Tiltale for legemsangreb af særlig farlig karakter med døden til følge efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, ved at have stukket forurettede med en kniv i benet hvorefter forurettede forblødte. Påstand om konfiskation og udvisning

RETTEN I NÆSTVED

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 31. marts 2025

Rettens nr. 3644/2024

Politiets nr. 1900-73111-00001-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1985)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 20. september 2024. Tilkendegivelse er mod-taget den 18. december 2024.

Tiltalte er tiltalt for legemsangreb af særlig farlig ka-rakter med døden til følge efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, ved den 28. februar 2024 i tidsrummet fra ca. kl. 20.00 til ca. kl. 22.15 på Adresse i By, med en 18,5 cm lang kniv, at have tildelt Forurettede et 8 cm dybt stik på bagsiden af venstre ben, alt hvorved der skete komplet overskæring af pulsåre og delvis overskæring af blodåre, hvilket medførte, at Forurettede kort efter afgik ved døden som følge af forblødning.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i ikke under 6 år.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en sølv køkkenkniv (kosternummer 3) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, udvises med indrejseforbud gældende for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Tiltalte har over for påstanden om udvisning nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært et tidsbestemt indrejseforbud.

Tiltalte har ikke protesteret over for konfiskationspå-standen.

Sagens oplysninger

Der er afspillet alarmopkald henholdsvis til alarmcentralen, omstilling til politiets vagtcentral og omstillet til AMK, og dokumenteret udskrift af 112-server, vedrørende opkald modtaget 28. februar 2024 og rapport ”Opkald til 112” , dateret 29. februar 2024.

Der er dokumenteret rapport af 28. februar 2024 vedrørende dødsfald, rapport af 29. februar 2024 ”Foreløbig udtalelse fra Tiltalte…” , anholdelsesrapport af 29. februar 2024 og rapport af 29. februar 2024 ”Foreløbig gerningsstedsundersøgelse” .

Der er dokumenteret fotorapport af 29. februar 2024, fotomappe, fotos optaget 29. februar 2024, kriminalteknisk fotomappe, udateret og fotomappe, obduktion, fotos optaget 1. marts 2024.

Der er endvidere dokumenteret to udaterede rapporter ”Extraction Report” , Cellebrite, vedrørende udlæsning af telefonnumre tilhørende henholdsvis tiltalte og Forurettede.

Der er yderligere dokumenteret Kriminalteknisk erklæring af 11. april 2024 og obduktionsrapport af 1. marts 2024 og obduktionsrapport af 8 april 2024 – afsluttende, begge vedrørende Forurettede, samt personundersøgelse af 29. februar 2024 vedrørende Tiltalte.

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Vidne 1, Vidne 2, politibetjent Vidne 3, kriminaltekniker Vidne 4, overlæge Vidne 5 og po-litibetjent Vidne 6.

Tiltalte har forklaret, at

"...

det er korrekt, at hun boede i lejligheden på Adresse med Forurettede. De havde boet i lejligheden lidt under et år. De kendte ikke andre, der boede der. Der var meget lydt i opgangen. Hun havde været kærester med Forurettede i cirka fire år. De havde kendt hinanden, siden de var børn. Det var meget forskelligt, hvordan deres forhold var. De havde gode og dårlige perioder. Det var forskelligt, hvad der gjorde, at de havde dårlige perioder. Jalousi var noget, der kunne gøre, at de havde dårlige perioder. Forurettede var jaloux. Han skændtes med tiltalte, og han troede forskellige ting om hende. De har tidligere været gået fra hinanden. De gik fra hinanden tre gange. De var i

Danmark for at leve og arbejde. Tiltalte arbejdede i byggebranchen. Hun renoverede og byggede lejligheder. Forurettede arbejdede med det samme, men han havde også andre opgaver. De arbejdede samme sted to gange. De arbejdede ikke det samme sted, da episoden fandt sted. Det er korrekt, at de begge havde en promille den pågældende aften. Det var meget sjældent, at tiltalte drak. Det er svært at sige, hvor ofte hun drak. Det var hverken flere gange om ugen eller om måneden. Den 28. februar 2024 købte de to flasker vodka. Forurettede drak sammen med hende. Han drak ikke på tidspunkter, hvor hun ikke drak. De havde i øvrigt et misbrug nogle gange af eufori-serende stoffer. Tiltalte røg marihuana sporadisk.

Den 28. februar 2024 var tiltalte og Forurettede lige flyttet sammen igen. Inden da havde tiltalte haft sit barn på besøg, og Forurettede havde slået tiltalte, hvorfor hun var flyttet ud. Tiltalte boede i Albertslund i en periode, og så flyttede hun ind til Forurettede igen. Han boede på Adresse hele tiden. Tiltalte flyttede ud, og bagefter flyttede hun ind igen. De blev gode venner igen, og derfor flyttede hun tilbage. Hun havde tilgivet ham. De var gode venner den 28. februar 2024.

Den 28. februar 2024 havde tiltalte fri. Hun lavede ikke noget specielt. Hun var på indkøb den pågældende dag. Det var omkring middag. Forurettede var på arbejde. Han kom hjem omkring klokken 17. Det kan godt være, at det var tidligere. Da han kom hjem, var stemningen god, og alt var okay. De spiste, og Forurettede tog et bad. De har aldrig spist efter arbejde, før de gik i bad. Den pågældende aften gik Forurettede først i bad, og så spiste de. Da de havde spist, så de fjernsyn. De var ude at handle sammen senere. De købte de to flasker vodka den pågældende aften. De købte dem i SuperBrugsen. Klokken var omkring 20. De gik begge ud for at handle, og derefter tog de hjem igen. Da de kom hjem, drak de vodkaen. Tiltalte vil tro, at det var Smirnoff vodka. Det er svært at sige, hvor meget de drak. Det kunne godt være, at de drak en hel flaske. Det kan også være, at de gik i gang med den næste. Hun kan huske, at de drak en flaske. Hun kan ikke huske den anden flaske. De drak cirka halvdelen hver. Det var Forurettede, der hældte vodkaen op i glas. Det var bare de to, der var sammen. De var alene, og de havde aftalt med en bekendt, at de skulle hjem til ham dagen efter, men det blev ikke til noget. Tiltalte ved ikke, hvorfor de skulle drikke den pågælden-de aften. Forurettede var ”oppe i nerverne” . Han ville drikke, og han skulle bruge nogle penge, som de skyldte i husleje.

Forevist ekstrakten fil 1, side 302, kriminalteknisk fotomappe, udateret, grovskitse af gerningsstedet, forklarede tiltalte, at de sad i køkkenet og drak. De sad ved bordet i køkkenet. Tiltalte sad på den øverste stol til højre. Forurettede sad på den anden side overfor hende.

Forevist ekstrakten fil 1, side 321, kriminalteknisk fotomappe, udateret,

udfærdiget af Person 1, forklarede tiltalte, at det var der, de sad. Hun kan ikke huske, hvordan stemningen var. De hyggede sig på et tidspunkt, og så begyndte de et skænderi. De talte om, hvad der var sket i løbet af dagen, og hvad de hver især havde lavet. Hun kan ikke huske, om de snakkede om andet. Hun ved, at hun efterfølgende talte med sit barn. Tiltalte og Forurettede talte om, at tiltalte ville tage en tur til Polen.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 345, afhøringsrapport ”Sigtet” , dateret 29. februar 2024:

”AFH forklarede, ar de snakkede om husleje efter de kom hjem, men de hyggede sig også, Forurettede drillede AFH. Forurettede har altid været meget jaloux på AR-I. Det lavede de også sjov med”

forklarede tiltalte, at hun godt kan huske at have nævnt det flere gange overfor politiet. Hun har flere gange nævnt, at Forurettede var jaloux. Det var derfor, han mistede sit arbejde to gange. Det er korrekt, at de hyggede sig, og så blev de uvenner. Forurettede fornærmerede tiltalte, og han sagde, at hendes chef var hos hende den dag. Det var ikke rigtigt. Hun havde fri. Forurettede mente, at hendes chef havde været hjemme hos hende den dag, og at de gik i seng sammen. Inden da havde de talt om penge. Forurettede skulle betale for huslejen, og hun skulle sende penge til ham.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 36, udskrift af retsbogen fra grundlovsforhøret den 29. februar 2024:

”Stemningen var ikke særlig god, og de havde ikke haft det godt sammen i lang tid. Det var måske lidt værre i går end normalt”

forklarede tiltalte, at det godt kan være, at hun har sagt sådan. Det var sådan, det var, men det kan godt være, at det ikke var de ord, hun brugte. Det var godt i starten, men efter skænderiet var deres forhold ikke godt. Når hun i grundlovsforhøret nævnte, at de ikke havde haft det godt sammen længe, så var det var fordi, hun dengang tænkte på en længere periode. Skænderiet ud-viklede sig om aftenen. Da Forurettede havde sagt tingene, gik de i gang med at skændes. Forurettede anklagede hende for at være sammen med sin chef, men hun havde ikke været på arbejde. Han mente, at hun havde taget fri fra arbejde for at mødes med sin chef. Tiltalte sagde til Forurettede, at han var dum, og hun blev vred på ham. De begyndte at skændes, og så kom der tu-mult, for hun ville ikke tillade alt. Forurettede var sur. Det var ham, der star-tede med at sige ting. Det var et voldsomt skænderi, de havde den pågælden-de aften. Hun ved ikke, hvorfor det blev voldsomt, men det kunne være alko-holen. De havde fysisk kontakt med hinanden. Forurettede slog hende i ansig-tet. Han slog hende med åben hånd, hvorefter hun rejste sig op og gav ham tilbage. Hun faldt ned, og han sparkede hende. Det hele foregik meget hur-tigt. Han slog hende med flad hånd. Senere fik hun et slag med knyttet hånd i

ryggen. Han slog hende med flad hånd i ansigtet. Han slog hende på kæben. Han slog hende, da de var i køkkenet. Han slog hende på venstre kind. Han slog hende flere gange, før hun rejste sig op. Hun kan ikke sige, hvor mange gange han slog, for hun talte det ikke på fingrene. Det var mere end en til fem gange. Det var måske ikke mere end ti gange. Tiltalte faldt ned, og Forurettede sparkede hende. Hun faldt ned i køkkenet.

Forevist ekstrakten fil 1, side 302, kriminalteknisk fotomappe, udateret, grovskitse af gerningsstedet, forklarede tiltalte, at da hun faldt ned, var hun næsten ved væggen, i forlængelse af bordet, de sad ved. Hun tror, at hun blev slået i maven, og så faldt hun ned. Forurettede slog hende i maven med knyttet næve. Hun oplevede slagene som kraftige. Hun ved ikke, hvordan hun kan sammenligne slagene på en skala fra et til ti. Hvis man ved ti mister alle tænderne, så fik hun slag af en styrke svarende til fem. Hun spyttede ikke sine tænder ud. Måske var det fem-syv på skalaen. Hun fik kraftige slag. Hun blev slået i maven med knyttet hånd en gang. Slaget ramte hende midt i maven. Hun faldt ned på den anden side af skabet i køkkenet. Hun blev sparket, da hun faldt ned. Hun blev sparket i venstre side. Hun kan ikke huske det, men hun tror, at det var i venstre side. Det var, da hun lå ned. Hun blev ikke sparket andre steder, for hun rejste sig op. Hun blev sparket måske to gange. Hun kan huske, at hun blev sparket mere end en gang. Det var samme sted. Det var ret kraftige spark. Det var et decideret spark. Tiltalte slog Forurettede i ansigtet, inden hun faldt ned, og hun skubbede også til ham. Da hun slog Forurettede, var de ved spisebordet. Hun slog ham, efter han havde slået hende. Hun slog ham i ansigtet med flad hånd. Hun slog ham på kinden. De havde begge fat i hinanden og slog hinanden. Det skete, efter tingene var blevet sagt.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 357, afhøringsrapport ”Sigtet” , dateret 29. februar 2024:

”Forespurgt om de kunne skubbe, slå, rive eller lignende hinanden ifm. skænderier, svarede hun, at det kan de godt. Det kan de begge.

Forespurgt om hvornår de sidst har haft et sådan skænderi, svarede AFH, at det var i går. Dér skubbede de lidt, men det var ifm. en drillende samtale”

forklarede tiltalte, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan til politiet. Det kan godt være, at hun sagde sådan. Men det var ikke det, der var meningen. Det var ikke dagen før. Det var et alvorligt slagsmål. Det var ikke små-skubberi.

Foreholdt samme side, samme rapport:

”Forespurgt om de havde et voldsomt skænderi i går, svarede AFH “nej” ”

forklarede tiltalte, at hun ikke rigtigt kan huske meget af det. Hun var påvirket af alkohol. Hun blev spurgt om mange forskellige ting. Hun kan ikke huske, at hun svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt de havde et voldsomt skænderi dagen før.

Det kan godt være, at hun ikke fortalte politiet om volden, som hun fortæller om i dag. Hun var i chok, og hun var beruset. Hun kan ikke huske det, men hun er sikker på, at hun nævnte, at de havde et slagsmål. Forurettede råbte og skreg. Han truede hende med en kniv. Hun kan ikke huske, om han sagde noget. Det hele foregik så hurtigt. Han tog kniven i hånden, men hun kan ikke huske, at han sagde noget.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 377, afhøringsrapport ”Sigtet” , dateret 27. marts 2024:

”Adspurgt om han sagde noget, da han slog hende, sagde han noget med, jeg slår dig ihjel, at hun var en luder, og mange andre ting”

forklarede tiltalte, at det godt kan være, at hun har forklaret sådan. Det var også sådan, det foregik. Hun kan ikke huske det i dag, fordi det er et år siden. Hun kan ikke huske nøjagtigt, hvilke ord der blev brugt. De havde et skænderi.

Foreholdt samme side, samme rapport:

”Adspurgt hvordan han slog hende, viste tolken med en flad hånd på sin højre kind. Sigtede forklarede, at først slog han med flad hånd på kinden og bagefter på hagen. T olken viste samtidig med, at sigtede forklarede, en knytnæve på hagen. Adspurgt om han først slog sigtede en gang på kinden med flad hånd og bag efter en gang på hendes hage med knyttede hånd, udtalte hun ja.

