Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. stk. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1. Påstand om frakendelse af førerretten, konfiskation og udvisning

Københavns ByretStraffesag1. instans5. maj 2025
Sagsnr.: 524/25Retssagsnr.: SS-3549/2025-KBH

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Københavns Byret
Rettens sagsnummer
SS-3549/2025-KBH
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
524/25
Sagsemner
Færdsel
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

D8.DTD

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. 0100-81270-00011-25

D O M

afsagt den 5. maj 2025 i sag

SS 2-3549/2025

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 2003)

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskriftet er modtaget den 4. marts 2025 og et tillægsanklageskrift er modtaget den 22. april 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. stk. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1,

ved den 25. januar 2025, ca. kl. 04.40 at have ført personbil Reg. nr. ad Kalvebod Brygge i København, ca. 458,2 meter efter Arni Magnussons gade, med mindst 111 km/t., selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t., hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed.

2.

færdselslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt.,

ved den 25. januar 2025 ca. kl. 04.40 at have ført personbil med Reg. nr. ad Kalvebod Brygge i København, uden at være i besiddelse af gyldigt kørekort, idet tiltaltes Udenlandske kørekort ikke var ombyttet, selv at han fik sædvanlig bopæl i Danmark den 25. juli 2024.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11, jf. § 128, stk. 2, frakendes førerretten ubetinget.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos ejeren af personbil Reg. nr., BMW Financial Service Denmark A/S, sker konfiskati-on af bilen i medfør af færdselslovens § 133a, stk. 2, 2. pkt.

Std 75327

side 2

Anklagemyndigheden har endvidere ved en tilkendegivelse af 31. marts 2025 nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2 udvises med et indrejseforbud i 4 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

BMW Financial Service Denmark A/S har været indkaldt til retsmødet, og har meddelt retten, at der ikke gives møde ved hovedforhandlingen.

Tiltalte har påstået frifindelse for konfiskationspåstanden og for påstanden om udvisning.

Oplysningerne i sagen

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaringer af Vidne 1 og Vidne 2.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte erkendte sig skyldig i forhold 1 og 2.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han var fører af bilen med Reg. nr. den pågældende nat og omkring kl. 04.40 var på vej hjem. Det kan godt passe, at han, selvom han ikke havde travlt, kørte med en hastighed på 111 km/t. Han var dog ikke bekendt med, at man kun måtte køre 50 km/t det pågældende sted.

Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at han ikke havde indtaget alko-hol eller euforiserende stoffer forinden kørslen. Han var ikke klar over, at der var en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Han tror ikke, at der var andre bil-ister på vejen, men han er ikke sikker på dette. Han fortryder det, han har gjort, og han har lært af sin fejltagelse.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at han har et Udenlandsk kørekort, men at han inden kørslen, selvom han havde været i Danmark i 184 dage, ik-ke havde taget en kontrollerende køreprøve, så han kunne få ombyttet sit Udenlandske kørekort til et dansk kørekort.

Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at han ikke var bekendt med reg-len om, at man inden for 180 dage skal have ombyttet sit Udenlandske køre-kort, når man har fast bopæl i Danmark. Der er ikke nogen på hans Arbejdsplads eller andre, der har oplyst ham om reglen inden kørslen den 25. januar 2025...".

side 3

Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:

"...Vidne 1 forklarede behørigt formanet og udspurgt af forsvareren, at hans hustru er Udenlandsk, og at han selv er født og opvokset i Danmark og taler flydende spansk. Han og hans hustru lærte Tiltalte at kende, da de så ham til en Udeladt og efterfølgende faldt i snak. De bor ca. 300 meter fra hinanden og ser nu hinanden jævnligt og hyg-ger sig sammen. Han vurderer, at Tiltalte har integreret sig i Danmark og tilpasset sig kulturen. Han er sikker på, at Tiltalte har lært af den pågælden-de hændelse ....".

Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidne 2 forklarede behørigt formanet og udspurgt af forsvareren, at han er ansat i Arbejdsplads som ansvarlig for Udeladt. Arbejdsplads havde inden indgåelsen af kontrakten med Tiltalte foretaget en dybdegående analyse af Tiltaltes per-sonlighed og fortid. Han havde ikke konflikter med myndigheder og har ikke begået lovovertrædelser. Arbejdsplads' indtryk af Tiltalte er positivt, og han har vist stor interesse for at integrere sig i Danmark. Han har været hurtig til at lære engelsk. Arbejdsplads har en onboarding guide, der indeholder en række praktiske in-formationer om Danmark, og som de udenlandske Medarbejdere får. De var ikke ordentligt bekendt med reglen om ombytning af kørekort. De har ikke vide-regivet informationer til Tiltalte om færdselsreglerne, herunder pligten til at ombytte et Udenlandsk kørekort efter beståelsen af en kontrollerende køreprø-ve. Arbejdsplads har taget ved lære af denne sag og vil fremover gøre mere ud af at orientere de nye udenlandske Medarbejdere om de danske regler på de relevante områder..."

Personlige oplysninger

Der er af kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til-talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har vedstået de per-sonlige oplysninger, der fremgår af personundersøgelsen og vedstået de op-lysninger, der fremgår af § 26-afhøringen hos politiet.

Der er dokumenteret erklæring af 2. april 2025 fra tiltaltes Person.

Tiltalte er ikke tidligere straffet i Danmark.

Tiltaltes Udenlandske kørekort blev administrativt inddraget af politiet den 25. januar 2025.

Rettens begrundelse og afgørelse

side 4

Forhold 1

Tiltalte har forklaret, at han på den pågældende strækning kørte med en hastighed på mindst 111 km/t. Det er uomtvistet, at kørslen fandt sted i tæt-tere bebygget område, hvor hastigheden efter færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, ikke må overstige 50 km/t, og at overskridelsen derfor oversteg 100% af den tilladte hastighed. Uanset at tiltalte har forklaret, at han ikke havde kend-skab til, at hastighedsbegrænsningen på den pågældende strækning var 50 km/t, finder retten, at han har handlet uagtsomt på en sådan måde, at det er bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Forhold 2

Tiltalte har forklaret, at han førte bilen uden, at han, der havde opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage, efter en kontrollerende køreprøve ikke havde fået ombyttet sit Udenlandske kørekort til et dansk kørekort. Uanset at tiltalte har forklaret, at han ikke havde kendskab til de bestemmelser, han er tiltalt for at have overtrådt, finder retten, at han har handlet uagtsomt på en sådan måde, at det er bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, og til en bøde på 7.000 kr., jf. færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024 om kørekort § 126, jf. § 131, stk. 2.

Retten finder ikke grundlag for at gøre straffen betinget og henviser til lovbe-mærkningerne på side 5 i lovforslag nr. 127 af 16. december 2020 om ænd-ring af færdselsloven (skærpet indsats mod vanvidskørsel).

Forvandlingsstraffen for bøden er er fængsel i 10 dage.

Førerretsfrakendelse

Da tiltalte har ført bilen med en hastighed på mindst 111 km/t og overskredet den tilladte hastighed med mere end 100 %, tages påstanden om ubetinget frakendelse af førerretten til følge, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1.

Udvisning

Tiltalte har opholdt sig her i landet i under 5 år, og betingelserne for udvis-ning af tiltalte efter udlændingelovens § 24, nr. 2, er på baggrund af den idømte fængselsstraf opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark, med-mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Retten lægger vedrørende tiltaltes personlige forhold bl.a. til grund, at tiltal-te, der er født i 2003, er opvokset i Land sammen med sine forældre og to ældre søskende. Han har i hjemlandet bestået grundskole og gymnasium og

side 5

gået to år på universitetet. Han kom til Danmark i juli 2024 som Profession, og han har indgået en kontrakt med en Arbejdsplads, der udløber i 2029, der giver ham meget betydelige indtægter. Tiltalte har ingen børn og har en Udenlandsk kæreste, som han, som følge af visum-reglerne, bor sammen med i Danmark i 3 måneder ad gangen.

