Tiltale for forsøg på manddrab, subsidiært vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder i gentagelsestilfælde samt vidnetrusler og trusler. Påstand om udvisning og erstatning

Retten i Aarhus

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 24. februar 2025

Rettens nr. 1-4925/2024

Politiets nr. 4200-73251-00089-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Født 1982

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 31. juli 2024. Tilkendegivelse om udvisning er modtaget den 24. september 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 237, stk. 1, jf. § 21 - forsøg på manddrab - subsidiært straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 -vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder i gentagelsestilfælde, ved den 18. maj 2024 ca. kl. 21.45 på Adresse i Aarhus, med forsæt til at dræbe Forurettede at ha-ve taget kvælertag på hende, hvorved hun blandt andet mistede bevidstheden og havde ufrivillig urinafgang, hvorved hun var i livsfare, og under hvilket drabsforsøg tiltalte endvidere brændte hende i ansigtet med an-tændt lightergas, trak hende ned på gulvet og slog hende adskillige gange i hovedet med knyttet hånd, hvilket medførte adskillige blodunderløbne mær-ker og blæredannelser på hendes krop og ansigt, hvilket drabsforsøg mislyk-kedes, da Forurettede gjorde modstand og derved ikke blev dræbt som følge af kvælertaget,

2.

straffelovens § 123, stk. 2, jf. stk. 1 – vidnetrusler,

ved den 18. maj 2024 på Adresse i Aarhus i forlængelse af det i forhold 1 beskrevne ved med trussel på livet at have forulempet Forurettede i anledning af hendes forventede forklaring til po-litiet eller i retten, idet tiltalte flere gange udtalte, at han var nødt til at slå hende ihjel, så hun ikke kunne melde ham til politiet eller lignende,

3.

straffelovens § 266, stk. 1 - trusler,

ved den 19. maj 2024 ca. kl. 00.50 og derved i umiddelbar forlængelse af det i forhold 1 og 2 beskrevne at have truet Forurettede, idet til-talte via Snapchat sendte hende en talebesked, hvori han udtalte ”Din møglu-der, hvor er du henne, kan du ikke lige, han kan komme over til mig den bums. Jeg banker dig os, jeg banker dig samme sted” eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde frygt for hendes liv, helbred eller velfærd.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 3, og nr. 6, udvises med indrej-seforbud for bestandig.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om udvisning.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 35.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om godtgørelse og har bestridt kravets størrelse.

Forklaringer

Tiltalte har ikke afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Tiltaltes forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 19. maj 2024 er blevet dokumenteret.

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, ret-smediciner Vidne 3 og Vidne 4.

Person 1's forklaring til afhøringsrapport af 16. august 2024 er ble-vet dokumenteret.

Tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret den 19. maj 2024 er i retsbogen gengivet som følger:

"Sigtede forklarede, at han er kærester med Forurettede. De har været kærester i ca. fem måneder. De boede sammen på Adresse, Aarhus De var i går aftes hjemme i lejligheden. De sad i sofaen og drak øl og sniffede lattergas. De tog også kokain. De var ikke oppe at skændes. Pludselig gik Forurettede amok.

Hun slog sigtede flere gange i ansigtet med sin mobil. Hun sagde: ”Du har brændt mig, du har brændt mig i ansigtet” . Han forstod ikke, hvad der foregik. Han havde ikke set noget, der brændte. Hun gik helt amok. Hun bankede sit hoved ind i væggen og ind i et spejl. Han prø-vede at holde hende tilbage og stoppe hende.

Foreholdt bilag 2a, p. 5, foto forurettede, forklarede sigtede, at fotoet viser brandmærker efter lattergas. Forurettede tog dåsen med lattergas og kom til at sprøjte sig selv i ansigtet med gassen. Det må være selve gassen, der har brændt hende, for der var ikke noget ild.

Foreholdt bilag 7a, side 18, foto lattergasflaske, forklarede sigtede, at det var gas fra den flaske, Forurettede sprøjtede sig selv i ansigtet med. Det havde ikke noget med ham at gøre. Forurettede havde taget alt for meget gas, og det var derfor, hun kom til at ramme sig selv.

Han prøvede, at få Forurettede til at falde til ro og holde op med at skade sig selv. Han ringede til en veninde, Vidne 1, og bad hende om at kom-me og hjælpe ham med, at få Forurettede til at falde til ro. Han ringede også til sin bror, Person 2, og bad ham om hjælp til det samme.  Både Vidne 1 og sigtedes bror kom senere til lejligheden. Forurettede ringede til sin eksmand, som også kom til lejligheden sammen med to af sine venner.

Forurettedes eksmand og dennes to venner gav sigtede bank, hvorved han blandt andet fik et blåt øje, nogle skader i munden, rifter på hals og bryst og ømhed i ribbenene.

Det blå øje fik han, da Forurettede slog ham med telefonen.

Adspurgt nærmere om Forurettedes skader, forklarede sigtede, at Forurettede ik-ke bankede sit hoved ind i et spejl, men ind i kanten af en dør. Det var i denne forbindelse, hun fik et blåt øje.

Han har ikke slået Forurettede. Han har ikke sprøjtet gas i hovedet på hen-de. Han har ikke taget kvælertag på hende. Forurettede har sprøjtet latter-gas i hovedet på sig selv, fordi hun havde taget for meget gas. Forurettede prøver at få ham til at ”se dårlig ud i systemet” . Hun var blevet mærke-lig i hovedet af gassen. Han har ikke gjort hende noget.

Foreholdt bilag 2a, p. 2, foto forurettede med blåt øje, forklarede sigte-de, at Forurettede fik et blåt øje, da hun slog hovedet hårdt ind i kanten af en dør.

Foreholdt bilag 3, afhøringsrapport forurettede, p. 2, nederst og p. 3, 1. afsnit, forklarede sigtede, at han ikke var sur, fordi han skulle ind og afsone. Han var slet ikke sur. Forurettede tog for meget gas og smadrede sig selv.

Han var heller ikke sur, da det hele var overstået. Han tænkte sig ikke så meget om. Han havde også taget gas. Han har ikke gjort hende no-get. Hun har skadet sig selv.

Han prøvede efterfølgende at ringe til hende og sige undskyld, og at han var ked af det, der var sket. Hun tog ikke sin telefon. Han lagde en voice-mail til hende. Det var lige efter, at hun og hendes eksmand og dennes venner havde forladt lejligheden, og hun var på vej til hospita-let. I voice-mailen bad han om, om de ikke kunne tale om tingene.

Han har ikke kontaktet hende senere.

Anklageren afspillede video/lydfil fra forurettedes telefon (bilag 5, p. 3). Hertil forklarede sigtede, at det ikke er ham, der har sendt denne besked. Han ved ikke, hvem der har sendt beskeden. Han tror, det er Forurettedes eksmand, der har sendt beskeden.

Anklageren foreholdt sigtede, at det af forurettedes telefon fremgår, at afsenderen af beskeden er Brugernavn 1” , forklarede sigtede, at dette ikke er hans brugernavn. Han hedder Brugernavn 2. Han hedder ikke Brugernavn 3. Han ved ikke, hvorfor dette står i politiets systemer.

