Kendelse
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt torsdag den 6. marts 2025
Sag BS-36263/2024-HJR
Hf-Forsikring G/S
(advokat Ole Anders Petersen)
mod
Indkærede
I tidligere instanser er truffet afgørelse af Retten i Holbæk den 22. januar 2024 (FS 40-6840/2023) og af Østre Landsrets 10. afdeling den 26. februar 2024 (B-119-24).
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Dahl Jensen, Oliver Talevski og Kristian Korfits Nielsen.
Påstande
Kærende, Hf-Forsikring G/S, har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse ophæves, og at sagen hjemvises til fogedretten til fortsat behandling.
Indkærede, har ikke udtalt sig vedrørende kæren til Høje-steret.
Sagsfremstilling
Sagen udspringer af Indkæredes fraflytning af lejemålet Adresse, Holbæk. Udlejer var Hf-Forsikring.
Hf-Forsikring har oplyst, at Indkærede ikke før fraflytning opgav den adresse til forsikringsselskabet, som meddelelser, herunder krav i anledning af fraflytning, jf. lejelovens § 187, kunne sendes til, jf. lejelovens § 186, stk. 2. Han meddelte heller ikke adresseændring til CPR, uanset at han den 13. juni 2023 via
2
e-Boks fik besked fra folkeregisteret i Holbæk om senest 14 dage fra datoen at melde flytning med oplysning om ny adresse. Han blev derfor i CPR registreret uden bopæl. Hf-Forsikring sendte på denne baggrund dels den 12. oktober 2023 flytteopgørelse med opgjort restance på 76.852,99 kr., dels den 23. november 2023 endelig flytteopgørelse og påkravsskrivelse til Indkæredes senest kendte Adresse, Holbæk (det fraflyttede lejemål). Påkravsskri-velsen og den endelige flytteopgørelse blev sendt med Q-post og afleveringsat-test. Hf-Forsikring modtog efterfølgende meddelelse fra PostNord om, at brevet ikke kunne leveres på adressen.
Hf-Forsikring indleverede den 27. november 2023 betalingspåkrav mod Indkærede til Fogedretten i Holbæk. Hf-Forsikring afgav efter anmodning supplerende oplysninger til fogedretten om baggrunden for den fremsendte på-kravsskrivelse til Indkæredes tidligere adresse. Fogedretten fandt ikke anledning til at foretage høring af Indkærede vedrørende de modtagne oplysninger.
Fogedretten afviste ved kendelse af 22. januar 2024 betalingspåkravet. I kendel-sen hedder det bl.a.:
”Det følger af § 477 b, stk. 2, at der – forud for indleveringen af et beta-lingskrav til fogedretten – til skyldneren skal være fremsendt en på-kravsskrivelse, der opfylder betingelserne i § 10, stk. 2 og 3, i inkassolo-ven.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at fremsendelse af påkravsskri-velse kan undlades, såfremt betingelserne i inkassolovens § 11 er op-fyldt. Inkassolovens § 11 har følgende ordlyd:
Ӥ 11
Uanset § 10 kan der iværksættes retslige skridt mod skyldneren med henblik på inddrivelse, i det omfang overholdelse af denne bestem-melse vil medføre en nærliggende risiko for, at fordringen ellers ikke vil kunne inddrives”
Påkravsskrivelsen i nærværende sag er ubestridt ikke kommet frem til skyldner, idet skyldner på tidspunktet for fremsendelsen af påkravs-skrivelsen ikke har haft bopæl på den adresse, hvortil påkravet er frem-sendt.
Herefter, og da fogedretten finder, at rekvirenten ikke har godtgjort, at der er forhold, som kan antages at medføre en nærliggende risiko for, at fordringen, som er opgjort den 12. oktober 2023, ikke vil kunne inddri-ves, såfremt rekvirenten skal afvente fremsendelse af påkravsskrivelse
3
til skyldner forud for indlevering af sagen til fogedretten, afvises sagen, jf. retsplejelovens § 477 c, stk. 1, 1. pkt., jf. § 477 b, stk. 2.”
