Tiltale for blandt andet manddrab efter straffelovens § 237, ved at have stukket forurettede i hovedet. Påstand om udvisning

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 24. marts 2025

Rettens nr. S40-2331/2024

Politiets nr. 0700-73112-00007-18

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (1994)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 18. marts 2024.

Tiltalte er tiltalt for

1.

manddrab efter straffelovens § 237,

ved den 5. marts 2018 ca. kl. 17.35 på parkeringspladsen ved Adresse 1 i By, at have dræbt Forurettede 1, idet tiltalte stak Forurettede 1 i hovedet med en smal, aflang og skarp genstand, muligvis en skruetrækker, hvorved Forurettede 1 pådrog sig en mindst 7 cm dyb stiklæsion i hovedet samt svære kranie- og hjernelæsioner, hvorved han den 7. marts 2018 afgik ved døden.

2.

legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1,

ved den 5. marts 2018 ca. kl. 17.35 på parkeringspladsen ved Adresse 1 i By i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 1, Person 2, Person 3 og Person 4, hvis sag er afgjort, at have overfaldet Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4, idet de tildelte dem adskillige knytnæves-lag, slag med en trælægte og en jernstang samt spark og tramp i hovedet og på kroppen, for så vidt angår Forurettede 2 og Forurettede 3 til dels mens disse sad i en Audi, og hvad angår Forurettede 2 og Forurettede 4 til dels mens disse lå ned og blev fastholdt, hvilket medførte at Forurettede 2's ene skulder gik af led, ligesom alle de forurettede i varierende grad fik kvæstningssår, underhuds-blødninger og hudafskrabninger i hovedet og på kroppen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte straf-fes med fængsel i 8 år.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, med et indrejseforbud gældende for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og har i forhold 2 nægtet sig skyldig i tiltalen, men har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 244 for så vidt angår egne handlinger.

Tiltalte har over for påstanden om udvisning nedlagt påstand om fri-findelse, således at han alene tildeles en advarsel om udvisning, subsidiært at han udvises med indrejseforbud i 6 år.

Erstatningskrav

Der er fremsat følgende erstatningskrav:

Forhold 1:

Erstatningspart 1 har påstået, at tiltalte skal betale erstatning som følger:

Forsørgertabserstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 13: 1.147.025,00 kr.

Overgangsbeløb, jf. erstatningsansvarslovens § 14 a:198.500,00 kr.

Godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a:100.000,00 kr.

I alt: 1.445.525,00 kr. 

Alt med tillæg af rente i medfør af erstatningsansvarslovens § 16.

Erstatningspart 2 har påstået, at tiltalte skal betale erstatning som følger:

Forsørgertabserstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 14: 89.760,00 kr.

Godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a:100.000,00 kr.

I alt: 189.760,00 kr. 

Alt med tillæg af rente i medfør af erstatningsansvarslovens § 16.

Erstatningspart 3 har påstået, at tiltalte skal betale erstatning som følger:

Forsørgertabserstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 14: 108.800,00 kr.

Godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a:100.000,00 kr.

I alt: 208.800,00 kr. 

Alt med tillæg af rente i medfør af erstatningsansvarslovens § 16.

Erstatningspart 4 har påstået, at tiltalte skal betale erstatning som følger:

Forsørgertabserstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 14: 175.440,00 kr.

Godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a:100.000,00 kr.

I alt: 275.440,00 kr. 

Alt med tillæg af rente i medfør af erstatningsansvarslovens § 16.

Erstatningspart 1, Erstatningspart 2, Erstatningspart 3 og Erstatningspart 4 har taget forbehold for yderligere krav om erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse.

Forhold 2:

Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale en godtgørelse i medfør af erstat-ningsansvarslovens dagældende § 26, stk. 3, på 10.000 kr. med tillæg af re-nte i medfør af erstatningsansvarslovens § 16, og har taget forbehold for yderligere krav om erstatning.

Forurettede 4 har taget forbehold for krav om erstatning, herunder godtgørel-se i medfør af erstatningsansvarslovens dagældende § 26, stk. 3.

Forurettede 3 har taget forbehold for krav om erstatning, herunder godtgø-relse i medfør af erstatningsansvarslovens dagældende § 26, stk. 3.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte, og af vidner-ne Forurettede 2, Forurettede 4, Vidne 1, Vidne 2 og retsmediciner Vidne 3.

Derudover er der under hovedforhandlingen sket dokumentation af (nu afdø-de) Vidne 4's vidneforklaring, som fremgår af dom afsagt den 15. maj 2019 i sag 15-8309/2018 - Anklagemyndigheden mod Person 1, Person 2, Person 3 og Person 4.

Person 4 og Person 1's forklaringer, som fremgår af dommen, afsagt den 15. maj 2019, er endvidere blevet tilladt dokumenteret.

TiltalteTiltalte har forklaret, at han var tilknyttet Virksomhed ApS 1 i den pågældende periode. Han var ved at blive partner med ejeren, Person 4. Han havde været der i få dage eller i et par uger inden den pågæl-dende hændelse. Han havde i hvert fald ikke været der så længe.

Han kendte ikke nogen hos Virksomhed. Han havde mødt dem et par gange på parkeringspladsen, hvor de havde hilst på hinanden. Han havde ikke noget udestående med dem. Efter hændelsen den 5. marts 2018 fandt han dog ud af, at Person 4 havde nogle problemer med Virksomhed.

Tiltalte er uddannet mekaniker, og han var godkendt som synsmand hos Færdselsstyrelsen. Person 4 tilbød ham derfor at blive partner i Virksomhed ApS 1. Person 4 var ikke selv udlært mekaniker, og tiltalte ville gerne være selv-stændig. Han havde på daværende tidspunkt kendt Person 4 i nogle år, og til-talte og Person 4 var i den pågældende periode i gang med at lave en kontrakt om partnerskabet. De kendte hinanden, men de var ikke tætte. Tiltalte skulle se det hele an og prøve at være der og se, hvordan tingene i Virksomhed ApS 1 fungerede.

Den 5. marts 2018 ankom tiltalte til værkstedet mellem kl. 07.00 og 08.00, som var det tidsrum, værkstedet plejede at åbne. Person 4 var der også fra mor-genstunden, men han kørte på et tidspunkt derfra. Tiltalte ved ikke, hvor Person 4 skulle hen, eller hvornår Person 4 forlod værkstedet. Han tænker, at Person 4 forlod værkstedet grundet noget sygdom.

Tiltalte fik besøg af sin mor og lillesøster lige inden hændelsen. Derudover var der også en kunde til stede på værkstedet. Tiltaltes mor var kommet med noget mad, fordi der ikke var mulighed for at købe mad i nærområdet. Tiltal-tes mor ville desuden gerne se værkstedet. Der skete ikke noget usædvanligt, mens hans mor og lillesøster var i værkstedet.

Da tiltaltes mor og lillesøster skulle til at køre, var der nogen i en hvid Audi, der dyttede. Den hvide Audi holdt udenfor værkstedet og kunne ikke komme ud på grund af tiltaltes kundes bil og tiltaltes mors bil. Tiltaltes mor var ikke klar over, at der var to værksteder i gården, da hun parkerede.

Tiltalte fulgte sin kunde og sin mor og lillesøster ud af værkstedet. Han så, at tiltaltes kunde og føreren i den hvide Audi diskuterede. Der sad 1-2 personer i den hvide Audi. Føreren af den hvide Audi sad inde i bilen.

Tiltalte hørte, at kunden og føreren af den hvide Audi skændtes over, at fø-reren ikke kunne komme ud. Tiltalte og føreren af den hvide Audi begyndte herefter også at skændes. Tiltalte stod på højre side af den hvide Audi og talte igennem den åbne bilrude. Føreren var lidt sur, men det var ikke alvor-ligt. Tiltalte havde det lidt på samme måde, og han forstod ikke, hvorfor de skulle skændes, idet tiltalte ikke tidligere havde oplevet lignende problemer.

Tiltaltes kunde og tiltaltes mor flyttede deres biler. Tiltalte og føreren af den hvide Audi skændtes lidt over, at føreren råbte ad kvinder og tiltaltes kunde, og at han råbte, imens der var kvinder til stede. Føreren var ophidset og bad tiltalte om at komme over til førerdøren. Tiltalte gik over til førersiden.

Pludselig var der 4-5 mennesker omkring tiltalte. Han kendte ikke disse per-soner, men han vidste, at de havde tilknytning til Virksomhed. De sagde, at de var trætte af, at bilerne holdt, så de ikke kunne komme ud. Tiltalte følte sig omringet. Førerdøren til den hvide Audi blev på et tidspunkt åbnet.

Tiltaltes mor kom tilbage, da hun hørte skænderiet. Tiltalte ville have sin mor væk fra stedet, da det ikke var en normal situation. Tiltalte forsøgte samtidig at snakke med personerne, der havde tilknytning til Virksomhed.

Føreren af den hvide Audi steg ud af bilen, da de andre med tilknytning til Virksomhed kom til stedet. Han husker ikke, om der blev råbt, men det var et skænderi. Ingen af dem var dog helt oppe at køre.

Det begyndte at eskalere, og tiltaltes mor ville have tiltalte væk derfra, fordi hun var bange for, at de andre ville gøre ham noget. Samtidig prøvede tiltalte at få sin mor til at køre væk. Personerne med tilknytning til Virksomhed råbte og skreg ad tiltalte og hans mor. De råbte noget i stil med, at hun skulle smutte, at han skulle smutte, og at de ikke gad der her mere. Han husker ikke præcis, hvad de sagde, men deres adfærd var truende, og de sagde tru-ende ting.

Personerne med tilknytning til Virksomhed omringede ham og skubbede let til ham, og et par af dem tog halsedisser op for ansigtet. Tiltalte reagerede ved at sige, at det ikke var sådan, at de skulle opføre sig, når der var kunder og kvinder til stede. Han kunne ikke forlade området, fordi hans mor var der, og han tænkte kun på at få sin mor væk derfra. Tiltaltes mor kørte efterfølgende fra stedet. Hun kørte, fordi der blev råbt og skreget ad hende, og hun blev truet.

Forevist overvågningsvideo af optakten fra 5. marts 2018, tæller 00.00 til 08.25, forklarede tiltalte, at tiltaltes kunde ses forlade Virksomhed ApS 1. Derefter ses tiltalte forlade værkstedet, hvorefter tiltaltes mor og søster for-lader værkstedet. Den hvide Audi holder i midten, og foran den holder to bil-er. Tiltalte har sin mobiltelefon i hånden kl. 17.20. Han ved ikke hvorfor, men han tror ikke, at han ringede til nogen på det tidspunkt. Han ringede på et tidspunkt til Person 4. Hans mor var der ikke længere kl. 17.23.

Han overvejede ikke at ringe til politiet, da han følte sig truet. Da den hvide Audi var kørt fra stedet, gik han formentlig tilbage til værkstedet. Han husker det dog ikke. Han husker, at han ringede til Person 4 på et tidspunkt, men han husker ikke, om det var mens han var udenfor eller inde på værkstedet. Han ringede, fordi han blev truet af personerne med tilknytning til Virksomhed.

Han ønskede ikke at arbejde på værkstedet, når sådanne ting skete. Han ringede til Person 4, fordi han ville opsige sit partnerskab med Person 4. Han ville ikke være der mere. Han fortalte ikke Person 4 i telefonen, hvad der lige var sket ude foran værkstedet. Han bad bare Person 4 om at komme til værkstedet. Han husker ikke, om Person 4 spurgte ham, hvorfor han skulle komme til værkstedet. Tiltalte følte, at Person 4 skulle have det at vide ansigt til ansigt. Som han husker det, så ringede han kun én enkelt gang til Person 4.

Foreholdt historiske teledata vedrørende Tlf nr. 1 i perio-den den 5. marts 2018 kl. 16.16 til 20.26, bilag T-1-1, ekstrakten side 1801, forklarede tiltalte, at hans telefonnummer i den pågældende periode var Tlf nr. 2. Det kan godt passe, at han ringede til Person 4 to gange. Han husker dog kun ét opkald. Han husker ikke, hvor længe opkaldet varede. Det var et kort opkald. Han ringede ikke til andre, så vidt han husker.

Foreholdt afhøringsrapport af tiltalte af 4. marts 2024, fil 3, side 6, 6. afsnit, hvoraf fremgår: ” Afhørte havde senere på dagen en aftale med Person 3, der skulle komme til værkstedet, da hans bil skulle til reparation. Afhørte nåede også at ringe til ham for at sige, at han var nødt til at lukke værkstedet, hvorfor deres aftale var aflyst.”  forklarede tiltalte, at han ikke i dag husker, at han ringede til Person 3, men at det godt kan passe, at han har forklaret så-dan til politiet.

Foreholdt historiske teledata vedrørende indgående opkald fra Tlf nr. 3 til Tlf nr. 2, bilag H-10-1-3, ekstrakten side 1703 nederst, hvoraf fremgår, at der den 5. marts 2018 fra kl. 17.26 til 17.29 var tre opkaldsforsøg fra Tlf nr. 3 til tiltaltes telefonnum-mer, forklarede tiltalte, at han ikke kender Tlf nr. 3. Han husker ikke, om han havde nogle ubesvarede opkald fra Person 3.

Han begyndte at lukke værkstedet af, efter han havde ringet til Person 4. Han var alene. Person 4 kom derefter ind på værkstedet. Bagefter kom der nogle an-dre personer. Det kan godt passe, at det var fire personer. Han kendte ikke disse personer, kun Person 3, som han er i familie med. Det kan godt passe, at de andre to personer hedder Person 1 og Person 2. Tiltalte fortalte Person 4, at han ville stoppe partnerskabet på grund af balladen med Virksomhed ude foran værkstedet. Han fortalte Person 4, at der havde været et skænderi, og at han ikke ville arbejde i et sådant miljø. Han kan ikke huske, om de andre personer var på værkstedet, da han sagde til Person 4, at han øn-skede at stoppe partnerskabet. Men det varede meget kort tid. Han kan ikke huske præcist, hvad Person 4 svarede, men Person 4 blev irriteret over, at tiltalte ville stoppe partnerskabet. Person 4 var ikke selv mekaniker og kunne ikke få værkstedet til at løbe rundt uden en mekaniker.

Han kendte kun én af de andre personer. Det var Person 3, som han er i familie med. Han kendte ikke de to andre. Han vidste ikke, hvorfor de pludselig stod der. Han gik ud fra, at de kom sammen med Person 3, fordi de kom lige i

hælene på hinanden.

De gik hurtigt ud af værkstedet. Person 4 gik forrest og sagde ikke noget, da han gik ud. Tiltalte gik efter ham. Tiltalte vidste ikke, hvorfor Person 4 gik ud. Person 4 gik bare ud og begyndte at slås med føreren af den hvide Audi, der holdt parkeret ude foran værkstedet. De gik alle fem ud, og tiltalte fulgte ba-re med. Person 4 stod til venstre for bilen. Han husker ikke, om bildøren var åben, eller om Person 4 åbnede bildøren. Tiltalte gik hen til den hvide Audi for at stoppe Person 4. Tiltalte havde ikke til hensigt, at der skulle ske noget. Han ved ikke, om nogen havde noget i hænderne. Han havde ikke selv noget i hænderne, da han gik hen mod Person 4 og føreren af den hvide Audi.

Person 4 og føreren af den hvide Audi slog ud efter hinanden. De svingede med armene, og han husker ikke, om de ramte hinanden. Han gik hen til Person 4, der stod ved førerdøren til den hvide Audi og trak Person 4 i armene for at få ham væk. Ved siden af tiltalte stod Person 1. Tiltalte kiggede til sin venstre side og så, at der kom en mand løbende med en trælægte i hånden imod tiltal-te og Person 1. Virksomhed lå til venstre.

Manden med trælægten havde lægten løftet op over hovedet for at slå dem. Manden med trælægten holdt med begge hænder om trælægten. Han husker ikke, om manden med trælægten sagde noget, mens han løb henimod dem.

Tiltalte slog efter manden med trælægten for ikke selv at blive ramt og for at undgå, at Person 1 blev slået med trælægten. Han kan ikke huske, om han selv bevægede sig mod manden. Han husker ikke præcis, hvordan det skete. Manden med trælægten var i bevægelse hen i mod tiltalte og Person 1. Man-den med trælægten forsøgte at ramme Person 1 i hovedet med trælægten. Til-talte kunne se, at det ville ende galt, hvis trælægten ramte Person 1, og tiltalte slog for at undgå, at det skete og for selv at undvige slaget. Han så ikke, om manden med trælægten nåede at ramme Person 1 med trælægten. Han så ikke, om Person 1 gjorde noget. Det gik meget stærkt.

Da tiltalte så trælægten på vej ned, svingede tiltalte sin højre arm og slog efter trælægten, for at den ikke skulle ramme nogen. Manden med trælægten faldt derefter til jorden. Tiltalte vidste ikke i første omgang, om han havde ramt manden med trælægten, som er afdøde i sagen. Tiltalte mærkede ikke, at han ramte manden. Det var først efterfølgende, da manden fortsat lå på jorden og var bevidstløs, at det gik op for tiltalte, at der var noget, der ikke gav mening. Tiltalte vidste ikke, at han havde en skruetrækker i hånden, da han slog. Han lagde først mærke til det, da han gik væk. Adspurgt bekræf-tede tiltalte, at det var lige efter slaget. Han blev da bekymret, da manden lå på jorden.

Efter slaget mod manden gik tiltalte lidt væk, hvorefter tiltalte opdagede, at han havde haft en skruetrækker i hånden. Det var en almindelig elektriker-skruetrækker, som alle mekanikere har. Det var en typisk skruetrækker med

lige kærv, som en mekaniker altid har på sig. Han ved ikke, hvorfor han hav-de den i hånden. Han husker ikke, at han tog den i hånden. Den lå typisk  i hans bukselomme omkring knæet. Han husker ikke, om der efterfølgende var blod på skruetrækkeren. Han var i chok.

Han slog kun én gang mod manden, der havde trælægten. Han husker såle-des kun, at manden havde en trælægte hævet over hovedet, hvorefter tiltalte slog ud efter manden. Han kan ikke huske, hvornår og hvordan manden faldt til jorden. Han lagde ikke mærke til det på det pågældende tidspunkt. Det var først efterfølgende, da tiltalte så manden ligge på jorden, at han opdagede, at han havde en skruetrækker i hånden. Det var måske få sekunder efter, at han så skruetrækkeren, og han blev da bekymret for, om han havde ramt manden med skruetrækkeren, og om det var derfor, han ikke bevægede sig.

Foreholdt afhøringsrapport af tiltalte af den 4. marts 2024, fil 3, side 7, 5. afsnit, hvoraf fremgår: ” Afhørte valgte at løbe hen til manden og slå ham væk, så Person 1 ikke blev ramt i hovedet. Afhørte slog ham en gang, hvor-efter manden faldt ned til jorden.”  bekræftede tiltalte dette.

Da tiltalte slog ud efter manden, stod Person 1 ved siden af tiltalte. Tiltalte nåede ikke at se, om Person 1 gjorde noget. Det hele gik meget hurtigt.

Tiltalte ville hen og se til manden, der lå på jorden, men blev ”jaget væk” af en mand fra Virksomhed. Manden kom fra porten til Virksomhed og havde en jernstang i hånden. Tiltalte gik ud fra, at det var et koben. Tiltalte forsøgte at komme væk derfra. Manden med jernstangen løb forbi tiltalte og over mod nogle andre, der var ved at slås på højre side af den hvide Audi. Tiltalte fulg-te efter manden med kobenet, idet tiltalte tænkte, at manden ville bruge kobenet. Tiltalte holdt fat i manden, så han ikke kunne slå med kobenet. Det lykkedes, og ingen blev vist ramt, og manden med kobenet faldt ned, og til-talte gav slip på manden. Tiltalte ved ikke, om manden tabte kobenet, eller om han stadig havde det i hånden, da han faldt.

Tiltalte gik væk derfra og tilbage mod værkstedet. Tiltalte husker ikke, hvor-for han gik tilbage mod værkstedet. I samme øjeblik så han Person 4 blive jagtet af en anden mand med et koben fra Virksomhed. Han løb efter den anden mand med kobenet, da han så, at Person 4 faldt. Person 4 lå ned. Han husker ikke, om der var andre, der lå ned.

