Tiltale for blandt andet straffelovens § 245, kvalificeret vold, straffelovens § 266 – trusler på livet og straffelovens § 261, stk. 1, frihedsberøvelse ved at begå vold af særlig grov karakter, mens tiltalte har berøvet forurettede hendes frihed. Påbud om udvisning og erstatning

RETTEN I AALBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 11. oktober 2024

Rettens nr. 18-4314/2024

Politiets nr. 5100-73241-00066-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Dato (Født 2000)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 22. juli 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 – kvalificeret vold i gentagelsestilfælde,

ved den 25. januar 2024, i tidsrummet mellem ca. kl. 15.00 og ca. kl. 17.00, på Adresse i Aalborg, at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede, idet han tildelte Forurettede flere slag med et læderbælte i hovedet og på skulderen, tildelte hende flere slag i ansigtet og på kroppen med flad og knyttet hånd, herunder mens Forurettede lå ned, sparkede hende i ryggen, trak hende i håret, trampede på hendes ribben, tog kvælertag på hende, kastede vand i hendes ansigt samt nikkede hende en skalle, al med personskade til følge, herunder blandt andet skade i venstre øre i form af en sprængt trommehinde og to brækkede ribben,

2.

straffelovens § 266 – trusler på livet,

ved i samme tidsrum og på samme sted som i forhold 1 beskrevet, at have truet Forurettede med en ca. 20-30 cm. lang køkkenkniv, som han holdt mod hendes ansigt, ligesom han udtalte at det var kun gud, der ville kunne redde hende den dag, at det var kun guds skyld hvis hun overlevede, samt at han ville kaste hende ud af vinduet fra 3. sal eller lignende, ligesom han efter et telefonopkald mellem Forurettede og hendes mor, Vidne 1, udtalte: ”at det var godt, at du fik lov til at snakke med hende en sidste gang” eller lignende, ligesom han efterfølgende truede Forurettede

med en køkkenkniv viklet ind i en t-shirt og udtalte, at han ville slå hende ihjel såfremt hun prøvede på noget eller lignende, alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettedes liv helbred eller velfærd,

3.

straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1 og § 266, ulovlig tvang og trusler på livet,

ved i forlængelse af det i forhold 1 og 2 beskrevne forløb, ved den i situationen underliggende trussel om yderligere vold, samt under medbringelse af en kniv, at have tvunget Forurettede fra lejligheden på Adresse i Aalborg og ned i personbil med Reg. nr., samt ved herefter under køreturen i personbil med Reg. nr. fra Gade i Aalborg til et skovområde formentlig ved Rørdalsvej i Aalborg, at have truet Forurettede, idet tiltalte spurgte hende hvordan hun helst ville dø, herunder om hun ville kvæles eller stikkes ihjel, imens han samtidig var i besiddelse af den i forhold 2 nævnte køkkenkniv viklet ind i en t-shirt, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettedes liv helbred eller velfærd,

4.

straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1 og § 266, ulovlig tvang og trusler på livet,

ved i forlængelse af det i forhold 3 beskrevne forløb, herunder i den nævnte personbil, som holdt parkeret formentlig ved et skovområde ved Rørdalsvej i Aalborg, ved vold eller trussel om vold, herunder trussel med en køkkenkniv, at have tvunget Forurettede til at afklæde sig, hvorved hun sad nøgen i bilen, ligesom han spurgte om der var ”en sidste ting hun gerne ville sige til sin familie” eller lignende, hvorefter han tvang hende til at gå ud i skovområdet over en mark og igennem vandpytter kun iført sin jakke, ligesom han undervejs opsamlede en stor marksten og sagde ”den er perfekt” eller lignende samt ved et delvist ryddet område i skoven udtalte ”det er perfekt her” , alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettedes liv helbred eller velfærd,

5.

straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1 og § 266, kvalificeret vold i gentagelsestilfælde, ulovlig tvang og trusler, ved i forlængelse af det i forhold 4 beskrevne, ved vold eller trussel om vold, at have tvunget Forurettede

Forurettede til at tage sin jakke af, hvorved hun fremstod nøgen, hvorefter han udøvede vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede, idet han flere gange lagde den medbragte t-shirt om halsen på hende og strammede til, herunder mens hun lå ned, således at Forurettede ikke kunne trække vejret og mistede bevidstheden, ligesom han undervejs

udtalte, at Forurettede skulle kvæles 29 gange eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettedes liv helbred eller velfærd,

5a.

straffelovens § 261, stk. 1, frihedsberøvelse,

ved under det i forhold 1-5 passerede, ved den ovenfor beskrevne vold og trussel om yderligere vold, herunder ved trussel med kniv, at have berøvet Forurettede friheden i tidsrummet mellem ca. kl. 15.00 og ca. kl. 19.00, idet han med vold, trusler og den i situationen underliggende trussel om yderligere vold, bestemte Forurettede til ikke at forlade lejligheden på Adresse i Aalborg, til ikke at forlade personbil med Reg. nr. under kørsel fra Gade i Aalborg til et ukendt skovområde i eller nær Aalborg, og til ikke at forlade et skovområde ved en mark formentlig ved Rørdalsvej i Aalborg,

6.

færdselsloven § 117 a, stk. 2, nr. 1,

ved den 25. januar 2024, ca. kl. 17.00, at have ført personbil med Reg. nr. fra Gade i Aalborg til et skovområde formentlig ved Rørdalsvej i Aalborg, og retur til en sidegade til Gade i Aalborg, selvom han er frakendt førerretten,

7.

færdselsloven § 117 a, stk. 2, nr. 1,

ved den 25. januar 2024, om aftenen, at have ført personbil med Reg. nr. fra en sidegade til Gade til Aalborg Universitets Hospital på Hobrovej i Aalborg, selvom han er frakendt førerretten,

8.

færdselsloven § 117 a, stk. 2, nr. 1,

ved den 26. januar 2024, at have ført personbil med Reg. nr. fra Aalborg Universitets Hospital på Hobrovej i Aalborg og til By 1, selvom han er frakendt førerretten,

9.

straffelovens § 291, stk. 1, nr. 1, hærværk,

ved den 26. januar 2024, ca. kl. 06.00, på en rasteplads nær By 1 i Jylland, at have sparket flere gange udvendigt på personbil med Reg. nr., hvilket medførte skader på bilen til en værdi af ca. 42.071,61 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 2, 3 og 6, og § 32, stk. 1, udvi-ses med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-5a, og erkendt sig skyldig i forhold 6-9, dog således at værdien af skaderne ikke erkendes.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 51.740 kr. i godtgørelse. Hun tog samtidig forbehold om at fremkomme med yderligere for varigt mén (hals og hørelse), tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til stemmetræning.

Tiltalte har nægtet erstatningspligten og kravets størrelse.

Vidne 1 har påstået, at tiltalte skal betale 42.071,61 kr. i er-statning.

Tiltalte har erkendt erstatningspligten.

Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

Tiltalte og Forurettede afgav forklaring i retsmødet den 2. oktober 2024, hvoraf følgende fremgår:

"Tiltalte forklarede, at han og Forurettede har været kærester. De havde været kærester i 1 1/2 til 2 år forud for januar 2024. De har til tider haft et godt forhold, men deres forhold har været "on and off", og det har skyldtes forskellige ting. Han kunne ikke komme det nærmere.

Op til den 25. januar 2024 var deres forhold ikke så godt. Der har været nogle kontroverser mellem dem. Forurettede havde blandt andet været ham utro, og det fandt han ud af via sine venner. Hun har erkendt over for ham, at hun har været utro. Ved utro-skab forstår tiltalte det sådan, at man har haft sex med andre. Han fik at vide, hvem Forurettede havde været sammen med.

På et tidspunkt ringede Forurettede til tiltalte for at høre, om de skulle snakke lidt om det hele. De aftalte at mødes, og hun skulle kom-me hjem til ham, når han havde fri fra skole Det kunne passe, at

det var den 25. januar 2024. Forurettede kom, og de talte sammen. Forurettede blev sur over nogen af de ting, som tiltalte sagde. Han fo-reholdt blandt andet Forurettede, at han havde fået at vide, at hun hav-de været ham utro. Han kunne endvidere fremvise, at hun skulle have været på hotel med en mand. De havde gennemset Forurettedes beskeder i hendes telefon, hvor han kunne se, at en mand havde været på hotel med hende. Han ringede til manden, og Forurettede blev sur herover. Hun kastede et glas efter tiltalte. Hun ramte ham ik-ke, men det var tæt på. Hun kastede glasset mod hans ansigt. Det skete i stuen ved spisebordet. De fortsatte deres snak, og de skændtes. De blev til tider højtråbende overfor hinanden. Hun gik efter ham, da hun var sur. Han var da ved at samle glasset op. Hun blev aggressiv, og hun slog og sparkede ham. Hun ramte ham i hovedet. Han stod da op. Han blev ramt på kinden. Hun sparkede, fordi hun var sur. Han holdt hendes arme for at ned-trappe episoden. Han kan ikke huske, hvad hun sagde, da hun slog og sparkede ham. Hun sparkede og slog ham en del gange, men han kan ikke komme det nærmere. Hun ramte ikke hver gang, da han parerede. Han tog fat i hendes arme, og hun blev sur og sparkede ham, mens han holdt fast. Han blev ramt på lå-ret, og der var tale om et trælår. Han fik hende ned og ligge på gulvet. Hun landede hårdt på ryggen. Hun blev endnu mere sur. De tumlede lidt rundt. På et tidspunkt rejste hun sig op. Han hav-de også ligget på gulvet, da han holdt fast i hende. Da de tumle-de, fortsatte hun med at være aggressiv mod ham. Han prøvede at parere. Han slog eller sparkede ikke igen. Han prøvede blot at parere. Han vidste ikke, hvor længe de tumlede, men der var nok tale om sekunder.

Forurettede tog sit tøj på, og hun forlod lejligheden. Dette skete lige ef-ter, de havde tumlet. Han var irriteret over situationen. Han gik ikke efter Forurettede. Forurettede kom tilbage igen, hvor hun ringede på. Det var nok efter 10-15 minutter. Han lukkede hende ind igen, selv om hun lige havde slået og sparket ham. Han ville gerne ha-ve snakket færdigt. Han frygtede ikke, at Forurettede ville fort-sætte med at være aggressiv. Forurettede kom ind igen, og de talte sammen, hvorefter hun spurgte, om de kunne køre en tur uden deres tele-foner. De tog ikke telefonerne med, da Forurettede gerne ville snakke, uden telefonerne blev indblandet. De skulle have fokus på hinan-den. Telefonerne blev i hans lejlighed.

På et tidspunkt var Vidne 5, som tiltalte boede med, til stede. Vidne 5 kom ind, da de sad ved spisebordet, hvor de skændtes. Vidne 5 så ikke, at de tumlede. Vidne 5 gik igen, da han skulle til træning. Han og Forurettede forlod lejligheden, og de kørte i Forurettedes bil, der tilhørte Forurettedes mor. Han var fører, og de kørte fra Adresse. Han vidste ikke, hvor de stoppede, da han ikke

var kendt i Aalborg. De kørte i noget tid, inden de stoppede. Han mente ikke, at de var inde i Aalborg. Han mente, at de kørte udenfor Aalborg. De snakkede almindeligt sammen under køretu-ren, men de skændtes også højlydt. De havde ikke fat i hinanden under køreturen. De skændtes fortsat omkring utroskabet. Han kan ikke huske, hvor deres kørsel endte henne. Det var ved et skovområde, men ikke en rigtig skov. Han kan ikke huske, om der var marker. Det var tilfældigt, at de stoppede på det sted, hvor de stoppede. De snakkede og diskuterede i bilen, men ikke så vildt.

På et tidspunkt var han ude af bilen, hvorefter han kom ind igen. Forurettede sagde nu, at hun havde ondt i ryggen. De havde talt om, at hun havde slået og sparket ham, og hun undskyldte. Han var ude for at få lidt frisk luft, hvorefter han kom tilbage i bilen. Forurettede var ikke ude, og hun sad fortsat på passagersædet. Forurettede sagde, at hun havde ondt i ryggen. Hun havde ikke nævnt det tidligere. Han vidste ikke, om hun havde ondt i ryggen, inden hun kom op til ham. Hun havde nok fået ondt i ryggen, da hun faldt hårdt ned på gulvet i lejligheden. Hun sagde selv, at hun mente, at det stammede derfra. Forurettede landede på siden, da hun ramte gulvet. Hendes side af ansigtet ramte også gulvet. Han ramte hende, da han også faldt ned, men ikke med den fulde kropsvægt. Der var tale om et hård fald, da hun ramte gulvet. Gulvet var et klikgulv uden gulvtæppe.