Hf-Forsikring kærede kendelsen til landsretten. Indkærede udtalte sig ikke vedrørende kæren.
Ved kendelse af 26. februar 2024 stadfæstede landsretten kendelsen. Af lands-rettens begrundelse fremgår:
”Sagen angår, om fogedretten med rette har afvist et betalingspåkrav i henhold til en flytteopgørelse af 12. oktober 2023 i et tilfælde, hvor den forudgående påkravsskrivelse afgivet i medfør af retsplejelovens 477 b, stk. 2, jf. inkassolovens 10, ikke er blevet leveret til skyldner, Indkærede, idet denne er uden fast bopæl. Sagen angår herunder navnlig, om betingelserne i inkassolovens § 11 er opfyldt, således at betalingspå-kravet skal fremmes, uanset at påkravsskrivelsen ikke er blevet leveret til Indkærede.
Det fremgår af inkassolovens § 11, at der uanset § 10 kan iværksættes retlige skridt mod skyldneren med henblik på inddrivelse, i det omfang overholdelse af denne bestemmelse vil medføre en nærliggende risiko for, at fordringen ellers ikke vil kunne inddrives.
Af forarbejderne til bestemmelsen (jf. lovforslag nr. L 132 af 18. decem-ber 1996) fremgår, at der som eksempler på, hvornår § 10 kan fraviges, kan nævnes tilfælde, hvor retlige skridt er nødvendige for at undgå for-ældelse, hvor konkurs må begæres for ikke at fortabe muligheden for omstødelse, eller hvor arrest må begæres, fordi skyldneren er ved at bortfjerne sine aktiver.
Landsretten finder, at den omstændighed, at Indkærede for ti-den er uden fast bopæl, ikke i sig selv kan begrunde, at der kan iværk-sættes retslige skridt mod ham med henblik på inddrivelse uden forud-gående afgivelse af påkrav efter inkassolovens § 10.
Flytteopgørelsen, som danner grundlag for betalingspåkravet, er efter det oplyste dateret 12. oktober 2023. Der er derfor heller ikke en sådan risiko for forældelse, at betingelserne for påkrav efter inkassolovens § 10 kan fraviges.
Landsretten tiltræder på denne baggrund, at betingelserne i inkassolo-vens § 11 ikke er opfyldt, og at fogedretten har afvist betalingspåkravet, jf. retsplejelovens 477 b, stk. 2, jf. inkassolovens § 10.”
4
Retsgrundlag
Retsplejelovens § 477 b, stk. 2, er sålydende:
”Før betalingspåkravet indleveres til fogedretten, skal der til skyldne-ren være sendt en påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i § 10, stk. 2 og 3, i lov om inkassovirksomhed, og den frist, der er nævnt i § 10, stk. 3, i lov om inkassovirksomhed, skal være udløbet, jf. dog § 11 i lov om inkassovirksomhed.”
§ 477 b, stk. 2, blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 450 af 9. juni 2004. Lov-forslaget, der førte til vedtagelsen af reglerne om betalingspåkrav (retsplejelo-vens kapitel 44 a), bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004. I de al-mindelige bemærkninger til det pågældende lovforslag (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 219, side 7497 ff.) er anført bl.a.:
”3. Lovforslagets udformning
3.1. Generelle synspunkter
3.1.1. Retsplejerådet foreslår en særlig, valgfri fremgangsmåde for retlig inddrivelse af pengekrav med henblik på en enklere, hurtigere og billi-gere inddrivelse.
Retsplejerådet understreger, at det nuværende retssikkerhedsniveau bør opretholdes i en forenklet inkassoproces. Anvendelse af statens tvangsfuldbyrdelsessystem mod en borger må nødvendigvis kræve et sikkert grundlag.
...