Tiltalte og manden med kobenet kom op at slås. De var på det tidspunkt lidt væk fra den hvide Audi. Tiltalte har efterfølgende set, at han slog manden et par gange. Tiltalte ville forhindre, at manden brugte kobenet mod Person 4 og ville have kobenet ud af hans hånd. Han slog ikke, efter manden havde slup-pet kobenet. Han mener, at han slog ham 5-6 gange. Tiltaltes hensigt var dog kun at stoppe den anden person med kobenet, men han slog måske mere, for-di han var blevet vred og havde fået nok. Han ved ikke, om manden slog ud efter ham, men han ramte ikke tiltalte.

Tiltalte slog kun manden for at få ham til at smide kobenet. Han var træt af balladen og af alle våbnene, og han forsøgte at stoppe det. Han forsøgte at stoppe Person 4, personen med trælægten og personen med kobenet.

Han råbte ”stop” under næsten hele forløbet. Han havde ikke selv kobenet i hånden på noget tidspunkt, så vidt han husker. Han havde ikke på noget tids-punkt trælægten i hånden.

Efterfølgende ville han væk derfra. Han bemærkede ikke på noget tidspunkt, at nogen havde en telefon fremme. Han satte sig ind i sin bil og kørte derfra. Han kørte alene og kørte hjem. Han ved ikke lige, hvornår og hvordan de an-dre kom væk derfra. Tiltalte kom ikke tilbage til værkstedet efterfølgende.

Efter tiltalte var kørt hjem, talte han med Person 4 om det, der var sket. Tiltalte var sur på Person 4, fordi Person 4 havde startet slagsmålet. Det var slet ikke me-ningen, at det skulle have været sådan. Så vidt han husker, talte de ikke om, hvad der var sket med manden med trælægten og mandens tilstand. Han kan ikke huske præcist, hvad de talte om, men han og Person 4 blev enige om at tage afsted. Han vidste, at alt det, der var sket, ville få en konsekvens, fordi de havde været oppe at slås. Han var forvirret. Det hele var meget impulsivt. Han ville bare væk og have sin familie væk.

Han var i chok længe efter. Han rejste til Tyrkiet samme dag. Han havde kun været hjemme i et par timer, inden han rejste til Tyrkiet sammen med Person 4. Han husker ikke, om han skiftede tøj. Han ved ikke, hvor skruetrækkeren er henne. Han kan ikke huske, hvor han havde lagt den, men han lagde den formentlig i sin bukselomme. De bukser, som han havde på under episoden foran værkstedet, havde han også på, da han rejste til Tyrkiet. De indrejse-oplysninger, der er dokumenteret under sagen, passer meget godt.

To dage efter - den 7. marts 2018 - fandt han ud af, at manden med trælægt-en var afgået ved døden. Han læste det i nyhederne, da han var ankommet til Tyrkiet. Der gik en forfærdelig følelse igennem hans krop. Det er forfærde-ligt at vide, at man har været skyld i sådan noget. Han angrer stadig og er ked af det på manden og hans families vegne.

Adspurgt hvorfor han blev i Tyrkiet i 6 år, forklarede han, at han blev meget skræmt, da han fandt ud af, at manden var død, og at han var sigtet for drab. Han gik ned med stress og fik PTSD og fik behandling for det i Tyrkiet. Ef-ter han var færdigbehandlet, ønskede han at komme tilbage til Danmark med henblik på at få det afsluttet og få en afklaring, så han kunne få det psykisk bedre.

Tiltalte kom til Danmark sidste år for at bevise sin uskyld og for at vise, at sagen ikke er, som den er beskrevet i anklageskriftet. Hans tidligere advokat forsøgte at få dansk politi til at høre hans forklaring, men det lykkedes ikke

tidligere.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte videre forklaret, at han på tidspunktet for hændelsen den 5. marts 2018 havde været mekaniker i et års tid og været godkendt synsmand i et par måneder. Når man er færdiguddannet som me-kaniker, kan man videreuddanne sig til synsmand. Han var 24 år gammel den 5. marts 2018.

På en normal dag var både tiltalte og Person 4 på værkstedet. Tiltalte havde ikke hørt om problemerne med naboværkstedet, herunder med hensyn til parkering af biler. Han havde kun været på værkstedet hele dage fra mor-genstunden af i et par dage. Tiltalte havde kun haft kontakt med Virksomhed, når han så nogen derfra i gården, eller hvis de f.eks. skulle låne værktøj af hinanden. De havde et samarbejde om at låne værktøj af hinanden.

Person 4 ejede Virksomhed ApS 1, og Forurettede 2 ejede Virksomhed. Forurettede 2 var føreren af den hvide Audi.

Tiltalte havde hilst på Forurettede 2 nogle gange og talt kort med ham, hvis de hav-de lånt værktøj af hinanden. Det havde været en helt almindelig dialog. Der var normalt to personer på værkstedet Virksomhed. Forurettede 2 og én mere, som han ikke kan huske navnet på. Der havde ikke været dårlig stemning mellem ham og dem før den dag.

Tiltaltes plan havde været at blive selvstændig mekaniker og få sit eget værk-sted, så det var positivt, at han kunne blive partner i Person 4's værksted. Han havde kendt Person 4 i længere tid på det tidspunkt, men han kendte ikke Person 4 godt. Det var planen, at tiltalte som mekaniker skulle tage sig af det praktiske arbejde, mens Person 4, der ikke var uddannet mekaniker, skulle tage sig af de andre opgaver, f.eks. at hente reservedele.

Tiltalte havde som nævnt ikke været i værkstedet så længe på daværende tidspunkt, og det var første gang, at hans mor var i værkstedet.

Tiltalte er i familie med Person 3, men vidste på daværende tidspunkt ikke, hvem de to andre, som Person 3 kom med, var. Han kalder i dag Person 1 for Person 1, fordi han efterfølgende har fundet ud af, at han hedder Person 1.

Om optakten til episoden forklarede tiltalte, at tiltaltes kunde var ved at for-lade værkstedet for at køre. Inden tiltalte og tiltaltes kunde nåede ud, hørte tiltalte og tiltaltes kunde, at der blev dyttet. Tiltalte kunne godt forstå, at der blev dyttet, idet tiltaltes kundes bil og tiltaltes mors bil holdt i vejen. Det gjorde ikke tiltalte sur, at der blev dyttet. Tiltalte var ikke ophidset på det tidspunkt.

Da der stod 4-5 personer omkring ham, var han heller ikke ophidset til at be-gynde med, men han blev vred og ophidset, da de begyndte at true ham og

tale sådan, mens hans mor var til stede.

Efter at tiltalte havde fået sin kundes bil og sin mors bil fjernet, fortsatte dis-kussionen, og tiltalte blev kaldt tilbage af 4-5 personer med tilknytning til Virksomhed. Tiltalte vidste ikke, hvorfor den hvide Audi, der dyttede, ikke bare kørte, da der var plads til, at den kunne komme ud.

Tiltaltes mor blev ved med at komme tilbage og sige til personerne med til-knytning til Virksomhed, at de skulle stoppe, og at de ikke skulle være sådan over for tiltalte. Han vidste ikke, at der havde været et problem med at kom-me ud på grund af parkerede biler, før de talte om det på det tidspunkt.

Da den hvide Audi var kørt fra stedet, tænkte tiltalte, at ”det var det” , og at der ikke ville ske noget.

Tiltalte ringede til Person 4, fordi han ville afslutte samarbejdet og aflevere nøg-lerne og tage sine ting med derfra. Tiltalte ville have Person 4 ud til værkstedet for at fortælle Person 4, at han ikke gad partnerskabet og for at få det afsluttet på en ordentlig måde. Han syntes, at det var bedst at sige det til Person 4 personligt. Tiltalte havde ikke forventet, at han skulle mødes med nogen fra Virksomhed igen.

Foreholdt at de tre andre kom i to biler forklarede tiltalte, at han havde en aftale med Person 3 om, at han skulle komme forbi værkstedet den pågælden-de dag og få repareret sin bil. Tiltalte husker ikke, at han snakkede med Person 3 om dette den pågældende dag, men det kan godt være. Aftalen var ind-gået et par dage forinden. Det havde således hele tiden været planen, at Person 3 skulle komme den eftermiddag. Tiltalte havde i den forbindelse ikke talt med Person 3 om, at Person 3 skulle tage andre med.

Tiltalte havde ikke bedt nogen om at komme hurtigt.

Efter tiltalte havde ringet til Person 4, gik han ind på værkstedet for at pakke sine ting. Person 4 kom derefter ind i værkstedet, og tiltalte fortalte da Person 4, at der havde været et skænderi, og at han ikke ønskede partnerskabet, og at han ikke ville arbejde i et sådant miljø. Der gik ikke ret længe, så kom Person 3, Person 1 og Person 2 ind på værkstedet, og så gik Person 4 ud som den første. Tiltalte havde ikke bedt Person 4 om at gå ud. Han blev lidt overrasket over, at Person 4 gik ud af værkstedet. Nogle af de andre gik ud, og det gjorde tiltalte så også. Han tænkte ikke noget som helst på det tidspunkt. Han fulgte bare med.

Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, tæller 01.48, forklarede til-talte, at Person 4 gik ud som den første, og derefter kom Person 1 ud, og så Person 3 og til sidst kom tiltalte ud som nummer fire. Han bekræftede, at A er Person 4, B er Person 1, C er Person 3 og D er tiltalte selv. Der havde ikke været en snak indenfor i værkstedet om, at de nu skulle ud, eller hvad der skulle

ske derude.

Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, tæller 02.08, forklarede til-talte, at Person 4 gik forrest mod den hvide Audi. Ingen af dem var bevæbnede, så vidt han vidste. De havde heller ikke snakket om, at de skulle bevæbnes, og han så ikke nogen have noget i hænderne. De var inde på værkstedet i ét minut.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 02.17, forklarede tiltalte, at han ikke gjorde noget ved Forurettede 2, der sad på førersædet i den hvide Audi. Det er Person 1, der ses gå forbi ham på videoen. Person 1 gik fra højre til venstre side af den hvide Audi og stod på et tidspunkt bag Person 4 og tiltalte. Få sekunder efter lagde tiltalte mærke til, at der kom nogen ud fra Virksomhed. Han husker ikke, om der blev sagt noget. Der var larm, og der blev råbt. Tiltalte husker ikke, hvad der blev råbt.

Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, tæller 02.22, forklarede tiltal-te, at han så en mand komme løbende fra venstre med en trælægte løftet over hovedet. Manden kom fra Virksomhed og kom løbende mod tiltalte og Person 1 for at slå dem ned. Der blev råbt, men han kan ikke huske hvad. Til-talte vidste ikke, hvem det var, men det var en stor mand. Det var den store mand – afdøde - som tiltalte slog ud efter. Han lagde ikke mærke til, om der var andre personer på vej ud fra Virksomhed; han lagde kun mærke til den store mand. Tiltalte lagde ikke mærke til, om der blev tabt noget.

Manden var i bevægelse henimod Person 1 og tiltalte, og tiltalte forsøgte at forsvare sig mod trælægten. Tiltalte slog ikke ud efter manden med trælægt-en for at ramme ham. Tiltalte svingede armen for at prøve at parere for træ-lægten. Tiltalte så ikke, hvor han ramte, og han gik ikke specifikt efter man-dens hoved. Han slog kun én gang.

Tiltalte havde ikke skruetrækkeren fremme, da han forlod værkstedet og gik mod den hvide Audi. Det er han sikker på. Han må have taget skruetrække-ren i hånden henne ved den hvide Audi, men han husker det ikke. Det eneste, han tænkte på i situationen, var, at han ville stoppe Person 4. Der var et slagsmål i gang, som tiltalte ville stoppe.

Tiltalte er sikker på, at han kun slog ud mod manden én gang ved at svinge sin arm eller hånd. Han mærkede ikke, at han ramte manden med trælægten. Dette gik først op for ham, da manden med trælægten blev liggende, og til-talte kunne da se, at det var alvorligt.

Tiltalte husker ikke, om han selv var i bevægelse, da han svingede sin arm. Det skete ret hurtigt. Formålet med at slå mod manden med trælægten var at parere trælægten.

Foreholdt at Person 1 fik et sår i hovedbunden, forklarede han, at Person 1 fik

den skade.

Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, tæller 02.30, forklarede tiltal-te, at det var en person fra Virksomhed, der kom ude til venstre i billedet.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 02.37, forklarede tiltalte, at han efterfølgende bemærkede, at han havde en skruetrækker i hånden. Det gjorde ham bange, at manden blev ved med at ligge på jorden. Han gik tilbage for at se, om han havde ramt ham med skruetrækkeren. Han kunne ikke se, at han havde ramt ham. Tiltalte blev verfet væk.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 02.47, forklarede tiltalte, at det var personen med kobenet, som tiltalte trak ned der. Tiltalte deltog ikke i voldsudøvelsen der, men chokket må have gjort, at han ikke gik væk, men blev stående. Tiltalte prøvede at trække Person 4 væk derfra.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 03.12, forklarede tiltalte, at han løb ud fra værkstedet igen. Det kan godt være en skruetrækker, han havde i hånden tæller 03.12. Han løb efter personen med kobenet, da personen med kobenet løb efter Person 4. Han løb over for at stoppe ham, og så endte det med, at han selv kom op og slås med ham. Han ville tage kobenet fra per-sonen, og han tildelte personen med kobenet 5-6 slag. Han løb kun derover for at få kobenet væk og for at forhindre, at Person 4 blev ramt i hovedet. Han havde ikke forventet, at det skulle ske.  Det er rigtigt, at han slog en mand allersidst i forløbet. Intet af det, der skete den dag, skulle være sket.

Tiltalte kendte slet ikke Person 1 og Person 2. Han ved ikke, hvorfor de deltog aktivt i voldsudøvelsen. Tiltalte så mange genstande, mens slagsmålet udspil-lede sig, men han ved ikke, om det var de samme genstande, han så flere gange. Tiltalte havde ikke en jernstang eller trælægte i hånden.

Han kørte fra stedet alene. Han talte kun med Person 4 efterfølgende. Han talte ikke med de andre.

Tiltalte valgte at udrejse til Tyrkiet. Han kunne godt være blevet i Tyrkiet, men han vidste, at han skulle tilbage til Danmark på et tidspunkt og have af-sluttet sagen. Han gik ned psykisk og fik behandling i Tyrkiet. Da han var færdig med den behandling, som han fik i Tyrkiet, tog han kontakt til dansk politi med henblik på at komme hjem. Der gik lang tid, fordi han ikke havde visum til at rejse ind i landet, og fordi han gerne ville have politiet ind over. Der gik et års tid, fra han rakte ud til politiet, til han kom hjem. Dette skyld-tes, at han ikke havde noget visum. Dansk politi rejste til Tyrkiet for at hente ham, og de rejste derefter med ham hjem til Danmark. Tiltalte var interna-tionalt efterlyst og skulle i lufthavnen i Tyrkiet skrive under på, at han frivil-ligt ville forlade Tyrkiet.

Adspurgt af anklageren på ny om, hvad tiltalte gjorde, da han så manden med

trælægten komme imod ham, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han blev stående, eller om han gik imod manden med trælægten, inden han slog mod manden.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. marts 2024, fil 3, side 11, 4. afsnit, hvoraf fremgår: ” Da afhørte så manden med bjælken, løb afhørte imod manden og slog ham en gang. Afhørte mente i første omgang ikke, at manden slog no-gen, men ved eftertænksomhed mente afhørte, at manden slog Person 1 en gang, men så ikke hvor.”  forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har for-klaret sådan til politiet. Tiltalte var nødt til at være i bevægelse for at parere trælægten. Han forstod spørgsmålet, som om han så Person 1 blive ramt. Det så han ikke, men han kom så i tanke om, at Person 1 havde fået et ar, hvorfor han tænkte, at Person 1 var blevet ramt. Det var ikke fordi han så Person 1 blive ramt. Det var en efterrationalisering.

Foreholdt afhøringsrapport af tiltalte af den 4. marts 2024, fil 3, side 10, 4. afsnit, hvoraf fremgår: ”Afhørte havde slået på ham med bjælken en gang og han faldt til jorden. Derefter havde han slået ham, der havde jagtet Person 4 med et koben. Afhørte kunne ikke huske, hvor han ramte ham. Afhørte var højrehåndet.”  forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet.

Tiltalte ved ikke, om den person, der havde kobenet i hånden ved den hvide Audi og senere ud mod hovedvejen, er den samme. Han slog personen, der havde kobenet i hånden ud mod hovedvejen.

Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 02.22, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om Person 1 da var tættest på manden med trælægten.

Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 02.24, forklarede tiltalte, at han slog manden med trælægten der. Han husker ikke, hvor trælægten var på det tidspunkt. Han ved ikke, om den var på jorden eller i mandens hånd, da han slog.

Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 02.33, forklarede tiltalte, at han i de sekunder opdagede, at han havde skruetræk-keren i hånden.

Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 02.46, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om han på dette tidspunkt havde skrue-trækkeren i hånden.

Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 03.20, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han slog manden med kobenet 13 gange.

Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 03.51, forklarede tiltalte, at kobenet ses i den midterste persons hånd. Tiltalte ved ikke, om kobenet blev taget med, da tiltalte, Person 4, Person 3, Person 1 og Person 2 kørte fra stedet.

Tiltalte er sikker på, at han ikke havde skruetrækkeren i hånden, da han gik ud af værkstedet. Han må have taget den frem, da han stod ved Audien. Det er noget, han formoder. Han har ingen erindring om at have taget den frem.

Forurettede 2 har som vidne forklaret, at han i den pågældende periode var ejer af Virksomhed. Han havde lejet lokalerne på Adresse 1 siden 2011. Ved siden af Virksomhed lå Virksomhed ApS 1. Ejeren af Virksomhed ApS 1 var Person 4. Tidligere havde han haft disse lokaler også, men Person 4 flyttede ind cirka 3 måneder inden den 5. marts 2018. Der kom folk og venner ind og ud af Virksomhed ApS 1, som gik og hjalp Person 4, eller som bare var sammen med ham. De havde alle tilknytning til Person 4.

I starten havde han og Person 4 en god kontakt, og der var en ok stemning mel-lem dem. Omkring 5-6 dage før den 5. marts 2018 ville Person 4 have ham til at bestille nogle reservedele. Han havde ikke tid til at hjælpe Person 4, og det blev Person 4 fornærmet over. Person 4 blev sur og smækkede med døren. Han mødte nogle dage efter Person 4 i gården. Han hilste på Person 4, men Person 4 sagde, at han ikke skulle tale til ham, når han ikke gad hjælpe. Person 4 sagde, at ”de ikke havde noget med hinanden at gøre” . Vidnet sagde ”det er fint, du passer dit, og jeg passer mit” . Der var ikke mere i det. Det var 4-5 dage inden hændelsen den 5. marts 2018, og det var kun en diskussion.

Efterfølgende kom Person 4 ind og sagde til ham, at han skulle flytte en bil, der stod på hans parkering. Det gik helt fint, og han gik ud og flyttede bilen. Hans far var der også.

Adspurgt hvorvidt han kendte tiltalte, forklarede han, at han ikke kendte me-get til tiltalte. Han havde set tiltalte et par gange forinden og hilst på ham, men han havde aldrig talt med tiltalte.

Den 5. marts 2018 mødte vidnet ind på sit værksted om morgenen. Der kom senere andre til værkstedet, herunder en kunde som afleverede sin bil og kom igen senere samme dag for at hente bilen. Der kom også en anden kunde ved 15.30-16-tiden – lige inden hændelsen. Denne kunde hed Forurettede 3. Vidnets far, Forurettede 4, var også til stede.

Der var således vidnet, to kunder og hans far, Forurettede 4, og hans svoger, Forurettede 1, på værkstedet den pågældende dag. Den kunde, som ikke var Forurettede 3, var en ældre kunde, som vidnet kaldte for ”Kaldenavn” , fordi han var en ven af hans far. Han kan ikke huske, hvad han hedder. Forurettede 4 og Forurettede 1 ankom til værkstedet kl. 14.30.

Da han mødte ind om morgenen, var der en bil, der holdt i vejen. Han dytte-de, og så kom de og flyttede den, og han kørte ind. Forurettede 3 hav-de en hvid Audi, der holdt på hans værksted om morgenen.

Omkring kl. 14.30 kom hans far og sagde, at de holdt i vejen igen. Han sag-de, at det måtte de lige tale med Vidne 4, som var udlejeren, om.

Vidnet sad et par timer senere i den hvide Audi og skulle bakke ud. Han sad på førersædet, og kunden, Forurettede 3, sad på passagersædet foran. De skulle køre ud fra værkstedet, og der holdt to biler i vejen, og vidnet dyt-tede. Der var ingen mennesker i gården. Vidnet dyttede, fordi de skulle flytte bilerne fra indkørslen. Han ønskede ikke at gå ind og have en diskussion med dem fra Virksomhed ApS 1.

