids snude, som den gør på Buckle Ballerina. Det betyder, at den bagerste del af Sandria Sandal og Buckle Ballerina er fuldstændig ens:

I den forbindelse skal der også henvises til Sagkyndig 1's sagkyndige erklæring i Bilag 25 (E. 1257), hvori hun udtaler følgende:

” Ja, absolut! Som jeg tidligere har givet udtryk for, fremstår Sandria Sandal (Steve Madden) i det overordnede udtryk og i visse detaljer som en gentagelse af Buckle Sandal (Ganni), men også i det overordnede udtryk og i detaljerne som en genta-gelse af Buckle Sandal og Ganni Buckle Ballerina (Ganni). Fra Buckle Sandal har Sandria Sandal lånt de to brede remme, henholdsvis over anklen og over forfoden med de tre længdestikninger, de mange, flade, åbne, tætsiddende, sølvfarvede nit-ter, de sølvfarvede, store dobbeltspænder med to kroge, de sorte fremstikkende såler og den lave hæl i samme højde. Fra Ganni Buckle Ballerina har Sandria Sandal lånt, foruden de ovenstående træk nævnt fra Buckle Sandal (der i parentes går igen i Buckle Sandal, fordi det er udtryk for den samme Ganni-designers frie og kreative valg), slingbackremmen, den kantede afskæring ved hæl og ved forfoden – især ved hælen er afskæringen identisk med Ganni Buckle Ballerina – og den fremstående sorte sål, der er mere markeret i forhold til Buckle Sandal, men temmelig identisk med den markerede sål på Ganni Buckle Ballerina.”

33

På grund af den store lighed mellem Buckle Ballerina og Sandria Sandal gøres det gældende, at Sandria Sandal ikke kan være designet uden kend-skab til Buckle Ballerina. I den forbindelse skal det fremhæves, at selv de mindste detaljer på Buckle Ballerinas remme og slingback går igen på San-dria Sandal.

3.3Ophavsretlig krænkelse af Buckle Sandal

Udbud, markedsføring, salg, eksport og import af Sandria Sandal udgør en krænkelse af GANNIs rettigheder til Buckle Sandal i henhold til ophavs-retslovens § 2 (MS. 19), idet Sandria Sandal er en slavisk kopi af Buckle Sandal. En sammenligning viser blandt andet følgende ligheder: En ydersål, som skiller sig ud fra resten af skoen, idet den er bredere end resten af skoen og fremstår i en anden farve end resten af skoen

^- To identiske stropper med et metalspænde på hver strop – en strop nær tæerne og en over vristen

^- Dobbelt metal eyelids på hver strop, som forbindes af synlige sy-ninger

^- En beige indvendig sål, som omkranses af en kant i en anden farve

^- En skinnende læderoverflade (skoene er i øvrigt tilgængelige i de samme farver)

^- En lav hæl i samme form

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Sandria Sandal ikke krænker ret-tighederne til Buckle Sandal, og i den forbindelse henvises der til forskelle mellem skoene i sammenligningen i Bilag DH (E. 1113-1115).

Det gøres gældende, at de originale, særprægede elementer fra Buckle San-dal, nemlig de to karakteristiske remme med eyelids og spænder, er gengi-vet som quasi-identiske elementer på Sandria Sandal:

34

Den eneste forskel på gengivelsen af de originale, særprægede elementer er antallet af eyelids, som forbrugeren ikke kommer til at bemærke, idet der alene er tale om, at der på hver af de fire rækker med eyelids er én eyelid mere på Sandria Sandal, end der er på Buckle Sandal.

Gengivelsen af de originale, særprægede elementer fra Buckle Sandal på Sandria Sandal medfører således, at Buckle Sandal og Sandria Sandal giver forbrugeren samme identitetsoplevelse, og det ændrer de forskelle, som Lulu’s Fashion Group har fremhævet, ikke på.

I den forbindelse skal der også henvises til Sagkyndig 1's sagkyndige erklæring i Bilag 25 (E. 1251- 1257), hvori hun udtaler følgende (E. 1255):

” Jeg mener i høj grad, at Sandria Sandal fra Steve Madden giver det samme hel-hedsmæssige indtryk som Buckle Sandal fra Ganni, idet begge sandaler har de ka-rakteristiske kendetegn: Lav hæl af samme højde, to brede remme, dels over forfoden – både dekoration og funktion - dels over anklen – både dekorativ og funktion - med store, sølvfarvede dobbeltspænder med to kroge, mange åbne, flade, tætsiddende, sølvfarvede nitter og tre længdestikninger på begge remme, der giver et svagt vat-teret udtryk…”

Henset til at Sandria Sandal er stort set identisk med Buckle Sandal gøres det gældende, at Sandria Sandal ikke kan være designet uden kendskab til Buckle Sandal. Der henvises i den forbindelse til Karnovs noter til ophavs-retslovens § 2 (MS. 30), hvori det fremgår, at ”I visse tilfælde kan ligheden mel-lem to værker være så stor, at efterligning er den eneste realistiske forklaring ”. Dette støttes endvidere af manglende fremlæggelse af dokumentation for den oplyste selvstændige designproces for Sandria Sandal, ligesom det un-derstøttes af, at Steven Madden også har designet den identiske kopi af Buckle Ballerina, nemlig Graya Ballerina, som Steven Madden og Steve Madden Europe selv undlader at sælge på GANNIs hjemmemarked.

3.4Designretlig beskyttelse og krænkelse af designrettigheder

Buckle Sandal er omfattet af EF-designregistrering nr. 015051087-0003, som vedlægges i Bilag 9 (E. 647- 652), ligesom Buckle Sandal er beskyttet som et uregistreret EF-design, jf. artikel 1, stk. 2, litra 1, i design- forordningen (MS. 421). Beskyttelsen af det uregistrerede EF-design gælder til og med 8. november 2026, jf. artikel 11, stk. 1, i designforordningen (MS. 427).

Med henvisning til argumentationen i afsnit 3.1.2 gøres det gældende, at det uregistrerede EF-design og EF- designregistrering nr. 015051087-0003 var nye og havde individuel karakter på lancerings- og ansøgningsdatoen, på trods af øvrige sko på markedet, jf. designforordningens artikel 4 (MS. 423), artikel 7 (MS. 425) og artikel 85, stk. 1 (MS. 515).

35

Sandria Sandal udgør en krænkelse af det uregistrerede EF-design og EF-designregistrering nr. 015051087- 0003, jf. designforordningens artikel 19 (MS 431), idet det helhedsindtryk, som Sandria Sandal giver den informe-rede bruger, ikke adskiller sig fra det helhedsindtryk, som det uregistre-rede EF-design og EF-designregistreringen giver den informerede bruger. De væsentligste ligheder mellem Sandria Sandal og det uregistrerede EF-design findes i afsnit 3.3 ovenfor. De væsentligste ligheder mellem Sandria Sandal og EF-de- signregistrering nr. 015051087-0003 fremhæves ligeledes nedenfor:

^- En ydersål, som skiller sig ud fra resten af skoen, idet den er bredere end resten af skoen

^- To identiske stropper med et spænde på hver strop – en strop nær tæerne og en over vristen

^- Dobbelt metal eyelids på hver strop, som forbindes af synlige syninger

^- Stort set samme antal metal eyelids (forskellen vil ikke blive be-mærket, jf. afsnit 3.3)

^- En lav hæl i samme form.

For så vidt angår EF-designregistreringen er krænkelsen også bekræftet af Sagkyndig 1's sagkyndige erklæring i Bilag 25 (E. 1251-1257), hvori hun udtaler følgende (E. 1256):

” Konklusionen på mine svar på spørgsmål 4 samt spørgsmål 6-9 ovenfor ville der-for være de samme, hvis spørgsmålene omhandlede designregistreringen for Buckle Sandal.”

Det er en skærpende omstændighed, at designeren af Sandria Sandal har haft en stor grad af frihed, da vedkommende designede skoen, idet en sko kan udformes på et utal af måder, og alligevel har designeren valgt at lægge sit design helt op ad GANNIs design – så meget, at der foreligger ko-piering i overensstemmelse med designforordningens artikel 19, stk. 2 (MS. 431).

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at designregistrering nr.

015051087-0001, nr. 015051087-0002 og 015030614-0001 i Bilag X (E. 529-542) og Bilag Y (E. 603-608) ikke er påberåbt i nærværende sag, hvorfor Lulu’s Fashion Lounges store fokus på disse designregistreringer er sagen uved-kommende.

3.5Markedsføringsretlig beskyttelse og krænkelse

36

3.5.1Markedsføringsretlig beskyttelse og krænkelse af Buckle Ballerina

Buckle Ballerina nyder beskyttelse efter markedsføringslovens § 3 (MS. 333), idet der er tale om et originalt produkt, som adskilte sig fra øvrige kendte produkter på markedet på lanceringstidspunktet, og idet Buckle Ballerina indtager en beskyttelsesværdig markedsposition i Danmark på grund af GANNIs omfattende markedsføringsindsats.

I sin kendelse af 9. august 2024 i sag BS-25562/2024-SHR fandt Sø- og Han-delsretten det godtgjort, at Buckle Ballerina nyder beskyttelse mod produk-tefterligninger i henhold til markedsføringslovens § 3 (MS. 333) på grund af skoens særpræg, kommerciel adskillelsesevne og markedsposition. Der henvises til side 43 i kendelsen i Bilag 11 (E. 1063).

Skoene, som Lulu’s Fashion Lounge har fremlagt i nærværende sag, er uden betydning for den beskyttelse, som Buckle Ballerina nyder efter mar-kedsføringsloven, idet langt de fleste af skoene er lanceret efter Buckle Bal-lerina, ligesom de sko, som er lanceret før Buckle Ballerina, ligger så langt fra Buckle Ballerinas udseende, at Buckle Ballerina fortsat kan betragtes som et originalt produkt, som er berettiget til beskyttelse mod produktef-terligninger efter markedsføringslovens § 3 (MS. 333). Der henvises til ar-gumentationen i afsnit 3.1.2 ovenfor.

GANNI har fra lanceringen i november 2021 og til 29. august 2024 haft en samlet omsætning på kr. 13.889.936 på Buckle Ballerina alene i Danmark. Som Bilag 34 (E. 1211) er der fremlagt udskrift vedrørende GANNIs om-sætningstal på Buckle Ballerina indtil den 29. august 2024. Det gøres gæl-dende, at det er uden betydning, hvordan omsætningen fordeler sig mel-lem årene 2021-2024, men det skal med henvisning til afsnit 2.5 gentages, at Buckle Ballerina var en bestseller, da Graya Ballerina og Sandria Sandal blev lanceret.

Omsætningen og status som bestseller er forårsaget af en intensiv markeds-føringsindsats fra GANNIs side, som har fundet sted siden lanceringen i november 2021, herunder på GANNIs Instagramprofil med 1,4 mio. føl-gere. Eksempler på GANNIs egen markedsføringen på Instagram ses i Bi-lag Z (E. 459-486).

Buckle Ballerina har desuden på grund af sin popularitet været udsat for en stor eksponering via tredjemands omtale. Som Bilag 35 (E. 489-522) og Bilag 36 (E. 545-600) fremlægges eksempler på omtale i pressen og på tredje-mands sociale medier fra januar 2023 til maj 2024. Det fremgår af Bilag 35 (E. 489-522), at Buckle Ballerina er blevet vist på flere profiler, som hver især har mere end en halv million følgere. I The Guardian artiklen i Bilag 36 (E. 545-600) omtales GANNI som bagmand bag ”those click-clacking buckled slingback shoes ”.

37

De fremlagte kopier og efterligninger af Buckle Ballerina i Bilag AX-BJ (E. 801-803, 1109, 803-811, 1101, 669, 1103, 823, 729, 1091, 633, 1093, 763, 1089, 683, 1333-1335 og 765), Bilag BO (E. 645) og Bilag BR-DE (E. 1085, 1011, 687, 907, 1087 og 685, 909-913, 813-822, 825-826, 827-831, 689, 833-834, 1117, 835-839, 691, 695-701, 727, 841, 931, 843-846, 653, 933-934, 847, 849-853, 627, 855-856, 857-861, 611, 863, 935, 631, 865, 937, 867-872, 673, 1119, 629, 873, 939, 875-879, 693, 901, 941, 903, 905 og 943) understøtter desuden, at Buckle Bal-lerina har en beskyttelsesværdig markedsposition, idet skoen er så popu-lær, at andre kopier og efterligner den.

3.5.1.1Krænkelse: Graya Ballerina

Med henvisning til anbringenderne i afsnit 3.2.1 ovenfor gøres det gæl-dende, at Graya Ballerina udgør en krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina i henhold til markedsføringslovens § 3 (MS. 333), hvilket også kendelsen i sag BS-25562/2024-SHR vedrørende Grand Ave Ballerina indi-rekte bekræfter, jf. anbringenderne i afsnit 2.7 ovenfor.

Fordi Graya Ballerina er en quasi-identisk kopi af Buckle Ballerina og på grund af GANNIS betydelige markedsføringsindsats gøres det i den forbin-delse gældende, at Steve Madden utvivlsomt har haft kendskab til Buckle Ballerina, da man designede Graya Ballerina. Det gøres desuden gældende, at Lulu’s Fashion Lounge på grund af GANNIS betydelige markedsførings-indsats for Buckle Ballerina var i ond tro ved markedsføringen og salget af Graya Ballerina til Danmark.

Det skal desuden bestrides, at forskellen mellem priserne på Buckle Balle-rina og Graya Ballerina på 55-60 % understøtter, at der ikke er tale om en krænkelse. Forskellen i prisen er blot en illustration af, at Steve Madden forsøger at udnytte og fortrænge Buckle Ballerinas markedsposition ved at udbyde en quasi-identisk kopi til en lavere pris.

3.5.1.2Krænkelse: Sandria Sandal

Med henvisning til anbringenderne i afsnit 2.5 og 3.2.2 ovenfor gøres det gældende, at Sandria Sandal også udgør en krænkelse af Buckle Ballerina i henhold til markedsføringslovens § 3 (MS. 333).

Det bestrides i, at markedsføringslovens produktefterligningsværn i § 3 (MS. 333) alene yder beskyttelse mod slaviske kopier som anført af Lulu’s Fashion Lounge. Det er almindeligt og ubestridt antaget, at produktefterlig-ningsbeskyttelsen i henhold til markedsføringslovens § 3 (MS. 333) udgør en opsamlingsbeskyttelse og supplement til den beskyttelse, der udøves i henhold til de specifikke immaterialrettigheder i form af varemærker, de-signs og ophavsrettigheder (MS. 335).

38

En løbende udvikling og modernisering af den retlige standard, som udgør markedsføringslovens produktefterligningsværn, er i fuld overensstem-melse med beskyttelsesværnets formål:

”Det har med § 3 været ønsket at have et fleksibelt regelgrundlag og løbende prak-sisdannelse i overensstemmelse med nye markedsføringsmetoder, ændrede holdnin-ger mv.”  (MS, s. 334-335).

Markedsføringslovens § 3 (MS. 333) beskytter markedspositionen, hvorfor det

tillige savner mening alene at beskytte modslaviske kopier, idet kopiproduk-

ter – som ikke nødvendigvis er slaviske efterligninger – utvivlsomt illoyalt og i strid med beskyttelseshensynet og -formålet i markedsføringslovens § 3 (MS. 333) kan skade originalproduktets markedsposition eller endda helt fortrænge originalproduktet fra markedet.

Det gøres på baggrund heraf gældende, at beskyttelsesværnet efter mar-

kedsføringslovens § 3 (MS. 333) udstrækkes til at gælde mere end blotslavi- 

ske efterligninger.

På grund af den store lighed mellem Buckle Ballerina og Sandria Sandal og på grund af GANNIs betydelige markedsføringsindsats gøres det i den for-bindelse gældende, at Steve Madden utvivlsomt har haft kendskab til Buckle Ballerina, da man designede Sandria Sandal. Det gøres desuden gældende, at Lulu’s Fashion Lounge utvivlsomt har haft kendskab til Buckle Ballerina, da man valgte at markedsføre og sælge Sandria Sandal til det danske marked, idet man på dette tidspunkt havde kendskab til GANNI og GANNIs designs på grund af GANNIs brev af 17. maj 2024 i Bi-lag 6 (E. 715-718). Det gøres således gældende, at Lulu’s Fashion Lounge har været i ond tro i forbindelse ved markedsføringen og salget af Sandria Sandal.

Det bemærkes, at det ifølge retspraksis er en skærpende omstændighed i henhold til markedsføringsloven, at Lulu’s Fashion Lounge har solgt to skodesign, som tilsammen må betegnes som en seriekrænkelse af GANNIs rettigheder.

3.5.2Markedsføringsretlig beskyttelse og krænkelse af Buckle Sandal

Buckle Sandal nyder beskyttelse efter markedsføringslovens § 3 (MS 333), idet der er tale om et originalt produkt, som adskilte sig fra øvrige kendte produkter på markedet på lanceringstidspunktet, og idet Buckle Sandal i dag indtager en beskyttelsesværdig markedsposition i Danmark på grund af GANNIs omfattende markedsføringsindsats.

39

Det skal også her bemærkes, at skoene, som Lulu’s Fashion Lounge har fremlagt i nærværende sag, er uden betydning for den beskyttelse, som Buckle Sandal nyder efter markedsføringsloven, idet de fleste er lanceret ef-ter Buckle Sandal, ligesom de sko, som er lanceret før Buckle Ballerina, lig-ger så langt fra Buckle Sandals udseende, at Buckle Sandal fortsat kan be-tragtes som et originalt produkt, som er berettiget til beskyttelse mod pro-duktefterligninger efter markedsføringslovens § 3 (MS 33). Der henvises til argumentationen i afsnit 3.1.2 ovenfor.

GANNI har på under et år omsat for mere en kr. 1 million af Buckle Sandal alene i Danmark. Den samlede omsætning på Buckle Sandal fra lancerin-gen i november 2023 og til 29. august 2024 lyder således på kr. 1.141.178. Som Bilag 37 (E. 1213) fremlægges udskrift vedrørende GANNIs omsæt-ningstal for Buckle Sandal indtil den 29. august 2024.

Eksempler på markedsføring og omtale af Buckle Sandal fremlægges iBi- 

lag 45. Det skal dog også bemærkes, at Buckle Sandalen er lanceret som en efterfølger til Buckle Ballerinaen og indgår i en GANNI kollektion med spændet, som findes på Buckle Ballerina og Buckle Sandal. Markedsførin-gen af Buckle Ballerina, som der ses eksempler af i Bilag Z (E. 459-486), Bi-lag 35 (E. 489-522) og Bilag 36 (E. 545-600), har derfor også været med til at oparbejde en markedsposition for Buckle Sandal.

De fremlagte kopier og efterligninger af Buckle Sandal i Bilag AX-BJ (E. 801-803, 1109, 803-811, 1101, 669, 1103, 823, 729, 1091, 633, 1093, 763, 1089, 683, 1333-1335 og 765), Bilag BO (E. 645) og Bilag BR-DE (E. 1085, 1011, 687, 907, 1087 og 685, 909-913, 813-822, 825-826, 827-831, 689, 833-834, 1117, 835-839, 691, 695-701, 727, 841, 931, 843-846, 653, 933-934, 847, 849-853, 627, 855-856, 857-861, 611, 863, 935, 631, 865, 937, 867-872, 673, 1119, 629, 873, 939, 875-879, 693, 901, 941, 903, 905 og 943) understøtter desuden, at Buckle San-dal har en beskyttelsesværdig markedsposition, idet skoen er så populær, at andre kopier og efterligner den.

Det gøres gældende, at Sandria Sandal udgør en krænkelse af rettighederne til Buckle Sandal i henhold til markedsføringslovens § 3 (MS. 333).

Med henvisning til det i afsnit 3.5.1.2 gøres det gældende, at Steve Madden i ond tro har kopieret Buckle Sandal ved designet af Sandria Sandal, lige-som Lulu’s Fashion Lounge har været i ond tro i forbindelse ved markeds-føringen og salget af Sandria Sandal. Det er en skærpende omstændighed, at Lulu’s Fashion Lounge har solgt to par sko, som tilsammen må betegnes som en seriekrænkelse af GANNIs rettigheder.

3.6Forbudsbetingelserne

40

Det gøres gældende, at betingelserne i retsplejelovens §§ 413 og 414 (MS 8) for meddelelse af foreløbigt forbud er opfyldt.

Det gøres således gældende, at det er godtgjort, at Buckle Ballerina og Buckle Sandal og deres markedsposition nyder beskyttelse i henhold til op-havsretsloven og markedsføringsloven. Buckle Sandal er desuden beskyttet som både et uregistreret og et registreret EF-design.

Det er desuden godtgjort, at Lulu’s Fashion Lounge markedsføring og salg af Graya Ballerina og Sandria Sandal nødvendiggør, at der meddeles for-bud.

Betingelserne i retsplejelovens § 413, nr. 1 og 2, (MS. 8) er på denne bag-grund opfyldt.

I relation til retsplejelovens § 413, nr. 3, (MS. 8) bemærkes det, at skadevirk-ningerne ved krænkelse af immaterialretligheder oftest ikke udelukkende er af økonomisk art. Dette er også tilfældet i den konkrete sag, hvor Lulu’s Fashion Lounge fortsatte markedsføring og salg vil medføre tab af goodwill for GANNI, ligesom markedsføringen og salget vil medføre væsentlig skade på den markedsposition, som GANNI har på det danske og europæi-ske marked.

Hertil kommer, at skadevirkningerne ved krænkelsen indtræder her og nu, hvorfor formålet forspildes, hvis GANNI henvises til at anlægge en almin-delig civil retssag. Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, (MS. 8) er derfor tillige opfyldt.

Lovens almindelige regler om straf og erstatning yder ikke GANNI til-strækkeligt værn, idet der ikke kan ske genopretning ved økonomisk kom-pensation, jf. retsplejelovens § 414, stk. 1 (MS. 8).

…

3.8Sikkerhedsstillelse

Krænkelsens klarhed taget i betragtning fastholdes anmodningen om at nedlæggelse af forbud uden krav om sikkerhedsstillelse, idet GANNIs ret-tigheder og krænkelsen heraf må anses for godtgjort, subsidiært mod en af retten fastsat sikkerhedsstillelse jf. retsplejelovens § 415 (MS. 8).

Det skal bemærkes, at Sø- og Handelsretten i BS-25562/2024-SHR valgte at nedlægge forbud mod Steve Madden uden krav om sikkerhedsstillelse.

…”

41

Lulu’s Fashion Lounge, LLC har i det væsentlige procederet i overensstem-melse med sit påstandsdokument af 10. september 2024, hvoraf fremgår blandt andet:

”  …

3. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gøres gældende:

3.1. Ganni’s påtaleret

Ganni’s skodesign i bilag 1, E701 og 2, E897 er ikke skabt af eller i Ganni og der er ingen skriftlige beviser for selve skabelsen af skodesignet ud over nogle tekniske tegninger i bilag 16, E523.

Lulu Fashion Lounge bestrider at det er dokumenteret at designer Person 1 som led i sin ansættelse hos det franske selskab Ganni SAS har skabt skodesignet jf. bilag 1 og 2. Maskinoversættelsen i bilag P er uden for-ståelse for fransk kontraktsprog og af så ringe karakter, at det ikke kan sandsynliggøre rettigheder for designer Person 1's frembringel-ser.

Ganni har til belysning af sin påtaleret alene fremlagt en erklæring af 28. maj 2024 jf. bilag N, E719 underskrevet af direktøren for det franske Ganni SAS, forfattet til lejligheden til reparation af bevis for påtaleretten.

Til belysning af påtaleretten på tidspunktet for overdragelsen af de imma-terielle rettigheder er ansættelsesaftale mellem designer Person 1 og Ganni SAS fremlagt jf. bilag L, E393 med en maskinoversættelse i bilag DI, E421.

Bestemmelsen i § 5 er er underlagt fransk ansættelsesret, og er efter sin for-mulering begrænset til en digital udnyttelse af designs m.v., og faktisk efter formuleringen ikke den fysiske produktion og distribution af sko, herunder i Danmark. Det fremgår ikke klart nogen steder i ansættelseskontrakten, at Ganni SAS faktisk har fået overdraget retten til at markedsføre sko af Ganni’s skodesign i Danmark.

Ifølge ansættelseskontraktens § 5, jf. bilag L, E393 og DI, E421 var Person 1 forpligtet til straks, fuldt ud og skriftligt at videregive alt ar-bejde, som Person 1 alene eller i fællesskab skabte i forbindelse med udførelsen af kontrakten, herunder tegninger, skitser, modeller, de-sign, prototyper, produkter m.v. Dette skriftlige materiale vedr. Ganni’s skodesign er ikke fremlagt i sagen og Lulu Fashion Lounge gør gældende at det må lægges til grund at dette ikke er overdraget til Ganni SAS.

42

Såfremt ansættelsesforholdet skal vurderes efter dansk ret, henvises der til landsrettens praksis om påtaleret, herunder specialitetsprincippet i ophavs-retslovens § 53, hvorefter sagen må afvises fra behandling ved Sø – og Han-delsretten.

Bestemmelsen i ansættelseskontraktens § 5, bilag L og DI er efter sin formu-lering begrænset til en digital udnyttelse af designs m.v., og ikke efter sin formulering fysiske produktion og distribution af sko, herunder i Dan-mark. Lulu Fashion Lounge gør gældende at Ganni og/eller Ganni SAS ikke har fået overdraget retten til at markedsføre sko af Ganni’s skodesign i Danmark.