Hun havde en lille flænge…”

forklarede tiltalte, at hun godt kan huske, at hun forklarede sådan til politiet. Hun blev slået i ansigtet. Det kan godt være, at det var rigtigt dengang. Efter et år kan man ikke huske det hele. Hun havde et stort blåt mærke på hagen. Hun kunne ikke se det på billederne, men advokaten og tolken, der var med, kunne godt se det. Det var i grundlovsforhøret, at hun havde en flænge og et mærke på hagen. Hun havde en flænge midt i munden og et blåt mærke på hagen. Hun kan ikke sige, hvor stort mærket var. Når det bliver læst op, kan

hun godt huske, at hun blev slået med knyttet hånd på hagen. Hun kom i tanke om det blå mærke.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 37, udskrift af retsbogen fra grundlovsforhøret den 29. februar 2024:

”Sigtede var bange for kæresten. Sigtede havde ikke slået kæresten. I går var der skub og slag. Sigtede huskede ikke nøjagtigt, hvordan det skete. Efter de havde drukket fik sigtede en lussing, og kæresten slog og skubbede, så hun faldt ind i et køkkenskab”

forklarede tiltalte, at hun kan huske noget med køkkenskabet. Hun slog Forurettede. Hun slog tilbage, for hun ville ikke stå stille. Hun nævnte det ikke i grundlovsforhøret. Det var måske grundet nerver og alkohol. Hun nævnte ikke, at hun fik slag og spark i grundlovsforhøret, fordi hun var i chok. Hun vidste ikke engang, om Forurettede levede. Der var blod over det hele. De havde drukket alkohol. Forurettede havde tidligere slået hende, imens hendes datter var til stede. Det var i vinterferien. Hun kan huske, at hun også nævnte det til politiet. Hun anmeldte det ikke, fordi det ikke ligger til hendes natur. Hun er opvokset på børnehjem sammen med Forurettede.

Forevist ekstrakten fil 1, side 554-555 og 557, fotomappe, personunder-søgelse, dateret 29. februar 2024, forklarede tiltalte, at mærkerne kom fra skænderiet. Hun kan ikke huske, at hun oplyste, at mærkerne skulle stamme fra, at politiet holdt fast i hende. Hun kan heller ikke huske, om politiet holdt fast i hende.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 353, afhøringsrapport ”Sigtet” , dateret 29. februar 2024:

”Forespurgt omkring de mærker AFH har på indersiden af AFH’s højre arm, svarede hun, at hun mener at det er politiet dér holdt hende fast”

forklarede tiltalte, at hun ikke kan huske, at hun har forklaret sådan.

...

Fortsat adspurgt af anklageren, forevist ekstrakten fil 1, side 558, foto-mappe, personundersøgelse, dateret 29. februar 2024, forklarede tiltalte, at mærket stammede fra slagsmålet.

Forevist side 562, samme fotomappe, forklarede tiltalte, at mærket også stammede fra episoden.

Det var den store kniv, der blev fundet i køkkenvinduet, der blev brugt. Hun brugte også kniven den aften. Hun brugte den hele tiden til at skære med. Hun skar tomater og hamburgerryg. Hun brugte den også den pågældende dag, hvor hun sleb den. Hun brugte den til madlavning. Hun brugte kun den kniv. Da hun havde brugt den til madlavning, lagde hun den i køkkenet, hvor hun også lagde gryder. Den lå fremme.

Forurettede fik fat i kniven under skænderiet. Han tog fat i den, lige efter tiltalte rejste sig op fra gulvet. Det var på et eller andet tidspunkt midt i det hele. Hun stod op på det tidspunkt. Hun var i gang med at rejse sig op, da hun så, at Forurettede tog kniven. Hun opdagede pludselig, at han havde kniven i hånden. Han holdt den sådan, så hun fik fat i hans hænder. Spidsen var vendt opad. Hun så ham med kniven. Hun kan huske, at hun fik fat i hans hænder. Han holdt kniven nedad, og da hun fik fat i ham, tror hun, at kniven ramte hans ben. Derfor troede hun, at han var ramt i sit ben foran, og så faldt kniven ud ad hans hånd.

Hun stod op, og Forurettede gik mod hende med kniven. Hun fik fat i hans hænder. Han vendte sig om. Da han gik imod hende, havde han kniven vendt nedad. Han gik hen mod hende, mens den vendte nedad. Han havde kniven i højre hånd. Han var højrehåndet. Hun havde fat i hans håndled. Hun holdt i begge hans håndled med begge sine hænder, og kniven vendte nedad. Det kan hun huske. Hun tog ikke kniven ud ad hans hænder. Den faldt ned. De kæmpede mod hinanden, og hun ved ikke, om han bare slap kniven, eller hvordan det skete. Han tog hænderne ned, og så ramte kniven hans ben. De stod og rev i hinanden. Hun holdt ham i håndleddene, fordi hun ikke ville rammes af kniven. Det er svært at sige, om hun trak hans hænder ned. Hun ville ikke have, at kniven ramte hende.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 37, udskrift af retsbogen fra grundlovsforhøret den 29. februar 2024:

”Sigtede huskede ikke, at hverken hun eller kæresten havde haft kniven i hånden. Der var ikke andre i lejligheden i løbet af aftenen før naboerne kom”

forklarede tiltalte, at hun ikke kan huske, at hun forklarede sådan i grund-lovsforhøret. Hun kan huske meget lidt fra dengang. Hun var beruset, da hun blev anholdt. Hun kan ikke huske det. Hun kan ikke huske, om Forurettede sagde noget om, hvad han ville gøre med kniven.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 370-371, afhøringsrapport ”Sigtet” , dateret 27. marts 2024:

”Tolken udtalte, at hun (sigtede nævnte), at hun havde taget kniven. Først var det ham, der havde kniven i hånden. Han ville klippe hendes hår med den, hun huskede det ikke helt nøjagtigt, men den eneste tanke som hun huskede det var, at hun ville løbe ud hjemmefra”

forklarede tiltalte, at det er korrekt, at hun forklarede sådan til politiet. Hun nævnte flere gange, at Forurettede ville klippe hendes hår.

Foreholdt side 380, samme rapport:

”Sigtede udtalte, at han havde den, han ville klippe mit hår og slå mig ihjel. Det hele skete meget hurtigt. Sigtede kom fri fra hans arme eller skrig og prøvede på at løbe ud hjemmefra”

forklarede tiltalte, at det godt kan være, at hun har sagt sådan. Hun kan ikke huske det i dag. Hun kan ikke huske hvert eneste ord, der blev sagt. Hun løftede kniven op fra gulvet, efter den var faldet på gulvet. Hun forklarede det ikke i grundlovsforhøret, fordi hun stadig var i chok. Hun holdt Forurettede i hænderne, og så faldt kniven ud og ned på gulvet. Hun tror, at kniven ramte Forurettedes ben, inden den ramte gulvet. Det var en tanke, tiltalte fik senere. Hun så ikke, at kniven ramte Forurettedes ben. Da hun samlede kniven op, gjorde Forurettede noget med sit ben, som om han ville sparke kniven ud ad hendes hånd. Hun tror, at det var på det tidspunkt, kniven ramte hans ben. Hun vil ikke tro, at hun gjorde noget, der var skyld i, at han fik kniven i benet. Hun ville ikke gøre noget med kniven. Hun ville bare holde ham, så der ikke skete noget med hende.

Foreholdt side 386-387, samme rapport:

”Sigtede udtalte, at det var svært at sige, men hun prøvede på at komme væk derfra og fik han kniv i benet, måske, jeg ved det ikke. Adspurgt hvordan han fik kniven i benet, udtalte sigtede,:” jeg ved det ikke, jeg holdt hans hænder om jeg så holdt dem lidt længere ned, det var kun ganske få sekunder”

forklarede tiltalte, at hun godt kan huske at have forklaret sådan.

Foreholdt side 387, samme rapport:

”Adspurgt om det var hende, der stak kniven i benet for at komme væk fra ham, udtalte hun ja”

forklarede tiltalte, at det er ikke korrekt. Det har hun med sikkerhed ikke forklaret. Hun har i hvert fald ikke sagt, at hun ramte ham med kniven.

Foreholdt samme side, samme rapport:

”Foreholdt at undertegnede spurgte hende, om det var hende, der stak kniven i benet på ham for at komme væk, og at hun sagde ja, om dette var rigtigt forstået, udtalte sigtede ja, men det var ved en fejltagelse eller tilfældigt”

forklarede tiltalte, at hun med sikkerhed ikke har forklaret sådan. Det er en eller anden misforståelse. Det var slet ikke, sådan det var. Hun holdt Forurettede i hænderne, og han havde kniven i hænderne. Kniven kom ned, og hun tror, den ramte ham i låret. Det var en tanke, hun fik senere. Hun kom frem til tanken, da hun så alt blodet. Hun troede, at det var på det tidspunkt, han blev ramt. Hun prøvede at finde frem til det sted, der blødte. Der var skåret i hans tøj, men hun kunne ikke finde stedet. Det var et andet sted, end der var skåret. Hun fortalte det ikke under grundlovsforhøret, fordi hun først var beruset, så blev hun kørt frem og tilbage om natten, og så blev hun kørt til retten bagefter. Hun var træt og påvirket af alkohol. Hun var i en meget dårlig tilstand. Hun var i chok.

Hun så ingen skader på Forurettede, efter kniven var blevet tabt. Lige efter var der en masse blod over det hele. Der var blod både i køkkenet og i badeværelset.

Forevist ekstrakten fil 1, side 302, kriminalteknisk fotomappe, udateret, grovskitse af gerningsstedet, forklarede tiltalte, at de hele tiden var i køkkenet. Køkkenet var ikke så stort. Det var i midten, hvor der på skitsen står ”Køkken” . Det var der, Forurettede tabte kniven og ramte sig selv i benet. Det var et meget lille rum. Hun ved ikke, hvordan han skulle ramme sig selv i venstre ben, når han havde kniven i højre hånd. Bagefter var tiltalte hele tiden på badeværelset. Hun råbte efter hjælp. Forurettede gik ud på badeværelset lige efter episoden. Tiltalte ville flygte. Hun så, at Forurettede gik hen mod badeværelset. Det var lige ved indgangen. Han vendte sig om og gik tilbage mod hende. Hun var stadig i køkkenet. Der var ingen afstand. Han bevægede sig hen mod badeværelset, da hun stod i køkkenet. Han vendte ryggen til hende. Han trak sig tilbage, og der var en masse blod. Hun så ikke noget blod, da han bevægede sig mod badeværelset. Hun så slet ikke hans ansigtsudtryk. Hun opfattede det som om, hun havde en mulighed for at flygte. Forurettede sagde ikke noget, da han bevægede sig mod badeværelset.

Tiltalte samlede kniven op og lagde den et eller andet sted. Det var på en hylde eller et bord. Det kan godt være, at hun lagde den i vindueskarmen. Hun flygtede ikke. Hun trak sig tilbage. Hun gik til værelset, lige rundt om hjørnet, og så gik hun tilbage igen. En brøkdel af et sekund senere gik hun til badeværelset. Da hun kom ud på badeværelset, så hun en masse blod, og hun begyndte at råbe efter hjælp fra naboerne. Hun råbte og skreg og prøvede at

få fat i andre. Da hun stod i stuen ved værelset, lige på hjørnet ved skabene, gik der et sekund, før hun gik ud på badeværelset. Hun kom ikke ind på badeværelset. Hun så, at Forurettede blødte, og så begyndte hun at råbe efter hjælp. Døren til badeværelset var åben. Hun gik tilbage mod badeværelset, men hun kan ikke huske hvorfor. Det kan godt være, at Forurettede råbte. Hun ved ikke, hvad det var, men der var noget, der trak hende tilbage. Det var der, hun fandt ham. Hun så i første omgang blodet. Det var ikke ham, hun så.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 37, udskrift af retsbogen fra grundlovsforhøret den 29. februar 2024:

”Hun gik ud af køkkenet og han gik på badeværelset, hvor han gled ned. Det så sigtede ikke. Hun hørte et brag, og da hun kom ud på badeværelset så hun ham ligge i et blodbad”

forklarede tiltalte, at hun godt kan huske, at hun forklarede sådan under grundlovsforhøret. Han var faldet ned. Hun ved ikke, hvad det var for et brag, hun hørte. I første omgang var hun i køkkenet, og Forurettede stod op ude i badeværelset. Hun kunne meget tydeligt se, at han faldt ned og mistede bevidstheden. Hun så, at han faldt sammen. Hun så masser af blod. Det kom et eller andet sted fra hans ben. Hun kunne ikke se, at der kom blod fra hans ben. Nu ved hun det. Hun havde en tanke om, at han var ramt i sit ben. På det tidspunkt så hun ikke, at han blødte fra sit ben. Hun prøvede at finde frem til såret. Han faldt ned langs bruseren. Det var et meget lille rum. Han faldt i retning af væggen og bruseren. Han faldt ikke forover. Han faldt ned på ryggen. Hun stod i køkkenet, og badeværelset var rettet den anden vej. Det er korrekt, at han faldt bagover.

Forevist ekstrakten fil 1, side 302, kriminalteknisk fotomappe, udateret, grovskitse af gerningsstedet, forklarede tiltalte, at Forurettede faldt med hovedet mod væggen. Han faldt et eller andet sted mellem væggen og bruseren. Han stod lidt til siden. I første omgang løb tiltalte rundt for at finde hjælp. Bagefter prøvede hun at finde frem til, hvor han blødte fra. Hun løb rundt i huset for at finde hjælp. Hun rykkede ikke på ham, da han var faldet ned ude på badeværelset. Hun gik ikke ud på badeværelset. Hun løb efter hjælp fra køkkenet. Hun løb efter hjælp uden at gå ud på badeværelset. Hun rykkede ikke på ham. Det er svært at sige, om de talte sammen. Selvom han måske ville sige noget, så var hun på jagt efter hjælp. Lige efter skiftede han farve. Han blev først bleg. Han sagde ikke noget til hende, da han lå på gulvet. Han kunne ikke sige noget. Han blev senere bevidstløs. De talte ikke sammen. Hun råbte og spurgte, hvor han var ramt henne, men han svarede ikke.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 37, udskrift af retsbogen fra grundlovsforhøret den 29. februar 2024:

”Kæresten var i live og spurgte hvad hun skulle gøre, og han sagde ring 112”

forklarede tiltalte, at hun godt kan huske det. Hun spurgte efter nummeret, og han svarede 112. Hun betragtede det ikke som en samtale. Hun spurgte i panik. Han var ikke bevidstløs fra starten. Hun så, at han mistede bevidst-heden. Hun løb efter hjælp ude på gangen, hvor hun bankede på alle dørene. Det var lige efter, Forurettede var faldet sammen, at hun løb efter hjælp. Hun gik tilbage til lejligheden, og så kom Vidne 1 ned bagefter. Hun bankede på døren i stuen. Der var ikke mulighed for at komme ovenpå. Hun løb ikke op ad trappen, men hun bankede på døren. Det var tiltalte, der bad Vidne 1 ringe 112. Hun ringede ikke 112, fordi hun var i panik, og hun kunne ikke sproget. Hun vidste ikke, hvilket telefonnummer hun skulle bruge.

