Sagen drejer sig om tarifering af drivhuskonstruktioner af aluminium

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 11. april 2025

Sag BS-27732/2021-OLR

(12. afdeling)

Skatteministeriet

(advokat Bodil Marie Søes Petersen)

mod

Juliana Drivhuse A/S

(advokat Thomas Pedersen Gønge)

og

Sag BS-27735/2021-OLR

(12. afdeling)

Skatteministeriet

(advokat Bodil Marie Søes Petersen)

mod

Sagsøgte A/S

(advokat Thomas Pedersen Gønge)

Landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Jakob Friis Nolsø og Knud-Erik Kofoed (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse.

Sagerne er anlagt ved Retten i Odense den 23. februar 2021. Ved kendelse af 15. juli 2021 er sagerne henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

2

Sagerne er efter retsplejelovens § 254, stk. 1, behandlet i forbindelse med hinan-den.

Juliana Drivhuse A/S har i perioden 1. januar 2014 til 25. august 2016, og Sagsøgte A/S har i perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2016 fra Kina til Danmark importe-ret drivhuskonstruktioner af aluminium med alle fittings, men uden drivhus-glas. Sagerne angår, om disse drivhuskonstruktioner skal tariferes under toldta-riffens position 9406 00 80 00 om præfabrikerede bygninger – der i den rele-vante periode havde en toldsats på 2,7 % – eller under position 7610 90 90 00 om andre varer af aluminium – der i den relevante periode havde en toldsats på 6 %. Hvis der skal ske tarifering under position 7610 90 90 00, er der også et spørgsmål om begyndelsestidspunktet for forrentning af de rentegodtgørelser og morarentebeløb, som Juliana Drivhuse A/S og Sagsøgte A/S har fået udbetalt, og som i givet fald skal tilbagebetales.

Under forberedelsen af sagen har Juliana Drivhuse A/S og Sagsøgte A/S anmodet om forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen, hvilket landsretten ved en ken-delse afsagt den 4. september 2023 ikke har taget til følge.

Påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har over for sagsøgte Juliana Drivhuse A/S ned-lagt følgende påstande:

1. Juliana Drivhuse A/S skal anerkende, at de af selskabet importerede driv-huskonstruktioner af aluminium i perioden 1. januar 2014 - 25. august 2016 skal tariferes under toldtariffens underposition 7610 90 90 00.

2. Juliana Drivhuse A/S skal betale 710.849 kr. med tillæg af renter fra det tidspunkt, hvor beløbet efter rettens bestemmelse senest skal betales.

3. Juliana Drivhuse A/S skal betale 228.084,92 kr. med tillæg af renter fra sa-gens anlæg til betaling sker.

4. Juliana Drivhuse A/S skal anerkende, at varen omtalt i ansøgning af 26. september 2016 om bindende tariferingsoplysning skal tariferes under toldtariffens underposition 7610 90 90 00.

Skatteministeriet har over for sagsøgte Sagsøgte A/S nedlagt følgende påstande:

1. Sagsøgte A/S skal anerkende, at de af selskabet importerede drivhuskonstruk-tioner af aluminium i perioden 1. januar 2014 - 30. juni 2016 skal tariferes under toldtariffens underposition 7610 90 90 00.

3

1. Sagsøgte A/S skal betale 927.530 kr. med tillæg af renter fra det tidspunkt, hvor beløbet efter rettens bestemmelse senest skal betales.

2. Sagsøgte A/S skal betale 297.361,64 kr. med tillæg af renter fra sagens anlæg til betaling sker.

De sagsøgte, Juliana Drivhuse A/S og Sagsøgte A/S, har hver især endeligt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse for Skatteministeriets rentepå-stand under ministeriets påstand 3.

Beløbene i Skatteministeriets påstand 2 i begge sager angår krav om betaling af yderligere told. Beløbene i påstand 3 angår krav om tilbagebetaling af rente-godtgørelse og morarentebeløb, som selskaberne har fået udbetalt efter Lands-skatterettens afgørelser i sagerne.

Sagsfremstilling

Selskabernes og skattemyndighedernes behandling af tariferingsspørgsmålet

Det fremgår af sagerne, at Juliana Drivhuse A/S (Juliana) i perioden 1. januar 2014 til 25. august 2016 og Sagsøgte A/S i perioden 1. januar 2014 til den 30. juni 2016 fra Kina til Danmark importerede drivhuskonstruktioner af alumi-nium inklusive alle fittings, men uden drivhusglas. Drivhusglasset blev impor-teret særskilt, og det er oplyst, at glasset blev fragtet i andre containere og even-tuelt med andre skibe end konstruktionerne.

Selskaberne tariferede drivhuskonstruktionerne under toldtariffens position 9406 00 31 00 (”Præfabrikerede bygninger; af jern og stål; drivhuse”) eller posi- tion 9406 00 80 00 (”Præfabrikerede bygninger; af andre materialer”), der begge havde en toldsats på 2,7 %.

Juliana anmodede den 26. september 2016 SKAT (nu Skattestyrelsen) om en bindende tariferingsoplysning (BTO) for drivhuskonstruktioner af den type, som selskabet importerede. Selskabet har ved anmodningen beskrevet den om-handlede vare således:

”…

Anmodningen vedrører import af drivhuse i aluminium, som importe-res fra producent i Kina.

Drivhuset består af aluminiumsprofiler og glas og samles med forskel-lige fittings af plast og stål. Alt hvad der skal bruges til samling af driv-huset importeres fra Kina, dvs. aluminiumsprofiler, diverse fittings og komplette glassæt til drivhuset. Aluminiumsprofiler, fittings og manual er pakket i samme kasse, men glassættet til drivhuset er pakket i sepa-rate trækasser, da det af hensyn til glassets skrøbelighed ikke er muligt at pakke glas og metal i samme kasse (se vedlagte billeder).

4

Aluminiumsprofiler, fittings og glasset er tegnet og designet af Juliana Drivhuse A/S og delene kan tilsammen udelukkende samles til det i montagevejledningen anviste drivhus (se vedlagte eksempel på en montagevejledning).

Det er ikke muligt at få produceret glas og aluminiumsprofiler hos samme producent i Kina. Drivhuset produceres derfor af to forskellige producenter i Kina. En, der producerer glasset og en der producerer selve drivhusprofilerne og fittings. Det er ikke praktisk muligt at trans-portere aluminiumsprofilerne og glas i samme container fra Kina. Profi-ler mv. og glas bliver derfor pakket i separate containere. Nogle gange ankommer profiler og glas med sammen skib og andre gange er contai-nerne fordelt på flere skibe. Ved ankomst til Danmark bliver kasser med profiler og fittings koblet sammen med kasserne med glasset, såle-des at der leveres et komplet drivhus til slutbrugeren.

…

Som anført ovenfor importerer Juliana Drivhuse A/S alle de dele, som et drivhus består af, fra Kina. Delene bliver levereret med en manual, der viser hvordan delene samles, herunder hvordan glassene skal monteres i drivhuset. Ved afgivelse af ordre til leverandørerne i Kina, bestiller Juliana Drivhuse A/S altid komplette drivhuse. Der bestilles med andre ord altid både aluminiumsstel og glas samtidigt. Juliana Drivhuse A/S er således ikke lagerførende i aluminiumsstel uden også at have glasset, der passer til drivhuset. Dertil kommer, at det glas, der bestilles i Kina er designet til udelukkende at passe til de aluminiumsprofiler, der leve-res fra leverandøren i Kina. Juliana Drivhuse A/S kan således ikke an-vende glassene til andre af deres drivhusmodeller.

Det er som ovenfor anført udelukkende af praktiske årsager, at glas og aluminiumsprofiler købes hos forskellige leverandører og leveres sær-skilt. Dette ændrer ikke på, at det produkt, som Juliana Drivhuse A/S importerer har væsentlig karakter af præfabrikerede bygninger, der omfattet af position 9406.

Tarifering af drivhuset i position 9406 underbygges endvidere af ved-lagte BTO fra Frankrig – FR-PR0- 2012-003352 – der omhandler et driv-hus, der importeres uden fundament og glas (sider). Drivhuset er frem-stillet af aluminium og har en skydedør og to enkle ovenlysvinduer. De franske myndigheder anser drivhuset for at været en ufuldstændigt præfabrikeret bygning i position 9406. Det drivhus, der er omfattet af BTO’en fra de franske myndigheder, er identisk med det drivhus, som Juliana Drivhuse AIS importerer fra Kina.

De tyske myndigheder har også udstedt en BTO på et drivhus – DE20582/15-1. Denne BTO vedrører et drivhus, der består af alumini-umsprofiler og vægge af polykarbonat. Dette drivhus kan således ikke sammenlignes med det drivhus, som Juliana Drivhuse A/S importerer. De tyske myndigheder anser drivhuset for at være en præfabrikeret bygning omfattet af position 9406.

5

Begge BTO’er omhandler drivhuse, der skal tariferes i position 9406. Forskellen på de to BTO’er er, at det ene drivhus leveres uden glas/væg-ge, hvorimod det andet drivhus leveres som et fuldstændigt drivhus

Det at et drivhus leveres uden glas, medfører ikke ifølge de franske toldmyndigheder, at selve aluminiumskonstruktionen ikke kan anses for at være en præfabrikeret bygning i position 9406. Der er blot tale om en ufuldstændig præfabrikeret bygning, som i henhold til tariferingsbe-stemmelsen 2a ligeledes er omfattet af position 9406.

På baggrund af ovenstående finder vi, at den aluminiumskonstruktion, som Juliana Drivhuse A/S importerer fra Kina, er et ufuldstændig præ-fabrikeret bygning, jfr. Den franske BTO FR-PR0-2012- 003352. Som følge heraf, skal produktet tariferes i position 9406008000.”

I forbindelse med efterkontrol bestemte SKAT ved afgørelser af 2. december 2016 over for Juliana og Sagsøgte A/S, at drivhuskonstruktionerne skulle tariferes under position 7610 90 90 00. Varekode 7610 havde da en toldsats på 6 %, og ved afgø-relserne efteropkrævede SKAT derfor hos Juliana og Sagsøgte A/S yderligere told med henholdsvis 710.849 kr. og 927.957 kr. og morarenter med henholdsvis 833 kr. og 427 kr. Toldbeløbene blev opkrævet med henvisning til EU-Toldkodeksen artikel 105, stk. 4, og morarentebeløbene af toldbeløbene blev opkrævet med henvisning til EU-Toldkodeksen artikel 114, stk. 2.

Ved afgørelse af 12. januar 2017 om bindende tariferingsoplysning fastslog SKAT ligeledes, at de drivhuskonstruktioner, som Juliana havde anmodet om en BTO for, skulle tariferes under varekode 7610 90 90 00.

SKATs afgørelser var begrundet med, at de omhandlede drivhuskonstruktioner ikke opfyldte betingelserne for tarifering under varekode 9406 (som bl.a. omfat-ter præfabrikerede bygninger i form af drivhuse), da konstruktionerne ikke i det væsentlige fremstod som komplette drivhuse, da drivhusglasset – som blev importeret særskilt – er en væsentlig del af et drivhus, og at aluminiumskon-struktionerne i stedet skulle betegnes som dele til bygninger, der foreligger sær-skilt og tariferes i deres respektive position.

Landsskatteretten ændrede ved afgørelser af 23. november 2020 over for begge selskaber SKATs afgørelser, idet Landsskatteretten fandt, at drivhuskonstruk-tionerne skulle tariferes under varekode 9406 00 80 00 (præfabrikerede bygnin-ger, herunder drivhuse af aluminium) med en toldsats på 2,7 %.

I Landsskatterettens afgørelse af 23. november 2020 i sagen om efterkontrol over for Juliana hedder det:

6

”Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om tarifering af varer fremgår af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, med senere ændringer.

For 2014 gælder Kommissionens gennemførelsesforordning (EØF) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013, med senere ændringer. Bilag 1 til denne forordning indeholder Den Kombinerede Nomenklatur.

For 2015 gælder Kommissionens gennemførelsesforordning (EØF) nr. 1101/2014 af 16. oktober 2014. Bilag 1 til denne forordning indeholder Den Kombinerede Nomenklatur.

For 2016 gælder Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1754 af 6. oktober 2015. Bilag 1 til denne forordning indeholder Den Kombinerede Nomenklatur.

Ved tarifering tjener overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler i Den Kombinerede Nomenklatur alene til orientering. Tariferingen skal ske med hjemmel i positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyt-tede bestemmelser.

Tariferingen af varer i underpositionerne inden for en position skal ske med hjemmel i underpositionsteksterne og de dertil hørende bestem-melser. Kun underpositioner på samme niveau er sammenlignelige. Re-levante afsnits- og kapitelbestemmelser finder anvendelse, med mindre andet følger af sammenhængen. Det fremgår af almindelig tariferings-bestemmelse (ATB) 1 og 6 i Den Kombinerede Nomenklatur.