Ansættelsesforholdet er underlagt præceptive franske ansættelsesregler, der beskytter en ansat ved skabelsen af ophavsretlige værker og eftersom disse ikke er belyst af Ganni, kan Sø – og Handelsretten ikke vurdere de grundlæggende immaterielle rettigheder, herunder ophavsretten.

Ganni’s dokumentation for sin påtaleret er en simpel erklæring fra det fran-ske selskab Ganni SAS dateret 28. maj 2024 jf. bilag N, E719 og bilag P, E723, dvs. efter udsendelse af advarselsbrev jf. bilag 5, E655 og efter at de-signer Person 1 ophørte sin ansættelse hos Ganni SAS jf. bilag M, E761. Lulu Fashion Lounge gør gældende at erklæringen ikke opfylder de krav landsrettens stiller til sådanne erklæringer om påtaleret, hvorefter sagen må afvises fra behandling ved Sø – og Handelsretten, jf. M 7 og M 12.

Lulu’s Fashion Lounge har foranlediget ansættelseskontrakten og ophavs-rettighederne undersøgt efter fransk ret jf. bilag DP, E1277. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at konklusionerne i notatet i bilag DP, E1277 må lægges til grund for Sø – og Handelsrettens vurdering af sagen.

Det gøres gældende, at der mangler bevis for en kontrakt eller en klausul om overdragelse af økonomiske rettigheder i behørig form i overensstem-melse med kravene i fransk ret, hvorefter Ganni A/S ikke kan anses for ikke at have ført bevis for sin status som erhverver af rettighederne til de 2 sko-designs, der er påberåbt i denne sag, Ganni’s Ballerina skodesign og Ganni’s Sandal skodesigns.

Ganni A/S har heller ikke fremlagt oplysninger om overdragelsen af rettig-hederne mellem sig selv og det franske selskab Ganni SAS og derfor ikke godtgjort, at selskabet er erhverver af ophavsretten til det påberåbte design.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at Ganni A/S ikke har godtgjort, at de har erhvervet ophavsrettighederne til de omtvistede skodesigns, da Ganni A/S ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser for eksistensen af en kontrakt eller en klausul om overdragelse af økonomiske rettigheder, der er udfor-met i overensstemmelse med de formkrav, der gælder under fransk ret.

43

Ganni A/S har ikke belyst designprocessen eller de personer, herunder de-signere og praktikanter, der er indgået i den kreative skabelsesproces, hvorfor det ikke kan lægges til grund at Person 1 er ophavs-mand til de to designs, Ganni’s Ballerina skodesign og Ganni’s Sandal sko-design.

Det gøres derfor overordnet gældende, at Ganni A/S ikke har godtgjort de-res status som erhverver af ophavsretten til det påberåbte design, og at de-res krav derfor må afvises.

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende:

3.2. Gannis skodesigns, hverken ballerina eller sandalen, nyder ophavsret-lig beskyttelse

Det er en forudsætning for ophavsretlig beskyttelse af brugskunst, som skotøj tilhører, at skodesign har værkshøjde, for at kunne anses som et værk i ophavsretlig forstand, jf. Schønning, Peter (2021), Ophavsretsloven med kommentarer (7. udg.), Karnov Group Denmark A/S, side 140, jf. M 525.

Ganni Ballerina og Sandal skodesigns og GRAYA og SANDRIA skodesigns er alle designs til udprægede modeprodukter, der findes i et formentlig millionstort antal varianter, hvor udformningen i vidt omfang er præget af tidens trend og funktionsbestemte forhold. De omhandlede skodesigns er ingen undtagelse. De består udelukkende af velkendte grundforme og stan-dardelementer, som end ikke er sammensat på en original måde, men tvær-timod inspireret af historien, herunder kendte luksusbrands som Miu Miu, Gucci, Rabanne og Sacai fra forårskollektionen 2016 og Bottega Veneta og Balenciaga’s forårs - og efterårskollektion fra 2018 og 2019 jf. bilag AM, E353, AO, E295, AQ, E299, AS E351, og bilag AU, E357, og andre skode-signs, der var på markedet i mange årtier før de to skodesigns.

Det er en forudsætning for ophavsretlig beskyttelse af brugskunst, som skotøj tilhører, at skodesign har værkshøjde, for at kunne anses som et værk i ophavsretlig forstand. Fodtøj skal pr. definition ikke alene opfylde æstetiske, men også praktiske formål, og herudover er sko typisk også gan-ske særligt påvirkelige af æstetiske moderetninger o.l.

Dette bevirker, at modeprægede varer ofte vil ligne hinanden mere end værker af mere ren kunst, og det skaber et behov for juridiske løsninger, der skal imødegå, at beskyttelsen bliver så bred og omfattende, at den inde-bærer en urimelig monopolisering af det almene formforråd, se Karnov’s note nr. 12 til Ophavsretsloven § 1 og fra praksis UfR 2020 2817 H (Virksomhed 1's gummistøvler) jf. M 45 og M 102, hvor Højesteret ikke fandt

44

grundlag for at fastslå, at en gummistøvles designmæssige nyskabelse op-fyldte det krav om originalitet, der er en betingelse for, at denne kunne kvalificeres som et værk af brugskunst. Dette uanset, at skønsmændene havde udtalt, at støvlen som helhed ved frembringelsen var udtryk for kre-ative evner på grundlag af frie og kreative valg, og således udtryk for en selvstændigt skabende indsats.

Artikler og litteratur konkluderer på, hvorfor Højesteret for modeproduk-terne nåede til dette resultat i Virksomhed 1 sagen og det modsatte for ikke-modeprægede produkter, som eksempelvis en Virksomhed 2 vase jf. artikel i M 531.

I UfR 2015.979H (Trip-Trap stol) jf. M 157, hvor Højesteret bl.a. udtalte den ophavsretlige beskyttelse, derfor er begrænset til meget nærgående efterlig-ninger. Også i denne sag tilsidesatte Højesteret skønsmandens vurdering af produktets værkshøjde.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at Ganni’s skodesigns ikke kan anses for at være et originalt værk, ligesom skodesignet ikke er udtryk for en in-tellektuel og selvstændigt skabende indsats, idet skodesignet udformning bygger på allerede kendte principper.

Fodtøj skal pr. definition ikke alene skal opfylde æstetiske, men også prak-tiske formål, og herudover er sko typisk også ganske særligt påvirkelige af æstetiske moderetninger o.l. Dette bevirker, at modeprægede varer ofte vil ligne hinanden mere end værker af mere ren kunst, og det skaber et behov for juridiske løsninger, der skal imødegå, at beskyttelsen bliver så bred og omfattende, at den indebærer en urimelig monopolisering af det almene formforråd, se Karnov’s note nr. 12 til Ophavsretsloven § 1, jf. M 45 og fra praksis U 2020 2817 H (Gummistøvler), jf. M 102, hvor Højesteret ikke fandt grundlag for at fastslå, at en gummistøvles designmæssige nyska-belse opfyldte det krav om originalitet, der er en betingelse for, at denne kunne kvalificeres som et værk af brugskunst. Dette uanset, at skønsmæn-dene havde udtalt, at støvlen som helhed ved frembringelsen var udtryk for kreative evner på grundlag af frie og kreative valg, og således udtryk for en selvstændigt skabende indsats.

Der henvises i den forbindelse også til U.2015.979H (Trip-Trap stol) hvor Højesteret udtalte:

Ved Højesterets dom af 5. januar 2001 (UfR 2001.747 TRIPP TRAPP - 2-Step stolen) er det fastslået, at den ophavsretlige beskyttelse kun kan angå de formelementer, der ikke er en nødvendig følge af den konstruktive idé. Ved samme dom er det endvidere fastslået, at TRIPP TRAPP stolen er en funk-tionsbestemt genstand skabt i et funktionalistisk formsprog, og at den op-havsretlige beskyttelse derfor er begrænset til meget nærgående efterlignin-ger.

45

Også i denne sag tilsidesatte Højesteret skønsmandens vurdering af pro-duktets værkshøjde:

Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 7, om man i STEVE stolen genfinder »TRIPP TRAPP stolens lige linjer, meget stringente form og an-vendelsen af »L-formen« til sidevangerne og de vandrette ben« svaret »Nej«. Skønsmanden har tilføjet, at »der er så mange sammenfald i linjeføringerne, vinklingen og dimensioneringen på sidevangerne, placering af sæde og fod-plade og sidevangernes højde, at summen af helheden er sammenlignelig med TRIPP TRAPP stolens formmæssige sprog og helhedsindtryk«. Højesteret finder, at denne tilføjelse i alt væsentligt angår formelementer, der er følger af den konstruktive idé eller stolens funktion, eller som ikke hører til det sæ-regne ved TRIPP TRAPP stolens udformning og derfor ikke er afgørende for den sammenligning, der skal foretages for at fastslå en ophavsretlig kræn-kelse. Det samme gør sig gældende ved besvarelsen af bl.a. spørgsmål 8 og 12. Højesteret finder på denne baggrund, at STEVE stolen ikke kan anses som efterligning af TRIPP TRAPP stolen ved en helhedsbedømmelse baseret på de formelementer, der er særegne for TRIPP TRAPP stolen. Der forelig-ger derfor ikke en krænkelse af ophavsretsloven.

3.3. Værkshøjde og kravene i EU-retten for modetøj og sko

Det er en forudsætning for ophavsretlig beskyttelse af brugskunst, som skotøj tilhører, at skodesign har værkshøjde, for at kunne anses som et værk i ophavsretlig forstand.

I henhold til Cofemel-afgørelsen (C-683/17, EU:C:2019:721), jf. M 56, er det ikke en betingelse for ophavsretlig beskyttelse, at designet er æstetisk. Det anerkendes, at et design meget vel kan være æstetisk, men det er ikke i sig selv en betingelse for beskyttelse.

Sø- og Handelsrettens kendelse BS-25562/2024 er ikke i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis og derfor kæret til Østre Landsret.

Der henvises til EU-Domstolens principielle dom af 12.9.2019, Cofemel (C-683/17, EU:C:2019:721) jf. M 56 og den tidligere dom Flos (C-168/09), jf. M 92, der var en præjudiciel forelæggelse fra den portugisiske højesteret, og som angik ophavsretlig beskyttelse af beklædningsgenstande. Det er såle-des en afgørelse af stor relevans for denne sag.

I generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse i sagen jf. M 65, er der en grundig drøftelse af forholdet mellem designbeskyttelse og ophavsretlig beskyttelse, særligt i relation til beklædningsgenstande (punkt 50-61) jf. M 65. Generaladvokaten argumenterer for, at eneretsbeskyttelse af beklæd-ningsgenstande mest hensigtsmæssigt hører ind under designretten, hvis

46

beskyttelse er tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende på marke-det for industrielle designs, herunder beklædningsgenstande. I forslagets punkt 51, jf. M 76, anføres det således:

” En sui generis-beskyttelse af mønstre som den, der er fastsat ved [Rådets forordning (EF) nr. c/2002 af 12. december 2001 om EF-design], er tilpasset de særlige forhold ved disse genstande for beskyttelse, dvs. aktuelle og masse-producerede brugsgenstande, som ikke desto mindre også kan besidde visse originale æstetiske kendetegn, som er beskyttelsesværdige. Beskyttelsestiden varer en periode, der er tilstrækkelig til at sikre den investering, som udar-bejdelsen af mønsteret udgør, uden dog at være en urimelig konkurrencehin-dring. Tilsvarende er betingelserne for at opnå en sådan beskyttelse, baseret på originalitet og nyhed, og det kriterium, der bruges til at fastslå en kræn-kelseshandling, nemlig helhedsindtrykket, tilpasset de faktiske forhold på de markeder, som disse frembringelser er omfattet af.”

Generaladvokat begrunder videre denne betragtning i forslagets punkt 52, jf. M 76:

” Hvis det imidlertid for den samme frembringelse er alt for nemt at opnå op-havsretlig beskyttelse, fritaget for enhver formalitet, som finder anvendelse fra frembringelsen, uden betingelse om nyhed, og hvor varigheden er stort set uendelig med hensyn til brugen af et mønster for mønsterets ejer, risike-rer man, at den ophavsretlige ordning fortrænger mønstres sui generis-ord-ning. En sådan fortrængning ville imidlertid have en række negative effekter: devaluering af ophavsretten, anmodning om beskyttelse af banale frembrin-gelser, hindring af konkurrencen på grund af den overdrevne beskyttelsestid eller endda retlig usikkerhed, for så vidt som konkurrenterne ikke er i stand til at forudse, om et mønster, for hvilket sui generis-beskyttelsen er udløbet, også er ophavsretligt beskyttet.”

Videre anføres det i forslagets punkt 55 jf. M 77:

” Ophavsretten og mønsterretten forfølger imidlertid forskellige formål. Den sidstnævnte beskytter investeringen i frembringelsen af mønstre mod efter-ligning fra konkurrenter. Derimod kender ophavsretten ikke denne beskyt-telse mod konkurrence. Tværtimod er dialogen, inspirationen og omformule-ringen iboende i den intellektuelle frembringelse, og ophavsretten kan ikke hindre dette. Det, som ophavsretten beskytter – i hvert fald i kraft af økono-miske rettigheder – er muligheden for en uhindret økonomisk udnyttelse af værket som sådan.”

Generaladvokaten gør heroverfor gældende, at det vil være uhensigtsmæs-sigt, hvis designretlig beskyttelse af en frembringelse i næsten alle tilfælde også automatisk medfører ophavsretlig beskyttelse, herunder da beskyttel-seshensynene i ophavsretslovgivningen er anderledes og beskyttelsestiden er meget længere. Dette vil således kunne skade konkurrencen og skabe

47

usikkerhed på markedet. Henvisning gøres særligt til punkt 52 jf. M 76 i forslaget til afgørelse:

” Hvis det imidlertid for den samme frembringelse er alt for nemt at opnå op-havsretlig beskyttelse, fritaget for enhver formalitet, som finder anvendelse fra frembringelsen, uden betingelse om nyhed, og hvor varigheden er stort set uendelig med hensyn til brugen af et mønster for mønsterets ejer, risike-rer man, at den ophavsretlige ordning fortrænger mønstres sui generis-ord-ning. En sådan fortrængning ville imidlertid have en række negative effekter: devaluering af ophavsretten, anmodning om beskyttelse af banale frembrin-gelser, hindring af konkurrencen på grund af den overdrevne beskyttelsestid eller endda retlig usikkerhed, for så vidt som konkurrenterne ikke er i stand til at forudse, om et mønster, for hvilket sui generis-beskyttelsen er udløbet, også er ophavsretligt beskyttet.”

Generaladvokaten udtrykker en vis forståelse for, at nogle medlemsstater har indført indskrænkninger i brugskunstbeskyttelsen efter ophavsretslov-givningen, om end disse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, hvor generaladvokaten anfører, at eneste krav for beskyttelse er, at en frembrin-gelse er udtryk for ophavers egen intellektuelle frembringelse, jf. punkt 53 jf. M 76.

Generaladvokaten gør imidlertid i forlængelse heraf gældende, at dette ikke betyder, at medlemsstaternes nationale domstole ikke kan eller bør være restriktive med tildeling af ophavsretlig beskyttelse af designs, der mest hensigtsmæssigt hører ind under designlovgivningen, eksempelvis beklædningsgenstande.

Her henviser generaladvokaten til, at originalitetskravet i ophavsretten er forskelligt fra kravene om nyhed og individuel karakter. Således argumen-teres der for, at et design sagtens kan være nyt og have en individuel ka-rakter uden, at dette er udtryk for ophavers intellektuelle frembringelse – det vil sige, at ophavers indsats har været fri og kreativ. Som det anføres i de sidste to sætninger i punkt 57 jf. M 77: ”Ethvert brugsmæssigt produkt besidder et visuelt aspekt, som er et resultat af udviklerens arbejde. Imid-lertid vil ikke ethvert visuelt aspekt være ophavsretligt beskyttet.”

Det er desuden generaladvokatens opfattelse, at beklædningsgenstandes karakteristika ofte fortrinsvis udgøres af en sammensætning af idéer, der efter ophavsretslovgivningen ikke nyder beskyttelse.

Der henvises i den forbindelse til punkt 60, jf. M 77 i forslaget til afgørelse:

” Kvalificering af de omhandlede frembringelser som værker, der kan beskyt-tes, og konstatering af en eventuel krænkelse, hvilket er rent formelle elemen-ter, henhører selvfølgelig fuldt ud under den nationale domstols vurdering.

48

Det forekommer mig imidlertid, at kendetegn såsom »specifik sammensæt-ning af former, farver, ord og tal«, »farvesammensætningen«, placering af »lommen på maveregionen« eller »samling af […] tre stykker stof«, som det er foreholdt Cofemel, at denne skulle have reproduceret, bør analyseres som idéer, der kan have forskellige udtryk, eller endda som funktionelle løsninger, og ikke dækkes af den ophavsretlige beskyttelse.”

Sammenfattende er det således generaladvokatens opfattelse, at om end be-tingelsen om, at en frembringelse skal være udtryk for ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, er det eneste krav, der i EU-retten gælder for ophavsretlig beskyttelse, er der heri tilstrækkeligt grundlag for, at med-lemsstaternes nationale domstole bør og skal udvise påpasselighed med at tildele ophavsretlig beskyttelse til beklædningsgenstande, hvis beskyttelse mere korrekt og hensigtsmæssigt hører hjemme i designlovgivningen.

I modsat fald vil det kunne udvande såvel den designretlige som ophavs-retlige beskyttelse, samtidig med at det vil skade konkurrencen på marke-det.

EU-Domstolen følger i sin dom i realiteten generaladvokatens retsopfat-telse, jf. også de mange henvisninger til forslaget. således at beklædnings-genstande normalt ikke bør nyde ophavsretlig beskyttelse af hensyn til konkurrencen. Muligheden for designbeskyttelse er mere velegnet - og til-strækkelig.

Af dommens præmis 50-52, jf. M 76ff fremgår det således:

” 50 Det skal i denne henseende indledningsvis præciseres, at beskyttelsen af design på den ene side og den ophavsretlige beskyttelse på den anden side forfølger grundlæggende forskellige formål og er underlagt forskellige ord-ninger. Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 51 og 55 i forslaget til afgørelse, har beskyttelsen af design til formål at beskytte gen-stande, som, alt imens de er nye og individualiserede, har en funktionsmæs-sig karakter og vil kunne masseproduceres. Desuden er denne beskyttelse til-tænkt at have en begrænset varighed, der er af en tilstrækkelig længde, såle-des at de investeringer, der er nødvendige for skabelsen og fremstillingen af disse genstande, indtjenes, uden unødig hindring af konkurrencen. For sit

vedkommende er den ophavsretlige beskyttelse, hvis varighed er betydeligt længere, forbeholdt genstande, der fortjener at blive kvalificeret som værker.

51 Af disse grunde, og som generaladvokaten har bemærket i punkt 52 i sit forslag til afgørelse, må tildelingen af en ophavsretlig beskyttelse for en gen-stand, der er beskyttet som design, ikke medføre, at formålene med og effekti-viteten af disse to typer af beskyttelse undergraves.

52 Heraf følger, at selv om beskyttelsen af design og den ophavsretlige be -skyttelse i henhold til EU-retten kan tildeles kumulativt til samme genstand,

49

må denne kumulation kun komme i betragtning i visse situationer.” [vores

understregning]

Selv om Domstolen normalt kun fortolker EU-retten og ikke foretager den egentlig retsanvendelse, hvilket som bekendt overlades til de nationale domstole, jf. også punkt 8-11 i Domstolens ”Anbefalinger til de nationale retter vedrørende forelæggelse af præjudicielle spørgsmål” (EUT 18.11.2019 C380/1), jf. M 90 og dom af 6.10.2021, Consorzio Italian Management og Ca-tania Multiservizi (CILFIT II) (C-561/19, EU:C:2021:799) jf. M 80, følger det i realiteten af de efterfølgende præmisser, at det har undtagelsens karakter, at beklædningsgenstande vil nyde ophavsretligt beskyttelse.

Domstolen udtaler således i præmis 55, jf. M 63 følgende:

”Heraf følger, at den omstændighed, at modeller, såsom de i hoved-sagen omhandlede tøjmodeller, frembringer en særegen og karakteri-stisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel, ikke kan be-grunde, at disse modeller kvalificeres som »værker« som omhandlet i direktiv 2001/29.”

På den baggrund konkluderes det i dommens præmis 56, jf. M 63 at

”artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en national lovgivning tildeler en ophavsretlig beskyt-telse til modeller, såsom de i hovedsagen omhandlede tøjmodeller, med den begrundelse, at de ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel.”

Helt i overensstemmelse hermed har Højesteret i dom af 10. juni 2020 (Sag BS-7741/2019-HJR) jf. M 102 refereret i U 2020.2817 H jf. M 155, udtalt føl-gende om den (manglende) ophavsretlige beskyttelse af beklædningsgen-stande og sko:

”I EU-Domstolens dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofe-mel) tog domstolen på grundlag af de nævnte generelle kriterier stil-

ling til, om nogle tøjmodeller (jeans, sweatshirts ogT-shirts) kunne

gives ophavsretlig beskyttelse. I sagen blev det bl.a. lagt til grund, at

tøjmodellerne var ”frugten af fremstillingskoncepter og-processer,

der anerkendes som innovative inden for modeverdenen.” EU-Dom -

stolen anførte i dommen bl.a., at beskyttelsen af design på den ene side og den ophavsretlige beskyttelse på den anden side forfølger grundlæggende forskellige formål og er underlagt forskellige ordnin-ger. Den ophavsretlige beskyttelse, hvis varighed er betydeligt læn-gere end beskyttelsen af design, er forbeholdt genstande, der fortjener at blive kvalificeret som værker, jf. dommens præmis 50. Selv om be-skyttelsen af design og den ophavsretlige beskyttelse i henhold til

50

EU-retten kan tildeles kumulativt til samme genstand, må denne ku-mulation kun komme i betragtning i visse situationer, jf. præmis 52. I præmis 54 anførte domstolen, at det ganske vist er korrekt, at betragt-ninger af æstetisk karakter indgår i kreativ virksomhed, men at det ikke desto mindre er således, at ”den omstændighed, at en model skaber en æstetisk virkning, ikke i sig selv gør det muligt at fastslå, om denne model udgør en intellektuel frembringelse, der afspejler ophavsmandens valgfrihed og personlighed, og dermed opfylder

kravet om originalitet” . På den baggrund komEU-Domstolen til det

resultat, at det forhold, at de pågældende tøjmodeller ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel, ikke kan begrunde, at disse modeller kvalificeres som ”værker” som omhandlet i Info-soc-direktivet. Heraf fulgte, at de ikke kunne tildeles ophavsretlig be-skyttelse.

Efter dommen må det antages, at tøjmodeller efter omstændighe-derne kan og skal kvalificeres som værker af brugskunst, der nyder ophavsretlig beskyttelse. Som det fremgår af dommen, er det imidler-tid ikke tilstrækkeligt til at blive kvalificeret som et værk, at de på-gældende tøjmodeller ud over deres funktionsmæssige formål frem-bringer en særegen og karakteristisk effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel – heller ikke, selv om tøjmodellerne er frugten af fremstil-lingskoncepter og -processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen.

Højesteret finder, at det, der efter dommen iCofemel-sagen gælder

for bedømmelsen af ophavsret til tøjmodeller, må antages at gælde tilsvarende for så vidt angår fodtøj, herunder gummistøvler.”

På den baggrund kan det konstateres, at Sø- og Handelsrettens kendelse li-der af en væsentlig retlig mangel, idet retten slet ikke har foretaget oven-nævnte vurderinger/analyser i overensstemmelse med EU-retten, men blot uden begrundelse - og fejlagtigt - har lagt til grund, at de pågældende sko nyder ophavsretlig beskyttelse.

Allerede af den grund skal kendelsen ophæves.

Ganni A/S har opgivet den designmæssige beskyttelse, der efter Lulu’s Fas-hion Lounge havde været et mere rigtigt grundlag af vurdere sagen på. I Cofemel-sagen var sagens genstand tøjmodeller, som lige så godt kunne have været skodesign.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at netop disse betragtninger også bør finde anvendelse i forhold til Ganni’s Ballerina skodesign, hvis beskyttelse retteligt burde henvises til designretsbeskyttelse og ikke ophøjes til et værk i medfør af ophavsretsloven.

51

Ganni’s Ballerina og Ganni’s Sandal skodesign er begge designs til udpræ-gede modeprodukter, der findes i et formentlig millionstort antal varianter, hvor udformningen i vidt omfang er præget af tidens trend og funktionsbe-stemte forhold. Begge skodesigns er ingen undtagelse.

De to skodesigns består udelukkende af velkendte grundforme og stan-dardelementer, som end ikke er sammensat på en original måde, men tvær-timod inspireret af historien, herunder kendte luksusbrands som Triangle Kampus Kicks fra 1960-1970, Tommy Hilfiger fra 1990, Rossimoda fra 1992, Prada fra 2000, Dior fra sommeren 2002, San Marina, Société Anonyme fra 2003, Balmain fra vinteren 2015, Miu Miu, Gucci, Rabanne og Sacai fra for-årskollektionen 2016, Isabel Marant fra efteråret 2016, Antonio Marras fra 2017, Bottega Veneta og Balenciaga's forårs- og efterårskollektion fra 2018, Pierre Hardy fra foråret 2018, Cedric Charlier efteråret 2018, Moschino ef-teråret 2018, Charles & Keith fra sommeren 2019, Dior fra 2020, Mulberry fra vinteren 2020, Gucci fra foråret 2020, Badgley Mischka fra foråret 2020 og Doratore fra vinteren 2020 samt andre skodesigns, der var på markedet i mange årtier før de to skodesigns.