Tiltalte er statsborger i Land, og udvisning af tiltalte beror herefter på arti-kel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder navnlig praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Højesteret. Af bestemmelsen fremgår følgende:

"Artikel 8

Ret til respekt for privatliv og familieliv

1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødven-digt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den of-fentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed."

For så vidt angår dansk retspraksis fra de overordnede retter henvises f.eks. til dommene gengivet i U.2025.344 H og U.2025.1512 Ø.

Retten finder, at det i den foreliggende sag er afgørende for afgørelsen af spørgsmålet om udvisning, at tiltaltes overtrædelse i forhold 1 er begået ved en uagtsom handling og i et forløb, som retten lægger til grund varede i un-der et minut. Det tillægges betydning, at tiltalte under kørslen, bortset fra forhold 2, ikke tilsidesatte andre lovbestemmelser. Retten finder efter oplys-ningerne om tiltaltes særdeles gode personlige forhold og de meget vidtræk-kende konsekvenser, som en ny tilsvarende lovovertrædelse vil have for til-taltes arbejde som Profession, at der ikke er grundlag for at antage, at der er risiko for, at tiltalte fremover vil begå ny kriminalitet. Den omstændighed, at han kun har opholdt sig i Danmark i meget kort tid, og at tiltaltes tilknytning til Land er betydeligt større end til Danmark, kan såle-des under de foreliggende omstændigheder efter en samlet vurdering ikke fø-re til en vurdering af, at en udvisning af tiltalte ikke vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser. Som følge af det anførte tildeles tiltalte en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b.

Konfiskation

Påstanden om konfiskation af den omhandlede personbil tages i medfør af færdselslovens § 133a, stk. 2, 2. pkt., til følge overfor ejeren af bilen BMW Financial Service Denmark som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

side 6

Tiltalte straffes med fængsel i 20 dage og en bøde på 7.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.

Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte for et tidsrum af 3 år fra den 25. januar 2025 at regne.

Hos BMW Financial Service Denmark A/S konfiskeres personbil med Reg. nr..

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Domsresume

Københavns Byret - Dom i sag om hastighedsovertrædelse med mere end 100%

Dom i sag om

hastighedsovertrædelse med

mere end 100%

Dom afsagt: 5. maj 2025

Københavns Byret har den 5. maj 2025 for overtrædelser af bestemmelser i færdselsloven i dømt en 22-årig mand 20 dagens fængsel og en bøde på 7.000 kr., og tildelt ham en advarsel om udvisning, således at han ikke udvises af Danmark.

Ved dommen dømmes den 22-årige i forhold 1 for i tættede bebygget område, hvor hastighedsbegrænsningen var 50 km/t at have kørt med en hastighed på 111 km/t, hvilket udgør en overskridelse på mere end 100% af den tilladte hastighed. Manden dømmes i forhold 2 for ikke inden udløbet af en frist på 180 dage at havde taget en kontrollerede køreprøve. Ved dommen er der endvidere hos ejeren af den bil manden kørte i sket konfiskation af bilen.

Af rettens begrundelse og afgørelse og afgørelse fremgår følgende:

” Forhold 1

Tiltalte har forklaret, at han på den pågældende strækning kørte med en hastighed på mindst 111 km/t. Det er uomtvistet, at kørslen fandt sted i tættere bebygget område, hvor hastigheden efter færdselslovens § 42, stk. 1,

nr. 1, ikke må overstige 50 km/t, og at overskridelsen derfor oversteg 100% af den tilladte hastighed. Uanset at tiltalte har forklaret, at han ikke havde kendskab til, at hastighedsbegrænsningen på den pågældende strækning var 50 km/t, finder retten, at han har handlet uagtsomt på en sådan måde, at det er bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Forhold 2