Af EU-Domstolens faste praksis følger det, at det afgørende kriterium for tariferingen af varer normalt bør være disses objektive karakteristika og egenskaber som beskrevet i den enkelte position i Den Kombinerede Nomenklatur og bestemmelserne til nomenklaturens afsnit og kapitler.

Af bestemmelse 1 til afsnit XV i KN, litra k, fremgår det, at præfabrike-rede bygninger ikke er omfattet af kapitlet, men er henhørende under kapitel 94.

Kapitel 76 i Den Kombinerede Nomenklatur omfatter Aluminium og varer deraf, og position 7610 omfatter konstruktioner (undtagen præfa-brikerede bygninger henhørende under pos. 9406) og dele til konstruk-tioner (fx broer og brosektioner, tårne, gittermaster, tage og tagkon-struktioner, døre, vinduer og rammer dertil, samt dørtærskler, rækvær-ker, søjler og piller) af aluminium; plader, stænger, profiler, rør og lign., af aluminium forarbejdet til brug i konstruktioner.

Det er EU-Domstolens opfattelse, at selvom de forklarende bemærknin-ger til den fælles toldtarif ikke er bindende, indeholder disse vigtige bi-drag til fortolkningen af de forskellige toldpositioner.

Af de forklarende bemærkninger til KN position 76.10 fremgår det, at de forklarende bemærkninger til pos 73.08 anvendes – med de fornødne tillempninger – også for varer under denne position.

7

Af de forklarende bemærkninger til position 73.08 fremgår det, at posi-tionen omfatter konstruktioner til drivhuse.

Af bestemmelse 4 til kapitel 94 i Den Kombinerede Nomenklatur frem-går det, at:

”Ved »præfabrikerede bygninger« (pos. 9406) forstås bygninger, der enten er færdiggjort på fabrikken eller leveres samlet som elementer til samling på byggepladsen, fx beboelseshuse, byggepladsbarakker, kontorer, skoler, forretninger, skure, garager eller lignende konstruk-tioner.”

Af KN position 9406 fremgår det, at præfabrikerede bygninger henhø-rer under denne position, og af underposition 9406 00 31 00 fremgår det, at drivhuse af jern og stål tariferes hér.

Af de forklarende bemærkninger til KN position 94.06 fremgår det, at ukomplette bygninger, i samlet eller adskilt stand, som har væsentlig karakter af præfabrikerede bygninger, hører under denne position.

Derudover fremgår det, at:

”…

Hvis bygningerne foreligger i adskilt stand, kan de nødvendige ele-menter foreligge i delvis samlet stand (fx vægge, spær) eller tilskåret (især gulv- og loftsbjælker) eller i nogle tilfælde i ubestemte eller vil-kårlige længder, som skal tilskæres på stedet (dørtrin, isolationsma-teriale etc.)

Bygningerne i denne position kan være med eller uden udstyr. Imid-lertid kan kun indbygget udstyr, der normalt leveres sammen med bygninger, tariferes i denne position. Dette indbefatter elektrisk ud-styr (ledninger. Fatninger, kontakter, afbrydere, klokker etc.), op-varmnings- og luftkonditioneringsudstyr (kedler, radiatorer, luftkon-ditioneringsapparater etc.), sanitære installationer (badekar, brusere, vandvarmere etc.), køkkenudstyr (køkkenvaske, emhætter, kogeap-parater etc.), og møbler, som er indbyggede eller bestemt til at blive indbygget (skabe etc.).

…”

Af Almindelig Tariferingsbestemmelse 1 fremgår det, at:

”Tariferingen af varer i den kombinerede nomenklatur sker efter føl-gende regler:

1. Overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler tjener alene til orientering; tariferingen skal ske med hjemmel i positionstek-sterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser samt, for så vidt det ikke strider mod de nævnte tekster og bestem-melser, efter nedenstående regler.”

Af Almindelig Tariferingsbestemmelse 2, a), fremgår det, at:

8

”Når en bestemt vare nævnes i en positionstekst, omfatter positionen også ukomplette eller ufærdige varer af den omhandlende art, for så vidt de fremtræder som i det væsentlige komplette eller færdige va-rer. Positionen omfatter endvidere varer af den pågældende art (her-under ukomplette eller ufærdige varer, som efter denne bestemmelse tariferes som komplette eller færdige varer), når de foreligger i ad-skilt eller ikke samlet stand.”

Af Almindelig Tariferingsbestemmelse 6 fremgår:

”Tariferingen af varer i underpositionerne inden for en position skal ske med hjemmel i underpositionsteksterne og de dertil hørende be-stemmelser samt – med de fornødne tillempninger – efter oven-nævnte bestemmelser, idet kun underpositioner på samme niveau er sammenlignelige.

For denne bestemmelse gælder, at også relevante afsnits- og kapitel-bestemmelser finder anvendelse, med mindre andet følger af sam-menhængen.”

SKAT har i 2019 udstedt BTO’en DKBTI18-1596724 på import af et præ-fabrikeret drivhus, som bestod af et metalskelet samt sider og tag af po-lycarbonat, som blev importeret sammen. Det fremgår af denne BTO, at import af et fuldt udstyret drivhus af Toldstyrelsen anses for at opfylde bestemmelse 4 til kapitel 94 i den Kombinerede Nomenklatur, og at ele-menter til et komplet drivhus, som foreligger i usamlet stand, skal tari-feres i KN position 9406, som en præfabrikeret bygning.

Der skal herefter tages stilling til, om den i sagen omhandlede vare, der importeredes under varebetegnelsen et drivhus, men som ikke forelå komplet på fortoldningstidspunktet, idet ruderne ikke forelå i samme pakning, dels opfyldte betingelsen i ATB 2 a) ved at have væsentlig ka-rakter af et komplet drivhus og dels opfyldte bestemmelse 4 til kapitel 94 i KN vedrørende præfabrikerede bygninger omfattet af KN position 9406.

Af almindelig tariferingsbestemmelse 2 a) fremgår det, at ukomplette eller ufærdige varer, som i det væsentlige fremtræder som komplette el-ler færdige varer, er omfattet af en position, såfremt varen nævnes i po-sitionsteksten.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at varen, der på fortoldningstids-punktet bestod af aluminiumskonstruktionen til et næsten komplet drivhus, med vinduesrammer, dørrammer, håndtag samt alle tilhø-rende fittings, det vil sige både skruer, bolte, plastichjørner, gummipak-ninger mv., fremstod med de tydelige objektive karakteristika og egen-skaber af et drivhus, og at betingelsen i almindelig tariferingsbestem-melse 2 a) dermed var opfyldt. At ruderne til drivhuset ikke fulgte med i kasserne på fortoldningstidspunktet, kan ikke føre til et andet resultat, idet retten finder, at ruderne ikke i sig selv ændrer på varens objektive karakteristika og kendetegn af et drivhus på fortoldningstidspunktet.

9

De af Toldstyrelsen henviste BTOer, FR BTI 201804598 og DE BTI 9383/18-1, kan ikke føre til et andet resultat, idet varerne omfattet af disse BTOer ikke er sammenlignelige med den i sagen omhandlede vare. Varerne omfattet af de to nævnte BTOer havde således ikke de elementer, der muliggjorde, at de i samlet stand fremstod i det væsent-lige som en komplet vare på fortoldningstidspunktet. Herefter kunne ATB 2 a) ikke anvendes, og varerne blev med rette tariferet efter ATB 1 og 6 i KN position 7308 90 98 00 ud fra materialets beskaffenhed.

Retten har også henset til BTO DE20585/15-l, hvoraf det også fremgår, at varen, der bestod af en konstruktion af aluminiumprofiler samt vægge af polycarbonat, blev leveret sammen, men endnu ikke samlet, og blev tariferet i KN position 9406 00 80 00, under andre varer af andre materialer.

Retten anser ikke den af selskabet henviste BTO, FR-PR0-2012-00352, for relevant, idet den franske BTO blev anset for ugyldig og trukket til-bage i gyldighedsperioden uden begrundelse.

Herefter skal der tages stilling til om, varen opfylder bestemmelse 4 til kapitel 94 i KN. I henhold til denne bestemmelse skal præfabrikerede bygninger, henhørende under KN position 9406, enten være færdiggjort på fabrikken, eller den komplette bygning skal leveres som elementer til samling på den plads, hvor den skal bygges. Retten har herefter lagt til grund, at de omhandlede varer blev leveret med tilhørende ruder til slutbrugeren med henblik på samling af elementerne til et komplet drivhus.

Herefter er det rettens opfattelse, at varen sammen med ruderne opfyl-der betingelserne i bestemmelse 4 til KN kapitel 94. Det er rettens opfat-telse, at bestemmelse 4 til KN kapitel 94, som angiver, hvorvidt usam-lede elementer til et drivhus kan tariferes som en præfabrikeret bygning i KN position 9406, henviser til disse elementers objektive karakteristika og kendetegn på leveringstidspunktet, og at de elementer til drivhuset, der leveres efterfølgende til samling, skal indgå i denne vurdering.

Retten finder, at den i sagen omhandlede vare skal tariferes i KN posi-tion 9406 som en præfabrikeret bygning i henhold til almindelig tarife-ringsbestemmelse 1, 2 a) og 6 samt bestemmelse 4 til kapitel 94 i Den Kombinerede Nomenklatur.

Varen kan imidlertid ikke tariferes i KN position 9406 00 31 00, som an-givet af selskabet, da denne position kun omfatter drivhuse af jern og stål. Retten finder herefter, at varen skal tariferes i KN position 9406 00 80 00 som en præfabrikeret bygning; andre varer; af andre materialer.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse med ovenstående og nedsætter det efteropkrævede beløb til 0.”

Landsskatterettens afgørelser af samme dato i sagen om efterkontrol over for Sagsøgte A/S og i sagen om Julianas anmodning om en BTO er i det væsentlige ensly-dende hermed.

10

Eksempler på de omhandlede aluminiumskonstruktioner og de færdige drivhuse

Under hovedforhandlingen har Juliana præsenteret en række eksempler på sel-skabets drivhuse. Et eksempel på de omhandlede drivhuse fra Juliana ser såle-des ud – henholdsvis usamlet og samlet, idet der mellem parterne er enighed om, at aluminiumskonstruktionen og glasset er importeret hver for sig:

Eksempel på tegning af drivhus model Halls Popular ser således ud:

11

Ligeledes er der præsenteret en række eksempler på de omhandlede drivhuse fra Sagsøgte A/S; de ser således ud – henholdsvis usamlet og samlet, idet der mellem parterne er enighed om, at aluminiumskonstruktionen og glasset er importeret hver for sig:

Tegninger af drivhus model Sirius 13000 henholdsvis uden og med glas ser så-ledes ud:

12

Om rentespørgsmålene

Advokat Thomas Gønge skrev på vegne af Juliana Drivhuse den 29. marts 2021 til Skatteministeriets advokater bl.a.:

”Efter Landsskatterettens afgørelse af 23. november 2020 har Toldsty-relsen udbetalt 938.933,92 kr. til Juliana Drivhuse. Beløbet udgør dels tilbagebetaling af importtold (710.849 kr.) og morarente af importtold (833 kr.), dels en rentegodtgørelse (227.251,92 kr.). Skatteministeriet har ved stævning af 23. februar 2021 indbragt afgørelsen for domstolene med bl.a. en påstand 2 om, at Juliana Drivhuse skal genindbetale det samlede beløb med renter fra sagens anlæg.

Juliana Drivhuse agter at nedlægge påstand om frifindelse for ministe-riets påstande, herunder særskilt påstand om frifindelse for ministeriets rentepåstand.

13

I den forbindelse anmoder Juliana Drivhuse om, at skattemyndighe-derne modtager indbetaling af beløbet på 938.933,92 kr. fra Juliana Drivhuse, og om, at Skatteministeriet herefter lader rentespørgsmål udgå af sagen. Juliana Drivhuse foreslår, at indbetaling i givet fald ek-sempelvis sker ved, at beløbet indbetales på skattekontoen, og at Skatte-forvaltningen ikke genudbetaler beløbet, mens sagen verserer.

Der er efter Juliana Drivhuses opfattelse ikke noget til hinder herfor. Juliana Drivhuse frafalder herved et eventuelt krav på forrentning af beløbet, såfremt Juliana Drivhuse får medhold i retssagen.”

Samme dag skrev advokat Thomas Gønge på vegne Sagsøgte A/S tilsvarende til Skatte-ministeriet. Det beløb, Sagsøgte A/S havde fået udbetalt, var på 1.224.891,64 kr., hvoraf tilbagebetaling af importtold udgjorde 927.530 kr., morarente af importtold ud-gjorde 427 kr. og rentegodtgørelse udgjorde 296.934,64 kr.