Tiltalte kom ud fra Virksomhed ApS 1. Der kom desuden en dame og en æl-dre herre ud fra Virksomhed ApS 1 for at flytte de to biler, som holdt i vejen for den hvide Audi. Tiltalte sagde til ham, at han skulle tage det roligt. Han og tiltalte talte sammen gennem et åbent bilvindue. Han sad stadig på fører-sædet og havde rullet vinduet ned så vidt han husker. Tiltalte begyndte at rå-be og skrige ad ham. Tiltalte råbte, at han ikke bestemte i gården.

Tiltalte virkede sur og irriteret, sikkert fordi han var blevet bildt noget ind. En nabo havde et par dage forinden sagt til vidnet, at han skulle passe lidt på, fordi ”de” ikke kunne lide ham. Han bad tiltalte om at flytte bilerne, og tiltalte skreg, at det ikke var vidnet, der bestemte, og de diskuterede lidt frem og tilbage.

Kvinden kom, og vidnet sagde til hende, om hun ikke kunne rykke bilen, så de kunne komme ud. Så blev tiltalte rigtig sur. Kvinden gik hen mod sin bil, og vidnet begyndte at bakke.

Tiltalte havde sin telefon fremme, og vidnet hørte tiltalte tale med nogen. De talte tyrkisk, så han kunne ikke forstå det. Han mener, at den ældre kunde ”Kaldenavn” kom ud, mens han bakkede. Hans far kom også ud og sagde, at han skulle køre. Han husker ikke, om han på et tidspunkt steg ud af bilen. Han tror det ikke, men vil ikke afvise det.

Foreholdt udskrift af dombogen af 15. maj 2019, fil 3, side 29, 2. afsnit, hvoraf fremgår: ” Tiltalte sagde, at de skulle komme ud af bilen, hvilket de gjorde.”  forklarede vidnet, at han ikke kan huske det i dag. Det er meget lang tid siden.

Han følte, at tiltalte var truende, da tiltalte begyndte at råbe og skrige, og da tiltalte tog sin telefon frem og ringede. Han kendte jo kulturen, hvor man al-tid ringede til sine venner. Forurettede 3 spurgte vidnet, om han troe-de, at der ville ske noget, hvortil han svarede nej. Vidnet sagde ikke noget truende tilbage til tiltalte, men de snakkede højt til hinanden. Han og tiltalte

sagde begge, at den anden ikke ejede stedet.

Den person, som han kaldte Kaldenavn, gik forbi, og han sagde til ham, at han skulle gå ind. ”  Kaldenavn” gik derefter tilbage til Virksomhed og sagde til vidnets far, Forurettede 4, at vidnet stod ude i gården og diskuterede. Forurettede 4, Forurettede 1 og ”Kaldenavn” kom derefter ud fra Virksomhed. De sagde til tiltalte, at han skulle slappe af, og de sagde til vidnet, at han skulle køre. Den ældre dame var ikke en del af samtalen. Han vidste ikke, hvem hun var. Vidnet sagde bare til hende, at hun skulle flytte sin bil, så andre kunne kom-me ud.

Forevist overvågningsvideo af optakten fra 5. marts 2019, tæller 00.00, for-klarede vidnet, at der holdt en sort og en rød bil i vejen. Den hvide Audi var kundens bil.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 00.30, forklarede vidnet, at det er tiltalte, der ses komme hen til den hvide Audi.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 00.44, forklarede vidnet, at tiltalte og vidnet talte sammen gennem det nedrullede vindue.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 01.10, forklarede vidnet, at den bil, der holdt foran den hvide Audi, blev flyttet. Han tror, at det var en anden end den ældre dame, der flyttede den sorte bil.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 01.25, forklarede vidnet, at den anden person ved siden af den hvide Audi var den kunde, der ejede den hvide Audi. Han bekræftede, at denne kunde hed Forurettede 3.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 01.30, forklarede vidnet, at per-sonen ved siden af den hvide Audi, som går bagerst langs den hvide Audi, er Forurettede 3.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 01.30, forklarede vidnet, at vidnet steg ud af den hvide Audi.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 02.00, forklarede vidnet, at han satte sig ind i den hvide Audi igen, idet han dog steg ud kort tid efter, fordi tiltalte begyndte at diskutere med vidnets kunde. Det var derfor vidnet ikke kørte fra stedet.

Tiltalte tog sin telefon op efter dette. Vidnet husker ikke, om vidnet sad i den hvide Audi på dette tidspunkt.

Han og Forurettede 3 kørte derefter i den hvide Audi ud mod Vej. Omkring 4-5 minutter efter, at han og Forurettede 3 kørte væk i den hvide Audi, ringede hans svoger til ham. Svogeren sagde, at tiltalte

råbte og skreg inde på det andet værksted. Han spurgte svogeren, om tiltalte var kommet ind på hans værksted. Hertil svarede svogeren nej. Hans svoger kom fra England og talte ikke dansk, så svogeren forstod ikke, hvad der blev sagt. Han sagde til svogeren, at han bare skulle lade det være.

Han og Forurettede 3 var væk i ca. 10-15 minutter for at prøvekøre den hvide Audi. Det var under dette, at svogeren ringede til ham.

Da han og Forurettede 3 kom tilbage til værkstedet i den hvide Audi, var der fri passage, og de parkerede den hvide Audi i gården længst væk fra Adresse 1 uden for vidnets eget værksted.

Forevist billede af P-areal/forplads Virksomhed ApS 1” og ”Virksomhed” , sagens bilag A-3-2, ekstrakten side 33, bekræftede vidnet, at der, hvor der ses en hvid bil holde, var der, hvor han parkerede den hvide Audi.

Efter at han havde parkeret den hvide Audi, blev han siddende i bilen sam-men med Forurettede 3. De sad i den hvide Audi, mens han foretog tests. Han satte en computer til den hvide Audi og sad med en tablet i hån-den. Han sad på førersædet og havde sikkerhedssele på. Forurettede 3 sad på passagersædet. Han ved ikke, om Forurettede 3 havde sele på. Vidnet havde taget testeren med, da han var kørt fra stedet på prøveturen. Han tog først selen af, da døren til den hvide Audi senere blev åbnet.

Der var ikke andre til stede på parkeringspladsen på dette tidspunkt. Cirka 2-5 minutter senere kørte først en bil og så en anden bil ind på parkeringsplads-en. Den første bil ankom i høj fart. Bilen parkerede lige ude foran døren til Virksomhed ApS 1. Han kiggede i sidespejlet og så Person 4 stå ud af bilen og løbe ind i Virksomhed ApS 1. Han kunne genkende Person 4. Der kom yderligere 2-3 andre personer fra den anden bil. Det var ca. 3-4 stykker, der løb ind på Virksomhed ApS 1. De kom lige efter hinanden. Han tænkte, at Person 4 bare var gået ind til sig selv.

Person 4 kom ud fra Virksomhed ApS 1 ca. 1-3 minutter senere. Person 4 kom hen og stillede sig ved vinduet til førerdøren til den hvide Audi. Vidnet rullede vinduet ned. Person 4 hev herefter førerdøren til den hvide Audi op, mens han sagde til vidnet ”Dig er jeg ved at være træt af” . Vidnet spurgte: ”Hvad vil du?” . Person 4 begyndte straks at slå og sparke vidnet, mens han sad i bilen med sele på. Person 4 startede med at sparke og ramte vidnet på venstre skulder og i maven. Han husker ikke, hvor mange gange Person 4 sparkede.

Person 4 begyndte derefter at slå med knytnæve. Han kan ikke huske præcis, hvor mange slag han fik af Person 4. Det var mere end 3, men nok ikke mere end 10 slag. Vidnet blev ramt i ansigtet, hovedet og på skulderen. Computer-en røg ned. Vidnet slog ud mod Person 4 for at forsvare sig og ramte også Person 4.

På et tidspunkt gik Person 4 lidt væk. Han ved ikke, om det var fordi, der skete noget, eller om det var fordi, vidnet slog igen.

Person 4 tog på et tidspunkt fat i den kæde, som vidnet havde om halsen. Han havde svært ved at trække vejret og var ved at blive kvalt. Han husker ikke, om det var kæden eller sikkerhedsselen, der spændte. Det var måske det, der fik Person 4 til at slippe ham.

Forurettede 3 sad på det tidspunkt fortsat på passagersædet i den hvi-de Audi. Den anden bildør blev også åbnet, og han fornemmede, at Forurettede 3 også blev slået, men han så det ikke. Han kan ikke huske, om de råbte noget. Han så ikke, om Forurettede 3 blev ramt.

Han steg ud af bilen, efter at Person 4 var gået væk. Han ved ikke, hvor Forurettede 3 da var.

Foreholdt udskrift af dombogen af 15. maj 2019, fil 3, side 27, hvoraf frem-går: ” Forurettede 3, der sad ved siden af vidnet på passagersædet foran, blev slået, så han røg over i vidnet.”  forklarede vidnet, at han godt kan huske det nu. Det var sådan det foregik, og de knaldede også hovederne sammen.

Da han steg ud af bilen, var det første, han så, en person, der lå ned. Han så, at det var hans far. Der var 2-3 personer, der slog og sparkede på hans far, og der var én, der hoppede på faren. Faren blev ramt i hovedet. Vidnet be-gyndte at hive personerne væk. Der var en, der hoppede op og ramte hans far i hovedet med et knæ. Det var den maskerede person, der hoppede. Han så, at hans far blev ramt i hovedet og ansigtet. Han ved ikke, hvor mange spark hans far fik, men det var mange. Der var slag med fødder og hænderne. Han tror, at hans far også blev slået med knytnæver. Han husker det ikke præcis. De 2-3 personer, der stod omkring hans far, bevægede deres arme. Person 4 slog faren med knytnæver.

Hans far havde en plastikstang i hånden. Den var ikke tung. Han vidste ikke, hvor den var kommet fra. Person 4 forsøgte at tage plastikstangen ud af hans fars hånd, og vidnet tog også fat i stangen og fik stangen fra sin far. Vidnet prøvede at trække Person 4 væk fra faren. Vidnet vil ikke kalde stangen for en jernstang. Den var ikke så tung. Den var lidt over en halv meter.

Vidnet gik derhen og begyndte at skubbe dem væk og også at slå personerne omkring hans far for at få dem væk. Vidnet lagde sig ind over sin far ved at bukke sig over faren, så personerne ikke ramte faren. Personerne blev imens ved med at slå og sparke, og vidnet blev ramt i ansigtet og fik et spark i ma-ven. Vidnets far råbte ”stop, stop” .

Person 4 begyndte at hive nogle af personerne omkring ham og hans far væk. Det lykkedes lidt. Vidnet fik fat i stangen fra faren og begyndte at gå efter dem. Vidnet gled og faldt. De begyndte herefter igen at slå og sparke vidnet.

De tog også en træbjælke og slog mod vidnet.

Adspurgt om det var et koben, og foreholdt at tiltalte under den tidligere sag havde forklaret det sådan, forklarede han, at det kunne det ikke være. Man kan ikke slå med et koben. Han husker ikke præcis, hvad han havde i hånden.

Foreholdt udskrift af dombogen af 15. maj 2019, fil 3, side 28, hvoraf frem-går: ” Det virkede som om, at faren ikke vidste, at det var vidnet, der lå oven på ham, eller kunne høre, hvad han sagde. Vidnets far havde en jernstang i hånden, som vidnet forsøgte at tage fra ham.”  forklarede vidnet, at han ikke husker, at han skulle have forklaret det sådan.

Han gled og faldt efter, at han havde taget stangen i hånden og var gået efter dem. Han var nu tættere på Vej langs den hvide Audi og tættede på indgangen til Person 4's værksted. Person 4 så ham og begyndte at slå ham igen. Derefter kom en af Person 4's venner og sparkede ham og slog ham med en træ-bjælke i hovedet. En anden sparkede, mens han lå ned, så hans skulder røg af led. De var 2-3 personer, der slog og sparkede ham.

Stangen blev taget fra ham, men så vidt han husker, blev han ikke slået med stangen. Han ved ikke, hvilken bjælke der var tale om, og hvor den kom fra. Han tror, at det var tiltalte, der slog ham med træbjælken. Vidnet fik også tildelt slag med knytnæver. Person 4 slog vidnet i hovedet med knytnæver, mens han lå ned. Han kan ikke sige, hvor mange slag og spark, han fik. Han husker ikke, om de råbte eller sagde noget til ham. Han slog også ud efter dem og parerede, mens han lå der.

Forevist billede af en trælægte, bilag B-2-2, ekstrakten side 247, forklarede han, at trælægten kom fra en palle. Han så ikke, om nogen havde taget den med ud. Det ligner den, som han blev slået med, men han ved ikke, om det præcist var den. Der var ikke paller inde på værkstedet på dette tidspunkt, men der var paller bag værkstedet tilhørende nogle gartnere.

Da han lå ned, så han, at der lå en person foran den hvide Audi. Han kunne se på Person 4, at der var sket et eller andet. Person 4 begyndte at hive i sine kam-merater, hvorefter de alle sammen kørte derfra. Han husker ikke, om de hav-de noget i hænderne, da de kørte fra stedet.

Da de var kørt, gik han hen til sin far, der lå ned. Han spurgte faren, hvor svogeren var, og det vidste faren ikke. Han fik rejst sin far op, og han så da sin svoger ligge foran den hvide Audi, og at svogeren blødte fra venstre øre og tinding. Svogerens øjne var lukkede, og han trak vejret på en helt mærke-lig måde. Han så ikke, at svogeren blev slået i hovedet.

Vidnet blev ramt af trælægten, men ikke af andre genstande, mens han lå ned. Han blev derudover kun tildelt slag og spark.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. marts 2018, bilag D-10-3, ekstrakten side 556, forklarede vidnet, at han godt kan huske, at han talte med politiet på hospitalet, men han kan ikke huske, om han har læst rapporten eller under-skrevet den. Foreholdt en underskrift på rapporten forklarede han, at det ik-ke var hans underskrift.

Foreholdt samme afhøringsrapport, ekstrakten side 554, hvoraf fremgår: ” Der blev sparket flere gange. Herefter blev foru. ramt af noget metalagtig i hovedet, hvorved han næste besvimede, dog uden at blive helt væk.”  forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han skulle have forklaret det sådan til politiet.

Han forklarede først, at han ikke lagde mærke til, om personerne tog noget med, da de kørte fra stedet. Han kom derefter i tanke om, at der blev åbnet et bagagerum på en af bilerne, og at Person 4 smed noget ned i bagagerummet lige før de kørte.

Da han lå bag den hvide Audi, og hans skulder var gået af led, forsøgte Person 4 at trække de andre væk, men der var ikke andre, der forsøgte at stoppe det. Han hørte ikke andre, der råbte, at det skulle stoppes. Hans far råbte ik-ke på det tidspunkt, da han var helt væk.

Vidnet blev efter episoden kørt til Hvidovre Hospital af en ambulance. Han pådrog sig skader ved overfaldet.

Forevist billeder i rapport om besigtigelse af Forurettede 2 af 6. marts 2018, bilag C-2-2, ekstrakten side 490-491, forklarede vidnet, at de to billeder er af ham og hans ryg. Billederne blev taget på hospitalet.

Han bekræftede, at han samme aften blev kørt til Rigshospitalet, hvor han fik foretaget en personundersøgelse.

Foreholdt personundersøgelse af 6. marts 2018 vedrørende Forurettede 2, bilag C-3-4, ekstrakten side 494, hvoraf fremgår: ” Ved undersøgelsen oplyste un-dersøgte, at han den 05-03-2018 omkring kl. 17:30 befandt sig i sit værksted siddende i en bil med en kunde, hvor han blev overfaldet af en medarbejder fra naboværkstedet. Undersøgte angav, at han blev taget ved sin t-shirts halskrave og blev tildelt slag både med knyttet næve og med en aflang stang, muligvis et bat eller en jernstang. Undersøgte blev også sparket i ansigtet og på højre side af kroppen. I forbindelse med slagsmålet fik undersøgte slag mod sin venstre skulder. Undersøgte blev indbragt til Hvidovre Hospital, og efter undersøgelsen af venstre skulder blev det konkluderet, at den var gået af led, og derfor blev den sat på plads. Efter udskrivelsen blev undersøgte kørt til Retsmedicinsk Institut med henblik på undersøgelse.

Direkte adspurgt, oplyste undersøgte, at han ikke kendte gerningsmændene,

men at de var relateret til naboværkstedet. Undersøgte angav, at udover fastholdelse af t-shirtens halskrave, var der ikke direkte fastholdelse af kroppen. Undersøgte angav, at der havde været berøring af huden i forbin-delse med slag i ansigtet med knyttet næve. Undersøgte benægtede hals-greb.”  bekræftede vidnet, at han har forklaret det sådan til den person, der undersøgte ham.

Der var en, der lå oven på ham, mens han fik slag i hovedet, så han kan ikke sige, om det var med en stang eller bjælke, eller hvad det var. Det var da han lå lidt længere væk fra sin far og tæt på den bil, som Person 4 kørte i, at han fik slag muligvis med et bat eller en jernstang.

…

Adspurgt af forsvareren, om vidnet dengang vidste, hvem tiltalte var, for-klarede vidnet, at det vidste han godt. Han havde set tiltalte 3-4 gange i alt. Den første gang, han havde set ham, var cirka en uges tid før gerningstids-punktet. Naboen havde sagt, at han skulle holde sig fra dem.

Han havde hilst på tiltalte en gang, hvor tiltalte ikke svarede. Tiltalte gad ikke hilse på vidnet.

Adspurgt hvorfor vidnet ikke tidligere havde forklaret dette til politiet, for-klarede han, at det ved han ikke, men at han fastholder, at han havde hilst på tiltalte, og at der ikke blev hilst tilbage. Der havde ikke været noget skænderi eller mundhuggeri eller lignende mellem dem. Han oplevede kun en enkelt gang, at tiltalte ikke hilste på ham.

Adspurgt hvorvidt han kunne være sikker på, at det var bevidst, at tiltalte ik-ke hilste på ham, forklarede han, at han et halvt års tid efter episoden fandt ud af, at Person 4 var blevet sur over, at han havde haft en kunde, som var be-gyndt at komme i vidnets værksted i stedet for Person 4's værksted. Han ved ikke, om tiltalte havde noget med det at gøre. Han havde ikke problemer med tiltalte før den 5. marts 2018.

Foreholdt udskrift af dombogen af 15. maj 2019, fil 3, side 26, hvoraf frem-går: ” Han kender ikke en person ved navn Tiltalte, men har set ham et par gange på adressen. Vidnet har ikke haft konflikter med Tiltalte før episoden den 5. marts 2018.”  forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret det sådan til politiet, og at det er rigtigt.

Den 5. marts 2018, da vidnet forsøgte at komme ud, dyttede han 1-2 gange til at begynde med. Stemningen var stille og rolig. Der var ikke andet i det, end at vidnet gerne ville ud, og at der holdt biler i vejen.

Det var da vidnet skulle til at køre, at tiltalte ringede. Tiltalte sagde til ham, at ”du kan vente dig, jeg skal vise dig” , hvorefter han hørte, at tiltalte ringe-de.

Forevist overvågningsvideo af optakten fra 5. marts 2018, tæller 00.24, for-klarede vidnet, at det er tiltalte, der ses komme ud fra værkstedet Virksomhed ApS 1.

Forevist samme overvågningsvideo, tæller 00.25, forklarede vidnet, at han ikke var opmærksom på, om tiltalte talte i telefon, allerede da han kom ud fra værkstedet. Da vidnets far og svoger senere kom ud til den hvide Audi, så han, at tiltalte tog en telefon frem og ringede.

Han husker ikke, at han, hans far og svoger og hans to kunder skulle have grupperet sig om tiltalte. Som han husker det, forsøgte hans far at få dem væk. Det var en diskussion om, hvem der bestemte i gården. Han tror, at tiltalte forinden var blevet fortalt, at vidnet var en nar eller idiot. Det viste tiltaltes attitude også.

Han vidste ikke, hvor gammel tiltalte var på daværende tidspunkt, eller om der var en aldersforskel mellem tiltalte og Person 4. Det er fair at sige, at der gik ord begge veje imellem tiltalte og vidnet, da de diskuterede.

Adspurgt hvorvidt vidnet tidligere har forklaret til politiet, at han følte sig truet, forklarede han, at han følte sig truet, da tiltalte sagde, ”nu skal jeg for-tælle dig, at det ikke er dig, der bestemmer her” , hvorefter tiltalte begyndte at ringe til nogen, som han snakkede med. Han husker ikke, om han tidligere har forklaret, at tiltalte var truende.

