Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse og tiltræder, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til behandling ved landsretten, ikke kan anses for opfyldt

HøjesteretCivilsag3. instans7. april 2025
Sagsnr.: 388/25Retssagsnr.: BS-35409/2024-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-35409/2024-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
388/25
Sagsdeltagere
Rettens personaleKristian Korfits Nielsen; PartstilknyttetBæredygtigt Landbrug; Rettens personaleJens Kruse Mikkelsen; PartsrepræsentantSune Fugleholm; PartFødevarestyrelsen; PartsrepræsentantGert Møller Lund; Rettens personaleLars Apostoli

Dom

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt mandag den 7. april 2025

Sag BS-35409/2024-HJR

Bæredygtigt Landbrug som mandatar for

Kærende (Enkeltmandsvirksomhed),

Kærende I/S

og

Kærende

(advokat Gert Lund)

mod

Fødevarestyrelsen

(advokat Sune Fugleholm)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den 11. september 2023 (BS-42468/2022-GLO) og af Østre Landsrets 14. afdeling den 2. juli 2024 (BS-45028/2023-OLR).

Dommerne, Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen, har deltaget i denne afgørelse.

Påstande

Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S samt Kærende, har nedlagt påstand om, at sagen henvises til landsretten som 1. instans.

Indkærede, Fødevarestyrelsen, har påstået stadfæstelse.

Parternes synspunkter

Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S samt Kærende

har anført navnlig, at sagen skal henvises til landsretten i 1. instans.

2

Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 blev sendt ud til samtlige danske minkavlere. Rækkevidden af afgørelsen, herunder spørgsmålet om betydningen af at foretage et indgreb over for et erhverv uden lovhjemmel, kan få betydning for mange minkavlere. Sagen har derfor den nødvendige principielle karakter.   

Hverken de danske domstole eller Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol har taget stilling til, om et meget indgribende og ulovligt påbud− rettet

mod samtlige erhvervsdrivende inden for et erhverv − er i strid med Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af borgerne mod vilkårlige indgreb fra staten, når staten samtidig er fuldt ud bevidst om den manglende hjemmel for sin ulovlige handling.

Bedømmelsen af sagen er ikke primært afhængig af de konkrete omstændighe-der i forbindelse med aflivningen af de omhandlede mink. Minkene blev aflivet som følge af statsministerens pressemøde den 4. november 2020 og Fødevare-styrelsens påbud den 6. november 2020.

Folketinget har vurderet, at omstændighederne vedrørende aflivningen af mink var af almenvigtig betydning. Der foreligger således klare holdepunkter for at antage, at denne sag om aflivningen i relation til Menneskerettighedskonventio-nen har den samme væsentlige samfundsmæssige rækkevidde.   

Hertil kommer behovet for at sætte rammer for statens magtanvendelse i krise-situationer, herunder forholdet mellem hensynet til folkesundheden og beskyt-telsen af grundlæggende rettigheder som ejendomsretten i henhold til Menne-skerettighedskonventionen. Dette har ikke kun betydning for de øvrige berørte minkavlere, men kan også fastlægge, om tilsvarende indgreb i fremtiden er i strid med Menneskerettighedskonventionen og udløser godtgørelse efter kon-ventionen.

Fødevarestyrelsen har anført navnlig, at der ikke er grundlag for at henvise sa-

gen til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, idet betin-gelserne herfor ikke er opfyldt.

Det er ikke tilstrækkeligt for at henvise sagen til landsretten, at sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne, hvis sagen i øvrigt ikke rej-ser principielle spørgsmål.   

Bæredygtigt Landbrug som mandatar for Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S samt Kærende har angivet, at de optællingserklæ-ringer, der blev udarbejdet i forbindelse med Fødevarestyrelsens optællinger af virksomhedernes besætninger, ikke er retvisende, hvilket nødvendiggør en be-vismæssig vurdering fra rettens side, som har betydning for sagens udfald.   

3

Det er ikke anerkendt, at to ud af tre af minkavlerne aflivede deres mink som følge af statsministerens pressemøde den 4. november 2020 samt Fødevaresty-relsens brev af 6. november 2020, hvilket også er et bevistema i sagen. Denne sag angår således konkrete forhold hos Kærende (Enkeltmandsvirksomhed)s, Kærende I/S' samt Kærendes minkbesætning, og der er en række forhold, som der ikke er bevismæssig enighed om.

Sagens udfald beror ikke på en abstrakt fortolkning af hjemmelskravet og be-skyttelsen af ejendomsretten over for hensynet til at forhindre en trussel mod folkesundheden. En sådan afvejning er ikke relevant for rettens afgørelse af sa-gen.

Det forhold, at de krav, der er rejst i sagen, udspringer af en sag, der har på-kaldt sig offentlighedens interesse, kan ikke begrunde, at retssagen må anses for principiel efter retsplejelovens § 226, stk. 1. At Folketinget valgte at nedsætte en granskningskommission kan heller ikke føre til, at betingelserne for at henvise sagen til landsretten er opfyldt.

Der ses ikke at være behov for, at Højesteret fastlægger eller præciserer rets-praksis på baggrund af denne sag, idet der findes en meget veludviklet praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i relation til forståelsen af artikel 1 i første til-lægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, som er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til behandling ved landsretten ikke kan anses for opfyldt.

Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse, således at sagen sendes til byretten til fortsat behandling.

THI BESTEMMES:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Bæredygtigt Landbrug som mandatar for Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S samt Kærende betale 10.000 kr. til Fødevarestyrelsen. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 07-04-2025 kl. 09:57

Modtagere: Advokat (H) Sune Fugleholm, Advokat (H) Gert Møller Lund

Domsresume

Ikke henvisning til landsretten

Sag om minkavleres krav om økonomisk kompensation fra Fødevarestyrelsen skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans

Sag BS-35409/2024-HJR

Kendelse afsagt den 7. april 2025

Bæredygtigt Landbrug som mandatar for

Kærende (Enkeltmandsvirksomhed),

Kærende I/S,

og

Kærende

mod

Fødevarestyrelsen

Hovedsagen angik, om Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til minkavlerne Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S og Kærende udgjorde en krænkelse af artikel 1 i første tillægsprotokol til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, og om det i givet fald kunne medføre krav på kompensation for ikke-økonomisk skade.

Byretten henviste sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Landsretten sendte sagen tilbage til byretten med den begrundelse, at afgørelsen af sagen i væsentlig grad beroede på en konkret og bevismæssig vurdering af forhold ved de enkelte sagsøgeres minkfarme, herunder navnlig omstændighederne omkring aflivningen af de pågældende minkbesætninger i perioden efter Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020. Afgørelsen heraf fandtes ikke at indebære en principiel stillingtagen af mere generel rækkevidde, således at sagen burde kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse.

Højesteret tiltrådte landsrettens vurdering af, at betingelserne for at henvise sagen til behand-ling ved landsretten ikke var opfyldt.  

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 388/25
Rettens sags nr.: BS-35409/2024-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 387/25
Rettens sags nr.: BS-45028/2023-OLR
Hjemvisning

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb