Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, samt ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1. Påstand om konfiskation

Københavns ByretStraffesag1. instans25. februar 2025
Sagsnr.: 198/25Retssagsnr.: SS-982/2025-KBH

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Københavns Byret
Rettens sagsnummer
SS-982/2025-KBH
Sagstype
Bødesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
198/25
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantSamer Hussein Younes

Dom

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. DC 0100-84180-00714-24

D O M

afsagt den 25. februar 2025 i sag

SS 4-982/2025

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1973)

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskriftet er modtaget den 17. januar 2025.

Tiltalte er tiltalt for

1.

(0100-84180-00714-24)

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1,

ved den 24. august 2024 ca. kl. 23.05 ud for Adresse 1 i Kø-benhavn, på offentligt tilgængeligt sted, uden anerkendelsesværdigt formål og uden politiets tilladelse, som tidligere straffet for overtrædelse af knivlo-ven, under skærpende omstændigheder, at have besiddet en foldekniv med en klinge på ca. 8 cm.

2.

(0100-84220-01031-24)

overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1,

ved kort forud for det i forhold 1 passerede, ud for Adresse 1 i København, at have optrådt med skrigen, råben eller anden støjende og vol-delig adfærd, idet tiltalte råbte til forbipasserende om de ville slås, og at han ville slå dem ihjel, ligesom han løb rundt på kørebanen og sparkede til parke-rede biler, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres en foldekniv.

Std 75327

side 2

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politibetjent Vidne 1 og Vidne 2.

Forklaringerne gengives ikke i dommen, idet disse er blevet lydoptaget.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte forklarede, at han husker episoden. Han havde opholdt sig med sin kæreste i kærestens sommerhus i By. Han havde haft en fin dag, hvor han havde fisket og passet haven. Om aftenen kom han og kæresten op at skæn-des, og han tog derfra. Han er diagnosticeret med ADHD og Substance Use Disorder og er derfor dårlig til at håndtere sine følelser. Han drak sig fuld og skændtes også med togpersonalet på vej ind til byen. Han havde adresse hos sin kæreste, men kunne ikke tage derhen på grund af skænderiet, så han tog i stedet til sit atelier på Østerbro. Han gjorde et ophold i 7/11 undervejs for at handle. Han var frustreret og ked af det. Han blev stoppet af en betjent, og der kom to yderligere betjente til. Han samarbejdede og viste dem, hvad han havde i lommerne. De sagde, at der var blevet ringet efter dem, fordi han var støjende. De spurgte, om de måtte give ham håndjern på, hvilket han accep-terede. Derefter gav de ham håndjern på og slog ham bevidstløs. De tog ham med i detentionen og klædte ham af. Han var i detentionen i ca. 6 timer. Han har oplevet lignende ting før, men har ikke anmeldt det, fordi han anser det for spild af tid.

Det kan godt passe, at han havde en støjende adfærd. Han husker ikke, hvad han råbte. Han blev vækket af en læge i detentionen. Han havde en promille på 2,00 og kan ikke huske det hele. Det kan godt passe, at politiet fandt en kniv på bunden af hans bæltetaske. Han har ADHD og er dårlig til at huske ting. Han går ikke rundt og vifter med kniven, men bruger den, når han fis-ker, beskærer planter og åbner pakker. Han har åbnet en butik, der hedder "Butik", hvor han modtager mange pakker.

Foreholdt forhold 1, bilag 4, foto 1, forklarede tiltalte, at det er hans kniv på billedet. Han har købt den i en fiskeributik på Bornholm. Det er bevidst, at han har købt en kniv, der ikke er spids. Han havde haft kniven med i som-merhus, hvor han skulle bruge den til fiskeri og til at beskære tomater med i sit orangeri. Det var en forglemmelse, at han ikke lod kniven ligge i sommer-huset. Han have ikke planlagt at tage derfra, men tog derfra i hast, fordi han

side 3

skændtes med sin kæreste.

Han husker ikke, om han fortalte noget til politiet om kniven. Han kan huske, at han fik håndjern på og fik at vide, at han var frihedsberøvet, men så husker han ikke mere.

Anklageren ønskede at foreholde tiltalte bilag 3, forhold 2, bilag 3, side 1.

Forsvareren gjorde opmærksom på, at tiltalte ikke inden afhøringen blev vej-ledt om muligheden for at få en forsvarer til stede, men protesterede ikke imod foreholdet.

Retten tillod foreholdet.

Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, at han har sagt sådan til politiet. Han blev slået bevidstløs og ved ikke, hvornår han skulle have sagt det.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han er Kunstner og har et atelier. Atelieret er beliggende Adresse 2, og han blev stoppet foran Nr. , 5-10 meter fra atelieret. Han tog direkte fra sommerhuset til atelieret.