Foreholdt udskrift af dombogen af 15. maj 2019, fil 3, side 26, hvoraf frem-går, at vidnet skulle have forklaret: ” Vidnet stod ud af Audien og sagde, at han ikke havde tid til at diskutere, og at de måtte klare det senere, hvortil Tiltalte svarede: "Jeg skal love dig, at vi skal tage det senere". Vidnet op-fattede dog ikke udtalelsen som en trussel, og han regnede ikke med, at der senere ville blive ballade.”  forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han i den anden retssag forklarede, at tiltalte havde truet ham.

Prøveturen i den hvide Audi tog 10-12 minutter - maksimalt 15 minutter. Der stod ikke nogen udenfor, da han kom retur, og han troede da, at episoden mellem ham og tiltalte var slut.

Han lagde ikke mærke til, om nogen af dem, der kom ud fra værkstedet, efter han var kommet tilbage fra prøveturen, havde noget i hænderne. Han så i sidespejlet, at der kom nogen ud fra Virksomhed ApS 1.

Han ved ikke, hvordan trælægten blev en del af episoden. Han så ikke, hvem der kom med den, og hvordan den kom i spil. Der lå et gartnerfirma ved si-den af, så der lå trælægter i hele gården.

Person 4 kom over til vidnet ved den hvide Audis førerdør. Han ved ikke, hvad

der gjorde, at Person 4 lidt senere kom væk fra ham, da han sad i bilen. Han så ikke, om der var nogen, der trak i Person 4. Han husker det ikke. Han hørte ik-ke nogen, der sagde stop eller lignende, hverken da Person 4 stod ved den hvide Audis førerdør eller senere i forløbet.

Vidnet så en skikkelse bag Person 4, men han bemærkede ikke, hvem det var. Han så heller ikke, om skikkelsen havde noget i hånden. Han sad jo i den hvi-de Audi og blev slået. Han lagde ikke mærke til, om tiltalte stod bag Person 4 og forsøgte at stoppe Person 4.

Adspurgt vedrørende episoden bag den hvide Audi forklarede vidnet, at han blev slået, men at han ikke ved, hvem han blev slået af. Han ved ikke, om det var tiltalte. Han så ikke, hvem der gjorde hvad mod hans far, mens han lå ned. Han begyndte bare at lægge sig ind over sin far.

Adspurgt vedrørende trælægten i den sidste del af episoden forklarede vid-net, at han kan huske, at Person 4 og tiltalte tog fat i ham, da han prøvede at rejse sig. Han tror, at det var tiltalte, der slog ham med trælægten. Han lå ned og fik slag, så han kan ikke sige det med sikkerhed. Han havde stangen fra sin far i hånden, da han faldt. Person 4 forsøgte at få stangen fra ham. Det kan godt være, at volden mod ham havde noget at gøre med, at de ville tage stangen fra ham.

Adspurgt af anklageren på ny og foreholdt udskrift af dombogen af 15. maj 2019, fil 3, side 27, hvoraf fremgår: ” Vidnet kunne, da Person 4 åbnede bil-døren, se en anden skikkelse bag Person 4, og denne skikkelse havde en gen-stand i hånden.”  forklarede vidnet, at han ikke kan huske det i dag.

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hans skulder blev slået af led. Han kom på hospitalet, hvor skulderen blev sat på plads, mens han var i narkose. Skulderen blev dog ikke sat ordentligt på plads første gang. Hvis han løftede armen, så gik den af led igen. Han blev opereret efter cirka 1 år. I den periode, hvor han ventede på at blive opereret, kunne han ikke bruge sin arm. Han fik foretaget en kikkertoperation, hvilket dog ikke var nok. Han er derfor for cirka 2 år siden blevet opereret igen, hvor han fik sat skruer i, og hans skulder går ikke længere af led, men det er smertefuldt. Han kunne ikke arbejde efter episoden, og han forlod Virksomhed, fordi han ikke kunne betale huslejen. Han var syg i 2 år og fik sygedagpenge i ca. 1 ½ år. Han er i dag beskæftiget som marinetekniker. Han har haft det psykisk meget dårligt efter episoden, hvilket har påvirket hans dagligdag negativt.

Forurettede 4 har som vidne - uden tolkebistand - i et retsmøde den 28. fe-bruar 2025 forklaret, at Forurettede 2 er hans søn. Forurettede 2 ejede i 2018 Virksomhed på Adresse 1. Han kom ofte med mad til sin søn på værkstedet.

Han havde ikke kontakt med dem fra Virksomhed ApS 1. Han hilste på dem inden den 5. marts 2018, hvis de mødtes, men han kendte dem ikke. Han

kendte heller ikke til, at Forurettede 2 skulle have haft problemer med Virksomhed ApS 1.

Han husker ikke, hvornår han ankom til Virksomhed den 5. marts 2018, men det var omkring frokosttid. Han havde taget sin datters mand, Forurettede 1, med denne dag. Han husker ikke, om der var nogle mennesker i går-den foran værkstedet, da de ankom. De gik ind på værkstedet til Forurettede 2.

På værkstedet var der en kunde udover Forurettede 2. Vidnet var inde på værksted-et sammen med Forurettede 1, da kunden kom ind og sagde, at der blev råbt udenfor. Vidnet så fjernsyn og hørte ikke noget. Forurettede 2 var ude i gården, og han gik derefter ud i gården og sagde til sin søn, at ”hvis du skal ud at køre, så kør” . Forurettede 2 sad inde i bilen med en kunde, og de kørte derfra.

Da han gik ud og talte med sin søn, var der ikke noget skænderi. Han sagde, at Forurettede 2 skulle køre, fordi han ikke ville have, at der skulle ske noget. Han gik derud sammen med Forurettede 1. Han hørte ikke nogen tale grimt til hinan-den. Han så ikke nogen lave et telefonopkald. Han kan i hvert fald ikke huske det.

Da han kom ud fra Virksomhed, sad Forurettede 2 i bilen. Der var også en anden pa-kistansk kunde udover den kunde, der ejede bilen. Ejeren af bilen var Forurettede 3. Forurettede 1 var fulgt efter vidnet, da han gik ud i gården.

Han så ham, der lejede værkstedet ved siden af, ude i gården. Han husker ikke, hvad denne person hedder. Personen kom og gik. Han havde set per-sonen derude mange gange. Det var naboen jo.

Da Forurettede 2 og Forurettede 3 kørte derfra, gik han sammen med Forurettede 1 tilbage til værkstedet. Den anden pakistanske kunde var også derinde. Vidnet satte sig på kontoret i værkstedet og så fjernsyn igen.

Ejeren kom derefter og gik ind på sit værksted. Ejeren gik ind og ud. Efter cirka 2 minutter kom der 5-6 drenge i 2 eller 3 biler. De gik ind på værkste-det ved siden af. Vidnet sad fortsat på kontoret, da drengene ankom. Vidnet så det på videoovervågningen inde på kontoret. Forurettede 1 sagde desuden ”der sker noget udenfor” . Hertil svarede vidnet: ”Der sker ikke noget, de går ind på det andet værksted” .

Omkring 1-2 minutter efter kom drengene ud fra Virksomhed ApS 1 og gik hen og åbnede en bildør, hvorefter de overfaldt vidnets søn. Han så det på skærmen. Forurettede 1 sagde, at der var slåskamp og gik ud for at prøve at stop-pe dem. Vidnet gik derud bagefter.

Da Forurettede 1 faldt ned, stod vidnet lige inden for porten. Han kunne se det igennem et vindue, hvor han stod. Der var nok cirka samme afstand fra ham til Forurettede 1 som fra vidneskranken til anklageren - måske 5-6 meter. Vidnet

så, at Forurettede 1 hev i en, hvorefter en anden pludselig hoppede og slog Forurettede 1 i hovedet. Forurettede 1 havde ryggen til ham, da han blev slået. Han blev ramt i baghovedet og faldt om tæt på den port, hvor vidnet stod og kiggede igennem ruden

.

Der var en, der slog Forurettede 1 i hovedet. Personen hoppede og slog med begge hænder. Der blev slået med et stort stykke træ. Træet var ca. en underarm langt og bredt. Forurettede 1 faldt sammen derefter. Vidnet blev slå-et med det samme stykke træ senere.

Forevist billede af trælægte, bilag B-2-2, ekstrakten side 247, forklarede vid-net, at det godt kunne være den pågældende lægte. Den er måske lidt for lang, men det træ, han husker, var cirka så bredt.

Personen kom imod Forurettede 1 og slog ham i hovedet med træet. Der var også andre derhenne, der holdt Forurettede 1 og prøvede at slå ham. Alle 4-5 personer, der var henne og slå på hans søn, var også henne for at slå på Forurettede 1.

...

Forurettede 4 har som vidne - med tolkebistand -  endvidere afgivet forklaring i et retsmøde den 12. marts 2025.

Adspurgt af anklageren og foreholdt sin forklaring, som fremgår af retsbogen af 28. februar 2025, og som blev oversat af tolken, har vidnet bekræftet, at forklaringen, gengivet i retsbogen af 28. februar 2025, var korrekt og har tilføjet, at han ikke har mere at sige.

Vidnet har adspurgt af anklageren videre forklaret, at det stykke træ, som Forurettede 1 blev slået med, blev holdt med begge hænder af den person, der slog Forurettede 1. Træet blev løftet over hovedet, og Forurettede 1 blev slået med træet.

Der var flere om at slå Forurettede 1. Da Forurettede 1 blev slået og ramt af træstyk-ket, faldt han ned.

Adspurgt om han så andre, der slog og ramte Forurettede 1 i hovedet, forklarede han, at det gik så hurtigt, at han har svært ved at forklare det.

Han så ikke Forurettede 1 selv have noget i hænderne. Forurettede 1 havde ikke det træstykke, som han blev slået med, i hænderne på noget tidspunkt. Det var en af de andre, der havde det i hænderne. Han ved ikke, hvem det var. Han kan ikke huske ansigtet på personen, der slog med træstykket.

Han så overfaldet på Forurettede 2 og Forurettede 3, der begge sad i bil-en. Det gik så hurtigt. Han så det på skærmen inde i værkstedet, og han så det også, da han kom ud i gården. Han stod ved værkstedsporten og så i ret-ning mod Audien. Han kunne se førerdøren derfra. Der stod 5-6 personer

ved førerdøren, hvor Forurettede 2 sad. De forsøgte at overfalde Forurettede 2, men han kan ikke sige, hvor mange af dem, der slog Forurettede 2; ”hvor mange kan slå på én gang ind ad en bildør?” Der stod mennesker foran ham, og han kunne ikke se, hvem der gjorde hvad, men han så, at Forurettede 2 blev tildelt slag. De havde ryggen til vidnet, og han ikke kan sige, hvorvidt Forurettede 2 blev ramt. Det var både spark og knytnæver ind i bilen mod Forurettede 2.

Forurettede 3 sad på passagersædet ved siden af Forurettede 2, men han kunne ikke se ham tydeligt. Det skete meget hurtigt, og han husker ikke, om han så, at Forurettede 3 blev ramt af slag og spark.

Vidnet kom ud fra værkstedet, hvorefter de overfaldt ham, og han faldt ned.

Bag ved bilen, som Forurettede 2 sad i, var der en bil, der holdt i en anden ret-ning. Det var ved den bil, at han faldt ned, og han blev slået med knytnæver og blev sparket. Lige så snart han kom ud, blev han overfaldet, og så kan han ikke huske mere.

Han husker ikke, om han havde noget i hænderne. Da han så Forurettede 1 falde ned, mistede han fornemmelsen af, hvad der skete.

Han husker, at han var på politistationen i Albertslund for at afgive forklaring den 12. september 2018. Det er korrekt, at han ikke gennemlæste rapporten, og at der ikke var en tolk til stede, da han afgav forklaring.

Foreholdt afhøringsrapport af 12. september 2018, bilag D-20-4, ekstrakten side 582, hvoraf fremgår: ” Afhørte tog herefter en lang genstand. Han kun-ne ikke beskrive den nærmere. Den var muligvis af metal. Han gik ud og gik hen imod bilen, hvor flere personer var i gang med at overfalde dem, der sad inde i bilen.”  forklarede han, at han ikke kan huske det. Han kom ud, og han husker ikke, hvad der skete. Han var påvirket af, at Forurettede 1 faldt ned.

Han kom ned at ligge på jorden bag den anden bil, fordi han blev slået og overfaldet. Han blev slået med knyttede næver, sparket og ”slået med knæ-et” . De slog ham på alle mulige måder. De blev ved med at slå ham, mens han lå på jorden. Han søn kom så og faldt ind over ham for at beskytte ham. Han kunne høre, at hans søn sagde: ”Far, det er mig” .

De slog ham med et stykke træ på hovedet. Da han faldt ned, var der spark og knytnæveslag. Det er meget svært at fortælle om, fordi han genoplever det hele igen. Det gør ondt, når han skal fortælle om tingene igen, for han ser sin svigersøn, Forurettede 1, for sig. Det er meget svært for ham.

Adspurgt om han blev slået med et træstykke, da han lå på jorden, eller da han stod op, forklarede han, at da han kom ud, gik de bare løs på ham. En

person hoppede og ”slog med knæet” . Vidnet dækkede sig. Han blev ramt af knæet på brystkassen og i maven. De slog ham meget, og de var mange per-soner om at slå ham.

Forurettede 2 kom på et tidspunkt hen og lagde sig over vidnet og dækkede ham, og han blev bevidst igen, da Forurettede 2 sagde, ”Far, det er mig” . Han var lige ved at blive bevidstløs, inden hans søn kom.

Adspurgt om de blev ved med at slå og sparke, selvom Forurettede 2 lå ovenpå ham, forklarede han, at nogle af dem løb afsted. Han hørte ikke på noget tidspunkt, at der var nogen, der råbte ”stop” . Han så heller ikke, at der på noget tidspunkt, var nogen, der forsøgte at stoppe de andre.

I forbindelse med at de andre løb afsted, kom naboen – altså ham, der ejede naboværkstedet – og sagde, at ”Jeg har jo sagt til dig, jeg skal nok finde ud af det med jer, og jeg skal nok fortælle jer, hvad jeg kan gøre” . Vidnet ken-der ikke hans navn. Det blev sagt efter, at volden var stoppet. Det var, da vidnet forsøgte at komme op at stå, at det blev sagt. Naboen var på vej hen til sit værksted og var ikke tæt på vidnet, da han sagde det.

Der gik et stykke tid, før politi og ambulance kom til stedet. Han var da kommet op at stå og var gået ind i værkstedet. Det havde været svært for ham at komme op at stå.

Forurettede 2 må have været i nærheden og må have ringet til politiet, men han ved det ikke.

Han blev kørt til Herlev Hospital, hvor han blev undersøgt samme aften.

Foreholdt personundersøgelse af den 5. marts 2018 fra Retsmedicinsk Insti-tut, bilag C-6-1, ekstrakten side 518, hvoraf fremgår: ” Ved undersøgelsen oplyste undersøgte, at han den 05-03-2018 blev involveret i slagsmål, som foregik i hans søns værksted, hvor de blev overfaldet og slået med en hård genstand. Undersøgte kunne ikke redegøre for, om det handlede om et bat eller en jernstang.”  forklarede han, at det er korrekt, at han ikke vidste, om han blev slået med et bat eller en jernstang.

Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 518, hvoraf fremgår: ”Undersøgte angav, at han blev holdt ved skjortens halskrave og slået med knytnæve på venstre side af ansigtet og blev sparket på venstre side af krop-pen og på højre knæ.”  forklarede han, at lægerne undersøgte ham, og de kunne se, at der var knoglebrud.

Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 521, hvoraf fremgår: ” CT-skanning af højre knæ viste et ikke forskubbet brud skinnebenets yder-

side i knæleddet samt revne af lægbenets øverste del.”  forklarede han, at det er korrekt, at han fik et brud på højre ben på grund af den vold, han blev ud-sat for.

Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 521, hvoraf fremgår: ” Af tegn på vold påvistes kvæstningssår i venstre side af panden (1), under-hudsblødninger i venstre side af ansigtet (2), venstre side af baghovedet (5), på venstre skulder og overarm (6, 7), venstre side af ryggen (11, 12), på højre lår, knæ, underben og fodryg (14, 15, 16, 17), slimhindeblødninger i mundhulen (3, 4), hudafskrabning på ryggen (13), på venstre 2. finger (10) og på venstre underben (18).”  forklarede han, at det er korrekt, at alle disse skader blev fundet på ham af lægen.

Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 521, hvoraf fremgår: ”Disse læsioner var friske og opstået ved stump vold, meget vel, som det i sagen oplyste ved slag med et bat eller en jernstang og med knytnæve. Læsion 7 kan være følger efter en blodtryksmanchet.

Af tegn på vold påvistes også hudrødme i 2. til 4. kno på begge hænder (8, 9). Disse læsioner var friske opstået ved let stump vold, muligvis ved slag med knytnæve.”  forklarede han, at det kan godt passe, at han også havde rødme på hænderne. Han blev jo slået. Hvad kunne han gøre - han dækkede sig.

...

Adspurgt af bistandsadvokaten og foreholdt politiattest af 7. juni 2018, bilag C-6-2, ekstrakten side 524 - 525, forklarede han, at han har gået til behand-ling med sit knæ efterfølgende. Han havde en revne ved knæet og fik nogle jernstivere omkring knæet for at holde benet lige. Han kunne gå og var såle-des ikke sengeliggende. Hændelsen har påvirket ham på den måde, at han har svært ved at huske ting, og at han har smerter.

...

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han så, at Forurettede 1 blev slået med et træstykke i hovedet.

Foreholdt at der i sagen ikke er lægelige oplysninger, der understøtter, at Forurettede 1 blev slået i hovedet med et træstykke, forklarede han, at der skete noget med Forurettede 1, så han faldt ned. Han har et ”billede” af, at Forurettede 1 blev slået med et stykke træ, og at Forurettede 1 derefter faldt ned. Han har et ”billede” af, at træstykket blev løftet med begge hænder over hovedet, hvor-efter Forurettede 1 blev slået med træstykket.

Han kan godt huske, at han talte med to betjente om natten på Herlev Hospi-tal.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. marts 2018, bilag D-20-3, ekstrakten side 574, hvoraf fremgår: ” Han var træt og havde ikke lyst til at forklare sig igen, men indvilligede i, uden en bistandsadvokat, at afgive en kort forkla-ring om, hvad der skete, inden han skulle videre til flere undersøgelser.”  forklarede han, at han havde mange smerter på det tidspunkt.

Foreholdt samme afhøringsrapport, ekstrakten side 576, hvoraf fremgår : ”Han så ikke overfaldet på nevøen, men konstaterede på et tidspunkt, at han også var slået ned.”  forklarede han, at han ikke husker, hvad han dengang forklarede til politiet.

Forevist fotomappe af 5. marts 2018, foto 12, billede af lægte, ekstrakten side 247, og adspurgt, om han havde set et sådant stykke træ under hændel-sen, forklarede han, at han godt kan huske, at han havde set et sådant stykke træ i gården. Der lå på det tidspunkt 2-3 træstykker i gården.

Vidne 1 har som vidne og adspurgt af forsvareren forklaret, at han den 5. marts 2018 havde et transportselskab, der lå på Adresse 2 i By. Han havde haft selskabet siden 2004. Hans selskab delte hegn med de to autoværksteder, og de var således naboer. Han kendte til, at der lå to eller tre værksteder på grunden. Han kendte ikke videre til værkstederne og havde ikke selv brugt dem. Han hilste på dem og vidste, at der var en, der hed Forurettede 2.

Forevist luftfoto af Adresse 1, bilag B-2-2, ekstrakten side 236, for-klarede vidnet, at hans virksomhed lå lige neden for den nederste røde linje. Man kunne fra deres bygning se værkstedernes døre. Foreholdt samme sted, side 239, forklarede han, at det var hans bygning, man kunne skimte til højre på billedet. Hans daværende kontor lå bag de parkerede biler.

Forurettede 2 var flink i starten, men han blev mere sur desto flere, der flyttede ind. Vidnet fornemmede f.eks., at der var uro omkring parkeringspladser.

Han var alene på kontoret den 5. marts 2018 og hørte hændelsen. Han hørte pludselig en voldsom larm og råben. Han gik ud i køkkenet, hvorfra han kun-ne se, at der var nogle på nabogrunden, der løb frem og tilbage og gesti-kulerede. Han tænkte, at det nok var nogle kunder, der var blevet sure. Han gik tilbage til sit kontor. Senere blev alt oplyst af blå blink, og han blev også afhørt af politiet.

