Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse, og tiltrådte dermed, at kravet om godtgørelse af tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, opstod, da tinglysningen af skødet blev aflyst efter udløbet af den af Tinglysningsretten fastsatte frist den 1. juni 2022, og at godtgørelseskravet tilkom appelindstævnte ApS, tidligere sagsøger ApS som afgiftspligtig og ikke appellant Advokatanpartsselskab (under konkurs), tidligere sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs)

Østre LandsretCivilsag2. instans31. januar 2025
Sagsnr.: 319/25Retssagsnr.: BS-24178/2024-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-24178/2024-OLR
Sagstype
Skifteretlige tvister
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
319/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantFlemming Bastholm; Rettens personaleAnne Bendfeldt Westergaard; Rettens personaleUlrik Birk Gotfredsen; PartCAMAHUS EJENDOMME ApS; PartsrepræsentantHenrik Dalegaard; Rettens personalePeter Thønnings

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 31. januar 2025

Sag BS-24178/2024-OLR

(6. afdeling)

Appellant Advokatanpartsselskab (under konkurs), tidligere Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) (advokat Flemming Bastholm)

mod

Camahus Ejendomme ApS

(advokat Henrik Dalegaard)

Retten i Svendborg har den 25. april 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-47788/2023-SVE).

Landsdommerne Peter Thønnings, Anne Bendfeldt Westergaard og Ulrik Birk Gotfredsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Sagen har været behandlet på skriftligt grundlag.   

Påstande

Appellant Advokatanpartsselskab (under konkurs), tidligere Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs), har nedlagt påstand om frifindelse.

Indstævnte, Camahus Ejendomme ApS, har påstået dommen stadfæstet.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellant Advokatanpartsselskab (under konkurs), tidligere Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) har yderligere an-ført, at konkursboet var den berettigede til at søge afgiften tilbage som den hæf-

2

tende part, samt at betalingen af tinglysningsafgiften ikke skete med øremær-kede midler fra Camahus Ejendomme ApS.

Camahus Ejendomme ApS har supplerende gjort gældende, at det bestrides, at alene konkursboet var berettiget til at søge tilbagebetaling af tinglysningsafgif-ten. Det er endvidere gjort gældende, at fordringen vedrørende tilbagebetaling af tinglysningsafgiften opstod ved Tinglysningsrettens aflysning af ejerskiftet, samt at fordringen har været behørigt identificeret og adskilt fra konkursboet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at kravet om godtgørelse af tinglysningsafgift, jf. tinglys-ningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, opstod, da tinglysningen af skødet blev af-lyst efter udløbet af den af Tinglysningsretten fastsatte frist den 1. juni 2022.   

Godtgørelseskravet tilkom Camahus Ejendomme ApS som afgiftspligtig og ik-ke Appellant Advokatanpartsselskab (under konkurs), tidligere Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs). Tinglysningsafgiftslovens be-stemmelser om storkunder – herunder storkunders hæftelse og legitimation – samt Skats praksis i tilknytning til godtgørelse af afgift kan ikke føre til en an-den vurdering.

Fordringen på godtgørelse, der henstod behørigt individualiseret hos af-giftsmyndigheden, tilkommer derfor Camahus Ejendomme, og konkursboets dispositioner vedrørende udbetalingen af godtgørelseskravet og inddragelsen af kravet i bomassen ændrer ikke herpå. Den anmeldte fordring skal følgelig registreres som et separatistkrav i henhold til konkurslovens § 82.   

Efter ankesagens udfald skal Appellant Advokatanpartsselskab (under konkurs), tidligere Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) i sagsomkostninger for landsretten betale 10.000 kr. til Camahus Ejen-domme ApS til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. Moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sa-gens omfang og forløb, herunder at sagen er behandlet på skriftligt grundlag.   

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant Advokatanpartsselskab (under konkurs), tidligere Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) under konkurs inden 14 dage betale 10.000 kr. til Camahus Ejendomme ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 31-01-2025 kl. 10:00

Modtagere: Indstævnte Camahus Ejendomme ApS, Appellant Advokatanpartsselskab (under konkurs), tidligere Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 319/25
Rettens sags nr.: BS-24178/2024-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i SvendborgSVE
DDB sags nr.: 318/25
Rettens sags nr.: BS-47788/2023-SVE
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb