Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 20. august 2024
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-29045/2024-OLR
(20. afdeling)
Mor (Biologisk forælder 1)
(advokat Anders Christian Brøndtved)
og
Far (Biologisk forælder 2)
(beskikket advokat Lars Ulrich Pedersen)
mod
Adoptivforælder 1
og
Adoptivforælder 2
(beskikket advokat Peter Ølholm for begge)
Familieretten i Nykøbing Falster har den 7. maj 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-19076/2021-NYK).
Landsdommerne Henrik Bitsch, Bodil Dalgaard Hammer og Rasmus Linding (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanterne, Mor og Far, har nedlagt følgende på-stande:
Principalt:
2
Der fastsættes samvær mellem appellanterne og barn kaldet ”Barn” , født Dato (2020), fire gange årligt.
Appellanterne skal fra de indstævnte to gange årligt modtage opdate-ring samt billeder af barn kaldet ”Barn” , ligesom appellanterne to gan-ge årligt kan skrive til Barn via Familieretshuset.
Subsidiært:
Der fastsættes samvær og/eller anden kontakt i et mindre omfang end det af appellanterne påståede, fastsat af landsretten.
De indstævnte, adoptivforælder 1 og adoptivforælder 2, har nedlagt påstand om stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Som anført af familieretten har psykolog Børnesagkyndig efter Højesterets dom af 21. februar 2023 udarbejdet sagkyndige erklæringer vedrørende begge biologiske forældre af 11. september 2023 samt en børnesagkyndig erklæring af 1. februar 2024.
Af erklæringen vedrørende Far fremgår:
”…
BESVARELSE AF OPDRAGETS SPØRGSMÅL – KONKLUSION I forhold til spørgsmålet om samvær, er det vigtigt for mig at skelne mellem rollen som primær omsorgsperson og rollen som samværsfor-ælder. Det er min vurdering, at faderen har udfordringer, der i alvorlig grad vil begrænse hans evner som primær omsorgsperson.
Som samværsforælder, sandsynligvis i begrænset omfang, ligger mit fokus på om faderen kan optræde hensigtsmæssigt i denne sammen-hæng.
De faktorer som åbenlyst ville give anledning til alvorlig bekymring vil-le være;
• Misbrug
• Manglende evne til stabilitet i fremmøde
• Manglende evne til at tage mod guidning og at indrette sig
• Manglende evne til at samarbejde med eller anerkende adoptivfor-
ældre
• Negativ eller fjendtlig tolkning af barn
• Mangelfuld emotionel regulering
• Belastende beskrivelser af tidligere samvær/samvær med andre børn
• Konfliktfyldt relation mellem forældrene
• Psykiske udfordringer, der fremtræder på en måde, der hindrer en
almindelig og gensidig kontakt
• Urealistiske forventninger og forhåbninger til samvær og kontakt
• Grænseoverskridende adfærd
Jeg ser ingen af disse faktorer være til stede.
3
Hvis en eller flere af ovenstående faktorer bliver aktuelle, bør spørgs-målet om samvær revurderes.
Jeg kan derfor ikke på foreliggende grundlag finde holdepunkter for at skulle afvise samvær eller kontakt. Det er min vurdering, at faderen er i stand til at optræde tilstrækkeligt hensigtsmæssigt i en samværssitua-tion.
I fald der bliver fastsat samvær, er det min vurdering, at det, minimum i den første periode, bør være med mulighed for guidning, støtte og rå-dgivning til faderen.
Der kan være forhold hos Barn og hans familie, der taler mod fastsæt-telse af samvær eller kontakt, men disse er jeg på nuværende tidspunkt ikke bekendt med.”
Af erklæringen vedrørende Mor fremgår:
”…
BESVARELSE AF OPDRAGETS SPØRGSMÅL – KONKLUSION I forhold til spørgsmålet om samvær, er det vigtigt for mig at skelne mellem rollen som primær omsorgsperson og rollen som samværsfor-ælder. Det er min vurdering, at moderen har udfordringer, der i alvor-lig grad begrænser hendes evner som primær omsorgsperson.
Som samværsforælder, sandsynligvis i begrænset omfang, ligger mit fokus på om moderen kan optræde hensigtsmæssigt i denne sammen-hæng.