Retsplejerådets forslag er udformet på den måde, at skyldneren får mindst to chancer for at betale, før tvangsfuldbyrdelse kan iværksættes. For det første kan betalingspåkrav efter forslaget først indleveres til fo-gedretten, når der til skyldneren er sendt en påkravsskrivelse, der tyde-ligt angiver alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens be-dømmelse af fordringen. I påkravsskrivelsen skal endvidere angives en frist på mindst 10 dage, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordrin-gen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved skyldneren påføres yderligere omkostninger. Betalingspåkrav kan dermed tidligst indleve-res til fogedretten, når den frist på mindst 10 dage, der er angivet i på-kravsskrivelsen, er udløbet, uden at skyldneren har betalt. For det andet skal betalingspåkrav efter forslaget forkyndes for skyld-neren med en frist på 14 dage til at gøre indsigelse, hvis skyldneren ikke kan anerkende kravet. Hvis skyldneren betaler inden de 14 dage og giver fogedretten meddelelse om, at kravet er indfriet, vil der ikke kunne iværksættes tvangsfuldbyrdelse, og skyldneren vil derfor ikke blive påført udgifter i den anledning.
5
…
3.3. Indlevering af betalingspåkrav til fogedretten
Betalingspåkrav kan først indleveres til fogedretten, når der til skyldne-ren er sendt en påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i § 10, stk. 2 og 3, i lov om inkassovirksomhed, og den frist, der er nævnt i § 10, stk. 3, i lov om inkassovirksomhed, er udløbet. Der skal således være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, der tydeligt angiver alle oplysnin-ger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen. I påkravsskrivelsen skal endvidere angives en frist på mindst 10 dage, in-den for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved skyldneren påføres yderligere omkostninger. Betalingspåkrav kan dermed tidligst indleveres til fogedretten, når den frist på mindst 10 dage, der er angivet i påkravsskrivelsen, er udløbet, uden at skyldneren har betalt.”
I bemærkningerne til den foreslåede § 477 b, stk. 2 (a.st., side 7510), er anført bl.a.:
”Henvisningerne til inkassolovens §§ 10, stk. 2 og 3, og 11 indebærer, at der i forbindelse med indlevering af et betalingspåkrav til fogedretten stilles samme krav til påkravsskrivelsens indhold, til fristen for at be-tale, uden at der påløber yderligere omkostninger, og til betingelserne for ikke at afvente udløbet af fristen som efter inkassoloven. Kravet i den foreslåede § 477 b, stk. 2, om fremsendelse af påkravsskrivelse til skyldneren gælder, uanset om inkassoloven finder anvendelse. Der skal således i alle tilfælde før indgivelsen af et betalingspåkrav til fo-gedretten være fremsendt en påkravsskrivelse til skyldneren.”
Lov om inkassovirksomhed § 10 er sålydende:
”§ 10 Før der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltnin-ger med henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3 nævnte frist skal være udløbet, jf. dog § 11. Stk. 2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen. Stk. 3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken skyld-neren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen.”
Lovforslaget, som førte til vedtagelsen af inkassoloven, bygger på betænkning nr. 1321/1996 fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet. I de almindelige
6
bemærkninger til det pågældende lovforslag (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L 132, side 2954) er anført bl.a.:
”4.4.2. Indholdet af rykkerskrivelser m.v.
Arbejdsgruppen anfører, at det bør være et centralt krav, at en skyldner får reel mulighed for at bedømme det fremsatte krav, navnlig inden der f.eks. indgås et frivilligt forlig, som efterfølgende kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten.
Arbejdsgruppen har på den baggrund fundet, at der bør stilles krav om, at krav om betaling som hovedregel først skal fremsættes skriftligt og indeholde de oplysninger, som må anses for nødvendige, for at køberen kan bedømme, om kravet er berettiget, og om det skyldige beløb er op-gjort korrekt. Dette skriftlige påkrav skal endvidere angive en frist på 8 dage, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen uden at risi-kere, at inkassobureauet m.v. foretager sig noget, som eventuelt vil kunne påføre skyldneren yderligere udgifter – navnlig iværksætter retlige skridt mod skyldneren. En sådan frist vil give skyldneren mulig-hed for at betale eller fremsætte indsigelser og dermed foregribe yderli-gere inkassoskridt.