Da Forurettede sagde, at hun havde ondt i ryggen, spurgte han hende, om de skulle køre på skadestuen, men det ville hun ikke i første omgang, men det endte med, at de kørte derhen. De havde forin-den ringet. Han mente, at det var Forurettede, der ringede. Inden de ringede, havde de hentet mobiltelefonerne i lejligheden. Han holdt i en sidegade, da de var tilbage i lejligheden. Det var mens, de sad i bilen, han tilbød, at de skulle køre på skadestuen. De skulle bruge telefonerne, så de kunne kontakte skadestuen, inden de kom. Han kan ikke huske, hvad Forurettede sagde til skadestuen, men de fik lov til at komme. Han mente, at de fik en tid på ska-destuen, og de skulle ikke komme lige med det samme. De ven-tede derfor et stykke tid, inden de kørte på skadestuen. Han vid-ste ikke, hvor længe de ventede. I ventetiden sad de blot og snakkede. De skændtes ikke. Forurettede var faldet til ro, og hun var ikke aggressiv mere. Han råbte og skreg heller ikke. De talte om Forurettedes ryg. De kørte først på skadestuen til den aftalte tid. Han vidste ikke, hvornår de kørte på skadestuen, og han kan ikke huske, hvornår de havde tiden.

Tiltalte forklarede supplerende, at Forurettede den pågældende dag kom hjem til ham omkring kl. 15.00, lige efter han fik fri fra sko-

le.

Tiltalte forklarede videre, at det var ham, der var fører af bilen hen til skadestuen. Bilen stod parkeret ved en sidegade til Gade. Der lå en kiosk ved stedet. Han kan ikke huske vej-navnet, da han ikke var kendt i Aalborg. Det var der, hvor Forurettede plejede at parkere. Der var ca. 200 meter hen til hans lejlighed.

Han og Forurettede ankom til skadestuen vist nok ved Sygehus Syd. Han var ikke kendt i Aalborg, da han kun havde boet i Aalborg et par måneder på daværende tidspunkt. Han gik med ind på ska-destuen. De sad og ventede, og de ventede i lang tid, men han kan ikke huske hvor længe. Det var måske et par timer, også selv om de havde fået en tid. Forurettede blev undersøgt. Han var ikke med inde hos lægen. Han stod udenfor i venterummet, mens hun talte med lægen. På et tidspunkt ringede tiltalte til sin søster. Forurettede var i ct-scanner, da han ringede. De var på sygehuset i lang tid, men han kan ikke huske hvor længe. Det var måske 4-5 timer. Forurettede fik svar på undersøgelsen med det samme, og der var ikke noget galt. Scanningen viste ingenting. Forurettede havde været rød og hævet vist nok på højre side af kinden, efter hun landede på gulvet. Han mente ikke, at hun havde andre skader. Han så ikke skader på den anden side af ansigtet. Han mente, at Forurettedes øje var hævet. Han kan ikke huske, om Forurettede havde nævnt, at hun havde ondt i hovedet efter faldet. Forurettede havde selv talt med sygeplejerskerne, og han sad da lidt væk. Han vidste ikke, hvad Forurettede fortalte læ-gen. Han har dog fået oplyst efterfølgende af politiet, hvad hun skulle have sagt. Forurettede fortalte ikke, hvad hun selv havde sagt til lægen. Han har ikke sagt til Forurettede, hvad hun skulle sige. Mens de ventede på lægen, talte de sammen, men han kan ikke huske, hvad de talte om. Han mente ikke, at de talte omkring deres for-hold og utroskab, men han kan ikke huske det. Han var nervøs for, at Forurettede var kommet til skade, hvorfor han ville køre hende på sygehuset.

Efter sygehuset spurgte han Forurettede, om hun gerne ville hjem, og det ville hun gerne. Forurettede boede da i By 1. Han kan ikke huske, om han havde tilbudt Forurettede, at hun kunne sove hos ham. Forurettede ville gerne hjem til By 1, og han ringede derfor til en ven Vidne 6 for at høre, om han ville køre med, så tiltalte kunne køre med ham hjem fra By 1. Han og Vidne 6 var familie-medlemmer. Tiltalte lejede en bil til Vidne 6, der kørte med til By 1. Vidne 6 kom ud til parkeringspladsen ved sygehuset. De kørte alle sammen mod By 1. Han og Forurettede kørte sam-men, og Vidne 6 kørte i den lejede bil. Vidne 6 havde en kammerat med, som tiltalte ikke kendte. Det var tiltalte, der kørte bilen. Forurettede sad på passagersædet. De kom op at skændes under køre-

turen. Det var Forurettedes utroskab, der blussede op igen. De be-skyldte ikke begge to hinanden for noget. Hun havde ikke så me-get at beskylde ham for. Forurettede havde erkendt, at hun havde været ham utro, og han var irriteret herover. Han fortsatte med at kon-frontere hende. De havde begge to temperament. De havde ikke før skændtes sådan under deres forhold. Forurettede kunne dog have givet ham en flad, men han har ikke givet hende en flad.

På et tidspunkt holdt de ind til siden, hvor de skændtes. De holdt så længe, at batteriet afladte. De hjalp hinanden med at få bilen i gang igen. Det var svært at diskutere, mens de kørte, hvorfor de holdt ind. Han vidste ikke, om Vidne 6 var foran eller bagved dem. De havde blot aftalt ved sygehuset, at Vidne 6 skulle køre mod By 1. Han kan ikke huske, om Vidne 6 fik at vide, at de holdt ind. De holdt ved en tankstation. De diskuterede og råbte og skreg. De blev ikke fysiske mod hinanden. Han vidste ikke, om bilen havde problemer med batteriet, siden bilen ikke kunne starte. De kørte videre mod By 1. De snakkede fortsat, og de skændtes også lidt. På et tidspunkt sagde Forurettede, at han bare kunne stoppe. Det var lige før By 1. Han stoppede, hvo-refter han forlod Forurettede. Han og Vidne 6 kørte herefter tilbage mod Aalborg.

Da de stoppede før By 1 og gik hver til sit, havde tiltalte sparket og slået på bilen. Han slog og sparkede både foran og bag på bilen, der sikkert fik buler. Han gjorde det i afmagt over hele situationen, samt fordi Forurettede havde været ham utro. Han kan ikke huske, hvor mange gange han slog og sparkede på bilen.

Han og Vidne 6 kørte mod Aalborg, og han havde talt med Vidne 6 om, hvad der var sket. Han kan ikke huske, hvad han fortalte Vidne 6. Vidne 6 kørte tiltalte hjem.

Efter nogle dage talte han og Forurettede i telefon. De talte om nogle regninger, der skulle betales. De  havde ikke boet sammen, men Forurettede havde hjulpet ham økonomisk. De talte uden at skændtes. De havde også talt om bilen, som han havde sparket og slået på. De havde talt sammen i telefon, men de havde også sms'et. Plud-selig stoppede deres kontakt, hvorfor vidste han ikke.

Tiltalte forklarede supplerende, at de havde ringet til den person, som Forurettede havde været ham utro med. Han havde bedt Forurettede rin-ge til sin mor. Han ville gerne have, at moderen skulle se, at det ikke var ham, der var noget galt med. Han ville have, at Forurettede skulle fortælle moderen, at hun havde været ham utro. Han men-te, at det var ok for Forurettede, at hun skulle ringe til sin mor, men han vidste ikke, om det gav mening for hende. Forurettedes mor sagde,

at hun var ligeglad, og at det måtte Forurettede selv finde ud af. Mode-ren virkede lidt sur på Forurettede over, at hun var i Aalborg. De sad ved spisebordet, da Forurettede ringede til moderen. Han kan ikke hus-ke, hvornår det præcist var. Forurettede var ked af det, da hun talte med moderen. Han talte ikke med moderen, men telefonen var på højttaler, og han talte i baggrunden. Det var Forurettede, der styrede samtalen. Han kan ikke huske, hvor længe samtalen varede. Han mente ikke, at de talte med moderen flere gange. Han kan ikke huske, om de ringede til andre familiemedlemmer. Forurettede har 3 brødre, hvor den ene hedder Vidne 2. Han kan ikke huske, om de talte med Vidne 2.

Tiltalte talte med sin søster, da de var på sygehuset. Han kan ik-ke huske, om han talte med søsteren, mens han og Forurettede var i lej-ligheden.

Han har ikke været fysisk over for Forurettede, udover at ligge hende på gulvet. Forurettede ville kunne forlade lejligheden, hvis hun ønskede det. Han tvang hende heller ikke under køreturen til at blive i bil-en. Han tvang hende ikke til noget som helst. Han har ikke haft en kniv fremme i lejligheden eller i bilen Han fastholdt, at han ik-ke har truet Forurettede med en kniv.

Han har ikke slået Forurettede med et læderbælte. De ting, der var nævnt i anklageskrift, har han ikke gjort. Han ejede slet ikke et læderbælte. Han kunne ikke genkende noget af det, som var nævnt i anklageskriftet vedrørende Forurettede. Han vidste ikke, hvor-for Forurettede havde sagt tingede, men det var måske for at få medli-denhed. Tingene var ikke sket. Han havde heller ikke truet hende med at smide hende ud ad vinduet. Han havde heller ikke sagt, at det var guds skyld, hvis hun overlevede.

Forurettede havde truet ham, men han kan ikke huske hvornår. Han kan ikke huske nærmere herom.

Han havde ikke overvejet at melde Forurettede for de slag og spark, som hun havde givet ham. Han fik en skade på kinden, efter hen-des slag og spark

Han har ikke tvunget Forurettede til at afklæde sig i et skovområde. Han har ikke samlet en sten op. De gik ikke på marker. Han gik på en sti på det sted, hvor de holdt i første omgang. Forurettede var da ikke ude af bilen.

Han mente, at Forurettede den pågældende dag var i ført en lange jak-ke på og et par chinos bukser.

Det var om natten, de ankom til By 1, men han kan ikke komme tidspunktet nærmere.

Da han og Forurettede kom hjem anden gang, hvor de skulle hente te-lefonerne, kan han ikke huske, om Vidne 5 var hjemme. Da de var på vej tilbage til bilen, mødte de Forurettedes veninde, der vist nok hedder Vidne 4. Forurettede gik da lidt bag ved tiltalte. Han talte ikke med Vidne 4. Han så ikke, om Forurettede og Vidne 4 talte sammen. Forurettede havde fortsat den samme jakke på, som da hun kom hjem til ham. Han kan ikke huske, om han havde fodtøj på, mens de var inde i lejlig-heden.

De skader, som han kunne se på Forurettede, var på den ene side af an-sigtet omkring kinden og øjet. Han kan ikke huske, om der var skader på øret eller ved halsen.

Forevist fotos, jf. ekstraktens side 107, forklarede tiltalte, at det var sådan, Forurettede så ud, da de var på skadestuen. Han kan dog ik-ke huske skaden ved næsen. Ad side 110 forklarede tiltalte, at han ikke havde lagt mærke til disse mærker. Han vidste ikke, hvordan Forurettede havde fået skaderne. Han havde ikke taget kvæ-lertag på hende. Ad side 111 havde tiltalte heller ikke lagt mærke til denne skade. Han vidste ikke, hvordan hun havde fået den. Ad side 113 kendte han heller ikke til det. Han vidste ikke, om ska-derne stammede fra faldet mod gulvet. Ad side 114 og 115 for-klarede tiltalte, at han ikke vidste, hvorfra skaden stammede, men det må være fra, da hun faldt ned. Ad side 116 forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvorfra skaden stammede. Ad side 117 og 117 forklarede tiltalte, at han ikke havde lagt mærke til skaden. Han havde ikke lagt mærke til, om hun blødte fra læben. Han mente, at Forurettede havde jakke på under hele forløbet. Han var dog i tvivl, om hun havde taget den af på et tidspunkt. Han mente, at han vil-le have lagt mærke til skaderne, hvis hun kun havde haft en t-shirt på. Ad side 125 og 126 forklarede tiltalte, at han ikke havde lagt mærke til skaden bag venstre øre. Forurettede har langt hår, og det var ikke sat op. Han kan ikke huske skaden på højre underarm, jf. foto 127. Ad side 128 forklarede tiltalte, at det var sådan hun så ud, da de tog på sygehuset. Han har kun lagt mærke til ska-derne i ansigtet. De andre skader kendte han ikke til. Hvis de var kommet fra faldet, stammede de fra ham, men ellers vidste han ikke, hvorfra de kom.