Skatteministeriets advokater svarede den 31. marts 2021 på selskabernes an-modninger og meddelte, at ministeriet forstod anmodningerne således, at sel-skaberne ikke ønskede at indbetale beløbene til opfyldelse, men derimod til deponering, samt at der ikke er hjemmel hertil, hvorfor ministeriet ikke kunne imødekomme anmodningerne.

Samme dag skrev advokat Thomas Gønge på vegne selskaberne og anførte, at det ikke var hensigten, at betalingen skulle have deponeringsvirkning, idet man blot anmodede om, at skattemyndighederne ikke i tilfælde af indbetaling ville genudbetale beløbene.

Skatteministeriets advokater fastholdt ved mail af 7. april 2021 det tidligere svar, og der er ikke sket indbetaling af de omtvistede beløb.

Under forberedelsen af sagerne har Skatteministeriet frafaldet sin oprindelige påstand om forrentning af toldbeløbene fra sagens anlæg.

Møde i Toldkodeksudvalget

Toldkodeksudvalget (Customs Code Commitee), der består af repræsentanter for EU-landene, afholdt den 6. til den 8. december 2021 sit 227. møde, hvor bl.a. tarifering af aluminiumskonstruktioner til drivhuse på Toldstyrelsens anmod-ning blev drøftet. Af referatet fremgår bl.a. (“MS” i referatet er en forkortelse for Member State):

”7.15 Tariff classification of Aluminium structure for greenhouses (TAX-UD/2512474/2021)

Facts:

The product in question consists of profiles of aluminium and fittings designed for building a greenhouse, including frames for doors and

14

windows of aluminium, excluding glass panels. Once assembled the product becomes the frame for a complete greenhouse (roof and four walls and frames for windows and door), measuring approximately 4m x 2.5m x 2.5m (height). At importation the article is incomplete, because the glass panels are missing.

There is a decision of a national tribunal that is divergent from existing BTIs.

…

Discussion:

DG TAXUD pointed out that according to Note 4 to Chapter 94 the ex-pression prefabricated buildings of heading 9406 means buildings which are either finished in the factory and imported as complete build-ings or put up as elements, presented together to be assembled at site. According to the HSEN to 9406, 2^nd paragraph, incomplete (the glass/plastics panels are missing) prefabricated buildings (assembled or not assembled) must have the essential character of the complete pre-fabricated buildings within the meaning of GIR 2 (a). Prefabricated buildings of heading 9406 are, for example, greenhouses within the meaning of the HSEN to heading 9406, 2^nd paragraph.

DG TAXUD also mentioned Regulations and CNEN that lay down cri-teria for distinguishing prefabricated buildings of heading 9406. Com-mission Implementing Regulation (EU) 2021/956 and Commission Im-plementing Regulation (EU) 2016/614 that lay down that a prefabricated building of heading 9406 needs to be suitable for long term outdoor use (weatherproof, no flexible walls (plastic sheets)). CNEN to heading 9406 add to those criteria that prefabricated buildings of this heading must enable a person to enter and must not be designed for short term use (thus, they must not be dismantled and moved easily).

One MS mentioned that according to the HSEN to heading 7308, 3^rd paragraph, a framework for greenhouses is classified under heading 7308 when it is made of iron or steel and under heading 7610 when it is made of aluminium. Therefore, this MS classified this kind of article un-der heading 7308 as structures of iron and steel. Another MS expressed the same opinion.

Another MS was of the opinion that the article in question does not have the essential character of a prefabricated building, because the panels of glass/plastics are missing, and these panels are essential for the function of a greenhouse.

Another MS was of the opinion that the glass panels have been im-ported separately just for reasons of transportation. Consequently, the article in question has the essential character of a greenhouse of head-ing 9406.

Conclusions:

An indicative “tour de table” about the classification of a product as mentioned above under facts showed that:

15

22 MS were in favour of classification under heading 7610 as alu-minium structures.

One MS was in favour of classification under heading 9406 as prefabri-cated building.

Two MS abstained.

Two MS were absent.

There are no divergent BTIs. After the meeting the MS that is facing a pending national court procedure against their BTI informed DG TAXUD that it does not need a Regulation and agrees that the case can be closed in the minutes of the meeting due to the qualified majority that was in favour of classification in heading 7610.

Considering the above, the case regarding the classification of the prod-

uct described above under facts is closed by concluding that these unassembled structures of greenhouses of aluminium imported without the glass panels are to be classified as frameworks for greenhouses un-der CN code 7610 90 90, by application of the HSEN to heading 7309, 3^rd paragraph, that is applicable mutatis mutandis to heading 7610 in case of aluminium structures according to the HSEN to heading 7610, 1^st paragraph.”

Retsgrundlaget

Om tariferingen

Det følger af Kommissionens gennemførelsesforordninger nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013, nr. 1101/2014 af 16. oktober 2014, nr. 2015/1754 af 6. oktober 2015 og nr. 2016/1821 af 6. oktober 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, at tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur skal ske efter følgende reg-ler:

” AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

A. Almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombine-

rede nomenklatur

Tariferingen af varer i den kombinerede nomenklatur sker efter føl-gende regler:

Overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler tjener alene til oriente-

1.

ring; tariferingen skal ske med hjemmel i positionsteksterne og de til af-snit og kapitler knyttede bestemmelser samt, for så vidt det ikke strider mod de nævnte tekster og bestemmelser, efter nedenstående regler.

2.   

a. Når en bestemt vare nævnes i en positionstekst, omfatter positio-nen også ukomplette eller ufærdige varer af den omhandlede art,

16

for så vidt de fremtræder som i det væsentligste komplette eller færdige varer. Positionen omfatter endvidere varer af den pågæl-dende art (herunder ukomplette eller ufærdige varer, som efter denne bestemmelse tariferes som komplette eller færdige varer), når de foreligger i adskilt eller ikke samlet stand.

a. Når et bestemt materiale nævnes i en positionstekst, henhører ma-terialet under positionen i såvel ren tilstand som blandet med eller i forbindelse med andre materialer. Når varer fremstillet af et be-stemt materiale nævnes, tages der herved sigte på varer fremstillet såvel helt som delvist af det pågældende materiale. Den nærmere fremgangsmåde ved tarifering af blandinger og sammensatte varer er angivet i punkt 3 nedenfor.

Såfremt varer ved anvendelse af ovennævnte punkt 2 b) eller af andre

3.

årsager kan henføres under to eller flere positioner afgøres tariferingen efter følgende regler:

a. Den position, der har den mest specificerede varebeskrivelse, skal foretrækkes for positioner med en mere almindelig varebeskrivelse. Såfremt to eller flere positioner hver for sig kun nævner en del af de materialer, som indgår i blandinger eller sammensatte varer, eller en del af varer i sæt til detailsalg, betragtes disse positioner som li-ge specificerede for disse varer, selv om en af dem giver en mere fuldstændig eller præcis beskrivelse af varerne.

b. Når den under a) nævnte regel ikke kan anvendes ved tariferingen af blandinger eller sammensatte varer, bestående af forskellige ma-terialer eller forskellige bestanddele, eller af varer i sæt til de-tailsalg, tariferes de pågældende varer, som om de bestod af det materiale eller den bestanddel, der er karaktergivende, for så vidt udøvelsen af et skøn herover forekommer mulig.

c. Når hverken den foran under a) eller den foran under b) angivne regel kan anvendes ved tariferingen, henføres varen under den po-sition, som har det højeste nummer blandt de positioner, der i lige grad kan komme i betragtning.

…

AFSNIT XV

UÆDLE METALLER OG VARER DERAF

Bestemmelser

1. Dette afsnit omfatter ikke:

…

k) møbler, sengebunde, lamper og belysningsartikler, lysskilte, præfa-brikerede bygninger og andre varer henhørende under kapitel 94

…

17

KAPITEL 76

ALUMINIUM OG VARER DERAF

…

…

AFSNIT X X  

DIVERSE V ARER

KAPITEL 94

MØBLER; SEN GEBUNDE, MADR ASSER, DYNER, PUDER OG LIGN.; LAMP ER OG BELYSNING SARTIKLER, IKKE ANDET-

STEDS TARIFE RET; LYSSKILTE, N AVNEPLADER MED LYS OG

LIGNEND E VARER; PRÆFAB RIKEREDE BYGNINGER

Bestemmelser …

rede bygninger« (po s. 9406) forstås bygninger, der 1. Ved »præfabrike

enten er færdiggjor t på fabrikken eller l everes samlet som elementer til samling på byggep ladsen, fx beboelsesh use, byggepladsbarakker, kon-torer, skoler, forret ninger, skure, garage r eller lignende konstruktioner.

18

…

…”

Underpositionerne 9406 00 80 00 og 9406 00 31 0 0 er i 2016 ændret til henholds- vis 9406 90 90 og 9406 90 31. Der er dog ikke her med sket en indholdsmæssig ændring af positionstekster ne, jf. Kommissionen s gennemførelsesforordning nr. 2016/1821 af 6. oktober 201 6.

De forklarende bemærknin ger til EU’s kombine rede nomenklatur indeholder ikke bemærkninger til posi tion 7610.

De forklarende bemærknin ger til EU’s kombine rede nomenklatur indeholder følgende bemærkninger til position 9406:

”Præfabrikerede b ygninger

Denne position omfatter såkaldte ”polytunneler” , der består af kon-struktionselementer (typisk rør af stål eller aluminium), vægge og tag (typisk bestående af plast eller glas), og som anvendes inden for have-brug, så planterne kan dyrkes i et væksthus. De er beregnet til langvarig udendørs brug, udgør stabile konstruktioner og giver beskyttelse mod vind og vejr. De skal være store nok til, at en person kan træde inden-for. De kan også være udformet, så de kan udstyres med supplerende funktioner såsom varme eller luftkonditionering.

”Polytunneler” , som anvendes til havebrug og ikke har karakter af en præfabrikeret bygning (dvs. de udgør en ustabil konstruktion, de er be-regnet til kortvarig brug, de kan nemt skilles ad og flyttes), skal dog ta-riferes efter beskaffenheden af det materiale, som deres konstruktionse-lementer består af (typisk rør af stål eller aluminium), hvilket er karak-tergivende for varen, jf. almindelig bestemmelse 3, litra b).”

19

De forklarende bemærkninger til World Customs Organisations (WCO) no-menklatur – som EU’s kombinerede nomenklatur er baseret på – indeholder også bemærkninger til de almindelige tariferingsbestemmelser. Der fremgår bl.a. følgende om bestemmelse 2, litra a, i de forklarende bemærkninger:

”(I) The first part of Rule 2 (a) extends the scope of any heading which

refers to a particular article to cover not only the complete article but also that article incomplete or unfinished, provided that, as pre-sented, it has the essential character of the complete or finished arti-cle.

(II) The provisions of this Rule also apply to blanks unless these are

specified in a particular heading. The term “blank ” means an arti-cle, not ready for direct use, having the approximate shape or out-line of the finished article or part, and which can only be used, other than in exceptional cases, for completion into the finished arti-cle or part (e.g., bottle preforms of plastics being intermediate prod-ucts having tubular shape, with one closed end and one open end threaded to secure a screw type closure, the portion below the threaded end being intended to be expanded to a desired size and shape).

Semi-manufactures not yet having the essential shape of the fin-ished articles (such as is generally the case with bars, discs, tubes, etc.) are not regarded as “blanks” .

…

73.08 - Structures (excluding prefabricated buildings of heading 94.06) and parts of structures (for example, bridges and bridge-sections, lockgates, towers, lattice masts, roofs, roofing frame-works, doors and windows and their frames and thresholds for doors, shutters, balustrades, pillars and columns), of iron or steel; plates, rods, angles, shapes, sections, tubes and the like, prepared for use in structures, of iron or steel (+).

…

This heading covers complete or incomplete metal structures, as well as parts of structures. For the purpose of this heading, these structures are characterised by the fact that once they are put in position, they gener-ally remain in that position. …

Apart from the structures and parts of structures mentioned in the heading, the heading also includes products such as:

Pit head frames and superstructures; adjustable or telescopic props, tubular props, extensible coffering beams, tubular scaffolding and simi-lar equipment; sluice-gates, piers, jetties and marine moles; lighthouse superstructures; masts, gangways, rails, bulkheads, etc., for ships; bal-conies and verandahs; shutters, gates, sliding doors; assembled railings and fencing; level-crossing gates and similar barriers; frameworks for

20

greenhouses and forcing frames; large-scale shelving for assembly and permanent installation in shops, workshops, storehouses, etc.; stalls and racks; certain protective barriers for motorways, made from sheet metal or from angles, shapes or sections.”