Da de havde ringet 112, var tiltalte sammen med Forurettede. De fandt ikke ud af, hvorfra Forurettede blødte, inden politiet kom. Hun ledte efter såret, men hun kunne ikke se, hvorfra blodet kom. Hun klippede hans tøj op. Hun skar det op med den lille kniv. Hun skar hans tøj op foran, fordi hun ville finde frem til stedet, hvorfra blodet kom. Hun brugte en t-shirt til at forbinde Forurettedes ben. Hun forbandt ham ved benet. Hun forbandt ham på venstre ben. Hun kan huske, at hun forbandt hans ben. Hun kan ikke huske hvilket. Hun vil tro, at det var venstre. Hun troede, at det var fra benet, det blødte, fordi der var mest blod omkring det. Hun lagde en årepresse uden rigtigt at vide, hvor skaden var.

Hun kan ikke huske, at hun ringede til andre den aften, men hun ved, at hun gjorde det.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 708, hovedrapport, ”Gennemgang af udlæsning af sigtedes telefon” , dateret 15. april 2024, forklarede tiltalte, at hun ikke kan huske, hvem hun ringede til. Hun var stresset, og der var nerver på. Hun ledte efter hjælp. Det kan være, at hun ledte efter hjælp ved at ringe. Hun ledte efter hjælp, men på grund af sproget kunne hun ikke kommunikere med andre. Hun tror, det var en polak, der boede i Danmark, hun ringede til. Personen, hun forsøgte at ringe til klokken 21.54, var også en bekendt. Hun ringede sikkert efter, at Forurettede var gået ud på badeværelset. Hun ved det ikke.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det er korrekt, at hun en gang imellem røg marihuana. Det gjorde Forurettede også.

Det var Forurettede, der startede med at slå tiltalte. Hun ville bare blokere Forurettede, der havde kniven. Tiltalte stak ikke Forurettede med kniven. Hun kan ikke huske, hvor hun lagde kniven. Hun lagde den fra sig. Det kan godt

have været i vinduet. Hun troede, at hun lagde den på et bord, men hun kan godt se, at hun lagde den i vinduet. Forløbet - fra de startede med at skændes, til Forurettede faldt om på badeværelset - tog meget kort tid. Der var nogle ord, og så var der gerningen. Det tog fem - ti minutter. Det kan godt være, at det tog op mod 15 minutter. Størstedelen af tiden gik med skænderiet. Fra Forurettede slog hende med flad hånd, til han faldt om, tog det maksimalt fem minutter. I starten kunne hun se, at han levede. Lige efter var det som om, han var afskåret. Adspurgt hvad hun mente med afskåret, forklarede tiltalte, at det var som om, Forurettede mistede bevidstheden. Han blev bleg og blå. Hun ved ikke, hvor lang tid der gik, fra han lå ned, til han mistede bevidstheden. Hun tror, at han mistede bevidstheden, når man kan høre i alarmopkaldet, at hun råber og skriger. Det er hende, man kan høre i alarmopkaldet. Da hun skriger meget højt, mister Forurettede bevidstheden.

Adspurgt supplerende af anklageren, foreholdt ekstrakten fil 1, side 392, afhøringsrapport ”Sigtet” , dateret 27. marts 2024:

”Foreholdt, at hun havde gjort noget ned ved sit lår og spurgt hvad det betød, når hun tog sin hånd op og førte den ned på sit lår. Hun udtalte, at hun ønskede at stoppe den blødning for hun kunne se, at han havde et sår i benet”

forklarede tiltalte, at hun ville stoppe blødningen. Det kan ikke være rigtigt, at hun så et sår i benet.

Hun kan ikke huske, om hun ringede fra andre telefoner den aften. Det er korrekt, at hun ringede fra Forurettedes telefon den pågældende aften. Hun ville spørge hans ven om hjælp. Hun kan ikke huske tidspunktet, men hun ved, hvem det var, hun ringede til.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 744, hovedrapport, ”Gennemgang af udlæsning af forurettedes telefon” , dateret 4. april 2024, forklarede tiltalte, at hun prøvede at ringe til Forurettedes ven fra arbejdet. Hun forsøgte at finde hjælp fra hvem som helst. Vidne 1 var endnu ikke kommet ned i lejligheden."

...

Vidne 1 har som vidne forklaret, at

"...

det er korrekt, at han boede oven på tiltaltes lejlighed. Han boede der med sin bror Person 2 og Person 2's kæreste Vidne 2. Nogle gange udvekslede han et par ord i gården eller i gangen med de andre beboere. Han så tiltalte og Forurettede et par gange. Det var det. Den pågældende aften blev han vækket af nogle skrig og råb, der blev banket på døren, og der var råb om hjælp. Han

sov, da der blev banket på døren. Han kan ikke huske, hvad tid han gik i seng. Han vågnede af skrig og bank. Da han vågnede, tog han shorts på og gik nedenunder. Tiltalte var ikke oppe ved hans lejlighed. Hun bankede på døren, og han gik ned til hende. Der var kun en kraftig banken på døren, og der blev råbt hjælp på polsk. Der blev ikke sagt, hvad der var sket. Han gik ned og åbnede døren til underboen. Han gik ind i en lille gang. Han tror, at han i første omgang spurgte, hvad der foregik, og så gik han ind.

Tiltalte sagde noget i retning af, at ”han ligger” . Der blev ikke sagt, hvem det var, der lå. Vidnet troede, at det var hans underbo Forurettede, fordi han boede sammen med tiltalte. I første værelse var der ingenting. Vidnet så Forurettede på badeværelset. Forurettede havde hovedet imellem køkkenet og badeværelset.

Forevist ekstrakten fil 1, side 302, kriminalteknisk fotomappe, udateret, grovskitse af gerningsstedet, forklarede vidnet, at Forurettede lå med hovedet mellem køkkenet og badeværelset på dørtrinnet. Han lå på ryggen. Det var kun det, vidnet så. Han fik fat i en telefon og ringede 112. Forurettede var i live, da han kom ind. Han trak vejret hårdt, men han trak vejret. Det første, vidnet sagde til tiltalte, var, at de skulle finde ud af, hvor blodet kom fra, og så skulle de forsøge at stoppe det. Der var masser af blod på badeværelset. Vidnet lagde ikke mærke til, om der var blod andre steder. Der var ret meget blod på badeværelset. Tiltalte havde sokker med blod på, og det havde efterladt mærker forskellige steder. Det så han allerede i gangen, da han kom ind. Han kan ikke huske, om der var blod i køkkenet.

Han ved ikke, om Forurettede sagde noget. Vidnet sagde bare til Forurettede, at han skulle ud, ambulancen var på vej, og at det nok skulle gå. Forurettede lå ned, og han bevægede hverken ben eller arme, men han trak vejret. Vidnet så den første telefon, der lå i køkkenet. Han fik fat i den, og så ringede han 112. Det var ikke tiltalte, der bad ham ringe 112. Det var rent automatisk, at vidnet tog fat i telefonen. Han kan ikke huske, hvilken telefon det var.

Vidnet kunne ikke se, hvorfra Forurettede blødte, for der var så meget blod. Vidnet tror, at tiltalte fandt stedet, hvorfra det blødte, for hun havde bundet en t-shirt om Forurettedes lår. Det er vidnets opfattelse, at tiltalte vidste, hvorfra blodet kom. Tiltalte sagde ikke noget, da hun forbandt Forurettedes lår. Da hun havde lagt forbindingen på, gik vidnet ud for at vente på hjælp. Han vinkede med armene og lyste med telefonen. Han gik ud fra, at tiltalte havde fundet skaden, og så ventede han selv på ambulancen. Han gik frem og tilbage mellem lejligheden og udendørs et par gange. Han ved ikke, om tiltale sagde noget om, at hun havde fundet skaden. Han kan ikke huske, at sådan noget blev sagt.

Tiltalte begyndte at tage tøjet af Forurettede for at se, hvor blodet kom fra.

Tiltalte bandt noget om Forurettedes højre ben. Da vidnet kom ned i lejligheden, græd tiltalte. Hun råbte i starten. Vidnet talte ikke med tiltalte om, hvad der var sket. Der var ikke tid til det. Der var også blod på tiltalte, men vidnet vil ikke tro, at det var hendes eget. Vidnet tænkte ikke over, hvad der var sket. Han tænkte bare på, at der skulle hjælpes og tilkaldes en ambulance. Tiltalte nævnte ikke noget om, at de havde været oppe at skændes. Vidnet var midt under en flytning, og den pågældende dag var han ikke meget hjemme. Han havde ikke hørt noget skænderi, inden han blev vækket. Det kunne godt være, at han normalt kunne høre noget, hvis der skete noget i opgangen. Han brugte høretelefoner, når han var hjemme og så fjernsyn. Den dag havde han allerede flyttet sit udstyr til sin nye adresse.

Han hørte, tiltalte udtale Forurettedes fornavn et par gange. Politiet kom meget hurtigt. Der gik et par minutter. Først kom politiet, og så kom der en læge. Politiet gik ud sammen med vidnet, og han prøvede at hjælpe med at oversætte, selvom hans engelske ikke var så godt. Tiltalte fortalte ikke politiet, hvad der var sket.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 467, afhøringsrapport ”Anmelder” , dateret 18. juli 2024:

”Da politiet kom og spurgte, hvad der var sket, blev hun ved med at sige,:” Jeg ved det ikke” ”

forklarede vidnet, at han ikke kan huske det, men det er meget sandsynligt, at han har forklaret således. De skulle alle ud af lokalet, og de skulle vente udenfor. Tiltalte spurgte, hvordan Forurettede havde det. Tiltalte ”havde nerver på” . Det havde vidnet også. Der kom hele tiden nye politifolk. Tiltalte kastede sine sokker efter en af politimændene. Vidnet ved ikke, om tiltalte var sur. Hun var ”oppe i nerverne” . Det var vidnet også. Vidnet vil tro, at politiet lagde tiltalte i håndjern, da hun løb ud.

Vidnet sad på trappen, og han kunne ikke se, hvad der foregik i gangen. Han kan ikke huske, om tiltalte faldt.

Foreholdt samme side, samme rapport:

”Adspurgt om hun på noget tidspunkt havde siddet ved spisebordet, så havde hun ikke siddet ved bordet, men han så, at hun faldt eller gled ved bordet, og han vidste ikke, om det var politimanden, som skubbede hende”

forklarede vidnet, at han godt kan huske det. Han kan godt huske det, når det bliver læst op. Der stod en politimand i døren, der sagde, at de ikke måtte komme ind. En anden politimand forsøgte at hjælpe Forurettede sammen med

lægen. Politiet sagde, at de ikke måtte komme ind i lejligheden. Tiltalte gik alligevel ind, og så faldt hun på køkkenbordet på en eller anden måde. Hun gled eller faldt. Han kan ikke huske, om hun faldt på bordet eller ved bordet, men han så det. Han kan ikke huske, om hun faldt ned på ryggen eller på maven.

Da han sad på trappen, kunne han se, at tiltalte enten gik eller løb ud af lejligheden. Bagefter kom hun tilbage med politiet. Han sad på trappen op til sin lejlighed. Han så, at tiltalte løb ud af huset. Han kan ikke huske det nøjagtigt. Han kan ikke huske, om han så, at politiet lagde tiltalte i håndjern.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 474, afhøringsrapport ”Anmelder” , dateret 18. juli 2024:

”Adspurgt om hun råbte og skreg, udtalte han ja, og da de forsøgte at lægge hende i håndjern, forsøgte hun at flygte”

forklarede vidnet, at han ikke kan huske det nøjagtigt. Han kan godt huske, at han har forklaret sådan til politiet. Hvis han husker korrekt, så sagde tiltalte ”undskyld” tre gange. Vidnet vil tro, at det var efter, hun fik håndjern på. Hun sagde undskyld ud i luften. Vidnet tror, at det var rettet mod Forurettede, for det var kun de to, der boede i lejligheden.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at telefonen var på højtaler og lagt i siden, for at alarmcentralen kunne høre ham. Vidnet tænkte slet ikke over, hvad hans indtryk af tiltalte var. Hun virkede i chok, og vidnet var også i chok. Der foregik så meget, og det var svært at koncentrere sig. Tiltalte havde hvide sokker med blod på, da han kom ned. Der var meget blod på sokkerne, og der var mærker efter dem i hele gangen."

Vidne 2 har som vidne forklaret, at

"...

hendes kæreste er Person 2. Hun boede sammen med ham og Vidne 1, der er Person 2's bror. Hun talte ikke med andre, der boede i huset. Hun talte med tiltalte og Forurettede to gange. De sagde goddag til hinanden.

Den pågældende aften var vidnet i sin lejlighed. Hun lavede aftensmad omkring klokken 18. Omkring klokken 22 var de allerede gået i seng, for Person 2 stod meget tidligt op, når han skulle på arbejde. De plejede at gå meget tidligt i seng. De stod også tidligt op om morgenen, hvor hun lavede morgenmad. Hun vil tro, at de gik i seng omkring klokken 20. De havde ikke hørt tumult i løbet af aftenen. Normalt kunne man høre, hvis der skete noget i huset. Det var et meget lydt hus. Hvis der var nogen, der talte meget højt, så kunne man godt høre det. Hun hørte ikke noget den pågældende aften.