Han kendte ikke så meget til værkstederne. Der var en fyr, der hed Forurettede 2. I starten var der en ældre mand, der havde en maskinfabrik på stedet. Han vil gætte på, at Forurettede 2 havde haft værksted i cirka 3 år derude. De havde aldrig haft andre samtaler end, at de hilste og sagde pænt goddag til hinanden og talte om vejret og lignende. I starten var Forurettede 2 nem at tale med, men han kunne godt mærke, at hver gang nogle nye rykkede ind, gav det uro på grund af de få parkeringspladser.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. marts 2018, bilag F-1-2, ekstrakten side 610, hvoraf fremgår: ” Da indehaveren af Virksomhed, som afhørte mente hed Forurettede 2, flyttede ind i bygningen, forsøgte afhørte at tage godt imod Forurettede 2 og hans ansatte. Forurettede 2 var dog ikke til at tale med, idet han talte enormt grimt og opførte sig meget anstrengende overfor afhørte samt andre i de omkringlig-gende bygninger.”  forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet. Det blev et mere anstrengt forhold med tiden. Det var, da der flyttede nye personer ind ved siden af Virksomhed, at der begyndte at væ-re kontroverser.

Foreholdt samme afhøringsrapport, bilag F-1-2-1, ekstrakten side 612-613, hvoraf fremgår: ” Afhørte oplyste, at han er direktør i firmaet, Virksomhed A/S, Adresse 2, hvilken er nabo til gerningsstedet. Afhørte var bekendt med, at der lå tre værksteder i naboejendommen. Afhørte kendte specielt en af værkstederne, der var ejet af en, Forurettede 2. Afhørte havde haft en del kontroverser med denne person gennem tiden.”  forklarede vidnet, at det passer meget godt, at han har forklaret det sådan til politiet. Nogle gange talte Forurettede 2 ikke så pænt til ham og hans kone, men de var ikke oppe at slås.

Virksomhed ApS 1 lå ved siden af Forurettede 2's værksted. Virksomhed ApS 1 flyttede til som de nyeste. Han havde ikke problemer med de nye. Han kendte ikke engang navnene på dem.

Foreholdt samme afhøringsrapport, bilag F-1-2-1, ekstrakten side 613, hvor-af fremgår: ” Tiltalte og Person 5 havde ikke syntes godt om Forurettede 2. De mente, han var udenfor pædagogisk rækkevidde. Afhørte havde været enig med dem i denne betragtning.”  forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have sagt sådan til politiet, men det kan godt passe, at han ”over hækken” havde talt med dem om det, og at det var på grund af problemerne med par-keringspladser. Han har ikke sagt, at Forurettede 2 var uden for pædagogiske række-vidde, men det kan godt være, at de andre havde sagt det til ham. Det kan også godt være, at han så havde givet dem ret. Det var hans indtryk, at Forurettede 2 var hurtig på aftrækkeren.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at det er korrekt, at han i 2019 har af-givet forklaring i retten vedrørende samme hændelse. Værkstedet Virksomhed lå i 2018 på Adresse 1 i By. Han plejede at få repareret sin bil hos Virksomhed. Han var der i forbindelse med hændelsen, men han husker ikke den præcise dato for hændelsen. Han ankom til værkstedet cirka en halv time før hændelsen.

Udover ham var der også en anden kunde, der skulle have repareret sin bil. Den anden kunde skulle have repareret sin bil først, og bagefter var det hans tur. Derudover var det mekanikeren, mekanikerens far og den senere afdøde, Forurettede 1, der var til stede.

Ved siden af Virksomhed lå Virksomhed ApS 1. Han kendte ikke noget til na-boværkstedet.

Han sad inde på værkstedet hos Virksomhed. Mekanikeren var udenfor i går-den og var i gang med at reparere en bil. Personen, der senere døde, sad in-denfor på værkstedet sammen med vidnet.

Da han sad inde på værkstedet, var porten ikke langt væk fra, hvor han sad, så han kunne se ud.

Da de begyndte at råbe, gik den senere afdøde ud, og så gik vidnet også ud, og det gjorde mekanikerens far også. De andre var da i gang med at slås. Der var et slagsmål, og der var 5-6 personer, der slog mekanikeren.

Adspurgt om der var en episode inden volden, og om mekanikeren og kun-den havde skullet prøvekøre en Audi, bekræftede han dette. Mekanikeren og kunden kørte en tur, og da de kom tilbage, blev de siddende i bilen.

Der holdt biler i vejen, og det startede, da mekanikeren og kunden skulle ud på prøveturen i den hvide Audi.

Han gik ud foran og var henne ved Audien, da de begyndte at råbe ad hinan-den. Søsteren og moren til ham, der slog, var også til stede. Ham, der slog, kom fra værkstedet ved siden af.

Han husker ikke, hvem der kørte Audien. De var to i Audien, men han hus-ker det ikke præcis.

Personen, som han kalder for mekanikeren, hedder Forurettede 2. Forurettede 2 sagde, ”du skal fjerne din bil” . Forurettede 2 var ikke så ophidset, men sagde det i en lidt høj tone.

Foreholdt udskrift af dombogen af 15. maj 2019, fil 3, side 33, hvoraf frem-går: ” Han hørte en diskussion mellem personer fra de to værksteder. Ejeren af værkstedet ved siden af havde besøg, og hans mors bil holdt i vejen, så Forurettede 2 ikke kunne komme ud. Der var lidt diskussion. Forurettede 2 talte stille og roligt til de andre, mens manden fra det andet værksted var ophid-set og talte højt. Han virkede vred og talte dansk, så vidnet kunne ikke helt forstå, hvad der blev sagt.”  forklarede han, at det er korrekt, at det var hans udsagn dengang, og at det også er sådan, som han husker det i dag.

Manden fra det andet værksted ringede til sine venner og tilkaldte dem. Han så, at manden fra det andet værksted ringede, mens han var uden for værk-stedet. Han vidste, at manden fra det andet værksted ringede til sine venner, idet Forurettede 2 fortalte sin far, at den anden mekaniker ringede efter sine venner. Han husker det ikke rigtigt i dag.

Da Forurettede 2 og kunden kørte væk fra værkstedet for at køre en prøvetur, troede han, at det var slut.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. marts 2018, bilag F-1-3, ekstrakten side 616, hvoraf fremgår, at ” afhøring foregik på urdu”  forklarede han, at poli-tiet tilkaldte en tolk, som var til stede, da han blev afhørt af politiet på politi-ets kontor, og at han afgav forklaring på urdu. Han blev også afhørt ude på stedet.

Foreholdt samme afhøringsrapport, ekstrakten side 617, hvoraf fremgår: ” A kiggede mod værkstedet, råbte og sagde "I skal bare vente", hvorefter han tog sin telefon frem og gik mod sit eget værksted ved siden af.”  forklarede han, at det er korrekt, at han har forklaret det sådan til politiet. Manden sag-de, ”I skal bare vente” . Han var til stede, da manden sagde sådan. Svogeren var også til stede. Det var manden fra det andet værksted, der sagde det. Omkring 10-15 minutter efter kom der flere mennesker. Han husker ikke, om manden fra det andet værksted sagde det inden, at Forurettede 2 og kunden kørte.

Han så, at Forurettede 2 og kunden kom tilbage efter prøveturen. De blev sid-dende ude i bilen. Mens de sad inde i bilen, begyndte de andre at slå Forurettede 2. Forurettede 2 og kunden fik ikke lov til at komme ud af bilen.

Han stod da ved porten ind til værkstedet. Inde i værkstedet var der et over-vågningskamera, men han så ikke på skærmen.

Han gik ind og ud. Første gang han så, at der blev udøvet vold, stod han u-denfor porten.

Han så, at de alle sammen begyndte at slå Forurettede 2. De slog først på Forurettede 2 og så slog de på den anden, som var kunden. Ham, der døde, kom først bagefter. Forurettede 2 og kunden sad inde i bilen, da de blev slået.

Der var 5-6 mennesker, der var henne ved bilen, og de slog Forurettede 2 og kunden. De slog med knyttede næver. Han kunne se, at både Forurettede 2 og kunden inde i bilen blev ramt af slag. Han kan ikke huske præcist, hvor han var på det tidspunkt, hvor de slog på personerne i bilen.

Da han stod ved porten, og da de to personer i bilen blev slået, kom Forurettede 1 ud, og Forurettede 1 blev slået i hovedet med et træstykke fra en palle. Det er det, han kan huske. Alle andre blev også slået, også mekanikerens far. Forurettede 1 kom ud fra værkstedet, da slagsmålet var i gang.

Han kan ikke huske præcist, om Forurettede 1 kom ud før eller efter ham. Han så Forurettede 1 blive slået i hovedet med noget træ. Det var træ fra en palle. Forurettede 1 blev ramt oven i hovedet, og han begyndte at bløde fra munden af. Det var alle sammen, der slog Forurettede 1. Det var 2-3 personer, der begyndte at slå Forurettede 1, og så var der 2-3 personer, der slog de andre.

Han kan i dag ikke huske, om der var andre end personen, der slog Forurettede 1 med træet, der havde noget i hånden.

Forurettede 1 havde ikke på noget tidspunkt selv træstykket i hånden.

Hans tidligere forklaring er rigtig, men han kan ikke huske det nu.

Afstanden fra ham hen til Forurettede 1 var som fra vidneskranken hen til ankla-geren, da Forurettede 1 blev slået. Han kan ikke sige, om afstanden var 6-8 meter. Da Forurettede 1 faldt om, faldt han om næsten for fødderne af vidnet. Det var da, at han så, at Forurettede 1 blødte ud af munden. Forurettede 1's øjne var åbne, da han faldt om, men Forurettede 1 sagde ikke noget, og de blev bange.

Personerne, der havde slået, kørte væk fra stedet, og Forurettede 2 ringede så til politiet og efter en ambulance.

Forurettede 2's far blev også slået. De var alle gået udenfor. Han husker ikke helt, hvor faren var, da faren blev slået, men faren var henne ved den hvide bil eller deromkring. Faren blev slået med knytnæver og med en pind eller træstok. Træstokken var noget andet end det stykke træ fra pallen, som Forurettede 1 blev slået med.

Faren var en syg, gammel mand. Han husker ikke, om faren på et tidspunkt var nede at ligge på jorden.

Foreholdt udskrift af dombogen af 15. maj 2019, fil 3, side 34, hvoraf frem-går: ” Forurettede 4 blev også slået med knytnæve, ligesom en person slog ham med et træstykke. Han ved ikke, hvor mange gange Forurettede 4 blev slået. Forurettede 4 blev også sparket, mens han lå ned på jorden. Han så ik-ke, hvor Forurettede 4 blev ramt”  bekræftede han, at han har forklaret sådan i retten. Han kan dog i dag ikke huske, om Forurettede 4 blev sparket, mens han lå på jorden.

Vidnet blev stående, mens han så alt det, der foregik. Han husker ikke, om nogen sagde stop eller på anden måde prøvede at få det stoppet.

Han husker ikke, om han så nogen, der havde en skruetrækker i lommen eller hånden.

Personerne blev bange for, at de havde Forurettede 1 ihjel, og de kørte derfor fra stedet. Han så, at de forinden var henne at kikke på Forurettede 1, mens han lå på jorden og blødte.

Han kan ikke dansk, og Forurettede 2 ringede 112 fra hans telefon. Han kan ikke huske, om det var ham eller Forurettede 2, der ringede op.

Inden personerne forlod stedet, så de, at han havde en telefon fremme. De troede, at han havde lavet en videooptagelse, og de tog hans telefon, som

han dog fik tilbage igen. Den person, der tog hans telefon sagde, at han ikke skulle optage.

Indtil politiet og ambulancen ankom, blev han på stedet, mens de andre hjalp Forurettede 1. Han husker ikke helt, hvad der derefter skete, men Forurettede 2, Forurettede 2's far og den anden kunde hjalp Forurettede 1.

Han husker ikke, om han på noget tidspunkt så en jernstang.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede 2 talte stille og roligt, da han sagde, at de skulle fjerne bilen. Forurettede 2 sad inde i bilen, da han bad det andet værksted om at fjerne bilerne. Han husker ikke, om Forurettede 2 dyttede.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. marts 2018, bilag F-1-3-4, ekstrakten side 632, hvoraf fremgår: ” Vidnet foreholdt afhøringsrapportens side 2, 3. ne-derste afsnit, hvor han havde forklaret, at A havde sagt "I skal bare vente", hvortil vidnet forklarede, at det havde han IKKE hørt A sige. Han havde hørt A tale i telefon med nogen. Vidnet huskede ikke, hvilket sprog A talte, men vidnet forstod ikke, hvad der blev sagt.”  forklarede vidnet, at det godt kan være, at han har forklaret det sådan til politiet den anden gang, han blev afhørt.

Adspurgt hvad der er det rigtige, forklarede han, at han hørte manden tale, men at han ikke forstod det sprog, der blev talt. Han husker det ikke nu.

Foreholdt udskrift af dombogen af 15. maj 2019, fil 3, side 33, hvoraf frem-går: ” Vidnet blev foreholdt, at han ifølge rapport, ekstrakten side 441, sam-me dag, den 5. marts 2018, over for politiet skulle have forklaret: "A kigge-de mod værkstedet, råbte og sagde "I skal bare vente", hvorefter han tog sin telefon frem og gik mod sit eget værksted ved siden af". Vidnet kunne ikke huske at have forklaret sådan til politiet.”  forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han forklarede det sådan under den anden retssag. Det, som han sagde i retten dengang, er rigtigt.

Han husker ikke, om han eller Forurettede 1 gik først ud af værkstedet. Han hus-ker ikke, om han havde noget i hånden, da han gik ud af værkstedet. Det er 6 år siden. Han husker heller ikke, om Forurettede 1 havde noget i hånden, da Forurettede 1 gik ud af værkstedet.

Der lå noget træ fra en palle i gården, og ham, der slog Forurettede 1, tog et træ-stykke fra pallen.

Foreholdt at der ikke er lægelige oplysninger, der tyder på, at Forurettede 1 blev slået med et træstykke fra en træpalle, forklarede han, at han ikke kan sige noget nærmere om det; det er noget, som lægen må vide.

Der lå træstykker fra paller uden for det værksted, hvor han var.

De gik alle på Forurettede 1, da Forurettede 1 kom ud, og Forurettede 1 dækkede sig.

Retsmediciner Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er vicestatsobducent. Han har været ansat på Retsmedicinsk Institut i 28 år. Han har været overlæge siden 2008, og han har de seneste 5-6 år været vicestatsobducent.

Det retsmedicinske arbejde består blandt andet i obduktion af personer, der er afgået ved døden, men det meste arbejde består af klinisk retsmedicin, hvor de foretager kliniske undersøgelser af levende personer, og hvor de skal finde ud af, hvad der er sket, hvornår det er sket, og hvor farligt det har været for personen. Han arbejder mest som supervisor og laver ikke selv så mange undersøgelser mere. Han har en stab af yngre kolleger, der laver un-dersøgelserne. Derefter laver de sammen erklæringerne, der bliver sendt ud, og i sidste ende er han ansvarlig for erklæringerne.

Der blev lavet en personundersøgelse af Forurettede 1, mens han sta-dig var i live. Der blev desuden lavet en obduktion, efter han var afgået ved døden.

Vidnets kollega havde den 5. marts 2018 lavet selve personundersøgelsen af Forurettede 1, som fremgår af bilag C-1-9, ekstrakten side 449, men vidnet og kollegaen lavede konklusionen sammen, og konklusionen er vidnet ansvarlig for.

I obduktionsrapporten af 9. marts 2018, bilag C-1-11, ekstrakten side 458, er det en anden overlæge, som nu også er vicestatsobducent, der har underskre-vet som ansvarlig for obduktionserklæringen og dens konklusion. Han har imidlertid sat sig ind i hele sagskomplekset og kan derfor også svare, hvis der skulle være spørgsmål til obduktionsrapporten.

Der blev foretaget en udvendig undersøgelse af Forurettede 1, mens han stadig var i live. Vidnets kollega blev kaldt ind på selve operationsstuen for at dokumentere skader og sikre spor. Behandlingen går altid forud for alt, men der er indregnet tid til, at retsmedicinerne kan komme på operations-gangen og foretage disse undersøgelser.

Foreholdt personundersøgelsen, bilag C-1-9, ekstrakten side 451, hvoraf fremgår: ” Af tegn på vold påvist et muligt kvæstningssår på venstre side af hovedet (1), med brud af kraniekuplen på venstre side, blødning under de bløde hjernehinder og i hjernevævet. Disse læsioner var friske og opstået ved moderat stump vold, muligvis som i sagen oplyst, ved slag med et base-ball bat eller en jernstang. Læsionen var dog ikke helt karakteristisk herfor og en anden opståelsesmåde kan ikke udelukkes.”  forklarede han, at de fore-tog en udvendig undersøgelse, fordi personen var i live. På dette tidspunkt

kunne de ikke gøre andet. De stod med en person, der var dybt bevidstløs og bedøvet, og man havde ikke engang fået vasket blodet af vedkommende. Nogle kirurger var i gang med operationen. De kunne se, at der var en læsion i den ene tinding-region eller deromkring. De dokumenterede og beskrev den læsion, og vidnet har nøje kigget på fotos af den efterfølgende.

Det er rigtigt, at da man umiddelbart så på læsionen, lignede det følger efter et slag med en stump genstand, men de skrev også, at det ikke var det, de mest forventede, da læsionen så uregelmæssig ud. De fik efterfølgende flere oplysninger, da de foretog obduktionen, herunder oplysningen om, at der var noget, der var gået ind i hovedet. Et slag kan også give et uregelmæssigt sår i huden, mens et stik med f.eks. en kniv efterlader mere skarpe sårrander. Læsionen så her lidt uregelmæssig ud i sårranderne.

Foreholdt konklusionen i obduktionserklæring af 9. marts 2018, bilag C-1-11, ekstrakten side 457, hvoraf fremgår: ” En stiklæsion i hovedet med stik-sår i venstre isseregion (1), gående gennem huden, bløddelene over kranie-kuplen, gennem venstre isseben og den underliggende hårde hjernehinde, videre gennem venstre isse- og tindingelap for at ende i hjernens midtlinje på venstre side af det såkaldte hypofyseleje i kraniebundens midtlinje. Stik-kanalens retning var let bagud, fra venstre mod højre og nedad.

Stikkanalens længde var mindst 7 cm.

Den påviste stik1æsion var knapt frisk og opstået ved skarp vold i live, me-get vel i relation til den i sagen oplyste voldshandling den 05-03-2018, i for-bindelse med hvilken nu afdøde meget vel kan være tildelt et enkelt stik med en smal, aflang, skarp genstand, eksempelvis en skruetrækker.”  forklarede vidnet, at stikkanalen var gået helt ind i hjernen. Genstanden var gået igen-nem den ene hjernehalvdel og havde boret sig gennem hjernen og var endt midt inde i hovedet ved hypofysen. Der er nogle knogler ved hypofysen, og de kunne se, at det, der var stukket ind, havde ramt de knogler. Det er derfor, de kunne måle så nøjagtigt og sige, at stikkanalen var mindst 7 cm.

De konkluderede, at det var en smal, aflang, skarp genstand som f.eks. en skruetrækker, da såret og sårranden så lidt mere uregelmæssig ud i forhold til, hvis det f.eks. havde været en skarp kniv, hvor sårranden ville have været helt jævn. Det var den ikke her, så det kunne være en genstand, der havde ”boret” sig ind. Også den måde genstanden var gået gennem kraniet på kun-ne indikere, at det var en anden genstand end en kniv.

Anklageren gjorde vidnet bekendt med, at der under sagen er enighed om, at genstanden var en skruetrækker.

Adspurgt hvorvidt man kan sige noget om udførelsen af stikket, forklarede han, at afdøde var 178 cm høj, hvilket er en almindelig middelhøjde. Stik-kanalen var i siden af tindingen. Stikretningen var let bagud, let indad og let nedad. Man kan altså sige, at stikket var kommet skråt ind ovenfra. Mere kan

man ikke sige. Hånden, der havde ført genstanden, må have været en anelse højere end såret; måske på toppen af kranieniveau.

Man kan ikke sige noget om, hvordan skruetrækkeren er gået ind. Man kan ikke sige andet end, at skruetrækkeren blev holdt i håndtaget, og at det var den skruende ende, der gik ind i hovedet.