På spørgsmål fra forsvareren, forklarede sigtede, at Forurettede var først til at anmelde, at der var sket hende noget. Han nåede ikke at anmelde, at han havde været udsat for et overfald, før hun havde anmeldt. Han var ikke sur på grund af, at han skulle ind og afsone en dom for trusler mod en fængselsbetjent. Dette havde i øvrigt intet med Forurettede at gøre. Brandmærkerne i Forurettedes ansigt stammer fra, at hun har sprøjtet sig selv i ansigtet med gas.

På spørgsmål fra anklageren og forevist udskrift fra CPR-registeret be-kræftede sigtede, at hans fulde navn er Tiltalte."

Forurettede har forklaret om forhold 1 og 2, at hun og til-talte den 18. maj 2024, ca. kl. 21.45 opholdt sig hjemme. De boede sammen på Adresse, og havde på daværende tidspunkt væ-ret kærester i ca. et halvt år. Hverken hun eller tiltalte havde sovet natten til den 18. maj 2024, da de den forudgående dag havde drukket og hygget sig. De havde derfor begge været vågne i et helt døgn. Hun havde brugt dagen på at se fjernsyn, mens tiltalte havde snakket med flere forskellige fremmede personer via appen ”Clubhouse” på sin telefon. De havde ikke skændtes i lø-bet af aftenen, men tiltalte havde udtrykt, at han var ked af, at han stod over for at skulle i fængsel i en periode. Han følte sig svigtet og var usikker på, hvad der skulle ske, herunder om vidnet ville gå fra ham.

Hun og tiltalte sad tæt på hinanden i sofaen. Tiltalte sad med en lighter og en spraydåse. Pludselig blæste han indholdet fra spraydåsen ind i lighteren, så det brændte, og der kom ild. Han blæste det mod hendes ansigt. Hun skreg, da hun blev ramt i ansigtet, og drejede ansigtet væk fra ilden. Han ville gøre hende stille. Hun ved ikke, hvad der var i spraydåsen. Tiltalte trykkede kun én gang på spraydåsen. Hun ved ikke, hvor lang tid, det varede, men i hvert fald så lang tid, at hun nåede at skrige. Hun ved ikke, hvorfor han gjorde det. Det var ikke et uheld, men en bevidst handling. Hverken hun eller tiltalte havde sniffet lightergas. Kort efter tog tiltalte fat i hendes ben og trak hende ned på gulvet, hvorefter han begyndte at slå hende. Han sad oven på hende. Han sad mellem hendes lår og overkrop. Han slog hende i hovedet med knyt-tede hænder. Hun ved ikke, hvor mange gange hun blev ramt. Mange af sla-gene ramte hendes hovedbund, men nogle af slagene ramte også i ansigtet. Han slog mere end fem gange, men hun ved ikke, om han slog hende flere end ti gange. Alle slagene var hårde, og hun fik blandt andet et blåt øje. Hun tænkte, at hun skulle have ham til at stoppe med at slå.

Hun havde en telefon i hånden, som hun slog ind i tiltaltes venstre øje. Det foregik, mens hun lå under hans ben. Pludselig havde hun begge sine hænder under tiltaltes lår. Tiltalte tog fat om hendes hals med begge hænder og klemte til. Han lignede ikke sig selv. Han bed tænderne sammen og var ikke til at få øjenkontakt med. Han sagde ”Hvorfor dør du ikke” . Udover dette sagde han ikke noget, men han havde en meget voldsom vejrtrækning. Hun troede, hun skulle dø, men hun kunne ikke gøre noget. Da hun blev kvalt, kunne hun ikke skrige eller sige en lyd. Hun mistede på et tidspunkt derefter bevidstheden. Det sidste, hun husker, inden hun mistede bevidstheden, var, at hun gav op. Hun ved ikke, hvor lang tid hun var bevidstløs, men da hun kom til sig selv igen, havde tiltalte stadig fat om hendes hals. Hun ved ikke, om han havde løsnet sit greb. Han burde have givet slip efter, at hun besvimede, hvis han ikke ønskede, at hun skulle dø. Hun havde mærker på halsen efter kvælning. Hun havde ikke ufrivillig urinafgang.

Vidnet er blevet foreholdt personundersøgelse af 23. maj 2024, fil 2, s. 53, 4. afsnit, hvoraf fremgår, at hun i tilknytning til undersøgelsen skulle have op-lyst, at hun under besvimelsen havde ufrivillig afgang af urin.

Vidnet har hertil forklaret, at det har hun ikke sagt. Hun havde ikke urinaf-gang. Retsmedicineren fortalte, at sådan noget kunne ske, men vidnet havde ikke urinafgang.

Tiltalte var helt blå i hovedet. Han var måske træt, men hun ved ikke, om han klemte med samme styrke, som før hun mistede bevidstheden. Hun tænkte, at han måske var så ivrig efter at skade hende, at han glemte at trække vejret. Hun ved ikke, om tiltalte sagde noget, men hun sagde selv ”Jeg kan ikke me-re, please lad være.” Det var muligt for hende at tale, da tiltalte var så træt, at hun var lykkedes med at bruge sine hofter og underkrop til at komme fri fra ham.

Imens tiltalte slog og kvalte hende, sagde han på intet tidspunkt andet til hen-de end: ”Hvorfor dør du ikke” . Da hun havde skubbet ham væk, sagde han undskyld, at det ikke skulle have været sådan, at han elskede hende, og at hun også havde slået ham. Han sagde også til hende, at hun ikke måtte gå. Hun tror, at han sagde det fordi, at alle så ville kunne se, hvad hun havde væ-ret udsat for af vold.

Vidnet er blevet foreholdt afhøringsrapport af 13. juni 2024, fil 2, s. 68, 3. afsnit, hvoraf fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at efter tiltalte stoppede med at slå på hende, havde han sagt, at han så sig nødsaget til at dræbe hende.

Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke husker forklaringen til politiet, men hun og tiltalte talte om, at hun ikke skulle anmelde det, der var sket. Det var ikke nødvendigt for ham at true hende, da hun sagde til ham, at han ikke hav-de gjort noget forkert. Han sagde ikke noget til hende om, at han var nødt til at slå hende ihjel for at undgå, at hun anmeldte ham. Det eneste tidspunkt, hvor hun blev truet på livet, var, da han under kvælningen af hende sagde: ”Hvorfor dør du ikke” .

Vidnet er blevet foreholdt afhøringsrapport af 13. juni 2024, fil 2, s. 68, de to sidste afsnit, hvoraf fremgår:

”At han vil gerne dræbe mig – du skal dræbes siger han” . Adspurgte forklarede, at Tiltalte sagde, at hans liv var færdig –” og den ene-ste udvej  er  at  dræbe  mig – fordi  mit  ansigt  var  brændt. Der blø-der jeg jo – over det hele – i hele mit ansigt er der blod på, og der tæn-ker Tiltalte, at det kommer ikke til at gå det her, og hans ide var, at jeg skulle dræbes, og havde en helt normal samtale om det, som om det var en normal ting at gøre” .

Vidnet har hertil forklaret, at tiltalte sagde, at hun skulle dræbes lige efter, at han havde brændt hende. Tiltalte opførte sig som om, det at slå var en hver-dagsting, ligesom at få en kop te.