Forsvareren fremlagde bilag 5, fotos fra Instagram, som han foreholdt tiltalte, der forklarede, at de første fotos viser hans egne tomater og brændenælder, som han plukkede med den omhandlede kniv. Det er den kniv, han har i hån-den på bilagets side 2, 3 og 4. Billedet på side 5 viser ham, der er på fisketur. Hatten har han købt hos Svaneke Brød, og kniven købte han hos hos SportDres Fiskegrej på Bornholm. Det er derfor, han har takket de to butik-ker i sit opslag. Han fisker så tit, han har mulighed for det, og har tit sin fis-kestang med rundt.

Den pågældende dag tog han toget fra By til Hillerød og fra Hillerød til Østerport, hvorfra han gik til sit atelier.

Forsvareren foreholdt tiltalte et opslag på Instagram fra den 24. august 2024, hvortil tiltalte forklarede, at det er sommerhuset i By, man kan se i bag-grunden. Han tog fra sommerhuset ca. kl. 21. Han forlod huset straks efter skænderiet. Politiet fandt ikke kniven, da de visiterede ham.

Forsvareren dokumenterede fra forhold 2, bilag 2, side 2 og 3.

Tiltalte forklarede, at han ikke husker, at politiet fandt kniven. Det første, han husker, er, at de klædte ham af. Han var påvirket af alkohol. Han mener ikke, at han havde indtaget stoffer den dag, men har haft et livslangt misbrug. Han er pacifist og slås ikke og er ikke særligt stærk.

..."

Vidnet politibetjent Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende for-

side 4

klaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun husker episoden. Hun var til stede, fordi de modtog en anmeldelse om, at en mand, der gik ved Østerport Station, generede forbi-passerende og råbte, at han ville slå folk ihjel. De kørte hurtigt derhen. Der var en færdseslbetjent, som var ankommet til stedet forinden. Det var ham, der kontaktede tiltalte. Tiltalte stod roligt, men var stærkt påvirket af eufori-serende stoffer og alkohol. Han var meget snøvlende i sin tale og usammen-hængende. Hendes makker og færdselsbetjenten havde den primære kontakt med tiltalte på stedet. Vidnet tog kontakt til to vidner, der havde overværet det passerede. Vidnerne havde set tiltalte gå og lægge sig på kørebanen og råbe af forbipasserende, at han ville slå dem ihjel. Han havde været "oppe i ansigtet" på det ene vidne og spurgt, om han ville slås.

Hun havde ikke noget at gøre med tiltalte på stedet, men talte med vidnerne på den anden side af gaden. De skønnede ikke, at tiltalte kunne tage vare på sig selv uden at forstyrre den offentlige orden og rirhedsberøvede ham der-for. Under indkørslen til stationen sad hun på bagsædet ved siden af tiltalte. Han var meget oppe at køre under turen. Han råbte hende ind i hovedet og lænede sig hele tiden frem mod hende. Han kørte lidt i sin egen verden. På stationen blev han fremstillet for vagthavende og endeligt visiteret af en mandlig kollega. Vidnet kiggede i tiltaltes taske og fandt en låsbar foldekniv. Tiltalte var ved bevidsthed under hele episoden. Han gjorde ikke udfald eller var aggressiv, men i sin tale var han skiftevis højtråbende og usammenhæn-gende.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte talte i øst og vest. Hun var ikke med til at visitere ham, men så visitationen perifært. Det var hendes færdselskollega, som er en mand, der foretog visitation. De fandt ikke noget på stedet. Tiltalte stod på fortovet, da han blev anholdt. Kniven lå i bunden af bæltetasken. Hun kan ikke huske, hvad der ellers lå i tasken, men der var an-dre ting i tasken.

Tiltalte blev tilset af en læge i detentionen. Det er normalt, når en anholdt skønnes stærkt påvirket.

..."

Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han husker episoden. Han kom gående med sin ven mod Østerport Station og hørte én, der råbte. De så tiltalte på den anden side af gaden jagte en anden person. De kunne se, at tiltalte var påvirket og tænk-te, at de ville holde afstand. Tiltalte kom over til dem og sagde "Skal vi slås?" uden at gøre udfald eller angribe. Efter nogle minutter gik tiltalte ud på

side 5

vejen, hvor han lagde sig ned og råbte og skreg. Senere fulgte han efter dem, mens de gik hen ad vejen. Tiltalte sparkede til en bil og begyndte at jagte nogle cykler. De ringede efter politiet.

Vidnet blev lidt chokeret over episoden, fordi tiltalte var meget oppe i ansig-tet på dem. Vidnet husker ikke præcis, hvad tiltalte sagde. Det var lidt vold-somt. Han blev ved med at følge efter dem. De gik inde på stien, og han gik ude på vejen. Tiltaltes opførsel havde ikke noget med vidnet og hans ven at gøre hele tiden. Til at starte med opfattede vidnet det, som om tiltalte ville slås. De hørte, at tiltalte råbte til andre. Tiltalte jagtede en taxa og en cykel. Han sagde noget til andre forbipasserende, men vidnet husker ikke, hvad det var. Noget af det var spirituelt. Nogle gange talte tiltalte direkte til folk, og nogle gange talte han "ud til verden". Ved det første møde med tiltalte virke-de han truende, men derefter var det bare anspændt.