Han kendte ikke til, at hun skulle have sprængt sin trommehinde på venstre øre. Han vidste ikke, hvordan hun havde brækket to ribben. Da hun var igennem ct-scanneren, sagde Forurettede, at de hav-de tjekket det hele, og lægen havde sagt, at der ikke var noget at se på billederne.

Han har ingen kørekort, der var frakendt.

Vedrørende forhold 7 kørte han ikke fra Gade, men fra en sidevej.

Forsvareren tilkendegav, at tiltalte erkendte sig skyldig i forhold 6.

Forevist fotos, jf. ekstraktens side 133 og frem forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han gjorde noget ved spejlet. Han mente, at han slog på bilen både foran og bagpå. Han kan ikke huske skaderne præcist. Det kunne godt passe, at han har lavet en bule ved fordøren. Han kan ikke huske, om der manglede et panel. Bulen bag på stammede fra ham. Det kan godt passe, at skaderne på bilen stammede fra hans slag og spark.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han og Forurettede har boet sammen i København. Det var nogle måneder, inden han flyttede til Aalborg. Det gik fint i starten i København, mens de boede sammen, men så kom der konflikter. De levede deres liv forskelligt. De flyttede fra hinanden, da han flyttede til Aalborg. Han boede først et sted hos Vidne 5 i Aalborg, hvorefter han og Vidne 5 flyttede til lejligheden i Gade. Forurettede begyndte at tage kontakt til ham, da hun gerne ville have, at de skulle være sammen igen. Hun besøgte ham et par gange i Aalborg. Hun har før den pågældende dag været i lejligheden i Gade.

De penge, der var mellem dem, vedrørte nogle penge fra et ind-skud til en lejlighed i Aalborg, som Forurettede havde hjulpet ham med. Det var først, da han kom til Aalborg, at han fandt ud af, at hun havde været utro. Han havde dog en mistanke i København.

Omkring den 25. januar 2024 var det Forurettede, der tog initiativ til at de skulle snakke. Han ville gerne snakke med Forurettede. Han havde ikke taget stilling til, om de havde en fremtid sammen. Måske skulle hun overnatte hos ham, han havde ihvertfald handlet ind til, at de skulle lave mad og spise sammen. Han mente, at Forurettede arbejdede på daværende tidspunkt. Han vidste ikke, om Forurettede havde taget fri fra arbejde. Han vidste ikke, at Forurettede havde lånt moderens bil, før hun kom.

Da Forurettede kom, var der fin stemning, og de talte sammen stille og roligt. De skulle lave mad og spise sammen, men stemningen ændrede sig, da han konfronterede hende med utroskabet.

Glasset, som hun kastede efter ham, gik i stykker. Han reagerede

ikke så meget over glasset, måske mere over situationen. Det faldt ham ikke ind at bede hende om at gå. Han følte, at hun an-greb ham. Det kom ikke bag på ham, at hun angreb ham. Hun har temperament, og han før fået en flad.

Forurettede stod op, da hun sparkede ham i hovedet. Hun var verdens-mester i karate. Han fik et mærke på kinden. Han havde briller på, og de røg af. De gik ikke i stykker.

Forud for han tog fat i Forurettede med begge hænder, slog og sparke-de hun efter ham. Han havde fat i hende på den måde, der skulle til for at kunne holde hende. Han holdt fast om hendes håndled, så hun ikke kunne bevæge sine arme. De faldt ned på gulvet ved siden af spisebordet. De landede blankt på gulvet, de ramte ikke noget. Han landede med noget af sin side på hendes side. Han følte, at han landede på hendes ene arm. Han havde forventet, når han bragte utroskabet på banen, at hun ville gå i forsvar. Efter de havde været nede at ligge, forlod Forurettede lejligheden. Hun tog sine ting med. Hun kom tilbage efter 10-15 minutter. De havde ikke kontakt, mens hun var væk. Han blev overrasket over, at hun kom tilbage. Han havde nok en drøm om, at de kunne finde sam-men igen, men han havde også brug for noget afklaring omkring det hele.

Tiltalte kan huske, at Vidne 5 kom og hentede nogle ting, men han kan ikke huske, hvornår i forløbet det var. Han og Vidne 5 havde hvert sit værelser, og de delte stue. Der var lydt i lejlighe-den. Han mente, at hvis han havde slået Forurettede med et læderbælte, ville Vidne 5 kunne høre det.

Han og Forurettede kørte en tur, da der var brug for at komme lidt ud. Det var Forurettede, der ønskede, at de ikke skulle have mobiltelefoner med. Der var nogle beviser på telefonen, der indikerede, at hun havde været ham utro. Bilen holdt parkeret på en vej bag ved Gade. Gaden lå ud mod den store vej - måske Jyllands-gade. De mødte ikke nogen, da de gik ned til bilen, og de gik sammen. Det var naturligt, at det var ham, der kørte. Det var ik-ke noget, de drøftede. De talte sammen på turen, og de skændtes også lidt. Skænderiet var ikke så slemt som i lejligheden. De kør-te ud mod en stor vej, hvor de drejede til venstre. Det var tæt på noget industri. De holdt ved en holde-plads. Han stod ud og gik lidt rundt, inden han kom tilbage til bilen. Han kan ikke huske, hvor længe han var udenfor. Stemningen ændrede sig lidt, da hun sagde, at hun havde ondt i ryggen. Han fik medlidenhed med hende, og de skulle have kigget på det. Han havde ikke sin pung og sygesikringsbevis med. Han vidste ikke, om Forurettede havde det med på sin telefon. De kom tilbage til lejligheden, hvor de ringe-

de til skadestuen og fik en tid. De var i lejligheden i et stykke tid, inden de gik ned til bilen igen. De mødte da Vidne 4. Han gik foran Forurettede, nok 10-20 meter. Hvis Forurettede havde talt med Vidne 4, kunne han ikke høre, hvad de talte om. Forurettede talte med Vidne 4, og han hentede bilen i mens, hvorefter han samlede hende op. De ankom til skadestuen, hvor Forurettede henvendte sig ved skranken. De sad herefter og ventede. Tiltalte mødte en bekendt. På et tidspunkt gik han lidt rundt, hvor han blandt andet købte nogle drikkevarer. Mens Forurettede var inde hos lægen, ringede han til sin søster. Forurettede var nok inde i ca. 20 minutter. Da han kom tilbage sagde Forurettede, at hun skulle scnannes. Efter scanningen skulle de vente på resul-tatet. Han gik lidt frem og tilbage, mens de ventede. Der var intet at se på scanningen, og han mente ikke, at Forurettede fik noget vejled-ning.

Han bemærkede ikke, at lægen sagde noget vedrørende de øvrige skader.

De kørte fra sygehuset mod By 1. De var ikke hjemme in-den da.

Han begik hærværk mod bilen, da han var sur, og det gik ud over bilen. Han vidste godt, hvem der ejede bilen.

Han mente, at han var i kontakt med Forurettede dagen efter, hvor der-es kontakt var helt normal. De var i kontakt via telefon, beskeder og de sociale medier.

Forevist beskeder, jf. ekstraktens side 334 og frem forklarede til-talte, at han godt kan huske, at han skrev, at han nok skulle beta-le for bilen. De havde talt sammen i telefon forud for beskeden. Han kunne godt se, at det ikke var fair, da det var moderens bil, han havde ødelagt. Hun fortalte ikke, at hun havde skader. Når han spurgte, om hun kunne snakke, var det noget han skrev, hvis han havde ringet, og hun havde ikke taget telefonen. De havde skrevet omkring en regning. De skulle have ændret nogle kortop-lysninger. Han takkede for hendes hjælp. De skrev fortsat om det med banken, og det vedrørte lejemålet, som hun havde hjulpet ham med. Boligselskab vedrørte lejligheden i Gade. Det havde været på tale, at de skulle flytte sammen. Der opstod ikke konflikter den 12. februar 2024, da han havde betalt. Han hørte herefter ikke mere fra Forurettede.

Han hørte først, da han blev anholdt, at Forurettede havde anmeldt ham.

Udspurgt af anklageren på ny forklarede tiltalte, at han og Forurettede

havde talt sammen telefonisk om det, der skete den 25. januar 2024. Han havde spurgt til ryggen, og hun havde sagt, at det gik fint. Hun havde sagt undskyld for de slag og spark, hun havde gi-vet ham. De lagde tingede bag sig, og de havde herefter kontakt omkring praktiske ting.

Forevist sms, side 333 forklarede tiltalte, at han og Forurettede havde talt noget tid før omkring bilen. Han mente, at han næsten var i Aalborg, da han skrev beskeden til Forurettede.

Han kan ikke huske tidspunktet for, hvornår de havde talt med Forurettedes mor. Det kan godt passe, at det var omkring kl. 19, de ringede til lægevagten. Det var, inden de forlod lejligheden første gang, at de talte med moderen.

Det kan godt passe, at det var omkring kl. 21.40, de kom på ska-destuen. De var på skadestuen i 4-5 timer, og det kan godt passe, at de var der indtil kl. 02.00.

Tiltalte har selv gået til boksning i nogle år. Der var tale om ama-tørboksning. Han var ikke danmarksmester. Han stoppede for 5-6 år siden.

Da de holdt på holdepladsen, var det kun ham, der var ude af bil-en. Forurettede sad inde i bilen.

Foreholdt sin forklaring til grundlovsforhør side 4 midt forklare-de tiltalte, at han ikke kan huske, at han skulle have forklaret, at de begge to var ude af bilen i ca. 10 minutter. Han mente, at det kun var ham, der var ude af bilen.

Han og Forurettede lagde telefonerne på bordet i lejligheden. Han men-te ikke, at Vidne 5 fik telefonerne.

Den for Forurettede beskikkede bistandsadvokat, advokat Malene Krogsgaard mødte kl. 12.30.

Vidne Forurettede var mødt og blev bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun og tiltalte har været kærester i ca. 1 1/2 år. Det første år gik godt, men så gik det ned ad bakke.

Den 27. juni 2023 slog tiltalte hende først gang. Han slog hende herefter en gang om måneden, indtil hun i september flyttede fra ham. Tiltalte flyttede til Aalborg, hvor hun besøgte ham et par gange.

Hun og tiltalte boede sammen i København fra maj til september 2023. Tiltalte flyttede til Aalborg, hvor han flyttede ind hos en kammerat. Herefter flyttede tiltalte og kammeraten til Adresse, hvor hun har besøgt ham et par gange.

Hun og tiltalte gik fra hinanden kort før jul 2023. Tiltalte skulle i fængsel i januar, og hun transporterede ham. Under denne kørsel besluttede de, at genoptage deres forhold, hvorefter de på ny blev kærester.

Tiltalte blev løsladt, og hun tog til Aalborg den 25. januar 2024 for at besøge ham. Inden havde hun været hjemme hos sin mor i By 2. Hun og tiltalte havde skændtes et par dage forinden, da han mente, at hun havde været ham utro. Han fik hende overbe-vist om, at han ikke var voldelig, og hun besluttede sig for at ta-ge til Aalborg. Hun havde ikke været ham utro. Han mente, at han havde set nogle beviser på hendes telefon herom.

Hun kørte til Aalborg den 25. januar 2024 i moderens bil. Vid-nets veninde Vidne 4 var med i bilen. Vidne 4 boede i Aalborg tæt på til-talte. Hun satte Vidne 4 af ved Gade, hvorefter hun parke-rede. Tiltalte stod på gaden, da han skulle hæve penge og til slag-teren. Hun fulgtes med tiltalte, hvorefter de gik op i hans lejlig-hed. Hun havde nok regnet med, at hun skulle overnatte der. De havde ikke snakket om mad, men det var nok planen, at de skulle spise sammen. Hun ankom kl. 14.22. De var hos slagteren, og han hævede penge. De tog herefter hjem til tiltalte. Tiltaltes roo-mie var ikke hjemme.