Det gøres gældende, at de sagkyndige erklæringer ikke tager højde for de juridiske betragtninger og vurderinger af, hvilken form for beskyttelse der efter EU-retten, der bør gælde for produkter såsom sko, herunder de prin-cipper, som i henhold til Cofemel afgørelsen bør lægges til grund ved vur-dering af produkter og genstande, hvor frembringelsen er bestemt at tekni-ske hensyn, regler eller andre begrænsninger, såsom funktionsmæssige krav,

Cofemel afgørelsen bestemmer at selvom beklædningsgenstande, herunder også sko, kan anses for at indeholde elementer, der er udtryk for ophavs-mandens frie og kreative valg og derfor generelt kan kvalificeres som et ’værk’, så følger det ikke heraf, at genstanden bør nyde beskyttelse efter op-havsretsloven. For genstande, såsom sko, gælder det at uanset at produktet frembringer en særegen visuel og karakteristisk effekt ud fra en æstetisk synsvinkel, så er genstanden begrænset af sine funktionsmæssige formål. Gennem EU-retten tilgodeses beskyttelseshensynene til denne form for produkter, der typisk masseproduceres, ved beskyttelse gennem designlov-givningen.

Således bestemmer EU Domstolen i Cofemel dommen at:

’Artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/25/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslæg-tede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at den er til

hinder for, at en national lovgivning tildeler en ophavsretlig beskyttelse til

52

modeller, såsom de i hovedsagen omhandlede tøjmodeller, med den begrun-delse, at de ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel.’

Uanset at de ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer alle måtte tale for at Ganni’s produkter er originale og udtrykt for en vist frit og kreativt valg, så er det grundet produkternes funktionelle og deraf følgende formgiv-ningsmæssige begrænsninger ikke tilstrækkeligt til at tildele produkterne beskyttelse efter ophavsretsloven. Den beskyttelse som sådanne produkter nyder, og som tilgodeser producenternes investering overfor de konkur-rencemæssige hensyn i markedet, er retteligt designbeskyttelse.

3.4. Processen for Ganni’s designproces og skriftligt materiale

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at trods opfordret dertil har Ganni A/S alene med replikken fremlagt enkelte tegninger og ikke skriftligt doku-menteret designprocessen af Ganni’s skodesign, hvilket er et grundlæg-gende krav for at dokumentere ophavsret og kommerciel adskillelsesevne efter markedsføringsloven.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende det må herefter lægges til grund at, hverken tidspunkt eller egentlig skabelsesproces er dokumenteret og kan lægges til grund, ligesom det heller ikke kan lægges til grund at Person 1 er enedesigner og ophavsmand til de 2 designs.

Ganni A/S er blevet opfordret til at oplyse navnet på praktikant, jf. PRO-VOKATION A og navne på de designere, der var involveret i processen hos Ganni A/S jf. PROVOKATION D. Da disse opfordringer ikke er imøde-kommet, hvorfor det må lægges til grund at Ganni’s Ballerina og Sandal skodesigns ikke er skabt alene, men er resultater af en fælles indsats mel-lem Person 1, praktikant og andre designere, der hjalp med de-taljer og designelementer. En mulig ophavsret til skodesignet kan herefter ikke tilhører Person 1 alene.

3.5. Ganni’s angivelse af konkrete designelementer

Ganni A/S, eller mere rammende Ganni’s advokat og netop ikke designeren Person 1 angiver for Ganni’s Ballerina skodesign følgende 8 konkrete designelementer, som beskyttelsesværdige, idet de som også medgivet hverken er nye eller originale:

•En kantet ydersål med en spids snude, som dog afsluttes med en flad kant

•En ydersål, som skiller sig ud fra resten af skoen, idet den er bredere end resten af skoen og fremstår i en anden farve end resten af skoen

•To stropper med et metalspænde på hver strop – en strop nær tæerne og en over vristen

•Stort set identiske metalspænder

53

•Dobbelt metal eyelets på hver strop, som forbindes af synlige syninger

•En slingback strop over hælen

•En beige indvendig sål, som omkranses af en kant i en anden farve

•En skinnende læderoverflade (skoene er i øvrigt tilgængelige i de samme farver)

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at efter forklaringerne, oplysningerne og dokumentationen fremkommer i den tidligere sag BS-25562/2024 og replikken i denne sag, må det lægges til grund at det faktisk er ingen af disse elementer, som Person 1 selv opfatter som centrale desig-nelementer. Det er hælen og det chunky look som giver et maskulint ud-tryk, en hæl, som skulle være at genfinde på en loafer med rhinsten.

Det gøres gældende at loafer med rhinsten ikke er skabt af Person 1 og at hælen som designelement ikke selvstændigt er ophavsret-ligt beskyttet og tilhører Ganni A/S jf. bilag EK, E387.

Lulu’s Fashion Lounge bestrider at sammensætningen af disse i Ganni’s Ballerina skodesign er nyt og originalt, da sammensætningen er at finde i et betydeligt antal catwalk sko fra kendte brands, der ligger forud for ska-belsen af både Ganni’s Ballerina skodesign og Ganni’s Sandal skodesign jf. bilag DT, E155 og bilag DU, E223.

Ganni A/S angiver for Ganni’s Sandal skodesign følgende 6 konkrete designelementer, som beskyttelsesværdige, idet de hverken er nye eller originale:

•En ydersål, som skiller sig ud fra resten af skoen, idet den er bredere end resten af skoen og fremstår i en anden farve end resten af skoen

•To identiske stropper med et metalspænde på hver strop – en strop nær tæerne og en over vristen

•Dobbelt metal eyelets på hver strop, som forbindes af synlige syninger

•En beige indvendig sål, som omkranses af en kant i en anden farve

•En skinnende læderoverflade (skoene er i øvrigt tilgængelige i de samme farver)

•En lav hæl i samme form

Igen synes ingen af disse beskrivelser at være knyttet til Person 1's beskrivelse af, hvordan sammensætningen skulle være ny og origi-nal og et udtryk for en selvstændig frembringelse.

Lulu’s Fashion Lounge bemærker at hælen ikke er videreført i Ganni’s San-dal skodesign, ligesom slingback heller ikke er videreført og bestrider at sammensætningen af disse i Ganni’s Sandal skodesign er nyt og originalt eller hentet fra andre skodesigns hos Ganni A/S jf. bilag DO, E301.

3.6. Valg af farver

54

Lulus’s Fashion Lounge gør gældende at de frie og kreative valg som Ganni anfører afspejler ophavsmandens personlighed af Ganni er beskrevet hovedsagelig som et valg af farver til Gannis’ skodesign, herunder 1) en ydersål er bredere end resten af skoen og fremstår i en anden farve end re-sten af skoen, 2) en beige indvendig sål, som omkranses af en kant i en an-den farve og 3) en skinnende læderoverflade (skoene er i øvrigt tilgænge-lige i de samme farver).

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at valget af farver til Gannis skode-sign ikke afspejler ophavsmandens personlighed eller er udtryk for et krea-tivt valg, der har værkshøjde.

Modefarver for skodesign gives der ikke ophavsretlig eller markedsførings-retlig beskyttelse for eller til en ophavsmand, og uanset at Person 1 har forklaret, at farverne var hendes valg, så gør Lulu Fashion Lo-unge gældende, at modefarver ikke er frie og kreative valg, som Ganni an-fører afspejler ophavsmandens personlighed og giver ophavsretlig beskyt-telse.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Ganni’s skodesign er markedsført og solgt i andre farver end GRAYA og SANDRIA design, og at valget af farver til Ganni’s skodesign ikke afspejler ophavsmandens personlighed el-ler er udtryk for et kreativt valg, der har værkshøjde.

3.7. Tekniske funktioner

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at de frie og kreative valg som Ganni anfører afspejler ophavsmandens personlighed videre af Ganni er beskre-vet med et par tekniske båret designelementer herunder, 1) to stropper med et metalspænde på hver strop, 2) en strop nær tæerne og en over vristen og 3) en slingback strop over hælen for ballerina skodesignet.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at valget af designtekniske funk-tionsbestemte udformninger ikke afspejler ophavsmandens personlighed eller er udtryk for et kreativt valg, der har værkshøjde. De beskrevne strop-per er alle begrundet i skodesignet skal kunne udføres i en sko, der kan bruges på en fod.

3.8. Spids snude og metal eyelids

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at de frie og kreative valg som Ganni anfører afspejler ophavsmandens personlighed endeligt af Ganni for Balle-rina designet er beskrevet med et visuelle og delvis funktionsbestemte ele-menter 1) ved en kantet ydersål med en spids snude, som afsluttes med en flad kant for Ganni’s ballerina skodesignet og 2) metal eyelids på hver strop, som forbindes af synlige syninger.

55

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at valget af en kantet ydersål med en spids snude, som afsluttes med en flad kant og metal eyelids på hver strop, som forbindes af synlige syninger, ikke afspejler ophavsmandens person-lighed, men er fundet i trends inden for skotøj, og derfor ikke et udtryk for et kreativt valg, der har værkshøjde.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at det designelement som Ganni sær-ligt fremhæver er anvendelsen af metal eyelids som både har en teknisk-funktion og samtidig udgør en udsmykning.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at anvendelse af metal eyelids på sko ikke i sig selv er tilstrækkelig til at opnå værkshøjde.

Til støtte herfor henvises bl.a. til Virksomhed 1's dommen om en gummi-støvle fra 2016 U.2020.2817 H, jf. M 124:

” Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt RUB 1 tillige nyder beskyttelse efter ophavsretsloven, bemærker retten, at RUB 1 som gummistøvle kan ka-rakteriseres som et trendy modeprodukt, der som nævnt i væsentlig grad er sammensat af allerede kendte designelementer, hvilket også gælder snøre-fronten. Herefter …finder retten, at der - uanset støvlens ubestridelige pro-duktmæssige kvaliteter – ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at støvlen er ophavsretligt beskyttet som brugskunst, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 1.”

Til støtte herfor henvises også til New Balance dommen om en tennissko fra 2012 U. 2012.2693 H:

” Det lægges efter forklaringerne til grund, at GROUNDER HI og NUM-BER 5 blev præsenteret i USA og deres designs således offentliggjort dér forud for offentliggørelsen inden for Fællesskabet, ligesom begge sko er retro-designs og GROUNDER HI ligefrem et redesign og således en form for gen-brug af en P.F. FLYERS sko fra 1545 med rødder tilbage til 1530’erne. Disse sko findes herefter hverken beskyttet efter artikel 11 i Rådets forordning nr. c/2002 af 12. december 2001 om EF-design eller efter ophavsretsloven.”

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at valget af en kantet ydersål med en spids snude, som afsluttes med en flad kant og metal eyelets på hver strop, som forbindes af synlige syninger, ikke afspejler ophavsmandens person-lighed, men er fundet i trends inden for skotøj, og derfor ikke et udtryk for et kreativt valg, der har værkshøjde. Kantet ydersål og spidse snuder er så almindelige og findes på millioner af skodesigns.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at det eneste designelement, som Ganni særligt fremhæver, er anvendelsen af metal eyelets, som både har en teknisk funktion og samtidig udgør en udsmykning.

56

Metal eyelets har igennem mange år forekommet som udsmykning på både tasker, beklædning og skodesigns og er utvivlsomt et helt almindeligt og kendt designelement, som Ganni ikke har nogen ophavsret til. Hertil kom-mer, at på Ganni’s skodesign har metal eyelets også en teknisk funktion til at spænde skoen fast med.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at efter undersøgelse af Ganni’s tidli-gere skodesigns har det ikke være muligt at finde eyelets eller spidse kan-tede snuder, jf. bilag DO, E301, hvorfor det må lægges til grund at hverken brug af eyelets eller spidse kantede snuder tidligere har været anvendt af Ganni A/S, eller udgør noget form for DNA i Ganni’s sko.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at anvendelse af metal eyelits på sko ikke i sig selv er tilstrækkelig til at opnå værkshøjde, og til støtte herfor henvises til bl.a. Højesteret i UfR. U.2020.2817 H (Virksomhed 1's gummi-støvle) jf. M 102, hvor der også på gummistøvledesignet anvendtes metal eyelets.

3.9. Nyhed og selvstændighed

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Ganni’s skodesigns ikke opfylder kravet om en vis nyhed og selvstændighed, og derfor ikke nyder ophavs-retlig beskyttelse.

Det fremgår af forarbejderne til ophavsretsloven, jf. forslag til Lov om op-havsretten til litterære og kunstneriske værker, FT 1959-60, Tillæg A, sp. 2683, at værkshøjdekravet indeholder et krav om ”en vis nyhed og selv-stændighed” , jf. M 54 og at dette i praksis indebærer et objektiveret nyhedskrav for brugskunst, jf. Schønning, Peter (2021), Ophavsretsloven med kommentarer (7. udg.), Karnov Group Denmark A/S, side 156, jf. M 528.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Ganni’s skodesigns ikke opfylder kravet om en vis nyhed og selvstændighed, og derfor ikke nyder ophavs-retlig beskyttelse.

Ganni’s valg af farver, tekniske udformning, spidse snuder og metal eye-lids er ikke nye eller selvstændige designelementer, der nyder ophavsretlig beskyttelse. Ingen af de elementer, som Ganni anfører, giver Ganni’s skode-sign en subjektiv nyhedsværdi og sammensætningen af elementernes en-kelte dele medfører ikke, at Ganni’s skodesign opnår et særpræg.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at det er et kendt princip, at der kan designes sko i kategorien ballerinaer og sandaler i farverne røde og sorte, herunder i lak, med én eller to remme og spænder, udsmykket med metal eyelids, der både har en visuel og teknisk funktion.

57

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at det følger af retspraksis, at der un-der hensyn til den markedsmæssige bevægelsesfrihed, herunder for at modvirke monopolisering stilles betydelige krav til originalitet og kunstne-risk indsats, for at ophavsretlig beskyttelse kan komme på tale for modear-tikler. Til støtte herfor henvises til U.2012.129 (Virksomhed 3-sagen) jf. M 294 og hertil M 343, hvoraf bl.a. fremgår,

” Under hensyn til den markedsmæssige bevægelsesfrihed, herunder for at modvirke monopolisering, stilles der ifølge dansk retstradition betydelige krav i henseende til originalitet og kunstnerisk indsats, for at ophavsretlig beskyttelse kan komme på tale for modeartikler” .

Særligt indenfor beklædningsgenstande, som skodesign er der i praksis stillet særligt høje krav til værkshøjde, og Ganni’s skodesigns udformning er ikke udtryk for en sådan originalitet og intellektuel kunstnerisk indsats, at den nyder beskyttelse efter ophavsretsloven.

I sagen U.2020.2817 H, jf. M 102 blev metal snørehuller angivet som et sær-ligt delelement af produktets designmæssige udformning, men retten vur-derede som allerede anført ikke, at støvlen nød nogen ophavsretlig beskyt-telse.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at nyhedskravet for brugskunst skal fortolkes, som i Sø- og Handelsrettens afgørelse af 14. december 2009 i sag V-123-08 (Inter Leather) jf. M 487, hvor Sø- og Handelsretten fandt, at

” De formgivningselementer, […] som parternes pungmodeller er sammensat af, må anses for almindelige og basale og frit tilgængelige for den enkelte pro-ducent at benytte. Ingen af elementerne kan således anses for nye og sam-mensætningen af disse kan ikke antages at give nogen af modellerne noget væsentligt særpræg.”

For SANDRIA gøres det særligt gældende at skodesignet SANDRIA var først i tid, hvorfor Ganni’s sandalskodesign, hverken er nyt eller originalt.

3.10. Uregistreret designbeskyttelse og lanceringen af Ganni’s Ballerina og Sandal skodesigns

Ganni A/S gjorde i stævningen gældende, at både Ganni’s ballerina og san-dal skodesigns nyder beskyttelse som et uregistreret EF-designs, jf. artikel 1, stk. 2, litra 1, i forordning nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-designs (”designforordningen”).

Ganni A/S har dog efterfølgende frafaldet beskyttelsen af Ganni’s Ballerina skodesign, som uregistreret design, men fastholdt at Ganni Sandal skode-sign fra på tidspunktet for lancering oplyst til den 16. november 2023 var

58

nyt og havde individuel karakter, jf. artikel 4, stk. 1, i designforordningen og at beskyttelsen gælder til og med 16. november 2026, jf. artikel 11, stk. 1, i designforordningen.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Ganni A/S ikke har dokumenteret et tidspunktet for lanceringen af Ganni’s design til før den 16. november 2023 ved bilag 19 og derfor ligger efter Steven Madden, Ltds. lancering den 8. november 2023, jf. bilag Ø, E613 og Å, E615.

Ganni’s Sandal skodesign er derfor ikke nyt, hvorfor Ganni’s Sandal skode-sign ikke nyder beskyttelse som et uregistreret EF-design efter artikel 1, stk. 2, litra 1, i forordning nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-designs (”de-signforordningen”).

3.11. Registreret EU-design for Ganni’s Sandal skodesign

Ganni A/S gør gældende, at Ganni’s Sandal skodesign udover beskyttelse som uregistreret design fra 16. november 2023 er beskyttet af EU-designre-gistrering nr. 015051087-0003, jf. bilag W, E659 fra februar 2024.

Da SANDRIA skodesignet var først i tid, er det registrerede design, bestri-des det at designet var nyt.

Endvidere gøres det gældende, at Gannis registrerede EU-design nr.

015051087-0001 og nr. 015051087-0002, som angår buckles og remme går igen på Ganni Sandal skodesign og dennes EU-designregistrering nr.

015051087-0003, samt Gannis Ballerina skodesign registreret under EU de-sign nr. 015030614-0001 er søgt ophævet på grund af manglende nyhed.

I naturlig forlængelse af den af Ganni fremlagte erklæring fra Sagkyndig 1, jf. bilag 25, E1251, vedr. Gannis sandal skodesign, der bekræfter at særligt designelementet med de to brede remme og spæder er det bærende karakteristiske element i Ganni’s Sandal skodesign, underbygger yderli-gere a sandal designet i sin helhed mangler nyhed, og da nyhedskravet ikke er opfyldt for EU-design registreringerne nr. 015030614-0001 (Ganni Ballerina), 015051087- 0001 og 015051087-0002 (buckles/straps) gøres det gældende, at heller ikke Gannis sandaldesign under EU-registrering nr.

015051087-0003, kan påberåbes da heller ikke denne designregistrering op-fylder nyhedskravet.

3.12. Designbeskyttelse eller beskyttelse efter markedsføringsloven

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at registreringerne både af Ganni’s Ballerina skodesign og Ganni’s Sandal skodesign støtter synspunktet om at designbeskyttelse havde været den rette immaterielle beskyttelse af begge designs og der i sådan en situation ikke skal gælde en selvstændig beskyt-telse efter markedsføringsloven.

59

Markedsføringsloven kan uanset alene omfatte beskyttelsen mod slaviske efterligninger, altså én til én kopier, og hvor vel og mærke det kan doku-menteres, at Lulu’s Fashion Lounge har haft kendskab til Ganni’s Ballerina og Sandal skodesign.

3.13. Enerettigheder efter markedsføringsloven

3.14. Kommerciel adskillelsesevne

Markedsføringsretlig beskyttelse kræver særpræg og kommerciel adskillel-sesevne. Det har Ganni’s skodesigns ikke, og at lave en variant af en balleri-nasko eller en sandal giver ikke monopol på ballerinasko.

Ganni har i bedste fald foretaget en perifer selvstændig "designindsats", men den består i så fald af brug af uoriginale standardelementer, som ikke giver skodesignet et beskyttelsesværdigt særpræg.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Ganni ikke har dokumenteret at Ganni’s skodesign adskiller sig fra lignende produkter på det angivne lan-ceringstidspunkt 18. november 2021 for Ganni’s ballerina skodesign og den 16. november 2023 for Ganni’s sandal skodesign.

3.15 Ganni’s markedsføring i Danmark

Ganni har for Danmark alene dokumenteret salg af sko af Ganni’s ballerina skodesign i Danmark ved et samlet salgstal fra en periode angivet fra november 2021 – juni 2024, ikke opdelt på år jf. bilag Æ, E915.

Ganni har i retssagen BS-25562/2024 belyst markedsføringen af Ganni’s bal-lerina skodesign gennem artikler og Instagram jf. bilag Z, E459.

Materialet knytter sig i væsentlighed til 2024 og ikke tidligere år.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Ganni ikke har dokumenteret en omfattende markedsføringsindsats for sko af Ganni skodesigns, og at sko af Ganni’s skodesigns adskiller sig fra lignende produkter på de angivne lan-ceringstidspunkt 18. november 2021 og 16. november 2023.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at Ganni anerkender at der er mange lignende sko på markedet med Ganni skodesigns, hvilket Steven Madden, Ltd. og Steve Madden Europe BV finder beviser en skotrend, mere end et kendskab til Ganni’s skodesigns.

Lulu’s Fashion Lounge bestrider at Ganni skodesigns i dag indtager en be-skyttelsesværdig markedsposition i Danmark.

60

Der henvises i den forbindelse til Erling Borchers og Frank Bøggilds bog om ”Produktefterligninger” jf. M 531, hvor Erling Borcher konkluderer, at i de sager, hvor domstolene har taget stilling til krav om særpræg som for-udsætning for markedsføringsretlig beskyttelse og har kravet til produktets kommercielle adskillelsesevne været beskeden, ikke omfatter beklædnings-genstande, da de konkurrencebegrænsninger, som markedet påføres, risi-kerer at blive følelige, uden at dette kan retfærdiggøres med, at der ligger en tilstrækkelig udvikling – og markedsføringsmæssig indsats bag produk-terne.

3.16. Tredjemands skodesigns og sko på markedet i Danmark

Lulu’s Fashion Lounge gør som under ophavsretten gældende, at de af Ganni’s fremhævede karakteristika ved Ganni’s skodesigns er så alminde-ligt forekomne i Danmark, hvilket er dokumenteret i form af de indkøbte sko fra tredjemand jf. bilag BX, E909.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at Ganni A/S anerkender at der er mange lignende sko på markedet med Ganni skodesign, hvilket Lulu’s Fas-hion Lounge finder beviser en sko trend, mere end et kendskab til Ganni’s skodesign.

Lulu’s Fashion Lounge bestrider at Ganni skodesign i dag indtager en be-skyttelsesværdig markedsposition i Danmark omfattet af markedsførings-loven.

3.17. Krænkelse af ophavsretsloven

3.18. Brugskunst og nærgående efterligninger

Det følger af Højesterets praksis om brugskunstbeskyttelse, jf. Højesterets afgørelser U.2011.2736H, U.2011.3451H, U.2012.3189H, U.2012.1185, U.2014.954H, U.2014.3539H, U.2015.979H og U.2015.992H, der alle om-handler brugskunst, foretager Højesteret sin krænkelsesvurdering med ud-gangspunkt i, om det påståede krænkede produkt kan anses for en nærgå-ende efterligning af originalproduktet.

Såfremt Sø- og Handelsretten måtte lægge til grund, at Gannis skodesign er ophavsretlig beskyttet, bestrides det, at Lulu’s Fashion Lounge’s markeds-føring og salg af sko af GRAYA og SANDRIA skodesign krænker Gannis ophavsrettigheder, da både GRAYA og SANDRIA skodesign adskiller sig markant fra Gannis skodesign.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at der alene foreligger en ophavsret-lig krænkelse af brugskunst, hvis det påståede krænkende produkt har overtaget noget originalt fra et andet produkt, jf. f.eks. U.2014.954H jf. M 191.

61

3.19. Helhedsindtrykket

Det gøres gældende at der ikke kan opnås ophavsretsbeskyttelse for sko-og sandaldesign som påstået af Ganni.

Det gøres også gældende at Ganni ikke har nogen gyldige designrettighe-der til hverken Ganni Ballerina skodesign, som er under ophævelse, herun-der heller ikke til de buckles og remme designelementer som går igen på Gannis Sandal skodesign, jf. bilag DL, E1121 og DM, E1149 og som i den sagkyndige erklæring bilag 25, E1151 fremhæves som de helt afgørende de-signmæssige træk som parternes sandaldesigns har til fælles.

Det gøres endelig gældende, at der er helt afgørende forskelle i de design-mæssige elementer imellem parternes produkter som medfører at der ikke foreligger nogen krænkelse efter markedsføringsloven.

Særligt i forhold til SANDRIA sandalen er der helt grundlæggende for-skelle i produktets sammensætning og udtryk i forhold til Ganni’s Sandal skodesign som fuldstændig udelukker ethvert grundlag for påstand om slavisk efterligning.

Således har SANDRIA sandalen en firkantet tå og hæl modsat Gannis San-dal skodesign som har en anderledes afrundet hæl og tå. Dertil kommer, at hvor Gannis Sandal skodesign ikke har en hælrem har SANDRIA sandalen en hælrem, hvilket, uanset remmens funktionelle aspekt medfører en stor visuel forskel i produktets fremtoning.