De faktorer som åbenlyst ville give anledning til alvorlig bekymring vil-le være;
• Misbrug
• Manglende evne til stabilitet i fremmøde
• Manglende evne til at tage mod guidning og at indrette sig
• Manglende evne til at samarbejde med og anerkende adoptivforæl-
dre
• Negativ eller fjendtlig tolkning af barn
• Mangelfuld emotionel regulering
• Belastende beskrivelser af tidligere samvær/samvær med andre børn
• Konfliktfyldt relation mellem forældrene
• Psykiske udfordringer, der fremtræder på en måde, der hindrer en
almindelig og gensidig kontakt i samvær
• Urealistiske forventninger og forhåbninger til samvær og kontakt
• Grænseoverskridende adfærd
Jeg ser ingen af disse faktorer være til stede.
Hvis en eller flere af ovenstående faktorer bliver aktuelle, bør spørgs-målet om samvær revurderes.
Jeg kan derfor ikke på foreliggende grundlag finde holdepunkter for at skulle afvise samvær eller kontakt. Det er min vurdering, at moderen er
4
i stand til at optræde tilstrækkeligt hensigtsmæssigt i en samværssitua-tion.
I fald der bliver fastsat samvær, er det min vurdering, at det, minimum i den første periode, bør være med mulighed for guidning, støtte og rå-dgivning til moderen.
Der kan være forhold hos Barn og hans familie, der taler mod fastsæt-telse af samvær eller kontakt, men disse er jeg på nuværende tidspunkt ikke bekendt med.”
Af den børnesagkyndige erklæring fremgår:
”…
BESVARELSE AF OPDRAGETS SPØRGSMÅL— KONKLUSION Det er min vurdering, at dreng er en dreng i trivsel og tryg tilknytning til sin nuværende familie.
Det er ligeledes min vurdering at begge forældre er ressourcefulde, mentaliserende og kompetente i forælderrollen.
Dreng fremtræder i observationer og qua forældrenes fortælling som en dreng med udviklingsmæssige udfordringer og forsinkelser, dog ikke nødvendigvis på diagnoseniveau. Det er dog mit indtryk, at han trods mange kompetencer, har motoriske udfordringer, sproglige udfordrin-ger og udfordringer i forhold til lav frustrationstærskel, regulering og let udløst grundlæggende usikkerhed. Dette betyder, at han er i skrøbe-lig udvikling og særligt sensitiv overfor stressorer.
Baseret på ovenstående er det ikke min vurdering, at kontakt mellem dreng og biologiske forældre på nuværende tidspunkt er til drengs bedste.
Dette baseret på en vurdering af, at dreng har udviklingsmæssige ud-fordringer og et forhøjet behov for tryghed, forudsigelighed og ro. Des-uden en vurdering af, at dreng trives i sin familie og har tilknytnings-mæssige relationer, som han skal forholde sig til og udvikle sig i dag-ligt.
Om end jeg har vurderet, at de biologiske forældre har gode kompeten-cer til samvær —på trods af deres manglende forældreevne og markan-te personlighedsmæssige udfordringer - vil en evt. kontakt på nuvæ-rende tidspunkt udelukkende tilgodese de biologiske forældres behov og vil ikke være til drengs bedste og i tråd med hans behov.
Dreng husker ikke sine biologiske forældre, ligesom han ikke husker sin plejefamilie og der er derfor ikke psykologisk set tale om oprethol-delse eller genetablering af kontakt.
Det er min vurdering, at indtil dreng selv er nysgerrig på og viser be-hov for at kende sit biologiske ophav, er det ikke til hans bedste, at han
5
skal forholde sig til dette. Dette trods min sympati med de biologiske forældre.
Det er min vurdering, at det er en relevant tolkning af forældrene, at dreng ikke har alderen til at skulle introduceres til sin fulde historie og at den skal introduceres i takt med drengs udviklingsniveau.
Det er mit indtryk, at forældrene med tiden vil introducere alle deres børn for deres historie og biologiske ophav og at de vil støtte deres børn i ønsker om at etablere kontakt til biologiske forældre.
Det er således også min vurdering, at det ikke er til dreng bedste at der på nuværende tidspunkt åbnes for anden kontakt. Da de biologiske forældre har indladt sig på eksponering på flere landsdækkende medi-er, vil der være en høj risiko for at et billede af dreng til biologiske for-ældre kan bidrage til eksponering af dreng, hvilket ikke vil være til drengs bedste.
Denne vurdering indebærer at en etablering af kontakt skal ske på drengs initiativ, hvilket der i min optik ikke kan sættes en tidsramme for. Set lyset af drengs udviklingsniveau, herunder sproglig, kognitiv og emotionel forsinkelse, vil dette ikke ske indenfor den næste årrække.
