Dom
HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 21. maj 2025
Sag BS-32672/2024-HJR
(2. afdeling)
Appellant (Boet efter Afdøde), tidligere Appelindstævnte (Boet efter Afdøde)
(advokat Christian Østergaard, beskikket)
mod
Civilstyrelsen
(advokat Paw Fruerlund)
I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten i Herning den 25. april 2023 (BS-32514/2022-HER) og af Vestre Landsrets 1. afdeling den 12. marts 2024 (BS-23008/2023-VLR).
I pådømmelsen har deltaget 5 dommere: Michael Rekling, Jan Schans Chris-tensen, Lars Apostoli, Ole Hasselgaard og Mohammad Ahsan.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellant (Boet efter Afdøde), tidligere Appelindstævnte (Boet efter Afdøde), har gentaget sin påstand om, at indstævnte, Civilstyrelsen, skal afstå al arv efter afdøde, Person 1, til Appellant (Boet efter Afdøde), tidligere Appelindstævnte (Boet efter Afdøde), subsidiært et mindre beløb.
Civilstyrelsen har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.
Supplerende sagsfremstilling
Afdøde Person 1 havde i et anfægteligt testamente af 24. juli 1981 anført følgende:
2
”Til Afdøde! Disse penge – samt alt andet, jeg ejer, må være dit — jeg vil gerne, at du bruger pengene på din egen trætte krop. Jeg har sparet dem fra, Øre på øre gennem 60 år, der er betalt skat af dem, så du skal bruge dem på dig selv. Blir der en lille rest, så lad dem gå til ”Forenin-gen for værgeløse dyr” v. Person 3, Amager og til ”Forsøgsdyrenes Værn” v. Person 4 i Søborg.
Men tag dig en god rekreation for dem – og TAK for alt i dette liv. Person 1.
Pengene skal jo ikke opgives nogetsteds, da der er betalt skat af dem. Til Afdøde
Til eventuelle myndigheder! Vær venlig at respektere dette brevs ind-hold fuldt ud, tak."
Retsgrundlag
Arvelovens § 94, § 95, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1, er sålydende:
”§ 94. Arveret tilkommer, medmindre andet er bestemt ved testamente, den, som lever ved arveladerens død, eller som er undfanget forinden og senere bliver levende født.
Stk. 2. Er to, som havde arveret efter hinanden, døde, uden at det vides, hvem der er død først, anses den ene ikke for at have overlevet den anden.
§ 95. Er der ingen arvinger efter loven eller testamente, tilfalder afdødes formue staten.
Stk. 2. Hvis arven tilfalder staten, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, efter anmodning bestemme, at arven skal fordeles i overensstemmelse med bestemmelserne i et anfægteligt testamente, hvis testamentet må antages at være udtryk for afdødes sidste vilje.
Stk. 3. Hvis arven tilfalder staten og forholdene særligt taler for det, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, endvidere efter anmodning afstå arven helt eller delvis til
1) afdødes samlever,” .
Anbringender
Appellant (Boet efter Afdøde), tidligere Appelindstævnte (Boet efter Afdøde) har gjort gældende navnlig, at arvelovens § 95
skal undergives en arveretlig fortolkning, hvilket indebærer, at overlevelseskra-vet i § 94 – der er et grundlæggende kriterium inden for arveretten – også finder anvendelse ved afgørelser efter § 95. Det indebærer, at det afgørende tidspunkt
3
for vurderingen af, om betingelserne for afståelse af arv er opfyldt, er arvelade-rens dødstidspunkt. Et retskrav på arven på grundlag af et anfægteligt testa-mente eller efter en samlever erhverves således straks ved arveladerens død.
En fortolkning, hvorefter retskravet på arv først erhverves på det tidspunkt, hvor Civilstyrelsen træffer afgørelse om afståelse, kan ikke udledes af forarbej-derne til arvelovens § 95 og er heller ikke i overensstemmelse med arvelovgiv-ningen generelt, hvorefter det er forholdene på arveladers dødstidspunkt, der er afgørende for et kravs opståen, uanset hvornår arveretten faktisk konstateres. Det er således ikke korrekt, når Civilstyrelsen anfører, at der er tale om en form for udskudt arvefald.
Den fortolkning af arvelovens § 95, som dødsboet gør gældende, understøttes i øvrigt af bestemmelsens forarbejder samt formålet med § 95, der ikke har været at tilgodese staten for enhver pris.
Hertil kommer, at det var i strid med grundsætningen om saglig forvaltning og de forvaltningsretlige principper om nova, at Civilstyrelsen tillagde det betyd-ning, at Afdøde var afgået ved døden på afgørelsestidspunktet. Forvaltningen skal lægge de oprindelige faktiske omstændigheder til grund og kan ikke inddrage nye oplysninger i de tilfælde, hvor et retskrav er erhvervet på et tidligere tidspunkt end afgørelsestidspunktet.