Det var politiet, der vækkede dem. Vidne 1 kom og vækkede dem og sagde, at der var sket noget, og at politiet sagde, de skulle følge med. Hun kunne ikke høre noget inden da. Når de sov, så sov de. Hun hørte ikke, at Vidne 1 talte i telefon nedenunder. Hun kan ikke huske det hele så godt, for hun har forsøgt at glemme det. Det var en meget stressende oplevelse. Hun blev vækket om natten uden at have gjort noget, og hun blev sat i fængsel.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 481, afhøringsrapport ”Sigtet” , dateret 29. februar 2024:

”Afhørte forklarede, at der var meget tynde vægge i huset og at man kunne høre alt. På et tidspunkt kunne afhørte høre Vidne 1 tale i telefon, fordi døren ned til stueetagen var åben. Afhørte kunne høre at han talte engelsk”

forklarede vidnet, at det godt kan være, at hun har forklaret sådan. Hun kan ikke huske det i dag."

Politibetjent Vidne 3 har som vidne forklaret, at

"...

det er korrekt, at han var første patrulje på stedet sammen med politibetjent Vidne 6. Vidnet blev fastansat som betjent i september 2024. Hans tjenestested er Næstved. Han var i beredskabet på daværende tidspunkt. De havde forskellige turnusser i forbindelse med uddannelsen, så i den periode havde han været i beredskabet i nogle uger. Det var dagen før, at han skulle starte på tredje semester på politiskolen. Han kan godt huske den 28. februar 2024. De var ude at køre patrulje. De fik melding om, at nogen, der var svære at forstå, havde ringet ind. Det var en udlænding, der oplyste, at en mand blødte fra benet. De ville kigge på det. Det var uklart, hvad der var sket. Vidnet og kollegaen kørte til Adresse på baggrund af meldingen. Først kørte de til den forkerte adresse. Vidnet så en mand på den anden side af gaden, der viftede ham over. Vidnet, spurgte, hvor mange de var. Pågældende sagde på gebrokkent engelsk, at han havde brug for hjælp, og at der var meget blod. De var det rigtige sted.

Vidnet kom ind og så, at tiltalte sad over Forurettede. Vidnet kaldte over radioen til Vidne 6 og sagde, at han skulle komme over på den anden side af vejen. De havde delt sig op. Vidnet var alene på adressen på det tidspunkt. Da han havde kaldt Vidne 6 op, løb han ud af huset og over til patruljebilen for at hente førstehjælpstasken. Der var rigtig meget blod på gulvet på bade-værelset. Vidne 6 og vidnet stødte sammen i hoveddøren, da vidnet løb ud for at hente tasken. Vidne 6 stod på badeværelset, da han kom tilbage. Vidnet trak Forurettede ud i køkkenet, så de kunne komme til at arbejde på ham. Tiltalte

var oprørt og virkede påvirket og meget råbende. Det var svært at få arbejds-ro. De fik trukket tiltalte væk, og de aftalte, at Vidne 6 skulle stå med hende.

De havde en metode til at lave førstehjælp i politiet, hvor de kørte fingrene ned over kroppen for at lede efter store sår. Vidnet fandt et lille sår i venstre knæhase, og han lagde derfor et tourniquet på venstre lår. Da de kom frem til lejligheden, var der allerede lavet et hjemmelavet tournique på højre lår. Vidnet lagde derfor først et tournique der, hvorefter han tilså Forurettede, og så lagde han et på venstre, hvor såret var. Akutbehandleren lagde en forbin-ding i venstre knæhase. De tilså ham sammen og fjernede tourniquet på højre lår, for der var ingen skader. De gik i gang med HLR og prøvede at genoplive Forurettede. Han var i live, da de kom frem. Han pustede og støn-nede og reagerede på smertepåvirkning. Vidnet lavede smertepåvirkning ved at trykke ham i siden ved kravebenet og i brystkassen. Forurettede rømmede sig og drejede hovedet. Da de tilså ham, skulle de også vende ham om på maven, og da de vendte ham tilbage, var det som om, han pustede ud. De begyndte derfor HLR, og så kom der en ambulance. Der kom en patrulje mere for at hjælpe. Huset var opdelt i tre-fire lejligheder. I den lejlighed, de var i, stod anmelder og tiltalte, og Forurettede lå på gulvet. På et tidspunkt kom der også en fra en anden lejlighed, så de var rigtig mange mennesker. Vidnet og Vidne 6 skulle finde ud af, hvad der foregik. Den anden patrulje skulle styre personerne og holde tiltalte i gangen. De arbejdede på Forurettede i lang tid og prøvede at genoplive ham. Vidne 6 fandt en kniv på badeværelset, som han lagde på køkkenbordet, så de huskede at sikre den. Vidnet så også en kniv i vinduet, og da han sagde til Vidne 6, at den lå der, tog akutbehandleren fat i den og spurgte, om det var den. Vidnet sagde, at akutbehandleren skulle lægge kniven, som han fandt den. Derefter er det svært for vidnet at huske præcist, hvad der skete. Lægehelikopteren kom, og en læge erklærede Forurettede død. Vidnet tog billeder af stedet og talte med indsatslederen, og så var der ikke mere for ham og Vidne 6 at gøre.

Da vidnet kom ind i lejligheden, lå Forurettede i et lille badeværelse i forlængelse af køkkenet. Han havde lænden på dørtrinet, overkroppen i køkkenet og benene foldet sammen på badeværelset. Det var, som om han havde siddet med benene under sig, og så var han faldet tilbage. De var lidt under ham. Der var hvide fliser på badeværelset, og der var rigtig meget blod på døren og vasken. Forurettede havde lænden på dørtrinnet, så han lå halvt ude i køkkenet.

Tiltalte var omkring Forurettede. Hun sad ved hans hoved. Vidnet kan ikke helt huske, om hun havde et ben på hver side af hans hoved, hvor hun prø-vede at holde om ham. Køkkenet var rodet, og der stod sprutflasker og gamle madrester. Der var en masse ting på køkkenbordet. Vidnet tog fat om hver side af tiltalte og skubbede hende lidt sammen, så hun fulgte med. Han fik hende op at stå og væk. Han sagde til Vidne 6, at han skulle gå ud i gangen

med tiltalte. Han kan ikke huske, om akutbehandleren var kommet på det tidspunkt. Forurettede reagerede på smertepåvirkning og kneb øjnene sam-men. Der kom små lyde fra ham, og han drejede hovedet. Han sagde ikke noget. Vidnet tog fat i hans håndled og trak ham ud i køkkenet, indtil hans fødder var en meter fra dørtrinnet. Der var ikke blod i køkkenet, da han trak Forurettede derud. Vidnet konstaterede først blod på badeværelset, hvor Forurettede lå.

Vidnet ved ikke, hvem der havde lagt årepressen på højre ben. Han kan ikke huske, om det blev sagt. Det var noget tøj, der var snoet sammen og lagt som pres. Vidnet lagde et tourniquet på højre ben, men der gik max et minut, fra han fandt såret, før han lagde et tourniquet på venstre lår i stedet. Tiden var svær at vurdere. Der var et lille sår på venstre ben. Vidne 6 og vidnet diskuterede, om han var blevet stukket. Tiltaltes adfærd svingede meget, fra de ankom, til de gik. Da de kom, var hun ked af det og oprørt, og hun virkede påvirket af alkohol. Hun virkede rigtig ked af det på grund af Forurettede. Da de fjernede hende, ændrede hun humør og blev sur på dem. Da de fik hende fjernet, og de stillede hende i gangen, blev hun rigtig sur over, at hun ikke måtte sidde ned. De tilbageholdt hende i en lille del ad gangen. Imens vidnet gav HLR på Forurettede, hørte han, at Vidne 6 og tiltalte skændtes højlydt. Tiltalte var utilfreds. Flere gang måtte akutbehandleren overtage, så vidnet kunne se, om der var styr på det i gangen. Tiltalte for rundt, råbte og skreg og slog i væggene. Hun blev tilbageholdt på et lille område. Hun prøvede flere gange at gå forbi Vidne 6, men han stillede sig i vejen for hende. Hoveddøren til gaden var tæt på lejligheden, og hun prø-vede lidt forskelligt. Det var vidnets opfattelse, at hun prøvede at komme væk. Hun sagde, at hun gerne ville ud. Hun havde en ængstelighed over at være holdt tilbage. Vidnet stod meget for førstehjælpsdelen, så han talte ikke med tiltalte. Det var mere Vidne 6.

Vidnet hørte først dagen efter noget om, hvad der var sket den pågældende aften. På stedet hjalp han med genoplivning og prøvede at få styr på situationen, så ingen forlod lejlighederne. De forsøgte også på ikke at forurene beviserne alt for meget. Han kan ikke huske, hvad tiltalte råbte i gangen. På et tidspunkt, da tiltalte stadig var i gangen, virkede det ikke læn-gere som om, hun var ked af Forurettedes tilstand, men mere som om, at hun var sur over at blive tilbageholdt.

Vidnet bed mærke i, at der var blod på tre-fem centimeter af knivspidsen. Han sagde til Vidne 6, at den lå, hvor den gjorde, for han tænkte, at det var gerningsvåbenet.

Forevist ekstrakten fil 1, side 90, fotorapport, dateret 29. februar 2024, forklarede vidnet, at det var i den retning, spidsen lå. Ambulancen var ankommet, da han så kniven, så der var nok gået 15 - 25 minutter. Det er

svært at vurdere. De var mange mennesker derinde. Vidnet var ikke med til anholdelsen af tiltalte. Han var indenfor. Alle i lejlighederne blev ført uden-for og anholdt. Han var ude for at få luft, da han så, at Vidne 6 og andre kolle-gaer påførte tiltalte en sikringsdragt. Vidnet var med til at køre tiltalte på politigården. Han kan ikke huske klokkeslættet for, hvornår han satte sig ind i patruljebilen. Forurettede blev erklæret død omkring kl. 23.14, så vidnet vil skyde på, at han satte sig ind i bilen omkring midnat. Tiltalte var stadig oprørt, og hun havde fået strips på ryggen. Hun skiftede mellem at snakke, råbe og at sidde i stilhed. Hun sad og vuggede lidt frem og tilbage. Det var vidnet, der kørte bilen.

Vidnet husker ikke, at køkkenet bar præg af tumult. Stolene stod, som de skulle. Han husker heller ikke, at noget var væltet eller så ødelagt ud.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han forinden havde haft 11 måneder på politiskolen, og han manglede de afsluttende 11 måneders praktik. Det var altså dagen før det tredje semester. Han var stadig i uddan-nelse. Han havde tidligere haft lignende sager af voldsom karakter. Det er korrekt, at de fik en melding om en mand, der blødte fra benet. Han husker det, fordi Vidne 6 og han jokede om, at de skulle ud og sætte et plaster på et ben og så køre igen.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 54, udskrift af 112-serveren, vedrørende opkald modtaget den 28. februar 2024 kl. 22:15:

”  mand bløder udlændninge ved ej hvad der er sket”

forklarede vidnet, at han husker, at han fik en melding om en mand, der blødte fra benet. De vidste ikke, hvad der var sket, og der var nogle udlændinge, der var svære at forstå. Det kan godt være en efterrationa-lisering, men han husker det som om, de fik besked om en skade på benet. Det er korrekt, at de var i tvivl om adressen. Vidnet traf tiltalte, Forurettede og anmelder. Tiltalte græd. Hun virkede til tider hysterisk. Det svingede. Vidnet tænker sagtens, at hun kunne være i chok. Det ville være meget naturligt.

De skulle egentligt cleare stedet først, hvis de havde fået en melding om, hvad der var sket. Det var derfor, han spurgte anmelder, hvor mange de var. Han fik ikke noget svar, men han forstod, at anmelder havde brug for hjælp. Vidnet scannede lokalet, da han gik ind i det, og han vurderede, at der ingen trusler var mod ham eller andre. Det var en lejlighed, man kunne overskue. Vidnet har ikke prøvet at få en melding om et skyderi, men hvis de havde fået en melding om eksempelvis et skyderi, eller en anden voldsom situa-tion, så var det politiets opgave at melde ”Scene safe” . Det betyder, at det er sikkert for redningspersonalet at komme ind. Det var et udtryk for, at truslen

ikke længere var til stede. Vidnet fandt ikke anledning til at melde ”Scene safe” . Det var vidnets vurdering, at Forurettede var i livsfare, hvis ikke han allerede var død. Vidnet påbegyndt HLR. Betjentene kunne ikke give blod som en del af deres redning. Det krævede redningspersonale. Det er korrekt, at vidnet fandt såret i benet på et minuts tid. Det var svært at finde såret. Proceduren var at køre fingrene ned over huden på forurettede, og så skulle han trække huden fra hinanden for at finde skader. Der var meget blod, og noget af det var størknet, så det skulle kradses af for, at han kunne se, om der var et sår. I knæhasen prøvede vidnet at kradse blodet af, og han kunne mærke, at der var et sår. Han husker ikke at have set, at der kom blod fra såret.

Det er relevant at nævne, at akutbehandleren tog fat i kniven i forhold til deres sporsikring, for hvis gerningsmanden havde haft fat i kniven, så kunne der være fingeraftryk eller DNA på, som en anden kunne forurene. Han kunne ødelægge sporet. Det var vidnets bekymring, at akutbehandleren havde forurenet kniven.

Vidnet kan ikke huske, om han tog et hårdt greb om tiltalte. Hun skulle ikke tvinges. Hun fulgte med, men han kan ikke huske, hvor hårdt han tog fat.

Forevist ekstrakten fil 1, side 554, fotomappe vedrørende personunder-søgelse af Tiltalte, fotos optaget den 29. april 2024, forklarede vidnet, at han ikke synes, hans greb kunne have forvoldt de skader.

Forevist side 555, samme fotomappe, forklarede vidnet, at det kunne de formentligt godt.

Forevist side 557, samme rapport, forklarede vidnet, at det er svært at sige, og han kan ikke vurdere det.

Forevist side 558, samme rapport, forklarede vidnet, at han ikke havde fat i hendes venstre underarm.

Forevist side 562, samme rapport, forklarede vidnet, at hans kontakt med tiltalte ikke kan have afsat det mærke.

Forevist ekstrakten fil 1, side 90, fotorapport, dateret 29. februar 2024, forklarede vidnet, at han observerede kniven. Det var sådan, han så kniven første gang. Der var ikke noget, der lå over den eller noget i den stil.