Hun husker ikke, om hun sagde til politiet til den første afhøring på sygehu-set, at tiltalte havde sagt ”Hvorfor dør du ikke” . Hun var ikke psykisk til ste-de ved den afhøring. Hun ved ikke, om hun sagde det, da hun blev afhørt an-den gang, eller om hun har forklaret det tidligere. Hun ved bare, at det er sket. Det er derfor, hun fortæller det i dag. Han sagde ikke, ”Du skal dø” , men ”Hvorfor dør du ikke” . Det sagde han på det tidspunkt, hun tidligere har forklaret om i dag.

Hun husker ikke, om de talte om religion efter kvælningen. Lige da hun hav-de skubbet ham væk, slog han stadig ud efter hende. Hun sagde til ham, at hvis hun døde, så ville det ikke gavne ham i dette liv eller bagefter, og at han

ikke ville få noget ud af denne verden, hvis han dræbte hende. På daværende tidspunkt, havde han ikke fysisk fat i hende. Det er rigtigt, at hun talte til hans muslimske fornuft. Tiltalte ville ikke lade hende tage på skadestuen. Han stillede sig foran døren og forhindrede hende i at gå ud af lejligheden. Han tog også hendes telefon.

Hun havde mistet tidsfornemmelsen, men der gik vel omkring 45 minutter, før det kom på tale, at de skulle ringe til Vidne 1, der er tiltaltes ve-ninde. Det kom sig af, at hun så sig selv i spejlet og begyndte at skrige. Til-talte kunne ikke få hende til at falde til ro, så han ringede til Vidne 1. Vidne 1 ankom sammen med en ven, der bliver kaldt ”Kaldenavn” , men som blev stående ude i gangen. Vidne 1 sagde, at det, der var sket, ikke var okay, og at vidnet rystede. Det er rigtigt, at hun rystede, og at det skyldtes, at hun fik en følelse af håb, da hun så Vidne 1. Vidne 1 foreslog, at de skulle ringe til én, som vidnet var tryg ved. Tiltalte ringede derefter til vidnets tidligere ægtefælle, Vidne 2. Vidne 2 og tiltalte kender og respekterer hinan-den, men er ikke venner.

Da Vidne 2 ankom, blev han chokeret over, hvordan vidnet så ud, og han gik i panik. Det var først, da tiltalte så Vidne 2's reaktion, at han kunne se, at det, han havde gjort, var forkert. Tiltalte troede, at Vidne 2 ville gøre ham ondt på grund af hans reaktion over vidnets udseende. Tiltalte løb derfor ud i køkke-net, hvor han tog to lange knive for at beskytte sig selv. Vidne 2 gik hen og holdt døren ud til køkkenet, sådan at hun kunne forlade lejligheden. Hun gik ned ad trappen. Vidne 2 kom ned få sekunder efter, og han kørte hende på sy-gehuset. Hun var på sygehuset i flere timer. Hun fik dog lov at tage hjem samme nat. Hun var skrækslagen, da hun var i lejligheden. Da hun kom ud af lejligheden, følte hun sig grim og tænkte, at ingen nogensinde ville se på hen-de.

Hun har ikke fysiske gener efter episoden, men hun stoppede med sit arbejde fra den ene dag til den anden grundet episoden. Hun arbejdede med ældre mennesker, men blev pludselig vred og ked af det uden grund.

Vidnet er blevet foreholdt fotorapport, foto 18, fil 2, s. 45, og har forklaret herom, at hun kan genkende spraydåsen som tiltalte brugte, da han brændte hende.

Vidnet har forklaret om forhold 3, at hun modtog en lydfil fra tiltalte på Snapchat, da hun var på sygehuset. Han kan ikke stave, så han kan kun kom-munikere via lydfiler.

Forholdt lydfil optaget fra Snapchat, koster 50, har vidnet forklaret, at det er hendes telefon, der ses på videoen, og at det er tiltalte, man kan høre tale på lydfilen. Hun er sikker på, at det er hans stemme, der kan høres. Det er også rigtigt, at filen blev sendt fra tiltaltes snapchatprofil. Han sagde, at han ville banke hende på samme måde igen. Det er rigtigt, at hun har fået telefonen af

tiltalte. Det er også rigtigt, at politiet har bedt hende om at aflevere den, men at hun ikke har afleveret den, da hun ikke kan finde den.

Vidne 2 har forklaret om forhold 1, at han blev kontaktet telefonisk af Forurettede, der er hans tidligere ægtefælle. Det var hende, der ringede. Hun ville hentes og fortalte hvilken adresse, hun befandt sig på. Han husker ikke den præcise adresse, men de befandt sig hos tiltalte. Han vidste ikke, at de to var kærester, men han vidste godt, at de sås. Forurettede sag-de ikke, hvorfor hun skulle hentes, men han kunne høre, at hun var ked af det. Han og tiltalte har kendt hinanden i mange år. De var venner i gamle da-ge, men er det ikke længere. Der gik omkring ti minutter fra Forurettede ringede, til han var i lejligheden.

Da han ankom til lejligheden, var det en anden person end tiltalte, der åbnede døren. Vedkommende gik samtidig med, at vidnet gik ind i stuen, hvor han så Forurettede. Han kunne se, at der var sket noget forfærdeligt, og at Forurettede havde fået tæsk. Hendes ene øje var lukket, og hun havde flere mærker i an-sigtet. Han spurgte, hvad der var sket, hvorefter Forurettede begyndte at græde. Hun sagde ikke, hvad der var sket, men græd bare. Der var to mænd i lejlig-heden. Da han gik hen mod tiltalte, gik han i panik og løb ind i køkkenet. Til-talte troede, at vidnet ville slå ham, fordi vidnet holder af Forurettede.

Han holdt døren ind til køkkenet, sådan at der ikke skete mere tumult.

Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 19. juni 2024, fil 2, s. 91, 1. afsnit, 3. linje, hvoraf fremgår, at vidnet til politiet skulle have forklaret, at han ved ankomst til lejligheden spurgte, hvad der var sket, hvor-ved Forurettede så over på tiltalte, som stod få meter bagved vidnet.

Vidnet har herom forklaret, at det er rigtigt, at han forklarede sådan, og at det var det, der skete.

Vidnet holdt døren ind til køkkenet, indtil Forurettede var gået ud af lejligheden. Han gik efter Forurettede og kørte hende til skadestuen. Han havde sin ven Person 3 med hen til lejligheden, fordi Person 3 kørte bilen. Han kender ikke Person 3's efter-navn. Det er rigtigt, at politiet har spurgt, hvem Person 3 er, og han gav politiet Person 3's telefonnummer. Person 3 var ikke med oppe i lejligheden.

Han tror ikke, at tiltalte havde nogle skader, da vidnet ankom til lejligheden. Der var ikke nogen fysisk kontakt mellem ham og tiltalte.

Retsmediciner Vidne 3 har forklaret, at han er ansat som retsmediciner på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet. Han har været på instituttet i knap 16 år. Det var en kollega, der undersøgte Forurettede. Han var supervisor på undersøgelsen. Det betyder, at han har læst erklæringen, lavet rettelser, og set de fotos, der er optaget, samt drøftet erklæringen med sin kollega. Han møder i retten, da det altid er su-

pervisoren, der møder i retten som følge af den større erfaring, og idet han er speciallæge.

Vidnet er blevet foreholdt personundersøgelse af 23. maj 2024, fil 2, s. 51, og har forklaret, at en bløddelshævelse i hårbunden er en bule. Den kan opstå ved knytnæveslag. Blodunderløbne mærker er det man almindeligvis kalder ”blå mærker” . De blodunderløbne mærker i ansigtet kan være opstået ved knytnæveslag.