Der henvises til betænkningen side 52.
Justitsministeriet er enig i arbejdsgruppens synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, idet Justitsministeriet dog fin-der, at den nævnte tidsfrist i påkravsskrivelsen bør være (mindst) 10 dage.
Der henvises til lovforslagets § 10.”
I bemærkningerne til den foreslåede § 10 (a.st., side 2964) er anført bl.a.:
”Efter stk. 3 skal der i påkravsskrivelsen angives en frist på mindst 10 dage, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen uden at blive påført yderligere omkostninger. Fremsætter skyldneren indsigelser mod kravet, bør inkassationen i nogle tilfælde stilles i bero med henblik på nærmere undersøgelser, jf. det anførte herom i bemærkningerne til § 9.
Fristen regnes fra afsendelsen af påkravsskrivelsen. Er der ikke angivet en adresse, vil det normalt være tilstrækkeligt at sende påkravsskrivel-sen til skyldnerens adresse ifølge folkeregisteret.”
7
Anbringender
Hf-Forsikring har anført navnlig, at hovedspørgsmålet for Højesteret er, om på-
kravet under de foreliggende omstændigheder må anses for at være sendt i overensstemmelse med inkassolovens § 10 og kommet frem til Indkærede, jf. retsplejelovens § 477 b, stk. 2 og 3.
Efter retspraksis vil det normalt være tilstrækkeligt at sende påkravsskrivelse til skyldnerens adresse ifølge folkeregisteret, jf. UfR 2015.3815 H. Udgangspunktet kan fraviges, f.eks. hvis postbesørgelsen ikke er normal, eller hvis udlejeren ved eller burde vide, at særlige forhold hos lejeren såsom bortrejse, varetægtsfængs-ling eller hospitalsindlæggelse kan bevirke, at lejer ikke ser posten, jf. UfR 2020.4 H og UfR 2023.581 Ø.
Indkærede har tilsidesat sin forpligtelse efter lov om Det Centrale Per-sonregister til senest 5 dage efter flytningen at anmelde denne til tilflytnings-kommunen og sin forpligtelse efter lejelovens § 186, stk. 2, til senest 8 dage før fraflytning at opgive den adresse til udlejer, som meddelelser kan sendes til.
Hf Forsikring har derfor ikke haft andre muligheder end at sende påkrav til skyldnerens senest kendte adresse i forventning om, at Indkærede har anmeldt omadressering af sin post til postvæsenet. Påkravet må under disse omstændigheder anses for at være kommet frem til Indkærede.
Der må i overensstemmelse med Højesterets praksis tages udgangspunkt i de forhold, der kendetegner det enkelte retsområde, jf. UfR 2013.165 H, og der må sondres mellem eksempelvis påkrav med varsel om ophævelse af lejemål og på-krav forud for indlevering af et betalingspåkrav.
Påkravet i sager om ophævelse af lejemål har en væsentlig anden funktion, nemlig at give lejeren mulighed for at afværge, at lejemålet ophæves. Efterkom-mes påkravet ikke, kan lejemålet ophæves, og konsekvensen indtræder således forud for en eventuel fogedsag. Det er ikke tilfældet ved et betalingspåkrav. Et betalingspåkrav sendes til forkyndelse hos skyldner og kan ikke gives 2. påteg-ning, hvorved betalingspåkravet får samme virkning som en dom, før beta-lingspåkravet er forkyndt, og skyldner er givet muligheden for at gøre indsi-gelse mod kravet.
Indlevering af betalingspåkrav må mere nærliggende sidestilles med indleve-ring af stævning end med sager, der har lejeretlige konsekvenser. I modsat fald vil en kreditor, hvis skyldner undlader registrering i folkeregisteret, være uden mulighed for at forfølge et krav, før forældelsesfristen er nært forestående. Sam-tidig er der ingen beskyttelsesværdige hensyn, som taler imod at fremme sagen.