Skruetrækkeren kan både have været med lige kærv og med stjernekærv. Fo-reholdt at tiltalte under sagen har forklaret, at det var en 0,8 cm skruetrækker med lige kærv, forklarede vidnet, at det godt kan passe.

Sårets størrelse var 0,8 cm. Skruetrækkeren kan ikke have været bredere end 0,8 cm. Det passer også meget godt med, hvordan kraniet er blevet splintret set i forhold til, hvad der ville have været tilfældet med en meget skarp gen-stand. Der er intet, der taler imod, at det har været skruetrækker 0,8 cm med lige kærv.

Om den kraft, som stikket blev påført med, kan det siges, at en spids og skarp kniv er nemmere at stikke ind. Her har genstanden ikke været spids og skrap, og det har derfor krævet en større kraft. Skruetrækkeren har boret sig gennem kranieknoglen, som ikke er helt tynd, hvorfor det har krævet nogen kraft; i hvert fald moderat kraft. Den kan ikke bare ”smutte ind” . Retsmedi-cinere deler normalt styrken op i kategorierne let kraft, moderat kraft og svær kraft. Skruetrækkeren havde været helt inde og røre knoglen i dybden, og det er ikke sikkert, at der har været noget, der har holdt skruetrækkeren fast, og det behøver ikke at have krævet de helt store kræfter at trække den ud. De har haft sager, hvor der har været stukket knive ind i knogler, og hvor gerningsmanden simpelthen ikke har kunnet trække kniven ud igen. Det var der intet, der talte for her, og skruetrækkeren var i hvert fald trukket ud.

Foreholdt at det under sagen er blevet forklaret, at afdøde blev ramt i hoved-et med en trælægte, og forevist fotomappe af 5. marts 2018, bilag B-2-2, ekstrakten side 247, forklarede vidnet, at den læsion, som afdøde havde i ho-vedet, ikke kunne være kommet af et slag med en trælægte. En person kunne dog godt blive slået bevidstløs med en trælægte.

I dette tilfælde gik det fysiske traume igennem knoglen og borede sig gen-nem hjernen helt ind til midten og forårsagede en blødning. Man kan forestil-le sig, at afdøde blev bevidstløs meget hurtigt og faldt om. Det var en om-fattende skade i hjernen, og den var helt inde centralt i hjernen, hvor der løber nogle vigtige strukturer, så det ville ikke være usædvanligt at falde om meget hurtigt efter sådan en læsion.

Foreholdt obduktionserklæring af 9. marts 2018, bilag C-1-11, ekstrakten side 457, hvoraf fremgår: ” Af yderligere tegn på vold påvistes en hudaf-skrabning i panden (2) samt underhudsblødninger (5) og en læsion med ka-rakter af såvel overfladisk snitsår som lineær hudafskrabning (4) på ryggen.

Disse læsioner var ligeledes knapt friske, meget vel opstået i relation til den i sagen omhandlende hændelse. Læsion 2 i panden og læsion 5 på ryggen var opstået ved let stump vold, sidstnævnte muligt ved tildeling af slag med en genstand. Læsion 4 på ryggen var opstået ved skarp/stump vold.”  forkla-rede han, at en underhudsblødning svarer til et blåt mærke. Noget havde ramt huden, uden at der var gået hul på huden.

Grundlæggende opdeler retsmedicinerne ”vold” i to hovedgrupper, stump vold og skarp vold. Skarp vold er noget, hvor der er anvendt noget, der en-ten kan skære eller stikke og er f.eks. knivstik. Ved stump vold er der ikke skåret eller stukket, og det kan være alt fra et knytnæveslag til slag med en brosten eller et baseballbat. Det kan også være stump vold, hvis man er faldet ned på gulvet og har slået sig. Der kan godt gå hul på huden, men der er ikke blevet skåret i huden.

Nogle gange kan det være svært at se, om det er stump eller skarp vold, f.eks. om en person er blevet ramt af en mindre genstand, eller om det er noget, der har skåret eller kradset i overfladen. Det havde de lidt udfordrin-ger med i denne sag. Der var lidt læsioner på ryggen, som kunne skyldes, at personen var faldet bagover, men som også kunne skyldes, at personen var blevet ramt af en genstand. Det samme gjorde sig gældende for så vidt angår panden.

Der var en lineær hudafskrabning på ryggen, som kunne være forårsaget af, at en skruetrækker var kørt hen over huden. Hvis man skraber en skruetræk-ker langs huden, kan det godt være stump vold. Hvis man gør det samme med en kniv, vil det være skarp vold. Det kan ses ved at kigge på randerne i såret. I dette tilfælde har konklusionen været lige på vippen. Teoretisk set kunne skaderne på ryggen og i panden være påført med en skruetrækker. Den har i så fald ikke boret sig ind som ved skaden i kraniet. Skaderne på ryggen kunne også være påført ved slag med trælægten, f.eks. kanten af lægten. Skaderne var nemlig ukarakteristiske og sammenflydende, og der var primært underhudsblødninger. Nogle af skaderne var også stregformede. Det er mere sandsynligt, at læsion nummer 5 på ryggen er sket ved brug af en mere aflang genstand end en skruetrækker.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ved ”vold” mener, at der er en læsion. Retsmedicinere udtaler sig ikke om, hvorvidt der er nogen, der har gjort noget, eller om de har gjort det med vilje eller lignende. Hvis han rejste sig op og slog benet på bordet og fik et blåt mærke, så ville han have været udsat for ”vold” . Han bekræftede, at ”vold” er en udefrakommende påvirkning, der har ført til en læsion. Retsmedicineres definition af vold er ikke en strafferetlig eller juridisk definition.

Aktiv stump vold er, hvis man bliver ramt af noget, f.eks. hvis man får en bog i hovedet eller lignende. Passiv stump vold er, hvis man f.eks. falder på et fortov og slår sig.

Retsmedicinere forsøger at udtale sig om, hvornår ”volden” kan være sket, hvad det kan være sket med, og hvor hårdt eller kraftigt det har været. Rets-medicinere udtaler sig ikke om motiv eller andet.

Det er utrolig svært at sige noget yderligere om personernes position i for-hold til skruetrækkerlæsionen. Generelt kan det dog siges, at hvis to personer står overfor hinanden, og personen, der gør noget, bruger højre hånd, bliver den anden person oftest ramt i venstre side. Der kan dog være mange ting, der spiller ind, så det er meget vanskeligt at komme det nærmere. Han kan ikke sige, om personerne var i bevægelse, da stiklæsionen i hjernen blev påført. Skruetrækkeren er gået igennem en knogle, hvilket gør det endnu vanskeligere at udtale sig om, hvorvidt personerne var i bevægelse. Han kan derfor ikke sige noget fornuftigt om det.

Med hensyn til afdødes skader på ryggen, herunder den lineære hudafskrab-ning på ryggen, læsion 4, ville man formentlig kunne se dette på tøjet, med-mindre personen kun havde haft en tynd skjorte eller t-shirt på.

Der kunne godt have været blod på tøjet, men det var ikke muligt at under-søge, da personen lå på operationsbordet, og de ikke kunne vende ham om. De havde kigget grundigt efter på obduktionstidspunktet, men der var selv-følgelig på det tidspunkt ikke noget, der blødte. Der havde været hul i huden, og derfor kunne der godt have været blod på tøjet.

De andre læsioner på afdøde - ud over læsionen i hjernen - var ubetydelige læsioner. Havde det ikke været for skruetrækkerstikket, så ville man ikke en-gang være taget på skadestuen. Det var det, de prøvede at udtrykke i kon-klusionen.

Adspurgt af anklageren og foreholdt personundersøgelse af 6. marts 2018 vedrørende Forurettede 2, bilag C-3-4, ekstrakten side 493 og 497, bekræftede vidnet, at det er hans underskrift, som fremgår. Han underskrev som super-visor for sin kollega og står således inde for konklusionen i undersøgelsen.

Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 496, hvoraf fremgår: ” De påviste læsioner var friske og opstået ved let til moderat stump vold, meget vel som det i sagen oplyste ved slag med knyttet næve, spark og slag med jernstang eller bat.”  forklarede vidnet, at ”let til moderat stump vold vedrører styrken. Der var ikke her brugt en skarp genstand, men der kunne godt gå hul på huden alligevel. Man kan f.eks. flække et øjenbryn ved et knytnæveslag, men dette vil blive betegnet som stump vold. Retsmedicinere plejer at definere et slag på huden, hvor personen får et blåt mærke, som let stump vold. Brækker personen næsen, andre knogler eller får større flæns-ninger i huden, så defineres det som moderat stump vold. Ved knusning af bækkenet, kraniet eller lignende vil definitionen være svær stump vold.

Med et bat menes en aflang genstand. De nævnte genstande var de mest sandsynlige ud fra de oplysninger, de havde fået på det tidspunkt. Trælægten kunne godt have givet de samme karakteristiske mønstre.

Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 497, hvoraf fremgår: ” Læsion 2 havde et karakteristisk mønster der meget vel kan stamme fra en skosål…”  forklarede vidnet, at der kan være tale om tramp eller spark. Når det er skrevet sådan, var det for at fortælle politiet, at hvis politiet fandt no-gen med sådan en sko, kunne der muligvis laves en sammenligning mellem skosålen og aftrykket. Læsionen havde karakter af et skomønster på huden. En sådan ”stempling” krævede en vis kraft. Knoglen var ikke knust, men det krævede en moderat kraft, når der blev stemplet et skoaftryk ind i huden.

Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 497, hvoraf fremgår: ” … læsion 10 kan meget vel være følger efter træk i en krave…”  forklarede han, at hvis en person er blevet revet i kraven, så vil det nogle gange give en underhudsblødning, som nogle gange vil ligne et tekstilmønster. Nogle gange kan tekstilmønsteret være så tydeligt, at retsmedicinerne f.eks. kan sige, at personen havde en striktrøje på. Får retsmedicinerne oplysninger om, at per-sonen er blevet trukket i kraven, skal retsmedicinerne forholde sig til, om det er sandsynligt eller ej. Andre gange kan retsmedicinerne komme med et hint om, hvad der kan være sket.

Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 497, hvoraf fremgår: ” … læsion 12 kan være følger efter en blodtryksmanchet…”  forklarede han, at en blodtryksmanchet kan give længdestriber på huden, hvis personen har haft den på i længere tid som led i behandlingen.

Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 497, hvoraf fremgår: ” … læsion 17 havde karakter af såkaldte jernbanespor og kan meget vel være følger efter slag med en aflang genstand.”  forklarede han, at hvis man bliver slået med en aflang genstand, f.eks. kanten af en trælægte, så vil der ikke komme noget mærke der, hvor trælægten rammer huden, men huden presses ind, og i bunden presses blodkarrene ud og sprænger. I ekstrakten på side 498 fremgår nogle tegninger.

Ved læsion nr. 17 på ryggen kunne man se to parallelle striber. Disse kaldes af retsmedicinere for jernbanespor. Disse skyldes, at en person er blevet ramt af en aflang genstand. I denne sag kunne der godt være blevet anvendt en trælægte. Jernbanesporene kan ikke være kommet af, at vedkommende er faldet på jorden. Det kræver et slag - og ikke kun et anslag - at pådrage sig jernbanespor.

En skulder kan godt gå af led ved spark på skulderen. Det er mindre sand-synligt, at den går af led ved et knytnæveslag. Der skal mange kræfter til, for at en skulder går af led på en voksen og sund mand. Det er mest sandsynligt, at en skulder går af led ved et forkert fald på armen eller ved spark eller tramp.

Adspurgt af forsvareren om jernbanesporene kunne være pådraget ved et fald, hvis der havde ligget noget på jorden, som afdøde var faldet ned på, forklarede han, at de pågældende skader normalt kræver et svirpende slag for at give de aflange læsioner. Det kan dog ikke helt udelukkes, at personens skader er kommet af noget, der lå på jorden, men det ville kræve, at han er faldet på flere genstande, der har ligget ”hulter til bulter” på jorden. En gen-stand på jorden vil ikke være nok.

Op ad ryggen sås en længdegående læsion, som kunne være kommet af no-get, der enten har skåret eller ridset i huden. Nedenfor var der et bredt bælte med mange læsioner, 5-8 parallelle skader, og dette taler for, at de er blevet påført ved slag. Man vil ikke få så karakteristiske jernbanespor ved fald. Det er slag. Det ser ud som om, at slagene er kommet i en byge, 3-5 slag, mulig-vis med en trælægte. Det er absolut mindre sandsynligt, at det skyldes, at personen er faldet på en bunke trælægter, men man kan ikke udelukke det.

Øvrige oplysninger i sagen

Af konklusionen i en personundersøgelse af 5. marts 2018 vedrørende senere afdøde Forurettede 1 fremgår blandt andet, at der af tegn på vold blev konstateret et muligt kvæstningssår på venstre side af hovedet med brud af kraniekuplen på venstre side og blødning under de bløde hjernehinder og i hjernevævet. Læsionerne var friske og opstået ved moderat stump vold, mu-ligvis ved slag med et baseballbat eller en jernstang. Det mulige kvæstnings-sår på venstre side var dog ikke helt karakteristisk herfor, og en anden opstå-elsesmåde kunne ikke udelukkes.

Af konklusionen i en obduktionserklæring af 9. marts 2018 vedrørende af-døde Forurettede 1 fremgår blandt andet:

”KONKLUSION:

Der er ved obduktionen af den efter det oplyste 32-årige, moderat over-vægtige mand af tegn på vold påvist:

A.

En stiklæsion i hovedet med stiksår i venstre isseregion (1), gående gen-nem huden, bløddelene over kraniekuplen, gennem venstre isseben og den underliggende hårde hjernehinde, videre gennem venstre isse- og tindingelap for at ende i hjernens midtlinje på venstre side af det såkaldte hypofyseleje i kraniebundens midtlinje.

Stikkanalens retning var let bagud, fra venstre mod højre og nedad. Stikkanalens længde var mindst 7 cm.

Den påviste stiklæsion var knapt frisk og opstået ved skarp vold i live, meget vel i relation til den i sagen oplyste voldshandling den 05-03-2018, i forbindelse med hvilken nu afdøde meget vel kan være tildelt et enkelt

stik med en smal, aflang, skarp genstand, eksempelvis en skruetrækker.

Af yderligere tegn på vold påvistes en hudafskrabning i panden (2) samt underhudsblødninger (5) og en læsion med karakter af såvel overfladisk snitsår som lineær hudafskrabning (4) på ryggen.

Disse læsioner var ligeledes knapt friske, meget vel opstået i relation til den i sagen omhandlende hændelse. Læsion 2 i panden og læsion 5 på ryggen var opstået ved let stump vold, sidstnævnte muligt ved tildeling af slag med en genstand. Læsion 4 på ryggen var opstået ved skarp/stump vold.

…

Dødsårsagen må antages at være de påviste svære kranie- og hjernelæ-sioner.”

Under sagen er der endvidere blevet dokumenteret en personundersøgelse af 6. marts 2018 vedrørende Forurettede 2 og en personundersøgelse af 5. marts 2018 vedrørende Forurettede 4, ligesom der er blevet dokumenteret et besøgs-sammendrag af 6. marts 2018 fra Bispebjerg Hospital vedrørende Forurettede 3.

Der er blevet dokumenteret historiske teleoplysninger vedrørende Tlf nr. 1 tilhørende Person 4. Af teleoplysningerne fremgår, at Tlf nr. 1 den 5. marts 2018 kl. 17.22 og kl. 17.29 modtog opkald fra Tlf nr. 2, der var registreret til Tiltalte, og at de to opkald var af hver 7 sekunders varighed. Det fremgår endvidere af teleoplysningerne blandt andet, at Tlf nr. 1 kl. 17.25 foretog et opkald af 18 sekunders varighed til en telefon med taletids-kort.

Der har været forevist billeder af blandt andet gerningsstedet, herunder et luftfoto af Adresse 1, indkørslen til Adresse 1, køretøjer parkeret overfor Virksomhed ApS 1, blodtilsmudsning i sneen, porten til Virksomhed ApS 1, området ud for porten til Virksomhed, en hvid Audi med Reg. nr. og området mellem Virksomhed og den hvide Audi, hvor der var et større område med blod.

Der har desuden været forevist billeder af en trælægte, herunder af en træ-lægte liggende i sneen med blodtilsmudsning.

Der har været afspillet optagelser fra overvågningsvideo fra Adresse 1 i By for den 5. marts 2018 kl. 17.16 til 17.25 omhandlende optakten til episoden.

Der har desuden været afspillet optagelser fra overvågningsvideo fra samme sted for den 5. marts 2018 kl. 17.35 til 17.38.

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 13. februar 2025 anført blandt an-det:

”...

Københavns Vestegns Politi har den 15. marts 2024 anmodet Udlæn-dingestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen mod:

Navn:Tiltalte

Nationalitet:Tyrkiet

Cpr.nr.:...

der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens:

•§ 237,

•§ 245, stk. 1.

…

Pågældende har været varetægtsfængslet siden 11. februar 2024.

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte blev den Dato 1994 født i Danmark, hvor han samtidigt blev tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Den pågældende fik ved sin fødsel meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3, under henvisning til sine herboende forældre. Denne tilladelse er senest den 1. oktober 2015 for-længet indtil den 1. oktober 2018.

Ifølge CPR udrejste Tiltalte den 5. marts 2018 til Tyrkiet. Den 8. oktober 2019 konstaterede Udlændingestyrelsen at den pågældendes op-holdstilladelse var bortfaldet ex lege, idet den pågældende havde været udrejst i mere end 12 måneder jf. udlændingelovens§ 17, stk. 1.

Den 22. marts 2024 anmodet Tiltalte om genoptagelse af sin sag om bortfald af sin opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen har endnu ikke taget stilling til om sagen genoptages.

Tiltalte har således ingen opholdstilladelse i Danmark og har der-for ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens§ 24, stk. 1, jf. § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 og § 245 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have med-ført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 4. marts 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

•har haft psykiske problemer siden hændelsen, og at han er blevet

•behandlet for PTSD og angst i Tyrkiet,

•han har en datter på 8 år, men at han ikke længere er sammen med barnets mor,

•har gode danskkundskaber,

•ikke kan tale eller skrive tyrkisk eller arabisk,

•har sin familie i Danmark.

Udlændingestyrelsen skal bemærke, at Tiltalte ifølge CPR er fra-skilt og har et mindreårigt barn på 9 år, der er tyrkisk statsborger.

…

Det fremgår af politiets afhøringsrapport af 4. marts 2024 blandt andet, at:

•Tiltalte har afsluttet folkeskolen og er uddannet mekaniker.

•Tiltalte blev uddannet som Stilling 1 hos Virksomhed ApS 2 v/ Person 6 og Person 7.

•Tiltaltes mor er Stilling 2, og at hans far er Stilling 3.

Det fremgår af E-indkomstregisteret blandt andet, at:

•Tiltalte i perioden fra den 1. februar 2015 til den 30. juni 2016 sammenlagt har arbejdet 2.725,69 timer i Virksomhed ApS 2, hvor han i alt har modtaget en bruttoløn på 219.013,93 kr.

•Tiltalte i perioden fra den 4. juli 2016 til den 28. februar 2018 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge fra Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse.

•Tiltalte i perioden fra den l. oktober 2017 til den 28. februar 2018 sammenlagt har arbejdet 124,20 timer i Virksomhed ApS 3, hvor han i alt har modtaget en bruttoløn på 21.960,26 kr.

Det fremgår af CPR, at:

•Tiltalte er tyrkisk statsborger og født i Danmark.

•Tiltaltes mor er tyrkisk statsborger og indrejste i Danmark den 25. oktober 1985.

•Tiltaltes far er tyrkisk statsborger og indrejste i Danmark den 10. januar 1996.

•Tiltalte har boet sammen med sine forældre frem til den 22. april 2014.

Såfremt det kan lægges til grund, at Tiltalte har optjent rettigheder i henhold til associeringsaftalens artikel 6 eller artikel 7, kan han/hun alene udvises, når det er begrundet i hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed, jf. Associeringsaftalens artikel 14. Efter EU-domstolens praksis betyder dette, at en tyrkisk arbejdstager eller dennes familie-medlem, der er omfattet af Associeringsaftalen, kun vil kunne udvises, hvis den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

Udlændingestyrelsen tager forbehold for eventuelle relevante oplysninger, der ikke har været forelagt styrelsen.

…

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændinge-lovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter§§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 12 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden ned-lægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges imedfør af udlændingelovens § 24, stk. 1. jf. § 22, nr. 6.