I de forklarende bemærkninger til WCO’s nomenklatur er om position 7610 an-ført følgende:

“The provisions of the Explanatory Note to heading 73.08 apply, mutatis mutandis, to this heading.

In the case of aluminium, structural parts are sometimes bonded to-gether with synthetic resins or rubber compounds instead of being fixed by the ordinary methods of riveting, bolting, etc.

In view of their lightness, aluminum and its alloys are sometimes used

instead of iron or steel in the manufacture ofstructural frameworks,

ships’ superstructures, bridges, sliding doors, electric grid or radio py-lons, telescopic pit props, door or window frames, railings, etc.

This heading excludes:

(a) Assemblies identifiable as parts of articles of Chapters 84 to 8.

(b) Floating structures of Chapter 89.

(c) Prefabricated buildings (heading 94.06).”

I de forklarende bemærkninger til WCO’s nomenklatur er om position 9406 an-ført følgende:

“This heading covers prefabricated buildings, also known as “industri-alised buildings” , of all materials.

These buildings, which can be designed for a variety of uses, such as housing, worksite accommodation, offices, schools, shops, sheds, garages and greenhouses, are generally presented in the form of:

- complete buildings, fully assembled, ready for use;

- complete buildings, unassembled;

- incomplete buildings, whether or not assembled, having the essential character of prefabricated buildings.

In the case of buildings presented unassembled, the necessary elements may be presented partially assembled (for example, walls, trusses) or cut to size (beams, joists, in particular) or, in some cases, in indetermi-nate or random lengths for cutting on the site (sills, insulation, etc.).

The buildings of this heading may or may not be equipped. …

21

Material for the assembly or finishing of prefabricated buildings (e.g., nails, glues, plaster, mortar, electric wire and cables, tubes and pipes, paints, wallpaper, carpeting) is to be classified with the buildings, pro-vided it is presented therewith in appropriate quantities.

Presented separately, parts of buildings and equipment, whether or not identifiable as intended for these buildings, are excluded from the head-ing and are in all cases classified in their own appropriate headings.”

EU-Domstolen har i dom af 27. september 2007 i de forenede sager C-208/06 og C-209/06, Medion AG mod Hauptzollamt Duisburg og Canon mod Hauptzol-lamt Krefeld, udtalt:

”…

34 Det bemærkes for det første, at ifølge fast retspraksis kræver hensy-

net til retssikkerheden og kontrolmulighederne, at det afgørende kriterium for varernes tarifering i almindelighed skal søges i deres objektive kendetegn og egenskaber, således som disse fremgår af ordlyden af positionen i KN og de til afsnit og kapitler knyttede be-stemmelser (jf. bl.a. dom af 26.9.2000, sag C-42/99, Eru Portuguesa, Sml. I, s. 7691, præmis 13, af 16.2.2006, sag C-500/04, Proxxon, Sml. I, s. 1545, præmis 21, og af 15.2.2007, sag C-183/06, RUMA, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 27).

35 Det er i denne forbindelse uden betydning, at producenten af varen

har haft til hensigt eller ikke har haft til hensigt at oplyse om en vis egenskab ved varen.

36 Domstolen har desuden fastslået, at det afgørende kriterium for

toldtariferingen af varer i KN i almindelighed bør søges i varernes objektive kendetegn og egenskaber på det tidspunkt, da de fremby-des til toldbehandling (jf. dom af 17.3.1983, sag 175/82, Dinter, Sml. s. 969, præmis 10, og af 27.5.1993, sag C-33/92, Gausepohl-Fleisch, Sml. I, s. 3047, præmis 9). Disse objektive kendetegn og egenskaber bør kunne kontrolleres på tidspunktet for fortoldningen (jf. i denne retning dom af 8.2.1990, sag C-233/88, van de Kolk, Sml. I, s. 265, præmis 12, af 12.12.1996, sag C-38/95, Food Imports, Sml. I, s. 6543, præmis 17, og af 13.7.2006, sag C-14/05, Anagram International, Sml. I, s. 6763, præmis 26).

37 Endvidere kan varens bestemmelse udgøre et objektivt kriterium

ved tariferingen, såfremt varen og dens bestemmelse hænger uløse-ligt sammen, og denne sammenhæng kan påvises ud fra varens ob-jektive kendetegn og egenskaber (jf. dom af 1.6.1995, sag C-459/93, Thyssen Haniel Logistic, Sml. I, s. 1381, præmis 13, og af 11.1.2007, sag C-400/05, B. A. S Trucks, endnu ikke trykt i Samling af Afgørel-ser, præmis 29).

38 Endelig har Domstolen fastslået, at det følger af artikel 2, litra a), i

de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende KN, at ukom-plette eller ufærdige varer i forbindelse med tariferingen skal si-

22

destilles med komplette eller færdige varer, for så vidt de i det væ-sentlige fremtræder som sådanne (jf. dom af 9.2.1999, sag C-280/97, ROSE Elektrotechnic, Sml. I, s. 689, præmis 18). Varedelen skal være tilstrækkeligt stor eller vigtig, for at den kan anses for at tilføre va-rens dens mest væsentlige egenskab (jf. i denne retning dom af 5.10.1994, sag C-151/93, Voogd Vleesimport en -export BV, Sml. I, s. 4915, præmis 20, og af 15.12.1994, sag C-401/93, GoldStar Europe, Sml. I, s. 5587, præmis 26-28).”

EU-Domstolen har i dom af 13. juni 2024 i sag C-104/23, A GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt B, udtalt:

”…

41 Efter fast retspraksis skal fastlæggelsen af betydningen og række-

vidden af udtryk, som ikke er defineret i EU-retten, ske efter deres normale betydning i sædvanlig sprogbrug, idet der tages hensyn til den sammenhæng, hvori de anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som de udgør en del af (dom af 31.1.2013, McDo-nagh, C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 28).

42 Hvad angår den normale betydning i sædvanlig sprogbrug af ud-

trykket »bygning« skal det fastslås, at dette udtryk bl.a. henviser til en bebygget struktur af en vis størrelse, der i princippet er forsynet med vægge og et tag, og som almindeligvis anvendes af personer til at opholde sig, udføre aktiviteter eller oplagre genstande dér.

43 Hvad angår den sammenhæng, hvori begrebet »bygning« anvendes

i pos. 9406 00 i KN, skal det bemærkes, at det af bestemmelse 4 til kapitel 94 i KN i det væsentlige fremgår, at der »[v]ed »præfabrike-rede bygninger« (pos. 9406) forstås bygninger, der enten er færdig-gjort på fabrikken eller leveres samlet som elementer til samling på byggepladsen, [f.eks.] beboelseshuse, byggepladsbarakker, konto-rer, skoler, forretninger, skure, garager eller lignende konstruktio-ner«. Selv om denne liste er angivet som eksempler, er det således ikke desto mindre en kendsgerning, at denne bestemmelse uden undtagelse opregner strukturer, der gør menneskelige aktiviteter lettere, og hvori personer kan komme ind og bevæge sig stående, bl.a. for at udføre aktiviteter dér.

44 Som følge heraf – og henset til den sædvanlige betydning af udtryk-

ket »bygning« i sædvanlig sprogbrug samt til den sammenhæng, hvori udtrykket anvendes, og de i nærværende doms præmis 35 an-førte formål – skal begrebet »bygning«, der er indeholdt i pos. 9406 00 i KN i udtrykket »[p]ræfabrikerede bygninger«, forstås såle-des, at det dækker over en struktur, hvori personer kan komme ind oprejst og bevæge sig stående, bl.a. for at udføre deres aktiviteter dér.

45 I denne henseende skal det endvidere bemærkes, at det for at mu-

liggøre en sådan anvendelse ikke er nødvendigt, at den omhand-lede struktur udgør et fuldstændig lukket rum. Det fremgår nemlig af bestemmelse 4 til kapitel 94 i KN, hvis ordlyd er gengivet i nær-

23

værende doms præmis 43, at bl.a. skure anses for »præfabrikerede bygninger« som omhandlet i pos. 9406. Selv om skure har et tag og vægge, har de ikke nødvendigvis fire vægge og udgør heller ikke nødvendigvis et lukket rum.

41 Det skal desuden bemærkes, at det af Domstolens faste praksis

fremgår, at skønt toldkodeksudvalgets udtalelser ikke er retligt bin-dende, udgør de imidlertid et vigtigt middel til at sikre, at toldko-deksen anvendes ensartet af medlemsstaternes toldmyndigheder, og kan som sådanne anses for vigtige bidrag til fortolkningen af denne kodeks (jf. i denne retning dom af 15.2.1977, Dittmeyer, 69/76 og 70/76, EU:C:1977:25, præmis 4, og af 10.9.2020, BMW, C-509/19, EU:C:2020:694, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis). Som ge-neraladvokaten ligeledes i det væsentlige har anført i punkt 26 i for-slaget til afgørelse, fandt toldkodeksudvalget på sit 227. møde, at »præfabrikerede bygninger« som omhandlet i pos. 9406 00 i KN ikke nødvendigvis skal have fire vægge, men at de skal have et tag og nogle vægge.

42 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte

spørgsmål besvares med, at pos. 9406 00 i KN skal fortolkes således, at det heri indeholdte begreb »præfabrikerede bygninger« ikke om-fatter en plastvare, der tjener til at beskytte dyr mod vejrlig, som er benævnt »kalvehytte«, som har et tag og vægge, men som ikke nød-vendigvis udgør et på alle sider lukket rum, og hvis mål ikke gør det muligt for en person af gennemsnitshøjde at komme oprejst ind i hytten og dér udføre aktiviteter stående.”

EU-Domstolen har i dom af 9. februar 1999 i sag C-280/97, ROSE Elektrotechnik GmbH & Co. KG mod Oberfinanzdirektion Köln, udtalt:

”…

16 Det bemærkes, at det efter fast retspraksis følger af såvel retssikker-

heds- som kontroltekniske hensyn, at det afgørende kriterium ved tarifering af varer normalt vil være disses objektive karakteristika og egenskaber som beskrevet i den enkelte position i KN. Der fore-ligger ligeledes forklarende bemærkninger for så vidt angår KN, udarbejdet af Kommissionen, og for så vidt angår det harmonise-rede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, udarbejdet af Toldsamarbejdsrådet, som indeholder vigtige, om end ikke bin-dende, bidrag til fortolkningen af de forskellige toldpositioners rækkevidde (jf. navnlig dom af 6.11.1997, sag C-201/96, LTM, Sml. I, s. 6147, præmis 17, og af 10.12.1998, sag C-328/97, Glob-Sped, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 26).

17 I Toldsamarbejdsrådets forklarende bemærkninger vedrørende po-

sition 8536, punkt III, litra C), stilles der krav om, at forgreningsdå-ser indvendig skal være udstyret med klemmer eller andre anord-ninger til at forbinde elektriske ledninger, hvorimod en forgre-ningsdåse uden samleklemmer, der udelukkende anvendes som be-skyttende dække eller til at holde på en fyldmasse omkring en selv-

24

stændig ledningssamling, er undtaget fra positionen og tariferes ef-ter materialets beskaffenhed.

16 Det følger desuden af punkt 2 a) i de almindelige tariferingsbestem-

melser vedrørende KN, at ukomplette eller ufærdige varer i forbin-delse med tariferingen skal sidestilles med komplette eller færdige varer, for så vidt de i det væsentlige fremtræder som sådanne. Denne fortolkningsregel er uddybet i Toldsamarbejdsrådets forkla-rende bemærkninger, hvorefter positionen for færdige varer dæk-ker emner, dvs. varer der, selv om de ikke kan anvendes direkte i den foreliggende tilstand, har den færdige genstands omtrentlige form eller kontur, og som kun kan anvendes til fremstilling af den pågældende genstand.

17 Den nationale ret har fastslået, at den omhandlede vare efter sin

ydre form fremtræder som en forgreningsdåse og er bestemt til at indeholde elektroklemmer. Med forbehold for den vurdering af de faktiske forhold, som denne ret måtte nå frem til, og efter en gen-nemgang af de tekniske elementer, som retten har forelagt for Dom-stolen, må det, som generaladvokaten har anført i punkt 30 i sit for-slag til afgørelse, antages, at produktet ikke har andre anvendelses-formål end som forgreningsdåse.

18 Den omstændighed, at der mangler klemrækker, kan ikke føre til, at

varen ikke kan betragtes som en ukomplet forgreningsdåse, med den begrundelse, at den ikke i det væsentlige fremtræder som en sådan dåse. Det er ubestridt, at klemmerne kun blev monteret efter-følgende, fordi deres form og dimensioner afhang af dåsernes på-tænkte industrielle anvendelse. Det følger heraf, at varens bestem-melse ikke ændres ved, at der ikke er monteret klemmer.”