Det kan også konstateres, at det i den af Ganni A/S indhentede sagkyndige erklæring, jf. bilag 25, E1251 er man opmærksom på disse forskelle. Efter-som ophævelse af Ganni’s designregistreringer for remme og spænder er under ophævelse, jf. bilag DL, E1121 og DM, E1149 må erklæringen i bilag 25, E1151 som netop fremhæver disse som af afgørende betydning for den lighed, som man vurderer findes mellem parternes sandaldesign, anses for uden noget reelt indhold og kan derfor ikke tillægges nogen vægt i rettens vurdering.

3.20. Krænkelsens objektive elementer

3.21. Farverne

Både sko af Ganni’s skodesigns og sko af GRAYA og SANDRIA skodesigns findes i lakfarverne sort og rød og i øvrigt i andre farver. Farverne anvendt på indersålen er derimod forskellige. Her er der særligt i forbindelse med placering af logo anvendt 2 forskellige farvevalg, hvor de to brands farve-mæssigt og formmæssigt præsenteres helt forskelligt.

62

Da skodesignene er åbne sko, er farveforskellen på sålen meget domine-rende og medvirker til adskillelsesmuligheden i helhedsindtrykket.

Farverne sort og rød er øvrigt ikke nye farver, sort den hyppigste farve for sko.

3.22. De tekniske udformninger – spænde og rem

Spænde og rem er på Ganni’s skodesign og GRAYA og SANDRIA skode-signs benytter alle en spændelukning, der gør at metal eyelid får en funk-tion, og man kan gennem eyelid se denne funktion fremtræde.

Slingback remmen er også en ren funktionsbestemt udformning af sko og genfindes i alle lignende skotyper og således også på begge designes.

3.23. Metal eyelid

Både Gannis skodesigns og GRAYA og SANDRIA skodesigns benytter me-tal eyelid.

Størrelsen af metal eyelid er forskellige på de 4 skodesigns, hvilket sammen med placeringen og den enestående dekoration giver et andet helhedsind-tryk af de to skodesigns.

3.24. Den spidse snude, kantede sål og runde sål

Både Ganni’s ballerina skodesign og GRAYA benytter en kantet sål. Der er dog størrelsesmæssigt forskel i sålens anbringelse ligesom sålen på GRAYA peger opad, hvilket giver to forskellige designmæssige udtryk.

SANDRIA’s sål er kantet og maskulin, mens Ganni’s sandal skodesign er afrundet og feminin. Snudeformen er markant forskellige sine designmæs-sige udtryk både fortil og bagtil i sammenligningen mellem de 2 skode-signs. Målene er i hele centimeter forskellige mellem de 2 designs, hvilket fremstår tydeligt for det blotte øje.

3.25. Krænkelsens subjektive elementer

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Ganni A/S ikke har dokumenteret at Lulu’s Fashion Lounge i sin distribution og/eller markedsføring har ladet sig inspirere af Ganni’s markedsføring, eller på nogen måde optrådt illoyalt over for Ganni A/S.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Ganni A/S ikke har dokumenteret at Steve Madden, Ltd. i sin designproces, produktion, distribution og/eller markedsføring har ladet sig inspirere af Ganni A/S’s skodesign eller mar-kedsføring, eller på nogen måde optrådt illoyalt over for Ganni A/S.

63

Ganni A/S har på ingen måder kunne dokumentere at Steven Madden, Ltd.’s designteam skulle være særligt inspireret af Ganni’s Ballerina skode-sign. Det er dokumenteret at GRAYA skodesign var før GRAND AVE sko-design og at GRAND AVE skodesign netop var inspireret af GRAYA sko-design, men har været igennem en selvstændig ny designproces hos Steven Madden, Ltd.’s design-team.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at der netop ved den fremtrædende brug af brandet STEVE MADDEN er lagt afstand til alle andre sko, så den europæiske forbruger ikke er i tvivl om skoens herkomst.

Steven Madden, Ltd. laver sko som er trend-followers, hvorfor det ikke er overraskende at der vil kunne findes ligheder mellem sko på markedet jf. de 5 eksempler på sko fra brands som Dior, Hermès, Birkenstock, Stoy og McQueen i bilag 33, E881. Ingen af de fremlagte eksempler er imidlertid fundet at være krænkelser af de på gældende brands rettigheder.

Landsretten i Düsseldorf fandt i en retssag mellem Hermès og en af Steve Madden Europes forhandlere i dom af 10. december 2020, jf. M 495, at et skodesign af Steven Madden, Ltd. som ligner skodesignet gengivet i bilag 33, ikke var en krænkelse af Hermès rettigheder.

Efter anklager om plagiat trak Ganni A/S i august 2022 et design tilbage jf. bilag DN, E487. Ganni A/S afviste overfor pressen, at der er tale om en kopi, men valgte alligevel at tage designet helt ud af kollektionen jf. bilag DN, E487, hvilket viser at heller ikke Ganni A/S kan sige sig fri for anklager om plagiat.

I erklæringen (bilag 34), E1211 nævnes det også i svaret til spørgsmål 10, at ”det altid er en diskussion, om hvorvidt der er tale om inspiration eller kopiering. Men hvis man arbejder inden for designfeltet, dvs. betegner sig selv som designer eller som et designfirma, må man vide, hvornår man går for tæt på, og hvornår man arbejder videre på en inspiration. Man må formodesat kende disse grænser. ”

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at Steven Madden, Ltd.’s design team netop kender forskel på inspiration og plagiat og har iagttaget denne ved udformningen af GRAYA og SANDRIA.

I erklæringen i bilag 32, jf. E1211 beskrives det i svaret til spørgsmål 10, ”It is very unlikely as we live in world where all things are shared online and on social media. As a designer your job is to research the market and other brands and inspi-ration being taken from other brands are therefore inevitable. Same goes for when Ganni developed The Ganni Buckle Ballerina. Inspiration, for both bands, could have been taken from items such as the Bottega Veneta in the appendix. Also, the outsole could be inspired by other brands and footwear styles where the squared toe is a common look.”

64

3.26. Krænkelse af designlovens objektiver elementer

Ifølge designforordningen præambels nr. 21) modsvares den eneret, der gi-ves med et registreret EF-design, modsvares af den større retssikkerhed der er forbundet med registrering. Det ikke-registrerede EF-design bør til gen-gæld kun give ret til at forhindre kopiering. Beskyttelsen kan derfor ikke udvides til at omfatte designprodukter, der er resultatet af en anden desig-ners uafhængige frembringelse. Denne ret bør også omfatte handel med produkter, hvori ulovlige design er inkorporeret.

Det følger af designforordningens art. 19, stk. 2, at et ikke-registreret EF-de-sign imidlertid kun giver indehaveren ret til at forbyde de i stk. 1 nævnte handlinger, hvis den brug, som der gøres indsigelse imod, skyldes kopie-ring af det beskyttede design.

Den brug, der gøres indsigelse imod, anses imidlertid ikke for at skyldes kopiering af et beskyttet design, hvis den hidrører fra et selvstændigt ar-bejde fra en designer, som med rimelighed må formodes ikke at have haft kendskab til det design, indehaveren har offentliggjort

Lulu’s Fashion Lounge bestrider at GRAYA og SANDRIA skodesigns ud-gør en krænkelse af Gannis uregistrerede og registreret EF-design, idet det helhedsindtryk, som sko af GRATA og SANDRIA skodesign giver den in-formerede bruger, adskiller sig væsentligt fra det helhedsindtryk, som Gan-nis uregistrerede EF-design giver den informerede bruger. Der henvises til sammenligningen under ophavsretsretten.

3.27. Krænkelse af designlovens subjektive elementer

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Ganni ikke har dokumenteret at Lulu’s Fashion Lounge i sin distribution og/eller markedsføring har ladet sig inspirere af Ganni’s markedsføring, eller på nogen måde optrådt illoyalt over for Ganni.

Lulu’s Fashion Lounge gør samme synspunkter gældende om de subjek-tive forhold under designkrænkelsen, som anført under ophavsretten og understreger at det subjektive krav skal være opfyldt for at der kan være tale om en krænkelse af et uregistreret og et registreret EF- design.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at der netop ved den fremtrædende brug af brandet STEVE MADDEN er lagt afstand til alle andre sko, så den europæiske forbruger ikke er i tvivl om skoens herkomst.

3.28. Krænkelse af markedsføringens objektive elementer

Såfremt det lægges til grund, at Ganni’s skodesign er beskyttet efter mar-kedsføringslovens, følger det af klar højesteretspraksis, at beskyttelsen

65

alene kan angå slaviske efterligninger og hvad der må sidestilles hermed, jf. UfR 2004.737 HD (…), UfR 2004.1302 HD (…), UfR 2008.446 HD (…) og UfR 2012.129 HD (…) jf. M 294. I 2012-sagen inddrog Sø- og Handelsret-ten et forvekslelighedskriterium, men det gentog Højesteret ikke. Højeste-ret fastslog derimod, at enkle modeprodukter, der udelukkende består af "velkendte design- og formelementer … efter markedsføringslovens § 1 kun [er] beskyttet mod slaviske efterligninger, og hvad der må sidestilles hermed".

Forvekslelighed er således relevant i varemærkesager, men ikke i markeds-føringsretlige produktefterligningssager, hvor kriteriet udelukkende er, om der er tale om en slavisk efterligning.

Såfremt det lægges til grund, at Ganni’s skodesigns er beskyttet efter mar-kedsføringslovens regler bestrides det, at Lulu’s Fashion Lounge markeds-føring og salg af GRAYA og SANDRIA skodesign er i strid med markeds-føringsloven, idet den markedsføringsretlige beskyttelse af Ganni’s design er begrænset til slaviske kopier.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at GRAYA og SANDRIA skodesign ikke kan anses for at være en slavisk kopi af Ganni’s skodesign, da både GRAYA og SANDRIA skodesign adskiller sig markant fra Ganni’s skode-sign på en lang række punkter. Der henvises til sammenligningen under behandlingen af ophavsretsloven.

I forbindelse med sammenligningen af de to skodesigns skal det udover de fysiske og funktionelle forskelligheder i henhold til retspraksis tillægges betydning, at skoene af de to skodesigns ikke er i samme prisklasse og at det er særdeles tydelig ved en visuel bedømmelse, hvilket også giver sig udtryk i at sko af Ganni’s skodesigns sælges som en luksussko til en pris på 2.300 kr. pr. par, hvorimod sko af GRAYA og SANDRIA skodesign til un-der 1.000 kr. pr. par.

Det bestrides derfor, at forbrugeren har svært ved at kende forskel på sko af de to skodesigns, og det kan udelukkes, at sko af Ganni’s skodesign er kommerciel ligeværdig eller substituerbar med sko af GRAYA og SAN-DRIA skodesign.

Lulu’s Fashion Lounge gør derfor gældende, at Steve Madden Europe B.V.’s markedsføring og salg af sko af GRAND AVE skodesign ikke på no-gen måde er udtryk for, hverken renommé snyltning eller illoyal markeds-føring i strid med markedsføringslovens § 1.

3.29. Krænkelsen af markedsføringens subjektive elementer

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Ganni ikke har dokumenteret en omfattende international markedsføringsindsats for sko af Ganni skodesign

66

før Steven Madden, Ltd.s skabelse af GRAYA skodesign og senere GRAND AVE skodesign i efteråret 2023.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at der ikke som i andre retssager er tale om en tiårig international markedsføring, men måske en måneders markedsføring (december 2023) før Steve Madden Europe BV startede sin markedsføring i Danmark (januar 2024).

Lulu’s Fashion Lounge gør samme synspunkter gældende om de subjek-tive forhold under krænkelsen efter markedsføringsloven, som anført un-der ophavsretten og understreger at det subjektive krav skal være opfyldt for at der kan være tale om en krænkelse af markedsføringsloven i Dan-mark.

3.30. Forbud

3.31 IP-rettigheder og sandsynliggørelse

Det gøres gældende, at betingelserne i retsplejelovens §§ 413 og 414, jf. M 758 for meddelelse af foreløbigt forbud forsat ikke er opfyldt.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at der ikke er grundlag for at ned-lægge et forbud, da der ikke foreligger en immaterialretskrænkelse, da Ganni’s skodesign, ikke nyder ophavsretlig beskyttelse, jf. ophavsretslo-vens § 1 jf. ovenfor.

Lulu’s Fashion Lounge bestrider, at Gannis skodesign nyder beskyttelse som et uregistreret og registreret EF-design, herunder at designet er nyt.

Lulu’s Fashion Lounge bestrider, at Gannis skodesign nyder beskyttelse ef-ter markedsførings- loven, jf. markedsføringslovens § 3, og at Ganni A/S har en beskyttelsesværdig markedsposition. Ganni A/S har ikke fremlagt dokumentation for nogen markedsføring af sine sko af Gannis skodesigns.

Lulu’s Fashion Lounge bestrider at der er noget der nødvendiggør, at der meddeles forbud overfor Lulu’s Fashion Lounge.

Betingelserne i retsplejelovens § 413, nr. 1 og 2, er på denne baggrund der-for ikke opfyldt.

