Dom
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 25. april 2025
Sag BS-703/2024-KBH
Skatteministeriet
(advokat Tim Holmager)
mod
Sagsøgte 1
(advokat Christoffer Kønig)
og
Sagsøgte 2
(advokat Christoffer Kønig)
og
Sagsøgte 3
(advokat Christoffer Kønig)
Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 5. januar 2024.
Sagen angår, om der forelå særlige omstændigheder, som medførte, at ejerlejligheden beliggende Adresse, 2200 København N, ved en familiehandel den 3. oktober 2019 ikke kunne værdiansættes i
2
overensstemmelse med den såkaldte 15 %’s-regel i pkt. 6 i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning).
Skatteministeriet har nedlagt følgende påstand:
Sagsøgte 1 skal betale gaveafgift med 240.672 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden 1. maj 2020, og indtil gaveafgiften betales.
Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 skal som solidarisk hæftende med Sagsøgte 1 betale gaveafgift med hver 120.336 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden 1. maj 2020, og indtil gaveafgiften betales.
Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Den 22. december 2016 købte Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 i en almindelig fri handel ejerlejligheden beliggende Adresse, 2200 Kø-benhavn N. Købesummen var på 2.825.000 kr. Af salgsopstilling af 22. decem-ber 2016 fremgår, at ejerlejligheden fremstod flot og nyistandsat. Af udskrifter fra hjemmesiden OIS.dk og tingbogen fremgår, at ejerlejligheden forud for Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3's køb i 2016 var solgt for 92.000 kr. i 1971 og for 1.995.000 kr. den 14. september 2016.
Ved familieoverdragelse den 3. oktober 2019 købte Sagsøgte 1 ejer-lejligheden af sin far og stedmor for 1.062.500 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering, som siden 2013 har udgjort 1.250.000 kr., fratrukket 15 %. Købesummen blev berigtiget ved et gældsbrev på 1.062.500 kr. Sagsøgte 1 solgte den 4. november 2020 ejerligheden i en almindelig fri handel for 3.195.000 kr.
Ved enslydende afgørelser af 29. november 2022 fandt Skattestyrelsen, at skatte-myndighederne ikke skulle acceptere en værdiansættelse efter 15 %’s-reglen i pkt. 6 i værdiansættelsescirkulæret. Styrelsen henviste til, at der var tale om særlige omstændigheder grundet den højere salgspris ved forældrenes frie han-del, som var 166 % højere end overdragelsesprisen i familiehandlen, samt det korte tidsrum på 33,5 måneder fra forældrenes køb af ejendommen til viderer-overdragelsen til datteren. Skattestyrelsen værdiansatte lejligheden til 2.825.000 kr. og ansatte på den baggrund en gaveafgift på samlet 240.672 kr.
3
Ved enslydende afgørelser af 5. oktober 2023 fandt Skatteankenævn København og Bornholm efter en samlet og konkret vurdering, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilsidesættelse af værdiansættelsen ef-ter 15 %’s-reglen i værdiansættelsescirkulæret, og nedsatte værdiansættelsen af den overdragne ejendom til 1.062.000 kr. Af Skatteankenævnets begrundelse fremgår følgende blandt andet:
”Efter nævnets opfattelse udgør den beløbsmæssige difference mellem handelsprisen på 2.825.000 kr. og overdragelsessummen på 1.062.500 kr. ikke i sig selv en særlig omstændighed, da det offentlige er nærmest til at bære risikoen for, at den offentlige ejendomsvurdering er for lav, jf. SKM2021.267.HR.
Det tidsmæssige spænd mellem klagerens far og stedmors køb af ejen-dommen den 22. december 2016 og efterfølgende overdragelse til klage-ren den 3. oktober 2019 samt klagerens efterfølgende salg af ejendom-men ca. ét år senere den 4. november 2020, udgør ligeledes ikke en sær-lig omstændighed, der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om anvendelse af 15 %-reglen. Nævnet har herved lagt vægt på, at kla-gerens far og stedmors ejertid på knapt 3 år samt at klagerens efterføl-gende salg ca. ét år efter overtagelsen var begrundet i reelle faktiske for-hold og dermed ikke skete med henblik på realisering af en eventuel avance.”