Foreholdt forhold 2, bilag 3, side 1, forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret sådan. Det er lang tid siden. VIdnets ven, som var med, sagde også, at tiltalte sagde, at han ville dræbe folk. Vidnet og hans ven følte ikke, at til-talte ville tage en kniv op, og at de ville blive dræbt, men det var en ubehage-lig situation. Havde vidnet taget imod slåskampen, havde det måske udviklet sig anderledes.

..."

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret fra sagens fotomateriale. Endvidere er dokumenteret opslag fra tiltaltes Instagramprofil.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er diagnosticeret med ADHD, men at han i sommeren 2024 ikke tog medicin i klassisk forstand på grund af sit misbrug. Han selvmedicinerede sig med kokain og alkohol. I dag er han i medicinsk behandling. Han fik først sin diagnose som 43-årig. Han laver stadig musik og er Kunstner . Han forventer at udgive ny musik i 2025, som har et spirituelt take. Han er også i spirituel behandling. Han ud-stiller Udeladt 1. Han driver en butik, der hedder "Butik", hvor han sælger Udeladt 2. Han har en datter og 3 stedbørn. Hans kæreste er Stilling. De bor sam-men. Han har aldrig haft et rigtigt job, men har skabt sine egne jobs. Han le-ver af at underholde. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste. Han har en stor gæld til det offentlige.

Tiltalte er tidligere straffet, herunder

vedKøbenhavns Byrets dom af 6. oktober 2023 for overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, idømt en bøde på 3.000 kr.

side 6

vedKøbenhavns Byrets dom af 10. oktober 2023 for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, idømt en bøde på 3.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Tiltalte har erkendt at have besiddet kniven på det i anklageskriftet angivne sted og tidspunkt. Tiltalte har forklaret, at han havde brugt kniven i sin kære-stes sommerhus til beskæring af tomatplanter og fiskeri. Han havde glemt, at han havde kniven på sig, da han skyndte sig af sted mod København, hvor han tog direkte til sit atelier med et stop i 7/11 for at handle.

Vidne 2 har om tiltaltes adfærd undervejs fra Østerport Station til sit atelier forklaret blandt andet, at tiltalte sagde "Skal vi slås?" til vidnet uden at gøre udfald eller angribe, og at tiltalte var meget oppe i ansigtet på vidnet og dennes ledsager. Senere gik tiltalte ud på kørebanen, hvor han lagde sig ned og råbte.

Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om knivens anvendelse, som understøttes af indholdet af de Instagramopslag, der er fremlagt under sagen.

Tiltaltes besiddelse af kniven, der efter sin udformning ikke er særligt egnet som angrebs- eller stikvåben, skete undervejs fra sommerhuset til tiltaltes atelier, i hvis umiddelbare nærhed tiltalte blev anholdt.

Under disse omstændigheder finder retten, at besiddelsen af kniven havde et ankendelsesværdigt formål.

Det forhold, at tiltalte undervejs fra sommerhuset til sit atelier udviste en ad-færd, hvorved han overtrådte ordensbekendtgørelsen ved i fuldskab at gøre verbale udfald mod forbipasserende, jf. nedenfor vedrørende forhold 2, kan efter omstændighederne ikke føre til et andet resultat.

Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Forhold 2

Efter vidnerne politibetjent Vidne 1's og Vidne 2's forklaringer lægger retten til grund, at tiltalte udviste den adfærd, som er angivet i anklageskriftet, hvilket var egnet til at forstyrre den offentli-ge orden.

Tiltalte er herefter skyldig i forhold 2.

Straffastsættelse

side 7

Straffen fastsættes til en bøde på 3.000 kr., jf. ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med en bøde på 3.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 6.060 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Samer Hussein Younes.

Dommer

Domsresume

Dom i sag om overtrædelse af knivloven og ordensbekendtgørelsen

Dom afsagt: 25. februar 2025

Københavns Byret har den 25. februar 2025 afsagt dom i en sag, hvor en 51-årig mand blev frifundet for overtrædelse af knivloven.

Der var rejst tiltale for overtrædelse af knivloven ved på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål at have besiddet en foldekniv under skærpendeomstændigheder samt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Retten frifandt tiltalte for overtrædelse af knivloven, idet besiddelsen af kniven havde et anerkendelsesværdigt formål. Retten lagde herved til grund, at tiltalte anvendte kniven tilhavearbejde og fiskeri i sin kærestes sommerhus, og at besiddelsen skete, mens tiltalte var undervejs fra sommerhuset til sit atelier. Det forhold, at tiltalte besad kniven, mens hanudviste en adfærd, hvorved han overtrådte ordensbekendtgørelsen kunne efter omstændighederne ikke føre til et andet resultat.Straffen for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen blev fastsat til en bøde på 3.000 kr.Sagsnummer: SS 4-982/2025

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-84180-00714-24
Påstandsbeløb