Tiltalte har forklaret, at han førte bilen uden, at han, der havde opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage, efter en kontrollerende køreprøve ikke havde fået ombyttet sit Udenlandske kørekort til et dansk kørekort. Uanset at tiltalte har forklaret, at han ikke havde kendskab til de bestemmelser, han er tiltalt for at have overtrådt, finder retten, at han har handlet uagtsomt på en sådan måde, at det er bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, og til en bøde på 7.000 kr., jf. færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024 om kørekort § 126, jf. § 131, stk. 2.

Retten finder ikke grundlag for at gøre straffen betinget og henviser til lovbemærkningerne på side 5 i lovforslag nr. 127 af 16. december 2020 om ændring af færdselsloven (skærpet indsats mod vanvidskørsel).  

Forvandlingsstraffen for bøden er er fængsel i 10 dage.

Førerretsfrakendelse

Da tiltalte har ført bilen med en hastighed på mindst 111 km/t og overskredet den tilladte hastighed med mere end 100 %, tages påstanden om ubetinget frakendelse af førerretten til følge, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1.

Udvisning

Tiltalte har opholdt sig her i landet i under 5 år, og betingelserne for udvisning af tiltalte efter udlændingelovens § 24, nr. 2, er på baggrund af den idømte fængselsstraf opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Retten lægger vedrørende tiltaltes personlige forhold bl.a. til grund, at tiltalte, der er født i 2003, er opvokset i Land sammen med sine forældre og to ældre søskende. Han har i hjemlandet bestået grundskole og gymnasium og gået to år på universitetet. Han kom til Danmark i juli 2024 som Profession, og han har indgået en kontrakt med en Arbejdsplads i København, der udløber i 2029, der giver ham meget betydelige indtægter. Tiltalte har ingen børn og har en Udenlandsk kæreste, som han, som følge af visumreglerne, bor sammen med i Danmark i 3 måneder ad gangen.

Tiltalte er statsborger i Land, og udvisning af tiltalte beror herefter på artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder navnlig praksis fra Den Europæiske menneskerettigheds Domstol og Højesteret. Af bestemmelsen fremgår følgende:

"Artikel 8

Ret til respekt for privatliv og familieliv

1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge

uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed."

For så vidt angår dansk retspraksis fra de overordnede retter henvises f.eks. til dommene gengivet i U.2025.344 H og U.2025.1512 Ø.

Retten finder, at det i den foreliggende sag er afgørende for afgørelsen af spørgsmålet om udvisning, at tiltaltes overtrædelse i forhold 1 er begået ved en uagtsom handling og i et forløb, som retten lægger til grund varede i under et minut. Det tillægges betydning, at tiltalte under kørslen, bortset fra forhold 2, ikke tilsidesatte andre lovbestemmelser. Retten finder efter oplysningerne om tiltaltes særdeles gode personlige forhold og de meget vidtrækkende konsekvenser, som en ny tilsvarende lovovertrædelse vil have for tiltaltes arbejde som Profession, at der ikke er grundlag for at antage, at der er risiko for, at tiltalte fremover vil begå ny kriminalitet. Den omstændighed, at han kun har opholdt sig i Danmark i meget kort tid, og at tiltaltes tilknytning til Land er betydeligt større end til Danmark, kan således under de foreliggende omstændigheder efter en samlet vurdering ikke føre til en vurdering af, at en udvisning af tiltalte ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Som følge af det anførte tildeles tiltalte en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b.

Konfiskation

Påstanden om konfiskation af den omhandlede personbil tages i medfør af færdselslovens § 133a, stk. 2, 2. pkt., til følge overfor ejeren af bilen BMW Financial Service Denmark som nedenfor bestemt.”

Sagen har j.nr. SS 2-3549/2025.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-81270-00011-25
Påstandsbeløb