Vidnet vurderede ikke, at tiltalte var egnet til afhøring den pågældende aften.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at han var ude ved

Vidne 6 flere gange. Tiltalte slog hænderne ind i væggene, og hun satte sig hårdt på gulvet. Hun havde bevægelse som en fuld person, som om hun ikke rigtig kunne styre sin krop. Han så ikke, om hun røg ind i noget. Anmelder fremstod ædru og forståelig. Han havde shorts på og bar mave, og han stod på trappen til hoveddøren, da han ankom. Han samarbejdede med dem på stedet."

Kriminaltekniker Vidne 4 har som vidne forklaret, at

"...

han til daglig arbejder i NKC, hvor han kører i et hold, der laver gerningsstedsundersøgelser. Samtidig sidder han i en gruppe på fire personer, der dækker hele Danmark og laver blodstænksanalyser. Det er primært i drabssager. Han laver analyserne, hvor det kan give noget at tolke på blodbilledet. Det kan fortælle lidt om en aktivitet, der er foregået, hvor DNA kan fortælle, hvem der har gjort noget. Ved blodstænksanalyser kan man se, hvad der er sket i hvilken rækkefølge og nogle gange også, hvor det er sket.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 581, kriminalteknisk erklæring, blodstænks-analyse, dateret 9. september 2024, forklarede vidnet, at de var på gernings-stedet, da de lavede undersøgelsen.

Anklageren dokumenterede ekstrakten fil 1, side 671-672, retsgenetisk erklæring, sammenligning af dna-profiler, dateret 9. august 2024.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 581, kriminalteknisk erklæring, blodstænks-analyse, dateret 9. september 2024, på ny, forklarede vidnet, at det er kor-rekt, at de havde inddelt lejligheden.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 597, kriminalteknisk fotomappe, blodstænksanalyse, udateret, udfærdiget af Vidne 4, forklarede vidnet, at man ser bundstykket på døren. De gule firkanter viser drypstænk, der er blod, der falder ved hjælp af tyngdekraften. De bliver cirkulære og fortæller dermed, at de er faldet med tyngdekraften. De har ikke været udsat for en ekstern kraft. De grønne områder er udtværinger af og med blod. Det er blod, der enten er udtværet eller blod fra eksempelvis overfalder, der er blevet udtværet ved afsætning. Drypstænk fortæller, at der var en blødende kilde henover. Vidnet kan ikke komme nærmere ind på, hvad kilden var. Det kunne være dryp fra en genstand. Han kan ikke sige, om det var fra en finger, en hånd, en kniv eller et koben. Heller ikke ved udtværingerne.

Forevist side 598, samme fotomappe, foto 7B, forklarede vidnet, at den gule pil markerer et flydemønster. Blodet er lodret på kanten af døren, og det er blod, der løber nedad ved hjælp af tyngdekraften. Flydemønstret endte på

bundstykket, hvilket indikerer, at døren på et tidspunkt stod åben i den position. Den gule pil indikerer, hvor flydemønstret ender. Flydemønstret kom fra blod, der var blevet afsat på overfladen og så var løbet ned. Vidnet kan ikke sige, om det kom fra blodstænk eller, hvad det kom af. Ved blodstænkanalyser er der forudsætninger og begrænsninger. De var begrænset af, at der var så meget blod, så de kunne ikke beskrive alle mønstre eller forklare det hele. Det pågældende flydemønster fortæller, at døren stod lidt åben.

Forevist side 599, samme fotomappe, forklarede vidnet, at han ikke kan komme nærmere ind på markeringen. Det indikerer, at døren ikke havde været lukket, for så ville der ikke være blod indeni. Der sås blod helt inde i dørfalsen.

Forevist side 600, samme fotomappe, forklarede vidnet vedrørende blod-stænk ved hjælp af en lommelygte, at hvis noget falder lodret ned, så bliver afsættet cirkulært. Hvis blodet kommer med en skrå indfaldsvinkel, så bliver afsættet ellipseformet og vil ende i en stænkspids. Det markerer retningen på blodstænket. Når man på billedet ser blodstænket på gulvet, ser man, at stænkspidsen er foran, hvilket indikerer retningen på blodstænket. Blodet i den pågældende situation kom inde fra og ud. Spidsen fortæller retningen, og her er den foran blodstænket. Stænket i dørfalsen havde en skrå, nedad-gående retning. Hvis kilden til afsættet er placeret lidt skråt, så bliver blod-stænket lidt ellipseformet. Hvis det er meget skråt, så bliver blodstænket meget langt, og hvis blodstænket er rigtig langt, så kommer det lavt nede fra. Jo længere blodstænket er, fortæller noget om det niveau, blodstænket kom-mer fra. Forskellen på cirkulært og ellipseformede blodstænk er retningen, de kommer fra. Blodstænk over et objekt bliver cirkulære, mens blodstænk frem og tilbage bliver ellipseformede. Formen fortæller indfaldsvinklen. Vidnet kan ikke fortælle om, hvor langt væk fra objektet var. Hvis man slår i blod, vil det give et anslagsmønster, og det laver en radial spredning. Ud fra det vil man kunne måle udgangsområdet.

Forevist side 602, samme fotomappe, foto 11B, forklarede vidnet, at de ellipseformede blodstænk kom fra badeværelset.

Forevist side 606, samme fotomappe, forklarede vidnet, at døren blev lukket i for at tage billedet. Den grønne markering fortæller lidt af hvert, da der både er cirkulære og skiftende retninger. Nogle af dem er en større mængde blod, der laver flydemønstre, men det er svært at sige, hvad der forårsagede det. Der var visse kriterier, der skulle være opfyldt, for, at de kunne sige, at blodet kom fra en bestemt aktivitet. Det kunne komme fra flere forskellige ting. Døren stod ikke sådan der, så man skal ikke sammenligne der. Udtvæ-ringerne i det røde område kunne komme fra kontakt mellem døren og en overflade. Der havde været en bevægelse. Vidnet kan ikke sige hvilken

bevægelse. Det, at blodstænkene var 25-40 cm over niveau, sagde lidt om, at aktiviteten havde været i lav højde. Størstedelen af blodet var ikke over 40 cm over gulvniveau. Vidnet kan ikke sige, om personen stod op eller lå ned. Der havde været aktivitet ved gulvniveau.

Forevist side 613-614, samme fotomappe, forklarede vidnet, at blodstænk-ene gik i den retning, fordi de havde udgangspunkt fra midten af rummet. De kom fra den retning, som de grønne pile angiver. De røde cirkler viser cirku-lære blodstænk med en indfaldsvinkel lige på. Det var sket fra lavt niveau. Havde det været højere, så ville blodstænkene blive en smule ellipseformede nedad.

Forevist side 618, samme fotomappe, forklarede vidnet, at der var cirkulære blodstænk og et enkelt havde nedadgående retning. De kom et sted inde fra rummet. Aktiviteten i rummet var formentligt ikke statisk. Det var rimelig voldsomt, og der ville have været noget bevægelse.

Forevist side 619-620, samme fotomappe, forklarede vidnet, at det er kor-rekt, at de cirkulære blod-stænk kom fra et lidt højere niveau. Vidnet kan ikke forklare al ting. Han kan ikke sige noget om, hvor langt væk forurettede stod. Bevægede man sig rundt, ville det kunne lave blodstænk i forskellige retninger.

Forevist side 631, samme fotomappe, forklarede vidnet, at vinklerne på blodstænkene fortæller retningen. De kom fra et eller andet sted skråt over for toilettet. Man kan tydeligt se retningen på den øverste pil. Der var også udtværinger. Der var aktivitet deromkring.

Forevist side 632, samme fotomappe, forklarede vidnet, at der var rigtig mange cirkulære blod-stænk. De fortæller, at aktiviteten var meget vinkelret foran toilettet. Vidnet kan ikke sige, om personen stod op eller lå ned på det tidspunkt.

Forevist side 636, samme fotomappe, forklarede vidnet, at der er nogle ellipseformede blodstænk. Blodstænkene sad på en runding, så vinklen kunne ændre sig en smule. Det satte begrænsninger for at sige nøjagtigt, hvor de kom fra. De cirkulære blodstænk kom vinkelret fra. Vidnet kan ikke svare på, hvad der gjorde, at blodstænkene var større eller mindre cirkulære. Det kunne godt afhænge af mængden af blod.

Forevist side 637, samme fotomappe, forklarede vidnet, at rundingen påvirkede blodstænkene, og de skiftede retning, når de mødte rundingen. Når vidnet ser blodstænk, der er ellipseformede, så har blodet været udsat for en fysisk kraft, der har gjort, at blodet har været ude at flyve. Det er ikke bare rendt ud ad afdøde. Vidnet kan ikke komme ind på aktiviteten. Blodet har

været ude at flyve, så det er sprøjtet ud. Han kan ikke sige noget om hastigheden.

Forevist side 642, samme fotomappe, forklarede vidnet, at pilene markerer de omtrentlige vinkler. De angiver og viser retning. De peger i retning af, at der har været aktivitet, hvor blodstænk er fløjet ud fra midten af det gule område. Det skyldes blodstænkenes retning. Der er ingen blodstænk i det gule område. Det er et cirka område inde midt på gulvet i badeværelset. Der var meget bevægelse derinde. Det er derfor et omtrentligt område, hvor blodstænkene kom fra. Man kan ikke sige, at afdøde stod der. Vidnet kan sige, at blodet kom derfra. En aktivitet var det, der gjorde, at der kom blod.

Hvis man fægter med en kniv med blod på, vil man få et afkastmønster. Der vil dermed være cirkulere blodstænk med skiftende retning i et lineært forløb. Det havde de ikke i den givne situation. Blodet var ikke afsat af, at noget blev svunget.

Forevist side 644, samme fotomappe, forklarede vidnet, at han var blevet gjort bekendt med, at afdøde blev trukket ud på køkkengulvet. Der var tal-rige kontaktaftryk i form af sålaftryk afsat med blod. De var formodentligt kommet i forbindelse med redningsindsatsen.

Forevist side 645, samme fotomappe, forklarede vidnet, at et kontaktaftryk er, når blodet har haft kontakt med noget andet. Her formodes det at være, at afdøde lå der med baller og underben.

Forevist side 648, samme fotomappe, forklarede vidnet, at han har valgt ikke at vurdere på det. Han kunne ikke vurdere på alle blodstænkene. Han var bekendt med, at der havde været en redningsindsats, og han må erkende, at der kan blive kastet blod rundt i den forbindelse. Han vil ikke afvise, at blodet er kommet der i forbindelse med redningsindsatsen.

Forevist side 651, samme fotomappe, foto 60 A og 60 B, forklarede vidnet, at det er udtværinger af og med blod. De kan være kommet ved, at der har været en kontakt med overfladen. Enten personen eller overfladen har haft blod på sig, eller nogen har haft det på sig og har tværet det ud.

Forevist side 652, samme fotomappe, forklarede vidnet, at billedet ikke fortæller meget andet end, at der har været udtværing af eller med blod. Det var typisk i forbindelse med kontaktaftryk. Der var en kontakt, og så tværede man blodet ud. De mulige kapillærer betyder, at det godt kunne have karakter af at være aftryk fra fingre.

På baggrund af undersøgelsen vurderede vidnet, at der var sket en aktivitet cirka i midten af badeværelset. Han kan ikke sige, hvilken aktivitet det var.

Der var sket en del aktivitet i lav højde, hvilket han kan sige ud fra den måde, der var udtværinger og blodstænk i lav højde. Der var mest blod på badeværelset. Det er ikke umiddelbart vidnets vurdering, at der skete noget i køkkenet udover livredende førstehjælp.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at en blodudtværing af eller med blod betyder, at blodet enten er afsat, og noget har tværet det ud, eller man kan have blod på en genstand, og så tværer man det ud. På engelsk kaldes det ”swipe” eller ”wipe” . Det var altså enten tværet ud, eller afsat og tværet ud. De kan ikke se, om blodet allerede var der, eller om det blev afsat.

Det eneste, de kan konkludere, er, at størstedelen af blodstænkene svarede til udgangspunktet midt i rummet. Han kan ikke komme nærmere ind på, hvad der var sket. Det var for svært at formulere, fordi der var så meget blod og så mange former. De ville ikke vurdere, hvad det kom fra. Gulvet gjorde ikke deres arbejdsbetingelser lettere, fordi det så ud, som det gjorde.

.....

Overlæge Vidne 5 har som vidne forklaret, at

"...

hun kommer fra Retsmedicinsk Institut i København. Hun er overlæge og speciallæge i retsmedicin. Hun blev først uddannet læge, og efterfølgende har hun fået speciallægeanerkendelsen i retsmedicin. Hun har været speciallæge siden 2012 og overlæge siden efteråret 2018. Alt det arbejde de laver, ender i erklæringer, der skal til politiet og efterfølgende til retten, hvorfor de altid er to læger, der skriver under. Det er en special-læge, en ekspert i retsmedicin, der skriver under til højre. Ved personunder-søgelser betyder det, at lægen til venstre har set vedkommende, og lægen til højre læser det igennem som et kvalitetsstempel. Ved obduktionerne er der en obducent, og vidnet som supervisor kigger med, og hun ser hele erklærin-gen igennem efterfølgende. Ved en standardobduktion bliver obduktionen gjort færdig, og så deltager hun i den efterfølgende gennemgang. Ved drab er hun til stede hele tiden. Vidnet var til stede hele tiden i den pågældende sag.

En obduktion foregår standardiseret uanset problemstillingen. Inden obduk-tionen har de fået tilsendt politirapporten. De laver først en CT-scanning af liget for at kunne tilrettelægge obduktionen. Først kigger de liget igennem udvendigt for skader, sygdom og tegn på vold. De skriver alt ned. Så åbner de liget og beskriver de indre organer. I drab eller ved mistænkelig død er politiet til stede samt NKC, så deres set-up er lidt større, og de fotodoku-menterer undervejs. De laver sporsikring, og alt efter hvor læsionerne er, vil der også blive åbnet op. I det pågældende tilfælde åbnede de også benet, fordi såret var der. Obduktionen er mere omfattende ved mistænkelig død,

fordi de åbner, hvor skaden er. Formålet er at beskrive sygdomstegn og tegn på vold - alt fra hudafskrabninger til stikkanaler. Allerede ved findesteds-undersøgelsen i den pågældende sag, vidste de, at der var en læsion på benet. CT-scanningen bekræftede, at de skulle kigge der.