Der er intet i forældrenes indstilling til spørgsmålet om kontakt, der in-dikerer, at de vil modsætte sig en sådan kontakt i tilfælde af drengs øn-ske herom. Ligesom de med tiden vil forklare dreng om hans ophav. På denne baggrund finder jeg det ikke relevant at spørgsmål om kontakt eller samvær skal revurderes af familieretten.”
Forklaringer
Mor har afgivet supplerende forklaring.
Mor har supplerende forklaret bl.a., at hun og Far ikke længere er sammen. De har begge fået en ny kæreste. Hun og Far vil godt kunne sam-arbejde om Barn fremover.
Hun vil gerne kunne skrive til Barn gennem Familieretshuset, så Barn, når han bliver klar til det, vil kunne se, at hun har interesseret sig for ham. Det er hen-des opfattelse, at det er adoptanterne, der skal fortælle Barn om hans biologiske ophav. Hun vil også gerne have billeder af ham, som hun kan hænge op. Hun har også billeder af sine andre børn.
Retsgrundlag
Forældreansvarslovens § 20 a, stk. 1, lyder således:
»§ 20 a. Er barnet adopteret, kan der efter anmodning fra barnets oprin-delige slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller an-
6
den form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v.«
Forældreansvarslovens § 20 a fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 497 af 1. maj 2019. I forarbejderne til bestemmelsen er anført bl.a. (betænkning afgivet af Fol-ketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg den 4. april 2019 over forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre love (Folketingstidende 2018-2019, tillæg B, lovforslag nr. L 155, s. 2-3)):
»4. Ændringsforslag med bemærkninger
…
Bemærkninger
…
Til nr. 2
…
Det foreslås, at henvisningen til, at der kun kan fastsættes samvær eller anden form for kontakt efter § 20 a, stk. 1, i helt særlige tilfælde udgår.
…
Ændringsforslaget medfører ikke i øvrigt ændringer af bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, i forældreansvarsloven. Der vil herefter kunne fastsættes samvær eller anden form for kontakt mellem det adopterede barn og barnets oprindelige slægt efter § 20 a, stk. 1, hvis det er til barnets bed-ste, jf. § 4, 1. pkt., i forældreansvarsloven.
…
I vurderingen af barnets bedste vil der skulle anlægges en helhedsvur-dering af barnets samlede situation både på kort og lang sigt. Barnets bedste vil have betydning for såvel vurderingen af, om der skal fastsæt-tes samvær eller anden form for kontakt, som fastsættelsen af vilkår og hyppighed af eventuelt samvær eller anden kontakt. Det centrale i vur-deringen af barnets bedste vil være barnets ret til samvær eller anden form for kontakt, hvis det er bedst for barnet, ikke de oprindelige slægtninges ret.
Det vil i vurderingen af barnets bedste skulle indgå, at barnet står i en særlig situation efter en adoption, hvor der skal skabes tilknytning mel-lem barnet og adoptivfamilien, og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende dagligdag skal kunne opfyldes. Ligeledes vil de bagvedliggende årsager til, at der er truffet afgørelse om adoption uden samtykke, herunder manglende forældreevne, naturligt skulle indgå i vurderingen.
Hvis der er flere, der ansøger om samvær eller anden form for kontakt, vil dette skulle indgå som et særskilt element i vurderingen af barnets bedste, da det kan have betydning for mulighederne for at skabe en stabil dagligdag for barnet. Ligeledes kan dette forhold have afgørende betydning for vurderingen af hyppighed af og vilkår for eventuelt samvær eller anden form for kontakt.
Samvær eller anden kontakt vil f.eks. kunne være bedst for barnet, hvis der forud for adoptionen har været en betydningsfuld og positiv rela-tion mellem barnet og den oprindelige slægtning, som ansøger om
7
samvær eller anden kontakt, og det vurderes, at denne relation også fremover i barnets liv vil spille en positiv rolle.«
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for familieretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Mor og Far er biologiske forældre til et barn, tidligere kaldet Barn, født Dato (2020). Barnet blev den Dato (2020) anbragt uden for hjemmet uden deres samtykke. Den Dato (2020) blev barnet frigivet til adop-tion og den Dato (2020) placeret hos adoptivforældrene.
Sagen angår, om Mor og Far skal have samvær eller an-den form for kontakt med barnet.