…”

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det, der er blevet læst op, er korrekt. Han har dog nogle bemærkninger i forhold til det, der står om hans forhold til hans ekskone Person 8. Det er korrekt, at de er

registreret som fraskilte. Årsagen til det er, at Person 8 ikke kunne følge med til Tyrkiet, da han tog ophold i Tyrkiet. Person 8 havde job i Danmark, og deres fælles datter havde sin skolegang i Danmark. Derfor søgte Person 8 om skils-misse.

Person 8 og datteren besøgte ham nogle få gange i Tyrkiet, og han har nu gen-optaget kontakten til sin datter, og han er på talefod med Person 8 igen. Person 8 vil gerne finde sammen med ham igen, hvis han kan blive i Danmark.

Han får lov til at ringe til sin datter én gang om ugen fra fængslet, og dat-teren og Person 8 besøger ham ugentligt i fængslet. Oprindeligt besøgte de ham hver anden uge, men det har efterfølgende udviklet sig til ugentlige besøg. Besøgene er gået godt, og hans og Person 8's forhold har udviklet sig.

Under sit ophold i Tyrkiet havde han det forfærdeligt. Han var depressiv og fik alvorlige tanker med hensyn til alt i livet. Han kunne ikke tænke klart og kunne ikke finde en vej fremad.

Han begyndte at tage antidepressiv medicin 6 måneder efter hændelsen den 5. marts 2018. Han havde svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og han kunne ikke føre en samtale eller se folk i øjnene.

Han ville gerne i kontakt med dansk politi, dengang den anden sag verserede, men det lykkedes ikke for ham. Det lykkedes først 1 års tid før, han kom til Danmark.

Han havde ikke misbrugsproblemer, da han kom til Danmark, idet han dog var afhængig af sin medicin. Han fik det dårligt i fængslet i Danmark på grund af medicinafhængigheden, og han kom derfor på en behandlingsafde-ling og gennemgik et Novavi forløb.

Han har kun sin farmor og farfar i Tyrkiet. Resten af hans familie bor i Dan-mark, herunder hans mor, onkel, faster, morforældre og søskende.

Person 8 og datteren vil ikke følge med ham til Tyrkiet, hvis han bliver udvist. Der vil så ikke længere være et ægteskab , og datteren vil ikke trives . Datter-en og Person 8 er begge opvokset i Danmark, og datteren går i skole, og Person 8 har fast job som Stilling 4 i Danmark. Men de vil være sammen som familie igen, hvis han ikke bliver udvist af Danmark. Han og Person 8 gik ikke fra hinanden, fordi de havde problemer indbyrdes, men kun fordi han var i Tyrkiet og ikke kunne komme tilbage til Danmark. Hans datter venter bare på, at han kommer ud af fængslet, så de kan få et familieliv igen.

Han har endvidere forklaret, at han taler kurdisk og dansk med sin familie, og at han ikke taler eller forstår tyrkisk ud over simple fraser. Han kan ikke føre en samtale på tyrkisk. Han måtte benytte tolk, der kunne oversætte fra tyrkisk til kurdisk, da han opholdt sig i Tyrkiet, herunder i forbindelse med

den behandling, han modtog i Tyrkiet. Han taler og skriver kurdisk, og han talte kurdisk med sine farforældre i Tyrkiet. Forskellen på tyrkisk og kurdisk er for stor til, at man kan forstå hinanden.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. februar 2024.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende

Kendelse om skyldsspørgsmålet:

Samtlige nævninger og dommere er enige om følgende:

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der i bygningen beliggende Adresse 1 i By lå to bilværksteder med tilhørende fælles gård-område, henholdsvis Virksomhed, der var ejet af Forurettede 2, og Virksomhed ApS 1, der var ejet af Person 4, hvilket tiltalte efter det oplyste var ved at blive partner i. De to bilværksteder delte indkørsel fra Vej, og Virksomhed ApS 1 lå tættest på Vej, hvorfor færdsel til Virksomhed skulle passere Virksomhed ApS 1.

Den 5. marts 2018 kl. 17.37 og kl. 17.40 blev der foretaget opkald til alarm-centralen angående en hændelse på Adresse 1 i By. Af opkaldet kl. 17.37 fremgår, at Forurettede 2 oplyste blandt andet, at der lå en person, der var blevet slået i hovedet, og at personen blødte i hovedet, og at han og hans far også var blevet slået.

Personen, der blødte fra hovedet, var Forurettede 1, der senere afgik ved døden den 7. marts 2018, og efter obduktionserklæringen sammenholdt med vicestatsobducent Vidne 3's forklaring kan det lægges til grund, at dødsårsagen var svære kranie- og hjernelæsioner forårsaget af en stiklæsion i venstre isseregion.

Det kan efter tiltaltes forklaring sammenholdt med de lægelige oplysninger lægges til grund, at stiklæsionen var påført med en skruetrækker, og at det var tiltalte, der havde tildelt Forurettede 1 stiklæsionen.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1, idet tiltalte principalt har gjort gæl-dende, at han ikke har haft det fornødne forsæt, subsidiært at handlingen blev foretaget i nødværge, hvorfor han er straffri efter straffelovens § 13, stk. 1, subsidiært stk. 2.

Tiltalte har i forhold 2 erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244 for så vidt angår hans egne handlinger. Tiltalte har nægtet, at volden blev begået i forening med Person 4, Person 1, Person 2 og Person 3

, hvis sager tidligere er afgjort, og har gjort gældende, at han derfor kun kan gøres strafferetlig ansvarlig for egne handlinger.

Det er under sagen oplyst, at der forud for den 5. marts 2018 havde været u-overensstemmelser mellem Person 4 fra Virksomhed ApS 1 og Forurettede 2 fra Virksomhed.

Det kan endvidere lægges til grund, at der kort forinden hændelsesforløbet den 5. marts 2018, der vedrører sagens forhold 1 og 2, havde været en episo-de i gården ud for de to autoværksteder på Adresse 1. Efter tiltalte og Forurettede 2's forklaringer kan det lægges til grund, at episoden udsprang af, at to biler hos Virksomhed ApS 1 holdt i vejen, således at Forurettede 2 ikke kunne køre ud af gården med sin kunde Forurettede 3.

Ca. kl. 17.17 denne dag startede der således en diskussion i gården mellem Forurettede 2 og tiltalte, mens Forurettede 2 sad i sin kundes hvide Audi. Til stede var endvidere Forurettede 2's kunde og bilens ejer, Forurettede 3. Undervejs stod Forurettede 2 ud af bilen, og Forurettede 4, som er Forurettede 2's far, Forurettede 1, som var Forurettede 2's svoger, og en anden af Forurettede 2's kunder, Vidne 2, kom til stede og stod omkring tiltalte, hvorefter de alle fortsatte diskussionen med tiltalte i nogle minutter. På videoovervågningen ses tiltalte med aggressivt kropssprog og fremtoning, og ca. kl. 17.20 ses tiltalte på videoovervågningen med sin telefon i hånden under diskussionen.

Tiltalte er kortvarigt ude af billedet i omkring et halvt minut fra ca. kl. 17.22, hvorefter han ses gå tilbage med sin telefon i hånden mod gruppen af perso-ner fra Virksomhed, der stadig ses stående ved Audien. Diskussionen blev ge-noptaget kortvarigt, og ca. kl. 17.24 kørte Forurettede 2 og Forurettede 3 af-sted på prøvetur i den hvide Audi.

Der er indhentet historiske teleoplysninger i sagen, som viser, at der hen-holdsvis kl. 17.22 og kl. 17.29 var opkald fra tiltaltes telefon til Person 4's telefon – begge af 7 sekunders varighed. Endvidere fremgår det, at der imel-lem disse opkald – kl. 17.25 – var et opkald af 18 sekunders varighed fra Person 4's telefon til en telefon med taletidskort.

Det lægges endvidere til grund, at der gik ca. 6 minutter efter tiltaltes sidste opkald til Person 4, indtil Person 4, Person 3, Person 1 og Person 2 ankom i høj fart til adressen ca. kl. 17.35 og hurtigt gik ind i Virksomhed ApS 1, hvor de var i ca. 1 minut, inden de gik ud i gården igen sam-men med tiltalte og gik hen mod den hvide Audi.

Herefter fulgte det hændelsesforløb, der vedrører sagens forhold 1 og 2, som i alt varede under 2 minutter, hvorefter tiltalte og Person 4, Person 3, Person 1 og Person 2 gik tilbage til deres biler og kørte derfra.

På baggrund af optakten, det tidsmæssige forløb, teleoplysningerne og må-

den, hvorpå bilerne med Person 4, Person 3, Person 1 og Person 2 ankom i høj fart, hvorefter de skyndte sig ind på værkstedet og kun 1 minut senere gik direkte ud til den hvide Audi, hvor Forurettede 2 og Forurettede 3 sad, og straks uden forudgående samtale eller diskussion begyndte at udøve vold, finder samtlige voterende det bevist, at der mellem tiltalte og Person 4, Person 3, Person 1 og Person 2 var indgået en for-udgående aftale om eller var en fælles forståelse om, at der skulle udøves vold.

Overordnet om hændelsesforløbet vedrørende forhold 1 og 2

Voldsepisoden i forhold 2 kan opdeles i tre delepisoder, foruden episoden i forhold 1, der skete undervejs i det samlede hændelsesforløb, og på baggrund af overvågningsvideoerne kan hændelsesforløbet beskrives således:

Første delepisode fandt sted omkring den hvide Audi, som Forurettede 2 og Forurettede 3 stadig sad i, efter de kom tilbage fra prøveturen. Person 4 ses på videoovervågningen gå først hen mod den hvide Audi efterfulgt af de øv-rige gerningsmænd, herunder tiltalte i denne sag. Det ses, at førerdøren og derefter døren til passagersædet foran bliver åbnet, at Person 4 slår ind i bilen på førersiden, hvorefter der ses tumult ind i bilen gennem de åbne bildø-re på begge sider af bilen. I starten af denne episode ses tiltalte at stå ved bil-ens venstre bagdør. Det ses, at Person 4 undervejs har hele overkroppen inde i bilen. Det ses endvidere, at Forurettede 3 tildeles spark og/eller tramp ind ad bildøren, og at bilen samtidig gynger.

Dernæst fandt episoden vedrørende forhold 1 sted. På videoovervågningen ses Forurettede 1 at komme ind i billedet ud for Forurettede 2's værksted. Han ses at løfte, hvad retten efter den samlede bevisførelse, herunder tiltaltes forklaring, lægger til grund, er en trælægte, op over hovedet og slå ud efter Person 1. Trælægten ses at falde mod jorden bag en anden parkeret bil på venstre side bag den hvide Audi. Herefter ses tiltalte at løbe imod Forurettede 1. Han ses at passere Person 1 og løfte højre hånd op og slå den ned mod Forurettede 1 to gange, hvorefter Forurettede 1 ses at falde om.

Herefter ses på videoovervågningen, at Forurettede 4 bliver slået med træ-lægten, mens han befinder sig imellem Virksomhed og den hvide Audi.

Imens dette fandt sted, ses tumulten at fortsætte ind i Audien fra begge sider, og det ses herunder, at der efterfølgende bliver slået ind på passagersædet mod Forurettede 3 med føromtalte trælægte.

På videoovervågningen ses tiltalte samtidig at gå hen mod det sted, hvor Forurettede 1 faldt om, hvorefter han ses at blive gennet væk af Forurettede 4.

Næste delepisode ses at begynde ved, at Forurettede 4 går hen til gruppen, der er ved at udøve vold mod Forurettede 3 på højre side af den hvide Audi. Herefter ses Forurettede 4 først at blive fastholdt og slået, og derefter ses han at blive hevet ned til jorden af blandt andre tiltalte og komme ned at ligge på jorden bag ved den hvide Audi. Herefter ses Forurettede 4 at blive tildelt slag og adskillige tramp, spark og slag med trælægten, mens han ligger på jorden, mens tiltalte ses stående ved siden af og kigge på og gående lidt rundt i nær-heden.

Forurettede 2 ses derefter at komme løbende og lægge sig ind over Forurettede 4.

Sidste delepisode fandt sted længere nede mod Adresse 1 ud for nogle an-dre parkerede biler. På videoovervågningen ses Forurettede 2 at løbe efter Person 4 med en lang genstand i hånden. Tiltalte ses at løbe hen og tage fat i Forurettede 2 og slå ham, og Person 4 ses at komme til og ligeledes holde fast og slå Forurettede 2 samtidig. Tiltalte ses at tildele Forurettede 2 i alt 13 knyt-næveslag. Herefter ses Forurettede 2 at falde til jorden, og tiltalte ses at gå væk derfra, hvorefter Forurettede 2 ses at blive tildelt yderligere slag, herunder med trælægten.

Herefter ses tiltalte, Person 4, Person 3, Person 1 og Person 2 at forlade gerningsstedet.

Forhold 2

Alle nævninger og dommere er enige om følgende:

Det kan efter en samlet vurdering af beviserne i sagen, herunder videoopta-gelserne, lægges til grund, at tiltalte samt medgerningsmændene, Person 4, Person 1, Person 2 og Person 3, i varieret omfang udøvede vold af forskellig karakter mod Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4, og at voldsepisoden – som kan opdeles i tre delepisoder – samlet havde en varig-hed på under 2 minutter.

Det fremgår af tiltaltes forklaring, at han i forhold 1, der fandt sted i forbin-delse med den første del af episoden ved den hvide Audi, slog mod Forurettede 1. Tiltalte har i relation hertil påberåbt sig nødværge, hvilket imid-lertid må afvises, idet der henvises til det nedenfor anførte.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han i forbindelse med den sidste del af epi-soden slog Forurettede 2 13 gange, således som det også fremgår af videoop-tagelsen, hvor det ses, at tiltalte tildeler Forurettede 2 13 knytnæveslag, hvor-efter Forurettede 2 falder til jorden.

Af personundersøgelse af 6. marts 2018 vedrørende Forurettede 2 fremgår blandt andet, at der af tegn på vold påvistes underhudsblødninger i bagho-vedet, i højre side af panden, på næseryggen, venstre side af ansigtet, venstre

øje, bag højre øre, venstre side af halsen samt på højre skulder, højre overarm og på ryggen. Endvidere havde Forurettede 2 pådraget sig hudafskrabninger over højre øjenbryn, højre kind, på næseryggen, hænder, venstre albue og højre side af ryggen samt slimhindeblødninger og slimhindeudrifter i mundens slimhinde. Endeligt blev det konstateret, at hans venstre skulder var gået af led.

Af personundersøgelse af 5. marts 2018 vedrørende Forurettede 4 fremgår blandt andet, at der af tegn på vold påvistes kvæstningssår i venstre side af panden, underhudsblødninger i venstre side af ansigtet, venstre side af bag-hovedet, på venstre skulder og overarm, venstre side af ryggen, på højre lår, knæ, underben og fodryg. Endvidere blev der konstateret slimhindeblødnin-ger i mundhulen, hudafskrabning på ryggen, på venstre 2. finger, og på ven-stre underben.

Vedrørende Forurettede 3 fremgår det af et besøgssammendrag af 6. marts 2018 fra Bispebjerg Hospital, ”19-årig mand ses i Ft grundet smerter i begge knæ. Været udsat for vold her til aften. Blevet ramt af batong på ben. Også slået i hovedet. Ikke været bevidstløs. Ingen kvalme, hovedpine eller opkast, kan gå, dog med vis halten.” Under objektivt fremgår, at der for så vidt angår venstre knæ blev konstateret smerte ved flektion og nedsat flektion samt dif-fus ømhed over bløddelene, og at der med hensyn til højre knæ blev kon-stateret let hævelse, diffus smerte over bløddelene og kraftig nedsat flektion grundet smerte.

Efter en samlet vurdering af videooptagelserne, de afgivne forklaringer og de lægelige oplysninger finder samtlige voterende det bevist, at Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4 under voldsepisoden blev tildelt adskillige knyt-næveslag, slag med en trælægte samt spark og tramp i hovedet og på krop-pen, og at volden for så vidt angår Forurettede 2 og Forurettede 3 til dels blev begået mod dem, mens de sad i en bil, og for Forurettede 2 og Forurettede 4's vedkommende til dels, mens de lå ned og til dels blev fastholdt, således som det er beskrevet i tiltalen. Efter bevisførelsen, herunder de lægelige op-lysninger er det godtgjort, at Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4 som følge af volden mod dem i varierende grad fik kvæstningssår, underhudsblød-ninger og hudafskrabninger i hovedet og på kroppen, og at Forurettede 2's ene skulder gik af led.

Som ovenfor nævnt finder samtlige voterende det bevist, at der var indgået en forudgående aftale om eller var en fælles forståelse mellem tiltalte og Person 4, Person 1, Person 2 og Person 3 om, at der skulle ud-øves vold.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder optagelserne fra video-overvågningen, finder samtlige voterende det bevist, at tiltalte sammen med Person 4, Person 1, Person 2 og Person 3 deltog i volden, der blev begået mod Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4.

Samtlige voterende finder det efter bevisførelsen godtgjort, at tiltalte er straf-feretlig ansvarlig for den samlede vold, som blev begået mod Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4, og således også for den vold, der blev udøvet af Person 4, Person 1, Person 2 og Person 3, idet bemærkes, at de enkelte dele af voldsudøvelsen omfattet af forhold 2 ikke findes at være gået ud over, hvad der var påregneligt for tiltalte.

Der er herved lagt vægt på tiltaltes tilstedeværelse og adfærd gennem hele hændelsesforløbet, der i alt varede under 2 minutter og bestod af flere enkelt-stående voldsepisoder, og at tiltalte både i begyndelsen af forløbet og i slut-ningen af forløbet deltog aktivt i voldsudøvelsen sammenholdt med, at det ef-ter bevisførelsen må lægges til grund, at tiltalte på intet tidspunkt tog afstand fra den vold, de andre udøvede.

Tiltalte er herefter skyldig efter tiltalen med den modifikation, at det ikke er bevist, at de forurettede blev tildelt slag med en jernstang, og efter en samlet vurdering af karakteren af og omstændighederne ved den udøvede vold hen-føres volden under straffelovens § 245, stk. 1, som anført i tiltalen.

Forhold 1

Alle nævninger og dommere er enige om følgende:

Det kan efter obduktionsrapporten af 9. marts 2018 og vicestatsobducent Vidne 3's forklaring for retten lægges til grund, at afdøde Forurettede 1 den 5. marts 2018 havde pådraget sig en stiklæsion i hove-det, nærmere bestemt i venstre isseregion, der var gået igennem huden, blød-delene over kraniekuplen, gennem venstre isseben og den underliggende hår-de hjernehinde, videre gennem venstre isse- og tindingelap for at ende i hjer-nens midtlinje på venstre side af det såkaldte hypofyseleje i kraniebundens midtlinje. Stikkanalen blev under obduktionen målt til mindst 7 cm, og ifølge vidnet vicestatsobducent Vidne 3 kræver det et stik af større kraft, end hvis det var en kniv, og i hvert fald moderat kraft at påføre en så-dan stiklæsion. I obduktionsrapporten antages dødsårsagen at være de påvi-ste svære kranie- og hjernelæsioner.

Tiltalte har forklaret, at han havde en skruetrækker på sig som led i sit arbej-de som mekaniker, og at det var en skruetrækker med lige kærv. Tiltalte har erkendt, at han havde skruetrækkeren i hånden på gerningstidspunktet, og har forklaret, at han må have taget den i hånden henne ved den hvide Audi, men at han ikke husker det. Tiltalte har endvidere forklaret, at Forurettede 1 kom løbende med en trælægte løftet over hovedet imod tiltalte og Person 1, og at tiltalte kun slog én gang mod Forurettede 1.

Det fremgår af tiltaltes forklaring, at Forurettede 1 var i bevægelse henimod tiltalte og Person 1, og at tiltalte slog efter trælægten for at den

ikke skulle ramme nogen, men han har også forklaret, at han ikke ved, om trælægten var i Forurettede 1's hånd eller på jorden, da han slog. Tiltal-te har endvidere forklaret, at han ikke vidste, at han havde skruetrækkeren i hånden, da han slog, at han ikke gik specifikt efter Forurettede 1's ho-ved, da han slog, og at han slog ud mod Forurettede 1 ved at svinge sin arm eller hånd, og at han ikke mærkede, at han ramte Forurettede 1, og at det først gik op for ham, da Forurettede 1 blev liggende.

Det er alene tiltalte, der har afgivet forklaring om den stiklæsion, som han til-delte Forurettede 1. De vidner, der har afgivet forklaring under sagen, har ifølge deres forklaringer ikke set skruetrækkeren eller set tiltalte gøre ud-fald med denne mod Forurettede 1.

Efter de afspillede videooptagelser sammenholdt med sagens øvrige oplys-ninger lægges det til grund, at tiltalte og Person 4, Person 1, Person 2 og Person 3 ikke havde våben fremme, da de forlod værkstedet u-middelbart før voldsudøvelsen.

Der er endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han havde skruetrækkeren på sig som led i sit arbejde som mekaniker, og at skruetrækkeren var en skruetrækker med lige kærv .

Af videooptagelsen fremgår, at tiltalte sammen med Person 4 og Person 1 står på venstre side af den hvide Audi, at Person 1 står til venstre for tiltalte, og at Forurettede 1 kommer løbende fra venstre med en træ-lægte over hovedet i retning mod Person 1.

På baggrund af videooptagelsen lægges det til grund, at Forurettede 1 ikke længere er i besiddelse af trælægten, da tiltalte går imod Forurettede 1, og – som det ses af videooptagelsen – slår ud to gange i retning skråt nedad med en genstand, som det efter bevisførelsen lægges til grund var den skruetrækker, som tiltalte var i besiddelse af.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte slog eller stak med skruetrækkeren mod Forurettede 1 og ramte Forurettede 1 i hans venstre isseregion, og at denne stiklæsion medførte de svære kranie- og hjer-nelæsioner, der er beskrevet i obduktionserklæringen, og som det lægges til grund var årsagen til, at Forurettede 1 efterfølgende afgik ved døden.

Efter bevisførelsen finder samtlige voterende, at tiltaltes forklaring om, at han ikke vidste, at han havde skruetrækkeren i hånden, da han slog ud mod Forurettede 1, må tilsidesættes som utroværdig, ligesom tiltaltes forklaring om, at han alene slog én gang, og at han slog ud mod Forurettede 1 ved at svinge sin arm eller hånd for at parere trælægten på baggrund af vide-ooptagelsen må tilsidesættes.

Henset til at tiltalte ikke ses at have en skruetrækker fremme på videoop-

tagelsen, da han forlader værkstedet umiddelbart før hændelsen, må det efter det foreliggende lægges til grund, at tiltalte først tog skruetrækkeren frem, da han stod henne ved den hvide Audi, og således få sekunder før han to gange slog eller stak mod Forurettede 1 med skruetrækkeren, hvoraf et af ud-faldene med skruetrækkeren ramte Forurettede 1 i venstre isseregion.

Bevisførelsen har ikke afdækket, om Forurettede 1 blev ramt af det an-det udfald eller stik med skruetrækkeren, som tiltalte foretog.

6 nævninger og 2 dommere udtaler herefter:

På baggrund af videooptagelsen og bevisførelsen i øvrigt lægges det til grund, at episoden ved den hvide Audi, hvor Forurettede 1 kom fra venstre side med en trælægte over hovedet, og hvor Person 1 først gik imod Forurettede 1, og hvor tiltalte efterfølgende – og efter at Forurettede 1 havde mistet trælægten – gik imod Forurettede 1 og an-greb ham med skruetrækkeren, gik meget hurtigt. På baggrund af videoopta-gelsen, hvor tiltalte ses at være i bevægelse og ses at slå eller stikke mod Forurettede 1 med skruetrækkeren to gange, sammenholdt med bevisfø-relsen i øvrigt, hvorefter det alene er godtgjort, at Forurettede 1 fik én stiklæsion, som imidlertid var dødbringende, findes det ikke at kunne afvises, at Forurettede 1 også har været i bevægelse.

Under de anførte omstændigheder og efter en samlet vurdering af bevisfø-relsen findes det ikke bevist, at tiltalte ved at slå eller stikke med skruetræk-keren mod Forurettede 1, således som det ses på videooptagelsen, har indset det som overvejende sandsynligt, at han herved ville påføre Forurettede 1 en stiklæsion, som ville medføre døden.

Efter bevisførelsen vedrørende hændelsesforløbet findes det endvidere ikke bevist, at tiltalte ved at slå eller stikke med skruetrækkeren mod Forurettede 1 på den pågældende måde har indset muligheden af, at Forurettede 1 ville dø og har forholdt sig accepterende til denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk skete.

Det er derfor ikke bevist, at tiltalte har haft forsæt til manddrab.

Derimod er det efter hændelsesforløbet, hvor tiltalte gik imod Forurettede 1 og på ganske kort afstand slog eller stak mod Forurettede 1 med en skruetrækker med i hvert fald moderat kraft godtgjort, at tiltalte har haft forsæt til at begå et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter ef-ter straffelovens § 245, stk. 1, ligesom det efter bevisførelsen findes bevist, at Forurettede 1's død var en påregnelig følge af legemsangrebet, og at Forurettede 1's død kan tilregnes tiltalte som uagtsomt.

Efter hændelsesforløbet, hvor tiltalte på videooptagelsen ses at gå imod Forurettede 1 på et tidspunkt, hvor Forurettede 1 ikke længere var i

besiddelse af trælægten, må det afvises, at tiltaltes handling blev foretaget i nødværge, jf. straffelovens § 13, stk. 1, og straffelovens § 13, stk. 2, er her-med ligeledes uanvendelig på forholdet.

Disse voterende finder derfor, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 245, stk. 1, jf. § 246, som forholdet i medfør af retsplejelovens § 883, stk. 4, henføres under.

1 dommer udtaler:

På videoovervågningen fra gerningsstedet ses tiltalte lave to huggende bevæ-gelser oppefra og ned mod Forurettede 1's hoved.

Tiltaltes forklaring om hans manglende forsæt til at ramme Forurettede 1 fremstår selvmodsigende og desuden uforenelig med videoovervågningen og oplysningerne om stikkanalens placering, dybde og den kraft, der må an-tages at have været anvendt ved stikket, og må tilsidesættes som utroværdig.

Jeg lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte under voldsudøvelsen i går-den foran autoværkstederne bevidst tog en skruetrækker op af lommen for at bruge den som våben. På baggrund af videoovervågningen sammenholdt med obduktionsrapporten og vicestatsobducent Vidne 3's forklaring finder jeg det bevist, at tiltalte stak Forurettede 1 i hovedet skråt oven-fra med den skarpe ende af skruetrækkeren med en vis kraft – i hvert fald moderat kraft – hvorved Forurettede 1 pådrog sig en mindst 7 cm dyb stiklæsion i hovedet samt svære kranie- og hjernelæsioner og efterfølgende afgik ved døden som følge af skaderne.

Henset til bevisførelsen, særligt videoovervågningen sammenholdt med de retsmedicinske oplysninger, herunder om stiksårets placering, stikkanalens dybde og den kraft, hvormed skruetrækkeren må være blevet stukket ind i nu afdøde Forurettede 1's hoved, finder jeg det bevist, at tiltalte på ger-ningstidspunktet har anset det for overvejende sandsynligt, at Forurettede 1 ville dø som følge heraf, og at tiltalte hermed har haft det fornød-ne forsæt til at begå manddrab. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det gik hurtigt.

Jeg stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Jeg tiltræder af de grunde, som flertallet har anført, at det må afvises, at til-taltes handling blev foretaget i nødværge, jf. straffelovens § 13, stk. 1, og at straffelovens § 13, stk. 2, ligeledes er uanvendelig på forholdet.

Konklusion:

Efter udfaldet af stemmegivningen er tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af

straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246.

Tiltalte er i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Sanktionsspørgsmålet

Strafudmålingen

Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år, 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder og 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen for Tiltalte fastsættes derfor til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 246.

Alle nævninger og dommere har afvist, at der foreligger formildende om-stændigheder, som anført i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 3 og 5.

Alle nævninger og dommere har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på ka-rakteren og grovheden af den begåede vold sammenholdt med det samlede hændelsesforløb, herunder at tiltaltes anvendelse af en skruetrækker mod for-urettede skete spontant, og at tiltalte stak mod forurettede to gange, hvoraf et af stikkene ramte forurettede i hovedet med den følge, at forurettede afgik ved døden. Desuden er der lagt vægt på, at forholdene er begået før den skærpelse af straffen for vold efter blandt andet straffelovens § 245, stk. 1, og § 246, som skete ved lov nr. 358 af 29. april 2018.

Udvisningsspørgsmålet

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, skal udvises af Danmark for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte er i denne sag idømt fængsel i 6 år og 6 måneder for legems-angreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge, jf. straf-felovens § 245, stk. 1, jf. § 246, og et yderligere forhold af grov vold begået i forening med andre, jf. straffelovens § 245, stk. 1.

Tiltalte er tyrkisk statsborger, og efter de foreliggende oplysninger, herunder Udlændingestyrelsens udtalelse af 13. februar 2025, lægger næv-ningetinget til grund, at han tidligere har været omfattet af artikel 6 og 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EØF og Tyrkiet.

Det fremgår imidlertid også af sagens oplysninger, at Tiltalte udrejste til Tyrkiet den 5. marts 2018 umiddelbart efter at have begået de i sagen omhandlede forhold, og at hans opholdstilladelse bortfaldt den 8. oktober 2019, idet han havde været udrejst i mere end 12 måneder, jf. udlændinge-lovens § 17. Han kom tilbage til Danmark og blev anholdt den 10. februar 2024 og har været varetægtsfængslet siden den 11. februar 2024.

Nævningetinget lægger til grund, at Tiltalte har mistet sine rettig-heder i henhold til associeringsaftalens artikel 6 og 7, ved at forlade Danmark i en længere periode og uden lovlig grund, jf. herved bl.a. U 2022.168 Ø.

Der er herefter hjemmel til at udvise Tiltalte i udlændingelovens § 24, stk. 1, jf. 22, nr. 1, 2, 3 og 6, og det skal vurderes, om udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. ud-lændingelovens § 26, stk. 2.

En udvisning af Tiltalte vil indebære et indgreb i hans privatliv og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig i et demokratisk samfund for at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket navnlig beror på en konkret proportionalitetsvurdering.

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstæn-digheder, jf. præmis 70. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barn-dom og ungdom i landet, jf. Maslov mod Østrig, særligt præmis 75.

Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen endvidere må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbe-grænset, og om den pågældende er advaret om, at fortsat kriminalitet kan medføre udvisning, jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens dom af 14. sep-

tember 2021 i sag 41643/19 (Abdi mod Danmark), domme af 5. september 2023 i sag 31434/21 (Sharifi mod Danmark) og sag 44810/20 (Noorzae mod Danmark) samt dom af 9. april 2024 i sag 2116/21 (Nguyen mod Danmark).

Tiltalte er født og opvokset i Danmark. Han var 23 år på gernings-tidspunktet. Han har haft lovligt ophold i Danmark i knap 24 år, men har som nævnt oven for mistet sin opholdstilladelse. Tiltalte har hele sin familie i Danmark på nær sin farmor og farfar, der bor i Tyrkiet. Han har go-de danskkundskaber, har afsluttet folkeskolen og er uddannet som mekani-ker, synsmand og Stilling 1 her i landet. Han har arbejdet i nogle år og har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en periode på knap 1 år og 8 måneder. Han er fraskilt og har en datter på 9 år, der er tyrkisk statsborger og bor i Danmark.

Som nævnt oven for udrejste Tiltalte til Tyrkiet og opholdt sig der fra den 5. marts 2018 til den 10. februar 2024. Det er oplyst, at han har været i behandling for PTSD og angst i Tyrkiet.

Tiltalte har forklaret, at han taler kurdisk og dansk med sin familie, at han ikke taler eller forstår tyrkisk ud over simple fraser, og at han har måtte benytte sig af tolk, da han modtog behandling i Tyrkiet. Han har desuden oplyst, at hans ekskone og datter har besøgt ham nogle få gange i Tyrkiet, og at han nu har genoptaget kontakten til sin datter og er på talefod med sin ekskone igen, og at hans ekskone og datter besøger ham ugentligt i fængslet. Han har endvidere forklaret, at hans ekskone og datter ikke vil følge med ham til Tyrkiet, hvis han bliver udvist, men at de vil være sammen som familie igen, hvis han ikke bliver udvist af Danmark.

Tiltalte er ikke tidligere forstraffet af relevans for sagen og har heller ikke modtaget en advarsel om udvisning.

På baggrund af karakteren og alvoren af Tiltaltes handlinger, der an-går alvorlig personfarlig kriminalitet til dels med et offers død til følge, til dels i forening med andre, må han anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden.

Efter det oplyste om Tiltaltes personlige forhold finder et enigt næv-ningeting, at hans bånd til Danmark er stærkere end hans tilknytning til Tyr-kiet, men at han ud over statsborgerskabet har en vis tilknytning til og ikke vil være uden forudsætninger for at begå sig i Tyrkiet, hvis han udvises. I den sammenhæng tillægges det også vægt, at han umiddelbart efter at have begået den i sagen omhandlede kriminalitet flygtede til Tyrkiet og opholdt sig der i knap 6 år.

Uanset at Tiltalte er født og opvokset i Danmark, og at han ikke tid-ligere er tildelt en advarsel om udvisning, finder samtlige voterende efter arten og grovheden af den kriminalitet, som han nu er dømt for, at de hensyn,

der taler for at udvise Tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærke tilknytning til Danmark. Det bemærkes, at hans familie, herunder hans mindreårige datter, vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved besøg i Tyrkiet og ved at kommunikere via telefon og internet. Det bemærkes endvidere, at Tiltalte allerede har boet i Tyrkiet i 6 år af sin datters 9-årige liv, og at datteren efter det oplyste tidligere har besøgt ham i Tyrkiet.

Efter en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger finder et enigt nævningeting, at udvisning af Tiltalte udgør en samfundsmæssigt nødvendig og proportional foranstaltning, der er i overensstemmelse med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

På baggrund af det ovenfor anførte om Tiltaltes stærke tilknytning til Danmark vil varigheden af et indrejseforbud dog have selvstændig og afgø-rende betydning for, om udvisningen alligevel vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af ovennævnte forhold om kriminalitets art og straffens længde, samt Tiltaltes opholdsgrundlag, skal indrejseforbuddet som ud-gangspunkt fastsættes for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Det fremgår dog af § 32, stk. 5, nr. 1, at der kan meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Der er afgivet 2 stemmer for, at Tiltalte skal udvises af Danmark for bestandigt.

Disse voterende har udtalt, at der ikke foreligger sådanne oplysninger i sag-en, som henset til grovheden af den begåede kriminalitet kan føre til, at lo-vens udgangspunkt om indrejseforbuddets længde skal fraviges.

Der er afgivet 8 stemmer for, at Tiltalte skal udvises af Danmark med et indrejseforbud i 12 år.

Disse voterende har udtalt, at Tiltaltes stærke tilknytning til Danmark efter en konkret vurdering skal føre til, at lovens udgangspunkt om indrejseforbuddets længde skal fraviges, således at indrejseforbuddet fastsættes til 12 år.

Der er afgivet 2 stemmer for, at Tiltalte skal udvises af Danmark med et indrejseforbud i 9 år.

Disse voterende har udtalt, at Tiltaltes stærke tilknytning til Danmark

efter en konkret vurdering skal føre til, at lovens udgangspunkt om indrejseforbuddets længde skal fraviges, således at indrejseforbuddet fast-sættes til 9 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Tiltalte udvises herefter i medfør af udlændingelovens § 24, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, med et indrejseforbud, der fastsættes til en periode på 12 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 7.

Erstatning og godtgørelse

Dommerne tager Erstatningspart 2, Erstatningspart 3 og Erstatningspart 4's påstande om erstatning i medfør af erstatningsansvarslovens § 14 og § 26 a, til følge, som nedenfor bestemt.

Erstatningspart 2, Erstatningspart 3 og Erstatningspart 4 er mindreårige børn af afdøde Forurettede 1, og Erstatningspart 2, Erstatningspart 3 og Erstatningspart 4 tillægges i medfør af erstatningsansvarslovens § 14, forsørgertabserstatning svarende til summen af bidrag til børnenes underhold, som påstået.

Efter karakteren af den vold, som Tiltalte udøvede mod Forurettede 1, og som forårsagede dennes død, sammenholdt med de om-stændigheder, hvorunder volden blev udøvet, findes betingelserne i erstat-ningsansvarslovens § 26 a, for at tilkende godtgørelse til Forurettede 1's mindreårige børn, Erstatningspart 2, Erstatningspart 3 og Erstatningspart 4, endvidere opfyldt. Godtgørelsen fastsættes til 75.000 kr. til hvert af børnene.

For så vidt angår det af Erstatningspart 1 rejste erstatningskrav bemærkes, at op-lysningerne om hendes og Forurettede 1's forhold ikke findes at have en sådan klarhed, at hendes erstatningskrav kan tages under påkendelse. Erstatningspart 1's erstatningskrav henskydes derfor til Erstatningsnævnet eller eventu-elt civilt søgsmål.

Angående Forurettede 2's krav om godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslo-vens dagældende § 26, stk. 3, bemærkes, at volden mod Forurettede 2 ikke fin-des at have haft en sådan karakter, at betingelserne i erstatningsansvarslovens dagældende § 26, stk. 3, er opfyldt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 12 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 164.760 kr. til Erstatningspart 2, betale 183.800 kr. til Erstatningspart 3 og betale 250.440 kr. til Erstatningspart 4, alle ved advokat Ole Larsen, j.nr. 31474-1-OLA. Beløbene forrentes med procesrente fra den 12. marts 2025.

Dommer

Dom i nævningesag om en voldsepisode i 2018, hvor en mand afgik ved døden

Dom afsagt: 24. marts 2025

30-årig mand idømt fængsel i 6 år og 6 måneder for grov vold med døden til følge og grov vold i forening og udvist med indrejseforbud i 12 år.

Sagen kort fortalt

Den 5. marts 2018 blev fire mænd overfaldet uden for to autoværksteder i By af fem mænd. Episoden udsprang af en forudgående uoverensstemmelse mellem ejerne af de to værksteder på adressen. Tre af de overfaldne fik adskillige spark, tramp og slag, herunder med en trælægte. En fjerde mand blev stukket i hovedet med en skruetrækker og døde få dage senere som følge heraf.

Efter overfaldet flygtede den tiltalte samme dag til Tyrkiet, hvor han opholdt sig i seks år. De fire andre gerningsmænd blev i 2019 dømt for grov vold i forening, men blev frifundet for grov vold med døden til følge.

I 2024 vendte den tiltalte frivilligt tilbage til Danmark og har sidenhen været varetægtsfængslet.

Den tiltalte erkendte under sagen at have ramt den afdøde i hovedet med en skruetrækker, men nægtede at have haft forsæt til manddrab og anførte desuden bl.a., at han havde handlet i nødværge. Han erkendte også at have udøvet simpel vold ved at have slået en af de andre overfaldne 13 gange, men nægtede at være ansvarlig for den øvrige vold begået af medgerningsmændene.

Sagens resultat

Et enigt nævningeting fandt det bevist, at den tiltalte den 5. marts 2018 efter et skænderi med naboværkstedets ejer havde en aftale eller fælles forståelse med de fire andre gerningsmænd om, at der skulle udøves vold mod de overfaldne, der var til stede ved naboværkstedet.

Den 30-årige var tiltalt for manddrab ved at have stukket afdøde i hovedet med en skruetrækker, men seks nævninger og to dommere fandt det ikke bevist, at tiltalte havde haft forsæt til at begå manddrab, da han stak med skruetrækkeren mod afdøde. De seks nævninger og to dommere lagde vægt på, at det ikke kunne afvises, at både tiltalte og afdøde havde været i bevægelse, da tiltalte stak mod afdøde to gange, hvoraf et af stikkene ramte afdøde i hovedet. Disse nævninger og dommere fandt alene tiltalte skyldig i grov vold med døden til følge. En dommer fandt tiltalte skyldig i manddrab, idet denne dommer fandt det bevist, at tiltalte – da han stak afdøde i hovedet med den skarpe ende af skruetrækkeren med i hvert fald moderat kraft – havde anset det for overvejende sandsynligt, at afdøde ville dø som følge heraf.  

Hele nævningetinget fandt desuden, at tiltalte var strafferetlig ansvarlig for samlede vold, der blev begået mod de fire overfaldne mænd, og fandt derfor tiltalte skyldig i at have begået grov vold i forening med de øvrige medgerningsmænd.

Straffen blev fastsat til 6 år og 6 måneders fængsel. Tiltalte, der var tyrkisk statsborger født i Danmark, blev udvist med et indrejseforbud i 12 år.

Tiltalte tog betænkningstid med hensyn til eventuel anke.

Afgørelsesdato

Dommen er afsagt af Retten i Glostrup den 24. marts 2025