Læsionerne angivet som nr. 15 og 16 er blodunderløbne mærker på halsen, der kan være opstået ved et halsgreb. Man kan ikke sige noget om, hvor læn-ge halsgrebet har varet. Det siger bare, at der har været en form for påvirk-ning af halsen, der har givet anledning til en blødning. Det er svært at sige noget om styrken, men der skal ret meget til for at lave et blåt mærke på en hals, nærmere kan man ikke sige det.

Der er ikke påvist punktformede blødninger og det er umuligt at svare på, om man kan udelukke, at der var punktformede blødninger til stede. Hvis man kan se de punktformede blødninger, så er de der. De har taget forbehold for mørk hud og hævninger, da de ved, at det kan gøre det vanskeligt at se punktformede blødninger. Det er et rimeligt forbehold at tage. Der var ingen punktformede blødninger i venstre øje, som ikke var hævet. Typisk vil der være punktformede blødninger i begge øjne. Men der er eksempler - også på folk, der er døde af det - hvor der kun er punktformede blødninger i det ene øje.

Kvælning er farligt, da hjernen ikke får nok blod, og derfor ikke nok ilt. Står det på længe nok, kan man stoppe med at trække vejret. Det afhænger af hvordan og hvor længe, der klemmes, og om pulsåren bliver afklemt. Hvis man er effektiv med at klemme pulsåren, kan man blive bevidstløs i løbet af ti sekunder. Hvis der klemmes på de øvrige blodårer, kan det tage op til et mi-nut, før man bliver bevidstløs.

Hvor lang tid, der går før man dør af kvælning, afhænger af flere ting. Der vil gå noget tid, hvor man ryger længere og længere ned i bevidsthedsniveau. Hjernen begynder at lukke af. Først bliver man bevidstløs, hvilket på et tids-punkt kan medføre afgang af urin og/eller afføring. Derefter indtræder der kramper uden vejrtrækning og til slut hjertestop. Det tager normalt fem mi-nutter, inden døden indtræffer. Der vil være en lang periode, hvor man kan genoplives, hvis man stopper med at kvæle og giver hjertemassage.

Hvis man får blodunderløbne mærker på halsen, siger det ikke noget om trykket af kvælningen. Man kan sige, at trykket har haft en vis kraft, og at man derfor har fået blå mærker. Hvis man napper på en hals, kan man få blå mærker, hvilket ikke er farligt. Det er ikke i sig selv farligt, at man får et blåt mærke på halsen.

Blæredannelserne, angivet som læsion nr. 12 og 13, er ”vabler” , som ses ved varmepåvirkning. Det er ikke almindeligt at få vabler i ansigtet. De tolker det som en forbrænding, der har karakter af en andengradsforbrænding. Det be-høver ikke at være en flamme, der har forårsaget vablerne. Det kan også væ-re en varm genstand. Der er smeltet hår her, og det er hans erfaring, at de ser det, når der har været en flamme.

Et almindeligt hår har samme diameter i hele længden. Når håret smelter, bli-ver det tykkere, og det kalder man kølleformet. Kølleformede spidser ser man, når der har været en flamme.

Han talte ikke med Forurettede på noget tidspunkt.

Vidnet er blevet foreholdt, at Forurettede har forklaret, at hun ikke havde ufrivillig urinafgang.

Vidnet har hertil forklaret, at så ville konklusionen på personundersøgelsen ikke være helt så skarp. Af konklusionen fremgår det, at Forurettede ”meget vel har været i livsfare” som følge af halsgreb og urinaf-gang. Det er tillagt vægt, at man har været så dybt nede i bevidsthed, at man ikke kan holde på vandet. Hvis der ikke var ufrivillig urinafgang, så vil konk-lusionen være, at hun ”kan have været i livsfare” . Dette blandt andet fordi, at bevidsthedstab kan være vanskeligt at vurdere, da det er svært at vide, hvor lang tid, det har stået på, hvis der ikke er vidner. Desto længere tid, man er bevidstløs, desto farligere er det. Trinnet over ”meget vel at være i livsfare” ville være, at hun stoppede med at trække vejret.

Der er et spektrum, der går fra, at det slet ikke har været farligt som for ek-sempel ved, at halsen berøres, men uden at der klemmes, til man dør af det. Trinnet under, at man dør af det, er hjertestop med mulighed for genopliv-ning. Trinnet under igen er, at man stopper med at trække vejret, men ikke så længe at man får hjertestop. Derefter er forskellige grader af bevidsthedstab, herunder med urinafgang, og derefter blot bevidsthedstab, som også er far-ligt, fordi man ikke kan tage vare på sig selv.

Når man har bevidsthedstab, har man ikke nogen idé om hvor lang tid, man har været væk. Man har hukommelsestab og ved ikke, hvad der er sket. Jo længere bevidsthedstabet har varet, jo farligere er det.

Med stumpe traumer menes noget, der ikke skærer, brænder, fryser eller æt-ser, men hvor der kommer en form for skade, som følge af en kraftpåvirk-ning. Man kan for eksempel blive slået af eller mod noget.

De stumpe traumer på halsen kan komme på forskellige måder, herunder ved et slag mod halsen eller ved at nippe. Det er udelukkende ud fra Forurettedes forklaring, at de har beskrevet, at hun har været bevidstløs.

Vidne 1 har forklaret om forhold 1, at det er rigtigt, at hun den 18. maj 2024 blev ringet op af tiltalte, der ville have hende til at komme hjem til sig. Han sagde ikke, hvorfor hun skulle komme. De har været venner i to til tre år. Han lød, som han plejer, da hun talte med ham i telefonen. Hun an-kom til lejligheden, hvor hun så, at tiltaltes kæreste Forurettede var blevet brændt. Hun kunne forstå, at de havde været oppe og skændes. Hun kendte ikke Forurettede, men vidste at tiltalte og Forurettede var kærester. Forurettede havde ikke andre skader udover, at hun var brændt i ansigtet.

Forurettede sagde, at de to havde skændtes, og at de havde været oppe at slås. Forurettede sagde ikke, hvad der konkret var sket. Hun sagde, at tiltalte have ska-det hende. Tiltalte var også i lejligheden, da Forurettede fortalte det. Tiltalte sagde ikke noget til det. Tiltalte og Forurettede råbte ad hinanden. Hun husker ikke, hvad de råbte.

Hun husker ikke, om hun spurgte tiltalte om, hvad der var sket. Vidnet sag-de, at hun syntes, at Forurettede skulle på skadestuen. Forurettede sagde, at tiltalte ik-ke ville lade hende gå, så hun kunne komme på skadestuen. Hun prøvede at overtale tiltalte til at lade Forurettede komme på skadestuen. Hun ved ikke, hvor-for Forurettede ikke måtte gå. Forurettede var ked af det, og det så ud som om, at hun var bange for tiltalte. Hun ved ikke, hvad hun selv tænkte, at der var sket mellem tiltalte og Forurettede. Hun fik ikke at vide, hvorfor tiltalte og Forurettede hav-de været oppe at slås. Hun tilbød at hjælpe Forurettede, men hun fik ikke lov til det. Hun tænkte, at uvenskabet skyldtes jalousi. Tiltalte har tidligere ringet til hende, når han og Forurettede havde problemer i deres forhold. Tiltalte var jaloux.