Til at begynde med sagde tiltalte ikke så meget, men så begyndte han at snakke om utroskab. Han blev gal, og han skubbede et glas, der stod på spisebordet, ned på gulvet, så det gik i stykker. Hun blev utryg. I starten var samtalen stille og rolig, men da hun benægtede at have været utro, ændrede det sig. Snakken gik på utroskab. Hun blev bange, og hun mente ikke, at hun sagde så meget. Hun sad bare på stolen. Hun mente ikke, at hun virkede frembrusende. Tiltalte sagde vist ikke noget, da han væltede glas-set ned.

Tiltalte kiggede på vidnets telefon, hvor han kiggede i hendes mobilpay. Tiltalte kunne se, at der var noget betaling vedrørende 2 drenge, som han ringede op til. Tiltalte mente, at vidnet havde været utro med dem. Hun havde ingen relation til de to drenge, og hun vidste ikke, hvorfor den ene havde sagt noget med nogle kældre. Den ene dreng kendte hendes veninde, og den anden havde skrevet til hende via Instagram. Mens tiltalte snakkede

med en af de 2 drenge, slog han hende med et læderbælte. Hun vidste ikke, hvorfra han tog bæltet, men han gik nogen gange med bælte. Han ramte hende i baghovedet og på skulderbladet. Hun sad da på stolen ved spisebordet, og han stod op. Han slog hende 1 gang. Hun blev bange og begyndte at græde. Hun spurgte ham, om de ikke bare kunne hver til sit, men hun måtte ikke gå. Hun mente ikke, at hun bare kunne gå. Hun var bange for ham. Han var hurtigere end hende, og det var umuligt at flyg-te. De skændtes, og hun fik knytnæveslag på kroppen og i ansig-tet. Det foregik i køkken alrummet og på roomiens værelse. Hun fik også lussinger. På et tidspunkt bad hun om et glas vand, hvo-refter hun gik et glas vand smidt i hovedet. Tiltalte talte meget højt med en hård tone. Vidnets tone blev mere bange end højt og fremprovokeret. Hun vidste ikke, hvor mange gange han slog hende. Hun blev ramt i maven og på venstre side af hovedet. Hun sad op, men pludselig endte hun på gulvet. Det var inde på roo-miens værelse. Tiltalte trampede på hende. Han sparkede hende i siden, mens hun sad på sengen. Hun lå på trægulvet, da han trampede på hende. Han stod op og trampede. Det var nok i 90 grader. Hun blev ramt på ribben og i maven. Han trampede nok 4-5 gange. Der var tale om hårde tramp, og hun brækkede mel-lem 2-3 ribben. Hun bad ham stoppe, hvorefter han råbte noget og hentede en stor kniv. Hun sad i sengen, og han truede hende med kniven. Han lavede bevægelser mod hendes hoved, og han pressede kniven mod hende. Hun forsøgte at holde ham væk. Han var stærkere end hende. Han brugte ikke kniven, hvorfor vidste hun ikke. Der var tale om en køkkenkniv. Han sagde ikke noget. Det med kniven stoppede meget hurtigt, og han gik ud med kniven. Roomien gik ind og ud af lejligheden med jævne mellemrum, men hun kan huske, at tiltalte og roomien talte sam-men. Roomien hedder Vidne 5. Hun så, at tiltalte og Vidne 5 tal-te sammen ved spisebordet, der stod lige udenfor for Vidne 5's værelse. Tiltalte truede med, at de skulle hjem og dræbe vidnets hund, og at tiltalte vidste, hvor hendes bror boede. Hun mente ik-ke, at Vidne 5 kunne undgå at se hende. Hun havde skader i ho-vedet, da Vidne 5 kom. Hun græd også. Vidne 5 tog ikke kon-takt til hende.

Tiltalte bad vidnet rejse sig op. De skulle nu ud og køre. Han tog en køkkenkniv med, og han pakkede kniven ind i en trøje. Tiltalte gav Vidne 5 deres telefoner, samtidig med at han sagde til Vidne 5, at han ville komme tilbage om 1 uge. Tiltalte og Forurettede gik ud og i opgangen, hvor tiltalte sagde: "Hvis du prøver på noget, slår jeg dig ihjel på åben gade". Han gik da lidt foran hende. Kniven var i hans hånd, og den var stadig pakket ind i trøjen. Man kunne ikke se kniven. Tiltalte truede hende stille og roligt, og hun kan ikke huske, om han kiggede på hende.

Hun vidste ikke, hvor længe de havde været i lejligheden, men det var måske et par timer. Fra hun kom, til hun blev slået med bæltet, gik det relativt hurtigt. Han var ikke voldelig i de 2 timer, de var i lejligheden. Der var pauser. Han havde truet hende med at smide hende ud ad vinduet. Han havde også revet hende i hå-ret, men hun kan ikke huske, om det var før eller efter de kom ind på værelset. Han havde trukket hende i håret, mens hun lå på gulvet. Han trak så hårdt, at hun flyttede sig. Hun mistede noget hår, men det fandt hun først ud af efterfølgende, da hun kom hjem til moderen og redte sit hår. Den pågældende dag havde hun haft hestehale, og han det var den, han trak hende i.

Da de skulle ud og køre, skulle hun tage sin jakke og sko på. Hun var iført en sort t-shirt og et par lange sorte bukser. Hun havde ingen mærker på armene.

Da de forlod lejligheden, gik de hen til sted, hvor hun havde par-keret bilen, da hun kom til Aalborg. Tiltalte satte sig ind på fører-sædet. Bilen holdt parkeret ca. 200 meter væk fra lejligheden. Hun satte sig på passagersædet. De kørte herefter ud mod et markområde, hvor der stod nogle træer i kanten. Han spurgte hende, hvordan hun kunne tænke sig at dø. De var da kommet lidt ud af Aalborg. Hun spurgte tiltalte, om de ikke bare kunne få det overstået, men det ville han ikke. Hvis hun skulle dø, ville hun bare gerne have det overstået hurtigst muligt. Hun frygtede for sit liv. Hun havde aldrig før oplevet tiltalte sådan - ikke så voldsomt. Hun slog ikke fra sig i lejligheden. Hun sparkede heller ikke. Vidnet havde 2 valgmuligheder - enten blev hun kvalt eller stukket ihjel. Hun valgte, at hun gerne ville kvæles. Hun var cho-keret. Det var på vej ud til marken, at hun skulle vælge. Hun kan ikke huske, hvad han i øvrigt sagde. Hun prøve at nedesklare epi-soden og sagde, at det var rigtigt, at hun havde været ham utro. Hun prøvede at tale ham efter munden. De endte ved marken/ grusstien. De parkerede bilen, og han bad hende tage alt sit tøj af. Han sagde bare, at hun skulle tage det af. Hun kan ikke huske, om det blev sagt på en truende måde.  Hun tog alt sit tøj af. Vid-nets mor havde en arbejdstelefon til at ligge i bilen, og han sagde, at han ville  bruge telefonen til at filme hende, mens han sagde, at hun havde været ham utro. Han sagde også, at hun var klam. Han spurgte hende, om der var noget, som hun ville sige til fami-lie. Det var der ikke, men vidnet fortrød efterfølgende, men der måtte hun ikke sige noget. De sad da i bilen. Hun vidste ikke, hvorfor hun skulle afklæde sig. Tiltalte bad hende gå ud af bilen, og hun spurgte, om hun måtte tage sko eller strømper på, men det måtte hun ikke. Der var koldt. Hun måtte kun tage sin vinter-jakke på. Den tog hun på,

hvorefter de gik ud over sandbakkerne. Der var to vandpytter, som hun skulle gå igennem, hvilket hun gjorde. Vandpytterne var brede. De var så dybe, at de gik hende til lidt over anklerne. Hun var kun iført jakken. Tiltalte gik ved siden af hende - måske lidt foran hende. Han havde kniven med, og den var stadig pakket ind i trøjen. Han gik bare med kniven ned langs siden. De kom igennem vandpytterne. De gik hen over majsmarken, og stubbene gjorde ondt i hende bare fødder. Han skubbede hende, og hun skulle gå hurtigere. Hun prøvede at sætte farten op. Han fandt en marksten, som han samlede op, samtidig med han sagde, at den var perfekt eller god nok. Hun gik videre. Hun turde ikke stoppe op. Hun var ca. 1 meter væk. Hun turde ikke stikke af. Hun vid-ste ikke, hvor hun skulle løbe hen. Han havde endvidere bilnøg-lerne. De holdt ca. 200 meter fra en vej. Han sagde ikke, hvad han skulle bruge stenen til. Han sagde bare, at den var perfekt el-ler god nok. Han holdt stenen i hænderne. Han holdt sten og kniv samlet i hænderne, men hun huskede det ikke så godt. De gik vi-dere og kom ned blandt træerne. Han sagde: "Det er fint, vi stop-per her". Han lagde stenen på jorden og bankede kniven ind i et træ. Hun skulle tage sin jakke af, og hun stod nu helt nøgen. Han spurgte hende, om hun var klar, og hun svarede ja. Hun forvente-de nu, at hun skulle kvæles. Hun frygtede for sit liv. Hun havde i et stykke tid tænkt, at det nu var det slut.

Han havde nævnt i lejligheden, at det kun var Gud, der kunne redde hende. Hun kan ikke huske, hvornår han sagde det, men det var, mens hun sad på sengen inde på Vidne 5's værelse. Vol-den var påbegyndt, da han sagde det med Gud. Hun vidste ikke, om tiltalte var troende, Hun vidste, at han troede på Gud, men hun mente ikke, at han var kirkegænger.

Vidnet forklarede videre, at hun ikke turde flygte fra ham, mens de var på marken. Hun prøvede at gøre ham mindre sur. Hun var bange for kniven. Han stod bag ved hende, da han tog trøjen rundt omkring hendes hals. Han strammede til. Hun prøvede at holde vejret, og hun besvimede. Hun havde en drøm, som om de gik videre, og hun faldt. Hun vågnede igen og prøvede at rejse sig op, men hun blev bedt om at blive liggende. Hun gjorde ikke modstand, da han forsøgte at kvæle hende. Hun lå på jorden, og han kvalte hende igen. Hun hjalp ham for at få det hurtigt over-stået. Tiltalte kvalte hende 3-4 gange, og hun besvimede hver gang. Underlaget, som hun lå, var fugtigt. Der var tale om jord og grene. Han spurgte hende, om hun syntes, at det var rart, hvortil hun svarede nej. Han stod med ryggen til hende. Hun endte med at sige, at det var rart, da hun var bange. Hun følte, hun havde ligget på jorden i 3-4 minutter, men det var sikkert ik-ke så lang tid. Pludselig stoppede det, og han sagde, at de skulle

tilbage. Han sagde, at han elskede hende for meget til at at kunne slå hende ihjel. Han var ikke ked af det. De gange, hvor han kval-te hende, sagde han ikke noget.

Efter, hun havde ligger på jorden, var hun mest beskidt på bene-ne og på armene. Jakken var også beskidt. De gik tilbage til bilen og kørte tilbage til lejligheden. De parkerede samme sted som tidligere. Det var på den anden side af lejligheden. De gik tilbage til lejligheden via en gyde. De mødte Vidne 4, der tog fat i vidnet og spurgte, hvad der var sket. Vidnet turde ikke stoppe op og sagde bare, at der ikke var sket noget, hvorefter hun gik videre. Tiltalte gik lidt foran hende. Inden de parkerede, og inden de mødte Vidne 4, havde tiltalte gjort hold ved et p-hus, hvor hun havde fået lov til at tage sit tøj på. Inden da, havde hun kun haft jakken på. Hun kan ikke huske, om hun spurgte, om hun måtte tage tøj på. Da de mødte Vidne 4, kunne Vidne 4 se på vidnets ansigt, at der var sket noget. Det var nok derfor, at Vidne 4 tog fat i hende. Vidnet overvejede ik-ke at sige, hvad der var sket. Det turde hun ikke. Hun var også bange for, at det ville gå ud over Vidne 4. Tiltalte gik et lille stykke foran vidnet, og det var nok 1 - 1 1/2 meter. De ankom til lejlig-heden. Vidne 5 var ikke hjemme. De satte sig ved spisebordet, og han bad hende ringe til moderen. Vidnet skulle fortælle mode-ren, hvad der var sket. Hun græd, da hun talte med sin mor. Vid-net sagde til moderen, at hun havde løjet, og at hun var taget hjem til tiltalte. Hun fortalte moderen, at hun var sammen med tiltalte, der var på medhør, og at hun havde været tiltalte utro. Hun fortalte også moderen, at tiltalte havde banket hende, og at moderen ikke kunne kende hende, når hun kom hjem. Tiltalte tal-te også med moderen. Moderen begyndte at råbe, da tiltalte tog telefonen. Hun råbte, at han ikke måtte slå. Der blev en del råberi mellem moderen og tiltalte, og vidnet bad moderen stoppe, da vidnet var bange for, at det ville gå ud over vidnet. Samtalen va-rede nok ca., 5 minutter. Moderen lagde røret på.

