Dom
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Adv. NSK 0100-71281-00361-24
D O M
afsagt den 27. februar 2025 i sag
SS 2-2059/2025
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1990)
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæringen er modtaget den 5. februar 2025 og tilkendegivelse er modtaget den 26. ferbuar 2025.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, til dels jf. straffelovens § 21, stk. 1,
ved i tiden op til den 27. marts 2020 formentlig fra sin adresse, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, med henblik på videreoverdragelse til et større antal per-soner, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstæn-digheder, at have indført og forsøgt at indføre 350 kg hash fra Marokko til Danmark, hvilket til dels mislykkedes, da det grundet Covid-19 pandemien var vanskeligt og bekosteligt at transportere hashen til Danmark.
2.
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59,
ved i perioden fra den 28. marts 2020 og frem til omkring den 18. april 2020 på et ukendt sted, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, med henblik på videreo-verdragelses til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af 80 kg hash, som blev videreoverdraget til ukendte personer i København.
Std 75327
side 2
3.
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, jf. straffelovens § 21, stk. 1,
ved fra den 9. til den 11. juni 2020 formentligt fra sin adresse, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere p.t. ukendte medger-ningsmænd, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændighe-der, at have forsøgt at indføre 200 kg hash i Danmark, hvilket imidlertid mis-lykkedes fordi sigtede og medgerningsmændene omkring den 11. juni 2020 blev bekendt med at EncroChat var blevet infiltreret af politiet.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om udbyttekonfiskation af 832.000 kr. i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, 2. pkt., herunder 8.000 euro og 3.200 marrokanske dirham samt i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskation af en rød Iphone og en Huawei Poco telefon med turkist co-ver, subsidiært at 8.000 euro og 3.200 marrokanske dirham beslaglægges i medfør af retsplejelovens § 1002, jf. § 801 og § 802, og at retten i medfør af retsplejelovens § 807 d, stk. 2 og 3, træffer afgørelse om, at beløbet skal an-vendes til dækning af det offentliges krav på sagsomkostninger.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden for så vidt angår telefon-erne, idet det ikke fremgår af sagen, at politiet forgæves har forsøgt at udlæ-se telefonen. Endvidere har tiltalte protesteret mod, at der sker udbyttekon-fiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., samt beløbts størrelse, idet der alene kan ske konfiskation af et beløb på 160.000 kr., når lægges til grund, at udbytte var 2 kr. pr. gram, og der er solgt 80 kg.
Oplysningerne i sagen
Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring, som er i overensstem-melse med tiltalen, fremgår af retsbogen.
Personlige oplysninger
Sigtede vedstod sin tidligere forklaring fra grondlovsforhøret vedrørende sine personlige forhold og forklarede supplerende, at
side 3
Tiltalte er ikke tidligere straffet af relevans for sagen.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 13. december 2024.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1-3
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffastsættelse
Straffen fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendt-gørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, til dels jf. straffelovens § 21, stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på bl.a. mængden af hash, der er indført og forsøgt indført, tiltaltes rolle, og at kriminaliteten er begået i fore-ning. I formildende retning er lagt vægt på, at tiltalte har erkendt forholdene på et tidligt stadie.
Konfiskation
Påstanden om konfiskation tages i medfør af den principalt påberåbte be-stemmelse til følge, således at der hos tiltalte konfiskeres 160.000 kr. i udbyt-tekonfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, 2. pkt., herunder 8.000 euro og 3.200 marrokanske dirham samt i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, en rød Iphone og en Huawei Poco telefon med turkist cover.
Idet der ikke har været nærmere bevisførelse om tiltaltes fortjeneste ved salg af hash samt en opgørelse af mængden af solgt hash, har retten efter tiltaltes forklaring lagt til grund, at han tjente i gennemsnit tjente 2 kr. pr gram hash, og at han solgte 80 kg hash.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 3 år.
Hos tiltalte konfiskeres 160.000 kr., herunder 8.000 euro og 3.200 marro-kanske dirham, en rød Iphone og en Huawei Poco telefon med turkist cover.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 45.367,50 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Danni Richter Larsen.
Dommer
side 4