Parternes synspunkter
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
”…
2. ANBRINGENDER
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at skattemyndighederne ikke skal ac-ceptere, at ejendommen Adresse, 2200 København N, den 3. oktober 2019 blev overdraget fra Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 til deres datter, henholdsvis steddatter, Sagsøgte 1, for 1.062.500 kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering på 1.250.000 kr. fratrukket 15 %.
Det følger af boafgiftslovens § 27 (…), at værdien af en gave skal fast-sættes til dens handelsværdi. Højesteret har fastslået, at skattemyndig-hederne ved familieoverdragelse af fast ejendom skal acceptere en vær-diansættelse foretaget efter 15 %-reglen, medmindre der foreligger sær-lige omstændigheder, jf. UfR 2016.2126 HK (…) og senest i UfR 2024.5361 H (…).
I den seneste dom anførte Højesteret om sin praksis (…):
4
”Det følger af højesteretspraksis, jf. senest Højesterets dom af 20. juni 2024 (UfR 2024.4183), at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %-reglen, medmindre der fo-religger særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kræver, at der er tale om særlige, konkrete forhold vedrørende den pågæl-dende ejendom. 15 %-reglen skal anvendes på samme måde, uanset om der er tale om beregning af arveafgift eller gaveafgift.”
En tredjemandshandel kan indebære, at der foreligger særlige omstæn-digheder, hvis handelsprisen ved købet fra tredjemand viser, at den of-fentlige vurdering er væsentligt for lav, jf. herved bl.a. UfR 2023.307 H (…), SKM2022.3.ØLR (…), SKM2024.73.BR (…) og SKM2025.54.BR (…). Dette beror på en konkret vurdering af bl.a. størrelsen af den beløbs-mæssige forskel og den tidsmæssige sammenhæng mellem købet fra tredjemand og familiehandlen. De sidstnævnte to sager, som begge blev afgjort med deltagelse af 3 dommere, angik ligeledes forældrekøb af en ejerlejlighed.
Det sikreste grundlag for at fastsætte en ejendoms handelsværdi er den aftalte pris ved en faktisk handel af den samme ejendom mellem uaf-hængige parter. I den foreliggende sag er forholdet netop det, at ejen-dommen forud for familiehandlen blev købt af tredjemand til en pris, som er markant højere end den offentlige vurdering og den senere af-talte familiepris. Der foreligger dermed særlige omstændigheder, som indebærer, at skattemyndighederne ikke skal acceptere, at forældrene i oktober 2019 overdrog ejendommen til (sted)datteren efter 15 %-reglen for 1.062.500 kr.
Prisen på 2.825.000 kr. ved forældrenes køb af ejendommen i december 2016 (…), dvs. ca. 2 år og 10 måneder tidligere, viser, at den offentlige ejendomsvurdering er for lav.
Det påhviler de sagsøgte at føre bevis for, at den meget markante pris-forskel kan forklares med et betydeligt værdifald i markedet, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Der er ingen holdepunkter for, at handelsvær-dien skulle være faldet, endsige være faldet med ca. 62 % i tiden fra for-ældrenes køb og indtil salget til (sted)datteren. Tværtimod fremgår det af statistik fra Boliga.dk om priser for ejerlejligheder i postnummer 2200 (…), at der samlet set fra købet i 4. kvartal 2016 og indtil 4. kvartal 2019 har været en prisstigning på ca. 13 %.
Prisen ved Sagsøgte 1's efterfølgende salg til tredjemand for 3.195.000 kr. i november 2020 (…) bekræfter da også, at ejendommens
5
værdi ikke var faldet siden forældrenes køb, men tværtimod var steget, og at den offentlige ejendomsvurdering er for lav.
Den omstændighed, at forældrenes køb fra tredjemand fandt sted ca. 2 år og 10 måneder forud for familiehandlen, medfører ikke, at der så ikke foreligger særlige omstændigheder. Der er som nævnt ingen hol-depunkter for, at ejendommens værdi faldt i perioden – tværtimod var priserne kraftigt stigende.