Under samtalen med moderen fik vidnet sagt, at hun ville komme hjem med telefonen, da der var noget, som tiltalte gerne ville snakke med moderen om. Moderen sagde, at hun kun måtte komme hjem, hvis ikke tiltalte var med. Samtalen blev afsluttet, og tiltalte ringede til vidnets storebror, der hedder Vidne 2. Tiltalte fortalte Vidne 2, at han havde givet vidnet et par flade. Hun talte ikke selv med Vidne 2. Hun kunne høre samtalen mellem tiltalte og Vidne 2, da den var på medhør. Vidne 2 fik at vide, at hun havde været tiltalte utro. Vidne 2 havde sagt, at det ikke var i orden. Klokken var ca. 18.00.

Moderen havde ringet til vidnet, da hun var i lejligheden i første omgang. Moderen manglede sin arbejdsmobil, der lå i bilen, og

hun spurgte vidnet, om hun ikke kunne komme til By 1 med den. Moderen spurgte da vidnet, om hun var okay og vidnet svarede bare, at hun var træt.

Tiltalte bad vidnet ringe til Person 1, der var tiltaltes søster. Hun skulle fortælle Person 1, at hun havde været tiltalte utro. Person 1 kommenterede ikke rigtig på samtalen. Køkkenkniven, der lå i trøjen, lå i bunden af bilen. Den lå ved førersædet. Hun kan ikke huske, om den også lå der under kørslen. Person 1 reagerede ikke så meget på samtalen. Tiltalte ringede til sin fætter og sagde, at de skulle leje en bil og køre til By 1. Fætteren hedder Vidne 6. De skulle hjem til moderen med telefonen. Tiltalte var opsat på at skulle snakke med vidnets mor og vise hende videoen. Til-talte ville gerne med til By 1. De gik ned i bilen, og tiltalte kørte. Vidnet sagde, at hun havde ondt i ryggen. De skulle hente Vidne 6, hvorefter de skulle hente lejebilen, men da vidnet havde ondt i ryggen, ville tiltalte have, at hun skulle ringe til skadestu-en. Det ville vidnet ikke i første omgang. De hentede Vidne 6. De kørte til sygehuset. Hun sad på passagersædet. Vidne 6 sad bagi. Hun var iført tøj. Der var hætte på jakken, og hun mente, at hun havde taget den op over hovedet, da hun syntes, at det var flovt. Hun vidste ikke, om Vidne 6 så hendes skader Vidne 6 var kort med inde på skadestuen. Vidne 6 blev sendt hjem til lejligheden, indtil de kørte mod By 1.

På vej mod skadestuen spurgte hun tiltalte, hvad han havde tænkt sig, at hun skulle sige til lægen. Tiltalte sagde, at hun bare skulle sige, at hun var blevet overfaldet af nogle piger. Han sagde også, at hun skulle sige sådan, da han ikke ville i fængsel, fordi hun havde været ham utro. Da vidnet talte med lægen, sagde hun der-for, at hun var blevet overfaldet af nogle piger, og at hun var ble-vet slået og trampet på. Hun vidste ikke, hvorfor tiltalte ville ha-ve hende på skadestuen, men det var måske, fordi han ville have at historien skulle fortælles, som han ønskede. Hun mente ikke, at det var, fordi han havde skyldfølelse. De ankom til skadestuen omkring kl. 20.00. Hun talte med en læge, og hun blev scannet. Hun fortalte, at hun havde ondt i ryggen og ansigtet. Hun blev scannet for hjerneblødning, og hendes bækken og hofte blev også scannet. Hun blev ikke scannet på ryggen. Tiltalte var ikke med inde ved scanningen, men han var med alle andre steder. Hun fik svar efter lang tid. Scanningen viste en hjernerystelse, men ellers ingenting.

Omkring kl. 02.00 måtte hun forlade skadestuen, og hun spurgte da tiltalte, om hun måtte få nøglerne til bilen, men det måtte hun ikke. De skrev til Vidne 6, at han skulle køre mod By 1. Hun og tiltalte kørte også mod By 1. Vidne 6 var kørt før

dem. Han havde ikke fået adressen. Han skulle bare køre mod By 1.

Hun og tiltalte kørte fra Aalborg mod By 1. Tiltalte var stille og rolig. Det endte med, at han kørte hen over kantpælene, der stod i siden af vejene. Han havde en plan om at ødelægge bil-en. På et tidspunkt holdt de på en

rasteplads, hvor han spurgte vidnet, hvilken side han skulle øde-lægge først. Hun kan ikke huske, om det med kantpælene var før eller efter rastepladsen. Hun svarede tiltalte, at han kunne starte med at ødelægge førersiden, hvorefter han sparkede på bilen et par gange. De holdt på rastepladsen et stykke tid, og de snakke-de. Han spurgte, om hun syntes, at det var det værd, at hun hav-de været ham utro, og hun svarede nej. De kørte videre, og han ringede til Vidne 6, som de mødtes med før By 1. Vidne 6 kørte bag dem. Lige før By 1 holdt de ind, og tiltalte spar-kede på bilen hele vejen rundt. Vidne 6 bad ham slappe af. Hun vidste ikke, om tiltalte havde fortalt Vidne 6, at hun skulle have været ham utro. Tiltalte sparkede kun på bilen. Han slog ikke.

På et tidspunkt ville tiltalte have vidnets telefon, da den skulle gendannes. Hun bad derfor om, at simkort blev taget ud, så hun fortsat havde alle sine kontakter m.v. De ankom til rastepladsen, og hun spurgte, om hun ikke måtte få sin telefon tilbage, hvilket hun fik.

Vidnet kørte nu hjem til moderen og papfaderen, og tiltalte kørte med Vidne 6 mod Aalborg. Hun så ikke, om tiltalte tog kniven med ind i Vidne 6 bil, eller hvad han gjorde ved den. Hun tænkte ikke, at han smed kniven. Klokken var 05.45. Hun kom hjem ca. kl. 06.00, da hun kørte lidt rundt for at finde adressen. Hun hav-de strøm på telefonen, men den var ikke gendannet, og hun kun-ne derfor ikke finde adressen i sine kontakter. Der var derfor hel-ler ingen, der kunne ringe til hende, hvilket hendes mor faktisk havde prøvet.

Vidnet kom hjem til papfaderen, hvor moderen var. Moderen og papfaderen var vågne, og de ville have, at tiltalte skulle meldes. De ville vidnet ikke i første omgang. Moderen optog billeder af vidnet og hendes krop, og det skete ca. 15 minutter, efter hun kom hjem. Hun gik i seng efter et stykke tid. Hun turde ikke an-melde tiltalte, da hun var bange for, at han ville gøre noget ved familien. Moderen ringede ikke til politiet, da moderen var bange for, at vidnet bare ville benægte det hele. Moderen talte med Vidne 2 dagen efter, og Vidne 2 blev overrasket, at hun var blevet slå-et så meget. Han troede kun, at der var tale om et par flade.

Dagen efter tog hun hjem sammen med sin mor. Efterfølgende var hun sin far, der var berørt over situationen. Om mandagen var hun hos egen læge, hvor man fandt ud af, at hun havde bræk-ket 2-3 ribben, sprængt trommehinden og fået hjernerystelse.

Hun skulle have været på arbejde om fredagen, men hun meldte sig syg. Hun havde sendt et billede af sit ansigt til chefen, og hun havde efterfølgende fortalt chefen, at det var hendes ekskæreste, der havde overfaldet hende.

Anklageren foreviste vidnet sms, jf. ekstraktens side 202, og vid-net bekræftede, at det var en sms, som hun havde sendt.

Anklageren forevist vidnet foto, jf. ekstraktens side 203, og vid-net oplyste, at det var det billede, hun havde sendt til chefen.

Anklageren foreviste vidnet sms, jf. ekstraktens side 204, og vid-net oplyste, at var en besked, som hun skrev til chefen. Hun skrev den om eftermiddagen, efter hun var vågnet.

Vidnet forklarede videre, at trommehinden var sprængt, efter hun blev slået med flad eller knyttet hånd. Hun havde lagt mærke til, at der skete noget i øret, da hun blev slået. Det fandt sted i lejlig-heden, men hun kan ikke huske, hvornår det skete. Hun havde ikke ondt i øret. Der var bare niveauforskel. Hun brækkede også 2 ribben. Hun var ikke blevet tjekket for ribben på skadestuen. Hun havde kun ondt i ryggen. Hun havde ikke ondt i brystet, da hun var på skadestuen.

Tiltalte ringede til vidnet nogle dage efter vedrørende et indskud, som blev trukket fra vidnets konto, men som skulle trækkes fra tiltaltes. Hun havde da fået gang i sin telefon igen. Han havde forinden skrevet til vidnet, om han måtte se hendes ansigt, hvo-refter hun sendte et billede via Snapchat. De skrev minimalt via sms. De skrev om bilen, som han ville betale. De skrev herom om morgenen.

Forevist sms, jf. ekstraktens side 333 forklarede vidnet, at det var en sms, som han skrev til hende om morgenen. Hun svarede til-bage om eftermiddagen, efter hun vågnede. De plejede at skrive mere end det her. Hun var bange for tiltalte, og hun havde ondt. De skrev kun om bilen og lejekontrakt, da det var nødvendigt. Ellers havde hun ikke lyst til at kommunikere med ham.

Vidnet havde samtaler med krisecentret i By 3, og hun har også talt med politiet. Det endte med, at hun anmeldte sagen for at komme videre, og for det ikke skulle ske for andre. Hun havde

også talt med sin mor og far om episoden, og de syntes også, at det skulle meldes. Hun fik taget mod til sig og anmeldte sagen den 15. februar 2024.

Hun har ikke talt med tiltalte, efter hun har anmeldt ham. Han har skrevet hej til hende via Snapchat, men det havde vidnet ikke set, da hun har fået ny telefon.

Forevist fotos, jf. ekstraktens side 108 og frem forklarede vidnet, at hun så sådan ud, efter hun var blevet overfaldet. Man kunne se skader på hals efter kvælertag. Man kunne også se skaderne, der stammede fra knytnæveslag og spark. Hun var beskidt, efter hun havde været ude på marken. Hun kan ikke huske, hvornår hun fik skaden på ryggen. Man kunne se skaden fra slaget med bæltet. Skaden på skulderen stammede måske fra bæltet, men hun var ik-ke helt sikker. Skaden i nakken stammede fra kvælningen. Han havde forsøgt at kvæle hende med hænderne oppe i lejligheden, men der besvimede hun ikke. Hun vidste ikke, om skaderne var blusset ud, da hun var på skadestuen. Hendes læbe var hævet, og det stammede fra slag i hovedet. Trøjen var den, som hun havde haft på i løbet af dagen. Hun vidste ikke, om skaderne var blusset ud, mens de var i lejligheden. Man kunne også se skader ved øret. Hun havde fået et slag ind på øret. Hun mente, at tiltalte var højrehåndet, men han slog både med højre og venstre hånd. Man kunne se på benet, at hun var beskidt.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han kun har lagt hende hårdt ned på gulvet, forklarede vidnet, at det ikke passede.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at det var vidnet, der kastede et glas efter ham, forklarede vidnet, at det passede ikke. Hun kunne aldrig finde på at kaste et glas. Glasset, som tiltalte skub-bede ned fra bordet, gik i stykker. Hun kan ikke huske, om der lå glasskår på gulvet, da de kom op i lejligheden anden gang. Hun vidste ikke, om tiltalte havde ryddet glasskårene op.