8
Indkærede har modtaget kopi af kendelser mv. fra fogedretten og lands-retten, og han er således via e-Boks i realiteten orienteret om, at kreditor er af-skåret fra at forfølge sit krav, fordi han har tilsidesat sine forpligtelser. Det er ikke formålet med reglerne om påkrav.
Højesterets begrundelse og resultat
Indkærede har været lejer af lejemålet Adresse, Holbæk, som ud-lejes af Hf-Forsikring. I forbindelse med hans fraflytning af lejemålet blev der udarbejdet en flytteopgørelse, som udviste en restance på 76.852,99 kr. Flytteop-gørelsen blev sendt til Indkærede i oktober 2023. I november 2023 blev påkravsskrivelse sammen med endelig flytteopgørelse sendt til ham. Såvel flyt-teopgørelse som påkravsskrivelse blev sendt til Adresse, Hol-bæk.
Hovedspørgsmålet i sagen er, om der er sendt en påkravsskrivelse til Indkærede, som efter retsplejelovens § 477 b, stk. 2, kan danne grundlag for ind-drivelse af den opgjorte restance ved indlevering af betalingspåkrav til foged-retten.
Af § 477 b, stk. 2, fremgår, at der, før betalingspåkrav indleveres til fogedretten, skal være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, der opfylder betingelserne i § 10, stk. 2 og 3, i lov om inkassovirksomhed (inkassoloven), og at den frist, der er nævnt i § 10, stk. 3, skal være udløbet, jf. dog inkassolovens § 11.
Det er ikke i forarbejderne til retsplejelovens § 477 b, stk. 2, anført, hvad der nærmere ligger i kravet om, at en påkravsskrivelse skal være sendt til skyldne-ren. § 477 b, stk. 2, må forstås i overensstemmelse med inkassolovens § 10, som også stiller krav om, at der skal være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, jf. § 10, stk. 1. Af forarbejderne til inkassolovens § 10 fremgår, at formålet med påkravet, herunder fristen og oplysningspligten, er, at skyldneren skal have ri-melig mulighed for at kunne vurdere kravets berettigelse og herefter betale eller fremsætte indsigelser alt efter skyldnerens konklusion og derved foregribe yderligere inkassoskridt. Af forarbejderne fremgår endvidere, at hvis der ikke er angivet en adresse, vil det normalt være tilstrækkeligt at sende påkravsskri-velsen til skyldnerens adresse ifølge folkeregisteret.
Efter oplysningerne i sagen kan det lægges til grund, at Indkærede på tidspunktet for fremsendelsen af påkravsskrivelsen og indleveringen af beta-lingspåkrav til fogedretten var registreret i CPR uden bopæl. Hf-Forsikring var som udlejer bekendt med, at han ikke længere boede på Adresse, Holbæk, der som nævnt var den adresse, som påkravsskrivelsen blev sendt til. Højesteret lægger herefter til grund, at påkravsskrivelsen blev sendt til en adresse, hvor Hf-Forsikring var klar over, at Indkærede ikke ville se den.
9
På den anførte baggrund finder Højesteret, at Hf-Forsikring ikke har sendt en påkravsskrivelse til Indkærede, som efter retsplejelovens § 477 b, stk. 2, kan danne grundlag for indlevering af betalingspåkrav til fogedretten.
Højesteret tiltræder, at betingelserne i inkassolovens § 11 for at fravige kravet i § 10 om, at der skal være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, ikke er op-fyldt.
Fogedretten har derfor været berettiget til at afvise Hf-Forsikrings betalingspå-krav, jf. retsplejelovens § 477 c, stk. 1.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.
THI BESTEMMES:
Landsrettens kendelse stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part.
Publiceret til portalen d. 06-03-2025 kl. 12:10
Modtagere: Advokat (H) Ole Anders Petersen, Kærende HF-Forsikring G/S, Indkærede