Forurettedes tidligere ægtefælle Vidne 2 kom også til lejligheden, mens hun var der. Hun tror, at Forurettede havde ringet til ham. Hun hørte det ikke, men gik blot ud fra, at det var Forurettede, der havde kontaktet ham. Vidne 2 var sur på til-talte, fordi Forurettede var kommet til skade. Vidnet og tiltalte gik ind i køkkenet og låste døren. Hun så ikke de øvrige efterfølgende.

Hun husker ikke, om tiltalte bad hende om at hjælpe Forurettede.

Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 29. maj 2024, fil 2, s. 82, 4. afsnit, hvoraf fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at tiltalte bad hende om at hjælpe Forurettede med at rense sit ansigt, hvilket vid-net gjorde.

Vidnet har hertil forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet, så det er rig-tig nok.

Hun husker ikke, om tiltalte havde skader, da hun ankom til lejligheden.

Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 29. maj 2024, fil 2, s. 82, sidste afsnit, hvoraf blandt andet fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at ”A og B” herefter slog tiltalte, og trak ham med ud i køk-

kenet.

Vidnet har hertil forklaret, at hun har forklaret sådan, og at det er sket, men hun så ikke noget, fordi de låste døren til køkkenet. Hun kunne høre, at de sloges.

Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til samme afhøringsrapport, fil 2, s. 82, sidste afsnit, hvoraf blandt andet fremgår, at Forurettede græd og sagde, at ”de slår ham ihjel, de slår ham ihjel” , imens hun bankede på køkkendøren for at få ”A og B” med ud.

Vidnet har forklaret hertil, at det er rigtigt, at Forurettede sagde sådan. Det har hun forklaret til politiet.

Vidnet er desuden blevet foreholdt samme afsnit, hvoraf blandt andet frem-går, at ”A og B” på et tidspunkt åbnede døren til køkkenet og bad vidnet og Forurettede om at forlade lejligheden.

Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke var i lejligheden, da de åbnede døren. Hun var gået ud og ned fra lejligheden, da de kom ud. Forurettede kom ud to mi-nutter efter, at vidnet var gået ud. Kort efter kom de to andre personer også ud, mens tiltalte blev i lejligheden.

Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til samme afhøringsrapport, fil 2, s. 83, 1. afsnit, hvoraf det blandt andet fremgår, at det lykkedes Forurettede at få ”A og B” med ud af lejligheden til sidst.

Vidnet har hertil forklaret, at hvis hun har forklaret sådan til politiet, kan det godt passe. Hun husker det ikke i dag.

Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til samme afhøringsrapport, fil 2, s. 82, 4. afsnit, hvoraf det blandt andet fremgår, at vidnet til politiet skulle have forklaret, at tiltalte havde en hævelse ved det ene øje med et blåt mærke.

Vidnet har hertil forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan til poli-tiet. Hun så tiltalte efter, at de andre var gået. Han havde ikke flere skader.

Forurettede virkede påvirket, men hun ved ikke, hvad hun var påvirket af. Tiltalte virkede også påvirket, men hun ved ikke af hvad. De var begge lige fulde. Hvis de kom op at skændes, så var de meget fulde.

Vidne 4 har forklaret om forhold 1, at han blev ringet op af Vidne 1 den 18. maj 2024. Hun sagde, at der var tumult hjemme hos til-talte, uden at beskrive det nærmere. Vidnet kom hurtigt til stedet, da han be-fandt sig i nærheden. Da han ankom, var både tiltalte og Vidne 1 i lejligheden. Tiltalte sagde, at to mænd havde overfaldet ham i køkkenet. Vidnet ved ikke, hvem de to mænd var. Vidne 1 fortalte, at tiltalte og Forurettede havde været

”oppe at toppes” . Politiet kom kort efter vidnets ankomst til lejligheden.

Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 12. august 2024, fil 2, s. 94, 5. afsnit, hvoraf blandt andet fremgår, at han til politiet skulle have forklaret, at han var bekendt med, at tiltalte og Forurettede havde været oppe at slås kort forinden, men at han ikke huskede, om det var tiltalte selv eller Vidne 1, som oplyste dette.

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke mindes, at han forklarede sådan til po-litiet, men at der havde været en konflikt mellem Forurettede og tiltalte.

Sagens øvrige oplysninger

Vedrørende forhold 1

Det fremgår af personundersøgelse af 23. maj 2024 vedrørende Forurettede, at hun blev undersøgt på skadestuen på Aarhus Universi-tetshospital den 19. maj 2024 kl. 03.45. Af resumé og konklusion fremgår følgende:

"...

Ved undersøgelsen af den 33-årige kvinde, der angiver sig udsat for voldeligt overfald med kvælertag og forbrænding begået ca. syv timer forud for undersøgelsen, fandtes:

Bløddelshævelse i hårbunden (1), blodunderløbne mærker i ansigtet (2,3,5,7,9,10), halsen (15-16), brystet (17), højre arm (18-21), venstre arm (22-23, 25), højre lår (27-28), blæredannelse på venstre øreflip (13) og blæredannelser med afskalling af hud i ansigtet (12).

Hovedhåret fremstod med kølleformede spidser.

Der påvistes ingen sikre punktformede blødninger i øjnenes bindehin-der, ansigtshuden, huden bag ørene eller i mundslimhinden. Vurderin-gen vanskeliggøres dog af undersøgtes udtalte hævelse af højre øjne, læber samt mørkfarvning af huden.

Alle påviste læsioner er friske og kan være opstået på den angivne hændelsestidspunkt.

Læsion 12-13 samt hovedhåret med kølleformede spidser er foreneligt med forbrænding med en flamme, som angivet af undersøgte.

De påviste læsioner i hårbunden (1) og ansigtet (2-11) er følge efter flere kraftige stumpe traumer og er forenelige med knytnæveslag som oplyst af undersøgte.

Læsion 14-16 er følge efter stumpe traumer mod halsen og kan være opstået ved halsgreb som oplyst af undersøgte.

De resterende læsioner er følger efter ukarakteristiske stumpe traumer.

Undersøgte oplyser at der i forbindelse med halsgrebet har været be-vidsthedstab og ufrivillig urinafgang.

Af journaloplysninger fra Aarhus Universitetshospital den 18.05.2024 kl. 21.52 fremgår det at undersøgte blev set i skadestuen efter hændels-en. CT scanning af ansigtsskelettet og hjernen den 18.05.2024 kl. 21.57 viste ingen brud af kranie eller ansigtsskelettet eller blødning i hjernen.

Det er mundtligt oplyst at undersøgte forventedes udskrevet efter den retsmedicinske personundersøgelse.

På det foreliggende grundlag må det antages, at undersøgte meget vel har været i livsfare som følge af halsgrebet med bevidsthedstab og ufri-villig urinafgang.

Der er sikret materiale til eventuel retsgenetisk og retskemisk undersø-gelse.

..."

Vedrørende forhold 3

Det fremgår af rapport af 23. maj 2024 om brugernavne på Snapchat, at lyd-filen, som Forurettede modtog på Snapchat, fremstod som sendt fra brugernavnet "Brugernavn 1". Det oprindelige brugernavn, som Snapchat-kontoen var oprettet med, og som ikke kan ændres, var "Brugernavn 4", som er identisk med det brugernavn, tiltalte har oprettet sin Snapchatkonto med.

Oplysninger om personlige forhold

Tiltalte er i perioden fra 1999 – 2012 straffet flere gange for berigelseskrimi-nalitet. Han er desuden den 15. februar 2008 idømt fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 166 og § 167. Han er adskillige gange straffet for personfarlig kriminalitet, herunder ved dom af 30. juni 2010 med fængsel i 3 måneder for vold i gentagelsestilfælde. Han er desuden flere gange straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, færdselsloven og våbenlo-ven. Han er endvidere senest straffet ved

-dom af 13. august 2013 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Straffen blev gjort betinget med vilkår om 1 års straffri prøvetid. Tiltalte blev udvist betinget.

-dom af 7. februar 2014 for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 89. Der blev ikke fastsat en tillægsstraf.

-dom af 20. april 2016 med en tillægsstraf af betinget fængsel i 60 dage for

overtrædelse af straffelovens § 279 a.

-dom af 22. april 2022 med betinget fængsel i 30 dage for overtrædelse af færdselsloven.

-bødeforlæg af 1. juli 2022 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

-dom af 20. december 2022 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 og våbenloven. Tiltalte blev tildelt advarsel om udvisning.

-dom af 30. januar 2024 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 5, jf. stk. 1 og § 121. Tiltalte blev tildelt advarsel om udvisning.

-dom uden retsmøde af 26. juli 2024 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 289.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Af retspsykiatrisk erklæring af 10. januar 2025 fremgår blandt andet følgende:

"...

Konklusion

Observanden er en nu 42-årig mand af somalisk oprindelse, der er sig-tet for forsøg på manddrab, subsidiært vold af særlig rå, brutal eller far-lig karakter under særdeles skærpende omstændigheder og i gentagel-sestilfælde samt trusler og vidnetrusler.

Observanden er ikke sindssyg, og det kan ikke antages, at han har væ-ret sindssyg eller har befundet sig i en tilstand ligestillet hermed på tids-punktet for den påsigtede kriminalitet. Han lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernesygdom. Han har formentlig på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af hash, kokain og alkohol, indta-get natten forinden, men der er ikke mistanke om, at han har befundet sig i en tilstand af abnorm rus.

Observanden er født i Somalia og opvokset ved sin far og stedmor, idet hans mor døde, da han var ganske lille. Stedmoren kom til Danmark som den første og søgte kort efter familiesammenføring for observan-den, hans 3 helsøskende og faren. De hjemlige forhold under den vide-re opvækst i Danmark var præget af følelsesmæssig utryghed og om-sorgssvigt.

Observanden var 13 år gammel, dan han kom til Danmark. Hans sprog-lige og motoriske udvikling var normal. Han var som barn urolig, og i

skolen havde han svært ved at sidde stille og at koncentrere sig. Skole-gangen i hjemlandet var begrænset og sporadisk. I Danmark har han primært gået i specialklasser. Han havde store adfærdsproblemer og indlæringsvanskeligheder, og han lærte ikke at læse eller skrive. Han har ikke afsluttet 9. klasse med eksamen.

Han påbegyndte tidligt misbrug af forskellige rusmidler, såsom hash, alkohol, kokain og rygeheroin, og han færdedes i kriminelle miljøer. Fra 16-årsalderen er han idømt flere betingede såvel som ubetingede frihedsstraffe samt bøder for mangeartet kriminalitet. Fra han var 16 til 18 år gammel, var han anbragt udenfor hjemmet. Han har ikke taget uddannelse, og hans tilknytning til arbejdsmarkedet har været ustabil og begrænset. Han har flyttet en del rundt og i perioder været boligløs. Han har været samlevende med en kæreste i 2 år. Han boede herefter i egen lejlighed i 1 år, hvoraf de sidste 6 måneder og frem til aktuelle va-retægtsfængsling var sammen med forurettede, som da var hans kære-ste. Han er nu sigtet for kvalificeret vold mod denne kæreste.

Observanden har ikke haft kontakt til psykiatrien. Han har været ind-lagt to gange grundet overfald og hovedtraume, men uden tegn på hjerneskade, og han har derudover haft talrige henvendelser til skade-stuer med skader, der primært er pådraget ved slagsmål. Han har aldrig indgået i misbrugsbehandling.

Ved mentalundersøgelsen og herunder psykologisk undersøgelse findes observanden ikke sindssyg, men primært præget af en forstyrret per-sonlighedsstruktur med dyssociale træk. På baggrund af undersøgel-sens samlede resultat baseret på tilgængelige sagsakter, andres oplys-ninger om observanden, det kliniske indtryk og observandens præstati-on på de anvendte tests, vurderes det, at han bevægelsesmæssigt er placeret lavt i inferioritasområdet, men han er ikke mentalt retarderet.

Observanden kan herefter henføres til personkredsen beskrevet i straf-felovens § 69. Såfremt han findes skyldig som påsigtet, kan der imid-lertid ikke, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, peges på foranstaltninger mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet. I tilfælde af kombinationsdom, prøveløsladelse el-ler betinget dom anbefales tilsyn af Kriminalforsorgen og efter tilsyns-myndighedens nærmere bestemmelse vilkår om lægelig ledet behand-ling mod misbrug.

..."

Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 5. september 2024 vedrørende mulig udvisning af Tiltalte fremgår blandt andet føl-gende:

"...

Østjyllands Politi har den 31. juli 2024 anmodet Udlændingestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen mod:

Navn: Tiltalte

Nationalitet: Somalia

...

der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 2, jf. stk. 1, § 237, stk. 1, jf. § 21 - subsidiært straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266, stk. 1.

Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ikke under 6 års fængsel.

Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud.

Tiltalte er tidligere straffet for anden krimi-nalitet.

Ifølge den af anklagemyndigheden fremsendte opgørelse har pågælden-de tidligere afsonet frihedsstraf af en samlet varighed af 4 måneder og 8 dage.

Opholdsgrundlag og længde

Den pågældende fik den 15. december 1997 opholdstilladelse i Dan-mark efter udlændingelovens § 7, stk. 2 indtil den 10. oktober 2000. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 16. december 2002 med-delt tidsubegrænset.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relati-on til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 15. december 1997, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændin-gelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således - når den i udlændinge-lovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 26 år og 4 måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22,

nr. 6

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lov-ligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 123, § 237, eller § 246 idømmes ubetinget friheds-straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingesty-relsen henvise til politiets afhøringsrapport af 25. juni 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

Har dansk omgangskreds,

Blev tvangsfjernet til kommunal bolig i By 1, derefter blev an-bragt i et plejefamilie udenfor Randers og senere hos en anden fami-lie i By 2,

Har afsluttet 9. klasse på Skole og gået på teknisk skole i ca. 1. år,

Blev førtidspensionist som 25 årig,

Taler og forstår dansk, men er ordblind,

Har før haft misbrug af kokain, men har nu et kontrolleret forbrug af kokain og hash, 1 gang om ugen,

Har en kæreste og ingen børn,

Har sin far og stedmor i Aarhus, og har kontakt til sine 13 søskende, Har ingen familie i Somalia, og kan forstå og tale lidt somalisk.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 6 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at ankla-gemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-

lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrel-sen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, med-mindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at ud-lændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.