Foreholdt, at det var vidnet, der ville ud at køre, forklarede vid-net, at det passede ikke. Hun havde ikke andet valg. Det var ikke rigtigt, at de holdt stille, hvor det kun var tiltalte, der var ude af bilen.

Vidnet slog ikke hovedet ned i gulvet, så det passede ikke, det tiltalte har forklaret, at  hun skulle have slået hovedet, da han lag-de hende ned.

Det var korrekt, at bilen gik tør for strøm. Tiltalte skubbede den i gang, mens hun sad inde i bilen. Hun turde ikke bare køre, da

fætteren havde en anden bil, så de kunne fange hende.

Vidnet ringede til skadestuen, hvor der var rigtig lang kø. Hun lagde derfor på igen. Hun fik ingen tid.

Hun har ikke sagt, at de skulle lade telefonerne ligge i lejlighe-den. Hun har ikke forladt lejligheden på noget tidspunkt, hvoref-ter hun skulle være kommet igen. Det fik hun ikke lov til.

Det var korrekt, at vidnet har gået til karate, og hun var god. Hun har vundet mesterskaber, og hun har været uofficiel ver-densmester i oktober 2017. Hun stoppede med karate i 2022.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun lærte tiltalte at kende via fælles venner. De lærte hinanden at kende i By 3. De snakkede sammen fra omkring juni 2022, og de blev kærester den 8. august 2022. De flyttede til København maj 2023. Tiltalte blev uvenner med nogen i By 3, hvorfor han ville flytte til København. Hun flyttede med. Deres forhold gik i stykker i Kø-benhavn, da han begyndte at blive voldelig.

Vidnet har noget med datoer, og når der sker store ting i hendes liv, kunne hun huske dem. Hun kan huske, hvornår hun blev slå-et, da hun optog billeder af skader.

På et tidspunkt flyttede vidnet uanmeldt fra København og hjem til sin mor.  Tiltalte var ked af, at hun var flyttet. Han kom til Jyl-land med nogen af vidnets ting. Han var utilfreds over noget hus-leje, og de forsøgte at finde en løsning. Han fortalte vidnet i ok-tober måned, at han var flyttet til Aalborg. Hun besøgte ham før-ste gang i slutningen af oktober 2023. Hun var på besøg hos til-talte et par gange forud for januar 2024.

Efter hun kom hjem fra København, havde hun ikke drøftet med sin familie, at vidnet og tiltaltes forhold var "on and off".

Vidnet skulle have besøgt tiltalte den 24. januar 2024, men hun kunne ikke låne moderens bil. Hun var ved at undersøge med tog og lejebil, og det endte med, at hun kunne låne moderens bil den 25. januar 2024, hvorefter hun kørte til Aalborg. Det kunne godt passe, at hun og tiltalte har sms'et herom.

Forevist beskeder, jf. ekstraktens side 315 og frem forklarede vidnet, at de havde skrevet om, at det var lang tid at skulle sidde i et tog. Tiltalte havde skrevet noget omkring lejebil. De havde haft en uoverensstemmelse om, hvad der skulle være sket med en dreng. Hun mente, at tiltalte havde fundet en besked mellem vid-

net og dennes ekskæreste. De skrev meget herom den 24. januar 2024. Måden, der blev skrevet på, var ikke anderledes end nor-malt. Hun var generelt hurtig til at svare. Hun tænkte ikke over, om det var en god ide at besøge ham. Ad side 319 forklarede vidnet, at hun tit var blevet beskyldt for at lyve.

Vidnet lånte moderens bil, og hun kørte til Aalborg. Hun fortalte ikke, at hun skulle til Aalborg. Hendes familie brød sig ikke om tiltalte, da han tidligere har slået hende. Vidnet ville gerne tale med tiltalte.

Vidnet havde sendt og modtaget nogle penge fra nogle drenge, og hun har ikke været tiltalte utro. Den ene dreng var en person, som hun ikke havde haft en relation til og som havde sendt hende 100 kr. via mobilpay. Hun havde sendt nogle penge til en anden dreng, der vedrørte en veninde.

Hun har aldrig mødtes med drengen med de 100 kr. og hun har ikke været i nogle kældre. Hende og tiltaltes diskussion eskalere-de, efter tiltalte havde talt med drengen.

Hun mente, at hun var i lejligheden i ca. 3 timer, men hun var slet ikke sikker herpå.

Hun ankom kl. 14.22. Hun kunne huske tidspunktet, da det var vigtigt for at huske det. Hun vidste ikke, hvorfor hun huskede tidspunktet så præcist. Der gik nok 1/2 time, inden der skete no-get fysisk vold. Hun vidste ikke, hvor lang tid volden varede. Hun overvejede flere gange, hvordan hun kunne komme ud, men der var ikke nogle tidspunkter, hvor hun kunne flygte. Hun ville ikke kunne gøre noget mod ham.

Hun og politiet har ikke efterfølgende prøvet at udfinde stedet med marken. Vidnet har selv prøvet at kigge på et kort og prøvet at lokalisere, hvor hun og tiltalte var. Hun kunne se biler ved ho-vedvejen, men ellers så hun ingen biler eller personer omkring marken. Hun vidste ikke, hvor langt væk fra Aalborg de var. Hun vidste ikke, hvor længe de kørte, inden de holdt stille.

Til sidste hjalp hun tiltalte med trøjen, så han kunne kvæle hende. Hun frygtede for sit liv. Jo mere hun hjalp, jo mere ondt gjorde det for hende.

Hun og tiltalte var oppe i lejligheden, inden de kørte på skadestu-en. Mobiltelefonerne lå da på bordet. Hun vidste ikke, om Vidne 5 havde fået dem i hænderne, eller om de var blevet lagt på bor-det. Hun kan ikke huske, om hun havde sin egen telefon, da de

kørte mod skadestuen, eller om tiltalte havde dem begge 2. Hun overvejede ikke at søge hjælp. Hun havde overvejet at søge om hjælp på skadestuen, men hun turde ikke, da hun frygtede for sit eget og sin families liv. Hun var 19 år på daværende tidspunkt. Hun ville hellere kvæles eller stikkes, hvorfor hun hjalp ham.

Forholdet blev anmeldt på skrift, da hun sad på krisecentret i By 4. Hun var blevet rådet til at skrive episoden ned, men politi-et skrev anmeldelsen. Hun fik at vide fra 2 betjente i By 3, at det var godt at skrive episoden ned, så ikke noget blev glemt. Hun skrev det ned i starten af februar 2024. Hun kan ikke huske datoen. Den blev skrevet på computer. Hun læste den igennem igen i går, så hun kunne genopfriske sin hukommelse. Det havde de 2 betjente fra By 3 rådet hende til. Hun kan ikke huske betjentenes navne.

Tiltalte kørte  hen over kantpælene, da de kørte mod By 1. Den ene kantpæl ramt ind i sidespejlet, så det gik i stykker.

Tiltalte bad hende gendanne telefonen. Hun tog selv simkortet ud og og fik det med sig. Det endte med, at hun fik telefon igen, hvorefter hun selv senere kunne begynde at gendanne den. Hun begyndte at gendanne den, da hun kom hjem til sin mor, og inden hun sov. Hun brugte telefonen, da hun skrev til sin arbejdsgiver kl. 06.34. Telefonen blev gendannet fra kl. 02.30 til kl. 06.00, og i det tidsrum kunne man ikke komme i kontakt med hende.

Hun havde sagt til sin mor og papfar, at de skulle lægge sig til at sove, men de sov ikke, da hun kom hjem. Papfaderen var choke-ret, og moderen var ked af det. Moderen ville have, at vidnet skulle melde det, men det ville vidnet ikke. Hun var bange for, at tiltalte ville slå dem alle sammen ihjel, hvis hun anmeldte ham. Han havde i lejligheden truet med at slå nogen ihjel.

Hun kendte ikke registreringsnummeret på den bil, som Vidne 6 og tiltalte

kørte tilbage til Aalborg i, og hvor kniven formentlig lå, hvorfor hun ikke gjorde noget overfor politiet. Hun turde i øvrigt ikke gøre noget.

Hun fik ikke ret meget at vide på skadestuen, og hun kan ikke huske, hvad hun fik at vide.

Hun sendte et billede af sit ansigt til tiltalte via Snapchat, men hun kan ikke huske, om det var om eftermiddagen eller dagen ef-ter. Når billedet åbnes på Snapchat, slettes det automatisk, med-mindre man gemmer det. Hvis det gennes, ville hun få en notika-

tion.

Forevist sms'er, jf. ekstraktens side 333 forklarede vidnet, at hun havde overvejet ikke at have kontakt med tiltalte, men hun stod med en regning på 23.000 kr. som hun gerne ville have, at han skulle betale. Det vedrørte lejemålet. Der blev skrevet tak og selv tak, og hun kan ikke forklare det nærmere. Hun havde bare nogle ting, som hun skulle have gjort færdig med ham, hvorefter de ik-ke skulle have kontakt.

Forevist sms, jf. ekstraktens side 339 forklarede vidnet, at hun havde interesse i at få indskudslånet dækket. Hun skulle bare ha-ve sat tiltaltes kort over, så det var hans penge, der blev trukket.

Udspurgt af anklageren på ny forklarede vidnet, at hun mente, at hun har fået forklaret alt det, som hun ønsker og som er relevant for sagen.

Udspurgt af advokat Malene Krogsgaard forklarede vidnet, at hun kom på krisecenter i By 4, da hun var utryg over at opholde sig i moderens hus. Der var faktisk ingen, der opholdt sig i mo-derens hus. Hun var på krisecentret til slut juni, og det var en be-slutning, som hun tog sammen med krisecentret og moderen. Da volden skete, havde hun ikke haft sit arbejde så længe. Hun var tjener. Hun blev sygemeldt og fik ikke tilbudt vagter og sat på hold. Lægen lavede ikke en sygemelding. Der var ingen, der bad om en lægeerklæring. Jobcentret bad ikke om lægeerklæring. Hun var væk fra arbejdet til ultimo juni 2024. I dag har hun nem-mere ved at blive hæs, og man mener, at det var på grund af kvælningerne, og måske også på grund af chokket. Hun har al-drig døjet med hæshed før."

Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Tiltalte har afgivet forklaring i retsmødet den 11. december 2024, hvoraf følgende fremgår:

"

Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort be-kendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun er mor til Forurettede. Forurettede og Tiltalte var kærester. Det var vist i sommeren 2022, at de mødtes. Hun mød-te Tiltalte første gang nogle måneder senere. Tiltalte og Forurettedes forhold var i starten godt. Da de flyttede til By 5, begyndte der dog at komme problemer. Forurettede blev slået, det skete adskilli-ge gange. Vidnet og Vidne 2 besøgte på et tidspunkt Forurettede og Tiltalte

i By 5. De var på diskotek sammen. Vidnet stod uden for og røg. Pludselig kom Forurettede stormende ud og sagde, at tiltal-te havde spyttet på hende og slået hende.

Den 25. januar 2024 havde Forurettede fortalt, at hun skulle besøge en veninde. Hun ville låne bilen. Hun var lidt fin i tøjet. Vidnet hav-de spurgt ind til, om det nu var rigtigt, at det var en veninde, som Forurettede skulle mødes med. Det fastholdt Forurettede. Hun tog afsted ved middagstid. Nogle timer senere fandt vidnet ud af, at hendes ar-bejdstelefon lå i bilen. Hun ringede derfor til Forurettede for at høre, om hun kunne komme med den i løbet af dagen. Det var ved 14-tiden, at hun ringede. Forurettede lød lidt mærkelig, da vidnet snakkede med hende. Forurettede var mere afdæmpet end normal. Forurettede sagde selv, at hun bare var træt.

Omkring kl. 18 ringede Forurettede til vidnet. Forurettede startede med at undskylde, at hun havde løjet, og hun fortalte, at hun var i Aal-borg. Hun havde fået tæsk, og vidnet ikke ville kunne genkende hende, når hun kom hjem. Hun fortalte ikke nærmere om, hvor-dan hun havde fået tæsk. Tiltalte sagde i baggrunden, at Forurettede skulle fortælle, hvad der var sket. Det slog klik for vidnet, og hun blev gal. Hun sagde til Tiltalte, at mænd ikke slår på kvinder. Både Forurettede og Tiltalte begyndte at råbe, og vidnet smækkede rø-ret på. Vidnet fornemmede, at stemningen ikke var god mellem Forurettede og Tiltalte. Tiltalte løb bestemt og talte med hævet stem-me. Vidnet anede ikke, hvad hun skulle gøre. Hun overvejede ik-ke at ringe til politiet. Fra Forurettedes telefon blev der ringet flere gange til vidnet. Hun tog den ikke. Til sidst kom der en besked fra Forurettedes telefon om, at "opførte man sig som en mand, så blev man behandlet som en mand". Vidnet opfattede det som om, at hun havde ramt Tiltalte med sine ord om, at mænd ikke slår på piger.