I relation til det tidsmæssige aspekt fastslog Højesteret i sagen om real-kreditbelåning, UfR 2024.880 H (…), at en realkreditbelåning i sig selv kan begrunde fravigelse af 15 %-reglen, hvis belåningen viser, at den of-fentlige ejendomsvurdering er for lav. Højesteret anførte herved, at dette må bero på en samlet konkret vurdering i det enkelte tilfælde af bl.a. forskellen mellem realkreditvurderingen og den offentlige ejen-domsvurdering og den tidsmæssige sammenhæng mellem belåningen og overdragelsen af ejendommen. Højesteret udtalte videre, at det ikke er afgørende, om belåningen er sket før eller efter den offentlige vurde-ring. I den konkrete sag forelå der særlige omstændigheder for hver af de 4 ejendomme som følge af bl.a. realkreditbelåning, som var foretaget på et tidspunkt i op til 25 måneder tidligere end familiehandlen.
Om den tidsmæssige sammenhæng kan videre henvises til SKM2023.54.ØLR (…), hvor landsretten fandt, at der som følge af en re-alkreditbelåning foretaget ca. 19 måneder forud for familiehandlen fo-relå særlige omstændigheder, og hvor landsretten lagde vægt på ”den tidsmæssige nærhed” .
Der kan desuden henvises til
• SKM2024.73.BR (…) om et forældrekøb ca. 16 måneder forud for fa-miliehandlen,
• SKM2024.615.BR (…) om realkreditbelåning foretaget i op til ca. 27 måneder før familiehandlen, og
• SKM2025.54.BR (…) om et forældrekøb ca. 26 måneder forud for fa-miliehandlen.
Skatteankestyrelsen havde indstillet, at Skattestyrelsens afgørelser skulle stadfæstes, henset bl.a. til den betydelige beløbsmæssige diffe-rence og den tidsmæssige nærhed.
6
Skatteankenævnet fulgte ikke indstillingen, men gav de sagsøgte med-hold. Skatteankenævnet lagde i de indbragte afgørelser vægt på, at for-ældrenes ejertid på knapt 3 år samt datterens efterfølgende salg ca. ét år efter overtagelsen ” var begrundet i reelle faktiske forhold og dermed ikke skete med henblik på realisering af en eventuel avance” .
Ankenævnets begrundelse er uholdbar. At overdragelser måtte være sket grundet ” reelle faktiske forhold” og ikke af skattemæssige grunde har ikke betydning for, om der ikke foreligger særlige omstændigheder, som derimod beror på, om der foreligger konkrete forhold vedrørende ejendommen, som viser, at den offentlige vurdering er for lav. Det be-mærkes i tilknytning hertil, at Højesteret i UfR 2024.880 H (…) ikke fulgte et synspunkt fremsat af biintervenienterne om, at området for særlige omstændigheder bør afgrænses til omgåelsestilfælde, hvil-ket tilsvarende synspunkt synes at være tanken bag ankenævnets begrundelse.
Når der foreligger særlige omstændigheder, er Skattestyrelsen beretti-get til at fastsætte ejendommens værdi skønsmæssigt, jf. boafgiftslovens § 27 (…). Og når ejendommens skønnede handelsværdi på 2.825.000 kr. lægges til grund, skal Sagsøgte 1 betale en ga-veafgift på 240.672 kr. (2 x 120.336 kr.), og for hvilken afgift hver af for-ældrene hæfter solidarisk med deres halvdel, jf. boafgiftslovens § 30, stk. 1. Der er ikke tvist om den skønsmæssige ansættelse af ejendom-mens handelsværdi eller om opgørelsen af gaveafgiften.
…”
Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 har i de-
res påstandsdokument anført:
”…
2. SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER
2.1 Sagsøgte 3 og Sagsøgte 2 overdrog ved aftale af 3. oktober 2019 deres 50 % ejerandele i ejerlejligheden Adresse, 2200 København N, til Sagsøgte 1 for en samlet købesum på DKK 1.062.500, som fuldt ud blev berigti-get ved et gældsbrev.
2.2 Købesummen var fastsat som 85 % af den foreliggende offentlige ejendomsvurdering på DKK 1.250.000, dvs. på basis af retnings-linjerne i pkt. 6 i Cirkulære nr. 185 af 17.11. 1982 (Værdiansættel-sescirkulæret).