..."

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han har boet i flygtninge-lejr i Etiopien, inden han kom til Danmark som 13-årig. Han har aldrig set Somalia. Han er ordblind og kan hverken læse eller skrive. Som barn blev han slået derhjemme. Han taler ikke somali, men kun dansk. Hans halvsøster og lillebror taler kun dansk. Han kan forstå somali. Han aner ikke, hvordan det er i Somalia. Hele hans familie bor i Danmark. Når han bliver løsladt, vil han arbejde med frivilligt arbejde og hjælpe det danske samfund. Han har ik-ke tænkt sig at være misbruger mere. Han skal fortsat være i behandling og have en mentor. Han vil aldrig mere tilbage til sit gamle liv. Som misbruger laver man meget kriminalitet, og man ødelægger sig selv. Det skal nok lykkes ham at lade være med at misbruge, for han har viljen til det, Han vil ikke tage stoffer mere. Han vil forbedre sig. Hvis han bliver udvist til Somalia, har han ingen forudsætninger for at klare sig. Han elsker at være i Danmark.

Han forstår somali, men han kan overhovedet ikke tale sproget. Han har lært at forstå somali af sin far. Før i tiden talte hans far ikke så meget dansk, men de taler kun dansk sammen nu. Han var et lille barn, da hans familie rejste til Etiopien.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 19. maj 2024.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Forhold 1

Af personundersøgelsen vedrørende Forurettede fremgår blandt andet, at hun angav at have været udsat for voldeligt overfald med kvælertag og forbrænding begået ca. syv timer forud for undersøgelsen. Det blev konstateret, at hun havde blæredannelser på venstre øreflip og blæ-redannelser med afskalninger af hud i ansigtet. Hovedhåret fremstod med kølleformede spidser og var foreneligt med forbrænding med en flamme. Hun havde buler i hårbunden, og blodunderløbne mærker i ansigtet, der var følger efter flere kraftige traumer, som var forenelig med knytnæveslag. Hun havde blodunderløbne mærker på halsen, som var følger af stumpe traumer mod halsen og kunne være opstået ved halsgreb. Hun havde blodunderløbne mær-ker på brystet, på venstre arm og højre lår, som var følger efter ukarakteri-stiske stumpe traumer. Alle læsioner var friske og kunne være opstået på det angivne hændelsestidspunkt.

Tiltalte og forurettede har afgivet indbyrdes divergerende forklaringer om, hvad der fandt sted i lejligheden på Adresse den 18. maj 2024. Tiltal-te har forklaret, at forurettedes skader er påført af hende selv. Han har her-under forklaret, at forurettede pludselig gik amok, slog ham i ansigtet med sin mobiltelefon og sagde, at han havde brændt hende i ansigtet. Hun banke-de sit hoved ind i kanten af en dør. Tiltalte har desuden forklaret, at foruret-tede måtte være kommet til at sprøjte sig selv i ansigtet med lattergas, og at gassen må have brændt hende. Forurettede har heroverfor forklaret, at hun var udsat for vold begået af tiltalte. Denne vold startede ved, at tiltalte satte ild til lightergas, som han pustede ind i hendes ansigt, hvorefter han trak hen-de ned på gulvet, hvor han tildelte hende mellem fem og ti knytnæveslag i hovedet og tog halsgreb på hende, så hun mistede bevidstheden. Forurettede har i den forbindelse forklaret i retten, at tiltalte, inden hun mistede be-vidstheden, sagde: ”Hvorfor dør du ikke” .

Samtlige nævninger og dommere finder tiltaltes forklaring utroværdig. Samtlige nævninger og dommere finder forurettedes forklaring mere trovær-dig for så vidt angår, hvordan hun blev påført skaderne i ansigtet og på krop-pen og lægger ved bedømmelsen af sagen vægt på forurettedes forklaring i det omfang forklaringen findes at være understøttet af de objektive fund i sa-gen.

Fem nævninger og tre dommere finder det herefter bevist, at tiltalte brændte forurettede i ansigtet ved at antænde lightergas. En nævning finder det ikke bevist, at tiltalte er skyldig i denne del af tiltalen.

Samtlige nævninger og dommere finder det bevist, at tiltalte trak forurettede ned på gulvet og gav hende adskillige knytnæveslag, hvoraf nogen ramte i hovedbunden og andre i ansigtet. Det er desuden bevist, at tiltalte tog hals-greb på forurettede.

Forurettede har i retten forklaret, at hun ikke havde ufrivillig urinafgang, og det er herefter ikke bevist, at hun havde ufrivillig urinafgang i forbindelse med tiltaltes halsgreb.

Retsmediciner Vidne 3 har forklaret, at beskrivelsen i per-sonundersøgelsen af, at forurettede var bevidstløs i forbindelse med halsgre-bet, alene baserer sig på det, som forurettede oplyste i forbindelse med un-dersøgelsen af hende.

Fire nævninger finder det ikke bevist, at tiltalte mistede bevidstheden, mens to nævninger og tre dommere finder det bevist ved forurettedes forklaring herom.

Retsmediciner Vidne 3 har videre forklaret, at konklusio-nen i personundersøgelsen skal nedgraderes til, at forurettede ”kan have væ-ret i livsfare” , hvis hun ikke havde ufrivillig urinafgang i forbindelse med halsgrebet.

Samtlige nævninger og dommere er herefter enige om, at det ikke er bevist, at forurettede var i livsfare som følge af halsgrebet.

Det kan i forhold 1 herefter lægges til grund, herunder efter stemmereglerne i retsplejelovens § 891, stk. 4, at tiltalte brændte forurettede i ansigtet med lightergas med flere blæredannelser i ansigtet til følge. Det kan desuden læg-ges til grund, at tiltalte trak forurettede ned på gulvet, og at han gav foruret-tede adskillige knytnæveslag, hvoraf nogen ramte i hovedbunden og andre i ansigtet med blodunderløbne mærker til følge. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte tog halsgreb på forurettede med blodunderløbne mærker til følge. Det er ikke bevist, at forurettede mistede bevidstheden i forbindelse med halsgrebet, at hun havde ufrivillig urinafgang, eller at hun var i livsfare.

Samtlige nævninger og dommere finder det ikke bevist, at tiltalte havde for-sæt til at dræbe forurettede. Ved vurderingen heraf har retten lagt vægt på, at det ikke kan fastslås, hvor længe tiltalte havde fat om halsen på forurettede, hvor hårdt han havde fat, og at forurettede ikke var i livsfare. Forurettede har under hovedforhandlingen forklaret, at tiltalte, mens han havde fat om hendes hals, sagde: ”Hvorfor dør du ikke” . Forurettede har ikke forklaret om dette på et tidligere tidspunkt under sagen, og samtlige nævninger og dommere finder ikke, at denne udtalelse, sammenholdt med den øvrige bevisførelse, gi-ver retten tilstrækkeligt grundlag for at dømme tiltalte for drabsforsøg.

Efter en samlet vurdering af karakteren af volden og dens skader er samtlige nævninger og dommere enige om, at volden er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Der er ikke grundlag for at henføre volden under straffelovens § 246. Da tiltalte tidligere er straffet for forsætlig vold, finder straffelovens § 247, stk. 1, anvendelse.

