Dom
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt fredag den 2. maj 2025
Sag BS-39916/2024-HJR
Kærende
(advokat Lotte Bliddal)
mod
Indkærede
(selv)
I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 14. afdeling den 24. april 2024 (BS-13539/2024-VLR).
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Jan Schans Christensen og Kristian Korfits Nielsen.
Påstande
Kærende har nedlagt påstand om, at ankesagen ved landsretten afvises.
Indkærede har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse om, at ankesa-gen ikke afvises.
Sagsfremstilling
Ved dom af 1. marts 2024 frifandt Retten i Viborg Kærende for en række påstande nedlagt af Indkærede, herunder at Kærende skulle straffes for overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, jf. § 268, ved på Facebook at have fremsat ærekrænkende udtalelser og beskyldninger mod Indkærede, og at Kærende skulle betale erstatning for tabt indtægt med 500.000 kr. og en tortgodtgørelse på 50.000 kr.
2
Den 14. marts 2024 ankede Indkærede byrettens dom til landsretten. Af an-kestævningen generet på minretssag.dk på baggrund af oplysninger fra appel-lanten fremgår bl.a. følgende:
”Ankestævning
den 14. marts 2024
indleveret af Indkærede
…
Appellant Indkærede
(Advokat)
anker dom af 1. marts 2024 i sagen BS-9230/2022-VIB fra Retten i Viborg mod
Indstævnte Kærende
(advokat Lotte Bliddal)
…
Undertegnede påanker herved til Østre Landsret den af Retten i Viborg afsagte dom, af 1. Marts 2024 i sagen BS-9230/2022-VIB.
…
Oplysninger om appellanten
Appellant Indkærede
…
Partsrepræsentant:
Advokat”
Af ankestævning indleveret af appellanten som ”Suppl. sagsoplysninger” frem-går bl.a. følgende:
”ANKESTÆVNING
Som advokat for:
Indkærede
(Advokat)
Påanker undertegnede herved til Østre Landsret den af Retten i Viborg afsagte dom, af 1. Marts 2024 i sagen BS-9230/2022-VIB
mod
3
Kærende
(advokat Lotte Bliddal)
…
København Ø, den 14. Marts 2024
AdvokatIndkærede”
Ved brev af 18. marts 2024 skrev landsretten følgende til Indkærede og Advokat:
”Landsretten har den 15. marts 2024 modtaget ankestævning. Det frem-går, at du ønsker at anke en dom, som er afsagt af Retten i Viborg, sag BS-9230/2022-VIB.
Anke af en dom kræver, at der indleveres en ankestævning, der er un-derskrevet af en mødeberettiget advokat.
Den indleverede ankestævning er ikke indleveret af en advokat med møderet og opfylder derfor ikke retsplejelovens krav, jf. retsplejelovens § 260.
Hvis ikke landsretten har modtaget en ny ankestævning fra en advokat med møderet inden udløb af ankefristen, må det forventes, at landsret-ten vil afvise ankesagen.”
Ved meddelelse af 4. april 2024 blev der anført følgende til landsretten på vegne af Indkærede:
”Ad. ankestævning
…
Jeg skal gøre opmærksom på at ankestævningen er indgivet af Indkærede, hvilket også fremgår af selve ankestævningen, og at ankestæv-ningen således opfylder retsplejelovens krav.”
Den 24. april 2024 afsagde Vestre Landsret kendelse om, at ankesagen ikke skulle afvises. I landsrettens begrundelse hedder det:
”Landsdommerne Malene Værum Westmark og Erik P. Bentzen udta-ler:
Efter retsplejelovens § 259, stk. 1, kan enhver som udgangspunkt gå i rette for sig selv, og Indkæredes navn fremgår som underskriver på
4
det supplerende processkrift, der er benævnt ”Ankestævning” . Heref-ter, og da Advokat over for landsretten har oplyst, at ankestævningen er indleveret af Indkærede på egne vegne, er der ikke grundlag for at afvise sagen.
Landsdommer Nichlas Madsen (kst.) udtaler:
Det følger af retsplejelovens § 261, stk. 2, og praksis vedrørende denne bestemmelse, at advokater, der indleverer processkrifter i ankesager for landsretten, herunder ankestævninger, skal have møderet for landsret, jf. retsplejelovens § 133, stk. 1.
Ved bedømmelsen af, om en ankestævning er indleveret på sagsporta-len af parten selv, eller af en repræsentant for parten, skal der efter min opfattelse lægges vægt på oplysningerne om repræsentation i både den automatisk dannede ankestævning og det supplerende processkrift, men tillige om disse processkrifter efter en helhedsbedømmelse frem-træder som udarbejdet af parten selv eller af dennes repræsentant.
Jeg lægger på baggrund af oplysningerne i rettens sagsbehandlingssy-stem til grund, at ankesagen ikke er oprettet af appellanten selv, men af Person.
Det supplerende processkrift fremtræder som udarbejdet af Advokat, og af den automatisk dannede ankestævning og det supplerende processkrift fremgår, at Advokat repræsenterer Indkærede.