7
2.3 Sagsøgte 3 og Sagsøgte 2 havde erhvervet ejerlejligheden den 22. december 2016 for en samlet købesum på DKK 2.825.000.
2.4 Sagsøgte 1 solgte efterfølgende lejligheden den 4. november 2020 for DKK 3.195.000.
2.5 Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gæl-dende, at der ved overdragelsen af ejerlejligheden ikke foreligger særlige omstændigheder, og at der ikke er ydet nogen afgifts-pligtig gave.
2.5.1 Det bestrides, at der ved overdragelsen af ejerlejligheden den 3.
oktober 2019 forelå kvalificerede særlige omstændigheder, og sagsøger er således efter praksis – såvel U.2016.2126 H, U.2021.2382 H, U.2024.880 H samt senest U.2024.5361 H – afskå-ret fra at ændre en købesum, der er fastsat efter principperne i Værdiansættelsescirkulæret.
2.5.2 Højesteret har med U.2021.2382 H fastslået, at Skattemyndighe-
dernes adgang til at tilsidesætte en købesum, der er fastsat efter Værdiansættelsescirkulæret, forudsætter, at der på overdragel-sestidspunktet foreligger særlige, konkrete forhold vedrørende den pågældende ejendom.
Højesteret fastslog med denne kendelse, at det forhold, at han-delsværdien af en ejendom afviger fra den offentlige vurdering, og dermed for grundlaget for fastsættelsen af købesummen efter Værdiansættelsescirkulæret, ikke i sig selv kan anses som en kvalificerende konkret særlig omstændighed vedrørende den pågældende ejendom.
Højesteret fastslog videre, at den dokumentation – her i form af prisstatistik og afkastberegning – som var anvendt af Skattesty-relsen, alene er udtryk for, at den offentlige vurdering er for lav, og at det offentlige bærer risikoen herfor, og at dette derfor ikke kunne anses som en kvalificerende konkret særlig omstændig-hed vedrørende den pågældende ejendom.
2.5.3 I relation til afgræsningen af, hvornår der foreligger kvalifice-
rende konkrete særlige omstændigheder vedrørende den pågæl-dende ejendom kan henvises til U.2023.307 H, hvorefter det for-hold, at parterne på tidspunktet for en familieoverdragelse af en ejendom til en pris fastsat på grundlag af Værdiansættelsescirku-
8
læret var bekendt med, at kommunen agtede at købe ejendom-men til en væsentligt højere pris blev anset som en kvalifice-rende særlig konkret omstændighed vedrørende den pågæl-dende ejendom.
Der kan videre henvises til SKM2022.3.ØLR, hvor det forhold, at en ejendom var købt umiddelbart før en familieoverdragelse til en pris, der var markant højere end den pris, som parterne ved familieoverdragelsen havde fastsat efter Værdiansættelsescirku-læret, blev anset som en kvalificerende særlig konkret omstæn-dighed vedrørende ejendommen.
Det fremgår således af den ovenfor gengivne retspraksis, at der er ganske snævre grænser for, hvornår der i relation til reglerne i Værdiansættelsescirkulæret foreligger kvalificerende konkrete særlige omstændigheder vedrørende den pågældende ejendom.
Det fremgår således heraf, at der kun foreligger sådanne kon-krete særlige omstændigheder, når parterne i en familieoverdra-gelse på tidspunktet for gennemførelsen heraf har en sikker vi-den om den faktiske handelsværdi på dette tidspunkt, i SKM2022.3.ØLR fordi ejendommen var erhvervet i fri handel umiddelbart før familieoverdragelsen, og i U.2023.307 H fordi der på dette tidspunkt forelå et købstilbud fra kommunen, som parterne var bekendt med.
Det forhold, at parterne ved en familieoverdragelse – uden at have en sikker viden om ejendommens aktuelle handelsværdi – må antages at være bekendt med, at handelsværdien af ejendom-men afviger fra den offentlige ejendomsvurdering, og dermed fra en købesum fastsat efter Værdiansættelsescirkulæret, kan ef-ter U.2021.2382 H og senest U.2024.5361 H derimod ikke udgøre en kvalificerende konkret særlig omstændighed vedrørende ejendommen på overdragelsestidspunktet.