Om rentespørgsmålet

Af EU-toldkodeksen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (952/2013)) artikel 114 fremgår bl.a.:

”Art. 114

Stk. 1. Der opkræves morarente af import- eller eksportafgiftsbeløbet fra den dag, hvor den fastsatte frist udløber, og indtil den dag, betalingen finder sted. For en medlemsstat, der har euroen som valuta, er moraren-tesatsen lig med den rentesats, som Den Europæiske Centralbank an-vender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i forfaldsmåneden, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Ti-dende, C-udgaven, forhøjet med to procentpoint.

For en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, er morarentesat-sen lig med den sats, som dens nationale centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i den pågældende måned, forhøjet med to procentpoint, eller, for en medlemsstat, hvor den nationale centralbanks sats ikke foreligger, den nærmest tilsva-rende sats, der finder anvendelse den første dag i den pågældende må-ned på medlemsstatens pengemarked, forhøjet med to procentpoint

25

Stk. 2. Hvis toldskylden er opstået på grundlag af artikel 79 eller 82, el-ler hvis meddelelsen af toldskylden skyldes en kontrol efter frigivelse, opkræves der ud over import- eller eksportafgiftsbeløbet morarente fra den dag, hvor toldskylden opstod, og indtil datoen for meddelelsen. Morarentesatsen fastsættes i overensstemmelse med stk. 1.”

Anbringender

Skatteministeriet har til støtte for sine påstande anført følgende:

Om tariferingen

Skatteministeriet har gjort gældende, at de importerede drivhuskonstruktioner ikke i det væsentligste fremtrådte som komplette drivhuse. Varerne manglede den væsentligste og karaktergivende del af et drivhus, nemlig dækmaterialet i form af glas. Parterne er enige om, at det afgørende for tariferingen af de impor-terede drivhuskonstruktioner er, om de på fortoldningstidspunktet ”i det væ-sentligste” fremtrådte som komplette (ikke samlede) drivhuse, selvom drivhus-glasset manglede.

EU-Domstolen har i sag C-104/23, A GmbH & Co. KG, udtalt, at der kun kan ske tarifering af en vare som en ”bygning” , hvis varen er forsynet med tag og vægge, hvilket skyldes, at tag og vægge er det karaktergivende for en bygning. De importerede drivhuskonstruktioner manglede netop (glas)taget og (glas)-væggene og dermed den karaktergivende bestanddel.

Udover at glasset er den essentielle del af et drivhus, taler også selve ordlyden af positionsteksterne for, at drivhuskonstruktionerne skal tariferes som kon-struktioner under position 7610. Position 7610 omfatter ”Konstruktioner (…) af aluminium” , og position 9406 omfatter ”Præfabrikerede bygninger” , herunder ”drivhuse” , og toldtariffen bygger således på en sondring mellem på den ene side præfabrikerede bygninger/drivhuse og på den anden side konstruktioner hertil, hvilket stemmer overens med dommen i sag C-104/23, A GmbH & Co KG. Under hensyn hertil og i betragtning endvidere af glassets væsentlige be-tydning for et drivhus, fremtræder konstruktionen ikke i det væsentligste som et komplet drivhus, jf. herved også Goldstar-dommens præmis 28.

Dette er i overensstemmelse med WCO’s forklarende bemærkninger til position 7610, hvoraf eksplicit fremgår, at positionen omfatter drivhuskonstruktioner af aluminium. Det fremgår heraf, at bemærkningerne til position 7308 finder til-svarende anvendelse for position 7610 med de fornødne tilpasninger. Positions-teksten til position 7308 er identisk med positionsteksten til position 7610, og positionerne adskiller sig dermed alene ved, at position 7610 omfatter varer af aluminium (kapitel 76), og position 7308 omfatter varer af jern (kapitel 73). Af WCO’s forklarende bemærkninger til position 7308 fremgår bl.a., at positionen omfatter ”frameworks for greenhouses ”. Dette kan kun forstås som drivhuskon-struktioner, og der er ingen holdepunkter for, at formuleringen ”frameworks for

26

greenhouses ” alene skulle omfatte konstruktioner til ”ustabile” drivhuse, der ikke er præfabrikerede bygninger eller konstruktioner uden rammer og fittings.

Et drivhus’ væsentligste objektive karakteristika er netop, at det er beklædt med glas (eller et andet gennemsigtigt materiale). Det er glasset, som danner grund-lag for at skabe drivhusets funktion og egenskab, nemlig at skabe drivhuseffekt og yde beskyttelse mod vind og vejr. Dette er afgørende for tariferingen.

Begrebet ”drivhus” er ikke nærmere defineret i toldtariffen. Begrebets betyd-ning og rækkevidde skal derfor i henhold til EU-Domstolens faste praksis afgø-res ud fra dets normale betydning i sædvanlig sprogbrug og under hensynta-gen til den sammenhæng, hvori begrebet er anvendt i toldtariffen, jf. f.eks. de forenede sager C-320/11, C-330/11, C-382/11 og C-383/11, Digitalnet m.fl., præ-mis 38.

Efter sædvanlig sprogbrug er det kendetegnende ved et drivhus, at det er lavet af glas (eller et andet gennemsigtigt materiale). Ved fastlæggelsen af et begrebs normale betydning i sædvanlig sprogbrug indgår efter EU-Domstolens praksis definitionen heraf i anerkendte ordbøger, jf. eksempelvis dommen i sag C-368/22, Danish Fluid System Technologies A/S, præmis 40 og 41.

I Den Danske Ordbog er ”drivhus” defineret som: ”hus af glas eller plastic hvori 

man kan dyrke planter, især grøntsager og frugt, under beskyttede forhold ”.

Den engelske udgave af toldtariffen anvender betegnelsen ”greenhouse” om drivhus i underposition 9406 00 31 00, og i ordbogen Britannica defineres ”gre-enhouse” som: ”G reenhouse, also called glasshouse, building designed for the pro-tection of tender or out-of-season plants against excessive cold or heat. […]” .

I Cambridge Dictionary defineres “greenhouse” som: “a building with a roof and 

sides made of glass, used for growing plants that need warmth and protection ”.

I Merriam-Webster er “greenhouse” defineret som: ”a structure enclosed (as by glass) and used for the cultivation or protection of tender plants ”.

Et drivhus skal således efter sædvanlig sprogbrug forstås som et hus med sider og tag af glas (eller gennemsigtigt plastic), som anvendes til at dyrke planter under beskyttede forhold. Tariferingen skal ske ud fra disse objektive karakteri-

stika og kendetegn. Juliana omtaler også selv drivhuset som et svævende ”glas- 

hus ”.

Med dommen i sag C-104/23, A GmbH & Co. KG er det slået fast, at der kun kan ske tarifering af en vare som en ”bygning ”, hvis varen er forsynet med tag og vægge. For drivhuse er tagets og væggenes (gennemsigtige) beskaffenhed (endnu) mere karakteristisk, end væggenes beskaffenhed er i relation til andre typer af bygninger. De importerede konstruktioner var hverken forsynet med

27

(glas)tag eller (glas)vægge, og derfor kan de ikke tariferes som bygninger og dermed heller ikke som drivhuse.

Også de forklarende bemærkninger til position 9406 støtter, at et drivhus – eller en polytunnel – ikke i det væsentligste fremtræder som et drivhus, hvis det fo-religger uden glas eller plast, som er det karakteristiske for denne særlige form for bygning, og som netop muliggør bygningens anvendelse i overensstem-melse med dens formål.

Det følger endvidere af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-208/06 og C-

209/06, Medion AG, at det i vurderingen af, om en varedel i detvæsentligste 

fremtræder som en komplet vare, skal indgå, om den pågældende varedel er til-strækkeligt stor eller vigtig til, at den kan anses for at tilføre varen dens væsent-ligste egenskab, jf. præmis 38.

Den væsentligste egenskab for et drivhus er, at det kan skabe drivhuseffekt, så-ledes at lyset kan komme ind, uden at varmen kan komme ud, under beskyt-tede forhold. Denne effekt skabes som nævnt af glasset, som også ubestridt både arealmæssigt og vægtmæssigt udgør den betydeligste del af et drivhus. Der er heller ikke fremlagt oplysninger om, at glasset ikke i overensstemmelse hermed har den væsentligste værdi. Selskaberne kunne meget let have fremlagt dokumentation herfor, hvis dette ikke var tilfældet.

At glasset er den essentielle del af et drivhus, følger også af tariferingspraksis i medlemsstaterne. Som beskrevet følger alle medlemsstater en praksis, hvorefter en vare kun kan tariferes som en bygning, hvis varen er forsynet med tag og vægge.

Herudover har Toldkodeksudvalget i december 2021 – og dermed efter Lands-skatterettens afgørelser – taget stilling til tariferingen af netop de specifikke varer som nærværende sag angår. Ved Toldkodeksudvalgets behandling af tarife-ringsspørgsmålet stemte 22 medlemsstater for, at konstruktionerne skulle tarife-res under position 7610. Kun én medlemsstat stemte for tarifering under posi-tion 9406, mens fire medlemsstater ikke stemte. På denne baggrund konklude-rede Toldkodeksudvalget, at konstruktionerne skulle tariferes som aluminiums-konstruktioner under position 7610. Toldkodeksudvalget lagde til grund, at der ikke i nogen medlemsstater var udstedt BTO’er, som stred imod en tarifering af konstruktionerne under position 7610, og medlemsstaterne blev bedt om at un-dersøge, om der var modstridende BTO’er og i givet fald at tilbagekalde dem.

Selskaberne påberåber sig en række BTO’er til støtte for sine synspunkter, men

disse BTO’er angår grundlæggende varer, som erforskellige fra de omhandlede

drivhuskonstruktioner. Som anført ovenfor lagde Toldkodeksudvalget endvi-

28

dere til grund, at der ikke i EU findes BTO’er, som er i strid med en tarifering af drivhuskonstruktionerne under position 7610.

Selv om Toldkodeksudvalgets udtalelser ikke er retligt bindende, er udtalel-serne efter EU-Domstolens faste praksis ”vigtige bidrag til fortolkningen af toldko-deksen ”, jf. bl.a. EU-Domstolens domme i sag C-152/10, Unomedical A/S, præ-mis 41, C-165/07, Ecco Sko, præmis 47, samt de forenede sager C-397/17 og C-398/17, Profit Europe, præmis 50.

Selskaberne påberåber sig WCO’s bemærkninger til position 9406, hvoraf fremgår, at ”These buildings, which can be designed for a variety of uses, such as … greenhouses, are generally presented in the form of: … - incomplete buildings, whether or not assembled, having the essential character of prefabricated buildings ”.

Det følger imidlertid blot heraf, at drivhuseofte importeres bl.a. som ukom-

plette bygninger, der i det væsentligste fremtræder som en præfabrikeret byg-

ning. Bemærkningerne siger derimod ikke noget om,hvilken af de særskilte im-

porter af drivhuskomponenter, der i det væsentligste fremtræder som en præfa-

brikeret bygning. Dette kan dog ikke være en import, der alene består i ”fra- 

meworks for greenhouses ”, jf. ovenfor om bemærkningerne til position 7610. Sel-skaberne overser desuden den sidste sætning i bemærkningerne til position 7610, hvoraf fremgår, at

”Presented separately, parts of buildings and equipment, whether or not identi-fiable as intended for these buildings, are excluded from the heading and are in all cases classified in their own appropriate headings. ”

Aluminiumskonstruktionerne blev netop “presented separately ”, idet de blev im-porteret og præsenteret til fortoldning særskilt fra dækmaterialet (glasset).

De importerede varer skal derfor tariferes som drivhuskonstruktioner i over-ensstemmelse med SKATs afgørelser.

Det gøres gældende, at stævningen må anses som en anmodning om betaling af toldskyld senest på det tidspunkt, hvor toldskylden efter rettens bestemmelse skal betales (typisk 14 dage efter domsafsigelsen). Der påløber derfor renter af toldskylden fra dette tidspunkt, jf. 1992-toldkodeksens artikel 232, stk. 1, litra b, og 2013-toldkodeksens artikel 114, stk. 1, 1. pkt.

Om forrentning af rentegodtgørelse og morarente

Ved SKATs afgørelse af 2. december 2016 blev Juliana Drivhuse tilsvarende på-lagt at betale yderligere told med 710.849 kr. og morarenter med 833 kr. Juliana Drivhuse indbetalte det samlede beløb rettidigt den 12. december 2016. Den indbetalte toldskyld og morarenterne blev som følge af Landsskatterettens af-gørelse af 23. november 2020 tilbagebetalt til Juliana den 1. december 2020, og

29

Juliana fik derudover udbetalt en rentegodtgørelse på 227.251,92 kr. den 10. de-cember 2020. Også denne rentegodtgørelse blev opgjort efter rentelovens § 5, jf. Den juridiske Vejledning, afsnit A.A.12.3.