På denne baggrund anser jeg ankestævningen og det supplerende pro-cesskrift for indleveret af Advokat. Den omstæn-dighed, at Indkæredes navn tillige fremgår af det supplerende pro-cesskrift, og at Advokat ved meddelelse af 4. april 2024 har oplyst, at ankestævningen er indleveret af Indkærede, kan under de ovenfor anførte omstændigheder ikke føre til en anden vurde-ring.
Jeg stemmer derfor for at afvise ankesagen.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.”
Anbringender
Kærende har anført navnlig, at sagen er undergivet den borgerlige
retspleje, jf. retsplejelovens § 989, hvorfor sagen skal behandles som enhver anden sag, som ikke er en småsag, og som verserer ved landsretten.
5
Ved kendelse af 30. marts 2020 (UfR 2020.1746) stadfæstede Højesteret landsrettens afvisningsdom med den begrundelse, at ankestævningen ikke var indleveret af en advokat med møderet for landsretten.
Efter oplysningerne i sagen kan det lægges til grund, at den ankestævning, som er indtastet i systemet og oprettet i sagsportalen, og selve processkriftet ”suppl. sagsoplysninger” indeholdende ankestævningen hidrører fra eller er udarbejdet af Advokat, og at det ikke er Indkærede, som har udarbejdet ankestævningen eller indleveret den.
Advokat har ikke møderet for landsret, og det har stud.jur. Person, som var ansat hos Advokat, og som har indleveret og indtastet ankestævningen, heller ikke.
Det er ikke tilstrækkeligt for en gyldig ankestævning, at Indkæredes navn er sat på stævningen ved siden af Advokat. Ankestævningen kan således ikke anses for indleveret af Indkærede selv.
Ankefristen på 4 uger udløb den 29. marts 2024. Ankestævningen skal derfor afvises, idet der ikke inden ankefristens udløb er indleveret en ankestævning fra en advokat med møderet for landsret, jf. retsplejelovens § 372, jf. § 133, stk. 1, jf. § 261, stk. 2.
Indkærede har anført navnlig, at det, at Advokat har
uploadet ankestævningen, ikke er udtryk for, at stævningen ikke er indleveret af hende selv. Upload af ankestævningen kan sidestilles med, at Advokat har hjulpet med at lægge et brev med ankestævningen, som hun er afsender af, i en postkasse.
At Advokat har bistået med at formulere ankestævningen, kan ikke ændre herved, jf. Højesterets kendelse af 30. marts 2020 (UfR 2020.1746). I den pågældende sag var ankestævningen ikke underskrevet af nogen, der kunne møde i landsretten. Det er ikke tilfældet i den foreliggende sag, hvor ankestævningen er underskrevet af hende selv, og hun er berettiget til
at møde i landsretten på egne vegne.
Landsrettens afgørelse er i overensstemmelse med Højesterets praksis, jf. sag BS-35303/2020-HJR, hvor ankestævningen til Højesteret var underskrevet af appellanten selv, men blev indsendt af en advokat uden møderet for Højesteret.
Højesterets begrundelse og resultat
Retten i Viborg afsagde den 1. marts 2024 dom i en sag mellem Indkærede og Kærende. Indkærede var under sagen repræsenteret af Advokat. Ved dommen blev Kærende frifundet.
6
Dommen blev den 14. marts 2024 anket til landsretten. Ankefristen udløb den 29. marts 2024. Den 4. april 2024 anførte Advokat i en med-delelse til landsretten, at ankestævningen er indleveret af Indkærede.
Sagen angår, om anken skal afvises, fordi der ikke inden ankefristens udløb er indleveret en ankestævning fra Indkærede eller fra en advokat med møderet for landsret, jf. retsplejelovens § 372, stk. 2, 4. pkt., jf. § 133, stk. 1, og § 261, stk. 2, samt § 259, stk. 1. Spørgsmålet er i den forbindelse, om ankestævningen skal anses for at hidrøre fra Indkærede eller fra Advokat, der ikke har møderet for landsret.
Højesteret finder, at der ved vurderingen heraf må lægges afgørende vægt på, at det af den ankestævning, som er indleveret i et dokument af dokumenttypen ”Suppl. sagsoplysninger” med overskriften ”ANKESTÆVNING” , fremgår, at Indkærede er afsender af ankestævningen. Det er således ikke kun Advokat, som har underskrevet ankestævningen, men også Indkærede, der som part i sagen er berettiget til at gå i rette for sig selv, jf. retspleje-lovens § 259, stk. 1, og som dermed på egne vegne gyldigt kan indlevere anke-stævningen til landsretten.
Der foreligger ikke oplysninger om, at Indkærede ikke skulle have godkendt ankestævningen, og Højesteret lægger herefter til grund, at det er Indkærede og ikke Advokat, der som nævnt ikke har møderet for landsret, som har indleveret ankestævningen.
På denne baggrund finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at afvise anke-sagen.
Højesteret skal i den forbindelse bemærke, at landsretterne bør sikre, at alene advokater, som er berettigede hertil, har adgang til den digitale sagsportal (minretssag.dk) under en ankesags behandling.
Højesteret stadfæster herefter kendelsen.
THI BESTEMMES:
Landsrettens kendelse stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part.
Publiceret til portalen d. 02-05-2025 kl. 15:02
Modtagere: Indkærede, Advokat (H) Lotte Bliddal, Kærende