Der kan i den forbindelse også henvises til Landsskatterettens af-gørelse i SKM2022.548.LSR, hvorefter et køb til en højere pris ca. 3 år forud for en familieoverdragelse til en pris fastsat efter Vær-diansættelsescirkulæret, ikke kunne anses som en kvalificerende konkret særlig omstændighed.
2.5.4 Det forhold, at ejerlejligheden blev erhvervet den 22. december
2016 til DKK 2.825.000 kan alene tages som udtryk for handels-værdien på dette tidspunkt, men siger intet om handelsværdien
9
ved overdragelsen næsten 3 år senere, den 3. oktober 2019. Skat-temyndighederne har da i praksis heller ikke i nogen andre sam-menhænge accepteret, at købesummen for et aktiv også flere år senere i sig selv skulle dokumentere den aktuelle handelsværdi, når det kan lægges til grund, at handelsværdien for den pågæl-dende aktivtype har ændret sig i denne periode.
2.5.5 Hertil kommer, at det forhold, at købsprisen i 2016 lå væsentligt
over den aktuelle vurdering på dette tidspunkt, og også over den offentlige vurdering, der i 2019 er lagt til grund ved fastsæt-telsen af købsprisen efter Værdiansættelsescirkulæret, alene er udtryk for, at de offentlige vurderinger generelt var væsentligt lavere end de faktiske handelsværdier for den pågældende ejen-domstype i det pågældende område. Som det er fastslået af Hø-jesteret i U.2021.2382 H og U.2024.5361 H er det det offentlige, der alene bærer risikoen herfor, og at dette i øvrigt ikke i sig selv kan anses som en kvalificerende konkret omstændighed vedrø-rende ejerlejligheden.
Højesteret udtaler i U.2024.5361 H herom bl.a. følgende:
”Som det videre fremgår af Højesterets dom af 20. juni 2024, må det antages, at 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret har til formål at sikre forudsigelighed og tryghed ved overdragelse af fast ejendom inden for familien, således at hverken gavegiveren eller gavemodtageren skal bære risikoen for den usikkerhed, der er forbundet med, at den offentlige ejendomsvurdering ikke er i overensstemmelse med ejendommens aktuelle handelsværdi. ”
2.5.6 Parterne havde ikke ved overdragelsen den 3. oktober 2019 en
sikker viden om den konkrete handelsværdi af ejerlejligheden på dette tidspunkt. Det forhold, at lejligheden var erhvervet den 22. december 2016 til en højere pris, kan derfor ikke anses som en kvalificerende konkret særlig omstændighed vedrørende lejlig-heden på overdragelsestidspunktet i 2019.
2.5.7 Skattestyrelsens henvisning til, at ejerlejligheden efterfølgende
blev solgt i 2020 til en væsentligt højere pris, er tilsvarende alene et udtryk for, at handelsværdien på dette tidspunkt lå væsentligt over den offentlige vurdering. Handelsværdien mere end et år efter familieoverdragelsen siger således intet om den aktuelle handelsværdi ved overdragelsen i 2019. Hertil kommer, at par-terne i sagens natur heller ikke ved overdragelsen i 2019 havde nogen viden om prisen ved salget mere end ét år senere, og alle-
10
rede af den grund kan prisen ved dette salg under ingen om-stændigheder anses som en kvalificerende konkret særlig om-stændighed, som forelå ved overdragelsen i 2019.
2.5.8 Hertil kommer, at salget af ejerlejligheden i november 2020 ikke
var spekulationspræget og alene var begrundet i reelle faktiske forhold om familieforøgelse mv. – alt som angivet og beskrevet i afgørelsen fra Skatteankenævnet København og Bornholm, som gav de sagsøgte fuldt medhold.
De faktiske omstændigheder, som er gengivet i afgørelsen fra Skatteankenævnet København og Bornholm, er ikke bestridt af sagsøger og kan således lægges til grund.