Det er en del af deres arbejde, at de bliver kaldt til dødfundne i hele Øst-danmark. Det sker, hvis en person findes død under omstændigheder, som politiet kalder mistænkelige. I sådan en situation tilkaldes en tekniker, stedet fotograferes, og liget bliver ikke flyttet. I sagen blev NKC og vidnet tilkaldt. Findestedsundersøgelsen dannede baggrund for obduktionen. Formålet er at lave et ligsyn på stedet. De skal både sige noget om dødsårsagen til politiet samt tegn på vold som blå mærker, stik eller skud. De skal også sige noget om dødstidspunktet ud fra parametrene på stedet og rådgive politiet i, hvordan sagen skal lægges i forhold til dødsmåden, altså er der tale om en ulykke, selvmord, drab eller uoplyst. Oftest var de et sted mellem uoplyst, drab eller en ulykke. Nogle gange ville de kunne drosle sagen ned på stedet, med oftest skrev de uopklaret, fordi de kun havde set liget udefra. Det var politiets afgørelse.

Vidnet var ikke til stede ved findestedsundersøgelsen. Det var en af hendes kollegaer. Den fandt sted den 29. februar 2024 kl. 06. Døden blev erklæret indtrådt ca. kl. 23. Formålet var at få et kort taktisk oplæg fra politiet om, hvad de vidste. Politiets teknikere havde sikret spor omkring liget, så lægen kunne få adgang til at kigge på liget. Lægen lavede et ligsyn omkring kl. 7. Hun beskrev, hvordan afdøde lå lejret, og hun lavede en beskrivelse af lejringen samt blodtilsmudsningen omkring liget, og så gik hun i gang med en standardiseret beskrivelse fra top til tå, hvor hun blandt andet kom ind på dødsstivhed og ligpletter. Hun tog legemstemperaturen. Det er parametre, der indgår i at fastslå dødstidspunktet. Tegn på vold dækkede bredt, og der var tegn på vold på kroppen. Hun fandt et stiksår ved låret. Det var en fore-løbig undersøgelse ud fra, hvor meget de kunne se på stedet med blodtil-smudsning og tøj, der stadig var på. Det var ikke usædvanligt, at de ikke så alt på stedet i forhold til obduktionen.

Under selve obduktionen foretog de en CT-scanning, der gav pejlemærker i forhold til, hvad de forventede at finde. Ved skarp vold kan de få en idé om, hvor stikkanalerne er lokaliseret. En stiklæsion består af et stiksår, der er det, man ser på huden, hvor kniven gik ind. Og så består en stiklæsion af en underliggende stikkanal, der er de strukturer, der blev ramt af kniven på sin vej. Stiksåret er det, man kan se. Stikkanalen er, hvor langt kniven er gået ind. Ud fra stikkanalen kan man se, hvilke strukturerer der er ramt under-vejs. Hvad der er gået i stykker, hvilke organer der er ramt, og så siger den også noget om retningen på stikket. I nogle tilfælde kan man sige, om der er stukket nedefra. Der er tale om tre retninger: Foran/bagud, højre til venstre eller opad og nedad. Alt blev målt fra stiksåret på huden.

På CT-scanningen i sagen var der ikke umiddelbart noget at se på kroppen. De vidste dog fra scanningen, at der var en underliggende stikkanal i benet. Der var tale om en enkelt stiklæsion i venstre ben nedadtil på bagsiden af venstre lår. De fandt den underliggende stikkanal. De åbnede rundt om selve stiksåret, så de kunne se, hvordan strukturerne var gået i stykker. Det be-skrives i erklæringen og konkluderes i konklusionen. Man skal forestille sig stiklæsionen fra stiksår, og så ”spadserer” man igennem stikkanalen i række-følgen fra stiksåret og ned. Kniven gik, i den pågældende situation, igennem hud, underhud, muskelhinde, lægmuskulatur, overskar en pulsåre, lavede delvis overskæring af en blodåre og endte i ledfladen på skinnebensknoglen. Det er oftest sådan, at stikkanalen ender et sted. Det sker, hvis knivbladet ikke er længere, hvis personen flytter sig, kniven bliver hevet ud eller, hvis kniven stoppes af knogle. Man kan ikke skære længere end til en knogle. Kniven kom ikke videre her, fordi den ramte knoglen. Det sidste, de kunne følge, var stiklæsionen i knoglen. Læsionen på knoglen målte 1,5 cm i længden.

De kunne se på de store karstrukturer, at der var sket en delvis overskæring af en blodåre. For at de ikke overskærer strukturerne, når de åbner ved en obduktion, åbner de rundt om. Karstrukturerne på benet er som motorveje, så de kunne sagtens fange karet længere oppe på låret og klippe oppefra, hvorefter de på et tidspunkt kom til karet, hvor det var overklippet. Det var visuelt. Det ene kar var fuldstændig overskåret. Det andet var delvist over-skåret og hang lidt sammen i den ene side. Pulsåren var helt overskåret. Stikkanalens længde var noget, de måtte anslå. Det er svært at vurdere på kroppen, fordi det afhænger af vejrtrækningen på tidspunktet for læsionen, og hvordan organerne var presset sammen. Det giver en usikkerhed eksempelvis ved stik i en lunge, fordi vejret blev trukket enten ind eller ud i øjeblikket. Det var lettere i denne situation, fordi der ikke var langt fra stik-såret, til kniven stoppede i knoglen. Når alle læsioner var undersøgt, kunne de lægge en sonde ind og måle længden fra stiksår til ledflade på skinne-bensknoglen. Stikkanalens længde var 8 cm.

Stiklæsioner med omkringliggende blodudtrækninger, altså blod der er løbet ud i det omgivne væv, er tegn på, at læsionen er påført i live. Hvis læsionen er påført, efter pågældende er død, er der intet blod i det omgivne væv. I det pågældende tilfælde var stiklæsionen opstået, mens pågældende var i live. De kan, vedrørende knive, sige noget om våbnet ud fra, hvordan stiksåret ser ud. Det er grunden til, at de måler bredden på huden, fordi det siger noget om knivbladet på kniven, der er brugt. Hvis der er tale om et stiksår på 2 cm, så vil knivbladet et sted være 2 cm. Det kan godt være, at bladet længere oppe er 3 cm, og kun dele af knivbladet var inde i læsionen. De tog stilling til vinklerne på stiksåret. Stiksår har en sårrand, og der er en vinkel i enden. En sårvinkel er enten spids, afstumpet, spids i begge ender eller svær at vurdere.

Det kan være nyttig information til politiet i forhold til, hvis de skal sammenligne såret med en kniv. Er et stiksår spidst i den ene ende og stump i den anden ende, betyder det, at der er brugt en enægget kniv, der kun er skarp på den ene side og har en ”ryg” på den anden side. Den spidse vinkel vil svare til der, hvor kniven gik igennem huden, og den stumpe ende vil svare til knivbladets ryg. I den pågældende sag var det en enægget kniv. De havde allerede to knive i spil, der var fundet på gerningsstedet. Begge var enæggede. De konkluderede, at knivene i princippet begge kunne være brugt, men de hældte mest til den ene kniv grundet stiksårets bredde. Den ene var større og bredere end den anden. De mente, at den store kniv var blevet brugt.

Ved alle sager både levende og døde, hvor der var tale om skarp vold, kigger de efter afværgelæsioner. Dem finder de typisk på hænder, håndflader og underarme. De ses typisk ved påført vold. Det er ikke altid, men det trækker i retning af, at der er tale om påført vold fremfor selvpåført. Det er altid en problemstilling ved skarp vold. Afværgelæsioner er små snitlæsioner på håndflader eller underarme, der kommer, når ofret har forsøgt at afværge og skærme sig fra kniven. Tilstedeværelse af afværgelæsioner taler i retning af påført vold. Tøvelæsioner er læsioner, man typisk ser ved selvpåført vold. Tøvelæsioner er små læsioner rundt om selve stiklæsionen. Oftest ser man små tøveforsøg, hvorefter selve stikket kommer. Det er en parameter, der taler i den selvpåførte retning. I dette tilfælde var der hverken det ene eller det andet.

De beskrev altid yderligere tegn på vold, og hvordan de var opstået. De lavede en top til tå undersøgelse og beskrivelse. Der var nogle hudaf-skrabninger og underhudsblødninger, altså blå mærker. Alt blev dokumen-teret. I den pågældende sag var der specielle læsioner på halsen. De kunne godt være fra en halskæde, de havde set i nærheden af afdøde, formentligt i forbindelse med et træk i den. Der var ni læsioner i alt udover skarp vold. De var alle friske og opstået ved let stump vold. Let stump vold er, når kraf-ten ikke er så voldsom. De konstaterede ni andre tilfælde af skader, udover benet, der var opstået i live. Skade nummer tre til fem var fra halskæden, og de øvrige var uspecifikke og havde ikke betydning for dødsårsagen.

De kigger også altid på sygdomme. De skal have styr på eventuelle stik-kanaler, og så laver de en standardiseret undersøgelse af kroppens organer. Det gør de i drabssager. De må kigge det hele igennem for at være sikre på, at der ikke er en anden dødsårsag. Det er primært for at eliminere en anden dødsårsag. I sagen var der et let forstørret hjerte og forkalkninger af krans-pulsåren, der var normale aldersbetingende forandringer. De fandt ingen sygdom som dødsårsag. Der var kun stiksåret i benet. De konkluderede derfor, at dødsårsagen var ydre forblødning. Hvis man dør af forblødning, sker det enten ved indre forblødning, der sker inde i kroppen, eller ved ydre,

hvor læsionen giver anledning til at bløde ud af kroppen. Indre forblødning kan ved skarp vold være, hvis man bliver stukket i lungehulen. Det er mere udfordrende, når der er tale om ydre forblødning, for så ligger blodet på gerningsstedet. Når man ikke bliver stukket et sted, hvor blødningen kan rummes, som eksempelvis når man får overskåret karstrukturen i benet, og der ikke er noget rum, hvor blodet kan samles, så løber det ud på stedet. Det var tilfældet i denne sag. De havde billeder fra gerningsstedet og kunne se, hvor meget blod der var. Det var ikke målbart. Der er andre parametre, der taler for forblødningsdød. Lavpraktisk kan de se sparsomme ligpletter, fordi blodet ikke var i vævet, da personen døde, men i stedet lå blodet på gulvet. Ved klassisk forblødningsdød havde liget sparsomme ligpletter, altså kunne man se færre ligpletter. På findestedet beskrev de ikke sparsomme ligpletter. Det kunne der være flere årsager til. Det var der heller ikke ved obduk-tionen.

Nogle gange var de forsigtige om at lande på en dødsårsag. Når obduktionen var færdig, skulle de lave flere undersøgelser. Blod og urin blev sendt til Retskemisk Institut. Det var for at være sikre på, at der ikke var en anden dødsårsag. De ville være sikre på, at der ikke var en voldsom dødelig kon-centration af alkohol eller medicin. Derfor ventede de svar på de andre prø-ver.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 505, obduktion – afsluttende, udstedt 8. april 2024, forklarede vidnet, at det var efter, de havde modtaget de sidste prøver. Alle de supplerende undersøgelser, fx nogle i mikroskop eller i dette tilfælde en retskemisk screening, samlede de sammen. Prøverne viste alkohol-promillen og Tetrahydrocannabinol i blodet, men der var ingen dødelig koncentration af hverken medicin eller alkohol. De lavede den afsluttende rapport, når alt var lukket. Der var ikke andre dødsårsager, så de landede på ydre forblødning.

Foreholdt side 505, samme rapport:

”KONKLUSION:

Når resultatet af de supplerende undersøgelser sammenholdes med obduktionsfundene må dødsårsagen snarest antages at være ydre forblødning fra den påviste stiklæsion i venstreben”

forklarede vidnet, at det var den endelige konklusion.

Forsvareren bemærkede, at det ikke bestrides, at dødsårsagen var ydre forblødning.

Forevist ekstrakten fil 1, side 522, fotomappe, obduktion, fotos optaget 1. marts 2024, forklarede vidnet, at det var selve stiksåret, man så på bagsiden

af venstre lår. Sådan kunne det se ud. Det kunne godt gabe, fordi det gik igennem huden og grundet hudens elasticitet. For at kunne bedømme bredden på sårvinklen, skulle man skubbe sårrandene sammen.

Forevist side 523, samme fotomappe, forklarede vidnet, at det er det reelle billede i forhold til at måle, hvordan det så ud, da bladet gik igennem huden. De måtte måle med en samlet sårrand. Vinklen var spids opadtil, og det, man kunne se ned mod lejet, var den lidt mere stumpe vinkel. Det var ryggen af kniven. Såret blev målt til 3,5 cm, efter de havde trykket det sammen. Det sagde ikke noget om, hvorvidt pågældende stod op eller sad ned, da der blev stukket. Vinklen på kniven blev ført oppe fra i let nedad-gående retning. Den bevægede sig nedadtil på låret og endte i knoglen nedad.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 533, spørgetema vedrørende Forurettede, dateret 23. juli 2024, forklarede vidnet, at hun var på ferie. Vanligvis ville samme læge svare. Læsionen ville ikke kunne være påført ved, at man tabte kniven, da den var på bagsiden af låret. Det er svært at udtale sig om kraften på skarpe læsioner, for der er mange parametre fx, hvor skarp kniven var. Ved alle stiklæsioner er huden barrieren. Når kniven først er igennem huden, overskærer den underliggende strukturer, indtil den bliver stoppet. Huden er den største barriere. Læsioner, der går ind i knoglestrukturer, kræver nogen kraft, så den ikke bare glider af på knoglen, men derimod laver en egentlig læsion. I det pågældende tilfælde var der ikke langt til knoglen. 8 cm inde ramte den en knogle. Kniven havde nogen kraft, da den lavede 1,5 cm stik i knoglen. Det er vanskeligt at sige, om pågælden-de stod op, lå ned eller sad ned. Det er mindst sandsynligt, at pågældende sad ned, for så sad han næsten der, hvor såret var påført. I denne sag, vur-deret ud fra stikretning og læsion, ville det mest sandsynlige være, at pågældende stod op. Det kunne dog også lade sig gøre, at pågældende lå ned.