Civilstyrelsen har gjort gældende navnlig, at statens afståelse af arv i medfør af
arvelovens § 95, stk. 2 eller 3, er en form for udskudt arvefald, hvor arven først falder på tidspunktet for Civilstyrelsens afgørelse, idet modtageren først er-hverver et krav på arven på dette tidspunkt.
Afdøde havde således ikke på tidspunktet for sin død erhvervet et retskrav på arven efter Person 1, idet Civilstyrelsen ikke havde truffet afgørelse om at afstå arven i medfør af arvelovens § 95, stk. 2 eller 3. Der er derfor ikke noget retskrav, som Afdødes dødsbo kan indtræde i.
Hertil kommer, at statens afståelse af arv er en mulig, personlig ret, der forud-sætter, at ansøgeren er i live på afgørelsestidspunktet og dermed i live til at modtage arven. Da der er tale om en er personlig ret, kan ansøgerens arvinger ikke indtræde i denne ret. I modsat fald vil der ske en ugrundet berigelse af per-soner, der ikke har en sådan nær tilknytning til den afdøde som påkrævet efter arvelovens § 95.
Det er i øvrigt almindeligt antaget i retspraksis og den juridiske litteratur, at en forvaltningsmyndighed afhængigt af retsgrundlaget skal sikre, at afgørelsen træffes på baggrund af det faktum, som foreligger ved sagens afgørelse. Det føl-
4
ger forudsætningsvist af retsgrundlaget i denne sag, at Civilstyrelsens afgørel-ser træffes på grundlag af faktum på afgørelsestidspunktet.
Overlevelseskravet i arvelovens § 94 fører ikke til, at boet har krav på, at staten afstår arven. Det skyldes, at det udtrykkeligt følger af arvelovens § 95, stk. 1, at arven i et tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke er arvinger efter loven el-ler testamente, tilfalder staten.
Højesterets begrundelse og resultat
Person 1 døde den 2. december 2020 uden at efterlade sig arvin-ger efter loven og uden at have oprettet gyldigt testamente, hvorfor arven efter arvelovens § 95, stk. 1, tilfaldt staten. Bobestyreren i boet efter Person 1 anmodede den 22. januar 2021 Justitsministeriet (Civilstyrelsen) om at afstå arven til Person 1's samlever, Afdøde. In-den Civilstyrelsen traf afgørelse, afgik Afdøde ved døden.
Den 7. juni 2022 traf Civilstyrelsen afgørelse om, at der efter indholdet af et an-fægteligt testamente af 24. juli 1981 ikke var grundlag for efter arvelovens § 95, stk. 2, at fordele arven efter Person 1 til fordel for Appellant (Boet efter Afdøde), tidligere Appelindstævnte (Boet efter Afdøde) samt to dyreværnsforeninger.
Den 13. september 2022 fastholdt Civilstyrelsen, at der ikke var grundlag for at afstå arven efter § 95, stk. 2, og traf endvidere afgørelse om, at der ikke var grundlag for efter § 95, stk. 3, nr. 1 og 5, at afstå arven til Appellant (Boet efter Afdøde), tidligere Appelindstævnte (Boet efter Afdøde).
Sagen angår prøvelse af Civilstyrelsens afgørelser om ikke at afstå arv til døds-boet, og spørgsmålet er navnlig, hvilket tidspunkt der skal lægges til grund ved vurderingen af, om betingelserne i arvelovens § 95, stk. 2 og 3, for statens afstå-else af arv er opfyldt.
Som anført af landsretten er der hverken i ordlyden af arvelovens § 95, stk. 2 el-ler 3, eller i bestemmelsernes forarbejder støtte for, at det ikke er forholdene på tidspunktet for Civilstyrelsens afgørelse, som skal lægges til grund ved vurde-ringen af, om betingelserne for at tage en anmodning om afståelse af arv til følge er opfyldt.
5
Højesteret tiltræder herefter, at Civilstyrelsen ved afgørelserne om ikke at afstå arven har lagt vægt på, at Afdøde var afgået ved døden på tids-punktet for afgørelserne.
På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, stad-fæster Højesteret landsrettens dom, således at Civilstyrelsen frifindes.
Under hensyn til sagens karakter og videregående betydning skal ingen af par-terne betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.
THI KENDES FOR RET:
Landsrettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.
Publiceret til portalen d. 21-05-2025 kl. 12:00
Modtagere: Advokat (H) Paw Bladt Fruerlund, Advokat (H) Christian Østergaard, Indstævnte Civilstyrelsen