Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 18. december 2024
Sag BS-47906/2024-VLR
(15. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat)
(advokat Christian Parbo)
mod
Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S
(advokat Christian Homaa)
Retten i Aarhus har den 21. maj 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-25003/2023-ARH).
Landsdommerne Linda Hangaard, Jeanette Bro Fejring og Bo Ruby Nilsson (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Sagen har været behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om den forenklede proces. Ankesagen har været behandlet skriftligt.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat), har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse for tiden.
Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S, har nedlagt påstand om, at Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat) skal betale 10.123,93 kr. med procesrente fra sa-gens anlæg.
2
Anbringender
Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat) har supplerende anført bl.a., at der ikke er grundlag for en udvidende fortolkning af retsplejelovens § 208, stk. 3, der efter sin ordlyd naturligt må forstås således, at den alene omfatter selve partsrepræ-sentanten. En udvidende fortolkning af bestemmelsen vil reelt underminere ad-gangen til at anvende ”forbindelsesadvokater” .
Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S har supplerende anført bl.a., at byretten har foretaget en almindelig ordlydsfortolkning af retsplejelovens § 208, stk. 3, der medfører, at skønsmænd har sikkerhed for at modtage betaling af deres ho-norar. Der er ikke tale om en udvidende fortolkning, der vil underminere bru-gen af ”forbindelsesadvokater” . Da Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat) har ageret som rettergangsfuldmægtig, hæfter han for det fulde krav på 10.123,93 kr., og der er ikke grundlag for en skønsmæssig nedsættelse af kravet som sket i byret-ten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagens spørgsmål
Sagen angår, om Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat), der er advokat, hæfter for beta-ling af 10.123,93 kr., som udgør den del af udgifterne til syn og skøn, som Virksomhed ApS 1 ved Retten i Aarhus’ retsbog af 8. april 2022 foreløbigt blev pålagt at betale.
Sagens omstændigheder
Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat) udtog den 28. oktober 2021 på vegne af Virksomhed ApS 1 stævning mod Person 1 og Person 2 med påstand om be-taling for gulvarbejde, som selskabet havde udført. Under retssagen blev der udmeldt syn og skøn, og det må, som sagen er forelagt, lægges til grund, at be-gæringen herom blev fremsat af Virksomhed ApS 1.
Virksomhed ApS 1 blev erklæret konkurs ved konkursdekret af 3. marts 2022.
Ved mail af 9. marts 2022 kontaktede skønsmanden Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat), idet han var blevet bekendt med Virksomhed ApS 1's konkurs og øn-skede oplyst, om dette påvirkede afholdelsen af skønsforretningen, der var be-rammet til den 10. marts 2022.
Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat) bekræftede samme dag, at Virksomhed ApS 1 var gået konkurs, og at konkursboets kurator havde anmodet ham om at give møde på vegne af Virksomhed ApS 1 (nu konkursboet) ved skønsforretningen.
3
Skønsforretningen blev herefter gennemført som planlagt den 10. marts 2022, hvor Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat) gav møde.
Den 21. marts 2022 meddelte kurator, at konkursboet ikke indtrådte i retssagen mod Person 1 og Person 2.
Hæftelse som rettergangsfuldmægtig
Det følger af retsplejelovens § 208, stk. 3, 1. pkt., at den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil.
Landsretten finder, at Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat) under de foreliggende om-stændigheder må anses for at have ageret som rettergangsfuldmægtig i retsplej-elovens § 208, stk. 3’s forstand, og at han derfor hæfter for omkostningerne til syn og skøn.
Det krav på 10.123,93 kr., som Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S har fremsat, udgør den del af skønsmandens honorar, som Virksomhed ApS 1 i henhold til Retten i Aarhus’ retsbog af 8. april 2022 blev pålagt foreløbig at betale.
Landsretten finder, at der ikke er grundlag for at bestemme, at Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat) alene hæfter for en del af dette krav.
Landsretten tager derfor Appelindstævnte A/S', tidligere Sagsøger A/S påstand til følge.
THI KENDES FOR RET:
Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat) skal inden 14 dage til Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S betale 10.123,93 kr. med procesrente fra den 22. maj 2023 og sag-somkostninger for landsretten med 2.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes ef-ter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 18-12-2024 kl. 10:00
Modtagere: Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat), Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S