Hun og Forurettede skrev herefter lidt frem og tilbage, og de talte vist også sammen. Vidnet var påpasselig, da hun ikke vidste, hvor Tiltalte var. På et tidspunkt fortalte Forurettede, at Tiltalte ville køre hende hjem. Vidnet blev rasende og sagde, at det skulle han ikke. Hun besindede sig dog, og hun sagde til Forurettede, at hun selvfølge-lig skulle komme hjem. Vidnet tror, at den samtale var ved 20-ti-den. Forurettede sagde, at de ville tage på skadestuen og komme hjem bagefter. Vidnet hørte ikke Tiltalte under denne samtale. Lidt efter kl. 2 skrev Forurettede, at nu kørte de fra Aalborg. Det ville nok tage ca. 2,5 time at køre fra Aalborg til By 1. Vidnet så dog først senere beskeden, da hun var faldet i søvn. Hun våg-nede ved 3-tiden og forsøgte at få fat i Forurettede på telefonen, men uden held. Hun overvejede at køre til Aalborg, men endte med blot at sidde og vente. Ved 6-tiden kom Forurettede hjem. Forurettede så

godt og grundigt gennembanket ud. Hendes ansigt var dobbelt størrelse, og hun havde hævede øjne og kinder. Hun græd. Bilen var også skadet. Forurettede havde jord på benene. Vidnet lagde ikke mærke til, om Forurettede også havde jord på tøjet. Vidnet tog billeder af alle Forurettedes skader.

De talte lidt samen og gik derefter i seng. Forurettede sagde, at skete det igen, så ville han slå hende ihjel. Senere fortalt hun om, hvad der var sket. Det kom over flere omgange. De talte det igennem senere på dagen. Forurettede ville ikke melde det, da hun var bange for, hvad Tiltalte ville gøre ved dem allesammen. Han havde tru-et dem alle sammen. Vidnet var frustreret over, at Forurettede ikke vil-le melde det. De forsøgte på flere måder at få hende til at melde det. De talte blandt andet med en betjent, som vidnet kendte. Forurettede besluttede sig til sidst for at anmelde det, hvorfor hun også kom på krisecenter.

Om søndag skrev Forurettede og Tiltalte sammen. Vidnet var klar over, at de skrev sammen. De talte om, at det var dumt, men Forurettede blev nødt til at finde ud af det med pengene og lejekontrakten.

Om mandagen var Forurettede ved egen læge. Hun havde ondt i ryg-gen, som ikke var blevet undersøgt på skadestuen.

Da Forurettede kom hjem, havde bilen skader hele vejen rundt. Den havde forinden kun haft en skade på kofangeren bagpå før episo-den. De har fået en pris på at få det lavet, men har endnu ikke få-et det gjort. Det vil koste mere, end hvad bilen er værd. Bilen var nysynet, da Forurettede lånte den. Vidnet havde vist betalt 15.000 kr. for den året før. Hun har ikke kasko på den. Hun kører fortsat i den.

Vidne 1 nedlagde påstand om erstatning på 42.071,61 kr.

Forsvareren oplyste at pligten anerkendes, men at beløbet må sættes væsentligt lavere.

Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er storebror til Forurettede. Han ved godt, at Tiltalte og Forurettede har været kærester. Han har mødt Tiltalte, der virkede til at være en fin og god fyr. Han kendte ikke Tiltalte forinden, men de har haft fælles bekendte. Han troede, at Tiltalte og Forurettede havde et godt forhold. Forurettede betroede sig til vidnet. Hun fortalte blandt andet, at Tiltalte havde udsat hende for vold.

Vidnet synes, at det var svært at gå rundt med den viden, da han følte, at han ikke kunne gøre noget med den. Forurettede havde for-budt ham at fortælle det til andre.

På et tidspunkt, mens Forurettede boede med Tiltalte i By 5, rin-gede hun til vidnet og fortalte, at hun ikke kunne være i det med Tiltalte længere. Vidnet aftalte med sin storebror, at de skulle køre over og hente Forurettede og hendes ting, hvilket de gjorde. Han havde tidligere besøgt Forurettede og Tiltalte, mens de boede på Sjæl-land. Han var blandt andet på besøg med sin mor, hvor de havde været på diskotek alle sammen, og Forurettede havde fortalt, at hun var blevet slået og spyttet på af Tiltalte.

Den 25. januar 2024 fik han et opkald fra Tiltalte. Tiltalte fortal-te, at han havde givet Forurettede en på hovedet. Vidnet gik på Tiltaltes side, da han frygtede, hvad der kunne ske, hvis han ikke gjor-de det. Han fortalte derfor Tiltalte, at han godt kunne forstå, at Tiltalte havde gjort det, da Forurettede samtidig fortalte, at hun havde skrevet med nogle fyrer. Forurettede lød rystet og ked af det. Som han husker det, var Tiltalte meget nede på jorden. Vidnet blev ikke chokeret, da han tænkte, at det ikke var voldsommere, end hvad der foregik mellem dem. Han lagde vist bare på, da Forurettede havde fortalt det. Han så først Forurettede et par dage efter, hvor han så, at det havde været meget mere end et enkelt slag. Sammen med re-sten af familie støttede han Forurettede, og de forsøgte alle at få hende til at anmelde det.

Noget tid efter den 25. januar 2024, men før Forurettede anmeldte det, fik han et opkald fra Tiltalte, som truede ham og hans familie. Det skyldes vist, at nogle af vidnets venner, havde været ved at få arrangeret, at Tiltalte skulle have tæsk, og de havde sat en pris på Tiltaltes hoved.

Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort be-kendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun er Forurettedes veninde. De har kendt hinan-den i 10-11 år. De er bedste veninder og har været det i ca. 5 år. Hun kendte ikke Tiltalte forud for, at han blev kæreste med Forurettede. I starten var deres forhold godt, men det blev turbulent med skænderier. Hun har overhørt en voldsom telefonsamtale mellem Forurettede og Tiltalte. Ellers har hun fået tingene at vide fra Forurettede. Forurettede har blandt andet fortalt, at Tiltalte har slået hende.

Den 25. januar 2024 var hun på vej hjem fra arbejde, da hun fik et opkald fra Forurettedes Instagram. Det var omkring kl. 15. Hun vid-ste, at Forurettede var taget til Aalborg den dag, og at Forurettede ikke hav-

de fortalt sin mor, at hun var taget til Aalborg, men i stedet hav-de fortalt moderen, at hun besøgte vidnet. Hun havde ikke før været dækhistorie for Forurettede. Vidnet studsede lidt over, at der blev ringet via Instagram, da de ikke normalt talte sammen over Instagram. Det var Tiltalte, som ringede. Han ville vide, om vid-net kendte noget til, at Forurettede havde været ham utro. Tiltaltes to-neleje var direkte, hård og meget kontant. Hun blev forvirret. Hun spurgte vist til, hvor Forurettede var, og om hun var ok. Tiltalte spurgte blot på ny, om vidnet vidste noget om, at Forurettede havde været ham utro. Hun svarede, at det viste hun ikke noget om. Tiltalte spurgte hende, om hun ikke synes, at Forurettede var ulækker og klam. Vidnet blev sur og sagde, at sådan skulle han ikke tale om Forurettede. Hun husker ikke, hvad Tiltalte svarede, og der blev lagt på. Hun blev herefter virkelig bange og nervøs for Forurettede. Hun ringede mange gange til Forurettede, men kunne ikke få kontakt til hende. Vidnet forsøgte i flere timer. Hun skrev også flere gan-ge til Forurettede. Hun skrev også til Forurettedes mor, at hun havde en bil klar, så de kunne køre til Aalborg. Hun husker ikke, hvad Forurettedes mor svarede. Vidnet fik kontakt med Forurettede omkring kl. 22, hvor Forurettede var på skadestuen. Lidt efter talte de sammen over Faceti-me. Vidnet så i den forbindelse Forurettedes ansigt, som var meget hæ-vet og blåt. Hun husker ikke, om Forurettedes hår var samlet eller slået ud. Vidnet blev beroliget over, at Forurettede var på skadestuen og fik hjælp. Forurettede sagde ikke, hvor skaderne stammede fra, men vidnet havde mistanke om, at det var Tiltalte, som havde gjort det, men hun spurgte ikke Forurettede.

Hun talte med politiet den 13. marts 2024 om sagen. Hun havde aldrig før vidnet og vidste ikke nærmere om, hvordan det fore-gik. Hun havde dog haft en forventning om, at politiet ville kon-takte hende, da hun var klar over, at Forurettede havde anmeldt det. Efter episoden og inden hun blev afhørt af politiet, havde hun talt med Forurettede om, hvad er var sket, dog ikke detaljer.

Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort be-kendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun er veninder med Forurettede. Den 25. januar 2024 kørte hun sammen med Forurettede til Aalborg. Forurettede skulle be-søge sin ekskæreste, og vidnet skulle hjem. Mens de kørte, talte de om, hvad Forurettede skulle tale med ekskæresten om. De snakkede blandt andet om utroskab. De havde begge været hinanden utro. Forurettede var lidt nervøs. Da de ankom til Aalborg, så hun Tiltalte. Hun hilste kort på ham, da hun gik fra bilen. Hun skrev lidt med Forurettede i løbet af dagen, da de havde aftalt, at Forurettede skulle sove ved hende, hvis det ikke gik godt med Tiltalte.

Omkring aftensmadstid mødte hun Forurettede og Tiltalte på gaden. Tiltalte gik forrest og Forurettede gik bagved. Forurettede virkede skræmt og ville ikke se vidnet i øjnene. Vidnet tog fat i Forurettede og sagde ”hvad så?” . Forurettede sagde ”ikke nu” og gik videre. Det virkede som om, at Forurettede havde noget at skjule. Forurettedes ansigt virkede lidt hævet, og hun forsøgte at dække det. Forurettedes hår var vist sat op i en hestehale. Det hele gik hurtigt.

Vidnet skrev med det samme herefter til Forurettede, om der var noget, som hun kunne hjælpe med. Forurettede svarede dog ikke. Hun over-vejede at kontakte politiet, men hun ville gerne høre fra Forurettede først.

Vidnet har fået fortalt, at Tiltalte før har slået Forurettede, og at han færdes i kredse, som Forurettede ikke brød sig om. Vidnet har før set Forurettede med et blåt øje, men i de tilfælde har Forurettede altid hilst.

Vidne 5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ven med Tiltalte. De er gode venner, og har været det i mange år. Tiltalte har en god personlighed og gode mål i livet. Den 25. januar 2024 boede de sammen i Gade. Han kendte Forurettede igennem Tiltalte, og han vidste, at de var kærester. Efter hans opfattelse havde de et godt forhold. De hyggede sig sammen og havde det altid godt sammen. Han havde aldrig lagt mærkelig til noget usædvanligt, men han blan-dede sig heller ikke i deres forhold. Forurettede kom ofte på besøg. Han husker ikke, at han på et tidspunkt skulle have fået overdra-get Forurettede og Tiltaltes telefon.

Foreholdt at Forurettede havde forklaret, at hun havde fået tæsk af Tiltalte på vidnets værelse, og at han skulle have set hendes skader, forklarede vidnet, at det kunne han ikke genkende. Han ved ikke, hvorfor hun skulle have forklaret sådan. Den 25. januar 2024 havde han kun lige været hjemme i ganske kort tid for at tage sin taske med træningstøj. Tasken stod lige inden for døren. Han lag-de slet ikke mærke til Tiltalte og Forurettede den dag. Han ved ikke, om Tiltalte har gået til boksning, men han tror det. Han har vist set nogle billeder af det.

Vidne 6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er i familie med tiltalte, der er hans grandfætter. De har et fint forhold. Han ved, at Tiltalte var kære-ster med Forurettede, men kender ikke nærmere til deres forhold. Han

har mødt Forurettede et par gange.

Den 25. januar 2024 blev han kontaktet af Tiltalte, der ville have ham til at komme ud på en parkeringsplads. Tiltalte kom, men vidnet vidste ikke, hvad han ville. Tiltalte var i bil, og Forurettede var med. Tiltalte kørte og Forurettede sad på passagersædet. Vidnet satte sig ind i bilen. Han så ikke Forurettedes ansigt. Det var helt mørkt. De kørte mod centrum, hvor de skulle hente en leje bil. Under kørs-len snakkede han med Tiltalte. Forurettede var stille. Han husker ikke, hvad der blev talt om. De skulle til skadestuen, fordi Forurettede havde slået sig. Tiltalte fortalte, at det var sket ved, at hun var væltet ned af en trappe i lejlighedens opgang. Vidnet ved ikke, hvorfor han skulle med på skadestuen. Vidnet kørte i den lejede bil.

På skadestuen mødte vidnet en ven, Person 2, og de satte sig og snakkede sammen. Forurettede og Tiltalte var vist gået i forvejen ind på skadestuen. Han husker ikke, om han så dem på skadestuen. Han var på skadestuen i ca. 20 minutter, så kørte han hjem. Se-nere på aftenen kontaktede Tiltalte ham igen. Vidnet skulle være med til at køre Forurettede hjem og tage Tiltalte med tilbage til Aal-borg. Han kørte i den lejede bil. Da de var tæt på at være fremme holdt de inde på en parkeringsplads, og Tiltalte kom over i den bil, som vidnet kørte i. Vidnet så ikke Forurettede i den forbindelse. Han husker ikke, at Tiltalte skulle have sparket til Forurettedes bil. Han husker ikke, hvad de talte om, da de kørte hjem. Han husker heller ikke, om Tiltalte havde noget med over i bilen. Han så ik-ke nogen kniv.

Tiltalte forklarede supplerende, at forholdet med Forurettede ikke var voldeligt. Han har dog engang fået en flad af hende. Han er ikke voldelig anlagt. Forevist billede side 399 forklarede han, at han dyrker skovboksning.

Forevist video forklarede tiltalte, at nogle gange hilser man før kampen, og andre gange hilser man efter. Det gjorde man i dette tilfælde. Han har dyrket skovboksning siden nytår. Det var en kammerat, som spurgte ham til en fest, om han ville være med. Han var med den dag, da de manglende en deltager."

Forurettede blev undersøgt på Aalborg Skadestue den 25. og 26. ja-nuar 2024, og hun blev undersøgt ved egen læge den 5. marts 2024.

Udlændingestyrelsen har afgivet udtalelse i sagen den 29. juli 2024. Heraf fremgår blandt andet følgende:

"Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte fik den 19. juli 2004 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1 som kvote-flygtning. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 4. juli 2023 forlænget indtil den 4. juli 2025.

Den 3. december 2004 blev pågældende tilmeldt CPR.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til ud-visningsbestemmelserne regnes fra den 3. december 2004, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere dom-fældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet an-den strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændinge-lovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Dan-mark i ca. 18 år, 1 måneder og 15 dage.

…..

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvis-ning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændin-gestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 29. april 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

Har dansk omgangskreds,

Har afsluttet 10. klasse afgangseksamen,

Har sin mor, søskende og 2 onkler i Danmark,

Har sin far i Land 1, som han ikke har haft kontakt med siden han var lille barn,

Har arbejdet på Virksomhed 1 i mange år, har også arbejdet som ufaglært tømrer, og nu arbejder for Virksomhed 2 igennem pro-jekt Udeladt,

Taler dansk, er ordblind, så han har svært ved at læse og skrive,

Er ugift og har ingen børn,

Har en dansk kæreste,

Har ingen kontakt til hjemlandet,

Han forstår swahili, men kan ikke skrive sproget."

Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen ved,

Betinget dom af 5. januar 2017 for blandt andet overtrædelse af straffelo-vens § 244, med betinget fængsel i 3 måneder. Betingelser indtil den 5. ja-nuar 2018.

Betinget dom af 10. oktober 2019 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276a, jf. § 89,

Dom af 8. december 2020 en fællesstraf på fængsel i 1 år og 4 måneder samt tildelt en advarsel i medfør af udlændingelovens § 24b for overtræ-delse af blandt andet straffelovens § 288, skt. 1, nr. 1, jf. til dels § 21. Dom af 18. oktober 2022 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. 247, stk. 1, med fængsel i 60 dage. Advarsel om udvisning. Løsladt den 20. februar 2023.

Dom af 16. januar 2023 for overtrædelse af færdselsloven med bøde på 30.000 kr. Fængsel i 10 dage. Førerretsfrakendelse i 3 år fra 23. november 2023 indtil 22. november 2026.

Dom af 25. april 2024 med bøde for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer.

Dom af 10. oktober 2024 med bøde for overtrædelse af blandt andet straf-felovens § 121.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han var tilknyttet forløbet "Udeladt" og arbejde ved Virksomhed 2, da han blev varetægtsfængslet. Han vil be-vare sit job, hvis han kan starte igen inden for ét år. Han flygtede sammen sin familie fra sin nationalstat, da han var ét år gammel. De flygtede først til Land 2. Herefter til Danmark, hvor han var tre år, da han indrejste. Han har ingen kone eller børn. Han har sin mor og søskende i Danmark. De fleste af dem, er danske statsborgere.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 20. april 2024.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte og Forurettede har samstemmende forklaret, at de var sam-men i tiltaltes lejlighed i Aalborg den 25. januar 2024. De har ligeledes sam-stemmende forklaret, at de i løbet af dagen havde kontakt med blandt andet Forurettedes mor og bror, og på et tidspunkt var væk fra lejligheden i hvilken forbindelse, de mødte Forurettedes veninde Vidne 4. De har også forklaret, at de var på skadestuen i Aalborg om afte-nen og natten, hvor Forurettede blev undersøgt, hvorefter de sammen kørte til By 1. Ved ankomst lidt uden for By 1 udøvede tiltalte hærværk på bilen, som de var kørt i.

Tiltalte og Forurettede har i øvrigt forklaret helt forskelligt om, hvad

der ellers skete den 25. og 26. januar 2024. Tiltalte har overordnet forklaret, at Forurettede var opfarende overfor ham og begik vold mod ham. Tiltalte udøvede ikke vold mod Forurettede, og han var alene fysisk overfor hende i ét tilfælde, hvor han forsøgte at stoppe hende fra at begå vold mod ham og i den forbindelse væltede hende, og kom til at lande oven-på hende.

Forurettede har overordnet forklaret, at tiltalte har udøvet de gernin-ger, som beskrevet i anklageskriftet, med de begrænsninger, at hun ikke blev slået flere gange med et læderbælte, men én gang, og at hun blev ikke tildelt en skalle. I forhold to udtalte tiltalte ikke til hende, ”at det var godt, at du fik lov til at snakke med hende en sidste gang” eller lignende, og i forhold 5 blev hun ikke truet med at blive kvalt 29 gange. Hun har forklaret, at hun i hele forløbet var bange for sit eget og sin nærmeste families liv og helbred, hvilket var grunden til, at hun ikke i forsøgte at flygte fra tiltalte eller søgte hjælp fra eksempelvis Vidne 4 eller personalet på skadestuen. De-nne frygt var ligeledes grunden til, at hun ikke ønskede, at foretage anmel-delse i dagene efter den 26. januar 2024.

Det fremgår af sagens akter, at Forurettede i forbindelse med, at hun anmeldte forholdene, nedskrev sin opfattelse af, hvad der var sket den 25. og 26. januar 2024. Forurettede har i retten forklaret, at hun, i overens-stemmelse med politiets anbefaling, havde genlæst denne beskrivelse dagen inden, at hun blev afhørt i retten. Dette har indgået i rettens vurdering.

Retten finder, at Forurettedes forklaring har været troværdig, konsi-stent og sikker. Forklaringen støttes af forklaringerne fra Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4, ligesom den støttes af de lægelige oplysninger i sagen samt de bil-leder, som Vidne 1 tog af Forurettede om morgenen den 26. januar 2024.

Retten finder efter en samlet vurdering heraf, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale vedrørende sagens forhold 1-5a med de begrænsninger, at der i forhold 1 alene dømmes for ét slag med et læderbælte og ikke flere slag med læder-bælte, ligesom der frifindes for påstanden om, at tiltalte skulle have nikket Forurettede en skalle. I Forhold 2 frifindes tiltalte for tiltalen om at skulle have sagt til Forurettede, ”at det var godt, at du fik lov til at snakke med hende en sidste gang” , eller lignende. Ligeledes sker der frifin-delse for tiltalen om, at tiltalte skulle have udtalt til Forurettede om, at hun skulle kvæles 29 gange, hvorfor forholdet ikke henføres under straffelo-vens § 266.

Med de nævnte begrænsninger sker der domfældelse i sagens forhold 1-5a. Vedrørende forhold 1 finder retten, at dette med rette er henført under straf-fens § 245, navnlig da der er udøvet vold med en genstand, der er sket kvæl-ning, og volden har medført ikke ubetydelige skader på Forurettede.

Vedrørende forhold 5 finder retten, at der henset til den i situationen liggen-de trussel om vold er tale om frihedsberøvelse, selvom dette delvist er sket i det offentlige rum.

Vedrørende sagens forhold 6-9 har retten tillige lagt vægt på tiltaltes erken-delse. Tiltalte er herefter også skyldig i disse forhold. Henset til det doku-menterede omkring udgifterne, såfremt bilen skulle repareres findes det tillige bevist, at værdien af skaderne var ca. 42.071,61 kr.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 266, § 260, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 1, § 291, stk. 1, nr. 1 og færdselsloven § 117 a, stk. 2, nr. 1, i det hele jf. straffelovens § 89.

Retten har lagt vægt på karakteren og alvoren af sagens forhold 1-5a, tiltal-tes forstraffe og tiltaltes meget hurtige recidiv.

Tiltalte er statsborger i Land 3 og indrejste i Danmark som treårig. Der er derfor hjemmel til udvisning i medfør af udlæn-dingelovens § 22, nr. 2, 3 og 6.

Tiltalte er som nævnet indrejste i Danmark som spæd. Han har efter det oply-ste ikke efterfølgende været i sin nationalstat. Tiltalte har gået i skole i Dan-mark, har store dele af sin nærmeste familie i Danmark, og han har en kære-ste i Danmark. Tiltalte har derfor stor tilknytning til Danmark, og en udvis-ning af tiltalte vil derfor være meget indgribende for tiltalte. Tiltalte er ikke gift, og han har ikke stiftet sin egen familie.

Tiltalte er dog samtidig ikke uden forudsætninger for at kunne begå sig i sin nationalstat, da han er opvokset sammen med sin mor og søskende, som også er fra tiltaltes nationalstat, og han har et vist kendskabet til et af sprogene i landet.

Tiltalte er blevet meddelt en advarsel om udvisning ved dommene af 8. de-cember 2020 og 14. august 2023. Tiltalte har derfor været advaret om, at fornyet kriminalitet vil medføre, at tiltalte udvises af Danmark.

Herefter og efter nærværende sags alvorlige karakter udvises tiltalte af Dan-mark, jf. udlændingelovens § 22, nr. 2, 3 og 6. Navnlig henset til tiltaltes al-der på indrejsetidspunktet fastsættes indrejseforbuddet til 6 år, jf. udlændin-gelovens 32, stk. 5, da et indrejseforbud for bestandig med sikkerhed vil væ-re i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.

Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Vedrørende beløbsopgørelsen har retsformanden lagt vægt på, at der efter en samlet vurdering er tilstrækkeligt grundlag til, at Forurettede tilkendes godtgørelse for svie og smerte, som skønsmæssigt fastsættes til 15.000 kr., og at hun efter karakteren af forholdene, herunder den langvarige frihedsbe-

røvelse tilkendes 15.000 kr. i tortgodtgørelse.

Vedrørende erstatningens størrelse for Vidne 1's krav fast-sættes dette skønsmæssigt til 10.000 kr. navnlig under hensyn til bilens værdi uden skader.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse-forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 30.000 kr. til Forurettede og 10.000 kr. til Vidne 1 med tillæg af procesrente fra den 10. novem-ber 2024.

Dommer