2.5.9 Den praksis, sagsøger henviser til, er i al væsentlighed ikke sam-
menlignelig med nærværende sag. Der foreligger således ikke særlige omstændigheder såsom en faktisk viden, mæglervurde-ring, realkreditbelåning, ombygninger, kendskab til købstilbud mv.
2.5.10 Der er ikke af sagsøger påvist en konkret viden, ond tro eller lig-
nende, der kan begrunde en fravigelse af det klare udgangs-punkt om anvendelse af 15 %-reglen i denne sag.
2.5.11 Sagsøger synes reelt alene at kunne begrunde sit krav i en højere
købesum næsten 3 år forinden familieoverdragelsen – det bestri-des, at dette alene er en tilstrækkeligt kvalificerende konkret særlig omstændighed vedr. lejligheden, hvilket har støtte i nyere højesteretspraksis om bl.a. forudsigelighed, tryghed og det of-fentliges risiko ved for lave ejendomsvurderinger samt mang-lende ajourføring heraf igennem en længere periode.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det følger af fast højesteretspraksis, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse af en fast ejendom foretaget efter 15 %´s-reglen i værdiansæt-telsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder i form af konkrete forhold vedrørende den pågældende ejendom, der viser, at den offent-lige ejendomsvurdering er for lav.
11
Retten lægger vægt på, at den offentlige ejendomsvurdering for ejerlejligheden beliggende Adresse, 2200 København N, siden 2013 har været 1.250.000 kr., og at ejerlejligheden efter at have været i samme ejers besiddelse i ca. 45 år den 14. september 2016 blev solgt i fri handel for 1.995.000 kr., samt at ejendommen kort tid derefter på ny blev udbudt til salg som nyistandsat og den 22. december 2016 blev solgt til Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 for 2.825.000 kr. Retten lægger endvidere vægt på, at ejerlejligheden derefter den 3. oktober 2019 blev solgt til Sagsøgte 1, der er Sagsøgte 2's datter og Sagsøgte 3's steddatter. Prisen for ejendommen ved denne fa-milieoverdragelse var 1.062.500 kr., hvilket svarede til den offentlige ejendoms-vurdering med fradrag af 15 %.
Retten lægger vægt på, at den på tidspunktet for familiehandlen gældende ejen-domsvurdering for ejendommen udgjorde mindre end halvdelen af den pris, som Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 2 år og 10 ½ måned tidligere havde erhvervet ejendommen for. Retten finder, at det forhold, at ejendommen i 2016 blev handlet i september for næsten 2 mio. kr. og tre måneder senere – ef-ter istandsættelse – blev handlet for 2.825.000 kr., viser, at ejendomsvurderingen var væsentlig lavere end handelsværdien i december 2016. Efter den tidsmæs-sige sammenhæng mellem den frie handel i december 2016 og familieoverdra-gen i oktober 2019 og sagens oplysninger i øvrigt er der ikke grund til at an-tage, at værdien af ejerlejligheden på tidspunktet for familieoverdragelsen var lavere end den pris, den blev overdraget til i fri handel i december 2016. Retten finder derfor efter en samlet vurdering, at der foreligger sådanne særlige om-stændigheder, at det kan begrunde en fravigelse af 15 %´s-reglen.
Herefter, og idet beregningen af gaveafgift på 240.672 kr. ikke er bestridt, tages Skatteministeriets påstand til følge.
Der tilskrives som påstået renter af kravet fra den 1. maj 2020, jf. boafgiftslovens § 38, stk. 1.
Efter sagens forløb og udfald, og da der er tale om en sag mellem en borger og Skatteministeriet om et spørgsmål, som der har hersket tvivl om, og hvor borge-ren har fået medhold ved Skatteankenævnet København og Bornholm, finder retten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte 1 skal betale gaveafgift med 240.672 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden 1. maj 2020 og indtil gaveafgiften betales.
12
Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 skal som solidarisk hæftende med Sagsøgte 1 betale gaveafgift med hver 120.336 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden 1. maj 2020, og indtil gaveafgiften betales.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 25-04-2025 kl. 13:13
Modtagere: Sagsøgte 1, Sagsøger Skatteministeriet, Sagsøgte 3, Sagsøgte 2, Advokat Christoffer Kønig, Advokat (H) Tim Holmager