Læsionsmønstret i den pågældende sag er normalt i forbindelse med sager, hvor skader bliver påført forurettede, som overlever. Vidnet har set det før, hvor tanken var at påføre nogen skade, uden de døde af det. Skaderne var ofte i låret eller i bagdelen. Ved drab var det meget lidt hyppigt som eneste stiklæsion. Drab ved skarp vold sker i langt overvejende grad i kroppen. En eneste læsion i benet er ikke ret hyppigt. Ud fra hvad vidnet har fået fortalt, og sin erfaring på området, var det på et tidspunkt noget, de hyppigt så i bande-grupperingssituationer, hvor sigtede ville tildele skade uden dødelig udgang. Tanken var, at det ville være ydmygende at skulle undersøges på sædeballerne. Der er meget fedt bagtil, så man kunne godt lave en stikkanal, hvor man skulle længere ind for at ramme farlige strukturer. Stikker man én i brystkassen, ved énhver, at det er farligt. I denne situation var man så langt nede på benet, at der ikke var langt til strukturerne og karrene, og der var ikke meget fedt. På bagsiden af benet har man et stort kar, der deler sig i to og fortsætter nedad.

Længden af såret har ikke meget med dødsårsagen at gøre. Humlen er, hvor meget blod der er røget ud af kroppen, og hvad er der overskåret. Man plejer at sige, at hvis man rammer store karstrukturer på halsen, så går der cirka fem minutter, til man har forblødt. Det er et skøn. I dette tilfælde vil et skøn være, at døden indtraf på 10 minutter. Der kom hjælp hurtigt, hvor man satte tourniquet på begge ben, hvorved man lukkede for blodtilførslen i noget tid, så det ikke blødte lige så meget. En tourniquet på modsatte ben ville ikke hjælpe så meget. Hvis det skulle virke, skulle det sidde, hvor selve læsionen var.

De beskriver, hvorvidt der er tale om en pulsåreblødning eller en blodåre-blødning. Trykket er højt i pulsårerne og lavere i blodårerne. Det bløder meget mere og hurtigere fra pulsårer. Det sprøjter, og der er ordentligt tryk på. Det ville der have været i det pågældende tilfælde. En veneblødning siver mere. På gerningsstedet var det NKCs opgave at beskrive blodet. En pulsåre sprøjter, en blodåreblødning siver. I dette tilfælde var der begge dele.

Ved et knivstik som i denne sag ville blødningen begynde, så snart karrene var overskåret. Til at starte med, ville det bløde ud i omgivende væv. Spørg-smålet er, hvor meget plads der er til blodet. Det kan kamufleres, hvis folk har tøj på, men blødningen ville starte med det samme.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 542, personundersøgelse vedrørende Tiltalte, dateret 29. februar 2024, forklarede vidnet, at de laver personundersøgelser på en standardiseret måde og fuldstændig ens uanset problemstillingen. Både fordi de ikke altid havde fået hele hændelses-forløbet oplyst, og fordi de skal være sikre på at have kigget det hele igen-nem. Pågældende blev kigget igennem fra top til tå, og alt blev fotograferet og journaliseret. Formålet var at beskrive læsioner, hvad der var, hvordan de var opstået, og i samme situation lave sporsikring. Vidnet vidste, hvad pro-blemstillingen var, men de kiggede det hele igennem.

Læsion 1, 2 og 4 var underhudsblødninger, blå mærker. Alt efter kraften bliver det enten stort eller småt. Et blåt mærke undergår farveforandringer. Til at starte med er det blåt eller rødt. På et tidspunkt bliver det gult i peri-ferien, før det bliver mindre og forsvinder. Derfor beskrives mærkerne med farver for at sige, hvornår de er opstået. Tommelfingerreglen er, at der indenfor et døgns tid kan komme gullig farve, men der kan også gå op til halvandet døgn. Læsionerne i området var friske og knap så friske. Når de skal datere et mærke, kigger de på undersøgelsestidspunktet og tilbage. Friske mærker er op til et par døgn. Knap så friske mærker er fra et par døgn til fem dage. Læsionerne her var både friske og knap friske. De så forskellige ud på huden.

Forevist ekstrakten fil 1, side 554, fotomappe, personundersøgelse vedrør-ende Tiltalte, dateret 29. februar 2024, forklarede vidnet, at nogle af læsionerne var knap så friske og opstået før datoen, og nogen var opstået efter. Dem, der var tæt på linealen og rødlige og violette, var friskere, end dem mod armhulen, der var gullige. Mærkerne tættest på linealen var friske.

Forevist side 555, samme fotomappe, forklarede vidnet, at det er sværere at se end på det første billede. De kan normalt kigge på billederne på en skærm, hvor de kan zoome ind. Mærkerne her er også forskellige i alder.

Forevist side 557, samme fotomappe, forklarede vidnet, at det er samme mønstre som på side 555. Mærkerne mod armhulen har en gullig omgivende ring, og mærket mod albuen er mere friskt. Der var tale om et helt område, og de beskrev ikke hvert et mærke. Ved personundersøgelser er politiet ikke til stede til at optage fotos, så det er deres egen dokumentation. De vælger de bedste billeder ud, når politiet beder om en fotomappe. Ud fra erklæringen ved de, hvor mange mærker der var i det pågældende område. Det var ikke nødvendigvis dem alle, de kunne se. Når de konstaterede mærker, spurgte de personen, hvor de stammede fra. De undersøger både forurettede og gerningsmænd. Der er regler om, hvad de må spørge folk om. Gernings-mænd må de ikke udspørge om hændelsesforløbet. De spørger derfor ikke ind til det, hvorfor de kun har det sparsomme oplæg fra politiet. De må gerne spørge til konkrete læsioner på kroppen. Den forklaring som tiltalte giver, skal de gengive ordret. De stiller ikke spørgsmålstegn ved den. Det er det, de bruger, når de konkluderer. De dokumenterer, og de bliver nødt til at holde det op imod det i sagen oplyste.

Tiltalte sagde, at mærkerne 1, 2 og 4 var opstået ved fastholdelse af politiet efter hændelsen. Mærkerne 6-9 var opstået i forbindelse med hendes arbejde som maler. Hun vidste ikke med de andre. Det var de oplysninger, de kon-kluderede på.

Adspurgt af forsvareren, foreholdt ekstrakten fil 1, side 544, person-undersøgelse vedrørende Tiltalte, dateret 29. februar 2024:

”1. På indersiden af højre overarm, i et område målende 17 x 8 cm, flere end 10, stedvist afrundede, dels blårødlige, skarpt afgrænsede; dels uregelmæssige, gullige, uskarpt afgrænsede underhudsblødninger, der målte fra 0,2 x 0,2 cm til 3,3 x 2,9 cm”

forklarede vidnet, at tiltalte sagde, at de var opstået i forbindelse med fastholdelse af politiet. På baggrund af konklusionen vil vidnet mene, at i det

område kunne nogle mærker meget vel være opstået ved fastholdelse, mens nogle af dem var opstået før. Hun kan ikke sige det mere konkret end, at de måske var et par døgn gamle.

Foreholdt samme side, samme personundersøgelse, forklarede vidnet, at det samme gør sig gældende for mærkerne 1, 2, 4 og 5. Der var både nogle friske og nogle, der lå forud for hændelsestidspunktet. Dele af dem var opstået før.

Det er korrekt, at dødsårsagen var ydre forblødning, og der var ingen tegn på en konkurrerende dødsårsag. En normal, rask mand har normalt omkring fem liter blod i kroppen. De ser vanligvis, at det er svært at måle, hvor meget blod vedkommende har tabt, medmindre der er tale om en indre blødning. Derfor bruger de oplysninger som sparsomme ligpletter eller, at der ikke er meget blod i karrene. De kan ikke udtale sig om, hvorvidt der lå to-tre liter blod på gerningsstedet. En fuldvoksen mand kan tåle at tabe et par liter, før det er livstruende. Det afhænger af sundheden. Det er korrekt, at dødstiden på cirka 10 minutter er vidnets bedste skøn. Alkohol vil ikke påvirke, hvor hurtigt man afgår ved døden, ligesom det ikke vil påvirke dødens indtræden. Alkohol har betydning for ens fysiologiske respons i forhold til problemer med at værge sig eller løbe fra stedet. Vidnet kan ikke sige med sikkerhed, om alkohol har betydning for, hvor hurtigt man for-bløder. Det kan ikke udelukkes. Hvis man bevæger sig meget, og blod-trykket stiger, har det betydning.

Når de generelt obducerer personer, der grundet knivstik er afgået ved døden, ser de typisk knivstik placeret på brystkassen, i bugen eller i mindre omfang halsen. Det er forskelligt, hvor mange knivsår der er. Der vil oftest være flere. De kan også se stiksår i hovedet eller ansigtet, men overvejende ser de dem på kroppen. En stiklæsion det pågældende sted, som i denne sag, er ikke hyppigt set. Lokationen var usædvanlig i forhold til, hvad de havde at sammenligne med fra andre sager.

.....

Politibetjent Vidne 6 har som vidne forklaret, at

"...

han var i beredskabet på det tidspunkt. Han har været ansat i politiet i næsten tre år. Da de kom ud på Vej, havde de fået en forkert adresse til Nr., der var på den modsatte side af vejen. Der var helt stille, og de kunne ikke lokalisere forholdet. Vidnet gik bagom adressen og om i en baggård. Vidne 3 gik over på den modsatte side af vejen. Vidne 3 kaldte vidnet op og sagde, at han havde lokaliseret stedet. Vidnet løb derover og mødtes med Vidne 3.

Vidnet blev taget imod af en mand i bar overkrop, der forholdt sig helt stille og rolig. Vidnet fortsatte ind i huset, hvor der blev peget. Han antog, at Vidne 3 allerede var der. Han gik til venstre, hvor døren var åben. Det var en et værelses lejlighed. Da han gik til højre om hjørnet, mødte han Vidne 3, og han så, der lå en mand i en stor blodpøl med tøjet fjernet fra kroppen. Der var meget blod på gulvet, og der var afsmitninger på væggene imellem køk-kenet og badeværelset. Det var der, der lå en person. Afsmitningerne var på dørkarmen, på døren til badeværelset og på nogle af køkkenskabene. Der var også blod på kroppen og blod over det hele på gulvet. Der var mest på bade-værelset, men også i køkkenet hvor han lå. Vidnet kan ikke huske, hvordan han lå.

Foreholdt ekstrakten fil 1, side 430, afhøringsrapport ”Vidne” , dateret 17. maj 2024:

”Afhørte oplyste, at manden på gulvet lå en smule med benene oppe under sig i halvt fosterstilling. Han lå med noget af skuldrene lidt ude over dørtrinnet ud mod køkkenet med hovedet mod køkkenet”

forklarede vidnet, at han godt kan huske, at han har forklaret sådan. Vidnet kunne ikke se nogle skader, da han kom. Der var lagt et tourniquet på højre ben. Det var en årepresse. Han kunne ikke umiddelbart se synlige skader. Det var svært at se for blodafsmitninger. Derefter gik de i gang med liv-redende førstehjælp. Det er korrekt, at de trak ham ud i køkkenet, og ambu-lancepersonalet tog over. Vidnet var sammen med tiltalte. Da de kom ind i lejligheden, sad hun ved siden af Forurettede, let bøjet ind over ham. Hun græd meget og virkede oprevet og stresset. De skulle have hende fjernet fra Forurettede. Da de vurderede, at det ville udvikle sig, tænkte vidnet med det samme, at hun skulle fjernes, så hun ikke blev ved med at kigge på det. Vidne 3 kunne så også få arbejdsro. De skulle have styr på folk i lejligheden, så der ikke gik spor tabt.

Tiltalte virkede rimelig beruset, og hun havde svært ved at gebærde sig. Vidnet kunne ikke sige, om det var grundet alkohol eller ekstrem stres. De spurgte ind til, hvad der var sket. Hun talte ikke dansk, og hun kunne næsten ikke engelsk. Der var derfor en sprogbarriere. Vidnet forsøgte med hjælp fra manden, der havde vinket dem til. Han forholdt sig i ro. Det var en stor kon-trast til tiltalte. Anmelder kunne tale engelsk til husbehov, men han kunne ikke komme det nærmere, hvad der var sket. Efter de havde forsøgt at finde ud af, hvad der var sket, gik de i gang med førstehjælp og at holde styr på de resterende samtidig.

Vidnet fik oplyst, at på et tidspunkt tidligere i forløbet, havde tiltalte banket

på døren til anmelderen, og hun havde været, som da de kom frem til stedet. Hun havde været halvt stresset og udadreagerende. Det var der, anmelderen blev bekendt med, hvad der var sket i lejligheden. Tiltalte bankede på døren meget højlydt.

På et senere tidspunkt foretog en af hundeførerne en indledende afhøring på stedet, og tiltalte blev udadreagerende mod tre betjente, da hun skulle på-føres DNA-dragt. Det var vidnets kollega, der foretog afhøringen af tiltalte i patruljebilen, hvor hun oplyste, at Forurettede selv skulle have påført sig skaden. Han skulle have påført sig selv skaden i afmagt. Det fik de at vide ved den indledende afhøring. Vagtcentralen havde fået fat i den første ledige tolk. På tidspunktet kunne tiltalte godt svare på spørgsmål. Vidnet kan ikke huske, hvad alkoholmetertesten viste. Hun forstod, at de sagde, at hun ikke havde pligt til at udtale sig, og hun svarede på deres spørgsmål. Som vidnet husker det, oversatte tolken, at Forurettede selv skulle have påført sig skaden. Den indledende afhøring fandt sted i bilen med en hundefører, vidnet og tolken via vidnets telefon.

Tiltalte var meget udadreagerende i form af, at hun var meget højtråbende og højrøstet. Det skete også, da de skulle samle personerne et bestemt sted. Det sørgede vidnet for. Han samlede dem i fordelingsgangen. Det var an-melderen, tiltalte og en fra en nabolejlighed. Tiltalte var højtråbende. På et tidspunkt grinede hun, og på et andet tidspunkt forsøgte hun at komme ud på gaden. Vidnet måtte tage fat i hende og hive hende tilbage. Hendes humør svingede meget. Da vidnet stod med hende i fordelingsgangen, begyndte hun at grine. Han forsøgte at finde ud af, hvad der var sket. Der kom en nødbe-handler, inden ambulancen kom, og det var der, vidnet tog sig af tiltalte.