Ved SKATs afgørelse af 2. december 2016 blev Sagsøgte A/S pålagt at betale yderligere told med 927.530 kr. og morarenter med 427 kr. Sagsøgte A/S indbetalte det samlede be-løb rettidigt den 12. december 2016. Den indbetalte toldskyld og morarenterne blev som følge af Landsskatterettens afgørelse af 23. november 2020 tilbagebe-talt til Sagsøgte A/S den 2. december 2020, og Sagsøgte A/S fik derudover udbetalt en rentegodt-gørelse på 296.934,64 kr. den 10. december 2020. Den udbetalte rentegodtgø-relse blev opgjort efter rentelovens § 5, jf. Den juridiske vejledning, afsnit A.A.12.3.

Skatteministeriet har – forudsat at Skatteministeriet får medhold i tariferings-spørgsmålet – anerkendt, at forrentning af selve toldskylden først skal ske fra det tidspunkt, hvor toldskylden efter rettens bestemmelse senest skal betales. Det bemærkes herved, at forrentning af toldskyld efter toldkodeksens artikel 114, stk. 1, 1. pkt. (tidligere 1992-toldkodeksens artikel 232, stk. 1, litra b), sker fra det tidspunkt, hvor betalingsfristen overskrides.

Forrentning af morarentebeløbene og rentegodtgørelsen er derimod ikke regu-leret i artikel 114 eller i toldkodeksen i øvrigt. Artikel 114 omhandler således forrentning af ”import- eller eksportafgiftsbeløb ” og af ”toldskyld ”. Ved toldskyld forstås en persons forpligtelse til at betale import- eller eksportafgifter, og ved import- og eksportafgifter forstås told, der skal betales ved henholdsvis import og eksport af varer, jf. artikel 5, stk. 1, nr. 18, 20 og 21.

Da forrentningen af de morarentebeløb og rentegodtgørelser, som selskaberne fik tilbagebetalt efter at have fået medhold ved Landsskatteretten, således ikke er reguleret i toldkodeksen eller andre EU-retlige regler, gælder rentelovens al-mindelige regler om procesrenter. Det følger heraf, at forrentning skal ske fra tidspunktet for sagens anlæg, jf. rentelovens § 8, stk. 1, hvilket ministeriets på-stand 3 (i begge sager) også er udtryk for.

Der er ikke noget grundlag for selskabernes synspunkt om, at ministeriets krav på (gen)indbetaling af morarenter og rentegodtgørelser først skal forrentes fra 14 dage efter dommens afsigelse, jf. rentelovens § 3, stk. 5, hvorefter retten, hvor særlige forhold begrunder det, kan bestemme, at rente skal betales fra et tidli-gere eller senere tidspunkt, jf. SKM2021.237.ØLR. Det er uden betydning i denne sammenhæng, at selskaberne under retssagen har tilbudt at betale de omstridte beløb med forbehold om tilbagebetaling, hvis domstolene kom til samme resultat som Landsskatteretten, idet der ikke er adgang til at deponere de omstridte beløb, jf. herved UfR 2023.307 H, UfR 2023.1575 H og UfR 2023.4403 H.

30

De omtvistede beløb skal derfor forrentes i overensstemmelse med Skattemini-steriets påstande.

Juliana Drivhuse A/S og Sagsøgte A/S har til støtte for deres påstande anført føl-gende:

Om tariferingen

Juliana og Sagsøgte A/S har gjort gældende, at de omhandlede varer i det væsentlige fremtræder som komplette drivhuse (i ikke samlet stand), jf. Almindelig Tarife-ringsbestemmelse A.2.a. Varerne skal derfor klassificeres som præfabrikerede bygninger i den Kombinerede Nomenklaturs og Toldtariffens forstand og skal i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelser i sagen tariferes i Toldta-riffens dagældende underposition 9406 00 80 00. Det ligger fast og er uomtvi-stet, at et komplet drivhus af aluminium (i ikke samlet stand) skal tariferes i po-sition 9406 00 80 00. De omhandlede varer udgør de fulde konstruktioner til komplette drivhuse, og det nærmere tvistepunkt er reglen i Almindelig Tarife-ringsbestemmelse A.2.a om, at en varekode (tarifposition) også omfatter ”ukomplette eller ufærdige varer af den omhandlede art, for så vidt de fremtræ-der som i det væsentlige komplette eller færdige varer” . Altså om de omhand-lede varer skal anses for i Toldtariffens forstand at være ukomplette drivhuse eller for at være dele til drivhuse. Det gøres herved gældende, at de omhand-lede varer fremtræder som i det væsentlige komplette drivhuse. Dette bekræftes af praksis om tarifering af ukomplette varer og af forholdet mellem reglerne om præfabrikerede bygninger og reglerne om konstruktioner.

EU-Domstolen har i forenede sager C-208/06 og C-209/06, Medion, angivet, hvad der ligger i, at en ukomplet vare fremtræder som i det væsentlige en kom-plet vare, jf. Almindelig Tariferingsbestemmelse A.2.a, jf. præmis 38. Kriteriet er således, at en ukomplet vare skal tariferes som den komplette vare, hvis den va-redel, der kan anses for at tilføre den komplette vare dens mest væsentlige egenskab, er til stede, jf. præmis 38. Dette kriterium er opfyldt i nærværende sag. Dels er det udtrykkeligt fastsat direkte i Toldtariffen, at et drivhus er defi-neret ved sin konstruktion, jf. ovenfor om tariffens position 9406 00 31 00. Dels er der et stort antal eksempler på en tariferingsforordning, forklarende bemærk-ninger samt BTO’er, der alle tariferer drivhuse og drivhuslignede varer m.m. baseret på, at det definerende eller karaktergivende for varerne er konstruktio-nen. Dette omfatter ikke mindst BTO’er, hvori netop drivhuskonstruktioner er tariferet som (ukomplette) præfabrikerede bygninger, jf. bl.a. fransk BTO FR-PRO-2012-003352 af 25. juni 2012, hollandsk BTO NLBTI2020-0670 af 3. novem-ber 2020 og hollandsk BTO NLBTI2021-0151 af 26. april 2021.

Der er enighed om, at et drivhus kan foreligge i ukomplet stand og fremtræde som ”i det væsentlige” komplet, jf. Almindelig Tariferingsbestemmelse A.2.a.

31

Det indebærer, at den ”mest væsentlige egenskab” ved et drivhus er til stede, jf. Medion-dommens præmis 38, hvormed varen tariferes som et komplet drivhus. Dette kan nødvendigvis ikke være andre tilfælde end som i nærværende sag. Det siger sig selv, at hvis det, der definerer eller karakteriserer en vare, er til stede, så er den mest væsentlige egenskab tilført. I sagen er dette den fulde drivhuskonstruktion, jf. Toldtariffens ordlyd, ”Drivhuse af …” . Der henvises også til Medion-dommen, præmis 37.

Kriteriet om sammenhængen mellem varen og dens bestemmelse er et alminde-ligt gældende princip for tarifering. Også dette kriterium er opfyldt i denne sag. De omhandlede varer fremstår som konstruktioner til drivhuse og kan ikke an-vendes til andet end at blive til komplette drivhuse, og – som det ses på bille-derne – når man har konstruktionen, ved man, præcis hvilket drivhus man har.

Der henvises også til sag C-280/97, ROSE Elektrotechnik, hvor EU-Domstolen fandt, at en ukomplet forgreningsdåse skulle tariferes som en komplet forgre-ningsdåse, jf. præmis 24-25. Der var tale om en forgreningsdåse i så ukomplet stand, at den ikke kunne forgrene noget, eftersom den manglede anordningerne til at holde på og forbinde ledninger. Domstolen lagde i præmis 19-20 vægt på, at den der omhandlede vare ”er bestemt til at indeholde elektroklemmer” , at ”produktet ikke har andre anvendelsesformål end som forgreningsdåse” , og at ”varens bestemmelse ikke ændres ved, at der ikke er monteret klemmer” . Disse momenter i relation til varens bestemmelse og anvendelse er på samme måde til stede i nærværende sag.

For så vidt angår kriteriet om, at en ukomplet vare skal tariferes som den kom-plette vare, hvis varen ”i det væsentlige” fremtræder som den komplette vare, jf. Almindelig Tariferingsbestemmelse A.2.a, har EU-Domstolen, som nævnt, i forenede sager C-208/06 og C-209/06, Medion, præmis 38, fastslået, at kriteriet er, om den varedel, der tilfører den komplette vare ”dens mest væsentlige egen-skab” , er til stede. Det er klart, at den varedel, der er egentlig definerende for varen, også er den varedel, der tilfører varen dens mest væsentlige egenskab. I denne sag er det konstruktionen. Dertil kommer, at det fremgår af Medion-dommen, at kriteriet om varens ”mest væsentlige egenskab” (også) har et mere tariferingsteknisk indhold, jf. præmis 38, 39 og 44.

Pointen i relation til nærværende sag er, at der med ”den mest væsentlige egen-skab” for den komplette vare således tariferingsmæssigt menes den egenskab, der adskiller (komplette) varer under én varekode fra (komplette) varer under andre varekoder, jf. præmis 39-41.

Når det skal vurderes, om varerne i denne sag skal tariferes som (ukomplette) drivhuse, skal det følgelig vurderes, for det første hvad det er, der adskiller komplette drivhuse under hovedposition 9406 fra tilstødende varetyper under

32

andre varekoder, og for det andet om disse karakteristika er eller ikke er til stede. Det, der adskiller drivhuse som præfabrikerede bygninger fra andre kon-struktioner, der ligner drivhuse, er, dels at de skal udgøre bygninger, dels at de skal være stabile, jf. de forklarende bemærkninger. Disse egenskaber beror alene på konstruktionen, og de er til stede for sagens varer.

Det forhold, at den ukomplette vare ikke har den komplette vares funktionali-tet, har ikke betydning. EU-Domstolen konstaterede i sag C-280/97, ROSE Elek-trotechnik, at en ufærdig og/eller ukomplet vare skal tariferes som en færdig el-ler komplet vare, også selv om den langt fra har funktionalitet som den færdige eller komplette varer. Dette følger af, at Domstolen i præmis 18 henviste til, at Almindelig Tariferingsbestemmelse A.2.a omfatter såkaldte ”emner” , som er ”varer der, selv om de ikke kan anvendes direkte i den foreliggende tilstand, har den færdige genstands omtrentlige form eller kontur, og som kun kan an-vendes til fremstilling af den pågældende genstand” . Varerne i nærværende sag er ikke ”emner” ; det relevante er, at der ikke gælder særregler om emner. Når det ligger fast, at et ”emne” skal tariferes som den vare, emnet er forstadie til, så er det således i medfør af den samme Almindelige Tariferingsbestemmelse A.2.a, som nærværende sag er centreret om.

Som yderligere eksempel kan nævnes SKM2005.28.LSR.

Vedrørende forholdet mellem præfabrikerede bygninger og konstruktioner føl-ger det direkte af Toldtariffens hovedposition 7610, ”Konstruktioner (undtagen præfabrikerede bygninger henhørende under pos. 9406) … af aluminium” , at visse konstruktioner af aluminium skal tariferes under hovedposition 9406 om præfabrikerede bygninger. Altså skal der foretages en afgrænsning mellem kon-struktioner, som i Toldtariffens forstand er både præfabrikerede bygninger og konstruktioner, hvor hovedposition 9406 tager prioritet over hovedposition 7610, over for konstruktioner, som i Toldtariffens forstand (kun) er konstruktio-ner. Om konstruktioner nævner hovedposition 7610 udtrykkeligt, at den omfat-ter bl.a. broer, tårne og søjler, og sådanne konstruktioner er følgelig i tarife-ringsmæssig henseende ikke bygninger henhørende under hovedposition 9406. Af varer, der er relaterede til bygninger, nævnes i hovedposition 7610 ”tage og tagkonstruktioner, døre, vinduer og rammer dertil samt dørtærskler, rækvær-ker, søjler og piller” . Dette er alle generiske bygningsdele, som ikke er define-rende, karaktergivende eller kendetegnende for nogen bestemt bygning eller bygningstype.