Forhold 2

Forurettede har i retten forklaret, at tiltalte ikke er fremkom-met med den udtalelse, der fremgår af tiltalen, og samtlige nævninger og dommere stemmer for at frifinde tiltalte i dette forhold.

Forhold 3

Der har været afspillet en lydfil, som Forurettede har modta-get på Snapchat. Lydfilen er ifølge Snapchats brugeroplysninger sendt fra til-taltes Snapchatprofil og på den baggrund, og efter forklaringen fra Forurettede om, at det er tiltaltes stemme på lydfilen, finder samtlige nævninger og dommere det bevist, at tiltalte sendte beskeden med lydfilen til hende.

Indholdet af lydfilen svarer til det, der fremgår af tiltalen. Tre nævninger og tre dommere finder ikke, at ordlyden af beskeden har en sådan karakter, at den er omfattet af straffelovens § 266, stk. 1. Disse voterende lægger herved vægt på, at det er usikkert, hvad beskeden nærmere går ud på, og at beske-den handler om ”bank” . Disse voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.

Tre nævninger finder efter en samlet vurdering af indholdet af beskeden i sammenhæng med, at den er sendt nogle timer efter, at forhold 1 blev begået, at beskeden er omfattet af straffelovens § 266, stk. 1. Disse voterende stem-mer derfor for at dømme tiltalte.

Der træffes afgørelse efter reglerne om afstemning i retsplejelovens § 891, stk. 4, hvorefter tiltalte frifindes i dette forhold.

Det bestemmes

Tiltalte er i forhold 1, i det omfang det er anført ovenfor, skyldig i vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Tiltalte frifindes i forhold 2 og 3.

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 7 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 5 stem-mer for fængsel i 1 år og 2 måneder.

Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på voldens karakter og omfang, og at tiltalte tidligere er straffet for forsætlig vold. Der er blandt andet lagt vægt på, at forurettede ikke har fået varige fysiske mén efter volden.

Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på voldens karakter og om-fang herunder især, at tiltalte brændte forurettede i ansigtet. Der er desuden taget hensyn til, at tiltalte tidligere er straffet for forsætlig vold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89.

Udvisning

Tiltalte er 42 år gammel, kom til Danmark som 15-årig i 1997, og har haft lovligt ophold i Danmark i knap 27 år efter fradrag i medfør af udlændingelo-vens § 27, stk. 5.

Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 3, og nr. 6, at tiltalte skal udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvis-ning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte er ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Udvisning vil indebæ-re et indgreb i tiltaltes ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og er derfor kun berettiget, hvis betingelserne i bestemmel-sens stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Det afgørende er herefter, om ud-visning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål, hvilket beror på en proportionalitetsvurdering.

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår blandt andet af Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70.

I et tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede krimi-nalitet, varigheden af udlændingens ophold i Danmark, tiden efter den begåe-de kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af so-ciale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71. Der skal også lægges vægt på udlændingens alder, her-under om den pågældende var mindreårig eller voksen, da kriminaliteten blev begået, jf. dommens præmis 72.

Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset, og om den pågældende er advaret om, at fortsat kriminalitet kan medføre udvis-ning.

Tiltalte er fundet skyldig i grov vold i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og er straffet med fængsel i 1 år. Tiltalte er tid-ligere straffet mange gange for kriminalitet begået efter, at han var fyldt 18 år, herunder for personfarlig kriminalitet.

Tiltalte blev således ved dom af 13. august 2013 straffet med fængsel i 3 må-neder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved at have tildelt en fængselsbetjent flere knytnæveslag i ansigtet. Tiltalte blev ved dommen ud-vist betinget af Danmark med en prøvetid på to år.

Videre blev tiltalte ved dom af 20. december 2022 straffet med fængsel i 60 dage for grov vold og overtrædelse af våbenloven ved at have sprayet pe-berspray i ansigtet på en forurettet. Ved dommen blev tiltalte tildelt en advar-sel om udvisning, og han blev dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kun-ne føre til udvisning.

Tiltalte blev desuden ved dom af 30. januar 2024 dømt for blandt andet over-trædelse af straffelovens § 119, stk. 5, jf. stk. 1, ved at have truet en fængs-elsbetjent med bank, når tiltalte blev løsladt. Ved dommen blev tiltalte tildelt en advarsel om udvisning, og han blev dermed igen advaret om, at fortsat kriminalitet kunne føre til udvisning.

Henset til at tiltalte er massivt forstraffet, herunder for personfarlig kriminali-tet, finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte har udvist manglende vilje til at overholde dansk lovgivning, og at han udgør en trussel mod den offentlige orden. Som følge heraf, og under hensyn til den senest begåede personfarlige kriminalitet, er der en betydelig risiko for, at tiltalte fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.

Tiltalte er 42 år gammel og kom til Danmark som 15-årig. Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Hans far, stedmor og søskende bor i Danmark, og han har en dansk omgangskreds. Han har i Danmark afsluttet 9. klasse uden eksamen, og har efterfølgende gået cirka et år på teknisk skole. Han blev som 25-årig tildelt førtidspension, og hans tilknytning til arbejds-markedet forud herfor var begrænset og sporadisk. Tiltalte taler og forstår dansk.

Tiltalte har ikke siden indrejsen i Danmark været i Somalia, og han har ingen familie i landet, idet familien flygtede til Etiopien, da han var lille. Han forstår somali. Tiltalte har forklaret, at han ikke taler somali, men det fremgår af Ud-

lændingestyrelsens udtalelse af 5. september 2024, at han taler lidt somali. Det må antages, at tiltalte gennem sin opvækst i Somalia, og senere Etiopien, og gennem sin herboende familie har et vist kendskab til somalisk skik og kultur.

Det lægges herefter til grund, at tiltaltes tilknytning til Danmark er meget stærkere end hans tilknytning til Somalia, men at han ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Somalia, hvis han udvises af Danmark.

Efter en samlet vurdering af karakteren og omfanget af den kriminalitet, som tiltalte har begået, foreligger, uanset tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og begrænsede tilknytning til Somalia, tungtvejende grunde for at udvise ham. Det er ved vurderingen tillagt stor vægt, at tiltalte to gange tidligere er tildelt en advarsel om udvisning, senest tre måneder inden forholdet omfattet af denne sag blev begået, og at han dermed var advaret om, at fortsat krimi-nalitet kunne føre til udvisning.

Udvisningspåstanden tages på denne baggrund til følge i medfør af udlændin-gelovens § 26, stk. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4, og nr. 5, at varigheden af udvisningen i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er idømt fængsel i 1 år, skal fastsættes til 6 år. På samme baggrund, og efter en samlet vurdering af ovenstående omstændigheder, vil et indrejseforbud i 6 år ikke med sikker-hed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Tiltalte udvises herefter af Danmark med indrejseforbud i 6 år, der regnes fra udsendelsen eller udrejsen.

Sagsomkostninger

Sagen har været behandlet med nævninger, og dommerne finder, jf. retspleje-lovens § 1008, stk. 2, at tiltalte alene skal betale halvdelen af sagens omkost-ninger, og statskassen skal betale den anden halvdel.

Erstatning

Dommerne finder ikke, at betingelserne for at tilkende godtgørelse efter er-statningsansvarslovens § 26, stk. 4, er opfyldt, hvorfor tiltalte frifindes her-for.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse-forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte betaler halvdelen af sagens omkostninger, og statskassen betaler halvdelen.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3