Vidnet tog fat i tiltaltes ene arm og skulder. Hun forsøgte at komme ud og forbi vidnet. Vidnet trak hende tilbage, men der var stor modstand. Hun ville meget gerne ud ad døren og væk. Han opfattede det som om, hun ville væk fra det hele. Han var ikke nødt til at fastholde hende, men de kæmpede med hende, da hun skulle have påført DNA-dragten. De kæmpede med hende ved en af bilerne. Hun råbte meget højt, og hun sparkede efter dem, men vidnet så det ikke selv. Han hørte det.

Det er korrekt, at vidnet og Vidne 3 kørte tiltalte til Næstved Politigård. Hun ville have håndjernene af, DNA-dragten af, og hun ville på toilettet. Vidnet forsøgte at forklare hende, at det kunne hun ikke. Resten af turen sagde hun ikke så meget. Der var bare stille. Hun var ikke lige så oprevet, men hun var stadig påvirket af situationen.

Det var ikke vidnet, der anholdt tiltalte.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han skønnede, at tiltalte var

påvirket af alkohol i en svær grad. Det var svært at sige, om det var på grund af alkohol eller stress, der gjorde, at hun reagerede, som hun gjorde. Hun græd og var oprevet. Hun kan godt have været i en tilstand af chok, men efter 10 minutter grinede hun lidt, græd lidt og blev sur på betjentene. Indledningsvist skønnede vidnet ikke, at de skulle foretage afhøring af hende. De koncentrerede sig om at redde liv. Hundepatruljen valgte at foretage afhøringen af tiltalte. Det var indsatslederen, der skønnede, at de skulle forsøge med tolk at lave en form for indledende afhøring. Vidnet var indenfor med Vidne 3. Vidnet vil skynde, at afhøringen tog højest 10 mi-nutter, og det var inklusiv den tid, det tog at forklare tolken, hvad sagen drejede sig om. Vidnet slap sagen, da de havde afleveret tiltalte på politi-stationen.

Vidnet ville ikke have foretaget en dybdegående afhøring af tiltalte ude på stedet. Vidnet kan ikke sige, hvor mange timer der skulle gå, før han ville mene, at det var forsvarligt."

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i udtalelse af 19. april 2024 oplyst, at:

"... på baggrund af de foreliggende oplysninger skal Kriminalforsorgen anbefale, at der indhentes mentalundersøgelse forud for endelig dom.

...

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kri-minalforsorgen. "

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Styrelsen for International Rekrutte-ring og Integration har den 9. oktober 2024 udtalt, at:

"Opholdsgrundlag og længde

...

Pågældende har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelser-nes forstand, jf. udlændingelovens § 27.

Udvisningshjemlen

SIRI er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en

eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2.

Personlige forhold og tilknytning til Danmark

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte kan ske i overensstemmelse med de principper, der efter EUreglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, skal SIRI hen-vise til politiets afhøringsrapport af 12. september 2024.

Heraf fremgår, at Tiltalte blandt andet har oplyst, at: * hun har boet i Danmark i ca. 3 år,

* hun ikke har været tilmeldt en adresse i Danmark,

* hun ikke er gift, men at hun har været sammen med Forurettede i 3-4 år,

* hun har en datter på 16 år, som bor hos sin far i Polen,

* hun ikke har familie i Danmark,

* hun har problemer med ryggen, at sygdommen hedder Discopati, og at hun får

meget kraftig medicin for det,

* hun går til lægen, når hun får smerter,

* hun ikke må løfte eller sidde eller ligge på nogle bestemte måder, når hun ta-ger piller,

* hun ikke tager medicin for andet eller lider af andre sygdomme,

* hun en gang imellem anvender en inhalator, men at hun ikke har astma,

* hun har familielæge, privatlæge og neurokirurg i Polen,

* hun har problemer med hukommelsen.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26 b, at for udlændinge som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begræns-ning af retten til fri bevægelighed.

SIRI skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-stats-borger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfunds-hensyn.

SIRI skal endelig henlede opmærksomheden på § 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at pågældende har oplyst, at hun har problemer med ryggen, at sygdommen hedder Discopati, og at hun får meget kraftig medicin for sygdommen.

SIRI er af den opfattelse, at pågældende må antages at kunne modtage samme behandling for sygdommen i sit hjemland.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter,

og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 6 års varighed sam-menholdt med EU-reglerne, herunder de personlige forhold og tilknytning til Dan-mark, kan SIRI tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvis-ning.

Efter SIRIs vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlæn-dingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2.

SIRI skal henlede opmærksomheden på, at pågældende skal tildeles en advarsel i medfør af udlændingelovens § 24 b, hvis der ikke findes at være tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 2, at der fastsættes alene indrejsefor-bud i forhold til udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågælden-de er udvist af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejsefor-bud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog al-tid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser. "

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse:

Alle nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte og Forurettede (nedenfor Forurettede) var samlevende og havde et turbulent forhold præget af vold.

Det er ubestridt, at det kun var tiltalte og Forurettede, der var til stede i lejligheden på gerningstidspunktet. De var begge påvirket af alkohol. Det er videre ubestridt, at Forurettede blev stukket på bagsiden af venstre ben med en køkkenkniv og påført et 8 cm dybt stik, hvorved der skete komplet over-skæring af pulsåre og delvis overskæring af blodåre, hvilket medførte, at han

kl. 23.13 blev erklæret død. Dødsårsagen var ydre forblødning fra stik-læsionen. Videre er det ubestridt, at tiltalte placerede køkkenkniven i vindueskarmen, efter at han var blevet stukket.

Endvidere er det ubestridt, at tiltalte – efter Forurettede havde fået stik-læsionen i benet – hentede hjælp hos overboen, Vidne 1, der kom ned i lejligheden. Det var Vidne 1, som ringede 112 kl. 22.14 fra Forurettedes telefon.

Det lægges til grund efter udlæsningen af tiltaltes telefon, at der fra tele-fonen blev foretaget et opkald kl. 21.54 til et telefonnummer tilhørende Person 3 og kl. 22.11 til et telefonnummer tilhørende Person 4. Der blev ligeledes fra Forurettedes telefon foretaget et opkald kl. 22.12 til et telefon-nummer tilhørende Person 5.

Tiltalte har under sagen og i retten afgivet divergerende forklaringer om hændelsesforløbet, navnlig hvordan Forurettede blev stukket med kniven og af hvem.

Tiltalte har under hovedforhandlingen forklaret bl.a., at der opstod tumult mellem hende og Forurettede i køkkenet, og at han på et tidspunkt havde en kniv i hånden. Under tumulten tabte Forurettede kniven, hvorved kniven må have ramt ham i benet.

Under grundlovsforhøret den 29. februar 2024 forklarede tiltalte ifølge retsbogen, at hun gik ud af køkkenet, og Forurettede gik ind på badeværelset, hvor han gled ned. Tiltalte så det ikke. Hun hørte et brag, og da hun kom ud på badeværelset, så tiltalte ham ligge i et blodbad.

Retten lægger til grund, at tiltalte derimod ved afhøringen hos politiet den 25. marts 2024 ifølge afhøringsrapporten forklarede, at hun stak Forurettede i benet for at komme væk, og at det var ”en fejltagelse eller tilfældigt” .

Spørgsmålet er herefter, hvordan Forurettede blev påført knivstikket på bag-siden af venstre ben og af hvem.

På baggrund af bevisførelsen herunder kriminalteknisk erklæring, blod-stænkanalyse af 9. september 2024 og kriminaltekniker Vidne 4's forklaring samt fotos fra badeværelset og køkkenet lægges det til grund, at der er sket en aktivitet i midten af badeværelset i lav højde, hvor mængden af blod er centreret, og at blodstænk og spor i køkkenet formentlig skyldes livreddende førstehjælp og kontaktaftryk.

Videre lægges det på baggrund af obduktionsrapport af 1. marts 2024, afsluttende obduktionsrapport af 8. april 2024 og overlæge Vidne 5's forklaring til grund, at Forurettede blev påført en stiklæsion nedadtil på bagsiden af venstre lår. Stikkanalen var 8 cm lang og 3,5 cm bred. Stikket

endte i ledfladen på skinnebensknoglen og stoppede, da kniven ramte knoglen. Knoglen blev ved stikket påført en stiklæsion, der målte 1,5 cm i længden. Ifølge Vidne 5 kræves det, at der er nogen kraft bag et knivstik, hvis det skal gå helt ned i knoglen og påføre læsioner.

På denne baggrund finder retten, at Forurettede blev stukket med køkken-kniven på badeværelset, og at han henset til stiklæsionens placering nedadtil på bagsiden af venstre lår sammenholdt med dybden på læsionen, og den kraft knivstikket må være påført med, ikke kan have påført sig stiklæsionen i forbindelse med, at kniven faldt ud af hænderne på ham, ligesom han ikke selv kan have påført sig læsionen.

Tiltaltes forklaring i retten findes utroværdig og konstrueret, og retten finder det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring.

Retten finder efter en samlet bedømmelse af bevisførelsen, at der foreligger det til domfældelse fornødne bevis for, at det var tiltalte, der påførte Forurettede et knivstik på bagsiden af venstre ben.

Det omhandlende legemsangreb er utvivlsomt omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.

Forurettede afgik ved døden som følge af ydre forblødning fra stiklæsionen på bagsiden af benet. Retten finder, at det er en påregnelig følge af karak-teren af stiklæsionen, at man kan afgå ved døden ved forblødning. Herefter, og idet det kan tilregnes tiltalte som uagtsomt, at knivstikket medførte døden, er forholdet omfattet af straffelovens § 246.

Det er herefter bevist ud over enhver rimelig tvivl, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, i overensstemmelse med tiltalen.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig."

Sanktionsspørgsmålet

Samtlige nævninger og dommere fastsætter straffen til fængsel i 6 år, jf. straf-felovens § 245, stk. 1, jf. § 246.

Nævningetinget har herved lagt vægt på forholdets grovhed og karakter, og at forurettede afgik ved døden som følge af knivstikket.

Samtlige nævninger og dommere tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Samtlige nævninger og dommere finder, at betingelserne i udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, jf. 26, stk. 2, for at udvise tiltalte er opfyldt.

Nævningetinget finder, at tiltaltes adfærd med den udøvede kriminalitet ud-gør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004.

Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold er tiltaltes tilknytning til Polen så væsentlig større end tilknytningen til Danmark, at udvisning ikke kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. l .Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for, at der sker udvisning, jf. herved di-rektivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens § 26 b, jf. § 2, stk. 3.

På den baggrund tager samtlige nævninger og dommere påstanden om udvis-ning i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.

Samtlige nævninger og dommere fastsætter indrejseforbuddet efter udlændin-gelovens § 32, stk. 4, nr. 7, til for bestandig. Af de ovenfor nævnte grunde finder nævningetinget ikke grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet med kortere varighed, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. februar 2024.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud for bestandig.

Hos tiltalte konfiskeres en sølv køkkenkniv (kosternummer 3).

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Fængsel i 6 år for knivstik på bagside af kærestes ben med

døden til følge

Dom afsagt: 31. marts 2025

Et nævningeting i Retten i Næstved har idømt en 39-årig polsk kvinde fængsel i 6 år for knivstik på bagsiden af kærestes ben med døden til følge i By. Kvinden blev udvist for bestandig.

Rettens SS 3644/2024

Sagen kort fortalt

Kvinden var tiltalt for i februar 2024 om aftenen i hjemmet i By med en 18,5 cm lang kniv at have givet sin kæreste et 8 cm dybt stik på bagsiden af venstre ben, så der skete komplet overskæring af pulsåre og delvis overskæring af blodåre, der medførte, at kæresten kort efter døde som følge af forblødning.

Tiltalen var lege

msangreb af særlig farlig karakter med døden til følge efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246.

Kvinden nægtede sig skyldig. Hun erkendte at have været til stede i lejligheden alene sammen med sin kæreste på gerningstidspunktet, men ikke at det var hende, som havde stukket ham med kniven.  

Dommens resultat

Det var bl.a. ubestridt, at kvinden og kæresten begge var påvirket af alkohol, og at kvinden placerede køkkenkniven i vindueskarmen, efter at han var blevet stukket.

Nævningetinget lagde til grund på baggrund af bl.a. en blodstænksanalyse, forklaring af en kriminaltekniker og fotografier, at der var sket en aktivitet i midten af badeværelset i lav højde, og efter obduktionsrapporter og en overlæges forklaring, at kæresten blev påført en stiklæsion nedadtil på bagsiden af venstre lår, at stikkanalen var 8 cm lang og 3,5 cm bred, og at stikket endte i ledfladen på skinnebensknoglen og stoppede, da kniven ramte

knoglen, samt at knoglen ved stikket blev påført en stiklæsion, der målte 1,5 cm i længden. Ifølge overlægens forklaring krævedes det nogen kraft bag et knivstik, hvis det skulle gå helt ned i knoglen og påføre læsion.

Nævningetinget fandt på denne baggrund, at kæresten blev stukket med køkkenkniven på badeværelset, og at han henset til stiklæsionens placering nedadtil på bagsiden af venstre lår sammenholdt med dybden på læsionen, og den kraft knivstikket måtte være påført med, ikke kunne have påført sig stiklæsionen i forbindelse med, at kniven faldt ud af hænderne på ham, ligesom han ikke selv kunne have påført sig læsionen.

Kvinden havde under sagen og i retten forklaret forskelligt om hændelsesforløbet, navnlig hvordan kæresten blev stukket med kniven og af hvem, og nævningetinget fandt det ubetænkeligt at tilsidesætte kvindens forklaring som utroværdig og konstrueret.

På den baggrund nåede nævningetinget frem til, at der forelå det til domfældelse fornødne bevis for, at det var kvinden, som påførte kæresten knivstikket på bagsiden af låret, og at knivstikket var omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.

Nævningetinget fandt det også bevist, at det var en påregnelig følge af karakteren af stiklæsionen, at man kan afgå ved døden ved forblødning, og at det derfor kunne tilregnes kvinden som uagtsomt, hvorfor forholdet var omfattet af straffelovens § 246.

Kvinden var derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Anklagerens påstand om straf var fængsel i ikke under 6 år og udvisning for bestandig.

Forsvareren påstod rettens mildeste dom og frifindelse for udvisning, subsidiært tidsbestemt indrejseforbud.

Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år. Dommerne lagde vægt på forholdets grovhed og karakter, og at kæresten afgik ved døden som følge af knivstikket. Kvinden blev udvist for bestandig.

Kvinden ankede dommen med påstand om frifindelse subsidiært formildelse.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Næstved den 31. marts 2025.