Om præfabrikerede bygninger siger bestemmelse 4 til Toldtariffens afsnit XX, at ”Ved »præfabrikerede bygninger« (pos. 9406) forstås fx beboelseshuse, bygge-pladsbarakker, kontorer, skoler, forretninger, skure, garager eller lignende kon-struktioner” , og varekoderne under 9406 nævner udtrykkeligt drivhuse, lige-som WCO anfører, at præfabrikerede bygninger er bl.a. ”housing, worksite ac-

33

commodation, offices, schools, shops, sheds, garages and greenhouses” . En præfabrikeret bygning i Toldtariffens forstand er således en egentlig bygning, hvori man tage kan ophold. Forskellen mellem de fulde drivhuskonstruktioner, som denne sag omhandler, og de konstruktioner, der i hovedposition 7610 er nævnt som omfattede af bestemmelsen, er, at varerne i sagen er definerende, karaktergivende og kendetegnende for de drivhuse, som varerne er bestemt til at blive i komplet stand. I øvrigt bekræftes dette af, at drivhuse samtidig skal af-grænses over for drivhuslignende varer, som ikke er præfabrikerede bygninger. Denne afgrænsning beror på, at et drivhus i Toldtariffens forstand er en stabil bygning, mens drivhuse, som ikke er stabile, skal tariferes som andre varetyper. EU-Kommissionen anfører i de forklarende bemærkninger til hovedposition 9406, at ustabile drivhuse i form af polytunneler skal ”tariferes efter beskaffen-heden af det materiale, som deres konstruktionselementer består af (typisk rør af stål eller aluminium), hvilket er karaktergivende for varen” .

Desuden henvises til følgende BTO’er: fransk BTO FR-PRO-2012-003352 af 25. juni 2012, fransk BTO FRBTIFR-BTI-2020-05713 af 20. oktober 2020, hollandsk BTO NLBTI2020-0670 af 3. november 2020, fransk BTO FRBTIFR-BTI-2021- 01425 af 11. marts 2021, hollandsk BTO NLBTI2021-0151 af 26. april 2021, tjek-kisk BTO CZBTI42/032101/2019-580000-04/01 af 5. april 2019, tysk BTO DEBTI24708/19-1 af 5. juli 2019, tysk BTO DEBTI27209/19-1 af 17. oktober 2019 og tysk BTO DEBTI11581/20-1 af 4. juni 2020. Disse BTO’er omfatter ikke mindst eksempler på drivhuskonstruktioner, der er tariferet som (ukomplette) præfabrikerede bygninger.

Endelig bemærkes, at Landsskatteretten – landets øverste myndighed på told-området – er enig med selskaberne i, at sagens varer skal tariferes som (ukom-plette) præfabrikerede bygninger. Det er ikke korrekt, når Skatteministeriet i stævningerne anfører, at Landsskatteretten ikke i sin begrundelse har fastlagt, hvad der efter rettens opfattelse udgør de objektive karakteristika og egenska-ber for et (præfabrikeret) drivhus. Landsskatterettens kvalifikation udtrykker blot det samme som Toldtariffens tekst, EU-Kommissionens forklarende be-mærkninger, WCO’s forklarende bemærkninger mv.

Vedrørende spørgsmålet om, hvilke former for ukomplette drivhuse, der frem-træder som i det væsentlige komplette, bemærkes, at der er enighed om, at et ukomplet drivhus kan foreligge i en form, der skal tariferes som et komplet drivhus. Landsretten må på baggrund af nedenstående lægge til grund, at den form for et ukomplet drivhus, der i det væsentlige fremstår som et komplet drivhus, og som faktisk eksisterer, er den form, varerne omhandlet i sagen har, jf. herved retsplejelovens § 344, stk. 2.

Skatteministeriet har i sin replik givet udtryk for, at ministeriet er enig i, at et drivhus kan foreligge i ukomplet stand og i det væsentlige fremstå som et kom-

34

plet drivhus, men er uenig i, at dette er tilfældet i nærværende sag. Enigheden i, at et drivhus kan foreligge i ukomplet stand og i det væsentlige fremstå som et komplet drivhus, stemmer for så vidt med, at WCO i de forklarende bemærk-ninger til hovedposition 9406 fastslår, at præfabrikerede bygninger omfatter ”greenhouses” og ”generally” forekommer som bl.a. ”incomplete buildings, whether or not assembled, having the essential character of prefabricated buil-dings” .

Selskaberne bekendt opdeles drivhuse altid i konstruktion henholdsvis dækma-terialer, hvis de opdeles, og de opdeles i hvert fald i almindelighed på denne måde. Eftersom Skatteministeriet ikke desto mindre bestrider, at de ukomplette drivhuse, der kan forekomme, omfatter sagens varer, har selskaberne opfordret Skatteministeriet til at oplyse og dokumentere, hvor mange varer Toldstyrelsen har registreret som importeret de seneste tre år, hvor varen består af dækmate-riale til et drivhus samt noget yderligere, der efter ministeriets opfattelse til sammen udgør et ukomplet drivhus. Skatteministeriet har i modsætning til sel-skaberne nem adgang til sådanne oplysninger hos toldmyndighederne. Trods dette og trods gentagne opfordringer har ministeriet nægtet at fremlægge de re-levante oplysninger.

Vedrørende forholdet mellem det kendetegnende for en vare og varens mest væsentlige egenskab bemærkes, at Skatteministeriet under skriftvekslingen selv har gjort gældende, at tilstedeværelsen af det kendetegnende for et drivhus er bestemmende for, om varens mest væsentlige egenskab er til stede, hvorefter ministeriet – uden andet belæg, end at det var opportunt – har fragået dette, da ministeriet måtte anerkende, at det kendetegnende er konstruktionen. Ministe-riets argumentation, hvorefter det er uden betydning, hvad der er karaktergi-vende, fordi det, der får en ukomplet vare til at fremtræde som i det væsentlige den komplette vare, er det karaktergivende og noget mere (hvor ministeriet ikke har fundet anledning til at angive, hvad dette ”mere” skulle være) er i strid med, hvad der faktisk står i BTO’erne om ukomplette ”rigtige” drivhuse som præfabrikerede bygninger. Endvidere er det baseret på en misforståelse af GoldStar-dommen. I nærværende sag er konstruktionen som i GoldStar-dom-men ikke én komponent, men en samling af komponenter i form af et større an-tal profiler mv., der nøje passer til hinanden, og som tilsammen udgør den del af et drivhus, der kendetegner og er mest væsentlig for et drivhus. Den rette sammenligning med GoldStar-dommen er, om f.eks. kombinationen af kon-struktionsprofilerne i sig selv (uden skruer mv. til at holde dem sammen og gøre bygningen stabil) udgør de karakteristiske komponenter, eller om den ”trinhøjere” kombination, inkl. skruer mv., er den relevante.

Hvis landsretten måtte finde, at der er tvivl om fortolkningen af EU-regel-grundlaget, herunder navnlig Almindelige Tariferingsbestemmelser og kon-

35

krete varekoder i Toldtariffen, (gen)anmoder selskaberne om, at landsretten fo-retager præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Om forrentning af rentegodtgørelse og morarente

Til støtte for den subsidiære påstand vedrørende Skatteministeriets påstand 3 i begge sager gøres det gældende, at ministeriets krav på tilbagebetaling af rente-godtgørelse og morarenter først skal tillægges forrentning fra det tidspunkt, hvor beløbene efter rettens bestemmelse senest skal betales, tilsvarende forrent-

ningen i henhold til ministeriets påstand 2. 

For så vidt angår morarenter efter Toldkodeksen (833 kr. for Juliana og 427 kr. for Sagsøgte A/S), fremgår det af SKATs afgørelser, at morarenterne er opkrævet under hen-visning til 2013-Toldkodeksens artikel 114, stk. 2. Da SKAT foretog eftero-pkrævning af toldskyld i sagerne, blev den betalt rettidigt. Allerede derfor kan morarenterne ikke kræves forrentet før udløb af den betalingsfrist, som retten måtte fastsætte. Efter Toldkodeksen kan forrentning tidligst kræves fra det tids-punkt, opkrævning faktisk er sket, jf. bl.a. sag C-546/09, Aurubis Balgaria, præ-mis 26-34. Toldmyndighederne kan ikke kræve forrentning for en periode, hvor virksomheden ikke er blevet bedt om og ikke har haft mulighed for at betale be-løbet. I den forbindelse bemærkes, at Skatteministeriet efter selskabernes pro-cesskrift A netop ændrede sine forrentningspåstande fra forrentning fra sager-nes anlæg af de fulde sagsbeløb til, at forrentning af toldskyldsbeløbene, der er reguleret af Toldkodeksen, først skal ske fra det tidspunkt, hvor beløbene efter rettens bestemmelse senest skal betales, jf. Toldkodeksens artikel 114, stk. 1. Morarentebeløbene vedrørende toldskyldsbeløbene er tilsvarende reguleret af Toldkodeksen, men for morarentebeløbene har ministeriet imidlertid ikke juste-ret sine påstande. Af procesøkonomiske hensyn frafaldt selskaberne efter Skat-teministeriets ændring af forrentningspåstandene vedrørende toldskyldsbelø-bene og i lyset af morarenternes beskedne størrelse deres anmodning om fore-læggelse for EU-Domstolen af forrentningsspørgsmålet for morarenterne.

For så vidt angår de rentegodtgørelser ( 227.251,92 kr. for Juliana og 296.934,64 kr. kr. for Sagsøgte A/S), som selskaberne fik udbetalt efter Landsskatterettens afgørelser i sagerne, bemærkes, at disse godtgørelser blev udbetalt, fordi Landsskatteretten gav selskaberne medhold i, at de havde tariferet de omhandlede varer korrekt. SKATs efteropkrævninger var derfor uberettigede, og selskaberne blev med rentegodtgørelserne kompenseret efter almindelige regler for det rentetab, de derved havde lidt. Med henblik på at undgå rentetilskrivning anmodede selska-berne om at kunne indbetale sagsbeløbene, mens retssagerne verserer, hvilket blev afvist af ministeriet. Selskaberne anmodede blot om, at skattemyndighe-derne ikke, mens sagerne verserer, genudbetaler beløbene, hvis selskaberne indbetaler dem (på skattekontoen eller ad anden kanal). De anmodede ikke om, at en indbetaling af sagsbeløbene tillægges deponeringsvirkning, og de frafaldt samtidig deres krav på forrentning, hvis de får medhold, og beløbene til dette

36

tidspunkt skal genudbetales. Formålet var alene at undgå, at myndighederne, hvis Skatteministeriet får medhold, opnår en betydelig renteberigelse på selska-bernes bekostning.

Ministeriets rentepåstand indebærer en forrentning på p.t. 10,75 % p.a., der er markant højere end markedsrenten. Såfremt Skatteministeriet får medhold, be-ror ministeriets forrentningskrav alene på, at Landsskatterettens afgørelser vi-ser sig at være forkerte, og at ministeriet har afvist anmodningerne om at betale sagsbeløbene, mens retssagerne verserer.

Endvidere er den påståede forrentning i strid med EU-retten. Det følger af EU-Domstolens praksis, at borgerne på EU-retligt grundlag har ret til både tilbage-betaling af beløb, som er opkrævet i strid med EU-retten, og renter af det uret-mæssigt opkrævede beløb. Borgerne har derfor ret til rentegodtgørelse, når det følger af en afgørelse fra en national ret, at told er blevet opkrævet i strid med EU-retten jf. udtrykkeligt om toldområdet i de forenede sager C-415/20, C-419/20 og C-427/20, Gräfendorfer Geflügel und Tiefkühlfeinkost, præmis 69. Med Landsskatterettens afgørelser, der angår EU-Toldtariffen, blev SKATs af-gørelser underkendt, og de rentegodtgørelser, som derefter blev udbetalt, er så-ledes underlagt EU-retten. EU-retten hindrer ikke, at medlemsstaterne fastsæt-ter nærmere nationale regler om forrentning af beløb opkrævet i strid med EU-retten, i det omfang dette ikke er reguleret af EU-retten, og det sker under iagt-tagelse af de EU-retlige regler i ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, jf. Gräfendorfer Geflügel und Tiefkühlfeinkost, præmis 74-76. Som udgangs-punkt er der altså ikke noget i vejen for, at rentegodtgørelserne tillige er regule-ret af de almindelige danske forrentningsregler, jf. Den Juridiske Vejledning, af-snit A.A.12.3. Da rentegodtgørelserne og dermed spørgsmålet om forrentning af rentegodtgørelserne er underlagt EU-retten, gælder det tillige her, at der først kan tillægges forrentning fra det tidspunkt, hvor opkrævning faktisk er sket. Der kan således først tillægges forrentning fra det tidspunkt, hvor landsretten, i fald Skatteministeriet måtte få medhold vedrørende toldspørgsmålet, bestem-mer, at betaling skal ske. I den sammenhæng vil det også være i strid med det EU-retlige effektivitetsprincip at tillægge rentegodtgørelserne forrentning forud for det tidspunkt, hvor der faktisk har været mulighed for at betale. En sådan forrentning obstruerer borgernes mulighed for at søge uretmæssigt opkrævet told tilbage. Reglerne giver borgerne et kraftigt incitament til ikke at forfølge krav, der ellers meget vel kan være berettigede på grund af risikoen for at blive mødt med store rentekrav, som skyldes myndighedernes egne afgørelser, og som er umulige at undgå. Skatteministeriet er opmærksom på denne udfor-dring og har således mange gange udtalt, at hvis borgerne ikke ønsker at betale renter, kan de tage bekræftende til genmæle. Staten må ikke hindre borgerne i at søge ulovligt opkrævet told tilbagebetalt. Det uholdbare heri forstærkes af, at den forrentning, som Skatteministeriet ønsker, alene er aktuel for borgere, der har fået medhold i forudgående instans, herunder i Landsskatteretten. Disse

37

borgere er altså dårligere stillet end de borgere, der ifølge Landsskatteretten ikke har ret, for sidstnævnte kan godt indbetale sagsbeløbet, mens en retssag verserer.