Det følger af forældreansvarslovens § 20 a, stk. 1, at hvis et barn er adopteret, kan der efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptio-nen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v. Anden form for kontakt kan efter lovens § 22 bl.a. bestå i telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post og fotografier.
Efter lovens § 4, 1. pkt., skal afgørelser efter loven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Det fremgår af forarbejderne til forældreansvarslovens § 20 a, at der skal an-lægges en helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort og lang sigt, og at det centrale er, hvad der er bedst for barnet, ikke de oprindelige slægtninges ret. Det fremgår også, at det i vurderingen af barnets bedste skal indgå, at barnet efter en adoption står i en særlig situation, hvor der skal skabes tilknytning mellem barnet og adoptivfamilien, og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende dagligdag skal kunne opfyldes, ligesom de bagved-liggende årsager til, at der er truffet afgørelse uden samtykke, herunder mang-lende forældreevne, naturligt vil skulle indgå i vurderingen. Det fremgår end-videre, at samvær eller anden kontakt f.eks. vil kunne være bedst for barnet, hvis der forud for adoptionen har været en betydningsfuld og positiv relation mellem barnet og den oprindelige slægtning, og det vurderes, at denne relation fremover i barnets liv vil spille en positiv rolle.
Som anført i Højesterets dom af 21. februar 2023 i denne sag skal forældre-ansvarslovens § 20 a også efter lovændringen i 2019 fortolkes i overensstem-melse med Menneskerettighedsdomstolens praksis vedrørende artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til familieliv. Det må såle-des bl.a. sikres, at muligheden for samvær eller anden form for kontakt mellem
8
barnet og de biologiske forældre ikke i realiteten fortsat forbeholdes helt særlige tilfælde, og at hensynet til, at barnet får mulighed for at kende sine rødder, ind-går i den samlede helhedsvurdering efter § 20 a.
Som anført af familieretten blev Barn placeret i en plejefamilie, da han var ca. 2 uger gammel, og hos adoptanterne, da han var ca. 5 måneder gammel, således at han tidligt i sit liv har oplevet to større skift. Under anbringelsen i en pleje-familie forud for adoptionen havde Mor og Far samvær med Barn hver 3. uge i 1½ time, senest den 10. august 2020.
Det fremgår af de sagkyndige erklæringer vedrørende Mor og Far af 11. september 2023, der er indhentet efter Højesterets hjemvis-ning af sagen, at det vurderes, at Mor og Far er i stand til at optræde tilstrækkeligt hensigtsmæssigt i en samværssituation. Af den børne-sagkyndige erklæring vedrørende Barn af 1. februar 2024 udarbejdet af den samme psykolog fremgår, at Barn fremtræder som en dreng med udviklings-mæssige udfordringer og forsinkelser, herunder motoriske og sproglige udfor-dringer, samt udfordringer i forhold til lav frustrationstærskel, regulering og let udløst grundlæggende usikkerhed, hvilket betyder, at han er i en skrøbelig ud-vikling og er særligt sensitiv over for stressorer. Han har derfor et forhøjet be-hov for tryghed, forudsigelighed og ro. Det fremgår endvidere, at Barn trives i sin familie og har tilknytningsmæssige relationer, som han skal forholde sig til og udvikle sig i dagligt. Det konkluderes på den baggrund, at kontakt mellem Barn og hans biologiske forældre på nuværende tidspunkt ikke er til Barns bed-ste og i tråd med hans behov, men udelukkende vil tilgodese de biologiske for-ældres behov. Det konkluderes også, at det ikke er til Barns bedste, at der på nuværende tidspunkt åbnes for anden kontakt, herunder fotografier.
På baggrund af den børnesagkyndige erklæring vedrørende Barn samt sagens øvrige oplysninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af familieretten, til-trædes det efter en samlet vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt skal fastsættes samvær eller anden form for kontakt mellem Barn og hans biologiske forældre, da dette ikke vil være til Barns bedste, jf. forældreansvarslovens § 20 a, stk. 1, og § 4, 1. pkt.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.
THI KENDES FOR RET:
Familierettens dom stadfæstes.
9
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 20-08-2024 kl. 10:00
Modtagere: Appellant Mor, Advokat (H) Peter Ølholm, Indstævnte Adoptivforælder 1, Indstævnte Adoptivforælder 2, Advokat (H) Anders Christian Brøndtved, Appellant Far, Familieretshuset Familieretshuset, Advokat (H) Lars Ulrich Pedersen