3.32. Skadevirkninger ved forbud

Lulu’s Fashion Lounge gør i relation til retsplejelovens § 413, nr. 3, gæl-dende at Ganni A/S forsat ikke har dokumenteret, hvordan eller i hvilket omfang skadevirkningerne ved krænkelse af immaterialretligheder er, hverken af økonomisk eller mere ideel art.

67

Det bestrides at markedsføring af sko af GRAYA og SANDRIA skodesign medfører noget tab af goodwill for Ganni A/S, herunder at markedsførin-gen og salget vil medføre væsentlig skade på den markedsposition, som Ganni A/S har på det danske marked.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at der ingen skadevirkninger er do-kumenteret indtrådt her og nu, hvorfor formålet ikke forspildes, hvis Ganni A/S henvises til at anlægge en almindelig civil retssag.

Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, er derfor ikke opfyldt.

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at lovens almindelige regler om straf og erstatning yder Ganni A/S tilstrækkeligt værn, og at der kan ske genop-retning ved økonomisk kompensation, jf. retsplejelovens § 414, stk. 1.

3.33. Sikkerhedsstillelse

Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at forbud er en særdeles indgribende sanktion, hvorfor udgangspunktet er at der skal stilles sikkerhed i sagen jf. retsplejelovens § 415.

…”

Rettens begrundelse og resultat

Sagen, der er en midlertidig forbudssag, drejer sig navnlig om, hvorvidt Lulu’s Fashion Lounges udbud, markedsføring, salg mv. af Steve Madden skoene Graya Ballerina og Sandria Sandal krænker Gannis eventuelle rettigheder efter ophavsretsloven, markedsføringsloven og designlovgivningen til skoene Buckle Ballerina og Buckle Sandal.   

Påtaleret

Indledningsvis skal det vurderes, om Ganni A/S er påtaleberettiget for så vidt angår krænkelse af eventuelle rettigheder efter ophavsretsloven mv. til Buckle Ballerina og Buckle Sandal skoene.

Efter administrerende direktør hos Ganni SAS Vidne 1's forklaring og erklæring af 11. september 2024 fra hende, erklæringer af 28. august og 10. sep-tember 2024 fra tidligere senior design manager hos Ganni SAS Person 1 samt erklæring af 13. september 2024 fra tidligere praktikant hos Ganni SAS Person 2 lægger retten til grund, at Buckle Ballerina og Buckle Sandal blev designet af Person 1 alene under hendes ansættelse hos Ganni SAS, og at Person 1 har overdraget sine rettigheder til skoene til

68

Ganni SAS, der har givet Ganni A/S ret til at påtale krænkelser af rettigheder til skoene.

Som følge heraf, og idet erklæring af 5. september 2024 fra advokat Person 5 vedrørende fransk ret ikke kan føre til en anden vurdering, findes Ganni A/S at være påtaleberettiget.

Ophavsretlig beskyttelse Buckle Ballerina

Der skal herefter tages stilling til, om Lulu’s Fashion Lounge krænker Gannis eventuelle rettigheder efter ophavsretsloven mv. Det skal i den forbindelse først vurderes, hvilke rettigheder Ganni har til Buckle Ballerina skoen. Ganni har an-ført, at skoen er beskyttet efter såvel ophavsretsloven som markedsføringslo-ven.

Ved vurderingen af, om Buckle Ballerina skoen er beskyttet efter ophavsretslo-ven, kan det lægges til grund, at det er en modesko. For modesko følger det af EU-domstolens dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofomel) sammen-holdt med UfR 2020.2817 H, at de efter omstændighederne kan og skal kvalifi-ceres som værker af brugskunst, der nyder ophavsretlig beskyttelse. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at blive kvalificeret som et værk, at skoene ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel – heller ikke, selv om skoene er frugten af fremstillingskoncepter og -processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen.   

Designprocessen i forbindelse med frembringelsen af Buckle Ballerina skoen har ikke været genstand for væsentlig selvstændig bevisførelse under den fore-liggende sag. Af Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat i kendelse af 9. august 2024 i BS-25562/2024-SHR mellem Ganni A/S og Steve Madden Ltd. m.fl. fremgår blandt andet: ”Buckle Ballerina-skoen blev lanceret i november 2021 ef-ter en længerevarende designproces. Buckle Ballerina-skoen anvender efter Person 1's forklaring kendte designelementer fra hendes tidligere GANNI-designs, herunder navnlig hælen, sålen, spænderne med nitterne og den spidse snude, ligesom skoen er inspireret af 1980’ernes punkscene.”

På baggrund af en helhedsvurdering – navnlig efter ovenstående beskrivelse i BS-25562/2024-SHR, de fremlagte sagkyndige erklæringer og besigtigelse af skoen – sammenholdt med kriterierne for ophavsret efter EU-Domstolens dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofomel) og UfR 2020.2817 H finder retten det ikke sandsynliggjort, at Buckle Ballerina skoen opfylder kravet om originali-tet, som er en betingelse for, at skoen kan kvalificeres som et værk af brugs-kunst efter ophavsretsloven. Retten bemærker herved, at skoen fremstår som en

69

sammensætning af kendte designelementer, at de valg, som er foretaget i de-signprocessen, må anses for sædvanlige i en designproces i modeverdenen, og at der samlet set ikke er tale om en sådan nyskabelse, at skoen kan anses som en intellektuel frembringelse, der nyder beskyttelse efter ophavsretsloven.

Det er således ikke sandsynliggjort, at Buckle Ballerina skoen har ophavsretlig beskyttelse.   

Markedsføringsretlig beskyttelse Buckle Ballerina

Der skal herefter tages stilling til, om Buckle Ballerina skoen nyder beskyttelse efter markedsføringsloven, hvilket kræver, at skoen har kommerciel adskillel-sesevne. Om et produkt har kommerciel adskillelsesevne afhænger af produk-tets særpræg og produktets position på det relevante marked.

Efter en sammenholdelse af Buckle Ballerina skoen med de sko, som i øvrigt er forevist under sagen, samt omtale af skoen i modemagasiner mv. kan det læg-ges til grund, at Buckle Ballerina skoen har fornødent særpræg til at nyde mar-kedsføringsretlig beskyttelse.   

Desuden kan det blandt andet henset til visningen og omtalen af skoen i mode-magasiner mv., på Gannis egne og andres sociale medier samt en oplyst omsæt-ning på over 13 mio. kr. på skoen i Danmark lægges til grund, at Buckle Balle-rina skoen også har den fornødne position på markedet til at opnå beskyttelse efter markedsføringsloven.

Samlet kan det således lægges til grund, at Buckle Ballerina skoen har en sådan kommerciel adskillelsesevne, at den nyder beskyttelse efter markedsføringslo-ven.

Betingelsen for nedlæggelse af forbud efter retsplejelovens § 413, nr. 1, er derfor opfyldt vedrørende Buckle Ballerina skoen.

Krænkelse Graya Ballerina

Det skal herefter vurderes, om Lulus markedsføring mv. af Graya Ballerina skoen nødvendiggør, at der meddeles forbud, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2.   

I sin visuelle fremtoning fremstår Graya Ballerina skoen som en nærmest sla-visk efterligning af Buckle Ballerina skoen. Allerede derfor nødvendiggør mar-kedsføringen af Graya Ballerina skoen, at der nedlægges forbud mod Lulu’s Fashion Lounges markedsføring heraf. De meget små nuanceforskelle i skoenes design kan ikke føre til en anden vurdering.   

70

Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 2, for nedlæggelse af forbud vedrørende Gray Ballerina skoen er derfor opfyldt.

Øvrige forbudsbetingelser Graya Ballerina

Det næste spørgsmål er, hvorvidt Gannis mulighed for at opnå sin ret vil for-spildes, hvis Ganni henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse, jf. retspleje-lovens § 413, nr. 3. I forhold hertil kan det lægges til grund, at Lulu’s Fashion Lounge uden nedlæggelse af et forbud ikke vil være afskåret fra fortsat mar-kedsføring af Graya Ballerina skoen til yderligere væsentlig skade for Ganni. Derfor findes også betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, opfyldt.

Heller ikke lovens almindelige regler om straf og erstatning findes at yde Ganni tilstrækkeligt værn mod Lulu’s Fashion Lounges eventuelle fremtidige kræn-kelser ved markedsføring mv. af Graya Ballerina skoen, hvorfor retsplejelovens § 414, stk. 1, ikke er til hinder for, at der meddeles forbud. Det bemærkes her-ved, at bestemmelsen har et særdeles begrænset anvendelsesområde.   

Forbud og sikkerhedsstillelse Graya Ballerina

Det følger af det ovenstående, at betingelserne for nedlæggelse af forbud vedrø-rende Graya Ballerina skoen i det hele er opfyldt. Derfor tages Gannis påstand 1 om forbud til følge.   

Idet Ganni har godtgjort, at betingelserne for at nedlægge forbud vedrørende Graya Ballerina skoen er opfyldt, skal der ikke stilles sikkerhed efter retspleje-lovens § 415 for nedlæggelse af dette forbud.   

Krænkelse Sandria Sandal

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at nedlægge forbud vedrørende Lulu’s Fashion Lounges markedsføring mv. af Sandria Sandal skoen, er det blandt andet en betingelse, at Lulu’s Fashion Lounges markedsfø-ring mv. af Sandria Sandal skoen nødvendiggør, at der meddeles forbud, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2.   

Når Sandria Sandal skoen sammenholdes med Buckle Sandal skoen ses de væ-sentligste forskelle at være, at Sandria Sandal skoen har en firkantet snude og hæl, hælrem (sling-back sko), farvet indersål med etiket påtrykt ”STEVE MAD-DEN” og tynd ydersål, hvor Buckle Sandal skoen har rund snude og hæl, ingen hælrem, lys indersål indprentet ”GANNI” og tykkere ydersål. Det er sådanne

71

væsentlige forskelle, at der trods de meget ens spænder efter en helhedsvurde-ring ikke findes at være tale om en nærgående efterligning, som kan være i strid med ophavsretsloven, markedsføringsloven eller designlovgivningen.   

Ved en sammenholdelse af Sandria Sandal skoen og Buckle Ballerina skoen ses de væsentligste forskelle at være, at Sandria Sandal skoen er en åben sandal, der har en firkantet snude, farvet indersål med etiket påtrykt ”STEVE MADDEN” , hvor Buckle Ballerina skoen er en til dels lukket sko, der har en spids snude, lys indersål indprentet ”GANNI” , og der er tale om to sko, der efter deres karakter ikke er umiddelbart substituerbare. Herefter og efter en helhedsvurdering fin-des skoene at være så forskellige, at der trods de meget ens spænder og hælrem ikke er tale om en nærgående efterligning, som er i strid med Gannis rettighe-der efter markedsføringsloven til Buckle Ballerina skoen.   

Samlet nødvendiggør Lulu’s Fashion Lounges markedsføring mv. af Sandria Sandal skoen således ikke, at der meddeles forbud herimod, og betingelsen for nedlæggelse af forbud i retsplejelovens § 413, nr. 2, er derfor ikke opfyldt.   

Allerede som følge heraf frifindes Lulu’s Fashion Lounge for Gannis påstand 2 om nedlæggelse af forbud vedrørende Sandria Sandal skoen.   

Sagsomkostninger

Henset til sagens udfald, karakter og omfang skal Lulu’s Fashion Lounge betale 41.850 kr. i delvise sagsomkostninger til Ganni til dækning af udgifter til advo-katbistand med 40.000 kr. ekskl. moms, retsafgift med 750 kr. og prøvekøb af Graya Ballerina med 1.100 kr. Der er herved lagt vægt på, at Ganni har fået medhold i, at der skal nedlægges forbud vedrørende Graya Ballerina skoen, og at den væsentligste del af bevisførelsen har været nødvendig herfor, hvorfor den yderligere bevisførelse alene vedrørende Sandria Sandal skoen ikke kan føre til, at sagens omkostninger skal ophæves. Sagsomkostningerne er fastsat ef-ter de principper, der gælder for fastsættelsen af sagsomkostninger i andre ci-vile forbuds- og påbudssager, som ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsret-tigheder (direktiv 2004/48/EF), idet forbuddet ikke er nedlagt på grundlag af in-tellektuelle ejendomsrettigheder.

THI BESTEMMES:  

Lulu’s Fashion Lounge, LLC forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, ekspor-tere og importere skoen afbilledet i bilag 3 og bilag 43 – uanset farve, mønster og materiale – i, fra og til Danmark.   

72

Lulu’s Fashion Lounge, LLC skal inden 14 dage betale 41.850 kr. i sagsomkost-ninger til Ganni A/S.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 01-11-2024 kl. 10:00

Modtagere: Advokat (H) Jeppe Brogaard Clausen, Advokat (H) Claus Barrett Christiansen, Sagsøger GANNI A/S