Den påståede forrentning er også urimelig i henhold til renteloven. Mens rente-godtgørelserne som sådanne, er reguleret i dansk ret af forrentningsreglerne omtalt i Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.12.3, er spørgsmålet om forrent-ning af rentegodtgørelserne reguleret i dansk ret af renteloven. Det gøres gæl-dende, at der heller ikke efter dansk ret kan tillægges rentegodtgørelserne for-rentning forud for det tidspunkt, hvor der faktisk er mulighed for at betale. Skatteministeriets fremsatte forrentningskrav er herved urimeligt. Af forarbej-derne til rentelovens § 3, stk. 5, fremgår, at formålet med bestemmelsen er at give domstolene ”grundlag for at nå rimelige resultater ”. Tilsvarende har davæ-rende højesteretsdommer Person anført i UfR 1985B.39 (der er en kom-mentar til Højesterets dom i UfR 1984.1061 H), at anvendelse af § 3, stk. 5, er be-tinget af de samme omstændigheder, som uden for rentelovens område begrun-der forrentning ud fra almindelige retsgrundsætninger om berigelse og rimelig-hed. Det afgørende for, om domstolene bør ændre starttidspunktet for forrent-ning, er således, om dette vil være rimeligt. Der henvises tillige til Højesterets udtalelse i UfR 2023.1575 H og en ”early warning” fra ”Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning” (stiftet af FSR - Danske Revisorer, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Foreningen af Danske Skatteadvokater, Danske Advokater og Advokatrådets Skatteudvalg) bl.a. til Skatteministeriet og skatteministeren samt Folketingets Skatteudvalgs spørgsmål 2 af 25. november 2024 til skatteministe-ren. Ikke alene Højesteret, men altså også udtrykkeligt skatteministeren og Skatteministeriet, anser den forrentning, som ministeriet i nærværende sag kræ-ver, for at være dybt urimelig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Disse sager angår, om Julianas og Sagsøgte A/S' import af drivhuskonstruktioner af alu-minium med alle fittings, men uden drivhusglas, skal tariferes under toldtarif-fens position 9406 00 80 00 om præfabrikerede bygninger, der i den relevante periode havde en toldsats på 2,7 %, eller under position 7610 90 90 00 om andre varer af aluminium, der i den relevante periode havde en toldsats på 6 %.

Efter de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede no-menklatur A, artikel 1, skal tarifering ske med hjemmel i positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser.

Efter de almindelige bestemmelsers artikel 2, litra a) omfatter en position, når en bestemt vare nævnes i en positionstekst, også ukomplette varer eller ufær-dige varer af den omhandlede art, for så vidt de fremtræder som i det væsent-lige komplette eller færdige varer. Positionen omfatter endvidere varer af den pågældende art (herunder ukomplette eller ufærdige varer, som efter denne be-

38

stemmelse tariferes som komplette eller færdige varer), når de foreligger i ad-skilt eller ikke samlet stand.

Toldtariffens position 9406 00 angår præfabrikerede bygninger, position 9406 00 31 drivhuse af jern og stål og position 9406 00 80 præfabrikerede bygninger af andre materialer.

Det er derfor spørgsmålet, om de importerede varer må anses for i det væsent-lige en komplet præfabrikeret bygning i form af et drivhus.

Udtrykket præfabrikerede bygninger er ikke defineret i toldkodeksen.

I EU-Domstolens dom i sag C-104/23, A Gmbh & Co. KG, har domstolen i præ-mis 41 anført, at fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af udtryk, som ikke er defineret i EU-retten, efter fast retspraksis skal ske efter deres normale betydning i sædvanlig sprogbrug, idet der tages hensyn til den sammenhæng, hvori de anvendes og de mål, der forfølges med den lovgivning, som de udgør en del af. Af præmis 42 fremgår videre, at den normale betydning i sædvanlig sprogbrug af udtrykket ”bygning” bl.a. henviser til en bebygget struktur af en vis størrelse, der i princippet er forsynet med vægge og et tag. I præmis 46 har EU-Domstolen endvidere henvist til Toldkodeksudvalgets udtalelse fra dettes 227. møde, hvorefter ”præfabrikerede bygninger” som omhandlet i position 9406 00 ikke nødvendigvis skal have fire vægge, men de skal have et tag og nogle vægge.

I den nævnte dom fra EU-Domstolen er der endvidere redegjort for udtrykket præfabrikerede bygninger i de forklarende bemærkninger i WCO’s nomenkla-tur til position 9406. Af disse fremgår bl.a., at der ved præfabrikerede bygninger forstås bygninger, der enten er færdiggjort på fabrikken eller leveres samlet som elementer til samling på byggepladsen. Bygningerne foreligger sædvanlig-vis som komplette bygninger i samlet stand færdige til brug, som komplette bygninger i adskilt stand eller som ukomplette bygninger i samlet eller adskilt stand, som har væsentlig karakter af præfabrikerede bygninger. Det fremgår endelig af de forklarende bemærkninger, at dele til bygninger, der foreligger særskilt, er undtaget fra denne position, uanset om de kan identificeres som dele til bygninger, og de tariferes i alle tilfælde i deres respektive positioner.

Det er ved EU-Domstolens dom i de forenede sager C-208/06 og C-209/06, Me-dion AG, i præmis 36 fastslået, at det afgørende kriterium for toldtariferingen af varer i den kombinerede nomenklatur i almindelighed bør søges i varernes ob-jektive kendetegn og egenskaber på det tidspunkt, da de frembydes til toldbe-handling. Endvidere fremgår det af denne doms præmis 38, at det følger af arti-kel 2, litra a, i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombi-nerede nomenklatur, at ukomplette eller ufærdige varer i forbindelse med tari-

39

feringen skal sidestilles med komplette eller færdige varer, for så vidt de i det væsentlige fremtræder som sådanne. Videre fremgår det, at varedelen skal være tilstrækkeligt stor eller vigtig, for at den kan anses for at tilføre varen dens mest væsentlige egenskab.

Det fremgår af sagen, at det, der ved import af de omhandlede varer præsente-res på fortoldningstidspunktet, er pakker indeholdende en aluminiumskon-struktion til et drivhus med alle tilhørende fittings, mens drivhusglasset ikke præsenteres sammen med konstruktionen.

Landsretten finder herefter på baggrund af indholdet af de relevante positions-tekster, de forklarende bemærkninger til position 7610 og 9406 og henset til, at en drivhuskonstruktion uden glas ikke kan anses for at være den mest væsent-lige egenskab ved et drivhus, at drivhuskonstruktionerne skal tariferes under position 7610 90 90 00. Juliana og Sagsøgte A/S skal således betale den deraf følgende toldskyld.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand 1, 2 og 4 i sagen mod Juli-ana til følge, ligesom påstand 1 og 2 i sagen mod Sagsøgte A/S tages til følge.

Som følge heraf skal Juliana og Sagsøgte A/S også tilbagebetale de udbetalte rentegodt-gørelser og morarentebeløb, jf. Skatteministeriets påstand 3 i begge sager.

Vedrørende forrentning af rentegodtgørelse og morarente

Det er herefter spørgsmålet, fra hvilket tidspunkt de udbetalte rentegodtgørel-ser og morarentebeløb, jf. Skatteministeriets påstand 3 i begge sager skal forren-tes.

Tilbagebetalingskravene angår dels udbetalte rentegodtgørelser på 227.251,92 kr. til Juliana og 296.934,64 kr. til Sagsøgte A/S samt et morarentebeløb på 833 kr. til Juli-ana og 427 kr. til Sagsøgte A/S, hvilke beløb blev udbetalt til henholdsvis Juliana og Sagsøgte A/S som følge af, at Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelser af 2. december 2016.

De udbetalte rentegodtgørelser er opgjort og udbetalt efter rentelovens § 5. Så-vel Juliana som Sagsøgte A/S betalte efter SKATs afgørelser af 2. december 2016 rettidigt toldskylden, men fik som følge af Landsskatterettens afgørelser som nævnt til-bagebetalt disse beløb tillige med rentegodtgørelse af den betalte toldskyld.

Skatteministeriets krav om tilbagebetaling af rentegodtgørelsen forrentes som udgangspunkt i overensstemmelse med Skatteministeriets påstande efter rente-lovens § 8, stk. 1, fra sagens anlæg. Efter rentelovens § 3, stk. 5, kan retten dog, hvor særlige forhold begrunder det, bestemme, at rente skal betales fra et se-nere tidspunkt. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr.

40

L 38 af 13. oktober 1977, at reglen kan finde anvendelse, hvis et sagsanlæg i undtagelsestilfælde foretages så tidligt, at det vil være urimeligt, at der straks betales rente, eller hvor de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme kra-vets berettigelse og størrelse, først fremskaffes under den anlagte retssag. Landsretten finder, at forarbejderne må forstås sådan, at de nævnte situationer er eksempler på særlige forhold, der vil kunne begrunde et senere rentetids-punkt end sagens anlæg.

Landsretten finder, at hverken det forhold, at tilbagebetalingskravene vedrø-rende rentegodtgørelserne beror på, at landsretten ændrer Landsskatterettens afgørelser, eller at Juliana og Sagsøgte A/S med henblik på at undgå betaling af rente har tilbudt indbetaling af beløbeme, idet selskaberne har fastholdt deres indsigelser mod toldkravene, kan sidestilles med de omstændigheder, der er beskrevet i forarbejderne til bestemmelsen.

Skatteministeriets krav på tilbagebetaling af rentegodtgørelserne skal derfor forrentes fra sagernes anlæg.

Morarentebeløbene blev af SKAT i afgørelserne af 2. december 2016 opkrævet med hjemmel i EU-Toldkodeksen artikel 114, stk. 2. Herefter finder landsretten, at tilbagebetalingen af morarentebeløbene må forrentes på samme måde som toldskylden.

Skatteministeriets påstand 3 i begge sager tages herefter til følge med den modi-fikation, at morarentebeløbene først skal forrentes fra det tidspunkt, hvor belø-bene efter rettens bestemmelse senest skal betales.

Sagsomkostninger

Efter sagernes udfald skal Juliana og Sagsøgte A/S i sagsomkostninger hver betale 105.000 kr. til Skatteministeriet. 100.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 5.000 kr. er til retsafgift. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagernes forløb, herunder at spørgsmålet om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen har været mundtligt forhandlet.

THI KENDES FOR RET:

Juliana Drivhuse A/S skal anerkende, at de af selskabet importerede drivhus-konstruktioner af aluminium i perioden 1. januar 2014 - 25. august 2016 skal ta-riferes under toldtariffens underposition 7610 90 90 00.

41

Juliana Drivhuse A/S skal inden 14 dage betale 710.849 kr. med tillæg af renter fra det tidspunkt, hvor beløbet efter rettens bestemmelse senest skal betales.

Juliana Drivhuse A/S skal inden 14 dage betale 228.084,92 kr. med tillæg af ren-ter af 227.251,92 kr. fra sagens anlæg og af 833 kr. fra det tidspunkt, hvor belø-bet efter rettens bestemmelse senest skal betales.

Juliana Drivhuse A/S skal anerkende, at varen omtalt i ansøgning af 26. septem-ber 2016 om bindende tariferingsoplysning skal tariferes under toldtariffens un-derposition 7610 90 90 00.

Sagsøgte A/S skal anerkende, at de af selskabet importerede drivhuskonstruktioner af aluminium i perioden 1. januar 2014 - 30. juni 2016 skal tariferes under toldta-riffens underposition 7610 90 90 00.

Sagsøgte A/S skal inden 14 dage betale 927.530 kr. med tillæg af renter fra det tids-punkt, hvor beløbet efter rettens bestemmelse senest skal betales.

Sagsøgte A/S skal inden 14 dage betale 297.361,64 kr. med tillæg af renter af 296.934,64 kr. fra sagens anlæg og af 427 kr. fra det tidspunkt, hvor beløbet efter rettens bestemmelse senest skal betales.

I sagsomkostninger skal Juliana Drivhuse A/S og Sagsøgte A/S inden 14 dage hver betale 105.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 11-04-2025 kl. 10:00

Modtagere: Sagsøgte A/S, Sagsøger Skatteministeriet